Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 40
Offentligt
1681817_0001.png
Til social- og indenrigsminister Karen Ellemann
31. oktober 2016
Kære social- og indenrigsminister Karen Ellemann
I juni 2016 lancerede regeringen den første udgave af
Socialpolitisk Redegørelse.
Forinden, i maj 2016, havde regeringen lanceret
10 mål for social mobilitet.
Rådet for Socialt Udsatte vil gerne kvittere for begge initiativer. Det er vigtigt med
politisk fokus på udsatte-området. Rådet finder, at det er givtigt at samle tilgængelig
viden på området og arbejde med målsætninger for en forbedret indsats. Langsigtede
mål for regeringens politik er hensigtsmæssige – både som politiske udmeldinger og
som noget, der forpligter regeringen til at fastholde fokus, hvad den socialpolitiske
redegørelse bidrager til.
Redegørelsen bliver ifølge regeringen en årligt tilbagevendende begivenhed. I den
forbindelse vil Rådet gerne komme med en nogle udvalgte kommentarer til hhv.
redegørelsen og målene med henblik på det videre arbejde.
For så vidt angår
10 mål for social mobilitet
er det Rådets opfattelse, at hvis målene
skal blive andet end hensigtserklæringer, så skal regeringen fremover være parat til at
ændre egne politikker, hvis tallene ikke bevæger sig i den rigtige retning, samt være
villig til at konsekvensvurdere ny lovning i forhold til målene. Endvidere mener Rådet,
at de kommende redegørelser bør indeholde bagudrettede konsekvensberegninger af
vedtaget lovgivning, som allerede er gennemført. Et eksempel kunne være at opgøre
konsekvenserne af hhv. kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, herunder ift.
antallet af udsættelser (jf. at et af målene lyder, at ”færre skal være hjemløse”).
En konkret mangel ved mobilitetsmålene er desuden, set med Rådets øjne, at flere af
målene alene kredser om bedre effekt af de indsatser og tilbud, der gives. Det er
naturligvis helt afgørende, at flest mulige profiterer positivt af tilbuddene. Men Rådet
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Henvendelse af 31/10-16 fra Rådet for Socialt Udsatte om sociale mobilitetsmål og socialpolitisk redegørelse
1681817_0002.png
mener, at det er problematisk, at mobilitetsmålene ikke ser på de udsatte grupper,
som slet ikke modtager (de rette) indsatser. Et eksempel er stofmisbrugsbehandling,
hvor 70-90.000 personer vurderes at have et behandlingskrævende stofmisbrug, mens
kun 17.500 er i behandling. Et andet eksempel er alkoholmisbrugsbehandling, hvor
585.000 personer vurderes at have et skadeligt alkoholforbrug, og 140.000 vurderes at
være alkoholafhængige, mens kun ca. 15.000 er i offentlig finansieret
alkoholbehandling. Hvis mobilitetsmålene fremover skal være et redskab til reelt at
måle på udviklingen på det sociale område, bør effekten af indsatsen ikke stå som det
eneste parameter. Målene bør også beskæftige sig med, hvordan tilbuddene i højere
grad bliver relevante og tilgængelige for flere.
Her ud over bemærker Rådet, at hverken mobilitetsmålene eller redegørelsen
beskæftiger sig med temaet om fattigdom og ulighed – disse er helt udeladt. Det er
kritisabelt ikke mindst set i lyset af, at Danmark er forpligtet til at levere på dette felt i
forhold til FN’s 2030-mål. Der bør være et særskilt fattigdomsmål i mobilitetsmålene,
og udviklingen bør følges årligt på lige fod med de øvrige mål.
Endelig er Rådet helt overordnet af den overbevisning, at redegørelser og mål ingen
værdi har i sig selv, såfremt de ikke følges op af konkrete handlingsplaner for de
enkelte områder. Rådet opfordrer derfor afslutningsvis til, at målene og redegørelsen
fremover bliver et aktivt redskab for regeringen til at justere, forbedre og opprioritere
indsatsen til gavn for socialt udsatte.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
Brevet er sendt cc til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
2