Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 38
Offentligt
1681388_0001.png
Lovende praksis på
det specialiserede
socialområde
Kort & Klart
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0002.png
Hvad er lovende praksis?
HVEM STÅR BAG?
Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Socialstyrelsen og SFI – Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd og er finansieret med midler fra satspuljen
for 2015.
En følgegruppe med centrale interessenter på det sociale område og en lang
Der findes metoder og indsatser på det
specialiserede socialområde, som vi kan
påvise hjælper bestemte borgere og deres
problemstillinger (evidensbaserede meto-
2
der). Der er imidlertid også meget praksis
på området, hvor vi p.t. ikke har sikker viden
om resultaterne.
Formålet med projektet om lovende praksis
er at give et redskab til at indkredse de prak-
sisser, hvis virkning vi ikke kender i dag, men
som alligevel har en særligt god sandsyn-
lighed for at skabe udvikling og velfærd for
borgerne og samfundet. Sådan en praksis
kalder vi i det følgende en ”lovende praksis”.
Projektet favner hele det specialiserede
socialområde og fokuserer på de elemen-
ter, der er relevante på tværs af de mange
Sammen udgør spørgsmålene et målered-
skab, der kan bruges til at vurdere, i hvor
høj grad en given praksis er kendetegnet
ved de 11 elementer og dermed, i hvor høj
grad praksis kan betegnes som lovende.
Et vigtigt formål med projektet er at an-
erkende den praksis, der ikke har været
genstand for effektevalueringer, men som
typer indsatser og praksis, der er rettet mod
borgere med særlige behov.
række praktikere, fagprofessionelle og forskere har desuden været involveret
i indkredsningen og formuleringen af de 11 elementer og spørgsmålene i
måleredskabet, der her præsenteres. Læs mere om arbejdsprocessen på side 6.
Elementer og spørgsmål
I hæftet præsenteres 11 elementer, der
kendetegner praksis på det specialiserede
socialområde, og som har stor sandsynlig-
hed for at have god virkning for borgeren.
Hver af de 11 elementer er konkretiseret
i en række spørgsmål – fx om praksis er
forankret i teori og aktuelt bedste viden,
understøtter en fælles faglig refleksion, ind-
drager borgerne og løbende tilpasses.
3
Formål
Elementerne og måleredskabet skal bi-
drage til en fælles forståelse og et fælles
sprog om, hvad der kendetegner lovende
praksis på det specialiserede socialområde.
alligevel forventes at skabe gode resultater
for borgerne og samfundet. Projektet dæk-
ker hele det specialiserede socialområde og
fremhæver også nogle af de elementer, der
betragtes som centrale af mange fagfolk:
relationen til borgeren, den individuelle
tilpasning af indsatsen og pladsen til faglig
refleksion.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0003.png
Formål og brug
strege, at måleredskabet ikke kan stå alene,
men skal ses som et supplement til en
grundig, faglig vurdering.
over, hvad der kendetegner praksis i forhold
til en bestemt målgruppe. Man vil fx kunne
få belyst, om der er stor variation i, hvor
lovende praksis er på området, eller om
der er nogle fælles udfordringer i forhold
til bestemte af de 11 elementer, hvor der er
brug for et målrettet fagligt input.
Kortlægning af praksis
Måleredskabet kan også benyttes til for-
I dette hæfte præsenterer vi et gennemarbej-
det input til et fælles sprog om den praksis,
der ikke foreligger viden om, eller som ikke
er evidensbaseret, men som viser tegn på at
4
have en god virkning for borgerne. Det er (så
vidt vides) ikke forsøgt før, hverken i Danmark
eller internationalt, at udvikle et begrebsap-
parat til at se på praksis på denne måde.
udfordringer i forhold til de 11 elementer og
få inspiration til, hvilke områder af praksis,
de kan udvikle videre. Det kan fx være, at
man ønsker at arbejde mere systematisk
med fælles faglig refleksion, med individuel
tilrettelæggelse og samspil med borgerne
eller med monitorering af praksis.
skellige former for kortlægninger af praksis.
Det kan være, hvis der er brug for overblik
5
Støtte til prioritering
Der er derfor behov for at arbejde videre
med, hvordan elementerne helt konkret
kan bruges, og hvordan det bliver enkelt
for praksisfeltet at bruge måleredskabet
til at vurdere, i hvor høj grad en praksis kan
betegnes som lovende. Dette arbejde går i
gang efter udgivelsen af dette hæfte.
Måleredskabet kan også bruges af fx
private fonde, professionshøjskoler og
Social- og Indenrigsministeriet som støtte
til at identificere lovende praksis, som har
et stort medpotentiale til at blive udbredt til
andre kommuner og tilbud. Her kan fonde
eller Socialstyrelsen fx hjælpe med at få
beskrevet metoderne og få dokumenteret
effekterne, så de efterfølgende er klar til
udbredelse, hvis den dokumenterede effekt
er positiv. Her er det dog vigtigt at under-
Inspiration til udvikling
Med måleredskabet kan sociale tilbud
vurdere, hvor deres praksis har styrker og
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0004.png
Baggrund og arbejdsproces
Bag projektet ligger en grundig arbejdspro-
ces, hvor forskere, fagfolk og interessenter
har samarbejdet om at indkredse, hvad der
kendetegner lovende praksis. Det har været
6
et centralt mål at skabe et fælles begrebs-
apparat for lovende praksis, som alle kan
genkende og støtte op om.
For at afdække praksis og erfaringer er
der lavet interviews med medarbejdere
fra Socialstyrelsen, kommunale chefer på
det specialiserede socialområde og med
projektets følgegruppe, hvor der deltager
repræsentanter for Børne- og Kultur-
chefforeningen, Danske Regioner, Dansk
Socialrådgiverforening, Kommunernes
Landsforening, Professionshøjskolernes
Rektorforening, Socialchefforeningen og So-
cialpædagogernes Landsforbund.
Spørgsmålene er derfor først afprøvet i
interviews med praktikere fra det specia-
liserede socialområde og med forskellige
eksperter på SFI. Formålet er at sikre, at
spørgsmålene er relevante og forståelige
for de ledere af tilbud, der skal besvare
dem.
Herefter er spørgsmålene sendt ud som
en egentlig spørgeskemaundersøgelse. I
alt 125 tilbud fordelt på 8 kommuner og på
udvalgte målgrupper har modtaget ske-
maet, og 54 har svaret. Svarene er brugt
til forskellige analyser og kodninger for at
teste, om de giver en fyldestgørende måling
af lovende praksis.
7
Elementer
De 11 elementer, der udgør forudsætninger
og kendetegn ved lovende praksis, bygger
både på skriftlige kilder og interviews.
Spørgsmål
For at finde skriftlig viden om, hvad der
kendetegner god praksis, er der søgt bredt i
forsknings- og faglitteratur, fx fagblade, fag-
bøger, rapporter, myndighedsudgivelser og
videnskabelige artikler for at finde tekster,
der indkredser god praksis.
Spørgsmålene, som udgør et måleredskab
til indkredsning af lovende praksis, er udvik-
let med to mål for øje: For det første skal de
kunne fungere på tværs af hele det speciali-
serede socialområde. For det andet skal de
være så klare og præcise som muligt.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0005.png
De 11 elementer
ELEMENTER I LOVENDE PRAKSIS
1.
Teori og viden.
Praksis er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden.
2.
Virkning.
Der er undersøgelser, som tyder på, at praksis har en positiv virkning
for borgerne på et eller flere af de områder, der er sat som mål.
3.
Beskrivelse.
Praksis er systematisk beskrevet, fx når det gælder, hvilken
Den aktuelle viden og erfaring peger på 11
elementer, som tilsammen understøtter en
lovende praksis. For hvert af de 11 elemen-
ter er der forskellige forudsætninger og
8
kendetegn, som bør være til stede, hvis en
praksis skal betegnes som lovende.
Hvert af de 11 elementer er konkretiseret
i en række spørgsmål, som er tænkt som in-
spiration og værktøj til at indkredse lovende
praksis. Spørgsmålene præsenteres på de
følgende sider.
gruppe borgere, den er rettet mod, hvilke aktiviteter, den består i, og hvilke mål,
den har.
4.
Mål.
Praksis indeholder klare og relevante mål for de deltagende borgeres
udvikling eller velfærd.
5.
Overførbarhed.
Praksis kan overføres til andre tilbud, der er rettet mod
tilsvarende grupper af borgere.
6.
Økonomi.
Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet.
7.
Faglig refleksion.
Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion.
8.
Relationelt samarbejde.
Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette
professionelle relationskompetencer til at samarbejde konstruktivt med
borgere, kolleger og andre fagprofessionelle.
9.
Individuel tilrettelæggelse.
Praksis tager udgangspunkt i de konkrete styrker,
udfordringer og ønsker hos den gruppe borgere, indsatsen er rettet mod – og
involverer borgerne i praksis.
10.
Monitorering.
Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernes
udvikling eller velfærd, set i forhold til de mål, der er sat.
11.
Opfølgning.
Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis.
9
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0006.png
Teori og viden
Praksis er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden.
MÅLEREDSKABETS SPøRGSMÅL OM TEORI OG VIDEN
1. Er praksis baseret på en eller flere navngivne teorier eller metoder?
2. Er praksis udviklet eller anbefalet af eksperter på området? Her tænker vi på
eksterne personer eller organisationer med anerkendt viden inden for området.
3. Er praksis baseret på erfaringer fra eget tilbud?
4. Er praksis baseret på erfaring fra andre danske tilbud (regionale, kommunale,
private)?
5. Er praksis baseret på erfaring fra udlandet?
6. Findes der en begrundelse for, at praksis forventes at virke (forandringsteori)?
10
11
En lovende praksis bygger på forsknings-
baseret viden om, hvad der virker. Det vil
sige, at praksis er forankret i en eller flere
veldefinerede teorier og i den aktuelt bedste
viden, fx beskrevet i fagbøger eller i viden-
skabelige artikler.
En lovende praksis indeholder desuden et
vist omfang af programteori eller foran-
dringsteori. Det vil sige, at praksis er støttet
af en eller flere hypoteser eller forventnin-
ger om de mekanismer, som forventes at
skabe en god virkning for borgerne.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0007.png
Virkning
Der er undersøgelser, som tyder på, at praksis har en positiv virkning for
borgerne på et eller flere af de områder, der er sat som mål.
MÅLEREDSKABETS SPøRGSMÅL OM VIRKNING
1. Virker praksis positivt i forhold til målgruppens støttebehov?
2. Er der dokumentation for, at praksis virker i forhold til målgruppens støttebehov?
Med de følgende svaralternativer:
a. Ja, erfaringer fra egen praksis
b. Ja, intern undersøgelse/evaluering
c. Ja, ekstern undersøgelse/evaluering
d. Ja, effekten er testet i videnskabeligt forsøg. Her tænker vi på, om der findes
undersøgelser, der har vist en positiv effekt af praksis. Det vil typisk være
tilfælde, hvor effekten er undersøgt i et lodtrækningsforsøg (RCT) eller via
andre metoder, der er velegnede til effektmåling.
12
En lovende praksis stiler efter at påvise, at
den med rimelig sandsynlighed er virksom.
Ordet virksom betyder ikke det samme
som ordet effekt, som kendes fra ef-
fektevalueringer. Her bruger man fx en
sammenligningsgruppe, når man vurderer
effekten af en indsats. Derimod kan man
vurdere, om en praksis er virksom, uden
at bruge en sammenligningsgruppe, fx
Lovende praksis er således ikke bundet op
på noget absolut krav om studier, der bru-
ger en bestemt type undersøgelsesdesign.
Det er dog altid vigtigt, at studiet er velud-
ført og opfylder eksisterende standarder for
robuste analyser og undersøgelser.
ved hjælp af ekspertvurderinger, før- og
eftermålinger eller procesorienterede
effektstudier.
13
e. Praksis er ikke undersøgt i et videnskabeligt forsøg, men ligner meget en anden
praksis, der er undersøgt i et videnskabeligt forsøg
f. Nej
Ved valg af 2c:
3. Er den eksterne undersøgelse lavet af et universitet, forskningsinstitution eller
konsulenthus eller kommunale konsulenter?
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0008.png
Beskrivelse
Praksis er systematisk beskrevet, fx når det gælder, hvilken gruppe
borgere, den er rettet mod, hvilke aktiviteter, den består i, og hvilke mål,
den har.
MÅLEREDSKABETS SPøRGSMÅL OM BESKRIVELSE
1. Er der en beskrivelse af praksis?
2. Er beskrivelsen af praksis så fyldestgørende, at andre tilbud og fagpersoner vil
kunne forstå, hvad praksis indebærer på baggrund af beskrivelsen?
3. Beskrives hvad praksis består i (aktiviteter/elementer/handlinger)?
4. Beskrives hvilke mål, som praksis skal indfri?
5. Beskrives hvem der er målgruppen for praksis?
6. Beskrives hvad støttebehovet er blandt målgruppen for praksis?
7. Beskrives hvilken faglig baggrund medarbejderne skal have for at udføre praksis?
8. Beskrives hvordan praksis er organiseret?
14
Hvis praksis skal kunne udbredes og bruges
andre steder, er det en forudsætning, at den
er velbeskrevet.
Det betyder, at det skal være muligt for
andre at læse beskrivelsen og gennem den
få et rimeligt kendskab til praksis. Det kan
fx beskrives, hvad indsatsen består i, hvilke
personalekompetencer der kræves for at
gennemføre den, hvem målgruppen er, og
hvorfor indsatsen forventes at virke over for
En præcis beskrivelse af praksis er også
nødvendig, hvis man skal evaluere indsat-
sen. Hvis man ikke kan formulere, hvad
praksis går ud på, er det svært at måle, om
den har en virkning.
netop denne gruppe borgere. En beskrivelse
bør også formulere sammenhængen mel-
lem det problem, som praksis skal løse, og
de redskaber, der tænkes brugt hertil.
15
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0009.png
Mål
Praksis indeholder klare og relevante mål for de deltagende borgeres
udvikling eller velfærd.
MÅLEREDSKABETS SPøRGSMÅL OM MÅL
1. Er der et klart formål med at benytte praksis over for målgruppen?
2. Afspejler målene for praksis de målsætninger, som er udarbejdet af myndigheden
i handleplanen?
3. Er målene for borgerene konkrete? Her tænker vi på, om det er tydeligt, hvad
målene for borgerne præcist er.
4. Er målene for borgerne klare?
5. Er målene for borgerne formuleret på skrift?
6. Er der en tidsramme for, hvornår målene for borgerne skal være indfriet?
7. Er målene fastsat ud fra borgernes støttebehov?
16
Klare og relevante mål er afgørende for
kvaliteten og virkningen af praksis. Når man
formulerer klare mål, opnås der synlighed
og systematik i indsatsen og enighed om,
hvad der arbejdes hen imod.
At målene er klare, vil sige, at de er til-
strækkeligt borgerrettede, konkrete og
målbare til, at der kan følges op på dem,
og det kan vurderes, om de faktisk er
indfriet. Forskningen peger på, at målene
skal opstilles i samarbejde med borgerne
Mål er relevante, når de handler om de pri-
mære behov og problemstillinger hos bor-
gerne, som praksis skal imødekomme eller
afhjælpe. De konkrete mål vil derfor variere
fra praksis til praksis – men de vil typisk
handle om at sikre eller øge målgruppens
handlekompetencer og selvstændighed.
og tage udgangspunkt i deres ønsker og
behov. Herved øges borgerens engagement,
og der skabes en fælles retning for prak-
sis. Målene skal også have en tidsramme,
som man forventer at kunne indfri. Herved
gøres indsatsen fokuseret og så konkret, at
målsætningerne faktisk kan nås.
8. Er målene formuleret, så det er muligt at vurdere, om målene indfries?
9. Har I formuleret et overordnet mål for hele gruppen af borgere, som modtager
praksis? (Aggregerede mål).
17
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0010.png
Overførbarhed
Praksis kan overføres til andre tilbud, der er rettet mod tilsvarende
grupper af borgere.
MÅLEREDSKABETS SPøRGSMÅL OM OVERFøRBARHED
1. Kan praksis overføres til andre tilbud? Her tænker vi på, om praksis lader sig
implementere på andre tilbud.
2. Er der specielle forhold ved praksis, der gør det svært for andre at implementere
praksis? Her tænker vi fx på forhold såsom krav om bestemte omgivelser, fysiske
lokaler, teknologi eller medarbejderkompetencer, som tager lang tid at opbygge.
18
At praksis er overførbar, indebærer, at den
ikke udføres tilfældigt og på en ny måde
over for hver ny borger, og at det er muligt
for forskellige fagpersoner at gentage prak-
sis. For at en praksis skal kunne overføres
til andre målgrupper eller andre tilbud,
skal indsatsen desuden være systematisk
beskrevet med angivelse af redskaber og
metoder.
Hvis praksis skal kunne overføres, kan der
ikke være forhold ved den, som gør det
svært eller umuligt for andre at arbejde
med den. Et eksempel på en forhindring
kunne være en praksis, der arbejder med
højteknologisk udstyr, som af økonomiske
hensyn ikke kan overføres til andre. Et an-
det eksempel kunne være en praksis, der er
bundet til nogle bestemte typer omgivelser
eller et bestemt sted.
19
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0011.png
Økonomi
Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet.
MÅLEREDSKABETS SPøRGSMÅL OM øKONOMI
1. Er I bekendt med omkostningerne ved praksis? Her tænker vi på udgifter
som medarbejdertid, drift af teknologi og værktøjer, uddannelse samt øvrige
omkostninger.
2. Står omkostningerne ved praksis mål med resultaterne?
3. Sammenholdes omkostningerne ved praksis med omkostningerne ved lignende
praksisser, som I også vil kunne benytte?
20
Det er ikke nok at tage stilling til, om
praksis virker – det bør også vurderes, om
praksis, i sammenligning med andre virk-
somme indsatser, er økonomisk rentabel.
I en lovende praksis har man derfor taget
stilling til, hvad den givne praksis koster at
implementere og drive. Kun på den måde er
det muligt at vurdere, om der er en fornuftig
sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Det er vigtigt, at praksis bygger på et solidt
økonomisk grundlag, da et uforholdsmæs-
sigt dyrt tilbud risikerer at skulle lukke til
skade for de borgere, som på det tidspunkt
modtager det pågældende tilbud. økono-
misk stabilitet sikrer samtidig, at tilbuddet
har de økonomiske forudsætninger for
løbende at udvikle sig.
21
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0012.png
Faglig refleksion
Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion.
MÅLEREDSKABETS SPøRGSMÅL OM REFLEKSION
1. Indgår det i praksis, at man systematisk reflekterer over faglige aktiviteter og
handlinger?
2. Får medarbejderne supervision eller anden form for faglig sparring omkring
praksis?
3. Har medarbejderne adgang til nyeste fagviden (fx fagblade eller nyhedsbreve
vedrørende ny viden) med relevans for praksis?
4. Anvender medarbejderne den nyeste fagviden i udøvelsen af praksis?
22
En lovende praksis skaber rum for, at der
kan ske en fælles faglig refleksion, både i
og på tværs af praksis. Det vil sige, at der
sættes rammer og kriterier for, hvordan
refleksion og sparring kan finde sted. Det
kan være forskelligt fra praksis til praksis,
hvordan dette arbejde bedst forankres, men
fælles er, at man har en gennemtænkt
strategi for faglig refleksion og sparring.
Erfaringen viser, at fælles faglig refleksion
sikrer et fælles professionelt afsæt. Den
fremmer medarbejdernes selvbevidsthed
og kritiske tænkning, det forbedrer kontak-
ten til borgere og kolleger, og det hjælper
medarbejderne til at yde den bedst mulige
omsorg for borgerne. Fælles faglig reflek-
sion udfordrer desuden antagelser, illusio-
ner og fordomme, og derfor fremmer den
udvikling af praksis til gavn for borgerne.
23
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0013.png
Relationelt samarbejde
Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette professionelle
relationskompetencer til at samarbejde konstruktivt med borgere,
kolleger og andre fagprofessionelle.
MÅLEREDSKABETS SPøRGSMÅL OM RELATIONELT SAMARBEJDE
1. Er der retningslinjer for, hvilke kompetencer, som medarbejderne skal have for at
kunne indgå i relation til målgruppen for praksis?
2. Er der retningslinjer for, hvordan tværfagligt samarbejde organiseres med henblik
på at understøtte praksis?
3. Er der retningslinjer for, hvordan tværsektorielt samarbejde organiseres med
henblik på at understøtte praksis?
4. Er der retningslinjer for, hvordan samarbejde med forvaltningen/forvaltningerne
organiseres med henblik på at understøtte praksis?
24
En lovende praksis beskriver, hvilke speci-
fikke relationelle kompetencer, medarbej-
derne skal have for at udøve praksis. Den
sikrer også, at disse kompetencer er til
stede hos medarbejderne.
Relationelle kompetencer handler om
evnen til at vise omsorg ved at skabe,
fastholde og agere en anerkendende og
udviklingsstøttende kontakt til borgeren.
Denne evne er vigtig, fordi erfaringen viser,
at netop forholdet mellem borger og be-
handler er en virksom faktor, når det gælder
borgerens myndiggørelse og tiltro til sin
egen formåen.
Forskningen peger også på vigtigheden af,
at medarbejderne kan samarbejde på tværs
af professioner og skabe en tværfaglig
indsats til gavn for borgeren.
Det gælder særligt for det specialiserede
socialområde, fordi borgernes komplekse
behov og udfordringer ofte kræver samar-
bejde på tværs af faggrupper og forvaltnin-
ger. Når praktikere trækker på hinandens
faglighed og kunnen, oplever borgeren ofte
et bedre og mere sammenhængende forløb.
25
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0014.png
Individuel tilrettelæggelse
Praksis tager udgangspunkt i de konkrete styrker, udfordringer og
ønsker hos den gruppe borgere, indsatsen retter sig mod – og involverer
borgerne i praksis.
MÅLEREDSKABETS SPøRGSMÅL OM INDIVIDuEL TILRETTELæGGELSE
1. Tilrettelægges praksis med udgangspunkt i viden om borgerens støttebehov (fx i
form af sagsakter, udredninger, dialog med borgeren og fagpersoner)?
2. Tilrettelægges praksis med udgangspunkt i viden om borgerens ressourcer
(kompetencer, støttende netværk m.v.)?
3. Inddrages borgeren og/eller pårørende i udformningen af den indsats, borgeren
modtager?
4. understøtter praksis, at borgerne oplever ejerskab for indsatsen?
5. Indebærer praksis en undersøgelse af borgernes og/eller pårørendes tilfredshed
med indsatsen?
26
Forskningen viser, at en social praksis virker
bedst, når den tilrettelægges med udgangs-
punkt i den enkelte borgers specifikke styr-
ker, udfordringer, personlighed, forudsæt-
ninger og egne ønsker. I den forbindelse er
det vigtigt, at de professionelle samarbejder
med borgeren om at identificere vedkom-
mendes styrker og udfordringer.
Social praksis er mest virksom, viser forsk-
ningen, når borgerne og undertiden deres
familier involveres. I den forbindelse er det
Det kræver professionelle, som kan møde
borgerne med respekt og rumme den
komplekse dialog. Praksis skal derfor
understøtte, at medarbejderne har de rette
kompetencer til at indgå i et konstruktivt
samspil med borgerne og, hvor det er rele-
vant, deres familie.
vigtigt, at de professionelle samarbejder
med borgeren om at identificere vedkom-
mendes styrker og udfordringer.
6. Er der tydelige inklusionskriterier for, hvornår en borger tilhører målgruppen for
praksis?
7. Er der støtteredskaber til at afgøre, hvorvidt en borger er i målgruppen
for praksis (fx screeningskriterier og/eller målgruppebeskrivelser og/eller
visitationskriterier og/eller udredningsmetoder)?
27
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0015.png
Monitorering
Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernes udvikling
eller velfærd, set i forhold til de mål, der er sat.
MÅLEREDSKABETS SPøRGSMÅL OM MONITORERING
1. Indebærer praksis en måling af borgerens udvikling i forhold til de mål, som er
opstillet for praksis?
2. Måles borgerens udvikling over tid? Her tænker vi på, om I sammenholder
borgerens situation/niveau før, under og efter et praksisforløb.
3. Er der faste procedurer for, hvordan målingen foretages?
4. Anvender I et dokumentationsredskab eller IT-system til indsamling af
dokumentation om borgerens udvikling?
5. Er der faste procedurer for, hvor ofte målingen foretages?
6. Sammenholder I målingerne fra de enkelte borgere for at få et samlet billede af
28
Forskningen viser, at systematisk monito-
rering af målene for praksis er afgørende
for kvaliteten – dvs. at vurdere, måle eller
bestemme, hvorvidt man er på vej mod
det, der er sat som mål for praksis. Det
giver de fagprofessionelle mulighed for at
opdage, om den enkelte borger eller grup-
pen af borgere, som praksis retter sig mod,
oplever den udvikling, der var hensigten.
Det betyder, at man aktivt tager stilling til,
om praksis er hensigtsmæssig og virksom i
forhold til borgerens aktuelle situation.
Det er væsentligt, at monitoreringen udføres
på en systematisk og stringent måde, og at
monitoreringen dokumenteres skriftligt. Det
behøver imidlertid ikke at være kompliceret
at måle eller bestemme, om et givent mål
er opfyldt. Man kan monitorere praksis på
mange måder, fx gennem fokuseret samtale,
spørgeskemabaseret selvrapportering af bor-
gerens egen oplevelse af sin udvikling eller
analyse af mere objektive mål for udviklingen.
Monitorering kan desuden gøre en positiv
forskel for de borgere, der deltager i indsat-
sen. Når den enkelte borger bliver konfron-
teret med sine resultater, kan det styrke
engagementet og forpligtelsen til indsatsen.
målgruppens situation/udvikling? (Aggregerede data).
7. Afrapporteres målingen af målgruppens situation/udvikling i en rapport?
(Aggregeret dokumentation).
29
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0016.png
Opfølgning
Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis.
MÅLEREDSKABETS SPøRGSMÅL OM OPFøLGNING
1. Drøftes målingen af borgerens situation med borgeren og/eller pårørende?
2. Drøftes målingen af borgerens situation på formelle faggruppemøder eller
temadage?
3. Tilpasses indsatsen over for borgeren, hvis målingen viser, at noget bør ændres?
4. Er der faste procedurer for tilpasning af borgerforløbet? Her tænker vi på, om
I rutinemæssigt vurderer, hvorvidt indsatsen over for den enkelte borger bør
ændres.
5. Tilpasses praksis, hvis de sammenholdte målinger for hele målgruppen
(aggregerede data) viser, at noget bør ændres?
30
Forskningen viser, at systematisk opfølg-
ning og tilpasning er vigtig, fordi det sikrer,
at praksis hele tiden passer så godt som
muligt til borgernes aktuelle situation og
behov. Hvis monitoreringen derfor viser, at
konkrete delelementer af praksis ikke virker
efter hensigten for borgerne, skal der følges
op og justeres.
Det er dog vigtigt, at den løbende opfølgning
ikke ændrer centrale dele af en eksisterende
virksom metode, teori eller faglig tilgang.
Løbende opfølgning og tilpasning kan også
styrke forholdet mellem borgeren og de
professionelle, når de sammen opstiller
mål, og når borgeren oplever, at praksis hele
tiden målrettes vedkommendes aktuelle
situation.
6. Er der faste procedurer for tilpasning af praksis? Her tænker vi på, om I
rutinemæssigt vurderer, hvorvidt praksis bør ændres.
7. Drøftes de sammenholdte målinger for hele målgruppen (aggregerede data) med
relevante samarbejdspartnere?
31
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Pressemeddelelse af 28/10-16 fra SFI om ny rapport: Lovende praksis på det specialiserede socialområde
1681388_0017.png
Pjecen er forfattet af:
Anna Amilon, seniorforsker, SFI
Didde Cramer Jensen, videnskabelig assistent, SFI
Trine Jørgensen, kommunikationsmedarbejder, SFI
Mere viden om emnet:
Kontakt Socialstyrelsen v/
Eva Husum Schmidt, chefkonsulent
Nadia Jul Jeldtoft, fuldmægtig, ph.d.
Pjecen bygger på SFI-rapporten "Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede
socialområde" (rapport 16:26, 2016) af Didde Cramer Jensen, Mogens Jin Pedersen,
Jan Hyld Pejtersen og Anna Amilon
Rapporten kan bestilles eller downloades via www.sfi.dk
udgiver: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2016
Foto: Ole Bo Jensen, Colourbox og Shutterstock
Design: heddabank.dk
Tryk: Rosendahls a/s
ISBN: 978-87-7119-399-2
e-ISBN: 978-87-7119-401-2