Fra:
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
På vegne af
SFI - Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd
Sendt:
28. oktober 2016 08:39
Til:
Emne:
Rekvirer ny SFI-rapport: Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde - SOU,
SUU
Kan du ikke læse denne mail?
Klik her.
Rekvirer ny SFI-rapport - 28. oktober 2016
Lovende praksis – et nyt begreb på socialområdet
Der har i mange år været fokus på effektmålinger af sociale indsatser, men hvad med den
gode og velfungerende indsats, der ikke er effektmålt, men som tilsyneladende gør en
positiv forskel for borgeren? En ny rapport fra SFI sætter fokus på, hvad der kendetegner
en lovende praksis og giver et konkret måleredskab til at indkredse og anerkende dem.
”Både politikere og forskere har i mange år talt om, hvad der virker på det sociale område og
haft fokus på effektmålinger. Med denne rapport udvider vi fokus og kaster et systematisk blik
på de sociale indsatser, som vi endnu ikke har effektmålt, men som besidder nogle egenskaber,
der gør, at de har en god sandsynlighed for at hjælpe borgerne.”
Sådan forklarer forskningschef Kræn Blume Jensen kernen i forskningsprojektet ”Lovende
praksis på det specialiserede socialområde”. Projektet er igangsat af Socialstyrelsen og
gennemført af SFI, som med denne rapport giver et konkret bud på, hvordan lovende praksis
kan indkredses.
Måleredskab
Rapporten præsenterer et måleredskab med en række spørgsmål fordelt på 11 områder. Blandt
områderne er fx, om praksis i en given indsats bygger på et teoretisk fundament, om der som
en del af praksis skabes rammer for faglig refleksion, om der sættes mål for borgeren, og
hvordan man løbende vurderer, om disse mål nås.
Måleredskabet er første skridt i en proces, hvor Socialstyrelsen i samarbejde med en række
aktører vil udvikle konkrete redskaber, der kan understøtte faglig udvikling.
Faglig refleksion
Sammen med rapporten udgives allerede nu et kort hæfte, der gennemgår måleredskabet, og
som kan bruges til faglig inspiration, fortæller Kræn Blume Jensen:
”Måleredskabet kan bruges til at vurdere en praksis, men det kan også i høj grad bruges som
afsæt for faglig refleksion, der hvor fagpersoner arbejder med tilbud til borgerne. Hensigten med
redskabet er at give en fælles terminologi og et fælles sprog at reflektere ud fra – og en
mulighed for at indkredse og anerkende gode, virksomme indsatser og praksis.”