SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 370
Offentligt

Dokumenttype

Metodebilag

Dato

September 2017

FRIVILLIGHEDS-

UNDERSØGELSEN 2017

METODEBILAG

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

FRIVILLIGHEDS-UNDERSØGELSEN 2017

METODEBILAG

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

INDHOLD

2.1

2.2

2.3

2.4

3.1

3.2

4.1

4.2

FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING

BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN

Dataindsamling

Svarprocent og frafald

Ændringer i spørgeskemaet

Registerdata

STIKPRØVENS FORDELING OG REPRÆSENTATIVITET

Undersøgelsens repræsentativitet

Personer uden for arbejdsfællesskabets repræsentativitet

DEN KVALITATIVE UNDERSØGELSE AF GOD PRAKSIS

Litteraturstudie

Casestudie i 10 udvalgte frivillige organisationer

BILAG

Bilag 1

Spørgeskema

Bilag 2

Inkluderede studier i litteraturstudiet

[

Kort indhold: Placer cursor HER og indsæt fra menuen. Slet ovenstående TOC + sideskift.

]

[DO NOT delete the following line since it contains a section break

–

delete this field before printing]

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING

Dette er et metodebilag til Frivillighedsundersøgelsen 2017. Det har til formål at beskrive de da-

takilder, som danner datagrundlaget for Frivillighedsundersøgelsen 2017. Bilaget skal skabe

transparens og sikre andre muligheden for at genskabe de kvantitative resultater. Herudover vil

bilaget sikre, at det er tydeligt og velunderbygget, hvilke forbehold der er forbundet med læsnin-

gen af undersøgelsens resultater.

Befolkningsundersøgelsens kvantitative data er baseret på to datakilder:

1. Spørgeskemaundersøgelse

2. Registre.

Spørgeskemaundersøgelsen er en opdatering af tidligere undersøgelser af danskernes frivillighed.

Dette bilag redegør for de væsentligste opdateringer af spørgeskemaet og fremhæver de implika-

tioner, disse kan have i forhold til sammenligninger med tidligere års spørgeskemaundersøgelser.

I bilaget beskrives også svarprocent og respondentfrafald. Spørgeskemaundersøgelsen er forta-

get af Rambølls surveyafdeling. Endelig vil det fremgår i bilaget, hvilke registre der anvendes, og

i hvilken sammenhæng disse indgår i undersøgelsen.

Den kvalitative del af undersøgelsen er baseret på to datakilder:

1. Systematisk litteraturstudie

2. Casestudie i 10 udvalgte organisationer på det sociale område.

Den kvalitative undersøgelse har til formål at belyse, hvordan borgere uden for arbejdsfællesska-

bet i højere grad kan inkluderes i den frivillige indsats. Rambøll har gennemført et systematisk

litteraturstudie for at identificere forskningsbaseret viden om tilgange og indsatser, der kan in-

kludere borgere uden for arbejdsfællesskabet i den frivillige indsats, og har gennemført et case-

studie i 10 udvalgte frivillige organisationer for at skabe dybdegående viden om god praksis på

området.

Boks 1.1: Udgivelser i forbindelse med Frivillighedsundersøgelsen 2017

Rapport.

Frivillighedsundersøgelsen 2017

–

præsenterer undersøgelsens resultater og anbefalinger.

Metodebilag.

Dette bilag beskriver metode og datagrundlag for rapporten.

Tabelbilag.

Dette bilag viser resultaterne for øvrige svarmuligheder, som ikke er medtaget i rapporten.

Metodebilaget er bygget op, så der først fokuseres på det kvantitative datagrundlag, hvorefter

det kvalitative datagrundlag præsenteres.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN

Spørgeskemaundersøgelsens målgruppe er 12.001 tilfældigt udvalgte danskere i alderen 16-85

år. Respondenterne er udtrukket af Det Centrale Personregister (CPR-kontoret ved Økonomi- og

Indenrigsministeriet) og overleveret til Rambøll Survey til dataindsamling, hvor de er behandlet

fortroligt i anonymiseret tilstand.

2.1

Dataindsamling

Den 13. marts 2017 blev der udsendt digital post til samtlige af de 12.001 respondenter, som

ikke var fritaget fra at modtage digital post. I brevet var der et direkte link til spørgeskemaet,

som kunne besvares online. De ca. 840 respondenter, som var fritaget fra at modtage digital

post, fik tilsendt fysiske invitationsbreve.

Figur 2-1: Udviklingen i hele besvarelser over dataindsamlingsperioden. Elektroniske rykkere til respon-

denternes e-boks er markeret med lodrette streger.

ANTAL HELE

BESVARELSER

5000

4500

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

13.03

14.03

15.03

16.03

17.03

20.03

21.03

22.03

23.03

24.03

27.03

28.03

29.03

30.03

31.03

03.04

04.04

05.04

06.04

07.04

10.04

11.04

12.04

14.04

17.04

18.04

19.04

20.04

21.04

24.04

25.04

26.04

27.04

28.04

29.04

30.04

01.05

Anm: Der er tale om alle hele besvarelser. Der er ikke indtegnet øvrige rykkere, som telefonisk, SMS eller fysiske breve.

Kilde: Rambøll Survey.

Den 20. marts 2017 påbegyndtes telefonisk opfølgning til respondenterne. Efter opnået telefonisk

kontakt er der løbende blevet indsamlet e-mails og udsendt elektroniske påmindelser. Herudover

er der løbende blevet udsendt digitale samt postale påmindelser til respondenter, som der ikke

var opnået telefonisk kontakt til. Afslutningsvist blev der d. 19. april sendt en påmindelse via sms

til de respondenter, som vi har haft et kvalificeret mobilnummer på.

Dataindsamlingen blev gennemført i perioden den 13. marts til den 2. maj 2017, hvorefter data-

behandlingen påbegyndtes. De endelige data fra spørgeskemaundersøgelsen blev efterfølgende

lagt på Danmarks Statistiks forskermaskine og koblet til DSTs registre.

Sikre besvarelser fra borgere uden for arbejdsfællesskabet

Da vi forventede, at borgere uden for arbejdsfælleskabet ville være underrepræsenteret blandt

respondenterne, blev der i starten af spørgeskemaet indsat et screeningsspørgsmål, hvis formål

var at afdække respondenternes beskæftigelsessituation. Dette tillod interviewerkorpset at mål-

rette den telefoniske opfølgning mod respondenter uden for arbejdsfællesskabet, som havde

påbegyndt spørgeskemaet, men ikke gennemført, og herved understøttede modtagelsen af flere

fulde besvarelse fra målgruppen. Der blev indsamlet 319 fulde besvarelser fra borgere uden for

arbejdsfællesskabet. Dette skaber et godt datagrundlag for analyser af denne specifikke mål-

gruppe.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

2.2

Svarprocent og frafald

I alt har 4.977 respondenter gennemført spørgeskemaet inklusiv ekstra baggrundsspørgsmål

Det resulterer i en urenset svarprocent på 41,5. Af de respondenter, som har nogen svar, har 78

respondenter svaret på hele spørgeskemaet eksklusiv de ekstra baggrundsspørgsmål. Dette giver

en endelig svarprocent på 42,1. Ud af de knapt 5.000 besvarelser med ekstra baggrundsspørgs-

mål er 247 besvarelser indsamlet telefonisk ved rundringning. Rundrigningen løb over perioden

fra d. 20. marts 2017 til d. 26. april 2016.

Tabel 2-1: Stikprøven fordelt på urensede svarkategorier

Respondenter

Ingen svar

Nogen svar

Gennemført

Frafaldet

I alt

Kilde: Rambøll Survey.

5.138

333

4.977

1.553

12.001

Procent

42,8

2,8

41,5

12,9

100

I alt frafaldt 1.553 respondenter af forskellige årsager. Tabel 2-2 afspejler, hvilke bagvedliggende

årsager der forklarer frafaldet. Størstedelen af frafaldet skyldes et ønske om ikke at deltage.

Dette er gældende i knap 75 pct.af tilfældene.

Tabel 2-2: Årsager til, at respondenterne frafaldt

Respondenter

Ønsker ikke at deltage - bløde nægtere

Kan ikke træffes inden for undersøgelsesperioden 21. april 2017

Sproglige problemer

IP er ikke i stand til at deltage (fysisk eller psykisk)

Gyldigt telefonnummer kan ikke fremskaffes

Andre årsager, inklusiv død

I alt

Kilde: Rambøll Survey.

1.159

114

139

1.553

Procent

74,6

2,3

7,3

5,4

1,4

100

Der er således sket et aktivt frafald for 9,6 pct. af hele stikprøven, mens 3,3 pct. er frafaldet af

andre årsager som fx sproglige problemer, eller at respondenten ikke er i stand til at deltage. For

42,8 pct. af stikprøven kender vi ikke årsagen til, at de ikke har deltaget i undersøgelsen. Det er

derfor vigtigt at undersøge repræsentativiteten for selve stikprøven, samt for de respondenter,

som har svaret. Til dette benytter vi registerdata, som kan give os nogle af de vigtigste bag-

grundskarakteristika på trods af manglende deltagelse i undersøgelsen, hvorved vi kan sammen-

ligne repræsentativiteten.

2.3

Ændringer i spørgeskemaet

I forhold til Frivillighedsundersøgelsen 2004 og 2012 er der foretaget en række ændringer og

tilpasninger i spørgeskemaet. Dette er gjort for at lette forståelsen ved at mindske kompleksite-

ten i spørgsmålsformuleringen og lette omfanget af spørgeskemaet for derved at øge sandsynlig-

heden for gennemførelse. Det endelig spørgeskema, som er brugt i gennemførelsen af Frivillig-

hedsundersøgelsen 2017 findes i Bilag 1 Spørgeskema.

mere forsigtig, når det kommer til at stole på andre?”

De ekstra baggrundsspørgsmål er holdningsspørgsmål, som ”Mener du generelt, at man kan stole på de fleste mennesker –

eller er

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

Områder, som frivillige arbejder frivilligt inden for

I de tidligere undersøgelser blev respondenten spurgt, hvorvidt vedkommende har arbejdet frivil-

ligt inden for et givent område (fx kultur, idræt, sundhed). Dette udløste en række spørgsmål til

det frivillige arbejde inden for det givne område. Herefter bliver respondenten spurgt til det næ-

ste område. Der er i alt 14 områder, som følger den såkaldte ICNPO-klassifikation; International

Classification of Nonprofit Organizations. Præcis som i 2004 og 2012.

Vi har struktureret spørgeskemaet i 2017 således, at der i starten spørges samlet til, hvilke om-

råder respondenten har arbejdet frivilligt indenfor. Herefter kommer uddybende spørgsmål til

hvert af de områder, som respondenten valgte i starten.

De 14 frivillighedsområder

1. Kultur (fx museer, lokalhistoriske arkiver, sangkor, teater)

2. Idræt (fx sportsklubber, danseforeninger, svømmehaller)

3. Fritid i øvrigt (fx hobbyforeninger, slægtsforskning, spejder)

4. Uddannelse, undervisning og forskning (fx skolebestyrelse, voksen- og fritidsundervisning, hushold-

ningsforening, studenterforening)

5. Sundhed- og sygdom (fx bloddonor, patientforening, krisehjælp)

6. Det sociale område (fx pensionistforeninger, væresteder, flygtningevenner, daginstitutionsbestyrelser,

områdebaseret socialt arbejde )

7. Miljø (fx naturfredning, dyreværn, selvejende haver)

8. Bolig og lokalsamfund (fx beboerforeninger, antenneforeninger, andelsforening grundejerforeninger)

9. Fagligt arbejde og erhvervs- og brancheorganisationer (fx fagforbund, handelsstandsforening, turist-

forening)

10. Rådgivning og juridisk bistand (fx forbrugerorganisationer, menneskerettigheder, retshjælp)

11. Politik og partiforeninger (fx vælgerforeninger, græsrodsorganisationer, kvindebevægelse)

12. Internationale aktiviteter (fx humanitære, freds- og solidaritetsorganisationer)

13. Religion og kirke (fx menighedsarbejde, søndagsskole)

14. Andre områder end ovenstående.

Denne strukturændring skyldes dels et ønske om at give respondenten et bedre overblik over de

mulige frivillighedsområder, når vedkommende skal besvare. Dette kan understøtte responden-

ten i at få valgt alle de rigtige områder, som han eller hun arbejder inden for fra start. Dels for at

sikre, at respondenten ikke fravælger områder, der kommer senere i spørgeskemaet, grundet en

forventning om, at et sådan valg udløser ekstraspørgsmål.

Tidsafgrænset frivillighed og internetbaseret frivillighed

I undersøgelsen fra 2012 var tidsafgrænset frivillighed og internetbaseret frivillighed særskilte

frivillighedsområder, der blev spurgt ind til på linje med de øvrige områder i boksen ovenfor.

Rambøll vurderer, at tidsafgrænset frivillighed og internetbaseret frivillighed er karakteristika ved

det frivillige arbejde, som kan gøre sig gældende inden for alle de nævnte områder. I undersø-

gelsen fra 2012 skulle respondenten også angive ved internetbaseret frivilligt arbejde og tidsaf-

grænset frivilligt arbejde, om noget af dette frivillige arbejde var overlappende med det frivillige

arbejde, respondenten havde angivet tidligere i spørgeskemaet.

I 2017-undersøgelsen bliver der inden for hvert frivillighedsområde, som respondenten angiver

(fx kultur, idræt, sundhed), under spørgsmål om tidsforbrug og intensitet også spurgt, om det

frivillige arbejde var tidsafgrænset. Endvidere indgår internetbaseret frivillighed som en svarmu-

lighed ved spørgsmålet om opgavetyper, når respondenten for hvert frivillighedsområde svarer

på, hvilken type frivilligt arbejde vedkommende udfører (fx praktisk arbejde, administrativt ar-

bejde, arbejde over internettet).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

STIKPRØVENS FORDELING OG REPRÆSENTATIVITET

Det er vigtigt at undersøge, hvor repræsentative de respondenter, som har besvaret spørgeske-

maet, er i forhold til hele befolkningen. På denne måde kan der tages de nødvendige forbehold i

fortolkningen af undersøgelsens resultater. Vi ser på stikprøvens repræsentativitet ved at sam-

menligne karakteristika for vores besvarelser med den danske befolkning som helhed. Tallene på

befolkningsniveauet er trukket fra Statistikbanken og den statistiske sikkerhed er udregnet ved

en z-test.

3.1

Undersøgelsens repræsentativitet

Vi undersøger besvarelsernes repræsentativitet på en række baggrundskarakteristika. Først un-

dersøger vi repræsentativiteten i forhold til højest opnåede uddannelse. Vi sammenligner, hvor-

dan befolkningen fordeler sig på højest fuldførte uddannelse (variablen HFUDD10 i Statistikban-

ken, trukket den 6. april 2017) for år 2016. Der kan kun trækkes informationer på befolkningsni-

veau for personer i aldersgruppen mellem 15 og 69 år. For stikprøve og besvarelser er der gjort

brug af uddannelsesregisteret (UDDA) og variablen for højest fuldførte uddannelse (HFAUDD) i år

2016. Kun personer mellem 16 og 69 år er medtaget i sammenligningen.

Tabel 3-1: Fordelingen på højest fuldførte uddannelse for personer mellem 15 og 69 år. For befolknin-

gen, stikprøven og besvarelser, samt en angivelse af, hvorvidt hhv. stikprøvens og besvarelsernes forde-

ling afviger signifikant fra befolkningen

Befolkningen

Antal

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Korte videregående uddannelser

Mellemlange videregående uddannelser

Bacheloruddannelser

Lange videregående uddannelser

Ph.d. og forskeruddannelser

Uoplyst mv.

Total

1.057.669

374.258

1.216.032

164.309

546.507

91.583

314.170

22.857

225.631

4.013.016

Andel

26,4

9,3

30,3

4,1

13,6

2,3

7,8

0,6

5,6

100

Antal

2.813

1.062

3.177

450

1.411

255

795

761

10.771

Stikprøven

Andel

26,1

9,9

29,5

4,2

13,1

2,4

7,4

0,4

7,1 ***

100

Antal

954

411

1.413

213

819

115

427

138

4.518

Besvarelserne

Andel

21,1 ***

9,1

31,3

4,7 *

18,1 ***

2,5

9,5 ***

0,6

3,1 ***

100

Anm: *: p<0,05, **: p<0,01, ***: p<0,001. Signifikanstest er udført ved z-test. Undersøger statistisk sikkerhed for forskel-

le mellem andele i hhv. stikprøve og besvarelser med befolkningen.

Kilde: Beregninger på baggrund af data fra Statistikbanken, DSTs registre og Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017.

Den udtrukne stikprøve er repræsentativ på uddannelse, hvor kun andelen af uoplyst uddannel-

sesniveau adskiller sig med statistisk sikkerhed. I forhold til de respondenter, som har besvaret

spørgeskemaet, forekommer et meget almindeligt billede, når det kommer til spørgeskemaun-

dersøgelser. Nemlig, at personer med lavere uddannelsesniveau er underrepræsenteret, mens

personer med højere uddannelsesniveau er overrepræsenteret.

Ser vi dernæst på, hvordan besvarelserne fordeler sig geografisk, benytter vi

”Folketal

1. Januar

efter kommune, bystørrelse, alder og køn”

(BY2)

fra statistikbanken til at kortlægge fordelingen i

befolkningen i 2016. Dette sammenlignes med fordelingen i stikprøve og besvarelser ved variab-

len kommunevariablen (KOM) fra befolkningsregisteret (BEF). Der benyttes de oprindelige kom-

munekoder, som var tilknyttet udtrækket af respondenter.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

Tabel 3-2: Geografisk fordeling for befolkningen, stikprøven og besvarelser, samt en angivelse af, hvor-

vidt hhv. stikprøvens og besvarelsernes fordeling afviger signifikant fra befolkningen

Befolkningen

Antal

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Total

1.437.873

666.093

970.552

1.030.582

472.848

4.577.948

Andel

31,4

14,6

21,2

22,5

10,3

100

Antal

3.851

1.743

2.542

2.728

1.237

12.101

Stikprøven

Andel

31,8

14,4

21,0

22,5

10,2

100

Antal

1.489

710

1.127

1.182

547

5.055

Besvarelserne

Andel

29,5 **

14,0

22,3

23,4

10,8

100

Anm: *: p<0,05, **: p<0,01, ***: p<0,001. Signifikanstest er udført ved z-test. Undersøger statistisk sikkerhed for forskel-

le mellem andele i hhv. stikprøve og besvarelser med befolkningen.

Kilde: Beregninger på baggrund af data fra Statistikbanken, DSTs registre og Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017.

Region Hovedstaden er en anelse underrepræsenteret i de modtaget besvarelser, men ellers af-

spejler den geografiske fordeling i både stikprøve og besvarelser fordelingen i befolkningen.

I forhold til fordelingen på familietype benyttes tal fra

”Voksne

1. januar efter kommune, familie-

type, antal personer i familien, antal børn i familien, køn og alder” (FAM100N) fra statistikbanken

til at kortlægge fordelingen i befolkningen i 2016. Til sammenligning benytter vi variablen for

familietype (FAM_TYPE) fra befolkningsregisteret (BEF) også for 2016 på stikprøve og besvarel-

ser.

Tabel 3-3: Fordelingen på familietype. For befolkningen, stikprøven og besvarelser, samt en angivelse af,

hvorvidt hhv. stikprøvens og besvarelsernes fordeling afviger signifikant fra befolkningen

Befolkningen

Antal

Enlige

Ægtepar med forskelligt køn

Ægtepar med samme køn

Samlevende par

Samboende par

Total

1.533.456

2.015.693

9.512

245.306

419.309

4.223.276

Andel

36,3

47,7

0,2

5,8

9,9

100

Antal

4.328

5.733

802

1.187

12.073

Stikprøven

Andel

35,8

47,5

0,2

6,6 ***

9,8

100

Antal

1.457

2.812

314

450

5.045

Besvarelserne

Andel

28,9 ***

55,7 ***

0,2

6,2

8,9

100

Anm: *: p<0,05, **: p<0,01, ***: p<0,001. Signifikanstest er udført ved z-test. Undersøger statistisk sikkerhed for forskel-

le mellem andele i hhv. stikprøve og besvarelser med befolkningen.

Kilde: Beregninger på baggrund af data fra Statistikbanken, DSTs registre og Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017.

Stikprøvefordelingen afspejler fordelingen i befolkningen godt, og kun andelen af samlevende par

er lidt overrepræsenteret. Ser vi på besvarelserne, er der forventede skævheder, hvor enlige er

underrepræsenterede og ægtepar af forskellige køn er overrepræsenteret i forhold til befolknin-

gen.

Befolkningens fordeling på alder og køn hentes begge fra BY2 (se tidligere) i statistikbanken og

sammenlignes med stikprøven og besvarelser med aldersvariablen (ALDER) og kønsvariablen

(KOEN) fra befolkningsregisteret (BEF). Alle tre ting er hentet i 2016.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

Tabel 3-4: Fordelingen på køn og alder. For befolkningen, stikprøven og besvarelser, samt en angivelse

af, hvorvidt hhv. stikprøvens og besvarelsernes fordeling afviger signifikant fra befolkningen

Befolkningen

Antal

Køn

Mænd

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-85

Total

668.586

608.514

676.230

733.183

621.412

570.399

293.414

4.171.738

16,0

14,6

16,2

17,6

14,9

13,7

7,0

100

1.928

1.946

2.062

2.276

1.961

1.259

669

12.101

15,9

16,1 ***

17,0 *

18,8 ***

16,2 ***

10,4 ***

5,5 ***

100

612

661

842

1.033

1.016

671

220

5.055

12,1 ***

13,1 **

16,7

20,4 ***

20,1 ***

13,3

4,4 ***

100

2.278.082

49,8

6.051

50,0

2.279

45,1 ***

Andel

Antal

Stikprøven

Andel

Antal

Besvarelserne

Andel

Anm: *: p<0,05, **: p<0,01, ***: p<0,001. Signifikanstest er udført ved z-test. Undersøger statistisk sikkerhed for forskel-

le mellem andele i hhv. stikprøve og besvarelser med befolkningen.

Kilde: Beregninger på baggrund af data fra Statistikbanken, DSTs registre og Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017.

Ser vi på køn og alder, er der forskelle i forhold til, hvor repræsentativ stikprøve og besvarelser

er i forhold til den danske befolkning. I befolkningen er der ca. 50 pct. mænd, hvilket også gør

sig gældende i vores stikprøve. I besvarelserne er mændene underrepræsenteret, hvilket ofte er

tilfældet i spørgeskemaundersøgelser. Ligeledes ser vi en skævhed i aldersfordelingen, hvor stik-

prøven har en overrepræsentation af unge og en underrepræsentation af ældre. I spørgeskema-

undersøgelsen er de to yngste alderskategorier og de to ældste alderskategorier underrepræsen-

terede. Det er almindeligt i spørgeskemaundersøgelser, at unge og gamle er underrepræsentere-

de, hvilket således også er tilfældet i denne undersøgelse.

Opsamling og vægtning

Skævhederne er overvejende som forventede i en spørgeskemaundersøgelse og stemmer også

overens med Frivillighedsundersøgelsen 2004 og 2012. Dermed giver fordelingerne på bag-

grundskarakteristika ikke grund til bekymring, når der sammenlignes mellem undersøgelser. Til

gengæld skal man være opmærksom på, at der formentlig er en social skævhed i forhold til be-

folkningen, når man ser på familietype og uddannelsesniveau. Som beskrevet er det forventeligt,

at der er en positiv sammenhæng med stigende uddannelsesniveau og villigheden til at besvare

et spørgeskema. Der er ydermere en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og villig-

heden til at engagere sig i en frivillig indsats. Vi har derfor valgt at undersøge, om de ovenfor

viste skævheder har betydning for undersøgelsens resultat, og om man bør tage højde for disse

skævheder i databehandlingen.

Skævhederne i uddannelse, geografi, familietype, alder og køn er forholdsvist små på trods af

den statistiske sikkerhed. Vi har derfor undersøgt, om disse statistisk sikre forskelle i fordelinger-

ne har nogen betydning for undersøgelsens hovedspørgsmål; nemlig andelen af personer, som

engagerer sig i en frivillig indsats. Dette gøres ved en såkaldt vægtning. Vi benytter STATAs svy-

funktion, som tager højde for, at der er tale om en spørgeskemaundersøgelse. Den største for-

skel fremkommer, som forventet, når der vægtes for uddannelsesniveau, hvor andelen rykker

med 3 pct.-point., hvilket er en lille ændring og den samme, som i tidligere undersøgelser. På

baggrund af dette har vi valgt at anvende uvægtede tal i undersøgelsen, da vi vurderer, at en

eventuel vægtning vil tilføre mere statistisk usikkerhed, end den vil tilføje sikkerhed.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

3.2

Personer uden for arbejdsfællesskabets repræsentativitet

Frivillighedsundersøgelsen 2017 fokuserer særligt på gruppen af personer uden for arbejdsfælles-

skabet og i rapporten er der en særskilt analyse af netop denne gruppe. Det er derfor også inte-

ressant at undersøge repræsentativiteten særskilt for denne gruppe. Oplysningerne på befolk-

ningsniveau er udarbejdet af DST Consulting. Der ses på fordelingen i befolkningen, som af SO-

CIO13 er karakteriseret som førtidspensionister eller kontanthjælpsmodtagere, som pr. 1. januar

2016 er i alderen 16-85 år.

Tabel 3-5: Fordelingen på højest fuldførte uddannelse for personer mellem 15 og 69 år. For personer

uden for arbejdsfællesskabet i befolkningen og blandt besvarelserne samt en angivelse af, hvorvidt be-

svarelsernes fordeling afviger signifikant fra befolkningens

befolkningen

Antal

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Korte videregående uddannelser, KVU

Mellemlange videregående uddannelser, MVU

Bacheloruddannelse, LVU eller forsker

Uoplyst mv.

Total

201.755

21.319

99.935

8.439

23.872

8.576

29.959

393.855

Andel

51,2

5,4

25,4

2,1

6,1

2,2

7,6

100

Antal

136

319

Besvarelserne

Andel

42,6

7,2

30,4

2,5

11,6

2,2

3,4

100

***

Anm: *: p<0,05, **: p<0,01, ***: p<0,001. Signifikanstest er udført ved z-test. Undersøger statistisk sikkerhed for forskel-

le mellem andele i besvarelser mod befolkningen.

Kilde: Beregninger på baggrund af data fra DST Consulting og Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017.

Fokuserer vi først på uddannelsesniveauet blandt personer uden for arbejdsfællesskabet, ses ca.

samme forskydning som blandt alle besvarelserne. Der er en underrepræsentation af personer

med grundskole som højest fuldførte uddannelse og en overrepræsentation af personer med en

mellemlang videregående uddannelse.

Tabel 3-6: Geografisk fordeling for personer uden for arbejdsfællesskabet i befolkningen og blandt be-

svarelserne, samt en angivelse af, hvorvidt besvarelsernes fordeling afviger signifikant fra befolkningens

Befolkningen

Antal

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Total

99.721

63.108

95.013

93.682

42.331

393.855

Andel

25,3

16,0

24,1

23,8

10,7

100

Antal

319

Besvarelserne

Andel

21,9

15,7

24,5

24,1

13,8

100

Anm: *: p<0,05, **: p<0,01, ***: p<0,001. Signifikanstest er udført ved z-test. Undersøger statistisk sikkerhed for forskel-

le mellem andele i besvarelser mod befolkningen.

Kilde: Beregninger på baggrund af data fra DST Consulting og Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017.

I forhold til den geografiske fordeling af personer uden for arbejdsfællesskabet ser vi samme

forskydning som tidligere, hvor personer fra region Hovedstaden er underrepræsenteret. Denne

underrepræsentation er dog ikke statistisk sikker

Statistisk sikkerhed opnås nemmere med store stikprøver, hvorfor langt flere forskelle i forrige afsnit er statistisk sikre, selvom der er

tale om relativt mindre absolutte forskelle i procentpoint.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

Tabel 3-7: Fordeling på familietype for personer uden for arbejdsfællesskabet i befolkningen og blandt

besvarelserne, samt en angivelse af, hvorvidt besvarelsernes fordeling afviger signifikant fra befolknin-

gens

Befolkningen

Antal

Enlige

Ægtepar

Samlevende par

Samboende par

Total

229.904

113.975

21.347

28.218

393.444

Andel

58,4

29,0

5,4

7,2

100

Antal

166

115

319

Besvarelserne

Andel

52,0

36,1

6,0

100

Anm: *: p<0,05, **: p<0,01, ***: p<0,001. Signifikanstest er udført ved z-test. Undersøger statistisk sikkerhed for forskel-

le mellem andele i besvarelser mod befolkningen.

Kilde: Beregninger på baggrund af data fra DST Consulting og Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017.

Vi ser igen, at enlige er underrepræsenteret og ægtefolk er overrepræsenteret, men derudover

ligner skævhederne dem, som sås på befolkningsniveau. Det samme gælder for køn, hvor færre

mænd besvarer spørgeskemaet. Det gør sig gældende, at de observerede skævheder blandt per-

soner uden for arbejdsfællesskabet er lig skævhederne blandt alle besvarelserne

–

blot ofte mere

udtalt. Gruppen adskiller sig dog ved, at der er en overrepræsentation af ældre uden for arbejds-

fællesskabet, hvilket måske kan forklares ved overrepræsentationen af netop denne gruppe i

stikprøven.

Tabel 3-8: Fordeling på køn og alder for personer uden for arbejdsfællesskabet i befolkningen og blandt

besvarelserne, samt en angivelse af, hvorvidt besvarelsernes fordeling afviger signifikant fra befolknin-

gens

Befolkningen

Antal

Mænd

179.002

Andel

45,4

Antal

121

Besvarelserne

Andel

37,9

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-85 år

Total

23.230

55.212

75.485

108.642

122.948

8.338

393.855

5,9

14,0

19,2

27,6

31,2

2,1

100

111

319

3,4

10,3

18,2

28,5

34,8

4,7

100

Anm: *: p<0,05, **: p<0,01, ***: p<0,001. Signifikanstest er udført ved z-test. Undersøger statistisk sikkerhed for forskel-

le mellem andele i besvarelser mod befolkningen.

Kilde: Beregninger på baggrund af data fra DST Consulting og Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017.

Opsamling og vægtning

På samme måde, som for alle besvarelserne på befolkningsniveau, opleves de forventelige skæv-

heder, når der arbejdes med spørgeskemadata. Vi ser dog, at skævhederne er mere udtalt blandt

denne mindre gruppe. Vi ser en overrepræsentation af ældre uden for arbejdsfællesskabet, som

ikke umiddelbart ses på befolkningsniveau, hvilket måske kan forklares ved overrepræsentatio-

nen af netop denne gruppe i stikprøven. Vi ser således også her en social skævhed, hvor dem

med højest uddannelsesniveau, kvinderne og ægtepar er overrepræsenterede. Vi kan ikke sam-

menligne med skævhederne i tidligere undersøgelser for netop denne gruppe, men vi kan under-

søge, hvad det gør ved resultaterne, såfremt vi vægter med uddannelsesniveauet, da dette kor-

relerer med villigheden til at besvare et spørgeskema og villigheden til at engagere sig i en frivil-

lig indsats.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

På samme måde, som beskrevet for hele befolkningen, vægter vi med fordelingen i borgerne

uden for arbejdsfællesskabets uddannelsesniveau. Dette rykker andelen af frivillige med 1 pct.-

point. På baggrund af dette har vi valgt også at anvende uvægtede tal til denne gruppe, da vi

vurderer, at en eventuel vægtning vil tilføre mere statistisk usikkerhed, end den vil tilføje sikker-

hed.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

DEN KVALITATIVE UNDERSØGELSE AF GOD PRAKSIS

Formålet med dybdeundersøgelsen er at få en dybere forståelse af lovende praksis i forhold til at

inkludere flere borgere uden for arbejdsfællesskabet i den frivillige indsats. Målet er at få dybde-

gående viden om, hvilke tilgange, indsatser og greb som kan bidrage til udviklingen mod rege-

ringens 10. sociale mål om, at flere uden for arbejdsfællesskabet skal inkluderes i den frivillige

indsats. Rambøll gennemførte en indledningsvis desk research og en række eksplorative inter-

views med 13 videnspersoner og praktikere på frivillighedsområdet. Formålet med dette var at

afdække relevante temaer og fokuspunkter for befolkningsundersøgelsen og relevante organisa-

tioner til casestudiet.

4.1

Litteraturstudie

Rambøll har gennemført et litteraturstudie for at afdække forskningsmæssig viden om, hvilke

indsatser, tilgange og organisatoriske faktorer, der kan understøtte, at flere uden for arbejdsfæl-

lesskabet bliver inkluderet i den frivillige indsats.

Litteraturstudiet tog udgangspunkt i følgende to undersøgelsesspørgsmål:

Hvilke indsatser, metoder, strategier og tilgange har en positiv virkning i forhold til at inklu-

dere borgere uden for arbejdsfællesskabet i frivilligt arbejde?

Hvad foreligger der af viden om, hvordan organisatoriske, ledelsesmæssige, kompetence-

mæssige og strukturelle forudsætninger kan understøtte rekruttering, motivation og fasthol-

delse af borgere uden for arbejdsfællesskabet i frivilligt arbejde?

På baggrund af første søgning blev der identificeret 611 studier. Studierne blev screenet på bag-

grund af titel og abstract, hvorefter 542 studier blev ekskluderet. De resterende 69 studier blev

delt op i primære studier, som omhandler undersøgelsesspørgsmål 1 eller 2 med målgruppen af

frivillige uden for arbejdsmarkedet, og sekundære studier, som omhandler undersøgelses-

spørgsmål 1 eller 2 med frivillige generelt. De tilgængelige studier blev læst systematisk og vur-

deret på baggrund af et kodeskema, der sikrer en ensartet vurdering af studiernes tematiske

relevans, metodiske kvalitet og en ensartet genbeskrivelse af studiernes resultater. I denne pro-

ces blev 19 studier ekskluderet pga. metodisk kvalitet eller manglende relevans. Det endelige

antal inkluderede studier blev 40, hvoraf 10 var primære studier og 30 var sekundære studier, en

fuld liste over de inkluderede studier findes i Bilag 2 Inkluderede studier i litteraturstudiet.

Litteraturen på området er kendetegnet ved, at der i meget lav grad findes viden om, hvilke kon-

krete indsatser, tilgange og organisatoriske forhold der kan understøtte, at borgere uden for ar-

bejdsfællesskabet i højere grad inkluderes i den frivillige indsats. De inkluderede studier under-

søger primært motivationsfaktorer for at starte eller have lyst til at fortsætte den frivillige ind-

sats.

På grund af den sparsomme litteratur om tilgange og indsatser, der kan inkludere flere borgere

uden for arbejdsfællesskabet i den frivillige indsats, bliver litteraturstudiet ikke rapporteret sær-

skilt men har været et supplement til den kvalitative analyse.

4.2

Casestudie i 10 udvalgte frivillige organisationer

Formålet med casestudiet er at skabe en dybdegående viden om, hvordan borgere uden for ar-

bejdsfællesskabet i højere grad kan inkluderes i den frivillige indsats og nuancere befolkningsun-

dersøgelsens resultater om drivkræfter og barrierer for at indgå i en frivillig indsats.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

1-1

BILAG 1

SPØRGESKEMA

Introtekst ved elektronisk spørgeskema

FRIVILLIGHEDSUNDERSØGELSE 2017

Hvad gør du?

Du begynder din besvarelse ved at klikke på pilen i nederste højre hjørne. Du

bevæger dig frem og tilbage i spørgeskemaet ved hjælp af pilene nederst på hver side.

Hvad sker der med din besvarelse?

Besvarelsen gemmes hos Rambøll Management Consul-

ting, hvor den indgår anonymt i en samlet database med alle besvarelser.

Hvordan skal du besvare skemaet?

Spørgeskemaet handler om din personlige mening om

forskellige forhold vedr. frivilligt arbejde.

Du er sikret anonymitet!

Undersøgelsen er fortrolig. Rambøll Management Consulting sikrer, at

de rapporter, der udarbejdes, ikke gør det muligt for nogen at udlede, hvad netop du har svaret.

Vind gaveæske til en værdi af 300 kr

- du deltager i lodtrækningen om 10 gaveæsker fra

Matas, når du har gennemført din besvarelse.

Når du har besvaret alle spørgsmål, har du mulighed for at udskrive din besvarelse.

Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til Rambøll Management Consulting

Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

1-2

Baggrundsoplysninger

(1)

(2)

(3)

(4)

Hvad laver du til daglig?



Selvstændig eller medhjælpende ægtefælle



Funktionær/tjenestemand (fx kontormedarbejder, butiksansat, ingeniør, sygeplejerske)



Faglært arbejder (fx murer, tømrer, elekrikker)



Ufaglært arbejder/specialarbejder (fx lagermedarbejder, fabriksmedarbejder, rengø-

ringsdame)

(5)



Ansat i flexjob/skånejob (løntilskud til førtidspensionister)

(6)



På barsels- eller forældreorlov

(7)



Langvarigt syg

(8)



Arbejdsløs på dagpenge

(9)



Kontanthjælpsmodtager

(10)



Efterlønsmodtager

(11)



Alderspensionist

(12)



Hjemmegående husmor/husfar

(13)



Under uddannelse (inkl. lærlinge og elever)

(14)



Andet:_____________

Nu kommer nogle spørgsmål om

frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt ulønnet arbejde kan udføres på mange områder. Ofte er det for frivillige foreninger og

organisationer, men det kan også finde sted for en offentlig og privat virksomhed.

Frivilligt ulønnet arbejde kan bestå i mange forskellige ting: Man kan træne et fodboldhold, man

kan også være museumsvagt, samle penge ind, sidde i bestyrelsen i grundejerforeningen, i sko-

lebestyrelsen, være frivillig på et værested og meget andet.

Frivilligt arbejde må ikke forveksles med den hjælp, du giver til familie og nære venner.

2. Har du indenfor det sidste år arbejdet frivilligt inden for et eller flere af følgende

områder?

Kultur

(Fx museer, lokalhistoriske arkiver, sangkor, teater)

Idræt

(Fx sportsklubber, danseforeninger, svømmehaller)

Fritid i øvrigt

(Fx Hobbyforeninger, slægtsforskning, spejder)

Uddannelse, undervisning og forskning

(fx Skolebestyrelse, voksen- og fritidsunder-

visning, husholdningsforening, studenterforening)

Sundhed- og sygdom

(Fx bloddonor, patientforening, krisehjælp)

Det sociale område

(Fx pensionistforeninger, væresteder, flygtningevenner, daginstituti-

onsbestyrelser)

Miljø

(Fx naturfredning, dyreværn, selvejende haver)

Bolig og lokalsamfund

(Fx beboerforeninger, antenneforeninger, andelsforening grund-

ejerforeninger)

Fagligt arbejde og erhvervs- og brancheorganisationer

(fx fagforbund, handels-

standsforening, turistforening)

Rådgivning og juridisk bistand

(Fx forbrugerorganisationer, menneskerettigheder,

retshjælp)

Politik og partiforeninger

(Fx vælgerforeninger, græsrodsorganisationer, kvindebevæ-

gelse)



SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

1-3

Internationale aktiviteter

(Fx humanitære, freds- og solidaritetsorganisationer)

Religion og kirke

(Fx menighedsarbejde, søndagsskole)

Andre

områder end ovenstående

Hvis andre, skriv hvilke:_____________________________



Nej,

jeg har ikke arbejdet frivilligt inden for det sidste år

Nedenstående spørgsmål 3-10 stilles for hvert af de områder 1-13, der er krydset af i spørgsmål

3. Hvor mange år har du udført frivilligt arbejde inden for [området]?

Antal år:_ _ _ [HELTAL]

4. Hvor mange timer har du ca. udført frivilligt arbejde inden for [området] den sene-

ste måned?

Antal timer: _ _ _ [HELTAL]

Hvornår foregår dit frivillige arbejde indenfor [området] typisk?

(sæt kryds ved det svar, som passer bedst)

(1)



(2)



(3)



Det er jævnt fordelt over de fleste af årets måneder

Det foregår flere gange om året i kortere perioder

Det foregår i én afgrænset periode eller er sæsonbestemt

6. Hvilken type frivilligt arbejde laver du inden for [området]:

Vælg de(t) svar, som passer bedst. Du kan vælge mere end ét svar.

Praktisk arbejde

(fx rengøring, indkøb, køkken- eller caféarbejde, vedligeholdelse, kørsel o.l.)

At skaffe midler

(fx pengeindsamlinger, salg i genbrugsbutikker, salg i foreningsregi, ansøg-

ninger o.l.

Bestyrelsesarbejde, udvalg eller rådsarbejde

(fx skolebestyrelse, foreningers HR-udvalg

o.l.)

At være kontaktperson

(fx yde personlig omsorg, samvær, deltage i besøgstjeneste, være

mentor e.l.)

Sekretariatsarbejde eller administrativt arbejde?

(fx telefonpasning, vedligeholde hjem-

meside, referatskrivning, bogføring, registrering af nye medlemmer eller frivillige o.l.)

Arbejde over internettet

(fx teknisk udvikling af blogs, hjemmesider el., administrere face-

bookgruppe (bredere end gruppe for venner og familie), programmering af open source, adm.

af hotline/debatforum).

Politisk arbejde eller kampagneaktivitet

(fx aktiviteter i politiske ungdomsorganisationer,

uddeling af informationsmateriale o.l.)

Uddannelse, undervisning, holdlederskab eller instruktion

(fx lektiehjælper, afholdelse af

førstehjælpskurser, videreformidling af egne kompetencer o.l.)

Rådgivning eller retshjælp

(fx bisidder, økonomisk eller juridisk rådgivning e.l.)

Vagttjeneste

(fx brandslukning, redningsarbejde, nødhjælpsarbejde, frivilligt arbejde i hjem-

meværnet o.l.)



SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

1-4

Andre

typer end de allerede nævnte

7. Hvorfor kom du i gang med det frivillige arbejde indenfor [området]?

Der kan afgives flere svar

Du blev opfordret eller du blev valgt?

Der blev annonceret efter ulønnet arbejdskraft?

Du blev inspireret af en Tv-udsendelse, avisartikel e.l. om frivilligt arbejde?

Det var nødvendigt, så nogen måtte gøre det?

På grund af børns aktiviteter?

På grund af egen interesse?

På grund af pårørendes situation?

På grund af dit job eller din uddannelse?

På grund af medlemskab?

Du fik tid til overs?

Det var et tilfælde?

Andre grunde end de allerede nævnte?



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(7)



(8)



(9)



(10)



(11)



(12)



8. Hvor arbejder du frivilligt, indenfor [området]?

(1)



I en frivillig forening/organisation

(2)



I en selvejende institution (fx private skoler, efterskoler, idrætshaller, selvejende sociale

institutioner)

(3)



I en offentlig institution

(4)



I folkekirken eller andre religiøse samfund

(5)



I en erhvervsvirksomhed

(6)



Det er tale om uorganiseret frivillighed

(7)



Ved ikke

Nedenstående spørgsmål 9-10 stilles, såfremt man har svaret 1, 2, 4 i spørgsmål 8.

9. Er du medlem af den forening eller organisation, som du arbejder frivilligt for inden-

for [området]?

(1)



(2)



Nej

10. Hvor vigtigt synes du, det er at være medlem af den forening eller organisation,

som du arbejder frivilligt for indenfor [område x]?

Meget vigtigt



Vigtigt



Lidt vigtigt



Slet ikke vigtigt



Ved ikke



Nedenstående spørgsmål 11 til 15 stilles, hvis der er svaret ja (1) i et af områderne i spørgsmål 2

(dvs. stilles til alle, som har angivet, at de udfører frivilligt arbejde)

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

1-5

11. Der kan være mange grunde til at arbejde frivilligt. De kan være mere eller mindre

vigtige for dig. Kryds af, hvor lille eller stor betydning følgende har været for dig:

Meget lille

betydning

Lille be-

tydning

Hverken

lille eller

stor be-

tydning

At du har venner, som arbejder

frivilligt?

At du som frivillig bliver gladere

for dig selv?

At du som frivillig viser medfølelse

for dem, som har det værre end

dig?

At du kan lære mere om det, du

arbejder med?

At du kan få kontakter, som kan

hjælpe dig i arbejdslivet senere?

At du oplever et socialt pres for at

deltage?

At du som frivillig kan gøre noget

på områder, som interesserer dig?

At du føler dig betydningsfuld, når

du arbejder som frivillig?

At du som frivillig lærer noget

gennem praktiske erfaring?

At det er godt at have papir på, at

man har arbejdet som frivillig?

At du som frivillig deltager i et

socialt fællesskab, som du kan

lide?

At du som frivillig kan gøre noget,

som er vigtigt for lokalsamfundet?



Stor be-

tydning

Meget

stor be-

tydning

Ikke

relevant

Nu kommer der nogle spørgsmål til, om du har deltaget i kurser eller på anden måde

har fået vejledning eller opkvalificering til de opgaver, du laver i forbindelse med dit

frivillige arbejde.

12. Hvilke af følgende aktiviteter har du deltaget i indenfor det sidste år, i forbindelse

med dit frivillige arbejde?

Kursus af højest en dags varighed

Kursus, som strækker sig over to eller flere dage?

Kursusforløb eller uddannelse over et længere forløb, fx en hel uge eller gentagne kursusda-

ge?

Kurser eller uddannelser, som har givet dig et bevis eller lignende efter at have bestået kur-



SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

1-6

set?

Interne møder med henblik på, hvordan I kan gøre det bedre, det sted du arbejder frivilligt.

Faglige netværk, for at kunne gøre det frivillige arbejde bedre?

Forløb med vejleder, mentor eller supervisor i foreningen eller organisationen, som du har

kunnet få hjælp af?

Seminarer eller konferencer, som har med dit frivillige arbejde at gøre?

Andre aktiviteter, som har haft til formål at gøre dig dygtigere til det frivillige arbejde, som du

laver?

Hvis andre, skriv hvilke:_____________________________

Jeg har ikke deltaget i nogle kurser eller fået vejledning eller opkvalificering

Nu kommer nogle spørgsmål om hvilke erfaringer og kvalifikationer, der især har haft

betydning for dig i udførelsen af dit nuværende frivillige arbejde.

13. Angiv, hvor lille eller stor betydning følgende har for udførelsen af dit nuværende

frivillige arbejde (på tværs af alt det frivillige du udfører):

Meget

lille

betydning

Erfaringer eller kvalifikatio-

ner, fra nuværende eller tidli-

gere erhvervsarbejde

Kvalifikationer, fra din even-

tuelle uddannelse

Det du har lært på kurser og

uddannelser i tilknytning til

dit frivillige arbejde

Det du har lært af andre fri-

villige

Det du har lært og erfaret

ved at arbejde frivilligt

Lille be-

tydning

Hverken

lille eller

stor be-

tydning



Stor be-

tydning

Meget

stor be-

tydning



Ikke re-

levant



14. Andre erfaringer end ovenstående? Hvis andre, hvilke:

Åbent svar:_______________

15. Har du oplevet følgende i dit frivillige arbejde?

Introduktion og uddannelse er et krav for at få lov at arbejde frivilligt?

Der er ansatte, som leder det frivillige arbejde?

Bliver de frivillige indsatser du deltager i evalueret eller vurderet på anden vis?

Har du skrevet under på en kontrakt eller anden aftale om det frivillige arbejde,

du arbejder med?



Nej



Ved

ikke



SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

1-7

Nedenstående spørgsmål 16-19 stilles kun, hvis der er krydset nej (15) i spørgsmål 2 (dvs. til

personer, der ikke udfører frivilligt arbejde)

16. Har du tidligere udført frivilligt arbejde?

(1)



(2)



Nej

17. Hvorfor arbejder du ikke frivilligt?

Der kan afgives flere svar



Fordi det ikke interesserer dig?



Fordi du aldrig er blevet spurgt?



Fordi du ikke har råd til at arbejde som frivillig?



Fordi du har en sygdom eller et handicap?



Fordi du ikke har tid eller hellere vil bruge tiden til noget andet?



Fordi du tidligere har haft dårlige erfaringer med frivilligt arbejde?



På grund af regler for modtagelse af offentlige ydelser, f.eks. dagpenge, efterløn, kontant-

hjælp eller lignende?



På grund af strenge krav?



Fordi du ikke ved, hvordan du skal komme i gang?



Skyldes andre grunde end de allerede nævnte? Angiv hvilke: ____________________

18. Kunne du tænke dig at arbejde frivilligt, hvis nogen bad dig om det?

(1)



(2)



Nej

19. Er der nogen i din familie som arbejder frivilligt? (Familie er også ægtefælle og sø-

skende)



Ja, ægtefælle/samlever



Ja, forældre



Ja, børn



Nej



Ja, andre i familien



Ved ikke

Spørgsmål 20 stilles kun, hvis respondenten har frivilligt arbejde (1-14) i spørgsmål 2:

20. Overvejer du af og til at stoppe med dit frivillige arbejde?



Ja. Jeg har besluttet mig for at stoppe



Jeg overvejer at stoppe



Nej. Jeg fortsætter



Nej. Vil gerne arbejde mere frivilligt

Spørgsmål 21 stilles kun, hvis respondenten har svaret ja (1,2) i spørgsmål 20:

21. Hvorfor overvejer du at stoppe?

Vælg de(t) svar, som passer bedst. Du kan vælge mere end ét svar.



Det interesserer dig ikke længere



Du savner anerkendelse

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

1-8



Du har ikke råd



Du har ikke tid eller vil hellere bruge din tid på noget andet



Du har en sygdom eller et handicap



Du har haft dårlige oplevelser som frivillig



Du bliver ramt af regler for modtagelse af offentlige ydelser (fx kontanthjælp, dagpenge,

efterløn e.l.)



Der stilles større og større krav til os frivillige



Andre grunde

Hvis andre, skriv hvilke:_____________________________

Nedenstående spørgsmål 22 stilles til alle respondenter (uanset svar i spørgsmål 2)

De næste spørgsmål handler ikke om frivilligt arbejde hos en organisation eller lignen-

de, men handler om uformel hjælp og omsorg i din nærmeste omgangskreds.

22. Hjælper du ofte nogen, som du ikke bor sammen med?

(Fx med indkøb, pasning, rengøring, havearbejde, vask, bank, posthus, kontakt til myndigheder

og lignende).



Nej



Ja, forældre eller svigerforældre



Ja, andre slægtninge



Ja, naboer/venner



Andre



Ja, børn/svigerbørn eller børnebørn

Nedenstående spørgsmål 23 stilles kun, hvis der er svaret ja (2,3,4,5,6) i spørgsmål 22 ovenfor

23. Hvor mange timer har du i alt brugt på dette inden for den seneste måned?

Antal timer: _ _ _ [HELTAL]

Nedenstående spørgsmål 24-25 stilles kun, hvis der er svaret 1-5 i spørgsmål 1

Nu kommer der nogle spørgsmål om dit lønnede arbejde

24. Hvor lang er din samlede ugentlige arbejdstid normalt? Det er i alt lønnet arbejde i

hoved- og bibeskæftigelse?

Angiv antal timer: _ _ _ [HELTAL]

25.

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

Hvordan kan din arbejdstid bedst beskrives?



Fast arbejdstid i dagtimer



Fast arbejdstid med skiftehold



Har fleksible arbejdstider og HAR mulighed for at arbejde hjemme nogle dage



Har fleksible arbejdstider men har IKKE mulighed for at arbejde hjemme nogle dage



Andet, angiv:__________

Nedenstående spørgsmål 26-34 stilles til alle respondenter

De sidste spørgsmål handler om dit liv og dine holdninger generelt

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

1-9

26.

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

Hvilken type bolig bor du i?



Ejerbolig



Andelsbolig



Lejer i almennyttig boligforening



Lejer hos privat udlejer



Andet, angiv:

__________

27. Hvor længe har du boet i dit nuværende lokalområde?

Angiv antal år: _ _ _ [HELTAL]

28.

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

Hvordan er dit helbred generelt?



Meget godt



Godt



Rimeligt



Dårligt



Meget dårligt

29. Er du på nogen måde begrænset på grund af langvarig sygdom, handicap eller psy-

kiske problemer?

(1)



Ja meget

(2)



Ja i nogen grad

(3)



Nej

(4)



Ønsker ikke at oplyse

30. Hvor ofte har du kontakt med

Svarkategori 5 fremgår ikke, hvis 6-14 i spørgsmål 1.

1-2 gan-

ge om

året



1-2 gan-

ge om

måneden



1-2 gan-

ge om

ugen



Ingen

kontakt

Familie og slægt

Naboer og andre i det

område du bor

Venner og bekendte

uden for nærmiljøet

Tidligere kollegaer

Nuværende kollegaer



Hver

dag



Ikke re-

levant



31.

Er der i din familie eller omgangskreds personer, …

… Som vil kunne hjælpe dig med at finde et job, hvis det bliver nødvendigt?

… Som vil kunne låne dig et større pengebeløb, hvis du skulle få brug for det (f.eks.

20.000kr.?)

… Som

sidder i en høj stilling i erhvervslivet, i den offentlige administration (stat,

region eller kommune), eller i det politiske liv?

32. Hvor meget stoler du på hver af disse grupper af mennesker:

Stoler helt

på

Stoler no-

genlunde på

Stoler ikke

særlig me-

get på

Stoler slet

ikke på

Ved ikke



Nej



SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

1-10

Din familie?

Folk fra dit kvarter eller lokalområde?

Folk, du kender personligt?

Folk, du møder første gang?

Folk med en anden religion?

Folk med en anden nationalitet?



33. Mener du generelt, at man kan stole på de fleste mennesker

–

eller er du mere for-

sigtig, når det kommer til at stole på andre?

Man kan ikke

være for forsigtig



De fleste mennesker

er til at stole på



34. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om forholdet mellem det offentlige

(fx kommunen) og frivillige organisationer?

Hver-

ken

enig

Helt

enig

Frivillige foreninger og organisationer bør

kunne klare sig selv

–

uden hjælp fra det

offentlige.

Det offentlige skal finansiere de frivillige

foreninger og organisationer uden at stille

krav til dem.

Hvis det offentlige opfyldte alle sine forplig-

telser, ville der ikke være brug for en frivil-

lig indsats.

Frivilligt arbejde kan lige så godt foregå

inden for det offentliges rammer som i

frivillige foreninger og organisationer.

Alle har en moralsk forpligtelse til at arbej-

de frivilligt på et tidspunkt i sit liv.

Frivilligt arbejde anvendes for at det of-

fentlige (kommunerne) kan spare penge.

Tak for hjælpen



Delvist

enig

eller

uenig

Delvist

uenig

Helt

uenig

Ved

ikke



SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

2-11

BILAG 2

INKLUDEREDE STUDIER I LITTERATURSTUDIET

PRIMÆRE STUDIER

Forfatter

Ellis Paine, Angela;

McKay, Stephen; Moro,

Domenico

Gabriel, Yiannis; Gray,

David E; Goregaokar,

Harshita

Kamerade, Daiga; Ben-

nett, Matthew

Kumin, Libby; Schoen-

brodt, Lisa.

Lancee, Bram and Radl,

Jonas

Piatak, Jaclyn

Presti, Alessandro Lo

Titel

Does volunteering improve employability?

Evidence from the British Household Panel

Survey

Job loss and its aftermath among manag-

ers and professionals: wounded, frag-

mented and flexible

Unemployment, volunteering, subjective

well-being and mental health (TSI work-

ing paper no 07/2015)

Employment in adults with down syn-

drome in the united states: Results from a

national survey.

Social connectedness and the transition

from work to retirement.

Time is on My Side

The Interactive Effects of Job Resources

and Motivations to Volunteer Among a

Sample of Italian Volunteers

The investment model of volunteering in

the EU-27 countries: volunteering, skills

development and employability. A multi-

level analysis

Is Volunteering Always Voluntary? Be-

tween Compulsion and Coercion in Co-

production

I Volunteer, Therefore I am? Factors Af-

fecting Volunteer Role Identity

SEKUNDÆRE STUDIER

Forfatter

Alender, Bethany

Titel

Understanding volunteer motivations to

participate in citizen science projects: a

deeper look at water quality monitoring

A Cross-Cultural Study of Explicit and

Implicit Motivation for Long-Term Volun-

teering

The Work-Home Interface: Linking Work-

Related Wellbeing and Volunteer Work

Årstal

2016

JCOM

SAGE PUBLICATIONS,

INC.

Wiley Subscription Ser-

vices

Udgiver

Årstal

2013

Udgiver

Third Sector Research

Centre

Sage Publication

2013

2015

Third Sector Impact

Journal of Applied Re-

search in Intellectual

Disabilities.

The Journals of Geron-

tology: Series B: Psycho-

logical Sciences and

Social Sciences

SAGE PUBLICATIONS,

INC.

International Society for

Third-Sector Research

2016

2012

2016

2012

Souto-Otero, Manuel &

Shields, Robin

Tõnurist, Piret; Surva,

Laidi

van Ingen, Erik & Wil-

son, John Vrije

2016

European Societies

2016

2017

International Society for

Third-Sector Research

SAGE PUBLICATIONS,

INC.

Aydinli, Arzu et al.

Brauchli, Rebecca; Pee-

ters, Maria; Steenber-

gen, Elianne; Wehner,

Theo; Hammig, Oliver

2016

2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

2-12

Carley, Willie K.

Emergency managers' perspectives of

recruiting, training, and integrating volun-

teers for a disaster

Volunteers' knowledge activities at UK

music festivals: a hermeneutic-

phenomenological exploration of individu-

als' experiences

The use and effectiveness of online social

media in volunteer organizations.

The effects of individual risk propensity on

volunteering

Systematic Review of Motives for Episodic

Volunteering

Exploring activity-contingent volunteer-

ism: A preliminary investigation of Back

on My Feet volunteers

In Search of Strategy UNIVERSALISTIC,

CONTINGENT, AND CONFIGURATIONAL

ADOPTION OF VOLUNTEER MANAGEMENT

PRACTICES

Episodic Volunteering and Retention: An

Integrated Theoretical Approach

A systematic review of episodic volunteer-

ing in public health and other contexts

Volunteer Guardians in the Community: A

Mixed Methods Exploration of a Complex

Pre-Games expectations and past volun-

teering experiences of Glasgow 2014

clyde-sider applicants (*)

The role and value of volunteers: in the

criminal justice system - a European

study

Assessing the Religious Roots of Volunteer

Work in Middle and Late Life

The impact of social interaction and team

member exchange on sport event volun-

teer management

The impact of social interaction and team

member exchange on sport event volun-

teer management

Work-to-society spillover? Volunteering by

employees of nonprofit organizations

Work-to-society spillover? Volunteering by

employees of nonprofit organizations

Investing in Volunteering: Measuring

Social Returns of Volunteer Recruitment,

Training and Management

Motivational factors for youth recruitment

in voluntary interventions: the case of a

community sport program

Voluntary Organizations and Community

Groups as New Partners in Diabetes Self-

2014

Dissertation Abstracts

International Section A:

Humanities and Social

Sciences.

Journal of Knowledge

Management

Dissertation Abstracts

International: Section B:

The Sciences and Engi-

neering

Wiley Periodicals, Inc.

VOLUNTAS

European Sport Man-

agement Quarterly

Nonprofit Management &

Leadership

Clayton, Diana

2016

Connolly, Amy J.

2014

Dong, Hsiang-kai Dennis

Dunn, Jeff; Chambers,

Suzanne K. & Hyde,

Melissa K.

Filo, Kevin; Funk, Dani-

el; Jordan, Jeremy.

Hager, Mark A. &

Brudney, Jeffrey L.

Hyde, Melissa K; Dunn,

Jeff; Bax, Caitlin; Cham-

bers, Suzanne K

Hyde, MK, Dunn, J,

Scuffham, PA & Cham-

bers, SK

Jones, Andrea L

2015

2016

2014

2015

2016

SAGE PUBLICATIONS

2014

BMC PUBLIC HEALTH

Dissertation Abstracts

International Section A:

Humanities and Social

Sciences.

Glasgow Centre for

Population Health

(GCPH)

JIVE

SAGE PUBLICATIONS,

INC.

Elsevier Ltd on behalf of

Sport Management As-

sociation of Australia and

New Zealand.

Elsevier Ltd on behalf of

Sport Management As-

sociation of Australia and

New Zealand.

Wiley Periodicals, Inc.

Voluntas

Sport Education and

Society

DIABETES EDUCATOR

2014

Jones, Russell; Yates,

Gregor

Justice Involving Volun-

teers in Europe

Krause, Neal

Lee, Younghan, Milyang

Kim & Jakeun Koo

2015

2016

Lee, Younghan, Milyang

Kim & Jakeun Koo

Lee, Young-joo; Brud-

ney, Jeffrey

Lee, Young-joo; Brud-

ney, Jeffrey

Manetti, Giacomo et al.

2016

2015

2014

Plante, Catherine et al.

Portillo et al.

2016

2015

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Metodebilag

2-13

management and Education: A Critical

Interpretative Synthesis

Reyna Villicana Rosalba,

Norma.

Schie, Susan; Güntert,

Stefan; Oostlander,

Jeannette; Wehner, Theo

Schlesinger, T. Et al.

Sheptak, R Dale, Jr;

Menaker, Brian E

Stelzer, Eva-Maria;

Lang, Frieder R.

Studer, Sibylle

Yong Seo, Joon; L.

Scammon, Debra

The effect of NGO leadership on volunteer

retention.

How the organizational context impacts

volunteers: a differentiated perspective on

self-determined motivation

How do sport clubs recruit volunteers?

Analyzing and developing a typology of

decision-making processes on recruiting

volunteers in sport clubs

The Frustration Factor: Volunteer Perspec-

tives of Frustration in a Sport Setting

Motivations of German hospice volun-

teers: How do they compare to nonhos-

pice volunteers and US hospice volun-

teers?

Volunteer Management: Responding to

the Uniqueness of Volunteers

Does feeling holier than others predict

good deeds? Self-construal, self-

enhancement and helping behavior.

2014

Dissertation Abstracts

International Section A:

Humanities and Social

Sciences

Springer

2015

Elsevier Ltd

Springer Science & Busi-

ness Media

American Journal of

Hospice & Palliative

Medicine. Vol.33(2),

Nonprofit and Voluntary

Sector Quarterly

Journal of Consumer

Marketing.

2016

2014