SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 370
Offentligt

Til

Børne- og Socialministeriet

Dokumenttype

Rapport

Dato

September 2017

FRIVILLIGHEDS-

UNDERSØGELSEN 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

INDHOLD

1.1

1.2

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

4.3

4.4

5.1

5.2

INDLEDNING

Metoder og datakilder

Læsevejledning

HOVEDKONKLUSIONER

BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT

Frivillige i den danske befolkning

Hvad kendertegner de frivillige?

Områder, de frivillige er engageret i og typer af opgaver

Organiseringsform for det frivillige arbejde, de frivillige

udfører

FRIVILLIGHED BLANDT BORGERE UDEN FOR

ARBEJDSFÆLLESSKABET

Borgere uden for arbejdsfællesskabets deltagelse i frivillige

indsatser

Hvad kendertegner de frivillige borgere uden for

arbejdsfællesskabet

Områder, de frivillige er engageret i, og typer af opgaver

Organiseringsform for det frivillige arbejde, de frivillige

udfører

DRIVKRÆFTER OG BARRIERER FOR DEN FRIVILLIGE

INDSATS

Hvad driver de frivilliges motivation?

Barrierer for frivillighed

PERSPEKTIVERING OG ANBEFALINGER

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

INDLEDNING

De seneste tre årtier har interessen for den frivillige sektor været stigende og der er kommet en

øget opmærksomhed på værdien og gevinsten ved frivillige indsatser. Blandt andet viser flere

studier, at deltagelse i frivillige indsatser kan være kompetenceudviklende og bidrage til at øge

det enkelte menneskes selvværd og selvtillid

Det danske samfund baserer sig også på en stærk tradition for foreningsliv og der findes i flere

regeringsgrundlag på tværs af politisk ståsted en påpegning af, at de frivillige organisationer og

det frivillige engagement er en central kilde til fællesskab, der dels bidrager til samhørigheden og

sammenhængskraften i det danske samfund, dels giver værdi for det enkelte menneske

. Den

frivillige sektor bliver i stigende grad set som et relevant supplement i løsningen af nogle af vel-

færdsstatens opgaver og problemer og som en sektor, der kan bidrage med nye ideer og indspil.

Centrale aktører på frivillighedsområdet har blandt andet påpeget, at de lokale fællesskaber i

civilsamfundet vinder frem som modsvar til og løsning på globale kriser og samfundsproblema-

tikker, som kræver hurtigere og mere lokalt forankrede løsninger, end centraladministrationen og

velfærdsstaten kan levere

. Og det er samtidig veldokumenteret og velkendt, at det sammenhold

og fællesskab, som frivilligt engagement kan medføre, skaber værdi for det enkelte menneske.

Ulighed i det frivillige engagement

En undersøgelse på tværs af de europæiske lande viser, at mennesker uden for arbejdsfælles-

skabet, der regelmæssigt er frivillige, oplever, at deres liv er mere tilfredsstillende, end menne-

sker uden for arbejdsfællesskabet, der ikke er frivillige

. Det er derfor en udfordring, at menne-

sker, som står uden for arbejdsfællesskabet, er underrepræsenterede i den frivillige indsats, og

at der er en skævhed i, hvem der deltager i frivillige indsatser. Tidligere undersøgelser af dan-

skernes frivillighed har vist, at der er et sammenfald mellem tilknytning til arbejdsfællesskabet

og deltagelse i en frivillig indsats, og at borgere uden for arbejdsfællesskabet i mindre grad er

frivillige end den øvrige del af befolkningen

Regeringen har det som sin politiske vision, at flere, der står uden for arbejdsfællesskabet, skal

være en del af det fællesskab, som kan findes i den frivillige indsats. Dette kommer til udtryk i

Regeringens 10 mål for social mobilitet, som sætter retningen for, at flere skal være en del af et

arbejdsfællesskab, og færre skal være socialt udsatte. Her retter mål 10 sig mod, at socialt ud-

satte borgere i højere grad skal deltage i lokalsamfundet gennem frivilligt engagement.

Boks 1-1: Mål nr. 10 i de 10 mål for social mobilitet

Flere uden for arbejdsfællesskabet skal deltage i den frivillige indsats

”Alle mennesker skal kunne

deltage i lokalsamfundet og i sociale fællesskaber og bruge retten til medbe-

stemmelse og indflydelse […] Det handler ikke kun om at gøre noget for andre, men i lige så høj grad om at

gøre noget sammen med andre. Derfor er der et potentiale i, at mennesker, som ikke umiddelbart har mu-

lighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, bliver en del af den frivillige sektor. Her kan personer, som

ikke er en del af arbejdsfællesskabet, opbygge netværk ved at blive en del af et fællesskab og få mulighed

for at kunne bidrage til samfundet som aktive medborgere. Medborgere, der bliver set og anerkendt som en

samfundsmæssig ressource.”

Kilde: Regeringen, maj 2016, 10 mål for social mobilitet

–

fordi alle kan

Thoits, A. Peggy & Hewitt, N. Lyndi (2001):

Volunteer Work and Well-Being.

Journal of Health and Social Behavior.

Johansen, Cathrin og Nørregaard, Dorte (2016): ”Når brugerne bliver frivillige” i Frovin, Suzette og Johansen, Cathrin (red):

Motivér

den frie vilje

–

en antologi om fastholdelse og rekruttering af frivillige.

Center for frivilligt, socialt arbejde.

Ellis, John R. (1993):

Volunteerism as an Enhancement to Career Development.

Journal of Employment.

Fridberg, Torben og Henriksen, Lars Skov (red.) (2012): Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012. SFI

–

Det nationale forskningscen-

ter for velfærd.

Regeringen 2016,

For et friere, rigere og mere trygt Danmark.

Regeringen 2011,

Et Danmark der står sammen.

Lundsfryd, Klarup og Bundsgaard (2017):

Rodskud: venligboere, nærvame og trivselstanter

–

hvordan lokale fællesskaber genskaber

velfærden.

Kamerade et al. 2015,

Unemployment, Volunteering, Subjective Well-being and mental Health.

Fridberg, Torben og Henriksen, Lars Skov (2012):

Udviklingen i frivilligt arbejde i 2004-2012.

SFI.

Regeringen, maj 2016,

10 mål for social mobilitet

–

fordi alle kan.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Tabellen herunder viser en kort oversigt over frivillighedsundersøgelsens datagrundlag og meto-

der. Der findes en detaljeret beskrivelse af undersøgelsens datagrundlag og metoder i rapportens

metodebilag, herunder blandt andet overblik over de frivillige organisationer, Rambøll har besøgt,

den inkluderede litteratur i litteraturstudiet, repræsentativitetsanalyser og et oprids af metodiske

forbehold særligt i forhold til befolkningsundersøgelsen.

Tabel 1-1: Datakilder og metoder

Metode

Befolkningsundersøgelse

baseret på spørgeskema

og registerdata

Kort beskrivelse

Rambøll har gennemført en befolkningsundersøgelse baseret på en spørge-

skemaundersøgelse til et tilfældigt udtrukket udsnit af den danske befolkning

i alderen 16-85 år kombineret med registerdata. I alt har 5.055 personer

besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 42,5. Besvarelser-

nes repræsentativitet gør det muligt at sammenligne med tidligere undersø-

gelser, men visse forskelle i indsamlingsmetoden gør, at man skal tage visse

forbehold (jf. metodebilag og kort beskrivelse under tabellen her).

I forhold til den specifikke gruppe af borgere uden for arbejdsfællesskabet

bliver der som led i befolkningsundersøgelsen indsamlet 319 fulde besvarel-

ser fra borgere uden for arbejdsfællesskabet. Det giver et godt datagrundlag

for analyser af denne specifikke gruppe af borgere, også når der tages højde

for repræsentativitet (jf. metodebilag).

Kvalitativ undersøgelse i

frivillige organisationer

Rambøll har gennemført en kvalitativ undersøgelse i 10 frivillige organisatio-

ner primært på det sociale område. I hver organisation har Rambøll gennem-

ført semistrukturerede kvalitative interviews á ca. en times varighed med

hhv. ledere, medarbejdere og frivillige. Interviewene handler om organisatio-

nernes arbejde med opsporing, rekruttering og motivation af frivillige

–

her-

under særligt frivillige, som er uden for arbejdsfællesskabet.

Rambøll har gennemført et litteraturstudie for at afdække forskningsmæssig

viden om, hvilke indsatser, tilgange og organisatoriske faktorer der kan under-

støtte, at flere uden for arbejdsfællesskabet bliver inkluderet i den frivillige

indsats.

Litteraturstudiet tog udgangspunkt i følgende to undersøgelsesspørgsmål:

Hvilke indsatser, metoder, strategier og tilgange har en positiv virk-

ning i forhold til at inkludere borgere uden for arbejdsfællesskabet i

frivilligt arbejde?

Hvad foreligger der af viden om, hvordan organisatoriske, ledelses-

mæssige, kompetencemæssige og strukturelle forudsætninger kan

understøtte rekruttering, motivation og fastholdelse af borgere uden

for arbejdsfællesskabet i frivilligt arbejde?

Litteraturstudie

Som nævnt findes en detajleret beskrivelse af al datagrundlag og metoder i rapportens metode-

bilag. Det er dog vigtigt at påpege, at der er en række centrale metodiske opmærksomhedspunk-

ter, særligt i forhold til at sammenligne resultater fra frivillighedsundersøgelsen i 2017 med til-

svarende undersøgelser i 2012 og 2004.

Det mest centrale metodiske opmærksomhedspunkt er, at spørgeskemaet, som er benyttet i

befolkningsundersøgelsen i 2017, er ændret en smule i forhold til spørgeskemaet, der er blevet

brugt i tilsvarende undersøgelser i 2012 og 2014. Det drejer sig i mindre grad om indholdsmæs-

sige ændringer, men i højere grad om opsætning af spørgeskemaet og strukturen for, hvordan

spørgeskemaet besvares blandt de borgere, der har deltaget i befolkningsundersøgelsen i 2017.

I de tidligere frivillighedsundersøgelser fra 2012 og 2004 er borgeren blevet spurgt, hvorvidt

vedkommende har arbejdet frivilligt inden for et givent område (fx kultur, idræt, sundhed). Dette

udløste en række spørgsmål til den frivillige indsats inden for det givne område. Herefter bliver

respondenten spurgt til det næste område. Der er i alt 14 områder, som følger den såkaldte ICN-

PO-klassifikation; International Classification of Nonprofit Organizations.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Rambøll har struktureret spørgeskemaet i 2017 således, at der i starten spørges samlet til, hvilke

områder respondenten har arbejdet frivilligt indenfor. Dette sker efter samme ICNPO-

klassifikation. Herefter kommer uddybende spørgsmål til hvert af de områder, som respondenten

har valgt i starten. Denne strukturændring skyldes dels et ønske om at give borgeren et bedre

overblik over de mulige frivillighedsområder, når vedkommende skal besvare. Dette kan under-

støtte borgeren i at få valgt alle de rigtige områder, som han eller hun arbejder indenfor fra start.

Dels for at sikre, at borgeren ikke fravælger områder, der kommer senere i spørgeskemaet,

grundet en forventning om, at et sådant valg udløser ekstraspørgsmål.

På baggrund af borgernes karakteristika som uddannelsesniveau, køn, alder og familietype, er

der ikke forbehold ved en sammenligning af resultater mellem undersøgelserne i 2004, 2012 og

2017. Der er dog en forventelig social skævhed i besvarelserne i forhold til befolkningen, da de

veluddannede, gifte borgere er mere tilbøjelige til at svare på spørgeskemaer. Ved en undersø-

gelse af skævhedens betydning for rapportens hovedspørgsmål afvises det dog, at dette har af-

gørende betydning for rapportens konklusion (jf metodebilag).

1.2

Læsevejledning

Boksen nedenfor viser en oversigt over rapportens kapitler.

Boks 1-4: Rapportens kapitler

Kapitel 2

samler undersøgelsens centrale konklusioner og anbefalinger.

Kapitel 3

giver en status over frivilligheden i Danmark i 2017 sammenlignet med tidligere undersøgelser.

Kapitel 4

har særskilt fokus på borgere uden for arbejdsfællesskabet, der er engageret i den frivillige ind-

sats, herunder hvor stor en andel der udfører en frivillig indsats, hvilke områder deres frivillige engagement

er knyttet til, samt hvad der kendetegner de frivillige uden for arbejdsfællesskabet.

Kapitel 5

beskriver de identificerede drivkræfter og barrierer for borgernes frivillige engagement, herunder

årsager til og barrierer for at starte som frivillig, motivationsfaktorer blandt frivillige og årsager til at over-

veje at stoppe som frivillig.

Kapitel 6

perspektiverer undersøgelsens resultater og peger på de anbefalinger, som undersøgelsen giver

anledning til, hvis flere borgere uden for arbejdsfællesskabet skal inkluderes i den frivillige indsats.

Som det fremgår af boksen har kapitel 3 fokus på frivillighed blandt den danske befolkning gene-

relt. Omvendt er der i kapitel 4, 5 og 6 i overvejende grad fokus på det frivillige engagement

blandt borgere uden for arbejdsfællesskabet

–

og det er også i disse kapitler, at de kvalitative

data fra undersøgelsen i høj grad bringes i spil.

Det skal, som påpeget indledningsvist, ses i lyset af, at denne gruppe af borgere, og det frivillige

engagement blandt disse, er et særskilt fokusområde i frivillighedsundersøgelsen i 2017. Det er

således i høj grad her, at nærværende frivillighedsundersøgelse adskiller sig fra tilsvarende un-

dersøgelser i 2012 og 2004. I kapitel 2, der samler op på de væsentlige konklusioner i undersø-

gelsen, er der fokus på både frivillighed blandt den danske befolkning generelt og deltagelse i

frivillige indsatser blandt borgere uden for arbejdsfællesskabet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

I rapporten fremgår en række ikoner, som guider læsningen undervejs. De ses nedenfor med en

uddybende beskrivelse.

Figur 1-1: Ikoner i rapporten

Ikonet står ved beskrivelser af metodiske forbehold, som er væsentlige at have for øje i

læsning og fortolkning af rapportens resultater.

Ikonet symboliserer casebeskrivelser, som eksemplificerer og illustrerer rapportens fund og

udvalgte citater fra eksperter, praktikere og borgere.

Ikonet viser, når der undervejs i rapporten henvises til eller inddrages relevant anden

forskning, som kan understøtte centrale fund, som præsenteres i rapporten, eller som der

kan perspektiveres til, eller som peger på andre resultater end de, der præsenteres i rap-

porten.

Dette ikon viser, hvor læseren kan finde undersøgelsens centrale konklusioner i de enkelte

kapitler.

Ud over denne rapport har Rambøll udarbejdet en række publikationer i forbindelse med Frivillig-

hedsundersøgelsen 2017. Boksen nedenfor viser en oversigt over disse.

Boks 1-5: Øvrige udgivelser i forbindelse med Frivillighedsundersøgelsen 2017

Metodebilag:

Dette bilag beskriver metode og datagrundlag for rapporten.

Tabelbilag:

Dette bilag viser resultaterne for spørgsmål og svarmuligheder, som ikke er medtaget i denne

rapport.

De to publikationer giver dels et tilbundsgående indblik i metoder og datagrundlag bag rappor-

ten, dels muligheden for at se resultater for spørgsmål og svarmuligheder i befolkningsundersø-

gelsen, som ikke er medtaget i nærværende rapport.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Lidt under halvdelen af den danske befolkning er frivillige

Rambølls undersøgelse giver en overordnet status på det frivillige engagement i Danmark. I 2017

er 41 pct. af den danske befolkning frivillige. I 2012 var det 43 pct. af befolkningen, der var fri-

villige. Det lille fald på knap 2 pct. er ikke statistisk signifikant, og der er derfor ikke sket en væ-

sentlig ændring over de seneste fem år. Således viser undersøgelsen, at andelen af frivillige i den

danske befolkning er forholdsvist stabilt, når andelen i 2017 sammenlignes med andelen af frivil-

lige i den danske befolkning i 2012.

At den danske befolknings frivillige engagement er på et stabilt niveau er i tråd med en anden

undersøgelse af frivillighed i Danmark udarbejdet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Rappor-

ten herom viser, at 40 pct. af den voksne befolkning har oplyst, at de har udført en frivillig uløn-

net indsats i løbet af de seneste 12 måneder

. Dette indikerer, at andelen af befolkningen, der

udfører en frivillig indsats, muligvis kan have fundet et stabilt leje på lidt under halvdelen af be-

folkningen.

For de ca. 60 pct. af befolkningen, som ikke er frivillige, viser vores resultater, at den største

årsag til dette er manglende tid. Imidlertid fortæller undersøgelsen også, at næsten halvdelen af

de borgere, som angiver, at de ikke udfører en frivillig indsats, tidligere har været engageret i

frivillige indsatser. Det tyder derfor på, at der er en løbende udskiftning over tid blandt borgere,

som udfører en frivillig indsats, ligesom det ikke nødvendigvis er manglende motivation, der af-

holder denne del af befolkningen fra det frivillige engagement. Det kan indikere et potentiale for

at få flere i den danske befolkning engageret i frivillige indsatser.

Den typiske frivillige er en kvinde, midaldrende, bor i byen og er veluddannet

Med denne frivillighedsundersøgelse tegner vi også et billede af, hvordan den typiske frivillige ser

ud. Næsten 52 pct. af de frivillige er kvinder, hvilket indikerer en fortsættelse af en tidligere

fremhævet tendens, hvor stadigt flere kvinder tager del i den frivillige indsats. I 2012 var der

således flere mandlige end kvindelige frivillige, men udviklingen set i forhold til 2004 pegede mod

en udligning af denne forskel. Tendensen er fortsat frem til 2017, hvor der nu er flere kvinder

end mænd, som engagerer sig i frivillige indsatser.

Yderligere er frivillige i Danmark gennemsnitligt 48 år, hvilket er næsten tilsvarende den gen-

nemsnitlige befolkningsalder på 47 år. Der er dog en trend mod, at den yngre del af befolkningen

under 35 år i mindre grad er engageret i frivillige indsatser og Rambølls undersøgelse viser, at

det frivillige engagement særligt bæres af den midaldrende del af befolkningen.

Den typiske frivillige er veluddannet og den del af befolkningen, som har en mellemlang- eller

lang videregående uddannelse, er særligt engagerede på frivillighedsfeltet. Omvendt er der færre

blandt de frivillige, der har grundskolen som højeste gennemførte uddannelse. Undersøgelsen

viser samtidig, at der er flere frivillige i bykommunerne, hvor 45 pct. af de frivillige bor. Det frivil-

lige engagement er dog faktisk større i land- og yderkommuner, når vi sammenholder andelen af

frivillige med det samlede antal af borgere, som bor i de forskellige kommuner.

Flere borgere uden for arbejdsfællesskabet engagerer sig i en frivillig indsats

Med vores særskilte fokus på borgere uden for arbejdsfællesskabet viser resultaterne også, at en

stigende andel af denne gruppe deltager i en frivillig indsats. I 2017 er 30 pct. af borgerne uden

for arbejdsfælleskabet en del af den frivillige indsats, mens det i 2012 var 26 pct. Med forbehold

for, at der er tale om relativt små populationer af borgere uden for arbejdsfælleskabet i undersø-

gelsen, peger frivillighedsundersøgelsen altså entydigt i retning af, at der er sket en stigning i

andelen af borgere uden for arbejdsfællesskabet, der er frivilligt engageret (i befolkningen gene-

relt er andelen af borgere uden for arbejdsfællesskabet steget med 0,5 pct i samme periode.

Tal om det frivillige Danmark: Analyse af befolkningens frivillige engagement (1:3). Frivilligrapport 2016-2018. Center for Frivilligt

Socialt Arbejde, 2017

Kilde: Registerdata, egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Et af regeringens 10 mål for social mobilitet er netop, at flere personer, som står uden for ar-

bejdsmarkedet, og som ikke er under uddannelse, skal være en del af den frivillige indsats. Stig-

ningen af andelen af frivillige uden for arbejdsfællesskabet er i tråd hermed og viser samtidig et

potentiale i, at flere borgere, som i en kortere eller længere periode er uden for arbejdsfælles-

skabet, bliver en del af den frivillige indsats. I vores undersøgelse udtrykker flere borgere uden

for arbejdsfællesskabet også, at det frivillige arbejde både har en værdi for dem selv og samtidig

giver mulighed for at bidrage med noget i et socialt fællesskab.

Blandt borgere uden for arbejdsfælleskabet er 64 pct. af de frivillige kvinder og 70 pct. af dem er

over 45 år. Undersøgelsen viser derfor, at tendensen om flere frivillige kvinder særligt gælder for

gruppen af borgere uden for arbejdsfællesskabet. Med en gennemsnitsalder for de frivillige på 49

år, sammenlignet med 43 år for frivillige i den øvrige befolkning, er en konklusion også, at der

oftere findes ældre frivillige uden for arbejdsfællesskabet. Borgerne uden for arbejdsfællesskabet,

der deltager i en frivilligt indsats, er derudover oftest bosat i landkommuner (39 pct.), og de har

typisk en grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelse (40 pct.).

Der er flest frivillige på idrætsområdet, men det sociale område vinder frem, hvor sær-

ligt borgere som står uden for arbejdsfællesskabet er engageret

I den brede befolkningen er flest borgere i 2017 engageret i en frivillig indsats på idrætsområdet,

som dækker over frivillig aktivitet i fx sportsklubber, danseforeninger og svømmehaller. Idræts-

området har traditionelt været danskernes foretrukne område for frivillig aktivitet, hvilket frivil-

lighedsundersøgelserne fra 2004 og 2012 også viste. Efter idrætsområdet er næst flest frivillige

engageret i boligområdet og lokalsamfundet, der dækker over frivilligaktiviteter i regi af fx bebo-

erforeninger, antenneforeninger og grundejerforeninger. Også her er billedet i 2017 nogenlunde

ens med undersøgelserne fra 2004 og 2012.

I undersøgelsen fra 2017 er tendensen imidlertid også, at flere personer engagerer sig på det

sociale område, der blandt andet dækker over pensionistforeninger, væresteder, flygtningeven-

ner og dagsinstitutionsbestyrelser. Fra 2012 til 2017 er der sket en stigning i andelen af frivillige

på det sociale område fra 3 til 7 pct. På den baggrund er det sociale område nu et af de tre mest

dominerende områder for frivilligt engagement.

Tendensen er særlig tydelig blandt de frivillige, som står uden for arbejdsfællesskabet. Her viser

vores resultater, at flere frivillige er engageret på det sociale område end på idrætsområdet,

ligesom betragteligt flere borgere uden for arbejdsfællesskabet er frivillige på det sociale område

(25 pct.) sammenlignet med den øvrige befolkning (13 pct.). Det kan derfor tyde på, at organisa-

tioner på det sociale område i særlig grad evner at inkludere borgere uden for arbejdsfælleska-

bet, og at organisationer på andre områder kan lære af det sociale område i forhold til at håndte-

re og inkludere borgere uden for arbejdsfællesskabet i deres frivillige indsats.

Et potentiale i peer-to-peer ordninger blandt frivillige uden for arbejdsfællesskabet

Denne frivillighedsundersøgelse viser også, at den mest udbredte aktivitet i det frivillige arbejde

på det sociale område er at være kontaktperson. Det gælder for 34 pct. af de frivillige, der er

engageret i en indsats på det sociale område. Når vi ser specifikt på gruppen af borgere uden for

arbejdsfællesskabet, viser vores undersøgelse samtidigt, at de oftere er kontaktpersoner end de

øvrige frivillige. Blandt andet er flere borgere uden for arbejdsfællesskabet frivillige i forbindelse

med peer-to-peer ordninger, hvor mennesker, som selv har gennemlevet vanskeligheder, kan

bruge denne erfaringskompetence til at hjælpe eller støtte andre borgere med forskellige former

for vanskeligheder. Den kvalitative del af undersøgelsen har vist, at borgere uden for arbejdsfæl-

lesskabet ser peer-støtten som en oplagt mulighed for at bruge deres levede erfaringer til at

hjælpe andre, hvilket er med til at give dem en oplevelse af at kunne bidrage med noget.

Der tegner sig her et muligt potentiale i at bruge peer-to-peer ordninger til at inkludere flere

borgere uden for arbejdsfællesskabet i frivillighed. I den kvalitative del af undersøgelsen frem-

hæver flere frivillige organisationer på det sociale område, at den primære rekrutteringskanal til

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

den frivillige indsats er blandt brugerne i organisationen. Dette indikerer igen en mulighed for, at

organisationer på andre områder kan lære af det sociale område i forhold til at rekruttere flere

borgere uden for arbejdsfællesskabet til frivillige indsatser.

Borgere uden for arbejdsfællesskabet vil gerne, men bliver sjældnere opfordret

Undersøgelsen fremhæver, at foruden ens egne interesser, er den største motivation for at blive

frivillig at blive opfordret af andre til at tage del i det frivillige arbejde. Resultaterne peger dog

også på, at borgere uden for arbejdsfællesskabet i mindre omfang end øvrige frivillige bliver op-

fordret til at være frivillige. Specifikt angiver 34 pct. af de frivillige uden for arbejdsfællesskabet,

at de blev opfordret eller valgt til frivillighed mod 51 pct. af de øvrige frivillige. Der synes derfor

at være en barriere for, at borgere uden for arbejdsfællesskabet søger hen mod frivillighed.

Selvom færre borgere uden for arbejdsfælleskabet deltager i en frivillige indsats end den øvrige

befolkning, og ligeledes i lavere grad bliver opfordret hertil, er der en mulighed for at inkludere

flere i den frivillige indsats. Rambølls undersøgelse viser således også, at 41 pct. af borgene uden

for arbejdsfællesskabet, som ikke er frivillige, gerne ville arbejde frivilligt, hvis de blev spurgt.

Med udgangspunkt i, at borgere uden for arbejdsfællesskabet i lavere grad end øvrige frivillige er

blevet opfordret til at indgå i den frivillige indsats, er der måske et uudnyttet potentiale ved, at

flere gerne vil engageres i det frivillige arbejde. Med henblik på at nå regeringens 10. sociale

mobilitetsmål kan det være en vigtig drivkraft at understøtte, at mennesker uden for arbejdsfæl-

lesskabet i højere grad bliver opfordret til at indgå i den frivillige indsats.

Borgere uden for arbejdsfællesskabet oplever anderledes barrierer for frivillighed

Undersøgelsen viser yderligere, at der er stor forskel på, hvilke barrierer der afholder borgere

uden for arbejdsfællesskabet og den øvrige befolkning fra at deltage i frivillige indsatser. For den

øvrige befolkning, som ikke er frivillige, er manglende tid tydeligt den primære årsag. Mens 64

pct. fra denne gruppe ser tidsmangel som den største barriere for et frivilligt engagement, gæl-

der dette imidlertid kun for 13 pct. af borgerne uden for arbejdsfællesskabet.

For borgerne uden for arbejdsfællesskabet indikerer resultaterne i stedet, at sygdom eller handi-

cap er den mest udbredte årsag til ikke at være frivillig (59 pct.), hvilket kun er en barriere for få

af de øvrige ikke-frivillige (5 pct.). Blandt de frivillige uden for arbejdsfællesskabet, som overve-

jer at stoppe deres frivillige arbejde, antyder undersøgelsen ligeledes, at helbredsmæssige for-

hold eller handicap er den primære årsag til dette.

Forskellen i oplevede barrierer mellem borgere uden for arbejdsfællesskabet og den øvrige be-

folkning er vigtig at tage i betragtning af flere årsager. Med blik for regeringens 10. sociale mobi-

litetsmål om at inkludere flere borgere uden for arbejdsfællesskabet i den frivillige indsats, tyder

de oplevede barrierer på, at der er et behov for at tage højde for den enkeltes helbredsmæssige

begrænsninger. Vores kvalitative dybdeundersøgelse understøtter denne pointe, da flere frivillige

i interviews fortæller, at sygdomme eller handicap gør det nødvendigt med en større fleksibilitet

for at kunne deltage i den frivillige indsats.

Når borgere uden for arbejdsfællesskabet modsat i lavere grad oplever, at manglende tid er et

problem, kan det åbne op for, at organisationer kan tilføje nye ressourcer. Fra denne undersøgel-

se er en pointe også, at borgere uden for arbejdsfællesskabet bruger flere timer på det frivillige

end øvrige frivillige. Sammenholdes de to pointer ovenfor, kan der potentielt opnås en organisa-

torisk gevinst ved at inddrage flere borgere uden for arbejdsfællesskabet i den frivillige indsats,

da de ikke på samme måde oplever tid som en begrænsning for det frivillige engagement. På den

vis kan borgere uden for arbejdsfællesskabet give værdi til de frivillige organisationer, ligesom

den frivillige indsats forventes at give værdi til den enkelte person, jf. det 10. sociale mål om

mobilitet og relevant forskning, der peger i retning af dette.

Ser vi et opbrud med den traditionelle medlemsmodel?

En anden interessant konklusion fra Rambølls undersøgelse er, at den frivillige indsats i mindre

grad følger den klassiske medlemsmodel, hvor frivillighed i en organisation og medlemskab af

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

samme traditionelt har gået hånd i hånd. Frivillighedsundersøgelsen fra 2012 antydede en ten-

dens, hvor frivillige i lavere grad var medlem af den organisation, de var frivillige hos. Fra 2004

til 2012 faldt andelen af frivillige, som samtidigt var medlemmer fra næsten 80 pct. til 70 pct.

For de borgere uden for arbejdsfællesskabet, som er frivilligt engageret, er tendensen, at med-

lemskab og frivillighed ikke nødvendigvis følges ad. Sammenligner man borgere uden for ar-

bejdsfællesskabet med øvrige borgere, er 41 pct. medlem af den organisation, de er frivillige i,

hvorimod dette gør sig gældende for 57 pct. af de øvrige frivillige.

Det er dog vigtigt at bemærke, at 23 pct. ikke har angivet informationer om deres medlemskab i

2017-undersøgelsen. De 23 pct., som ikke har angivet information om medlemskab, er forment-

lig ikke medlemmer, da de er frivillige i organisationer, hvor man normalt ikke kan være medlem,

fx i en offentlig institution eller erhvervsvirksomhed. Men det kan ikke udelukkes, at andelen af

borgere, der er medlemmer, ville være en smule højere, hvis de borgere, der er frivillige i organi-

sationer, hvor man typisk ikke er medlem, havde fået samme spørgsmål. Rambølls vurdering er

dog, at det kun vil være en lille andel og langt fra alle borgere, der ville angive dette. Tallene fra

2017 giver dermed en klar indikation af, at tendensen i forhold til, at færre er medlemmer af den

organisation, de udfører frivillige indsatser for, fortsætter.

I sammenhæng med den faldende andel medlemmer viser frivillighedsundersøgelsen fra 2017

også, at de frivillige i nogen grad anser medlemskabet som værende vigtigt for at udføre det

frivillige arbejde. I 2017 angiver 70 pct., at et medlemskab er vigtigt, mens 25 pct. angiver, at

det ikke er vigtigt.

Ligeledes er det ”kun” 16 pct. af de frivillige, der angiver, at medlemskab er

en betydningsfuld årsag til, at de er engageret i frivillige indsatser. Sammenholdt med den min-

dre andel af medlemmer indikerer dette et skridt mod et potentielt opbrud med den traditionelle

medlemsmodel inden for frivillighedsområdet.

En af forklaringerne på, at de frivillige i mindre grad er medlem af den organisation, hvori de

udfører den frivillige indsats, kan være, at færre udfører deres frivillige arbejde i en frivillig orga-

nisation, hvilket denne undersøgelse ligeledes viser. I takt med, at nye mere uformelle og uorga-

niserede former for frivillighed vinder indpas, kan det tyde på, at de frivillige ikke i samme om-

fang er knyttet til organisationen, men måske i højere grad til den konkrete frivillige indsats.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

til et brud med den klassiske medlemsmodel, hvor de frivillige er medlem af den organisation, de

udfører frivillige indsatser for. Denne tendens ses allerede i perioden fra 2004 til 2012, men er

fortsat frem mod 2017, hvor andelen af frivillige, der er medlem af den organisation, de udfører

frivillige indsatser for, er faldet med 22 procentpoint fra 2004 til 2017.

I undersøgelsen ses også, at lidt flere kvinder end mænd er frivillige, ligesom den typiske frivilli-

ge er 48 år i gennemsnit. Unge under 35 år er underrepræsenteret, mens midaldrende i alderen

over 45 år er overrepræsenteret blandt frivillige i den danske befolkning. De frivillige har oftere

en mellem- eller længerevarende videregående uddannelse end borgere i den danske befolkning.

80 pct. af de frivillige oplever at have et godt helbred, mens det er 70 pct. af de ikke-frivillige,

der angiver dette. 45 pct. af de frivillige er bosat i en bykommune og over halvdelen er gift.

3.1

Frivillige i den danske befolkning

Rambølls undersøgelse viser, at 41 pct. af den danske befolkning over 16 år udfører en frivillig

indsats på et eller flere af de områder, der indgår i undersøgelsen. Det drejer sig om områderne

kultur, idræt, fritid i øvrigt, uddannelse, undervisning og forskning, sundhed- og sygdom, det

sociale område, miljø, bolig og lokalsamfund, fagligt arbejde og erhvervs- og brancheorganisatio-

ner, rådgivning og juridisk bistand, politik og partiforeninger, internationale aktiviteter, religion

og kirke og andet.

Figur 3-2: Andel af alle borgere, som er frivillige i hhv. 2012 og 2017

Pct.

100

2012

2017

Anm: I sammenligningen mellem 2012 og 2017 skal der tages forbehold for, at der spørges forskelligt til frivillighed på to områder;

tidsafgrænset frivillighed og internetbaseret frivillighed. For mere uddybende beskrivelse se boks med forbehold.

Kilde: Rambølls

Frivillighedsundersøgelse 2017, SFI’s Frivillighedsundersøgelse 2012, egne beregninger.

Figuren viser også, at andelen af den danske befolkning, der i 2012 var engageret i en frivillig

indsats, udgjorde 43 pct. Forskellen på de to procentpoint er ikke statistisk signifikant. Det kan

tyde på, at andelen af danskere, der udfører en frivillig indsats, er relativt stabil, når vi ser på

udviklingen over en femårig periode.

Boks 3-1: Svagere frivilligt engagement blandt dagpengemodtagere

Blandt de 41 pct. af befolkningen, der udfører en frivillige indsats, viser kapitel 4 i rapporten, at der er sket

en stigning i andelen af borgere uden for arbejdsfællesskabet, som udfører en frivillige indsats, mens ande-

len af såkaldte øvrige borgere, som er frivillige, er faldet fra 47 pct. i 2012 til 42 pct. 2017. Dette fald er

statistisk signifikant.

Blandt gruppen af øvrige borgere, der udfører en frivillig indsats, er det blandt andet hos gruppen af dag-

pengemodtagere, at der kan spores et fald fra 2012 til 2017. Blandt dagpengemodtagere var det i 2012 47

pct., der udførte frivillige indsatser, mens andelen af dagpengemodtagere, der udfører frivillige indsatser i

2017, er 26 pct. Det skal bemærkes, at dette fald ikke er statistisk signifikant, ligesom der er tale om rela-

tivt små grupper i begge år, når antallet af dagpengemodtagere opgøres (jf. tabelbilag, kapitel 2).

Uanset er det interessant, at der kan spores et fald i andelen af dagspengemodtagere, som er engageret i

frivillige indsatser. I mange år har der været særlige regler for borgere på dagpenge, som gerne vil lave en

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

frivillig indsats. Således skelnes der mellem aktiviteter, som ikke medfører fradrag i dagpengene (hobby-

prægede aktiviteter, der er kendetegnet ved, at det ikke udbydes som almindeligt arbejde), og aktiviteter,

som er kendetegnet ved, at de normalt er lønnede, og som der er et maksimalt ugentligt timetal for, før det

medfører fradrag i dagpengene

I en toårig forsøgsperiode har timegrænsen for fradrag for frivilligt, ulønnet arbejdet imidlertid været hævet

fra 4 til 15 timer for dagpengemodtagere og efterlønsmodtagere. Forsøget udløb i marts 2017. Med lovforla-

get, L 205, som netop er vedtaget, blev forsøget forlænget fra den 5. juni 2017. Med denne forsøgsperiode

har der været nogle gældende regler, som faktisk burde gøre det nemmere for dagpengemodtagere at en-

gagere sig i frivillige indsatser. Det kan derfor umiddelbart virke underligt, at der er sket et fald i andelen af

dagpengemodtagere, der udfører frivillige indsatser, når andelen af dagpengemodtager, der udførte en frivil-

lig indsats i 2012, sammenlignes med tilsvarende i 2017.

Til trods for, at der er skruet på eventuelle formelle barrierer for dagpengemodtageres mulighed for at indgå

i frivillige indsatser

–

og at disse muligheder er blevet mere gunstige formelt set - kan en mulig forklaring på

faldet over tid være af en mere diskursiv karakter. På den ene side kan det være, at borgere på dagpenge

kan opleve, at det er svært at gennemskue, hvor meget og hvordan man kan deltage i en frivillig indsats

uden at blive modregnet i sine dagpenge. På den anden side kan den relativt megen mediefokus på forsøgs-

ordningen, hvor timegrænsen for frivilligt ulønnet arbejde har været hævet, have bidraget til at øge op-

mærksomheden på, at der rent faktisk er begrænsninger for, hvor meget dagpengemodtagere kan deltage i

bestemte typer af frivillige indsatser. Så selvom reglerne i sig selv ikke står i vejen

–

og endda er blevet

mere gunstige med forsøgsordningen

–

kan oplevelsen af og kendskabet til, at der er regler og begrænsnin-

ger og måske manglende indsigt i reglerne, være en barriere i sig selv. Det kan måske være en af flere

forklaringer på det dalende engagement i det frivillige engagement over tid blandt dagpengemodtagere.

Et lignende billede, som ses i figuren ovenfor, tegnes i en rapport udarbejdet af Center for Frivil-

ligt Socialt Arbejde. Resultaterne i rapporten, der blandt andet er baseret på en spørgeskemaun-

dersøgelse, viser, at 40 pct. af den voksne befolkning har oplyst, at de har udført en frivillig

ulønnet indsats i løbet af de seneste 12 måneder

Samtidig viser en undersøgelse fra 2008, som belyser engagement i frivillige indsatser i EU-

landene, at Danmark placerer sig i toppen, hvad angår befolkningens engagement i frivillige ind-

satser. Dette sammen med blandt andet Finland, Sverige og Holland, som er lande, Danmark

normalt sammenlignes med, og lande, som også er kendt for at have befolkninger, som i høj

grad engagerer sig i frivillige indsatser.

Set i lyset af ovenstående; at der dels er en stabilitet i andele af befolkningen, der er engageret i

frivillige indsatser over tid, dels er et nogenlunde sammenligneligt højt niveau af engagement i

frivillige indsatser i de nordiske lande og Holland, kan en forsigtig fortolkning være, at andelen af

befolkningen, der på et givent tidspunkt udfører en frivillige indsats, måske har fundet et nogen-

lunde stabilt niveau på lidt under halvdelen af befolkningen.

Boks 3-2: Forbehold til definitionen af frivillighed

Både i 2012 og 2017 spørges der til frivillighed inden for et eller flere områder. I 2012 præsenteres respon-

denterne for 14 områder og senere i spørgeskemaet spørges der til, om man er frivillig i tidsafgrænsede

perioder (festivaller, sportsarrangementer mv.) eller har været frivillig på internettet. I 2017-undersøgelsen

har de to sidste svarmuligheder ligget som tydelige svarmuligheder blandt 15 områder i starten af undersø-

gelsen, hvorfor en frivillig i 2017 er én, som har angivet, at de har arbejdet frivilligt inden for et eller flere af

15 områder. Det betyder, at forskelle i resultater mellem 2012-undersøgelsen og 2017-undersøgelsen skal

ses som solide indikationer og eventuelle bevægelser, men ikke som fuldstændige en-til-en bevægelser.

Vores undersøgelse viser også, at 60 pct. af befolkningen ikke er engageret i nogen former for

frivillige indsatser. Blandt dem angiver hovedparten, at manglende tid eller et ønske om at bruge

tiden på noget andet, er årsagen til, at de ikke er engageret i en frivillig indsats (jf. tabelbilag,

kapitel 8). En mulig forklaring på dette kan være, at de borgere, der udfører en frivillig indsats, i

mindre grad end borgere, der ikke er frivillige, angiver, at de har faste arbejdstider, der skal pas-

ses i dagtimerne og i højere grad, at de har arbejdstider med en vis grad af fleksibilitet og mulig-

hed for at arbejde hjemme. Dette ses i figuren nedenfor.

Tal om det frivillige Danmark: Analyse af befolkningens frivillige engagement (1:3). Frivilligrapport 2016-2018.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Figur 3-3: Arbejdsvilkår fordelt på fleksibilitet i arbejdstider for hhv. frivillige og ikke-frivillige.

Pct. 60

Fast arbejdstid i dagtimer

Frivillige

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

Har fleksible arbejdstider og har mulighed for

at arbejde hjemme nogle dage

Ikke-frivillige

Figuren viser, at de borgere, der udfører frivillige indsatser, i mindre grad end ikke-frivillige har

et arbejde med faste arbejdstider i dagtimerne. Ligeledes fremgår det, at frivillige, i modsætning

til ikke-frivillige, i højere grad har fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemme nogle

dage. Det angiver 27 pct. af de frivillige, mens det gælder for 18 pct. af de borgere, der ikke

udfører frivillige indsatser.

Det er således ikke nødvendigvis fraværet af motivation for at engagere sig i en frivillig indsats,

som gør, at en del af de 60 pct., der ikke udfører en frivillig indsats, ikke er engageret, men i

højere grad manglende tid, og måske arbejdsvilkår, som gør det svært at finde tid og rum til at

engagere sig i frivillige indsatser.

Resultaterne i vores undersøgelse viser også, at næsten halvdelen af de borgere, som angiver, at

de ikke udfører en frivillig indsats, tidligere har været engageret i frivillige indsatser. Det kan

indikere, at der trods et højt og stabilt niveau af frivillighed i befolkningen

–

både over tid og når

vi sammenligner med andre europæiske lande - fortsat er et potentiale i, at flere bliver engageret

i frivillige indsatser.

Samtidig indikerer det også, at der er en løbende udskiftning over tid blandt borgere, der udfører

en frivillig indsats. Det understøttes også af, at de frivillige i gennemsnit er engageret i frivillige

indsatser i en lidt kortere tidsperiode end tidligere (jf. tabelbilag, kapitel 6). Ligeledes viser resul-

taterne i vores undersøgelse, at de frivillige i 2017 bruger mindre tid på deres frivillige indsats,

end tilfældet var i 2004 og 2012. I 2004 og 2012 brugte de frivillige i gennemsnit henholdsvis 17

og 16 timer om måneden på deres frivillige engagement. I 2017 har de frivillige angivet, at de i

gennemsnit bruger 11 timer om måneden på frivillige indsatser.

Figuren nedenfor indikerer dette, da den viser de frivilliges gennemsnitlige timeforbrug om må-

neden på frivillige indsatser inden for forskellige områder

–

i hhv. 2004, 2012 og 2017.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Figur 3-4: Gennemsnitlige antal timer, den frivillige bruger om måneden, fordelt på områdekategorier i

hhv. 2004, 2012, 2017

Timer

Fritid (kultur,

idræt, fritid)

Socialt

(sunhed,

social,

rådgivning)

Politisk

(fagligt,

politisk,

internationalt)

2004

2012

Uddannelse

8 8

Bolig og

Andre områder

lokalsamfund

(miljø,

religion)

2017

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, SFI’s Frivillighedsundersøgelse 2012

og 2004, egne beregninger.

Figuren understreger tendensen om, at de frivillige bruger færre timer på deres frivillige indsatser

og at dette er en tendens, der kan spores over tid, når vi sammenholder timeforbruget på frivilli-

ge indsatser i 2017 med tilsvarende i 2004 og 2012.

Det, at de frivillige gennemsnitligt er engageret

”mindre”

i deres frivillige indsatser, hvad angår

omfang, kan tyde på, at der et opbrud i den frivillige indsats, som vi traditionelt kender den.

Forskning fra øvrige skandinaviske lande har netop stillet spørgsmålstegn ved, om det frivillige

engagement har antaget en karakter, hvor det frivillige engagement er blevet mere flygtigt og

mindre tidsintensivt i form af korterevarende og tidsafgrænsede frivillige indsatser. Eksempler på

dette er fx frivillige indsatser, der opstår i kølvandet på nationale eller globale begivenheder, fx

venligboerne.

3.2

Hvad kendertegner de frivillige?

I 2012-frivillighedsundersøgelsen var der flere mænd end kvinder, der udførte en frivillig indsats.

Men samtidig viste frivillighedsundersøgelsen fra 2012, at der fra 2004 til 2012 var en tendens

til, at stadigt flere kvinder tog del i den frivillige indsats. Denne tendens er fortsat frem mod

2017, hvor vores undersøgelse viser, at flere kvinder end mænd er engageret i frivillige indsat-

ser. Således er 52 pct. af de danskere, der udfører en frivillig indsats i 2017, kvinder. I forhold til

tidligere undersøgelser har kvinderne altså halet ind på mændene og forskellen på mænd og

kvinders engagement er nu mindre end tidligere. Dette ses også i en rapport fra Center for Frivil-

ligt Socialt Arbejde, hvor mændene ganske vist er i overtal blandt gruppen af frivillige, men hvor

forskellene er ganske marginale

. I rapporten ses det, at 51 pct. af de frivillige er mænd, mens

49 pct. er kvinder.

Boks 3-3: Forbehold ved konklusion om kvindelige frivillige

En vigtig pointe er, at andelen af kvinder, der har deltaget i undersøgelsen i 2017, er større end andelen af

kvinder i befolkningen. Det kan ikke udelukkes, at denne skævhed i fordelingen mellem køn, som der har

deltaget i undersøgelsen, har en betydning for den påviste stigning i andelen af kvinder, der er engageret i

frivillige indsatser over tid. En lignende skævhed var også at spore i Frivillighedsundersøgelsen fra 2012,

hvor kvinder ligeledes var overrepræsenterede.

Tal om det frivillige Danmark: Analyse af befolkningens frivillige engagement (1:3). Frivilligrapport 2016-2018. Center for Frivilligt

Socialt Arbejde, 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Vores undersøgelse tegner også et billede af aldersprofilen blandt de borgere, der er engageret i

frivillige indsatser. Den viser, at de frivillige er 48 år i gennemsnit. Aldersmæssigt adskiller de

frivillige sig således ikke markant fra de borgere i den danske befolkning, der ikke er frivillige.

Her er gennemsnitsalderen 47 år.

Tabellen nedenfor viser forskellige aldersgruppers engagement i frivillige indsatser sammenholdt

med andelen af aldersgrupperne generelt i den danske befolkning. Det fremgår, at det især er

den yngre del af befolkningen mellem 16-35 år, der i mindre grad er engageret i frivillige indsat-

ser, mens det er blandt den midaldrende del af befolkningen, der særligt ses et stærkt engage-

ment i frivillige indsatser. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at hhv. 18 og 21 pct. af den danske

befolkning i alderen 55-64 år og 45-54 år er frivillige. I den samlede danske befolkning udgør

disse aldersgrupper hhv. 15 og 14 pct. Omvendt er det 11 pct. af aldersgrupperne 16-24 år og

25-34 år, der er frivillige. I befolkningen generelt udgør disse aldersgrupper 15 pct. Borgere un-

der 34 år er altså underrepræsenteret i forhold til frivilligt engagement, mens borgere fra 35 år

og opefter er overrepræsenteret, når der ses bort fra de ældste borgere mellem 75 og 85 år.

Tabel 3-1: Aldersfordelingen for hhv. befolkning og frivillige, samt forskellen. I pct. og procentpoint.

Befolkningen

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

75-85 år

Total

14,6

15,0

16,3

17,7

15,2

13,9

7,4

100

Frivillige

11,4

11,2

19,0

21,0

18,7

14,5

4,2

100

Forskel

-3,2

-3,8

2,8

3,3

3,5

0,6

-3,2

***

Anm: Der er benyttet z-test, * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001, N befolkningen = 4.577.948, N Frivillige = 2.094.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

Et andet interessant kendetegn ved de frivillige er, at de ofte er i et ægteskab, også når vi sam-

menligner med befolkningen generelt. Det viser tabellen nedenfor. Det ses her, at 60 pct. af de

frivillige er i et ægteskab, mens det gælder for ca. 50 pct. af den samlede danske befolkning over

16 år. Omvendt er de borgere, der udfører en frivillig indsats i mindre grad enlige end resten af

befolkningen. For sidstnævnte gruppe af borgere er det lidt mere end en tredjedel, der er enlige,

mens det gælder for en fjerdel af dem, der udfører en frivillig indsats.

Tabel 3-2: Fordeling på familietype for hhv. befolkningen og frivillige, samt forskellen. I pct. og procent-

point.

Befolkningen

Enlige

Ægtepar med forskelligt køn

Ægtepar med samme køn eller registre-

ret partnerskab

Samlevende par

Samboende par

Total

36,3

47,7

0,2

5,8

9,9

100

Frivillige

26,6

60,0

0,3

5,4

7,7

100

Forskel

-9,7

12,2

0,1

-0,4

-2,2

***

Anm: Der er benyttet z-test, * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001, N befolkningen = 4.223.276, N Frivillige = 2.093.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

I undersøgelsen har vi også set nærmere på de frivilliges uddannelsesniveau. Tabellen nedenfor

giver et overblik over dette. Det ses her, at der er en overrepræsentation af højtuddannede

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

blandt de frivillige, når vi sammenligner med uddannelsesniveauet blandt borgere i den danske

befolkning.

12 pct. af de frivillige har en lang videregående uddannelse og 20 pct. har en mellemlang videre-

gående uddannelse. I den danske befolkning er det 8 pct. og 14 pct., der har henholdsvis en lang

videregående uddannelse og en mellemlang videregående uddannelse. Omvendt er det færre

blandt de frivillige, der har grundskolen som højeste gennemførte uddannelse (16 pct.) sammen-

lignet med den danske befolkning, hvor det er 27 pct., der har grundskolen som højeste gennem-

førte uddannelse.

Tabel 3-3: Fordelingen på højest gennemførte uddannelse for hhv. befolkningen og frivillige, samt for-

skellen. I pct. og procentpoint.

Befolkningen

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Korte videregående uddannelser

Mellemlange videregående uddannelser

Bacheloruddannelser

Lange videregående uddannelser

Ph.d. og forskeruddannelser

Uoplyst mv.

Total

26,4

9,3

30,3

4,1

13,6

2,3

7,8

0,6

5,6

100

Frivillige

16,0

9,1

30,5

5,6

20,9

3,3

12,0

0,8

1,8

100

Forskel

-10,4

-0,3

0,2

1,5

7,3

1,0

4,2

0,2

-3,8

***

Anm: Der er benyttet z-test, * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001, N befolkningen = 4.013.016, N Frivillige = 1.863. Her indgår

kun personer i alderen 16-69 år.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

Hvor bor de frivillige?

Ser vi på tværs af de fem regioner, er der flest, der udfører en frivillig indsats i Region Hovedsta-

den. Således er 27 pct. af alle frivillige bosiddende i Region Hovedstaden. Tabellen nedenfor viser

imidlertid, at andelen af frivillige, der er bosiddende i Hovedstadsområdet, er mindre en andelen

af den samlede befolkning, der bor i Region Hovedstaden. Således er frivillige fra Hovedstadsom-

rådet underrepræsenteret, hvilket adskiller sig fra regionerne på Fyn og i Jylland, hvor andelen af

frivillige er overrepræsenteret.

Tabel 3-4: Fordelingen på region for hhv. befolkningen og frivillige, samt forskellen. I pct. og procent-

pint.

Befolkningen

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Total

31,4

14,6

21,2

22,5

10,3

100

Frivillige

27,2

13,3

22,9

24,1

12,4

100

Forskel

-4,2

-1,3

1,7

1,6

2,1

***

Anm: Der er benyttet z-test, * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001, N befolkningen = 4.577.948, N Frivillige = 2.093.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

Et nogenlunde tilsvarende billede viser sig, når vi ser nærmere på, hvilken form for kommune de

frivillige er bosiddende i. Det ses i tabellen nedenfor. Ser vi alene på fordelingen blandt de borge-

re, der udfører en frivillig indsats, fremgår det, at næsten halvdelen af alle frivillige er bosiddende

i bykommuner, mens 29 pct. er bosiddende i landkommuner.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 3-5: Fordelingen på kommunetype for frivillige, samt andelen af frivillige indenfor hver kommune-

type (frivillige-ratio).

Frivillige

Bykommune

Mellemkommune

Landkommune

Yderkommune

Total

45,6

16,1

28,9

9,4

100

Frivillige-ratio

39,8

41,4

43,0

45,5

tisk redegørelse 2012

– regeringens redegørelse til Folketinget april 2012”.

Frivillige-ratioen er beregnet ved antal frivillige indenfor

kommunetype/antal besvarelser indenfor kommunetype.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

Anm: Fordelingen på kommunetype er lavet på baggrund af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

”Regional-

og Landdistriktspoli-

Det er dog interessant, at det er i bykommunerne, vi ser den laveste andel af frivillige, når dette

sammenholdes med andelen af borgere i de forskellige kommuner, som ikke udfører en frivillige

indsats. Samlet tegner resultaterne et billede af, at der på den ene side er flere frivillige i by-

kommunerne end i de øvrige typer af kommuner, men på den anden side, at det frivillige enga-

gement er større blandt borgere i yder- og landkommuner relativt set i forhold til befolkningsan-

dele generelt i hele befolkningen.

Som det fremgår nedenfor i afsnit 3.3, er frivillige indsatser knyttet til bolig og lokalsamfundet et

af de områder, hvor flest frivillige er engageret. En forklaring på, at det frivillige engagement er

relativt størst i yder- og landkommuner, kan således være, at det er her, at særligt frivillige ind-

satser i bolig og lokalsamfundet er attraktive.

Dette er også i tråd med, at de borgere, der udfører frivillige indsatser, i højere grad har boet

længere tid i deres lokalsamfund end borgere, der ikke er frivillige. Det fremgår af figuren neden-

for, hvor det ses, at 42 pct. af de frivillige har boet i deres lokaleområde i mere end 15 år, mens

det gælder for lidt under 40 pct. af de borgere, der ikke er frivillige.

Figur 3-5: Andele, som har boet i lokalområdet over en angiven årrække, fordelt på længde for hhv. fri-

villige og ikke-frivillige.

Frivillig

Ikke-frivillig

100

Pct.

0-4

5-9

10-14

15-19

20+

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

De frivilliges helbred

Vores undersøgelse tegner også et billede af, hvordan borgere, der udfører en frivillig indsats,

vurderer deres eget helbred. Det viser figuren nedenfor. Det fremgår her, at en større andel af

frivillige borgere oplever at have et meget godt eller godt helbred end borgere i den danske be-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

folkning, som ikke er frivillige. Det gælder for 80 pct. af de borgere, der er frivillige, mens det er

70 pct. af de ikke-frivillige borgere, der angiver, at de har et meget godt eller godt helbred.

Figur 3-6: Andele, som angiver selvvurderet helbred, fordelt på helbredskategorier for hhv. frivillige og

ikke-frivillige.

Frivillig

Ikke frivillig

100

Pct.

Meget godt

Godt

Rimeligt

Dårligt

Meget dårligt

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

Ovenstående tendens understøttes også af tallene i figuren nedenfor, som viser, hvorvidt frivillige

borgere og ikke frivillige borgere føler sig begrænset på grund af langvarig sygdom, handicap

eller psykisk sygdom.

Igen ses det, at de borger, der udfører en frivillig indsats, i mindre grad er påvirket negativt af

deres helbred sammenlignet med de borgere, der ikke udfører en frivillig indsats. 18 pct. af de

frivillige angiver, at de er meget eller i nogen grad begrænset af eget helbred, mens det omvendt

gælder for 26 pct. af de ikke-frivillige borgere. Samtidig er det 80 pct. af de frivillige, der angiver,

at de ikke er begrænset af helbredet, mens det gælder for 70 pct. af de ikke-frivillige borgere.

Figur 3-7: Andele, som føler sig begrænset af langvarig sygdom, handicap eller psykisk sygdom, fordelt

på graden af begrænsning for hhv. frivillige og ikke-frivillige.

Frivillig

Ikke-frivillig

100

Pct.

Ja, meget

Ja, i nogen grad

Nej

Ønsker ikke at oplyse

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Undersøgelsen giver således en indikation af, at de borgere, der udfører frivillige indsatser, i hø-

jere grad vurderer at have et godt helbred end de borgere, der ikke udfører frivillige indsatser,

ligesom de frivillige i mindre grad er begrænset af langvarig sygdom, handicap og psykisk syg-

dom.

Resultaterne i vores undersøgelse tegner således et billede af, at helbred og udfordringer med

dette, kan være en barriere for at indgå i et frivilligt engagement. Resultaterne i kapitel 4, hvor vi

ser nærmere på borgere uden for arbejdsfælleskabet, understreger i særligt grad dette. Her er

det en stor andel af borgere uden for arbejdsfælleskabe, som ikke er frivillige, der angiver, at

deres helbredsmæssige udfordringer er årsagen til dette.

3.3

Områder, de frivillige er engageret i og typer af opgaver

Rambølls undersøgelse viser, at 41 pct. af den danske befolkning udfører frivillige indsatser inden

for mindst ét af de områder, der er spurgt ind til i undersøgelsen.

Nedenfor viser figuren, at flest borgere er engageret i en frivillig indsats på idrætsområdet i

2017. Det dækker over frivillige aktiviteter i fx sportsklubber, danseforeninger og svømmehaller.

Dette ligner det billede, der blev tegnet i frivillighedsundersøgelserne fra 2004 og 2012, hvor

idrætsområdet ligeledes var det dominerende område og det område, hvor flest frivillige er en-

gageret. Som det ses af figuren, er der faktisk sket en lille stigning i andelen af borgere, der er

engageret i frivillige indsatser på idrætsområder, når vi sammenligner 2017 med 2004 og 2012.

Figur 3-8: Andelen af befolkningen, som er frivillige inden for idræt, bolig og lokalsamfund samt det

sociale område for hhv. 2004, 2012 og 2017.

2004

2012

2017

Pct.

Idræt

Bolig og lokalsamfund

Det sociale område

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, SFI’s Frivillighedsundersøgelse 2012

og 2004, egne beregninger.

Det område, hvor næst flest er engageret i frivillige indsatser i 2017, er boligområdet og lokal-

samfundet, der dækker over frivillige aktiviteter i regi af fx beboerforeninger, antenneforeninger

og grundejerforeninger. Igen er resultaterne fra 2017 nogenlunde ens med resultaterne fra un-

dersøgelserne i 2004 og 2012, hvor dette område også fulgte efter idrætsområdet, hvad angår

andelen af frivillige, der er engageret i aktiviteter inden for området.

I 2004 og 2012 var det aktiviteter inden for kulturområdet, fx aktiviteter knyttet til museer, lo-

kalhistoriske arkiver og sangkor, hvor tredje flest frivillige var engageret. I 2017 er det interes-

sant at se, at det nu er socialområdet, som dækker over fx pensionistforeninger, væresteder,

flygtningevenner og dagsinstitutionsbestyrelser, der er det tredje mest dominerende område. Her

er der fra 2012 til 2017 sket en stigning fra 3 til 7 pct. i andelen af frivillige, som laver frivillige

indsatser. Resultaterne fra 2017 viser således, at der over tid er sket en udvikling, hvor frivillige,

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

der udfører en indsats knyttet til det sociale område, skiller sig ud fra andelene i 2004 og 2012

undersøgelserne.

Vores undersøgelse viser også, hvilke områder de frivillige er mindst hyppigt engageret i. Dette

er miljøområdet (1 pct.), rådgivning og juridisk bistand (1 pct.) samt politik og partiforeninger (2

pct.). Det er stort set identisk med resultaterne fra 2012, hvor alle tre områder hver især enga-

gerede 1 pct. af de frivillige i den danske befolkning (jf. tabelbilag, kapitel 3).

Det er også interessant at se nærmere på, hvilken type af konkrete aktiviteter som de frivillige

oftest gennemfører. Ser vi samlet set på tværs af alle områder, viser figuren nedenfor, at de

frivillige oftest er engageret i bestyrelsesarbejde, udvalg eller rådarbejde og praktisk arbejde (fx

rengøring, indkøb, køkken- eller caféarbejde, vedligeholdelse eller kørsel). Her er det henholdsvis

17 pct. og 15 pct. af de frivillige, der udfører denne form for frivillige aktiviteter.

Figur 3-9: Andelen af befolkningen, som arbejder med bestyrelsesarbejde, udvalg eller rådsarbejde,

praktisk arbejde eller lignende i hhv. 2004, 2012 og 2017.

2004

2012

2017

Andre typer

Pct.

Bestyrelsesarbejde, udvalg eller rådsarbejde

Praktisk arbejde

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, SFI’s Frivillighedsundersøgelse 2012

og 2004, egne beregninger.

Figuren viser også, at 11 pct. af de frivillige udfører andre typer af frivillige aktiviteter i 2017. Det

er en relativt stor stigning, når vi sammenligner, hvor stor en andel af de frivillige der udførte

denne type aktiviteter i 2004 og 2012. I vores undersøgelse er det ikke muligt at tegne et mere

uddybende billede af, hvad andre typer af aktiviteter dækker over.

Ser vi alene på idrætsområdet, som er det område, flest frivillige er engageret i, er det samme

billede, der tegner sig som ovenfor. Det er også her bestyrelsesarbejde, udvalg og rådsarbejde

og praktisk arbejde fylder mest (jf. tabelbilag, kapitel 4). Zoomer vi omvendt ind på det sociale

område, hvor der over tid er sket den største stigning i andelen af frivillige, der er engageret i

området, viser figuren nedenfor et lidt andet billede.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Figur 3-10: Andelen af frivillige på det sociale område, som løser en bestemt type opgave, fordelt på

opgavetyper.

Pct.

At være kontaktperson

Bestyrelsesarbejde, udvalg

eller rådsarbejde

Praktisk arbejde

Anm: Man kan vælge mere en én type.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

Det ses også her, at mange frivillige udfører bestyrelsesarbejde, udvalg eller rådsarbejde og

praktiske opgaver, men at flest frivillige udfører aktiviteter i en rolle som kontaktperson. Det

gælder for 39 pct. af de frivillige, der er engageret i en indsats på det sociale område. Som det

også fremgår af kapitel 4, er der således en del frivillige, der udfører frivillige indsatser på det

sociale område netop i en form, hvor de bringer egne erfaringskompetencer ind i indsatsen.

Boks 3-4: Eksempel på frivillig kontaktpersonindsats

En kontaktpersonindsats kan for eksempel være peer-to-peer tilgangen, som har vundet indpas på det so-

ciale område i løbet af de seneste år. Kommunerne har siden 2000 været i gang med en omstillingsproces

mod en mere rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang til mennesker med psykiske vanskeligheder.

Peer-støtte kan defineres som støtte til forandring mod et bedre liv, hvor to eller flere personer forbindes af

en fælles erfaring i livet.

Den centrale ressource i en peer-to-peer indsats er, at mennesker, som selv har gennemlevet psykiske van-

skeligheder og gennemgået en recovery-proces, bruger denne erfaringskompetence til at hjælpe eller støtte

andre med psykiske vanskeligheder. Indsatsen giver mennesker med psykiske vanskeligheder mulighed for

at støtte sig til en, der har stået i samme situation, og den frivillige vender sin erfaring med psykisk sårbar-

hed til noget konstruktivt, som kan gavne andre.

Kilde: Socialstyrelsen 2014, Peer-støtte i Danmark

–

et foreløbigt overblik.

3.4

Organiseringsform for det frivillige arbejde, de frivillige udfører

Forskningen fra de øvrige skandinaviske lande har netop stillet spørgsmålet om, hvorvidt de fri-

villiges engagement er blevet flygtigt, mindre tidsintensivt og mindre

loyalt over for ”traditionel-

le” frivillige organisationer. Som det

fremgår i afsnit 3.2 peger vores resultater på, at de frivillige

udfører en mindre tidsintensiv og en korterevarende indsats,

særligt ”målt” på antallet af timer,

de frivillige bruger på frivillige indsatser.

Vores undersøgelse giver også mulighed for at tegne et billede af den organisatoriske forankring

og kontekst for de frivilliges indsats. Det fremgår nedenfor, hvilken type organisation de frivilliges

indsats er forankret i. I 2004 og 2012 var flest frivillige engagerede i frivillige organisationer,

offentlige organisationer og selvejende organisationer. Figuren viser også, at de frivillige i særlig

grad udfører en frivillig indsats i regi af frivillige organisationer.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Figur 3-11: Andelen af frivillige, hvis frivillige arbejde er organiseret i en frivillig forening/organisation,

en offentlig institution eller en selvejende institution

2004

2012

2017

100

Pct.

Frivillig forening/organisation

Offentlig organisation

Selvejende organisation

Anm: Det er muligt at vælge mere end en organisationsform, hvis angivet, at respondent er frivillig på mere end et område.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, SFI’s Frivillighedsundersøgelse 2012

og 2004, egne beregninger.

Resultaterne fra vores undersøgelse i 2017 tegner et nogenlunde tilsvarende billede. Her er en

tilsvarende andel af de frivillige engageret i offentlige organisationer som i 2004 og 2012, lige-

som hovedparten af de frivillige udfører en frivillig indsats i regi af frivillige organisationer (60

pct.). Dog er det lidt færre, der er engageret i frivillige organisationer i 2017, sammenlignet med

2004 og 2012. Denne tendens går igen for andelen af frivillige, der udfører en frivillig indsats

forankret i en selvejende institution. I 2004 og 2012 var det 18 pct. af de frivillige, mens det i

2017 gælder for ca. 10 pct. af de frivillige.

En mulig forklaring på udviklingen over tid kan være, at flere frivillige over årene udfører en fri-

villig indsats i en mere uformel eller uorganiseret organisatorisk kontekst. Det vil sige frivillighed

uden for foreninger eller det, der nogen steder kaldes selvorganiseret frivillighed.

Vi har ikke viden om udviklingen i, hvor stor en andel af de frivillige der udfører en frivillig indsats

i en sådan kontekst, men i 2017 angiver 7 pct. af de frivillige (jf. tabelbilag, kapitel 5), at de er

engageret i uorganiseret frivillighed. Denne form for frivillighed ses fx ved opstanden af venlig-

boerne, som er en bevægelse, der opstod i forlængelse af den internationale flygtningekrise,

mens også andre mere løst organiserede projektorienterede former for frivillighed, fx Sager, der

Samler (jf. boks 3.6).

Boks 3-5: Forbehold ved uorganiseret frivillighed

Det er vigtigt at have in mente, at de tidligere frivillighedsundersøgelser ikke har haft uorganiseret frivillig-

hed som en svarmulighed. Det vil sige frivillighed uden for foreninger. Den viste udvikling kan derfor skyl-

des, at nogle respondenter tidligere har kategoriseret deres frivillige engagement under en anden svarmu-

lighed, selvom deres frivillige arbejde i større grad har haft karakter af uorganiseret frivillighed. Da uorgani-

seret frivillighed kun dækker over 7,3 pct., kan dette dog ikke være hele forklaringen på den viste tendens.

En ting er typen af organisation, hvor den frivillige indsats, de frivillig udfører, er forankret, og at

der måske ses mere uorganiseret frivillighed, en anden ting er, om vi er på vej mod et brud med

den ”klassiske” model, hvor de frivillige udfører en frivillige indsats i en organisation, de i forve-

jen er medlemmer af.

Boks 3-6: Eksempel på uorganiseret frivillighed

I løbet af de senere år er der opstået nye organiseringsformer på det frivillige område, som for eksempel

Sager, der Samler i Aarhus og INSP i Roskilde. Disse organiseringsformer handler i højere grad om at etab-

lere en struktur, som understøtter de konkrete projekter og aktiviteter, som lokalsamfundets borgere har

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

lyst til og bringer ind i huset. Organisationen er derfor mere en base for forskelligartede projekter og er til

for at understøtte de mennesker i civilsamfundet, der har gode idéer og initiativer, som de gerne vil føre ud i

livet.

I disse former for organisering er der således ikke fast definerede frivilligroller, men nærmere borgere, der

bruger stedet og engagerer sig i det projekt, de har lyst til, så længe de har lyst. Borgerne kan derfor hen-

vende sig, hvis de har et projekt eller en aktivitet, de gerne vil have hjælp til at igangsætte, eller hvis man

gerne vil finde et projekt at være en del af. Disse typer organisering omkring civilsamfundets engagement

og initiativer kan derfor karakteriseres som en organisering, der understøtter den enkeltes spontane motiva-

tion og lyst til at engagere sig i et civilsamfundsprojekt.

”Det er de personer, der har visionen og viljen, der bærer projektet. Og så bakker vi op. Vi skal ikke komme

til at bære det for dem, der har projektet

–

de har handlekraften. Organisationens rolle er at se den motiva-

tion, som er der allerede, og opfordre folk til at turde bruge den.”

(Medarbejder)

Dette spørgsmål blev allerede stillet i undersøgelsen fra 2012, hvor resultaterne viste, at 70 pct.

af de frivillige var medlemmer af den organisation, de udførte en frivillig indsats for. Som det ses

i tabellen nedenfor, er dette noget lavere end i 2004, hvor næsten 80 pct. af de frivillige var

medlem af organisationen, hvori de udførte en frivillig indsats.

Tabel 3-6: Andelen af frivillige, som er medlem af mindst en af de organisationer, de er frivillige i, for

hhv. 2004, 2012 og 2017. I pct.

2004

Har angivet, at de er medlem på et eller flere områder

Har angivet, at de ikke er medlem på et eller flere områder

Har ikke angivet informationer om medlemskab

Total

100

2012

100

2017

100

Anm: De er forskel på måden, hvorpå respondenterne er blevet spurgt i de forskelige år (se boks 3-7).

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, SFI’s Frivillighedsundersøgelse 2012

og 2004, egne beregninger.

Resultaterne fra 2017 kan indikere, at denne tendens er fortsat. Det er dog vigtigt også at be-

mærke, at 23 pct. ikke har angivet informationer om deres medlemskab, hvorfor en sammenlig-

ning på tværs af årene ikke er direkte mulig. De 23 pct., som ikke har angivet information om

medlemskab, er formentlig ikke medlemmer, da de er frivillige i organisationer, hvor man nor-

malt ikke kan være medlem, fx i en offentlig institution eller erhvervsvirksomhed (se boks 3-7).

Boks 3-7: Forbehold ved medlemskab og vigtigheden af medlemsskab

I Frivillighedsundersøgelsen 2017 har ikke alle respondenter haft mulighed for at angive, om de er medlem-

mer eller ej og vigtigheden af dette. Om man er blevet spurgt afhænger af, hvor man er frivillig:

Man er blevet spurgt, såfremt man er frivillig i:

En frivillig forening/organisation

En selvejende organisation

Folkekirken eller andre religiøse samfund.

Man er ikke blevet spurgt, såfremt man er frivillig i:

En offentlig institution

En erhvervsvirksomhed

Uorganiserede (frivillighed uden for foreninger/organisationer)

Det er mere normalt at være medlem af de tre førstnævnte og sjældent i de tre sidstnævnte. I Frivilligheds-

undersøgelsen 2012 og 2004 har alle fået spørgsmålet om medlemskab. I Frivillighedsundersøgelsen 2017

mangler der svar fra 23 pct. af alle frivillige. 20 pct. har aktivt angivet, at de ikke er medlemmer, mens 57

pct. aktivt har angivet, at de er medlemmer.

Tendensen om, at de frivillige i mindre grad er medlem af den organisation, hvori de udfører den

frivillige indsats, kan hænge sammen med tendensen om, at lidt færre er engageret i frivillige

organisationer, som det fremgår ovenfor. Traditionelt har frivilligt engagement i frivillige organi-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

sationer været forbundet med et medlemskab i pågældende organisation. I takt med, at nye

mere uformelle og uorganiserede former for organisering vinder indpas, kan det tyde på, at de

frivillige ikke i samme omfang er knyttet til organisationen, men måske i højere grad til den kon-

krete indsats, som de udfører frivilligt. Denne tendens peges der også på i undersøgelsen fra

2012.

Figuren nedenfor er også med til at understøtte denne tolkning. Her fremgår det, om de frivillige

vurderer, at det er vigtigt at være medlem af den organisation, hvor ens frivillige indsats er for-

ankret.

Figur 3-12: Andelen af de frivillige, fordelt på deres holdning til vigtigheden af at være medlem af den

forening eller organisation, de er frivillige i

Pct.

Vigtigt eller meget vigtigt

Både og

Lidt eller slet ikke vigtigt

Anm: Man har angivet vigtigheden inden for hvert område. Pct.-grundlaget er 1.489 og forbeholdene i boks 3-7 gælder også her.

Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2017, egne beregninger.

Vi har ikke mulighed for at sammenligne direkte med de frivilliges vurdering af dette i 2012, men

figuren viser, at 25 pct. ikke vurderer, at det er vigtigt at være medlem af den organisation,

hvori de udfører en frivillig indsats. Så selv om hovedparten, dvs. 70 pct. af de frivillige, vurde-

rer, at det er vigtigt, er der er altså over en fjerdel af de frivillige, der indikerer, at det i mindre

grad eller slet ikke er vigtigt at være medlem af den organisation, som man udfører frivillige ind-

satser på vegne af. I samme boldgade viser vores undersøgelse, at det kun er 16 pct. af alle

frivillige, der angiver medlemskab af en organisation som årsagen til, at de er engageret i en

frivillig indsats (jf. tabelbilag, kapitel 7).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Figur 4.1 viser, at andelen af borgere uden for arbejdsfællesskabet, som er frivillige, er steget fra

26 pct. i 2012 til 30 pct. i 2017. Borgere uden for arbejdsfællesskabet er typisk frivillige inden for

det sociale område, da dette gør sig gældende for 25 pct. af de frivillige, hvorimod 23 pct. er

frivillige inden for idrætsområdet.

Undersøgelsen viser, at borgere uden for arbejdsfællesskabet i gennemsnit er frivillige 13 timer

om måneden, hvilket er mere end øvrige frivillige, der i gennemsnit er frivillige 10 timer om må-

neden. Til gengæld er de frivillige borgere uden for arbejdsfællesskabet i mindre grad medlem af

den organisation, de laver den frivillige indsats i end øvrige frivillige.

De frivillige borgere uden for arbejdsfællesskabet er karakteriseret ved i højere grad at være

kvinder (64 pct.) over 45 år (70 pct.) og være bosat i en landkommune (39 pct.). Til sammenlig-

ning gør det sig gældende for den samlede gruppe af frivillige, at 52 pct. er kvinder, 58 pct. er

over 45 år og 29 pct. er bosat i en landkommune (jf. kapitel 3). For de frivillige borgere uden for

arbejdsfællesskabet gælder det, at under 40 pct. oplever at have et godt helbred, hvilket ellers

gør sig gældende for 80 pct. i den samlede gruppe af frivillige. 54 pct. af de frivillige borgere

uden for arbejdsfællesskabet er enlige, hvilket ellers gør sig gældende for 26 pct. af den samlede

gruppe af frivillige. Samtidig har 40 pct. af de frivillige borgere uden for arbejdsfællesskabet

grundskolen som deres højeste uddannelse, hvilket gør sig gældende for 16 pct., når vi ser på

den samlede gruppe af frivillige.

Boks 4-1: Metodiske forbehold

Det skal bemærkes, at gruppen af borgere uden for arbejdsfællesskabet udgør en lille del af stikprøven i

spørgeskemaundersøgelsen (6 pct. svarende til 319 borgere). Når vi bryder denne gruppe op i frivillige og

ikke-frivillige, har vi hhv. 95 og 224 borgere. Når vi analyserer frivillige uden for arbejdsfællesskabet, skal vi

således være opmærksomme på, at få personer gør en relativt stor forskel blandt denne gruppe.

4.1

Borgere uden for arbejdsfællesskabets deltagelse i frivillige indsatser

Rambølls undersøgelse giver en indikation af, hvor stor en andel af borgere uden for arbejdsfæl-

lesskabet der er en del af den frivillige indsats.

I 2017 er 30 pct. af borgerne uden for arbejdsfælleskabet en del af den frivillige indsats, mens

det samme gjaldt for 26 pct. i 2012. Fra 2012 til 2017 er der således sket en stigning i andelen af

borgere uden for arbejdsfælleskabet, som er inkluderet i en frivillig indsats. Det er dog vigtigt at

være opmærksom på, at der er tale om relativt små populationer, hvorfor vi ikke kan være stati-

stisk sikre på denne stigning (n

2012

=173, n

2017

=319). På trods af dette peger resultaterne i ret-

ning af et øget engagement i frivillighed blandt borgere uden for arbejdsfællesskabet. Figuren

nedenfor illustrerer dette.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Figur 4-2: Andele af borgere uden for arbejdsfælleskabet og øvrige borgere, som er frivillige i hhv. 2017

og 2012

Pct.

100

Uden for

arbejdsfællesskabet

2017

Øvrige

Uden for

arbejdsfællesskabet

2012

Øvrige

Anm: I sammenligningen mellem 2012 og 2017 skal der tages forbehold for, at der spørges forskelligt til frivillighed på to områder;

tidsafgrænset frivillighed og internetbaseret frivillighed. For mere uddybende beskrivelse se boks med forbehold i forrige kapitel.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, SFI’s Frivillighedsundersøgelse 2012 samt registerdata,

egne beregninger.

Ved hjælp af registerdata kan vi dykke ned i, hvilken af de to grupper som udgør borgere uden

for arbejdsfælleskabet;

borgere på førtidspension og kontanthjælp,

som er drivende for det øge-

de engagement i den frivillige indsats blandt borgere uden for arbejdsfællesskabet. Både for bor-

gere på førtidspension og borgere på kontanthjælp gælder det, at ca. 30 pct. er engageret i en

frivillig indsats i 2017 (se bilag 1). Men hvor andelen af borgere på kontanthjælp, som engagerer

sig som frivillige, er stabilt mellem 2012 og 2017, er andelen af borgere på førtidspension, som

engagerer sig, steget med 5 procentpoint fra ca. 25 pct. i 2012 til 30 pct. i 2017. Det er således

primært i gruppen af borgere med førtidspension som indtægtskilde, at der er sket en stigning i

det frivillige engagement.

Undersøgelsen viser, at borgere uden for arbejdsfællesskabet gennemsnitligt er frivillige i flere

timer om måneden (13 timer) i forhold til øvrige frivillige (10 timer), jf. figur 4-3. Der kan såle-

des være en organisatorisk gevinst ved at inddrage flere borgere uden for arbejdsfællesskabet i

den frivillige indsats. I den kvalitative dybdeundersøgelse har vi interviewet ledere, medarbejdere

og frivillige i en række udvalgte frivillige organisationer. I flere af organisationerne fremhæves

det, at borgere uden for arbejdsfællesskabet kan tilføre en særlig værdi, når de inkluderes som

frivillige i organisationen, bl.a. i kraft af deres engagement og tidsforbrug. En leder udtaler fx:

”Hvad

vi som organisation får ud af det [at rekruttere borgere uden for arbejdsfællesskabet i den

frivillige indsats]? Altså, vi får flere ressourcer. Det er jo på den lange bane både en mere øko-

nomisk og menneskelig ressource, vi får. Man skal se det som om, man også får noget ind, ikke

kun at man giver.” (Leder i frivillig organisation)

Hvor det 10. sociale mål om mobilitet tager udgangspunkt i den værdi, det giver det enkelte

menneske at indgå i et fællesskab via en frivillig indsats, viser resultaterne her, at det også kan

give værdi for de frivillige organisationer at inkludere flere borgere uden for arbejdsfællesskabet i

den frivillige indsats, idet denne gruppe frivillige bruger mere tid på den frivillige indsats. I kapitel

3 fremgår det, at der er en mulig sammenhæng mellem frivilligt engagement og fleksibilitet i

hverdagen. Det blev fremhævet, dels at flere ser manglende tid som en barriere for at være fri-

villige, dels at når borgere har en større fleksibilitet i forhold til deres arbejde, er de mere tilbøje-

lige til at engagere sig i frivilligt arbejde. Når det kommer til borgere uden for arbejdsfællesska-

bet, må det antages, at deres hverdag i højere grad er fleksibel, hvilket understreger den mulige

værdi i form af tid og engagement, som både de frivillige og de frivillige organisationer kan opnå

ved, at flere borgere fra denne gruppe engagerer sig.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Figur 4-3: Gennemsnitlige antal timer den frivillige bruger om måneden, for hhv. borgere uden for ar-

bejdsfællesskabet og øvrige borgere

Timer

Uden for arbejdsfællesskabet

Øvrige

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017 samt registerdata, egne beregninger.

4.2

Hvad kendertegner de frivillige borgere uden for arbejdsfællesskabet

Som beskrevet indledningsvist, er det en del af regeringens mål for social mobilitet, at flere bor-

gere uden for arbejdsfællesskabet inkluderes i den frivillige indsats.

Vi beskriver derfor først, hvad der kendetegner borgere uden for arbejdsfællesskabet, som er

frivillige, i forhold til borgere uden for arbejdsfællesskabet, som ikke er frivillige. Dette giver et

tydeligt billede af, hvad der konkret kendetegner borgere uden for arbejdsfællesskabet, som en-

gagerer sig frivilligt. Efterfølgende zoomer vi ind på gruppen af frivillige og beskriver, hvad der

karakteriserer borgere uden for arbejdsfællesskabet i forhold til øvrige frivillige.

Borgere uden for arbejdsfællesskabet, som er frivillige og ikke-frivillige

Af vores undersøgelse fremgår det, at der er et større frivilligt engagement blandt kvinder end

mænd uden for arbejdsfællesskabet, da andelen af kvinder uden for arbejdsfællesskabet, som er

frivillige, er 64 pct., hvorimod andelen af kvinder uden for arbejdsfællesskabet, der ikke er frivil-

lige, er 61 pct.

Samtidig er den yngre del af befolkningen fra 16-34 år, som står uden for arbejdsfællesskabet,

mere sjældent frivillige, mens de 55-64-årige omvendt hyppigere deltager i frivillighed. Dette

fremgår af tabellen herunder, der også viser, at der er en ligelig fordeling mellem frivillige og

ikke-frivillige på tværs af de øvrige aldersgrupper. Det er den samme tendens, som vi så i kapitel

3, når vi sammenligner den samlede gruppe af frivillige med den øvrige befolkning fordelt på

alder (se tabel 3-1).

Tabel 4-1: Aldersfordelingen for hhv. ikke-frivillige og frivillige borgere uden for arbejdsfællesskabet. I

pct.

Borgere uden for arbejdsfællesskabet

Ikke-frivillige

16-34

35-44

45-54

55-64

65-74

Total

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

Frivillige

100

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Generelt har gruppen af borgere uden for arbejdsfællesskabet, frivillige som ikke-frivillige, oftest

grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse, mens de mere sjældent har gennem-

ført en videregående uddannelse.

Som fremhævet i tabellen herunder, viser Rambølls undersøgelse imidlertid, at flere af de frivilli-

ge har gennemført en videregående uddannelse (20 pct.) end de ikke-frivillige borgere uden for

arbejdsfællesskabet (15 pct.). De ikke-frivillige har derimod i højere grad end de frivillige grund-

skolen som højeste fuldførte uddannelse (44 pct.). Dette indikerer en potentiel sammenhæng

mellem uddannelse og deltagelse i frivillige indsatser

–

en sammenhæng, som også er blevet

påpeget i kapitel 3, der for den generelle befolkning viste, at borgere med en længere uddannel-

se oftere er frivillige. Denne tendens synes altså også at være gældende for borgere uden for

arbejdsfællesskabet.

Tabel 4-2: Fordelingen på højest gennemførte uddannelse for hhv. ikke-frivillige og frivillige borgere

uden for arbejdsfællesskabet. I pct.

Borgere uden for arbejdsfællesskabet

Ikke-frivillige

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse

Mangler information

Total

100

Frivillige

100

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, samt registerdata, egne beregninger.

Når vi ser på sammenhængen mellem ægteskabsstatus og frivillighed blandt borgere uden for

arbejdsfællesskabet, er der to væsentlige pointer. Først er det en tydelig tendens, at flere frivilli-

ge er i et ægteskab (42 pct.) sammenlignet med gruppen af borgere uden for arbejdsfællesska-

bet, der ikke er frivillige (33 pct.). Omvendt er der også en svag tendens til, at flere frivillige

uden for arbejdsfællesskabet er enlige (54 pct. vs. 51 pct.). Der tegner sig således et blandet

mønster om sammenhængen mellem civilstatus og frivilligt engagement blandt borgere uden for

arbejdsfællesskabet.

Tabel 4-3: Fordeling på ægteskabsstatus for hhv. frivillige og ikke-frivillige borgere uden for arbejdsfæl-

lesskabet. I pct.

Borgere uden for arbejdsfællesskabet

Ikke-frivillige

Andet

Ægtepar med forskelligt køn

Enlig

Total

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017 samt registerdata, egne beregninger.

Anm: Den grove opdeling skyldes hensyn til personfølsomme oplysninger.

Frivillige

100

Som vist i tabellen nedenfor, peger Rambølls undersøgelse yderligere mod, at borgere uden for

arbejdsfællesskabet med en indvandrerbaggrund i lidt højere grad er repræsenteret blandt de

frivillige (13 pct.) sammenlignet med gruppen af borgere, der ikke laver frivilligt arbejde (11

pct.). Tilsvarende er lidt færre borgere af dansk oprindelse engageret i frivillighed.

I de føromtalte interviews med eksperter fortæller flere eksperter, at borgere af anden etnisk

herkomst, som er uden for arbejdsfællesskabet, typisk i lavere grad er frivillige. Det mønster

bekræfter vores undersøgelse dog ikke og i den sammenhæng er en interessant pointe fra en

række eksperter, at man skal være påpasselig med at drage konklusioner om gruppen af indvan-

drere på frivillighedsområdet. Således har det vist sig, at der er en gruppe, som er aktive i for-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

eninger, der kun retter sig mod andre med samme etniske baggrund, hvilket ikke nødvendigvis

indfanges i statistikker over frivillighed.

Tabel 4-4: Etnicitetsfordeling for hhv. ikke-frivillige og frivillige borgere uden for arbejdsfællesskabet. I

pct.

Borgere uden for arbejdsfællesskabet

Ikke-frivillige

Dansk oprindelse

Indvandrere

Total

Frivillige

100

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, samt registerdata, egne beregninger.

I et geografisk perspektiv findes borgere uden for arbejdsfællesskabet, som er frivillige, oftere i

Region Syddanmark og Region Midtjylland. Dette fremgår af tabellen nedenfor. Omvendt er det

frivillige engagement svagere i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Dertil er de frivillige i

højere grad bosat i landkommuner end andre kommunetyper. Særligt er de ikke-frivillige i højere

grad repræsenteret i bykommunerne.

Tabel 4-5: Fordeling på geografisk placering for hhv. frivillige og ikke-frivillige borgere uden for arbejds-

fællesskabet. I pct.

Borgere uden for arbejdsfællesskabet

Ikke-frivillige

Region

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Total

Kommunetype

Bykommune

Mellemkommune

Landkommune

Yderkommune

Total

100

Frivillige

Anm: Opdeling på kommunetype er sket på baggrund af Regional- og Landdistriktspolitisk redegørelse 2012. Regeringens redegørelse

til Folketinget.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017 samt registerdata, egne beregninger.

Vores undersøgelse viser yderligere, hvordan borgere uden for arbejdsfællesskabet vurderer de-

res eget helbred. Som vist i figuren herunder, er andelen, der vurderer deres eget helbred dårligt

eller meget dårligt, nogenlunde ens for de frivillige (34 pct.) og de borgere, der ikke er frivillige

(36 pct.). Der er imidlertid en betydelig større andel af de frivillige, som vurderer deres helbred

som værende godt eller meget godt (40 pct.), end der er blandt borgere uden for arbejdsfælles-

skabet, der ikke er frivillige (24 pct.).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 4-6: Aldersfordelingen for frivillige hhv. uden for arbejdsfællesskabet, øvrige og pensionister. I

pct.

Frivillige uden for arbejdsfællesskabet

16-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

75-85 år

Total

100

Øvrige frivillige

100

Pensionister (frivillige)

100

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

Rambølls undersøgelse vidner om, at den typiske frivillige blandt borgerne uden for arbejdsfæl-

lesskabet er noget ældre end blandt øvrige frivillige. Et andet træk ved gruppen af frivillige uden

for arbejdsfællesskabet er, at der er betydeligt flere kvindelige end mandlige frivillige. Nærmere

bestemt er 64 pct. af de frivillige uden for arbejdsfællesskabet kvinder. Det er væsentligt flere

end gruppen af øvrige frivillige såvel gruppen af pensionister, der er frivillige, hvor 51 pct. er

kvinder i begge grupper. Som det er vist i kapitel 3, er der generelt en tendens til, at stadig flere

kvinder deltager i den frivillige indsats og denne tendens afspejler sig også blandt borgere uden

for arbejdsfællesskabet.

De frivillige, som står uden for arbejdsfællesskabet, adskiller sig også fra andre frivillige ved an-

delen af borgere, som har en indvandrerbaggrund. Indvandrere udgør en større andel af gruppen

af frivillige uden for arbejdsfællesskabet (13 pct.), end de gør blandt de øvrige frivillige og pensi-

onister (5 pct. og 3 pct.). Der er således en tendens til en større diversitet blandt borgere uden

for arbejdsfællesskabet, som engagerer sig frivilligt.

Tabel 4-7: Etnicitetsfordelingen for frivillige hhv. uden for arbejdsfællesskabet, øvrige og pensionister. I

pct.

Frivillige uden for

arbejdsfællesskabet

Dansk oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

Total

100

Øvrige frivillige

100

Pensionister (frivillige)

100

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, samt registerdata, egne beregninger.

Tabellen nedenfor tegner et billede af, hvordan de frivillige fordeler sig over forskellige kommu-

netyper. Af tabellen fremgår det, at de fleste frivillige bor i landkommuner (39 pct.) og dernæst i

bykommuner (35 pct.). Dette er en væsentlig forskel fra de øvrige frivillige, hvor næsten halvde-

len af de frivillige kommer fra byerne (48 pct.), mens ca. en fjerdedel er fra landkommuner (28

pct.). Der er således større geografiske forskelle i forhold til, hvor de to frivilliggrupper hyppigst

er at finde.

Tabel 4-8: Fordelingen på kommunetype for frivillige hhv. uden for arbejdsfællesskabet og øvrige. I pct.

Frivillige uden for arbejdsfællesskabet

Bykommune

Mellemkommune

Landkommune

Yderkommune

Total

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017 samt registerdata, egne beregninger.

Øvrige frivillige

100

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Anm: Opdeling på kommunetype er sket på baggrund af Regional- og Landdistriktspolitisk redegørelse 2012. Regeringens redegørelse

til Folketinget.

Ovenfor fremviste vi en tendens til, at borgere uden for arbejdsfællesskabet, som er frivillige, i

højere grad opfatter deres helbred som værende godt eller meget godt sammenlignet med ikke-

frivillige uden for arbejdsfællesskabet. Vores undersøgelse peger imidlertid også mod, at frivillige

uden for arbejdsfællesskabet i lavere grad end øvrige frivillige og pensionister, som er frivillige,

opfatter deres helbred som godt eller meget godt. Nærmere bestemt vurderer 87 pct. af de øvri-

ge frivillige, at deres helbred er godt eller meget godt, mens det samme kun gør sig gældende

for 40 pct. af borgerne uden for arbejdsfællesskabet, som er frivillige.

Figur 4-5: Andele, som angiver selvvurderet helbred, fordelt på helbredskategorier for hhv. pensionister,

øvrige og borgere uden for arbejdsfællesskabet

Pensionister

Øvrige

Uden for arbejdsfællesskabet

100

Pct.

Meget godt

Godt

Rimeligt

Dårligt eller meget dårligt

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, registerdata egne beregninger.

Selvom der for borgerne uden for arbejdsfællesskabet er en positiv sammenhæng mellem deres

frivillige engagement og opfattelse af eget helbred, har de stadig en mere negativ opfattelse af

eget helbred sammenlignet med øvrige frivillige. Undersøgelsen viser således, at borgere uden

for arbejdsfællesskabet, der er frivillige, oplever deres eget helbred markant bedre end borgere

uden for arbejdsfællesskabet, som ikke er frivillige, men samtidig oplever deres eget helbred

dårligere end øvrige frivillige. Det er derfor centralt at tage højde for dette i tilrettelæggelsen af

den frivillige indsats.

I den kvalitative undersøgelse har vi både talt med frivillige uden for arbejdsfællesskabet med

helbredsproblemer, samt med de frivillige organisationer, der engagerer dem. Helbredet betrag-

tes fra begge side som en faktor, der skal tages hensyn til, men det er ifølge begge parter ikke

en faktor, der udelukker frivillighed. Flere frivillige med et dårligt helbred fortæller, at det er vig-

tigt at lave en forventningsafstemning mellem dem og repræsentanter for den organisation, de

udfører en frivillige indsats for

–

og at der løbende følges op på denne. En frivillig fortæller fx om

sine helbredsudfordringer:

”For mig var det vigtigt at understrege, at jeg havde mine begrænsninger grundet mine smerter.

De har pointeret mange gange, at det var okay, at jeg meldte afbud. De har været gode til at

følge op på det og gentage det. Det er vigtigt, at man ikke kun får det at vide første gang, men

at man løbende bliver mindet om, at det er fint, man bidrager med det, man kan.”

(Frivillig)

Medarbejdere og ledere fra frivillige organisationer omtaler også, at det i modtagelsen af frivillige

med helbredsproblemer er vigtigt at afstemme, hvilke begrænsninger den frivillige oplever, så

indsatsen kan tilpasses den enkelte, men også at de stadig har vigtige ressourcer at tilbyde.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

4.3

Områder, de frivillige er engageret i, og typer af opgaver

Rambølls undersøgelse viser også, i hvilke områder borgere uden for arbejdsfællesskabet enga-

gerer sig og hvilke opgaver de typisk løser som led i den frivillige indsats.

Figuren herunder indikerer, at borgere uden for arbejdsfællesskabet hyppigst er frivillige inden

for det sociale område, som dækker over fx pensionistforeninger, væresteder, flygtningevenner

og daginstitutionsbestyrelser. Det drejer sig om 25 pct. af borgerne uden for arbejdsfællesska-

bet, som er frivillige på det sociale område, mens det samme gælder for 13 pct. af de øvrige

borgere, som er engageret i frivillighed.

Der er altså en større andel af de frivillige borgere uden for arbejdsfællesskabet på det sociale

område, end det er tilfældet blandt de øvrige frivillige. Dette er interessant, da Rambølls under-

søgelse, som vist i kapitel 3, også viser, at det er på det sociale område, hvor der samlet set

blandt alle frivillige borgere er sket den største stigning i det frivillige engagement. Her ses en

stigning på fire procentpoint fra 2012 til 2017. Det kan altså tyde på, at en del af stigningen i

andelen af borgere uden for arbejdsfælleskabet, der er engageret i frivillige indsatser fra 2012 til

2107, er drevet af et generelt øget engagement i frivillige aktiviteter på det sociale område.

Figurer viser også, at der blandt de frivillige borgere uden for arbejdsfællesskabet er 23 pct., der

er frivillige inden for idrætsområdet. Det gælder omvendt for 38 pct. af de øvrige frivillige. Ende-

lig viser figuren, at det område, hvor frivillige borgere uden for arbejdsfællesskabet tredje hyp-

pigst er frivilligt engageret, er inden for området bolig og lokalsamfundet. Det gælder for 14 pct.

af de frivillige borgere uden for arbejdsfællesskabet.

Figur 4-6: Andele, som er frivillige indenfor de tre mest dominerende områder, for hhv. brogere uden for

arbejdsfællesskabet og øvrig

Pct.

Det sociale område

Idræt

Uden for arbejdsfællesskabet

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, samt registerdata, egne beregninger.

Bolig og lokalsamfund

Øvrige

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor borgere uden for arbejdsfællesskabet i højere grad er

engagerede inden for det sociale område end øvrige frivillige. Vi ved fra tidligere undersøgelser

såvel som denne, at socialt netværk og personlig opfordring er nogle af de mest centrale driv-

kræfter i rekrutteringen til den frivillige indsats. Det er således tænkeligt, at borgere uden for

arbejdsfællesskabets deltagelse i den frivillige indsats på socialområdet handler om, at det er

her, man har netværk og kendskab til organisationer, fordi man måske selv tidligere har haft

brug for hjælp eller støtte i disse organisationer. I Rambølls dybdeundersøgelse af organisationer

på det sociale område, som gør brug af frivillige, fremhæver flere, at den primære rekrutterings-

kanal til den frivillige indsats er blandt brugerne i organisationen. En frivillig fremhæver i forlæn-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

gelse heraf vigtigheden af at blive inviteret ind i den frivillige indsats, når man er i en sårbar si-

tuation og fortæller om at starte som frivillig efter at have været bruger i organisationen:

”Jeg tænker, at de fleste af os har ensomhed som et væsentligt produkt af at være psykisk sår-

bar, og når man så når op til overfladen igen, så vil man gerne gøre noget ved det. Der går man

ikke bare ind hvor som helst, man skal inviteres indenfor, derfor er [organisationen] et godt sted,

for når man bliver inviteret indenfor, så oplever man, at man kan nogle ting, som man ikke hav-

de turdet håbe på, at man kunne. Og man bliver bekræftet i, at man har en vis

værdi.”

(Frivillig)

Dybdeundersøgelsen viser i forlængelse heraf, at en god og sikker modtagelse er vigtig, når bor-

gere uden for arbejdsfællesskabet engageres i frivillige indsatser. Flere organisationer påpeger,

at sikre og genkendelige rammer er et vigtigt element i en god modtagelse og at det især er i

opstartsfasen, at borgere uden for arbejdsfællesskabet kan blive usikre på, om de føler sig klar til

at være frivillige. Heri kan der være en organisatorisk forklaring på, hvorfor det særligt er på det

sociale område, at borgere uden for arbejdsfællesskabet engagerer sig. Frivillige organisationer

på det sociale område har ofte kendskab til de udfordringer, som borgere med psykiske, fysiske

eller sociale vanskeligheder kan have, og er derfor måske bedre i stand til at imødekomme og

rumme eventuelle vanskeligheder hos de frivillige uden for arbejdsfællesskabet.

For frivillige organisationer på andre områder er der også et potentiale i forhold til at inkludere

flere borgere uden for arbejdsfællesskabet ved at indgå partnerskaber med andre organisationer

eller institutioner, som har erfaring med at engagere borgere med vanskeligheder. Boksen ne-

denfor beskriver en case fra dybdeundersøgelsen, hvor en frivillig organisation på socialområdet

indgår i partnerskab om inklusion af borgere uden for arbejdsfællesskabet i en frivillig indsats på

kulturområdet.

Boks 4-3: Partnerskab mellem Aarhus2017 og Kofoeds Skole: Makkerordninger

På det kulturelle område har Aarhus2017 gode erfaringer med at indgå et partnerskab med Kofoeds Skole,

hvor de i samarbejde engagerer udsatte borgere gennem ”Makkerordninger”. Kofoeds Skole er for elever i

alderen 18 til 60 år, der er arbejdsledige og socialt udsatte mennesker, og skolen, som arbejder med, at

borgerne får et større ansvar for deres eget liv, har derfor bred erfaring med at engagere borgere uden for

arbejdsfællesskabet i frivillige indsatser. Rambøll har gennemført et interview med en frivilligkoordinator fra

Aarhus2017, der fortæller om samarbejdet med Kofoeds Skole om at inkludere borgere uden for arbejdsfæl-

lesskabet gennem makkerordninger:

”Vi

spørger de ressourcestærke, om de vil have en makker med, eksempelvis fra Kofoeds Skole, hvor arbej-

det kan være at sælge kaffe sammen. Vi oplever, at det at have en makker gør situationen mindre sårbar,

både for den udsatte borgere, som ikke står alene i den frivillige indsats, og for organisationen, hvis den

udsatte ikke kommer, så kommer makkeren stadig. Samtidig giver det en social kontakt til den udsatte, som

ved, at deres makker regner med dem.”

(Frivilligkoordinator)

Makkerordningerne, som anvendes af Aarhus2017, er med til at give borgere uden for arbejds-

fællesskabet en god og tryg indgang til frivillighed. Samtidig er det et eksempel på, hvordan or-

ganisationer på andre områder end det sociale kan engagere flere borgere uden for arbejdsfæl-

lesskabet ved at indgå partnerskaber med organisationer og institutioner, der har erfaring med

gruppen. Heri findes der et potentiale i forhold til at inkludere flere borgere uden for arbejdsfæl-

lesskabet i den frivillige indsats for at opnå regeringens 10. sociale mål om mobilitet.

Sammen med adgangen til frivillige uden for arbejdsfællesskabet kan foreninger og organisatio-

ner i et partnerskab således også drage nytte af den viden, som sociale organisationer har om-

kring målgruppen. Set fra de sociale organisationers synspunkt er der samtidig en mulighed for

at bygge bro mellem deres brugere og det almene foreningsliv, hvor en større del af den øvrige

borgergruppe er frivillige.

Der er også forskelle at spore i de arbejdsopgaver, de frivillige uden for arbejdsfællesskabet løser

sammenlignet med den øvrige gruppe af frivillige. Som figuren nedenfor viser, er der generelt

flest frivillige, som udfører bestyrelsesarbejde, sidder i udvalg eller laver rådsarbejde (42 pct. af

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

alle frivilligt). Gruppen uden for arbejdsfællesskabet udfører dog næsten lige så ofte praktisk

arbejde som bestyrelsesarbejde mv. (hhv. 31 pct. og 28 pct.) og er oftere end de øvrige frivillige

kontaktpersoner. I den modsatte ende angiver ingen af de frivillige uden for arbejdsfællesskabet,

at de laver politisk arbejde og kampagneaktiviteter, ej heller rådgivning eller retshjælp. Ligeledes

er det kun 1 pct. af borgernes uden for arbejdsfællesskabet, der i deres frivillige arbejde har haft

vagttjeneste, hvilket blandt andet dækker over brandslukning, redningsarbejde, nødhjælpsarbej-

de og frivilligt arbejde i hjemmeværnet.

Figur 4-7: Andele, af frivillige fordelt på opgavetyper, som frivillige borgere uden for arbejdsfællesskabet

hyppigst udfører sammenlignet med øvrige borgere

Pct.

Bestyrelsesarbejde, udvalg

eller rådsarbejde

Praktisk arbejde

Øvrige

At være kontaktperson

Uden for arbejdsfællesskabet

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, samt registerdata, egne beregninger.

Befolkningsundersøgelsen viser således, at borgere uden for arbejdsfællesskabet i højere grad

engagerer sig som frivillige inden for det sociale område og i højere grad er kontaktpersoner end

øvrige frivillige. Dette kan skyldes, at borgere uden for arbejdsfællesskabet i højere grad har

kontakt til sociale organisationer, og det derfor er disse organisationer, der skaber muligheden

for at engagere sig som frivillig og evt. være kontaktperson for andre, som står i en vanskelig

situation, man selv har været igennem, fx via peer-to-peer kontaktpersonindsatser (se evt. boks

3.4).

4.4

Organiseringsform for det frivillige arbejde, de frivillige udfører

Som forklaret i forrige kapitel, viser Rambølls undersøgelse et billede af en generel ændring i,

hvilke organisationstyper de frivillige engagerer sig under. Dertil er der også en tendens til et

brud med den klassiske medlemsmodel, hvor medlemskab og frivillighed i en organisation er tæt

forbundet. I det følgende præsenterer vi organiseringsform og medlemskab i den frivillige indsats

for borgere uden for arbejdsfællesskabet i forhold til øvrige frivillige.

På samme vis som den øvrige befolkning udfører borgere uden for arbejdsfællesskabet mest

hyppigt deres frivillige arbejde inden for

frivillige organisationer.

Dette fremgår af figuren neden-

for. Der er imidlertid en væsentlig forskel mellem de to grupper i forhold til, hvor stor en andel

der engagerer sig frivilligt hos en frivillig forening eller organisation. Blandt de frivillige, som står

uden for arbejdsfællesskabet, angiver 40 pct., at de er engageret inden for en frivillig forening,

mens andelen er 63 pct. ved de øvrige frivillige. Der er således betydeligt færre af de frivillige

uden for arbejdsfællesskabet, som engagerer sig under de frivillige organisationer og foreninger,

sammenlignet med de øvrige borgere.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Efter frivillige foreninger og organisationer er offentlige organisationer og selvejende organisatio-

ner de næstmest hyppige organisationsformer for frivillige uden for arbejdsfælleskabet. Der er

dog også en tendens til, at denne gruppe engagerer sig på andre områder. Blandt andet er 8 pct.

engageret i uorganiseret frivillighed, forstået som frivillighed uden for foreninger og 8 pct. er

engageret under folkekirken eller andre religiøse samfund, hvilket er en større andel end blandt

de øvrige borgere (7 pct. i uorganiseret frivillighed og 5 pct. under folkekirken). Forskellen mel-

lem de to grupper tegner et billede af, at de frivillige uden for arbejdsfællesskabet har et mere

varieret engagement, hvad angår forskellige organisationstyper.

Figur 4-8: Andelen af frivillige fordelt på organiseringsform for hhv. borgere uden for arbejdsfællesska-

bet og øvrige

Pct.

Frivillig

Offentlig organisation

forening/organisation

Selvejende

organisation

Folkekirken eller

andre religiøse

samfund

Uorganiseret

frivillighed

11 11

Uden for arbejdsfællesskabet

Øvrige

Anm: Det er muligt at vælge mere end en organisationsform, hvis angivet, at respondenten laver frivilligt arbejde på mere end et

område.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017 samt registerdata, egne beregninger.

Som beskrevet ovenfor, er der yderligere en tendens til, at den frivillige indsats i mindre grad

følger den klassiske medlemsmodel, hvor frivillighed i en organisation og medlemskab af samme

traditionelt har gået hånd i hånd. Tendensen er endnu mere tydelig hos frivillige, som står uden

for arbejdsfællesskabet. Som figuren nedenfor viser, er 41 pct. af disse medlemmer af den orga-

nisation, de er frivillige hos, mens 57 pct. af de øvrige frivillige har et medlemskab.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Figur 4-9: Andelen af frivillige, som er medlem af mindst en af de organisationer, de er frivillige i for hhv.

borgere uden for arbejdsfællesskabet, øvrige og pensionister

Pct.

Uden for arbejdsfællesskabet

Øvrige

Pensionister

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017 samt registerdata, egne beregninger.

Bruddet med den klassiske medlemsmodel er på denne måde særligt gældende for de frivillige

uden for arbejdsfællesskabet. En forklaring herpå, som også blev foreslået i forrige kapitel, kan

være, at færre borgere uden for arbejdsfællesskabet udfører det frivillige arbejde inden for frivil-

lige foreninger og organisationer på idrætsområdet, hvor den frivillige indsats traditionelt har

været forbundet med medlemskab. En anden forklaring kan være, at det kan være svært at

overskue at melde sig ind i en organisation for at indgå i den frivillige indsats, hvis man selv er i

en sårbar position. I den kvalitative undersøgelse fremhæver en af de interviewede frivillige, at

det kan være voldsomt for mennesker, som er psykisk sårbare, at skulle melde sig ind i en for-

ening for at være frivillig:

”Man

skal sige

–

gider du ikke være med til at stege bacon og gider du ikke gøre det og det. For

det kan de bedre lige overskue, end hvis man spørger, om de vil være med i en forening

–

det

kan virke så uoverskueligt.” (Frivillig)

Når det kommer til de frivilliges holdning til medlemsskabs betydning for den frivillige indsats, er

dette i lidt mindre grad vigtigt for frivillige, som står uden for arbejdsfællesskabet. Figuren ne-

denfor viser, at 68 pct. af de frivillige uden for arbejdsfællesskabet mener, at det er vigtigt at

være medlem af den organisation, man er frivillig i, hvorimod 72 pct. af de øvrige frivillige me-

ner, at dette er vigtigt. Undersøgelsen antyder derfor, at medlemskulturen i lavere grad præger

de frivillige, som står uden for arbejdsfællesskabet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Figur 4-10: Andelen af de frivillige, fordelt på deres holdning til vigtigheden af at være medlem af den

forening eller organisation, de er frivillige i for hhv. øvrige og borgere uden for arbejdsfællesskabet

Øvrige

Uden for arbejdsfællesskabet

100

Pct.

Udelukkende vigtigt

Udelukkende ikke-vigtigt

Anm: 'At det er vigtigt' betegner, om de frivillige har angivet det som 'Meget vigtigt' eller 'Vigtigt' at være medlem af den forening eller

organisation, de er frivillige i. Respondenterne har angivet, om det er vigtigt eller ikke-vigtigt inden for hvert af de områder, de er

frivillige indenfor. Det er således muligt at angive, at det er vigtigt på nogle områder og ikke-vigtigt på andre områder. Der er dog for

få respondenter, der har angivet dette, og denne kategori er derfor ikke med i figuren.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017 samt registerdata, egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

5.1

Hvad driver de frivilliges motivation?

Tidligere undersøgelser på frivillighedsområdet har vist, at nogle af de centrale motivationsfakto-

rer for at indgå i en frivillig indsats er at have en interesse for området og at blive opfordret til at

bidrage med en frivillig indsats

. Befolkningsundersøgelsen for 2017 viser på linje med dette, at

de tre væsentligste årsager til at komme i gang med den frivillige indsats er ens egen interesse,

fordi man er blevet opfordret eller valgt eller på grund af børns aktiviteter.

Figur 5-1: Årsager til at starte som frivillig i hhv. 2012 og 2017.

2012

2017

100

120

140

Pct.

Egen interesse

Opfordret eller valgt

Børns aktiviteter

Anm: Det er muligt at vælge mere end en svarmulighed.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, 2004-2012-tal

fra SFI’s Frivillighedsundersøgelse, egne beregninger.

Sammenlignet med 2012 er der i 2017 sket en lille stigning i procentdelen, der angiver at være

startet på grund af egne interesser, og en lille stigning i procentdelen, der angiver at være startet

på grund af børns aktiviteter. Det gælder for ca. halvdelen af de frivillige, at de er kommet i gang

med den frivillige indsats, fordi de er blevet opfordret eller valgt, både i 2012 og i 2017.

Boks 5-2: Fem centrale drivkræfter for engagement i frivillige indsatser identificeret i forskning

På baggrund af det litteraturstudie, Rambøll har gennemført, kan der på tværs af litteraturen peges på fem

centrale drivkræfter eller motivationsfaktorer for at engagere sig en frivillig indsats.

Værdier,

som omhandler, at den frivillige indsats bidrager til, at borgeren skaber en identitet og selvforstå-

else og oplever at have et værdifælleskab mellem sig selv og den frivillige organisation. Det handler også

om, at borgeren er motiveret for at gøre noget for andre

–

og at borgeren oplever at få det godt med sig

selv.

Hverdagsliv,

som omhandler, at borgeren motiveres til en frivillig indsats, fordi det bidrager til at fylde ens

hverdag med indhold og giver struktur på hverdag og tid. Det handler også om, at borgeren motiveres af, at

ens hverdagsliv i forvejen kan rumme de frivillige aktiviteter

–

og har en sammenhæng til det, man i forve-

jen har planer om at gøre.

Socialt netværk,

som omhandler, dels at borgeren motivers til at indgå i frivillige indsatser, fordi andre i

det sociale netværk gør det, dels at borgeren motiveres, fordi han eller hun ønsker et socialt netværk. Sam-

tidig handler det om, at borgeren oplever en social norm om, at man ”bør” indgå eller deltage i frivillige

indsatser.

Kompetencer,

der handler om, at borgeren motiveres af at afprøve nye kompetencer eller nyttiggøre alle-

rede eksisterende kompetencer i en frivillig indsats. Det kan også handle om, at borgeren ønsker at lære om

det område, som den frivillige indsats er centreret omkring.

Personlige livsbegivenheder,

hvor engagement i den frivillige indsats handler om motivation for at gøre

en forskel, man kan relatere sig til i frivillige indsats, enten fordi man selv har oplevet en lignende situation,

Wollebæk, Dag, Sætrang, Synne og Fladmose, Audun (2011):

Rekruttering og fastholdelse af frivillige.

Kultur- og Fritidsforvaltnin-

gen i Københavns Kommune.

Voluntary Sector Quarterly.

Piatak, S. Jaclyn (2016):

Time Is on My Side

–

A Framework to Examine When Unemployed Individuals Volunteer.

Nonprofit and

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

fx hjemløshed, eller har været pårørende til en, som har en sygdom mv. Det kan også handle om mere

hverdagsagtige begivenheder, som fx et barns første skolestart.

Tabel 5-1 viser årsager til at komme i gang som frivillig opdelt på idrætsområdet og socialområ-

det, idet idrætsområdet er det mest almindelige område, når vi ser på alle frivillige, og socialom-

rådet er det mest almindelige, når vi ser på borgere uden for arbejdsfællesskabet. Det fremgår,

at børns aktiviteter særligt er en faktor for at starte den frivillige indsats inden for idrætsområ-

det. Sammenligner man frivilligheden på idrætsområdet og socialområdet, er medlemskab en

mere udbredt faktor for at starte den frivillige indsats på idrætsområdet, hvorimod job eller ud-

dannelse er en mere udbredt faktor for at starte den frivillige indsats på socialområdet.

Tabel 5-1: Årsager til at komme i gang med en frivillig indsats for hhv. idrætsområdet og socialområdet.

I pct.

Idrætsområdet

På grund af egen interesse

Du blev opfordret eller valgt

På grund af børns aktiviteter

På grund af medlemskab

På grund af dit job eller din uddannelse

Det var nødvendigt, så nogen måtte gøre det

Pct. Grundlag

712

Socialområdet

344

Anm: Respondenterne er blevet bedt om at angive årsager til at komme i gang med den frivillige indsats inden for hvert område, de er

frivillige indenfor. Det er muligt at vælge mere end en svarmulighed inden for hvert område.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

Boks 5-3: Opsporing og rekruttering af frivillige

Rambøll har gennemført et litteraturstudie, der har haft til formål at afdække indsatser, strategier og meto-

der til at inkludere flere borgere i en frivillig indsats. Litteraturstudiet viste, at en målrettet søgning efter

frivillige profiler og fokus på match mellem frivillige og typer af opgaver er en virkningsfuld tilgang til at sikre

en systematisk og målrettet rekruttering sammen med personlig kontakt og personlig opfordring til potenti-

elle frivillige

Når vi ser særskilt på borgere uden for arbejdsfællesskabet, som er frivillige, gælder det i mindre

grad, at de er blevet frivillige på grund af børns aktiviteter. Som det fremgår af figur 5-2, er det

9 pct. af de frivillige uden for arbejdsfællesskabet, som angiver dette som årsag, hvorimod det

gælder for 28 pct. af de øvrige frivillige.

Kilde: Se fuld liste over inkluderede studier i metodebilaget.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Figur 5-2: Årsager til at komme i gang med en frivillig indsats for hhv. borgere uden for arbejdsfælles-

skabet og øvrige frivillige

Pct.

Egen interesse

Opfordret eller valgt

Uden for arbejdsfællesskabet

Børns aktiviteter

Øvrige

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017 samt registerdata, egne beregninger.

Figuren viser, at borgere uden for arbejdsfællesskabet i mindre grad end øvrige frivillige er star-

tet som frivillige, fordi de er blevet opfordret eller valgt. Det gælder for 34 pct. af de frivillige

uden for arbejdsfællesskabet mod 51 pct. af de øvrige frivillige. I den kvalitative del af undersø-

gelsen fremhæver ledere, medarbejdere såvel som frivillige selv, at en af de vigtigste rekrutte-

ringskanaler til den frivillige indsats er gennem socialt netværk, hvor potentielle frivillige hører

om muligheden gennem andre, de kender. Som beskrevet i kapitel 4, er det en vigtig drivkraft at

blive inviteret ind som frivillig i organisationen, når man fx som psykisk sårbar får overskud til at

udføre en frivillig indsats. Samtidig uddyber en frivillig, at den bedste måde at få udbredt kend-

skabet er ved, at de frivillige selv går ud og fortæller deres historie om at udføre en frivillig ind-

sats og på den måde får spredt kendskabet blandt andre borgere uden for arbejdsfællesskabet og

gennem egne nære relationer.

”Jeg tænker også, at vi som frivillige skal reklamere for

os selv. Så vi kan få flere frivillige. Vi får

kun udbredt budskabet ved at gå ud og fortælle om det. Både til dem, vi tror, der har brug for

det, men også overfor dem, der måske ikke nødvendigvis har, fordi de kan kende nogen, der

måske har brug for det.”

(Frivillig)

I nogle af organisationerne fremhæver ledelsen, at samarbejdet med kommunale aktører som

socialpsykiatri og jobcenter eller hospitaler kan være en kilde til rekruttering. Disse aktører har

kontakt til og kan dermed opfordre mennesker uden for arbejdsfællesskabet, som kunne have

lyst til at indgå i en frivillig indsats og som kan bidrage med egne erfaringskompetencer. Boksen

nedenfor beskriver nogle af de drivkræfter og barrierer, som nogle frivillige organisationer har

oplevet ved etablering af samarbejde med kommunale aktører.

Boks 5-4: Drivkræfter og barrierer ved etablering af samarbejde med kommunale aktører om rekrutte-

ring af frivillige med erfaringskompetence

Rambøll har gennemført interviews i frivillige organisationer, hvor interviewpersonerne fremhæver, at kom-

munale sagsbehandlere kan være en drivkraft i rekrutteringen af borgere uden for arbejdsfællesskabet til

frivillige indsatser, for eksempel i form af peer-to-peer indsatser (se boks 3.4 for definition).

”Vi ser, at det [peer-støtte] får dem til at vokse som mennesker og føle et værd, hvor de tænker: ”På

trods

af min bagage,

kan jeg faktisk være noget for andre”. Det betyder rigtig meget for nogle, der har været så

afhængige af andre mennesker, at de nu selv kan give noget til andre, for de ved, hvor meget det betyder.”

(Medarbejder)

Dog oplever man i nogle frivillige organisationer, at det kan være en barriere, hvis de kommunale sagsbe-

handlere ikke mener, at borgeren er i stand til at indgå i den frivillige indsats. Det kræver således en fælles

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

forståelse af, at dette kan være muligt. Konkret har man i en frivillig organisation løst dette ved at skrive

fælles afklarede kriterier med ledelsen i den kommunale socialpsykiatri for, hvornår borgere er robuste nok

til at være frivillige i peer-to-peer indsatsen.

I en organisation har man oplevet, at den frivillige organisation blev det tilbud, som borgere med behov for

støtte blev henvist til. Erfaringen her er, at det er helt centralt, at deltagelse i den frivillige indsats er et

frivilligt supplement i den enkelte borgers liv og ikke kan erstatte den behandling eller støtte, som den en-

kelte borger kan have behov for. I organisationen oplevede man behov for en klar forventningsafstemning

og udarbejdede i forlængelse heraf en konkret samarbejdsaftale med kommunen. På den måde har man

sikret, at den frivillige organisation ikke skal varetage en social støtte, som ligger ud over organisationens

virke og kompetencer.

En væsentlig drivkraft for at starte som frivillig er for flere af de interviewede, som på grund af

psykisk sårbarhed står uden for arbejdsfællesskabet, at man kan bidrage med sin erfaring i den

frivillige indsats. En frivillig fortæller fx:

”Jeg gik

bare derhjemme og kedede mig, så hørte jeg om det her. Jeg så en seddel på et biblio-

tek, så gik jeg herned. Det var, fordi jeg så i opslaget, at jeg kunne bruge det, jeg kunne. De

søgte nemlig psykisk sårbare

–

og jeg var jo psykisk sårbar, så det var noget, som jeg vidste, at

jeg vidste noget om.”

(Frivillig)

Det kan derfor være en væsentlig faktor, hvis borgere uden for arbejdsfællesskabet i højere grad

skal have mulighed for at indgå i en frivillig indsats, at der er fokus på at præsentere borgerne

for denne mulighed blandt aktører, som har kontakt til denne gruppe borgere og derfor kan give

en personlig opfordring. Samtidig er det væsentligt, at man som borger med eventuelle psykiske,

fysiske eller sociale vanskeligheder oplever, at de erfaringer og kompetencer, man har, kan bru-

ges i den frivillige indsats.

Faktorer, som har betydning for at fastholde de frivilliges motivation

Der kan være mange grunde til at være frivillig. De frivillige har angivet, hvad der er vigtigt for

dem i forhold til at indgå i en frivillig indsats. Tabellen nedenfor viser de tre faktorer, som er

mest udbredte, når de frivillige skal angive, hvilke grunde til at være frivillig der har stor eller lille

betydning for dem, og som dermed kan ses som de centrale drivkræfter i fastholdelsen af de

frivilliges motivation.

Tabel 5-2: Faktorer, som har stor betydning eller meget stor betydning for de frivillige. Pct.

Andel

At du som frivillig kan gøre noget på et område, som interesserer dig?

At du som frivillig deltager i et socialt fællesskab, som du kan lide?

At du som frivillig kan gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet?

Pct. grundlag

Anm: Man kan vælge mere end én faktor.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

2.094

Figuren viser, at muligheden for at gøre noget på et område, som interesserer en, er den faktor,

som den største andel (76 pct.) af de frivillige angiver som betydningsfuld. Dette er også en cen-

tral årsag til at starte i den frivillige indsats, som beskrevet ovenfor, og kan derfor betragtes som

en drivkraft i rekruttering til og motivation for den frivillige indsats. Figuren viser desuden, at det

har stor betydning for en stor del af de frivillige (74 pct.) at være en del af et socialt fællesskab,

som man kan lide. Dette gør sig særligt gældende på idrætsområdet, hvor 82 pct. af de frivillige

angiver, at det har stor eller meget stor betydning for dem at være en del af et socialt fællesskab

(jf. tabelbilag, kapitel 7). Den tredje faktor, som har stor betydning for de frivillige, er at kunne

gøre noget vigtigt for lokalsamfundet, hvilket 69 pct. angiver som havende stor betydning. Dette

harmonerer med, at gruppen af frivillige er kendetegnet ved i højere grad at have boet længe i

deres lokalsamfund end borgere, der ikke er frivillige (jf. kapitel 3).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Endelig er det interessant at se, at en stor andel af de frivillige på socialområdet angiver, at det

har stor betydning for dem, at de som frivillige kan vise medfølelse for borgere, som har det

værre end dem selv. Det gælder for 64 pct. af de frivillige på det sociale område, mens det er 38

pct. af de frivillige på idrætsområde, der angiver det samme som en årsag, der har stor betyd-

ning for, at de er engageret i frivillige indsatser (jf. tabelbilag, kapitel 7).

Boks 5-5: Den gode velkomst og fastholdelse af motivation hos de frivillige

Rambølls litteraturstudie afdækker, hvilke indsatser og tiltag der kan understøtte, at flere inkluderes i den

frivillige indsats, herunder hvad der særligt kan gøres i forhold til at sikre den gode modtagelse af nye frivil-

lige og fastholde motivationen for at fortsætte hos de frivillige

I litteraturen fremhæves det, at en god velkomst for nye frivillige kan understøttes ved at have en klar pro-

cedure for modtagelse og evt. en velkomstpakke. Samtidig kan en uforpligtende og fleksibel opstart under-

støtte, at de frivillige oplever, at det er nemt at starte i organisationen. For at sikre, at de frivillige oplever,

at de har eller får de rette kompetencer, er det nødvendigt at sikre et match mellem den enkelte frivillige og

de opgaver, vedkommende skal varetage og evt. gennemføre træning og opkvalificering eller have en føl-

ordning eller mentoroplæring, hvor nye frivillig kobles sammen med erfarne frivillige. Det er samtidig cen-

tralt, at de frivillige oplever tydelighed og transparens fra organisationen, hvilket kan sikres via forvent-

ningsafstemning, tydelighed om rammerne for den frivillige indsats og en klar kommunikation af organisati-

onens værdier.

For at motivere frivillige til at fortsætte med den frivillige indsats, er det centralt, at de frivillige oplever, at

have gode arbejdsbetingelser. Her fremhæves det i litteraturen, at det er vigtigt, at der er smidighed i orga-

niseringen, så de frivillige har mulighed for at kunne handle på eget initiativ og oplever en fleksibilitet i den

frivillige indsats inden for klare rammer.

Samtidig er det vigtigt, at de frivillige oplever, at der er den rette balance i fordelingen af opgaver og an-

svar, hvilket kan understøttes af det rette match mellem frivillig og opgaver ved opstart, men også løbende

målretning af opgaverne og sikring af, at der sker en udvikling og afveksling i opgaverne i overensstemmel-

se med den enkeltes ønsker og kompetencer.

En helt afgørende faktor for at bevare motivationen til at fortsætte blandt frivillige er desuden, at de frivillige

oplever anerkendelse af deres indsats. Dette er både nødvendigt indadtil i organisationen ved at synliggøre

værdien af den enkeltes indsats og evt. ved konkrete frynsegoder og oplevelser, men også udadtil ved at

synliggøre værdien af de frivilliges indsats uden for organisationen.

Der er ingen forskel mellem borgere uden for arbejdsfællesskabet og øvrige frivillige, når vi ser

på de faktorer, som har stor betydning eller meget stor betydning for at være frivillig. Det ses i

figuren nedenfor.

Kilde: Se fuld liste over inkluderede studier i metodebilaget.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Figur 5-3: Faktorer, som har stor betydning eller meget stor betydning for hhv. borgere uden for ar-

bejdsfællesskabet og øvrige frivillige

Pct.

100

At du som frivillig kan gøre

noget på områder, som

interesserer dig?

At du som frivillig deltager i et

socialt fællesskab, som du kan

lide?

Øvrige

At du som frivillig kan gøre

noget, som er vigtigt for

lokalsamfundet?

Uden for arbejdsfællesskabet

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017 samt registerdata, egne beregninger.

Befolkningsundersøgelsen viser således, at der kan være forskelle mellem borgere uden for ar-

bejdsfællesskabet og øvrige frivillige, når det gælder anledningen til at starte som frivillig, men at

det er den samme værdi ved det frivillige arbejde, som bliver fremhævet, uanset om man står

uden for arbejdsfællesskabet eller ej. I den kvalitative undersøgelse peger flere af de interviewe-

de frivillige uden for arbejdsfællesskabet desuden på det sociale fællesskab som en vigtig driv-

kraft for at have lyst til og motivation for at deltage i den frivillige indsats. En frivillig fortæller:

”Det giver jo også noget ekstra, at du kan tage til en sommerfest og julefest. Det er jo noget,

ikke har, når du er uden for arbejdsmarkedet. Du er lige pludselig en del af noget og en del af et

fællesskab.”

(Frivillig)

Det sociale fællesskab er således en generel motivationsfaktor for at indgå i en frivillig indsats,

men kan være særlig vigtig for borgere uden for arbejdsfællesskabet, som ønsker at være del af

et fællesskab. Det bliver fremhævet af flere af de interviewede ledere, medarbejdere og frivillige,

at dette understøttes ved at sørge for, at de frivillige føler sig som en vigtig del af organisationen

og føler sig velkomne og værdsatte, når de er der, samt bliver inviteret med til faglige og sociale

arrangementer i organisationen.

5.2

Barrierer for frivillighed

De borgere, både i og uden for arbejdsfællesskabet, som ikke er frivillige, har angivet, hvorfor de

ikke er frivilligt engageret. Den hyppigste årsag til ikke at være frivillig er manglende tid, eller

fordi man hellere vil bruge tiden på noget andet, som det fremgår af tabel 5-3. Når man sam-

menligner med undersøgelsen fra 2012, er der en stigning i andelen, der angiver ikke at have råd

(8 pct. i 2017 mod 1 pct. i 2012), og en stigning i andelen som angiver regler for modtagelse af

offentlig forsørgelse (4 pct. i 2017 mod 1 pct. i 2012) som årsagen til ikke at være frivillig. Der er

desuden sket en stigning i andelen (fra 1 pct. i 2012 til 8 pct. i 2017), der angiver årsagen, at de

ikke ved, hvordan de skal komme i gang.

Tabel 5-3: Årsager til ikke at være frivillig i hhv. 2017 og 2012, i pct.

2017

Fordi du ikke har tid eller hellere vil bruge tiden til noget andet

Fordi det ikke interesserer dig

Fordi du aldrig er blevet spurgt

Fordi du har en sygdom eller et handicap

2012

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Fordi du ikke ved, hvordan du skal komme i gang

Fordi du ikke har råd til at arbejde som frivillig

Skyldes andre grunde end de allerede nævnte

På grund af regler for modtagelse af offentlige ydelser, fx dagpenge, efterløn, kontant-

hjælp eller lignende

Fordi du tidligere har haft dårlige erfaringer med frivilligt arbejde

På grund af strenge krav

Pct.-grundlag

Anm: Man kan vælge mere end én svarkategori.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

2.961

1.518

Når vi ser på borgere uden for arbejdsfællesskabet, er det dog i mindre grad tid, der fremhæves

som en barriere for at starte som frivillige. Tabel 5-4 nedenfor viser, at det kun er 13 pct. af bor-

gerne uden for arbejdsfællesskabet, som angiver manglende tid som en årsag til ikke at være

frivillig, hvorimod dette gør sig gældende for 64 pct. af de øvrige frivillige. Tabellen viser der-

imod, at over halvdelen (59 pct.) af borgerne uden for arbejdsfællesskabet angiver sygdom eller

handicap som årsag til ikke at være frivillig, hvilket blot gælder for 5 pct. af de øvrige ikke-

frivillige.

Tabel 5-4: Årsager til ikke at være frivillig for hhv. borgere uden for arbejdsfællesskabet og øvrige, i pct.

Borgere

uden for

arbejdsfæl-

lesskabet

Fordi du har en sygdom eller et handicap

Fordi du ikke har tid eller hellere vil bruge tiden til noget andet

Fordi du aldrig er blevet spurgt

Fordi det ikke interesserer dig

På grund af regler for modtagelse af offentlige ydelser, f.eks. dagpenge, efterløn,

kontanthjælp eller lignende

Fordi du ikke ved, hvordan du skal komme i gang

Skyldes andre grunde end de allerede nævnte

Fordi du ikke har råd til at arbejde som frivillig

Fordi du tidligere har haft dårlige erfaringer med frivilligt arbejde

På grund af strenge krav

Pct.-grundlag

Anm: Man kan vælge mere end én svarkategori.

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, egne beregninger.

Øvrige

224

2.281

Det er således helbredsmæssige forhold eller handicap, som borgere uden for arbejdsfællesska-

bet oplever som den primære barriere for at starte i en frivillig indsats og i mindre grad mangel

på tid. I den kvalitative dybdeundersøgelse peger nogle af organisationerne på, at samarbejde

med kommunale aktører kan være en kilde til at rekruttere borgere uden for arbejdsfællesskabet,

som på trods af eventuelle psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder kan have lyst til og gavn

af at indgå i en frivillig indsats (også nærmere beskrevet i boks 5.1.). Samtidig kan der også

være organisatoriske barrierer ved at rekruttere borgere med sygdom eller handicap. Fx påpeger

en medarbejder i en organisation, at de frivillige selv skal være nået langt i deres udviklingspro-

ces, før de kan være kontaktpersoner for andre i en sårbar situation:

”De

skal opfylde nogle kriterier. De skal være klar til at møde den modstand, der kommer. Man

skal være meget med selv mentalt og psykisk, ellers kan man ikke møde den modstand, der

kommer.”

(Medarbejder)

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Dette resultat må tages i betragtning i forhold til regeringens 10. sociale mobilitetsmål om at

inkludere flere borgere uden for arbejdsfællesskabet i den frivillige indsats, da det tyder på, at

det vil kræve, at der tages højde for den enkeltes psykiske, sociale eller helbredsmæssige van-

skeligheder i tilrettelæggelsen og organiseringen af den frivillige indsats. På tværs af de frivillige

organisationer i den kvalitative dybdeundersøgelse fremhæver ledere, at det kan tilføre stor vær-

di at inkludere borgere uden for arbejdsfællesskabet i den frivillige indsats, men at det er vigtigt

at være opmærksom på, hvordan man som organisation kan imødekomme og rumme den enkel-

tes behov.

Tabel 5.4 viser endvidere, at borgere uden for arbejdsfællesskabet i højere grad angiver regler

for modtagelse af offentlige ydelser som en årsag til ikke at være frivillig, da dette gør sig gæl-

dende for 8 pct. af borgerne uden for arbejdsfællesskabet, hvorimod det gælder for 4 pct. af de

øvrige respondenter. I den kvalitative dybdeundersøgelse fremhæver nogle af de frivillige, at der

kan være en usikkerhed om reglerne for, hvor meget og hvordan man må indgå i en frivillig ind-

sats, når man modtager kontanthjælp. En frivillig peger på, at bekymringen kan ligge i, at hvis

man kan engagere sig i en frivillig indsats, så skal man hellere bruge sine kræfter på ordinært

arbejde.

Barrierer for at fortsætte den frivillige indsats

Gruppen af frivillige har angivet, om de har overvejet at stoppe med den frivillige indsats, og

hvad der i så fald er årsagen til at overveje at stoppe. Hovedparten (59 pct.) af de frivillige, som

overvejer at stoppe, angiver, at det skyldes manglende tid eller at man hellere vil bruge tiden på

noget andet, som tabel 5-3 viser. De øvrige mest udbredte årsager til at overveje at stoppe er, at

der stilles større og større krav til de frivillige, at man har en sygdom eller et handicap, at man

har mistet interessen eller at man har haft en dårlig oplevelse som frivillig. Disse årsager gælder

dog kun for 11-13 pct. af de frivillige, som overvejer at stoppe, og manglende tid er derfor den

mest udbredte årsag til at overveje at stoppe.

Tabel 5-5: Årsager til at overveje at stoppe med den frivillige indsats, i pct.

Andel

Du har ikke tid eller vil hellere bruge tiden på noget andet

Der stilles større og større krav til jer frivillige

Du har en sygdom eller et handicap

Det interesserer dig ikke længere

Du har haft en dårlig oplevelse som frivillig

Pct. grundlag

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017, samt registerdata, egne beregninger.

531

Når vi ser særskilt på frivillige uden for arbejdsfællesskabet, som overvejer at stoppe, angiver de

primært sygdom eller handicap som årsagen til at ville stoppe (jf. figur 5-5). Dette gælder for ca.

halvdelen af borgerne uden for arbejdsfællesskabet, som overvejer at stoppe den frivillige ind-

sats, hvorimod det gælder for 6 pct. af de øvrige frivillige. Manglende tid, eller at man hellere vil

bruge tiden på noget andet, er også en udbredt årsag blandt borgere uden for arbejdsfællesska-

bet til at overveje at stoppe den frivillige indsats, idet 44 pct. angiver dette som årsag.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Figur 5-4: Årsager til at overveje at stoppe med den frivillige indsats for hhv. borgere uden for arbejds-

fællesskabet og øvrige frivillige

Pct.

Du har en sygdom eller et handicap

Du har ikke tid eller vil hellere bruge din tid på

noget andet

Øvrige

Uden for arbejdsfællesskabet

Kilde: Rambølls Frivillighedsundersøgelse 2017 samt registerdata, egne beregninger.

Anm: Det er muligt at vælge mere end en svarmulighed. Bemærk antal borgere uden for arbejdsfællesskabet, som er frivillige og som

overvejer at stoppe = 25.

Manglende tid er derfor både en faktor, der kan afholde borgere generelt fra at starte som frivillig

og en faktor, som kan få frivillige til at stoppe den frivillige indsats, hvilket kan være en af forkla-

ringerne på, at den frivillige indsats bevæger sig mod i højere grad at være flygtig i tid, intensitet

og organisering, som beskrevet i kapitel 3. Samtidig oplever borgere uden for arbejdsfællesska-

bet i særlig grad sygdom og handicap som en særskilt barriere for at indgå i den frivillige indsats.

I den kvalitative dybdeundersøgelse har vi undersøgt, hvordan organisationerne kan understøtte,

at borgere uden for arbejdsfællesskabet kan inkluderes i den frivillige indsats. Flere af de inter-

viewede ledere, medarbejdere og frivillige i organisationerne peger på balancen mellem struktur

og fleksibilitet som en vigtig drivkraft for at inkludere borgere med psykiske, sociale eller fysiske

vanskeligheder i den frivillige indsats. I boksen nedenfor fremgår en casebeskrivelse af organisa-

toriske drivkræfter, der kan understøtte dette.

Boks 5-6: At overkomme sygdom og handicap som barrierer for at indgå i frivillig indsats

Flere af de interviewede frivillige fremhæver, at de sætter pris på at være en del af en organisation, hvor

man bliver taget seriøst, kan bidrage, får konstruktiv feedback og bliver mødt som et ligeværdigt individ.

Det er derfor vigtigt, at der er en struktur, som understøtter, at ens indsats bliver taget seriøst. Samtidig

har borgere uden for arbejdsfællesskabet typisk andre udfordringer og skal leve op til andre krav end borge-

re med ressourcer til at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet. Der skal derfor også være plads til perioder

med ustabilt fremmøde eller mulighed for at trække sig, hvis der er behov for det på grund af sygdom eller

handicap.

”Organisationen skal kunne have en kultur,

hvor nysgerrigheden er til stede og man kan reflektere over mål

og midler og succes og fiasko. Alt er ikke en succes. Men at man formulerer sig, så man 9 ud af 10 gange

har succes og definerer noget, som kan opfattes som værdi.” (Leder i frivillig organisation)

Nogle af de nyere organiseringsformer inden for frivillighed (se boks 3.6) kan være en drivkraft i forhold til

at sikre denne balance mellem struktur og fleksibilitet. Det er her således de frivilliges egne projekter og

aktiviteter, som er omdrejningspunktet for den frivillige indsats frem for en konkret opgave i en organisati-

on, der skal løses. Samtidig motiveres de frivillige af at gøre noget i deres eget liv og for samfundet.

”For mit vedkommende handler det også om at sidde i den udsatte situation og have lyst til at bidrage, men

ikke få lov. At få lov til at gøre noget. Jeg tror, at alle har behov for at bidrage, men det kan være svært at

finde ud af, hvor man kan

få lov at hjælpe.”

(Frivillig)

Dette giver mulighed for fleksibilitet i fremmøde, fordi projekterne kører, når de frivillige har energi til det,

og kan stå stille i perioder, hvor der ikke er ressourcer. På den måde er rammerne fleksible, så de frivillige

kan bidrage med, hvad end de kan på det pågældende tidspunkt.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

PERSPEKTIVERING OG ANBEFALINGER

I dette kapitel samler vi op på undersøgelsens resultater og fremhæver, hvordan organisationer

og foreninger fremadrettet kan engagere flere borgere uden for arbejdsfællesskabet i frivillige

indsatser.

Vores undersøgelse har haft et særlig fokus på, hvordan frivilligheden ser ud for de borgere, der

står uden for arbejdsfællesskabet. Hensigten hermed er at give en status på regeringens 10. mål

for social mobilitet om, at flere fra denne borgergruppe engageres i den frivillige indsats. Den

overordnede konklusion er, at flere borgere uden for arbejdsfællesskabet er frivillige i 2017 end i

2012, og derved peger resultaterne mod fremskridt inden for målet om social mobilitet. Samtidig

viser vores undersøgelse, at borgere uden for arbejdsfællesskabet i mindre grad end øvrige frivil-

lige opfodres eller vælges til at indgå i en frivillig indsats, men at der samtidig er en stor andel af

de borgere uden for arbejdsfællesskaber, der ikke er frivillige, som godt kunne tænke sig at blive

engageret i den frivillige indsats, hvis de blev spurgt.

Med vores undersøgelse kan vi dog også tegne et billede af, hvilke drivkræfter og barrierer der

kan være virksomme i forhold til at inddrage flere borgere uden for arbejdsfællesskabet i frivillig-

hed. Anbefalingerne beror således på resultaterne fra den kvantitative befolkningsundersøgelse

og det kvalitative casestudie af 10 udvalgte organisationer på frivillighedsområdet.

Samlet set giver det anledning til en række anbefalinger til ledelse og medarbejdere i frivillige

organisationer, foreninger og kommuner, som ønsker at engagere borgere uden for arbejdsfæl-

lesskabet i den frivillige indsats. Disse anbefalinger fremgår nedenfor.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Anbefaling

Organisationer kan understøtte, at flere indgår i den frivillige sociale indsats i

kraft af deres erfaringskompetence

Befolkningsundersøgelsen viste, at de frivillige borgere uden for arbejdsfællesskabet i høje-

re grad engagerer sig inden for det sociale område og i højere grad er frivillige kontaktper-

soner end øvrige frivillige. Samtidig viser den kvalitative undersøgelse, at borgere, som fx

er psykisk sårbare, finder stor værdi i at kunne bidrage med deres erfaringer og viden til

andre, hvilket både giver værdi til medborgere, som står i en vanskelig situation, og til den

frivillige, som oplever at kunne hjælpe og være noget for andre gennem egen erfarings-

kompetence. Blandt de frivillige organisationer er der også positive oplevelser med at be-

nytte denne erfaring i sociale indsatser, og at frivillige uden for arbejdsfællesskabet tilføjer

en særlig værdi herved. Derfor er der et potentiale i, at flere uden for arbejdsfællesskabet

kan inkluderes i den frivillige indsats gennem egne erfaringskompetencer.

For at dette potentiale kan indfries, er det centralt, at organisationer gennem konkrete

frivilligaktiviteter understøtter, at borgere uden for arbejdsfællesskabet kan anvende deres

erfaringskompetencer. I undersøgelsen ser vi, at frivillige uden for arbejdsfællesskabet på

det sociale område særligt er engageret som kontaktpersoner, herunder i peer-to-peer

indsatser. Den kvalitative del af undersøgelsen har vist, at borgere uden for arbejdsfælles-

skabet ser peer-støtten som en oplagt mulighed for at bruge deres oplevede erfaringer til

at hjælpe andre, hvilket er med til at give dem en oplevelse af at kunne yde et reelt og

vigtigt bidrag.

De frivillige organisationer bekræfter også, at peer-to-peer indsatser med et socialt sigte er

et oplagt sted at sætte erfaringskompetencen i spil. På den ene side får borgerne uden for

arbejdsfællesskabet mulighed for at bruge deres oplevede erfaringer og vanskeligheder på

en konstruktiv og positiv måde, som støtter deres egen recovery-proces. På den anden side

møder brugeren en person, som de kan spejle sig i og støtte sig op ad, fordi vedkommende

har stået i samme situation. Organisationerne fremhæver, at når frivillige uden for arbejds-

fællesskabet bruger deres oplevede erfaring til fordel for andre, tilbyder de en værdi, som

ikke findes hos andre frivillige. Der er dermed en organisatorisk gevinst ved at inkludere

borgere uden for arbejdsfællesskabet i den frivillige indsats.

Når de frivillige organisationer på det sociale område skal rekruttere borgere med erfa-

ringskompetence, er det blandt andet relevant at se mod brugerne inden for egen organisa-

tion. Den kvalitative del af undersøgelsen viser, at for flere organisationer på det sociale

område er den primære rekrutteringskanal til den frivillige indsats blandt egne brugere.

Samtidig viser resultaterne fra befolkningsundersøgelsen, at det er en central drivkraft for

at starte som frivillig, at man bliver opfordret eller valgt, og at 40 pct. af borgerne uden for

arbejdsfællesskabet, som ikke er frivillige, gerne vil være frivillige, hvis de bliver spurgt.

Derfor er der potentiale i, at organisationer på det sociale område i højere grad opfordrer

og spørger borgere uden for arbejdsfællesskabet, om de vil være en del af den frivillige

indsats.

Samlet peger disse resultater på, at borgere uden for arbejdsfællesskabet i endnu højere

grad kan inkluderes i den frivillige indsats, hvis organisationer på det sociale område un-

derstøtter, at borgere uden for arbejdsfællesskabet kan bruge deres erfaringskompetencer i

organisationen. Særligt kan de frivillige uden for arbejdsfællesskabet bruge deres erfa-

ringskompetencer i peer-to-peer støtte og lignende indsatser, hvor borgernes erfarings-

kompetencer kan bidrage med en ny dimension til de sociale tilbud, men også i lokalfor-

eninger og idrætsforeninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Anbefaling

Et samarbejde mellem frivillige organisationer på socialområdet og frivillige orga-

nisationer og foreninger på øvrige områder kan understøtte, at flere mennesker

med psykiske, fysiske eller sociale problematikker kan indgå i den frivillige ind-

sats

Frivillighedsundersøgelsen viser, at borgere uden for arbejdsfællesskabet i lavere grad er

frivillige i det almene foreningsliv, herunder idrætsområdet og i andre frivillige organisatio-

ner uden for det sociale område, sammenlignet med den øvrige befolkning. Samtidig viser

undersøgelsen, at frivillige borgere uden for arbejdsfællesskabet i gennemsnit bruger flere

timer om måneden på den frivillige indsats end øvrige frivillige. Der kan derfor være en

organisatorisk gevinst for organisationer (fx på idræts- eller kulturområdet), som mangler

frivillige, i at inkludere denne målgruppe i den frivillige indsats og dermed få flere frivillige

ressourcer i organisationen.

Resultaterne af undersøgelsen viser også, at ikke-frivillige borgere uden for arbejdsfælles-

skabet angiver sygdom eller handicap som årsag til ikke at være frivillig, hvilket er tilfældet

for få af de øvrige ikke-frivillige. Det er således helbredsmæssige forhold eller handicap,

der opleves som den primære barriere for at deltage i en frivillig indsats for borgere uden

for arbejdsfællesskabet. Dette kalder på, at der må tages højde for den enkeltes helbreds-

mæssige begrænsninger for at inkludere flere borgere uden for arbejdsfællesskabet i den

frivillige indsats, hvilket særligt er relevant hos organisationer, der ikke har erfaring med at

imødekomme dette behov, som organisationer på fx socialområdet har.

En mulig tilgang kan være partnerskaber mellem de organisationer, der er i kontakt med

målgruppen af borgere uden for arbejdsfællesskabet, som gerne vil være frivillige, og de

foreninger, som gerne vil inkludere denne gruppe af borgere i den frivillige indsats. For at

engagere flere frivillige uden for arbejdsfællesskabet på andre områder end det sociale er

det anbefalelsesværdigt for foreninger og organisationer at etablere et samarbejde med

sociale organisationer og dermed rekruttere flere frivillige. Som pointeret ovenfor, finder de

sociale organisationer hyppigt nye frivillige gennem deres brugergruppe og derfor er et

partnerskab med sociale organisationer også en potentiel rekrutteringskanal.

Partnerskaber med sociale organisationer kan samtidig være en mulighed for at dele læring

om, hvordan foreninger og organisationer på andre områder tager højde for de helbreds-

mæssige begrænsninger, borgerne uden for arbejdsfællesskabet oplever. Fx har organisati-

oner inden for socialområdet erfaringer med, hvordan man skaber en god modtagelse af

nye frivillige, som har behov for særlige hensyn, og hvordan man sikrer, at den enkeltes

begrænsninger kan rummes i den frivillige indsats. Opsamlende kan det derfor anbefales,

at der etableres flere partnerskaber mellem frivillige organisationer på socialområdet og

foreninger og organisationer på andre områder.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Anbefaling

Partnerskaber mellem frivillige organisationer og kommuner kan understøtte in-

klusion af flere frivillige uden for arbejdsfællesskabet i den frivillige indsats

Undersøgelsen viser, at en af de mest centrale drivkræfter i forhold til at starte som frivilli-

ge er at blive opfordret eller valgt og at borgere uden for arbejdsfællesskabet i mindre grad

angiver dette som årsagen til at være startet som frivillig. I den kvalitative del af undersø-

gelsen ser vi også, at borgere uden for arbejdsfællesskabet oplever, at det er vigtigt at

blive inviteret til den frivillige indsats, når man oplever at have overskuddet til det. Samti-

dig har flere af de frivillige organisationer på det sociale område gode erfaringer med, at

offentlige aktører henviser borgere uden for arbejdsfællesskabet til den frivillige organisati-

on, og fx socialpsykiatrien, jobcentre og hospitaler kan være en kilde til rekruttering, fordi

de regelmæssigt er i kontakt med borgere uden for arbejdsfællesskabet. Derved har disse

aktører en oplagt mulighed for at opfordre borgere, som kunne have lyst til at indgå i en

frivillig indsats, ligesom de kan vurdere, hvorvidt bestemte indsatser er særligt relevante

for den enkelte borger. På den måde kan de kommunale medarbejdere også opspore bor-

gere, der har erfaringskompetencer inden for et bestemt felt.

Den kvalitative undersøgelse blandt organisationerne viser, at kommunale medarbejdere

kan være en drivkraft i at engagere frivillige uden for arbejdsfællesskabet. Hvor et samar-

bejde på den ene side kan bidrage med nye frivilligressourcer til organisationerne, kan det

på det anden side også være en mulighed for kommunerne for at styrke indsatsen overfor

deres borgere, som får mulighed for at indgå i og bidrage til givende fællesskaber.

Samtidig er det en erfaring fra de frivillige organisationers side, at det kræver forvent-

ningsafstemning og i visse tilfælde konkrete samarbejdsaftaler, for at partnerskabet mel-

lem kommune og frivillige organisationer kan fungere bedst muligt for borgerne såvel som

organisationerne. Den kvalitative del af undersøgelsen viser, at det er vigtigt at afstemme

med fx kommunale sagsbehandlere, i hvilken grad borgere kan indgå i den frivillige indsats

trods deres vanskeligheder. Samtidig er det centralt, at deltagelse i den frivillige indsats og

det fællesskab, der hører til, er et supplement til den behandling eller sociale støtte, som

den enkelte borger måtte have behov for, og ikke sættes i stedet for. Det kan derfor være

understøttende for partnerskabet med fælles nedskrevne kriterier og eventuelt samar-

bejdsaftaler, som understøtter samarbejdet mellem kommune og frivillige organisationer

om at inkludere flere borgere uden for arbejdsfællesskabet i den frivillige indsats på en

måde, som er gavnlig særligt for borgerne, men også for organisationerne og kommunerne.

Samlet er der et uudnyttet potentiale i at indgå samarbejde mellem kommuner og frivillige

organisationer om at engagere flere borgere uden for arbejdsfællesskabet i den frivillige

indsats. Organisationerne kan opspore flere frivillige og kommunerne kan styrke indsatsen

for borgerne.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren

Anbefaling

Organisationer og foreninger kan understøtte nye organisationsformer, som ikke i

sig selv kræver en frivillig indsats, men som støtter borgernes konkrete engage-

ment og lyst til at starte projekter op

Befolkningsundersøgelsen viser, at borgere uden for arbejdsfællesskabet i højere grad

indgår i en uorganiseret frivillig indsats end øvrige frivillige og at frivillige uden for arbejds-

fællesskabet i mindre grad end øvrige frivillige er medlemmer af den organisation, som de

er frivillige i. Samtidig viser den kvalitative del af undersøgelsen, at nyere organiserings-

former omkring den frivillige indsats som fx INSP! i Roskilde og Sager, der Samler i Aarhus

og Foreningen Outsideren er repræsentanter for/kan være velegnede til at rumme menne-

sker med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder.

I denne type organisering er konceptet, at frivillige ikke skal løse faste arbejdsopgaver. I

stedet er organisationen en base for forskelligartede projekter og er til for at understøtte de

mennesker i civilsamfundet, der har gode idéer og initiativer, som de gerne vil føre ud i

livet. Organisationen skaber rammen for det frivillige engagement, men det er op til bor-

gerne, hvordan de ønsker at engagere sig. Derved adskiller organisationerne sig væsentligt

fra traditionelle medlemsforeninger, hvor de frivillige løser definerede opgaver for organisa-

tionen.

Over for gruppen af borgere uden for arbejdsfællesskabet med psykiske eller fysiske van-

skeligheder, er der flere styrker ved en anderledes organiseringsform. Fra organisationer-

nes side er der en større rummelighed, fordi de ikke er afhængige af, at de frivillige vareta-

ger konkrete opgaver. Derfor er der plads og fleksibilitet til, at den enkelte frivillige kan

have udsving i sit engagement, hvis han eller hun oplever psykiske eller andre helbreds-

mæssige problemer. I den sammenhæng er der også en oplevet rummelighed for de frivilli-

ge uden for arbejdsfællesskabet, som kan bidrage med det, de kan og vil

–

og på de tids-

punkter, som passer dem bedst givet den situation de står i. Yderligere anser organisatio-

nerne det som en væsentlig drivkraft for det frivillige engagement, at borgerens egne idéer

sættes i centrum, hvilket er med til at fremskynde den frivilliges motivation og lyst til at

engagere sig samt kreativitet og ejerskab i processen og udførelsen af den frivillige indsats.

Der kan således være flere fordele ved at tilbyde anderledes organiseringsformer og samlet

peger resultaterne af undersøgelsen mod en mulighed for at inkludere flere borgere uden

for arbejdsfællesskabet i den frivillige indsats gennem denne type organiseringsform eller

lignende organiseringsformer, som rummer nogle af de samme kernekomponenter i må-

den, hvorpå den frivillige indsats udføres og organiseres.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Orientering om offentliggørelse af Frivillighedsundersøgelsen 2017, fra børne- og socialministeren