SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i beskyttet beskæftigelse, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 37
Offentligt

Velfærdspolitisk Analyse

Borgere i beskyttet

beskæftigelse

Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på

det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne kan være at forebygge og af-

hjælpe sociale problemer. I situationer, hvor det ikke er muligt, tager indsatsen sigte på at

mindske konsekvenserne af de sociale problemer eller af funktionsnedsættelsen for borgeren

samt at tilgodese borgerens behov og på den måde øge livskvaliteten.

Godt 9.000 borgere får en indsats i form af beskyttet beskæftigelse. Ordningen er et tilbud til

socialt udsatte og mennesker med et handicap under folkepensionsalderen, der ikke kan op-

nå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter anden

lovgivning.

Tilbuddet er kendetegnet ved, at indsatsen er bygget op omkring et jobindhold. Beskyttet be-

skæftigelse består i udførelsen af opgaver, der indgår som led i en produktion af varer eller

tjenesteydelser. Der kan eksempelvis være tale om enkle og afgrænsede arbejdsopgaver så-

som montage- og pakkearbejde, varetagelsen af servicefunktioner i forbindelse med kantine-

eller cafédrift eller opgaver af kontormæssig karakter.

Næsten alle er på førtidspension, og mange har indikationer på et medfødt handicap med be-

tydelig sværhedsgrad. Beskæftigelsespotentialet er større blandt mennesker med handicap,

der modtager midlertidige ydelser og andre sociale indsatser, fx socialpædagogisk støtte.

Tidligere undersøgelser har vist, at borgerne er meget tilfredse med tilbuddet. Der er imidler-

tid meget lidt viden om, hvilke effekter beskyttet beskæftigelse har, herunder om det lykkes at

gøre borgerne mere selvhjulpne, og om indsatsen har større eller mindre effekt end andre ty-

per af tilbud.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 7

∙

Oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i beskyttet beskæftigelse, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Hvad er beskyttet beskæftigelse?

Beskyttet beskæftigelse er et tilbud til socialt udsatte og mennesker med et handicap under

folkepensionsalderen, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og

som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Tilbuddet kan være oprettet i private eller offentlige virksomheder. Arbejdet kan foregå på helt

almindelige arbejdspladser, på et beskyttet værksted i tilknytning til en almindelig arbejds-

plads eller på en arbejdsplads, der alene består af et eller flere beskyttede værksteder.

Beskyttet beskæftigelse er en af mange indsatser på det specialiserede socialområde. Ind-

satserne har til formål at forebygge og afhjælpe sociale problemer og tilgodese behov som

følge af sociale problemer eller et handicap. Indsatserne kan gøre borgerne mere selvhjulp-

ne, styrke det sociale netværk og i de tilfælde, hvor det er realistisk, understøtte, at den en-

kelte bliver i stand til at forsørge sig selv. Beskæftigelsespotentialet vil typisk blive understøt-

tet af både den sociale indsats og den aktive arbejdsmarkedspolitik.

I modsætning til de andre tilbud på socialområdet er beskyttet beskæftigelse primært bygget

op omkring et jobindhold. Indholdet sigter ikke nødvendigvis på, at den enkelte skal kunne

opnå en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskyttet beskæftigelse kan imidlertid un-

derstøtte livskvaliteten ved blandt andet at gøre borgerne mere selvhjulpen og styrke det so-

ciale netværk.

Der er godt 9.000 personer, som gør brug af beskyttet beskæftigelse i 2014, jf. figur 1.

Figur 1

Modtagere af ydelser i 2014

Anm.: ’Øvrige indsatser’ omfatter ydelser registreret i De Kommunale Serviceindikatorer, herunder social-

pædagogisk støtte, botilbud, ledsagerordning, borgerstyret personlig assistance mv. Baseret på De

Kommunale Serviceindikatorer, hvor der indgår data fra 32 kommuner. Der er opregnet til lands-

plan på baggrund af indbyggetal og afrundet til nærmeste 100.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 7

∙

Oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i beskyttet beskæftigelse, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud er begge dagtilbud. Aktivitets- og

samværstilbud gives til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder el-

ler af livsvilkårene. I modsætning til beskyttet beskæftigelse er aktiviteterne ikke nødvendigvis

bygget op omkring et jobindhold.

Hvem er i beskyttet beskæftigelse?

Tilbuddet om beskyttet beskæftigelse retter sig mod mennesker, som har et handicap eller er

socialt udsatte.

Hovedparten har et handicap, det vil sige en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse. Fysi-

ske handicap omfatter blandt andet mobilitetshandicap, der påvirker evnen til at bevæge sig,

fx muskelsvind og rygmarvsskader, der kan medfører lammelser. Fysiske handicap omfatter

også forskellige former for syns- og hørenedsættelser.

Medfødte og erhvervede hjerneskader og udviklingshæmning er eksempler på kognitive funk-

tionsnedsættelser. Mennesker med udviklingshæmning udvikler sig ikke så meget eller så

hurtigt som andre, hvilket medfører, at kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og

færdigheder sjældent svarer til det, der ses hos jævnalderen. Cerebral parese (spastisk lam-

melse) er et eksempel på en medfødt hjerneskade, der kan give sig udtryk i både kognitive

og fysiske begrænsninger. Erhvervede hjerneskader kan opstå på grund af en ulykke eller

sygdom.

Cirka 7.300 borgere med et kognitivt handicap modtager et tilbud om beskyttet beskæftigel-

se, mens cirka 1.500 borgere har henholdsvis et fysisk handicap eller er socialt udsatte, jf. fi-

gur 2.

Figur 2

Personer i beskyttet beskæftigelse, 2014

Anm.: Opgørelsen er baseret på oplysninger for 32 kommuner, der er opregnet til landsplan. Den samme

borger kan indgå i flere målgrupper.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 7

∙

Oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i beskyttet beskæftigelse, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Næsten alle, som er i beskyttet beskæftigelse, modtager førtidspension, hvilket skal ses i ly-

set af, at ordningen er målrettet personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på

normale vilkår. For 98 pct. gælder det, at førtidspension har været det dominerende forsør-

gelsesgrundlag i 2014, jf. figur 3.

Figur 3

Forsørgelsesgrundlag blandt personer i beskyttet beskæftigelse, 2014

Anm.: 18-64-årige, der var i beskyttet beskæftigelse i 2014.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

For cirka 70 pct. af borgerne i beskyttet beskæftigelse er der indikationer på en medfødt funk-

tionsnedsættelse med betydelig sværhedsgrad, jf. figur 4.

Figur 4

Medfødt funktionsnedsættelse

Figur 5

Botilbud

Anm.: Se Socialpolitisk Redegørelse 2016 for en dokumentation af indikatoren.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 7

∙

Oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i beskyttet beskæftigelse, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Knap halvdelen har ophold på et botilbud, jf. figur 5. Det er et andet tegn på, at modtagerne

har en funktionsnedsættelse med betydelig sværhedsgrad. Personer, der bor på et botilbud,

vil i mange tilfælde have brug for intensiv støtte.

Personer i beskyttet beskæftigelse gør i meget beskedent omfang brug af andre beskæftigel-

sesrettede indsatser. Der er en lille gruppe, som inden for en kortere årrække har været i et

løntilskudsjob for førtidspensionister, mens så godt som ingen er i ressourceforløb og fleks-

job, jf. tabel 1. Det skal ses i sammenhæng med, at ordningen er målrettet personer, der ikke

kan gøre brug af beskæftigelsestilbud efter anden lovgivning.

Tabel 1

Indsatser i beskæftigelsessystemet for personer i beskyttet beskæftigelse

Løntilskud for førtidspensionister

Ressourceforløb og fleksjob

3�½ pct.

0 pct.

Anm.: Tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan i nogle tilfælde oprettes som beskyttet beskæf-

tigelse. Der er alene set på personer, der var i beskyttet beskæftigelse efter serviceloven og ikke efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Langt hovedparten af borgerne i beskyttet beskæftigelse har ingen uddannelse ud over

grundskole. Men der er en mindre gruppe, som har en kompetencegivende ungdomsuddan-

nelse eller videregående uddannelse, jf. figur 6. Her kan der være tale om personer med et

erhvervet handicap eller et socialt problem.

Figur 6

Højeste fuldførte uddannelse, blandt personer i beskyttet beskæftigelse, 2014

Anm.: STU er Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Uddannelsen er treårig og målrettet unge med et

handicap eller særlige behov, som ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 7

∙

Oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i beskyttet beskæftigelse, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Blandt unge i beskyttet beskæftigelse har cirka 60 pct. en særligt tilrettelagt ungdomsuddan-

nelse, der er en uddannelse målrettet unge med et handicap eller særlige behov. Uddannel-

sen blev indført i 2007. Desuden har stort set ingen af de unge afsluttet en kompetencegi-

vende uddannelse, hvilket afspejler at langt de fleste har haft en funktionsnedsættelse som

har gjort det vanskeligt at afslutte en ordinær uddannelse.

Personer i beskyttet beskæftigelse aflønnes. Der er dog tale om en beskeden løn, der i gen-

nemsnit kun er cirka 13.000 kr. om året, jf. tabel 2.

Tabel 2

Lønindkomst blandt personer i beskyttet beskæftigelse, 2014

Årlig lønindkomst for personer med en registreret lønindkomst

Relativ lav lønindkomst (25 pct. fraktil)

Gennemsnitlig lønindkomst

Relativ høj lønindkomst (75 pct. fraktil)

4.600 kr.

13.100 kr.

15.500 kr.

Anm.: Omkring 3 ud af 4 i beskyttet beskæftigelse havde en registreret lønindkomst.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

En undersøgelse har vist, at 98 pct. af borgerne i beskyttet beskæftigelse er glade for at være

på tilbuddet. Der er også stor tilfredshed med kolleger og arbejdsopgaver, jf.

Beskyttet be-

skæftigelse – En kortlægning (SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd).

Kommunernes anvendelse af ordningen

I analysen indgår 32 kommuners anvendelse af beskyttet beskæftigelse. I de fleste af kom-

munerne er det 2 til 4 promille af befolkningen, som er i beskyttet beskæftigelse, jf. figur 8.

Når nogle kommuner bruger ordningen mere end andre, kan det blandt andet skyldes, at

målgruppen for ordningen ikke er lige stor i de forskellige kommuner. Det kan også spille en

rolle, at der er en vis variation i, hvordan kommunerne bruger de forskellige tilbud i servicelo-

ven.

Aktivitets- og samværstilbud er tilbud til personer, der på mange måder minder om personer i

målgruppen for beskyttet beskæftigelse. Tilbuddet retter sig mod opretholdelse eller forbed-

ring af livsvilkår eller personlige færdigheder for personer med betydelig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 7

∙

Oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i beskyttet beskæftigelse, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 8

Personer i beskyttet beskæftigelse i 32 kommuner, 2014

Anm.: 18-64-årige. Udgangspunktet er handlekommunen, som har pligten til at yde hjælp efter serviceloven.

Opgørelsen er forbundet med usikkerhed blandt andet på grund af forskelle i registreringspraksis.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Der er cirka 17.700 personer, som modtager aktivitets- og samværstilbud. Modtagerne af be-

skyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud har stort set de samme karakteristika,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Personer i beskyttet beskæftigelse og modtagere af aktivitets- og samværstilbud, 2014

Beskyttet

beskæftigelse

Antal personer

9.100

Aktivitets- og

samværstilbud

17.700

------------------- Pct. -------------------

Personer med handicap

Sindslidende/socialt udsatte

Modtager førtidspension

Øvrige

Bor på et botilbud

Øvrige

Grundskole, højest fuldførte uddannelse

Øvrige

Enhedsudgift pr. år (1000 kr.)

120

139

Anm.: 18-64-årige. Den samme person kan indgå i både ’Personer med handicap’ og i ’Sindslidelse/socialt

problem’. Enhedsudgift i 2016-PL. Opgørelse på baggrund af data fra 32 kommuner, der er opreg-

net til landsplan.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata og Socialpolitisk Redegørelse 2016.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 7

∙

Oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i beskyttet beskæftigelse, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Der er også visse forskelle. Aktivitets- og samværstilbud bruges oftere til socialt udsatte og

lidt færre er på førtidspension.

Når man ser på den kommunale anvendelse af beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og

samværstilbud under et, er der visse forskelle, jf. figur 9. Det kan som nævnt både afspejle,

at der er forskellige befolkningsgrundlag, men det kan også spille en rolle, at kommunerne

anvender tilbuddene forskelligt, fx kan nogle kommuner lægge lidt større vægt på den ene

ordning frem for den anden.

Figur 9

Personer i beskyttet beskæftigelse og modtagere af aktivitets- og samværstilbud i 32 kommuner,

2014

Anm.: 18-64-årige. Se figuranmærkning til figur 8. Personer, der er registreret med begge indsatser, indgår i

beskyttet beskæftigelse i figuren. Nogle af de kommunale forskelle kan skyldes forskelle i registre-

ringspraksis.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 7

∙

Oktober 2016