SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 361
Offentligt

Velfærdspolitisk Analyse

Udviklingen i den sociale

stofmisbrugsbehandling

Formålet med den sociale stofmisbrugsbehandling er, at borgeren enten opnår stoffrihed, en

reduktion eller en stabilisering af stofmisbruget med henblik på at afhjælpe og begrænse de

sociale, fysiske og psykiske problemer, som følger af et stofmisbrug. Stofmisbrugsbehandling

baserer sig på frivillighed og borgerens motivation for behandling. Det er derfor afgørende for

resultaterne af behandlingen, at behandlingsforløbene planlægges i samarbejde med borge-

ren og ud fra en konkret individuel vurdering af borgerens behov.

Unge under 25 år udgør en stadig stigende andel af personer i stofmisbrugsbehandling, og

der er ofte tale om et misbrug af cannabis og/eller centralstimulerende stoffer som fx kokain.

Mange unge har behov for at kunne fortsætte deres uddannelse eller fastholde deres tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet samtidig med, at de får hjælp til at håndtere deres stofmisbrug.

De senere år er antallet af personer i døgnbehandling faldet. Det kan blandt andet hænge

sammen med, at unge med et misbrug af cannabis (hash mv.) fylder mere i den samlede

gruppe af personer i behandling. Men der vil fortsat være personer, som har brug for døgn-

behandling, hvor de kommer væk fra deres vante miljø og kan koncentrere sig fuldt og helt

om deres behandling. Det gælder både blandt unge og ældre i behandling for stofmisbrug.

Der er tegn på, at resultaterne af stofmisbrugsbehandlingen er blevet bedre de senere år.

Flere afslutter deres behandling som stoffrie eller med reduceret eller stabiliseret stofmisbrug.

Blandt de behandlingsforløb, der blev afsluttet i 2015, afsluttede 46 pct. som stoffrie eller med

reduceret eller stabiliseret stofmisbrug. Det er en stigning på 6 procentpoint i forhold til 2013,

hvor andelen var 40 pct.

Personer, der har været i døgnbehandling, afslutter oftere end personer i dag- eller ambulant

behandling deres behandling som stoffrie eller med reduceret eller stabiliseret misbrug. Per-

soner i ambulant behandling og dagbehandling ser imidlertid ud til i højere grad at fastholde

de positive resultater af behandlingen.

Når personer i døgnbehandling kan have sværere ved at fastholde de positive resultater af

behandlingen kan det blandt andet skyldes, at døgnbehandlingen ofte foregår langt væk fra

borgerens sædvanlige miljø. Resultaterne skal dog også ses i lyset af, at borgere i døgnbe-

handling som helhed er væsentligt mere belastede end borgere i ambulant behandling og

dagbehandling.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Personer i social stofmisbrugsbehandling

Stofmisbrug er et uautoriseret forbrug af rusmidler, der medfører sociale, fysiske eller psyki-

ske problemer for brugeren. Ofte vil psykologiske, økonomiske og sociale faktorer have be-

tydning for, at en person udvikler et behandlingskrævende stofmisbrug, samtidig med at

mange af de samme faktorer kan være en konsekvens af misbruget.

Kommunerne er ifølge serviceloven forpligtiget til at tilbyde social stofmisbrugsbehandling til

borgere med et behandlingskrævende stofmisbrug. Den sociale stofmisbrugsbehandling ret-

ter sig mod ophør, reduktion eller stabilisering af stofmisbruget med henblik på at afhjælpe og

begrænse de sociale, fysiske og psykiske problemer, som følger af misbruget.

Regeringen har et mål om, at flere skal afslutte deres behandlingsforløb som stoffrie, eller

med reduceret eller stabiliseret stofmisbrug. Målet skal bane vejen for, at vi i højere grad gør

det, der virker for den enkelte. Det er afgørende, at de indsatser, der er virksomme og har en

dokumenteret effekt, bliver udbredt, så flere får en indsats, der gør en forskel.

Det er kommunerne, som visiterer borgeren til social stofmisbrugsbehandling, men behand-

lingen kan leveres af både private, kommunale og regionale leverandører. Behandlingstypen

og intensiteten af behandlingen varierer fra behandlingsforløb til behandlingsforløb, og af-

hænger i høj grad af den enkeltes behov og ønsker.

Denne analyse fokuserer på udviklingen i sammensætningen af personer i social stofmis-

brugsbehandling, udvikling i former for behandling og resultaterne af behandlingen. Analysen

er baseret på oplysninger om personer, som efter serviceloven er visiteret til social stofmis-

brugsbehandling af kommunen, jf. bilag 1.

Fra 2015 er kommunerne også forpligtiget til at tilbyde anonym stofmisbrugsbehandling til

personer med et behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale pro-

blemer, hvortil der kan ydes hjælp til voksne efter serviceloven. Personer i anonym behand-

ling indgår ikke i analysen, da der ikke findes centralt tilgængelige registeroplysninger om

personer i anonym behandling. Analysen omfatter heller ikke personer, som modtager stof-

misbrugsbehandling ved Kriminalforsorgen.

Det er personer i alle aldersgrupper, som påbegynder et behandlingsforløb for stofmisbrug,

men en meget stor gruppe er unge.

I 2015 begyndte omkring 5.100 personer i et behandlingsforløb for stofmisbrug. Heraf var

omkring 2.100 mellem 18 og 24 år, svarende til 41 pct., jf. figur 1.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 1

Alder på personer, der påbegyndte et behandlingsforløb for stofmisbrug i 2015

Anm.: 18 år og derover ultimo året. Nogle personer har påbegyndt mere end ét behandlingsforløb i løbet af

året. I alt omfatter også nogle få personer over 64 år. Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på an-

dre udtrækskriterier og bearbejdninger af data end på de udtrækskriterier og databehandlinger som

Sundhedsstyrelsen foretager, hvorfor resultaterne i de to opgørelser ikke er fuldstændig ens. Se bilag

1 om opgørelse af personer i social stofmisbrugsbehandling.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Antallet af personer, der er registreret med et påbegyndt stofmisbrugsbehandlingsforløb, er

faldet de seneste år.

Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det samlede antal personer, der påbegyn-

der stofmisbrugsbehandling, er faldet de seneste år. Faldet kan blandt andet skyldes, at en

række kommuner af forskellige årssager ikke har indberettet data eller har indberettet ukom-

plette data i 2015, jf. også bilag 1 om opgørelse af personer i social stofmisbrugsbehandling.

Antallet af personer, der er registreret som påbegyndt i stofmisbrugsbehandling, steg fra

2008 til 2012. Fra 2012 til 2015 er der imidlertid sket et fald, jf. figur 2.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 2

Personer, der påbegyndte et behandlingsforløb

for stofmisbrug, 2008-2015

Figur 3

Udvikling blandt personer, der påbegyndte et

behandlingsforløb for stofmisbrug, 2008-2015

Anm.: Se anmærkningen til figur 1.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Ser man på kommunernes samlede udgifter til stofmisbrugsbehandling, har der i samme pe-

riode, som der har været i fald i antallet af personer, der er registreret som påbegyndt i stof-

misbrugsbehandling, været en været en svag stigning i udgifterne til stofmisbrugsbehandling

(se i øvrigt boks 1, side 10).

Selvom det samlede antal er faldet fra 2008 til 2015, er der registret flere unge (18-24-årige) i

stofmisbrugsbehandling, jf. figur 3.

De sociale, fysiske og psykiske problemer, som følger af et stofmisbrug, er i høj grad forbun-

det med de stoffer, der misbruges. Når et stofmisbrugsbehandlingsforløb iværksættes, angi-

ver borgeren det stof, som hovedsageligt skaber problemer for borgeren (hovedstoffet).

Cannabis er langt det hyppigste hovedstof. Blandt de personer, som påbegyndte stofmis-

brugsbehandling i 2015, havde omkring halvdelen cannabis (hash mv.) som hovedstof. I stør-

relsesordenen 10-15 pct. havde enten kokain og amfetamin mv. eller heroin og illegal meta-

don mv. som hovedstof, jf. figur 4.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 4

Hovedstof blandt personer, der påbegyndte et behandlingsforløb for stofmisbrug i 2015

Anm.: En person kan modtage flere behandlingsforløb. Opgørelsen omfatter hovedstof ved alle påbegynd-

te behandlingsforløb i 2015. En af almindeligste former for cannabis er hash. Kokain, amfetamin

mv. omfatter centralstimulerende stoffer, herunder amfetamin, kokain og ecstacy. Heroin, illegal me-

tadon mv. omfatter såkaldte opioider, herunder heroin, illegal metadon og buprenorphin. Kan ikke

angive hovedstof mv. omfatter dels personer, der ikke kan angive hovedstof ved behandlingsstart,

dels personer med mindre udbredte stoffer som hovedstof (benzodiazepiner, hallucinogener, opløs-

ningsmidler mv.). Uoplyst omfatter personer, hvor der ikke findes oplysninger om hovedstof. Sund-

hedsstyrelsen opgørelser af hovedstof omfatter ikke personer med uoplyst hovedstof, eller personer

der ikke kan angive et hovedstof. Se i øvrigt anmærkningen til figur 1.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

For i størrelsesordenen 15-20 pct. af de personer, der påbegyndte et behandlingsforløb i

2015, var det ikke muligt at angive et hovedstof. Det kan blandt andet skyldes, at der er tale

om et misbrug af flere forskelige stoffer samtidig, hvor der ikke kan peges på et dominerende

stof. Det kan også være borgere, som overgår fra et behandlingstilbud til et andet, herunder

personer, som er blevet stoffri i løbet af behandlingen eller borgere som modtager substituti-

onsbehandling med legale stoffer (der registreres kun hovedstof ved forbrug af illegale rus-

midler).

Det er særligt unge, der har problemer med cannabis. Jo ældre personerne i stofmisbrugs-

behandling er, desto flere har heroin, illegal metadon mv. som hovedstof eller kan ikke angive

et hovedstof.

Blandt 18-24-årige har op mod 70 pct. cannabis som hovedstof, jf. figur 5.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 5

Hovedstof blandt personer, der påbegyndte et behandlingsforløb for stofmisbrug i 2015

Anm.: Se anmærkningen til figur 4.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Blandt 40-49-årige og 50-64-årige er det i størrelsesordenen 50-60 pct., der enten har heroin,

illegal metadon mv. som hovedstof eller ikke kan angive et hovedstof.

Unge udgør en stadig stigende andel af de personer, som starter i stofmisbrugsbehandling,

og der er ofte tale om et misbrug af cannabis og/eller centralstimulerende stoffer som fx ko-

kain. Andelen af borgere, der starter i stofmisbrugsbehandling, med et misbrug af heroin, ille-

gal metadon mv., er derimod faldende.

Det er vigtigt at være opmærksom på udviklingen i sammensætningen af gruppen af perso-

ner i misbrugsbehandling, idet de ofte har forskellige behov for behandling og støtte alt efter

alder, hovedstof og de konsekvenser misbruget har for den enkelte.

Andelen af personer, der angiver cannabis som hovedstof, er steget fra knap 30 pct. i 2008 til

omkring 50 pct. i 2015. I samme periode er andelen, der angiver kokain og amfetamin mv.

som hovedstof nogenlunde uændret, jf. figur 6.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 6

Udvikling i hovedstof blandt personer, der påbegyndte et behandlingsforløb for stofmisbrug, 2008-

2015

Anm.: Se anmærkningen til figur 4.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Andelen af personer med heroin og illegal metadon mv. som hovedstof er faldet fra omkring

25 pct. i 2008 til lidt over 10 pct. i 2015.

Den sociale stofmisbrugehandling er tæt forbundet med

den lægelige stofmisbrugsbehand-

ling

efter sundhedsloven, idet nogle modtager substitutionsbehandling i forbindelse med den

sociale stofmisbrugsbehandling. Substitutionsbehandling sigter på ophør af et misbrug af ille-

gale stoffer eller på en reduktion eller stabilisering af stofmisbruget. Det er hovedsageligt per-

soner med et misbrug af heroin og illegal metadon mv., der modtager substitutionsbehand-

ling. Personer, der modtager substitutionsbehandling og anden medicinsk behandling mod-

tager som udgangspunkt også socialbehandling i form af fx undervisning, forskellige former

for samtaleforløb, samt praktisk støtte, når det er relevant.

Udviklingen i hovedstoffet blandt personer, der starter i stofmisbrugsbehandling, afspejler sig

i den type af behandling, som borgeren modtager. Faldet i antallet personer med heroin og il-

legal metadon mv. som hovedstof har medført et fald i antallet af personer, der modtager

substitutionsbehandling.

Andelen af personer, der modtager substitutionsbehandling, er faldet fra omkring 30 pct. i

2008 til omkring 10 pct. i 2015, jf. figur 7.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 7

Behandlingstype blandt personer, der påbegyndte et behandlingsforløb for stofmisbrug i 2015

Anm.: 18-årige og derover som påbegyndte et eller flere behandlingsforløb for stofmisbrug i 2015. En per-

son kan i løbet af et behandlingsforløb have modtaget flere forskellige typer af behandlinger. Anden

medicinsk behandling omfatter bl.a. abstinensbehandling for benzodiacepiner. Det bemærkes, at

personer, der kun kommer i substitutionsbehandling kan være underrapporteret, idet de institutio-

ner, der kun tilbyder lægelig stofmisbrugsbehandling, ikke kan indberette til Stofmisbrugsdatabasen,

da de ikke er godkendt på Tilbudsportalen.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Intensiteten af stofmisbrugsbehandlingen afhænger i høj grad af borgerens behov og målet

med behandlingen. Der skelnes typisk mellem ambulant behandling, dagbehandling og

døgnbehandling.

Ambulant behandling kan karakteriseres som et lav-intensitetstilbud, hvor borgeren modtager

behandling 2-8 gange om måneden afhængig af den enkeltes situation og behov. Dagbe-

handling er et mere struktureret behandlingsforløb, som tilbydes borgere mere end otte gan-

ge om måneden, typisk 5-8 timer om dagen 3-5 dage om ugen. Ydelsen afpasses efter den

enkelte borgers behov og kan omfatte en kombination af aktiviteter, individuelle samtaler og

gruppesamtaler, undervisning, aktivering og sociale støttetilbud. Døgnbehandling er det mest

omfattende behandlingstilbud, og retter sig generelt mod de mest belastede borgere med

stofmisbrug.

Fælles for gruppen af personer i stofmisbrugsbehandling er, at stofmisbruget har medført en

række problemer. Problemerne vil ofte være mere udtalte blandt personer med et opioid-

misbrug, dvs. et misbrug af såkaldte opioider som fx heroin eller illegal metadon. Denne

gruppe modtager derfor oftere døgnbehandling end personer med fx cannabis- eller kokain-

misbrug. I forhold til det samlede antal personer i behandling, er der en klar overrepræsenta-

tion af personer med opioid-misbrug i døgnbehandling.

Men der er også personer med cannabis- og kokainmisbrug i døgnbehandling. Det skyldes,

at der også blandt den unge gruppe med cannabis- og kokainmisbrug er personer med svæ-

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

re problemer. Behandlingsbehovet kan derfor godt være det samme for to personer med hver

sit hovedstof og to vidt forskellige livssituationer.

Samlet set modtager de fleste ambulant behandling. De seneste år er der sket en udvikling i

retning af, at flere modtager dagbehandling, mens antallet af personer i døgnbehandling er

faldet.

Når antallet af personer i døgnbehandling er faldet, kan det blandt andet skyldes, at en større

del af gruppen i behandling er unge med cannabismisbrug. Men der vil fortsat være personer,

som har brug for døgnbehandling, hvor de kommer væk fra deres vante miljø, og hvor de kan

koncentrere sig fuldt og helt om deres behandling. Det gælder både blandt unge og ældre i

behandling for stofmisbrug.

Andelen af personer, der modtager dagbehandling, er fordoblet fra 4 pct. i 2008 til 8 pct. i

2015, mens andelen af personer i døgnbehandling er godt og vel halveret fra omkring 9 pct. i

2008 til ca. 4 pct. i 2015, jf. figur 8.

Figur 8

Behandlingsintensitet blandt personer, der påbegyndte et behandlingsforløb for stofmisbrug, 2008-

2015

Anm.: 18-årige og derover, som påbegyndte et eller flere behandlingsforløb for stofmisbrug i 2015. En per-

son kan i løbet af et behandlingsforløb have modtaget flere forskellige intensitetsniveauer. Se boks 1

på side 10 for opgørelse af unikke personer i døgnbehandling.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

I hele perioden fra 2008 til 2015 har i størrelsesordenen 85-90 pct. af de personer, som star-

tede i stofmisbrugsbehandling, modtaget ambulant behandling.

Ændringen i fordelingen af tilbud, som borgerne tilbydes, afspejler sig også i fordelingen af de

offentlige udgifter til stofmisbrugsbehandlingen. De samlede offentlige udgifter til stofmis-

brugsbehandling har været nogenlunde stabile fra 2009 til 2016, men i samme periode er

udgifterne til døgnbehandling faldet, jf. boks. 1.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Boks 1

Offentlige udgifter til stofmisbrugsbehandling

De samlede offentlige udgifter til stofmisbrugsbehandling er faldet fra ca. 1 mia. kr. kr. i 2009 til omkring 960

mio. kr. i 2016. I samme periode er udgifterne til døgnbehandling faldet fra 285 mio. kr. i 2009 til omkring

140 mio. kr. i 2016, jf. tabel a.

Tabel a

Udgifter til stofmisbrugsbehandling, 2009-2016

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

---------------------Mio. kr. ---------------------

Ambulant og

dagbehandling

Døgnbehandling

I alt

692

285

1.004

727

242

983

725

188

913

755

169

924

728

180

907

752

174

926

777

164

942

822

139

961

Anm.: 2017-PL. Det bemærkes, at udgifter til stofmisbrugsbehandling for personer under 18 år i 2009 og

2010 er konteret for sig selv og indgår ikke i opgørelsen. Fra og med 2013 kontores ”ledelse og ad-

ministration” særskilt i den kommunale kontoplan. Ændringer fra 2012

til 2013 kan derfor skyldes

konteringsmæssige forhold. Se i øvrigt bilag 1 for opgørelse af de samlede offentlige udgifter til

stofmisbrugsbehandling.

Kilde.: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Faldet i udgifter til døgnbehandling svarer i høj grad til det fald, der har været i det antal personer, som i lø-

bet af de enkelte år har været i døgnbehandling. I 2008 var der omkring 1.300 personer, som i løbet af året

havde været i døgnbehandling. I 2015 var antallet lidt under 600 personer, jf. tabel b.

Tabel b

Personer i døgnbehandling, 2008-2015

2008

Personer i

døgnbehandling

1.281

2009

1.164

2010

944

2011

753

2012

675

2013

664

2014

642

2015

572

Anm.: Resultaterne er udarbejdet af Center for Rusmiddelforskning. En personer kan have modtaget flere

døgnbehandlingsforløb.

Kilde.: Stofmisbrugsdatabasen, DANRIS.

Næste afsnit ser nærmere på resultaterne af den sociale stofmisbrugsbehandling, når man

sammenligner personer i døgnbehandling med personer, der har været i ambulant eller dag-

behandling.

Resultaterne af den sociale stofmisbrugsbehandling

Den sociale stofmisbrugsbehandling sigter mod stoffrihed, reduktion eller stabilisering af

stofmisbruget med henblik på at afhjælpe og begrænse de sociale, fysiske og psykiske pro-

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

blemer, som følger af et stofmisbrug. Men det er langt fra alle, der færdiggør behandlingen og

når deres behandlingsmål. Og mange oplever tilbagefald efter behandlingen er afsluttet.

Stofmisbrugsbehandlingen baserer sig på frivillighed og borgerens motivation for behandling.

Det er derfor afgørende for resultaterne af behandlingen, at behandlingsforløbene planlæg-

ges i samarbejde med borgeren og ud fra en konkret individuel vurdering af borgerens livsi-

tuation, ressourcer og ønsker, så borgeren i højere grad er stand til at gennemføre behand-

lingen og opnå og fastholde sit mål for behandlingen.

Alle borgere med et behandlingskrævende stofmisbrug har ret til at få tilbud om social stof-

misbrugsbehandling senest 14 dage efter, at de har anmodet om at komme i behandling

–

også kaldet behandlingsgarantien. Når borgeren har anmodet om behandling skal det vurde-

res, om borgeren har behov for behandling, hvorfor der igangsættes en afdækning af borge-

rens ressourcer og udfordringer. Senest inden for 14 dage skal borgere med et behandlings-

krævende stofmisbrug visiteres til det tilbud, som de har brug for. Behandlingen startes deref-

ter på grundlag af en behandlingsplan, der udarbejdes på baggrund af oplysninger fra af-

dækningen af borgerens ressourcer, udfordringer og behov for behandling.

Behandlingsplanen skal blandt andet sikre et målrettet, effektivt, koordineret og helhedsorien-

teret behandlingsforløb, der modsvarer borgerens behandlingsbehov og ønsker. Af behand-

lingsplanen fremgår det, om målet med behandlingen er ophør, reduktion eller stabilisering af

stofmisbruget.

Blandt de personer, der startede stofmisbrugsbehandling i 2015, havde ca. 78 pct. som mål

at blive stoffri, mens ca. 9 pct. havde et mål om at reducere stofmisbruget, og ca. 14 pct.

havde et mål om at stabilisere misbruget, dvs. stabilisere en tilstand opnået gennem tidligere

stofmisbrugsbehandling, jf. figur 8.

Figur 8

Formål med stofmisbrugsbehandlingen blandt påbegyndte behandlingsforløb i 2015

Anm.: 18-årige og derover, som påbegyndte et eller flere behandlingsforløb for stofmisbrug i 2015. En per-

son kan i løbet af året have påbegyndt flere behandlingsforløb.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Regeringen har et mål om, at flere personer, der har afsluttet et behandlingsforløb for stof-

misbrug, skal være stoffrie eller have et reduceret eller et stabiliseret stofmisbrug, jf. boks 2.

Boks 2

10 mål for social mobilitet

Regeringen har sat 10 mål for social mobilitet og et af målene er at opnå større effekt med stofmisbrugsbe-

handlingen. Målet for personer med stofmisbrug er, at flere personer, der har afsluttet et behandlingsforløb

for stofmisbrug skal være stoffrie eller have et reduceret eller et stabiliseret stofmisbrug. Det er en del af

målet, at antallet af narkorelaterede dødsfald skal nedbringes.

Midlerne til at nå de sociale mål er viden og samarbejde. Målene skal udgøre baggrundstæppet for udvik-

lingen af samlede indsatser, der skaber social mobilitet med viden som drivkraft. Regeringen offentliggør en

overordnet status på de sociale mål med en årlig Socialpolitiske Redegørelse, som Børne- og Socialmini-

steriets udarbejder.

Det er vigtigt, at målene er forankret i et stærkt ejerskab i kommunerne, både for at sikre det fælles arbejde

om retningen på den sociale indsats og sikre gode rammer for implementering og opfølgning. Derfor formid-

ler KL de kommunefordelte tal om de sociale mål til kommunerne.

Se sm.dk for mere information.

Det er langt fra alle, der opnår målet for deres behandling. Men de seneste år er der tegn på,

at resultaterne af stofmisbrugsbehandlingen er blevet bedre.

Blandt de behandlingsforløb, der blev afsluttet i 2015, afsluttede 46 pct. som stoffrie, eller

med reduceret eller stabiliseret stofmisbrug. Det er en stigning på 6 procentpoint i forhold til

2013, hvor 40 pct. af behandlingsforløbene blev afsluttet som stoffrie, eller med reduceret el-

ler stabiliseret stofmisbrug, jf. figur 9.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 9

Status ved afsluttet behandlingsforløb, 2015

Anm.: Opgørelsen omfatter alle forløb, hvor borgeren har anmodet kommunen om stofmisbrugsbehand-

ling (kontaktforløb). Opgørelsen omfatter ikke forløb, hvor afslutningsstatus er uoplyst eller ukendt.

Den samme person kan have afsluttet flere forløb i løbet af året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Hvis man opdeler resultaterne af behandlingen på intensiteten af den behandling, som bor-

gerne har modtaget, har flest opnået målene om stoffrihed, eller reduceret eller stabiliseret

stofmisbruget, når de har været i døgnbehandling.

Blandt de behandlingsforløb, der blev afsluttet i 2015, og hvor borgeren havde været i døgn-

behandling, afsluttede ca. 56 pct. behandlingen som stoffrie eller med reduceret eller stabili-

seret stofmisbrug. I de behandlingsforløb, hvor borgeren havde været i ambulant eller dag-

behandling, var andelen ca. 47 pct., jf. figur 10.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 10

Status ved afsluttet behandlingsforløb, opdelt efter behandlingsintensitet, 2015

Anm.: Forløb, hvor personen har modtaget behandling med flere forskellige intensiteter, er behandlingsin-

tensiteten hierarkiseret efter intensitetsniveau (1. Døgnbehandlings, 2. Dagbehandling, 3. Ambulant

behandling). Se i øvrigt anmærkningen til figur 9.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Når flere af de behandlingsforløb, hvor borgeren havde været i døgnbehandling, sluttede

med positive resultater, kan det skyldes, at døgnbehandling er et højintensitetstilbud og et

oplagt valg for borgere, der har brug for at komme væk fra deres vante miljø og personlige

relationer for at kunne koncentrere sig om deres behandling.

Det betyder dog ikke, at døgnbehandling vil være den mest oplagte behandling for alle bor-

gere. Mange vil drage fordel af at være i deres hjemlige miljø, mens de modtager social stof-

misbrugsbehandling. Det gælder blandt andet personer, der er i gang med uddannelse eller

beskæftigelse. Her vil det være afgørende for dem, at stofmisbruget ikke bliver en barriere for

at kunne fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og til det uddannelsesforløb, som de er

startet, samtidig med, at de for løst deres stofmisbrug. Det er således væsentligt at under-

støtte muligheden for at gå i social stofmisbrugsbehandling samtidig med, at man har et øn-

ske om at være i uddannelse eller arbejde.

Blandt de personer, der blev indskrevet i behandling i 2015, var 44 pct. i gang med uddan-

nelse eller i beskæftigelse, da de påbegyndte deres stofmisbrugsbehandling, jf. figur 11.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 11

Personer i uddannelse eller beskæftigelse ved påbegyndt behandlingsforløb, 2015

Anm.: Opgjort på baggrund af DREAM og elevregistret på baggrund af den samlede aktivitet blandt per-

soner, der påbegyndte et behandlingsforløb i 2015. I uddannelse eller beskæftigelse ved påbegyndt

behandlingsforløb er opgjort på baggrund af uddannelses- og beskæftigelsesstatus den uge, hvor per-

sonen påbegyndte behandlingsforløbet. Omfatter også fleksjob og særlig tilrettelagt ungdomsuddan-

nelse. Opgjort ved første behandlingsforløb blandt personer med flere behandlingsforløb. Se i øvrigt

anmærkningen til figur 1.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Det gælder særligt blandt de yngre aldersgrupper. Jo yngre personerne i stofmisbrugsbe-

handling er, desto flere var i gang med uddannelse eller i beskæftigelse, da de påbegyndte

deres behandling.

Omkring 55 pct. af de 18-29-årige, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2015, var i be-

skæftigelse eller under uddannelse, da de begyndte deres behandling, jf. figur 12.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 12

I uddannelse eller beskæftigelse ved påbegyndt behandlingsforløb, 2015

Anm.: Se anmærkningen til figur 11.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Der er ofte gode resultater af den sociale stofmisbrugsbehandling for personer, som gennem-

fører deres behandling, og som arbejder ud fra den behandlingsplan, der er lagt for deres

stofmisbrugsbehandling. Det er imidlertid en udfordring for mange at fastholde de positive re-

sultater, når behandlingen er afsluttet.

En stor del falder tilbage i stofmisbrug og får brug for endnu et forløb i social stofmisbrugsbe-

handling. Det afspejler sig i gruppen af personer, der efter et afsluttet behandlingsforløb igen

får brug for at starte i et behandlingsforløb.

Lidt under 20 pct. af de personer, der afsluttede deres behandling som stoffrie, eller med re-

duceret eller stabiliseret stofmisbrug i 2014, vendte tilbage til stofmisbrugsbehandling inden

for ét år, jf. figur 13.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 13

Personer med afsluttet behandlingsforløb for stofmisbrug i 2014, som vender tilbage til behandling

inden for et år.

Anm.: Opgørelsen omfatter det først afsluttede behandlingsforløb for personer, so har afsluttet mere end

ét behandlingsforløb. ”Øvrige afsluttet” omfatter behandlingsforløb, hvor afslutningsstatus er ”Til-

bagefald”

eller ”Ikke færdigbehandling”, herunder uoplyst og ukendt status. Se i øvrigt anmærknin-

gen til figur 9.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Det er i særligt personer, som har modtaget døgnbehandling, der har svært ved at fastholde

de positive resultater fra stofmisbrugsbehandlingen.

Døgnbehandling ydes typisk i private eller selvejende institutioner. Der arbejdes ud fra for-

skellige behandlingstilgange og med forskellige metodiske tilgange, men målet med behand-

lingen er ofte stoffrihed. Der findes også døgntilbud, hvor målet med opholdet kan være sta-

bilisering af stofmisbruget.

Når personer i døgnbehandling kan have sværere ved at fastholde de positive resultater af

behandlingen kan det blandt andet skyldes, at døgnbehandlingen ofte foregår langt væk fra

borgerens sædvanlige miljø. Det kan derfor være svært for behandlerne at understøtte bor-

geren i at forberede en hverdag uden stoffer, efter behandlingen afsluttes.

Den ambulante behandling tilrettelægges i højere grad i borgerens vante miljø. Der er derfor

bedre muligheder for at arbejde med at styrke borgerens personlige identitet, som ikke er

knyttet til stofmisbruget, herunder at understøtte opbygningen af netværk. Sammenlignet

med den ambulante behandling kan der derfor være større risiko for tilbagefald efter behand-

lingen for personer i døgnbehandling, fordi behandling i mindre grad har løst problemerne

med stofmisbruget i de omgivelser, som borgeren vender tilbage til efter behandlingen.

Blandt de personer, der modtog ambulant eller dagbehandling og afsluttede deres behand-

lingsforløb som enten stoffrie, med et reduceret eller et stabiliseret stofmisbrug, vendte ca. 19

pct. tilbage til behandling inden for ét år. Blandt personer i døgnbehandling var det ca. 28

pct., der vendte tilbage, jf. figur 14.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 14

Personer med afsluttet behandlingsforløb som stoffri, reduceret eller stabiliseret stofmisbrug i 2014,

som vender tilbage til behandling inden for et år.

Anm.: Se anmærkning til figur 13 og figur 10.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Resultaterne skal dog også ses i lyset af, at døgnbehandling oftest tilbydes personer, hvor

stofmisbruget har medført de mest omfattende sociale, fysiske og psykiske problemer. Ud fra

den indledende screening af borgerens problemer og ressourcer fremgår det, at borgere i

døgnbehandling som helhed er væsentligt mere belastede end borgere i ambulant behand-

ling og dagbehandling.

Særligt i forhold til stof, alkohol og kriminalitet er belastningen højere for borgere indskrevet i

døgnbehandling. Borgere i døgnbehandling er også mere belastede psykisk og somatisk i

forhold til personer i ambulant behandling. Se Center for Rusmiddelforskning

(”DanRIS 2015

–

STOF, Dansk Registrerings-

og InformationsSystem”, 2017) for mere information.

Bilag 1 giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan personer med stofmisbrug er afgrænset i

analysen.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 12 September 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 361: Orientering om velfærdspolitisk analyse om udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Bilag 1:

Opgørelse af personer i social

stofmisbrugsbehandling

Analysen baserer sig på oplysninger om personer i stofmisbrugsbehandling, der har modta-

get stofmisbrugsbehandling mindst 1 dag efter servicelovens §101, og er registreret i registret

”Ventetider vedr. behandlingsgaranti

for stofmisbrugere”

(VBGS). Opgørelsen omfatter ikke

personer i anonym stofmisbrugsbehandling eller personer, som modtager behandling ved

Kriminalforsorgen.

Kommunerne indberetter alle behandlingsforløb til Stofmisbrugsdatabasen, herunder register

for ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere (VBGS) og Sundhedsdatastyrel-

sens register for stofmisbrugere i behandling (SIB). Oplysninger om personernes hovedstof

og behandlingstype kommer fra SIB. Det bemærkes, at personer, der kun kommer i substitu-

tionsbehandling kan være underrapporteret, idet de institutioner, der kun tilbyder lægelig

stofmisbrugsbehandling, ikke kan indberette til Stofmisbrugsdatabasen, da de ikke er god-

kendt på Tilbudsportalen.

Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på andre udtrækskriterier og bearbejdninger af data

end på de udtrækskriterier og databehandlinger som Sundhedsstyrelsen foretager, hvorfor

resultaterne i de to opgørelser ikke er fuldstændig ens.

Socialstyrelsen har i forbindelse med indberetninger for 2015 foretaget en gennemgang af

kommunernes indberetningsstatus. De kommuner der ikke har indberettet data eller indberet-

tet ukomplette data er Skive, Ringsted, Mariagerfjord, Dragør, Brønderslev, Frederiksberg,

Gribskov, Lejre, Halsnæs, Lyngby-Taarbæk, Høje-Taastrup, Gentofte, Rødovre og Aarhus

Kommune.

Kriterierne for at overnævnte kommuner vurderes at have indberettet ukomplet er, at mindst

2 af følgende kriterier er opfyldt: 1) Kommuner bør ikke have færre behandlingsforløb end 50

pct. af gennemsnittet for perioden 2009-2011. 2) Kommuner bør indberette mindst ét behand-

lingsforløb i løbet af 2015. 3) Hvis forskellen i absolutte tal mellem antal behandlingsforløb i

2015 og gennemsnittet for 2009-2011 er mindre end 6, anses det som almindelig udsving i

antallet af behandlingsforløb.

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks

registerdata (REGK53). Udgifterne til ambulant og dagbehandling er opgjort på baggrund af

5.38.45.001 inklusiv en forholdsmæssig andel af udgifterne på 5.38.45.092, 5.38.45.200 og

5.38.45.999. Udgifterne til døgnbehandling er opgjort på baggrund af 5.38.45.002, inklusiv en

forholdsmæssig andel af udgifterne på 5.38.45.092, 5.38.45.200 og 5.38.45.999. Udgifterne

til døgnbehandling omfatter også udgifter til §§ 83-86 samt § 102 i forbindelse med stofmis-

brugsbehandlingen.

Det bemærkes, at udgifter til stofmisbrugsbehandling for personer under 18 år i 2009 og 2010

er konteret for sig selv og indgår ikke i opgørelsen. Fra og med 2013 kontores ”ledelse og

administration”

særskilt i den kommunale kontoplan. Ændringer fra 2012 til 2013 kan derfor

skyldes konteringsmæssige forhold

Velfærdspolitisk Analyse nr. 12 September 2017