SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: B 190 arbejdsgruppens rapport, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 36
Offentligt

Rapport om forslag til forbedret ledsagelse efter serviceloven

Indhold

1. Indledning ...................................................................................................................................................... 2

2. Beskrivelse af de nugældende regler ............................................................................................................ 3

2.1 Ledsagelse efter servicelovens § 45 og 97 (ledsageordningerne) .............................................................. 3

2.2 Ledsagelse efter servicelovens § 85 (socialpædagogisk ledsagelse) ........................................................ 3

3. Beskrivelse af mulige forslag ......................................................................................................................... 4

3.1 Indførelse af mulighed for tilkøb af ekstra socialpædagogisk ledsagelse ................................................... 4

3.2 Udvidelse af målgruppen for ledsageordningerne ....................................................................................... 6

3.3 Udvidelse af opsparingsreglerne i ledsageordningerne .............................................................................. 9

3.4 Øvrige forslag ............................................................................................................................................ 10

3.4.1 Minimumsrettigheder for ledsagelse til fem dages ferie for borgere på botilbud

................................... 10

4. Øvrige input til mulige ændringer i reglerne om ledsagelse ........................................................................ 12

5. Arbejdsgruppens proces og metode ............................................................................................................ 12

Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 13

Kommissorium for arbejdsgruppe om ledsagelse efter serviceloven .............................................................. 13

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: B 190 arbejdsgruppens rapport, fra social- og indenrigsministeren

1. Indledning

Folketinget har den 3. juni 2016 vedtaget beslutningsforslag B 190 om klarere regler og nye forslag til ledsa-

geordning. I beslutningsforslaget pålægges regeringen at udarbejde løsninger på udfordringerne med at få

bevilliget ledsagelse efter serviceloven til mennesker med handicap.

I sommeren og efteråret 2016 har der derfor været nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsen-

tanter fra Social- og Indenrigsministeriet (formand), Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt

Erhvervs- og Vækstministeriet med det formål at tilvejebringe et samlet overblik over de nugældende regler

om ledsagelse efter serviceloven samt beskrive forslag til, hvordan reglerne kan forbedres og forenkles til

gavn for såvel borgere som kommuner. Arbejdsgruppens kommissorium fremgår af rapportens bilag 1.

Arbejdsgruppen har løbende inddraget følgegruppen, som er nedsat i regi af reformen af servicelovens vok-

senbestemmelser. Derudover har arbejdsgruppen afholdt et dialogmøde med deltagelse af repræsentanter fra

Landsforeningen LEV, Danske Handicaporganisationer (DH), Socialpædagogernes Landsforbund (SL), KL

samt en kommunal repræsentant.

I det følgende gennemgås de nugældende regler om ledsagelse efter serviceloven, hvorefter der beskrives

forslag til mulige ændringer heraf.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: B 190 arbejdsgruppens rapport, fra social- og indenrigsministeren

2. Beskrivelse af de nugældende regler

Serviceloven indeholder bestemmelser, som gør det er muligt at yde forskellige typer af ledsagelse. Den ene

type ledsagelse kan ydes efter servicelovens §§ 45 og 97 om ledsageordning. Denne ledsagelse har alene

karakter af praktisk hjælp til borgere, der på grund af deres funktionsnedsættelse ikke kan færdes uden for

hjemmet. Den anden type ledsagelse kan ydes efter servicelovens § 85 om socialpædagogisk bistand. Den-

ne ledsagelse omfatter ud over hjælpen til selve ledsagelsen også socialpædagogisk støtte i forbindelse med

borgerens færden uden for hjemmet. Begge typer af ledsagelse ydes på baggrund af en konkret og individu-

el vurdering af den enkelte borgers behov.

De to typer af ledsagelse kan ikke sammenlignes, idet de som nævnt har forskellige formål i forhold til at

dække den enkelte borgers ledsagebehov. Det kan derfor heller ikke generelt siges, at borgere, der har be-

hov for socialpædagogisk bistand i forbindelse med ledsagelse, har hverken et mindre eller et større ledsa-

gebehov end borgere, der alene har behov for praktisk hjælp. Ledsagebehovet kan således variere fra bor-

ger til borger uafhængigt af, hvilken type støtte man har behov for ved færden uden for hjemmet. Derudover

kan nogle borgere have behov for begge typer af ledsagelse.

2.1 Ledsagelse efter servicelovens § 45 og 97 (ledsageordningerne)

Unge og voksne, der ikke kan færdes alene uden for deres hjem på grund af betydelig og varig funktions-

nedsættelse, kan af kommunen bevilliges 15 timers ledsagelse om måneden enten efter servicelovens §§ 45

eller 97. Ledsageordning kan gives til personer mellem 12 år og folkepensionsalderen, dog kan aldersgræn-

sen ikke være mindre end 67 år. Borgere, som er visiteret til ledsagelse før det fyldte 67. år, bevarer retten til

ledsagelse efter det fyldte 67. år. Voksne kan få ledsagelse uanset boform. Unge mellem 12 og 18 år kan

alene få ledsagelse, hvis de bor hjemme.

Det er desuden en betingelse, at borgeren er i stand til at efterspørge individuel ledsagelse til selvvalgte

aktiviteter uden socialpædagogisk indhold. Efterspørgslen kan være såvel verbal som nonverbal.

Hjælp i form af 15 timers ledsagelse om måneden ydes gratis af kommunen, som også skal stille en ledsa-

ger til rådighed for borgeren. Ledsagelse kan også ydes som en integreret del af servicen i et botilbud. Hvis

en borger som led i hjælpen i et botilbud får ledsagelse, der svarer til en ledsageordning, trækkes denne

andel fra de 15 timers ledsagelse om måneden.

Ordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen. Det kan

for eksempel være, at ledsageren skal hjælpe med at tage overtøj af og på eller hjælpe med kørestol. Ord-

ningen rummer derimod ikke socialpædagogisk støtte under ledsagelsen. Ledsagelsen gives som et sup-

plement til de øvrige serviceydelser, borgeren modtager, men kan ikke erstatte dem.

En borger, der er bevilliget ledsagelse efter servicelovens §§ 45 eller 97, kan i dag inden for en periode på

seks måneder opspare maksimalt 90 timer. Bliver de opsparede timer ikke brugt, bortfalder de efter seks

måneder. Der er tale om en rullende opsparingsordning hen over året.

Selve ledsagelsen ydes gratis, men den pågældende borger skal selv betale sine egne og ledsagerens ud-

gifter til befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen. Kommunen kan dog dække bor-

gerens udgifter til ledsageren med op til 849 kr. årligt (2016-priser).

2.2 Ledsagelse efter servicelovens § 85 (socialpædagogisk ledsagelse)

Efter servicelovens § 85 skal kommunen tilbyde hjælp, omsorg og støtte samt optræning og hjælp til udvik-

ling af færdigheder til personer over 18 år, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Der gælder ingen øvre aldersgrænse for denne type

hjælp. Bestemmelsen giver bl.a. mulighed for, at tilbyde borgeren socialpædagogisk ledsagelse.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: B 190 arbejdsgruppens rapport, fra social- og indenrigsministeren

2.1.1 Ankestyrelsens principafgørelse 60-15

Ankestyrelsen har i principafgørelse nr. 60-15 fastslået, at man kan have ret til at modtage socialpædagogisk

støtte under kortere ophold uden for hjemmet.

I den ene sag fandt Ankestyrelsen, at borgeren var berettiget til at få socialpædagogisk støtte med under

ophold uden for hjemmet, da støtten var nødvendig for, at borgeren kunne komme på et kortere ophold af 4-

5 dages varighed i Danmark uden for borgerens botilbud. Kommunen havde henvist til, at den ikke havde en

servicestandard, der gav mulighed for socialpædagogisk støtte uden for hjemmet i forbindelse med ferieop-

hold.

I den anden sag fandt Ankestyrelsen, at borgeren var tilstrækkeligt kompenseret gennem kommunens ser-

viceniveau på socialpædagogisk støtte i 10 feriedage. Borgeren havde derfor ikke ret til flere dages social-

pædagogisk støtte på samme feriested.

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt med henblik på at afklare, om borgere med betydelig nedsat

funktionsevne kan have ret til socialpædagogisk støtte med henblik på at kunne komme på ophold af varig-

hed over flere døgn uden for hjemmet i Danmark.

3. Beskrivelse af mulige forslag

Kommissoriet peger på tre forslag til justeringer af de gældende regler, som arbejdsgruppen skal beskrive.

Endvidere har arbejdsgruppen, bl.a. på baggrund af det afholdte dialogmøde, beskrevet konsekvenserne

ved en række øvrige mulige justeringer af ledsageordningerne.

3.1 Indførelse af mulighed for tilkøb af ekstra socialpædagogisk ledsagelse

Der har tidligere været en praksis i visse kommuner, som gjorde det muligt for borgere i døgntilbud at tilkøbe

socialpædagogisk ledsagelse til ferie af en kommunal eller regional leveranddør. Borgerne i kommunale

tilbud kunne således købe det kendte personale fra deres døgntilbud med på ferie.

Denne praksis var imidlertid ulovlig, hvilket KL indskærpede over for kommunerne i 2014. Herefter har det

ikke været muligt for borgere i kommunale og regionale døgntilbud at komme på ferie med kendt personale

ud over det, som borgeren er visiteret til.

Ifølge de nuværende regler i servicelovens § 85 skal en borgers kommune tilbyde hjælp, omsorg og støtte

samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne har behov herfor.

Hvis en borger efterspørger socialpædagogisk ledsagelse til ferier ud over, hvad borgeren er visiteret til, kan

borgeren vælge at indgå aftale med private leverandører om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse på ferier.

Det betyder, at borgeren vil skulle tage på ferie med en ledsager, som de ikke kender, hvilket mange borgere

med handicap - typisk mennesker med udviklingshæmning eller hjerneskade – vil have begrænset mulighed

for.

Nedenfor beskrives en model for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse. Målgruppen for modellen er primært

personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne – typisk udviklingshæmning eller hjerneskade – som

bor i botilbud, som socialtilsynet godkender og fører tilsyn med.

Målgruppen omfatter personer, der er visiteret til hjælp efter servicelovens § 85, der leveres af en kommunal

eller regional leverandør, og som verbalt, non-verbalt eller gennem adfærd i øvrigt kan give udtryk for at

ønske socialpædagogisk ledsagelse til ferier ud over den givne bevilling og med det personale, som de ken-

der fra døgntilbuddet. Målgruppen for tilkøb er dog afgrænset snævrere end målgruppen for socialpædago-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: B 190 arbejdsgruppens rapport, fra social- og indenrigsministeren

gisk ledsagelse efter § 85. Det betyder, at personer med særlige sociale problemer, herunder personer med

psykiske lidelser, ikke kan tilbydes at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse, selvom disse borgere er i mål-

gruppen for § 85 ledsagelse efter serviceloven. Dette betyder samtidigt, at borgere som fx bor i plejeboliger,

plejehjem eller botilbud som ikke er omfattet af socialtilsynet heller ikke er omfattet af muligheden for at kun-

ne tilkøbe ekstra ledsagelse.

Modellen består af følgende elementer:



Kommunale og regionale driftsherrer kan som leverandører af døgntilbud tilbyde tilkøb af

socialpædagogisk ledsagelse til ferier i ind- og udland med mindst én overnatning til borge-

re i døgntilbud.

Døgntilbud skal være godkendt af socialtilsynet som generelt egnet efter reglerne i social-

tilsynsloven. Der indføres ikke krav om, at den kommunale eller regionale leverandør skal

være særskilt godkendt af f.eks. socialtilsynet til at levere tilkøbsydelser.

De kommunale eller regionale leverandører kan tilrettelægge tilkøbsmuligheden sådan, at

såvel enkeltpersoner som grupper, hvor flere personer ønsker at rejse sammen, kan gøre

brug af den.

Den kommunale eller regionale leverandør har ansvaret for hjælpens udførelse. Det er le-

verandøren, der beslutter, hvor meget personale, der skal til for at yde den rette indsats

over for den konkrete borger. Ydelsen vil således afhænge af borgerens funktionsniveau

og kan variere fra begrænset hjælp fra én ledsager til massiv hjælp fra flere ledsagere.

Personalet, som vil skulle levere tilkøb, skal være ansat i døgntilbuddet, og vil dermed væ-

re dækket af en arbejdsgiverforsikring.

Modellen omfatter tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse, der ligger ud over den indsats ef-

ter serviceloven, som borgeren modtager i døgntilbuddet, det vil sige ud over den ”kerne-

ydelse”, som leverandøren i forvejen skal levere. Kerneydelsen defineres på baggrund af

en samlet vurdering af indholdet i borgerens afgørelse, herunder eventuelle oplysninger

om visitation til et bestemt antal dages ferie, skriftlige oplysninger om, hvilken hjælp der er

bevilget, om ferie indgår i taksten for døgntilbuddet og borgerens handlekommunes ser-

viceniveau.

Modellen vil skulle reguleres i en selvstændig lov, da denne form for tilkøb i modsætning til

ydelser i serviceloven ikke vil kræve en forudgående visitation og afgørelse fra kommunen.

Borgerne vil derfor heller ikke kunne klage, hvis leverandøren afslår deres ønske om tilkøb.

Servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal

finde anvendelse i forbindelse med tilkøb for at sikre, at personalet fx har mulighed for at

fastspænde en borger til en kørestol for at forhindre et fald.

Leverandøren har ansvaret for at sikre, at brugen af tilkøbsydelser ikke må medføre nega-

tive konsekvenser for borgere på døgntilbud, der ikke benytter sig af tilkøbsmuligheden og

har også pligt til at sikre, at ferien kan gennemføres personalemæssigt forsvarligt og der-

med inden for rammerne af de ansattes ansættelsesvilkår i beskæftigelseslovgivningen.

Prisen for tilkøbsydelser vil skulle fastsættes, så den ikke bliver konkurrenceforvridende,

og ordningen skal tilrettelægges, så den ikke strider mod statsstøttereglerne.



Modellen for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse forudsættes ikke i sig selv at medføre offentlige merud-

gifter, da udgifterne forbundet med tilkøbet vil skulle dækkes af borgeren.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: B 190 arbejdsgruppens rapport, fra social- og indenrigsministeren

Indførelse af muligheden for tilkøb har både været drøftet i følgegruppen, der er nedsat i regi af arbejdet med

reformen af servicelovens voksenbestemmelser og på dialogmødet, da indførelse af tilkøb indgår som et

forslag i regeringens udspil til en reform af servicelovens voksenbestemmelser.

Konsekvenser af forslaget fremført på dialogmødet

Nedenfor præsenteres henholdsvis positive og negative konsekvenser af indførelse af mulighed for tilkøb af

ekstra socialpædagogisk ledsagelse for henholdsvis borgere og kommuner, som blev fremført af deltagerne

på dialogmødet.

For borgerne

-Øget fleksibilitet i forhold til

at kunne komme på ferie

- Øget fokus på, at kommu-

nerne skal levere kerneydel-

sen

- Borgerne skal betale udgif-

terne

- Kun for de borgere som har

råd

- Frygt for udhuling af kerne-

ydelsen

- Valgfrit for kommunerne om

de vil tilbyde tilkøb

- Borgerne har ikke mulighed

for at klage over ikke at få

tilbudt tilkøb af socialpæda-

gogisk ledsagelse

For kommunerne

- Udgiftsneutralt

- Valgfrit at tilbyde tilkøb

- Ingen krav om administrati-

on/dokumentation af tilkøbs-

ydelsen

- Øget fokus på kerneydelse,

som kan medføre et udgifts-

pres

Positive konsekvenser

fremført på dialogmødet

Negative konsekvenser

fremført på dialogmødet

3.2 Udvidelse af målgruppen for ledsageordningerne

Efter servicelovens § 45 skal kommunalbestyrelsen tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til børn og

unge i alderen 12-17 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne.

Efter servicelovens § 97 gives der i dag mulighed for op til 15 timers ledsagelse om måneden til personer

mellem 18 og 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat funktionsevne.

I dette afsnit beskrives en udvidelse af målgrupperne for de to ledsageordninger, således at også borgere,

der på grund af en kognitiv funktionsnedsættelse ikke kan efterspørge ledsagelse til selvvalgte aktiviteter,

eller som har behov for socialpædagogisk støtte ved ledsagelsen, bliver omfattet.

En udvidelse vil betyde, at de to typer ledsagelse i højere grad bliver ensrettet.

Det bemærkes, at borgere der modtager socialpædagogisk ledsagelse typisk har andre behov og forudsæt-

ninger end modtagere af ledsagelse efter §§ 45 og 97, og en udvidelse for denne gruppe vil kræve en nær-

mere stillingtagen til, hvordan ordningen eksempelvis tilrettelægges for borgere, der ikke selv kan efterspør-

ge at anvende deres timer.

Det vil samtidigt betyde, at der vil skulle stilles flere ledsagere til rådighed med særlige kvalifikationer, f.eks.

socialpædagogisk uddannelse, som det nuværende ledsagekorps, der i mange kommuner består af ledsa-

gere med mange forskellige baggrunde, ikke har. Den nuværende ledsageordning rummer således ren led-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: B 190 arbejdsgruppens rapport, fra social- og indenrigsministeren

sagelse (den levende stok) uden socialpædagogisk støtte, hvilket ikke vil kunne opretholdes med den be-

skrevne udvidelse af målgruppen.

3.2.1 Udvidelse af ledsageordningen efter § 45

Målgruppen for udvidelsen af ledsageordningen er børn og unge i alderen 12-17 år med en kognitiv funkti-

onsnedsættelse.

Ud fra en vurdering af den forholdsmæssige andel af voksne § 85 modtagere med kognitive funktionsned-

sættelser i forhold til voksne § 97 modtagere, antages det, at antallet af børn og unge med kognitive funkti-

onsnedsættelser, som er omfattet af den foreslåede udvidelse, vil være ca. 600.

Da der er tale om børn, og det derfor må forventes, at forældrene ofte selv påtager sig opgaven med ledsa-

gelse, er der kun lagt halvdelen af den skønnede målgruppe til grund for beregningen.

Tabel 1

Årlige merudgifter ved en afgrænsning på 50 pct. af målgruppen

Timeforbrug pr.

måned

Mio. kr., 2017-pl.

I alt

Antal personer

300

I alt

Kilde: KRL, Danmarks Statistiks registerdata samt egne beregninger

3.2.2 Udvidelse af ledsageordning efter § 97

Målgruppen for udvidelsen af ledsageordningen vil være voksne tilhørende aldersgruppen 18-64-årige, der i

dag modtager hjælp efter § 85 i serviceloven, og som minimum har en kognitiv funktionsnedsættelse.

På baggrund af De Kommunale Serviceindikatorer skønnes det, at der i 2014 på landsplan er omkring

29.300 personer i denne målgruppe, hvoraf 10.400 personer bor på botilbud,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Personer der modtager botilbud eller socialpædagogisk støtte med kognitiv funktionsnedsættelse, 2014

Modtager § 97-

ledsagelse

Modtager ikke § 97-

ledsagelse

Alle

----------------------------- Antal personer------------------------------

Botilbud

Socialpædagogisk støtte

I alt

1.500

1.800

3.300

10.400

18.900

29.300

11.900

20.700

32.600

Anm.: 18-64-årige primo 2014. Botilbud er opgjort som ydelsen ’Midlertidigt ophold’ efter § 107 i lov om social service og ydelsen ’Længerevarende

ophold’, der omfatter §§ 108 og 192 i lov om social service og § 105 i lov om almene boliger samt lov om friplejeboliger. Socialpædagogisk

støtte omfatter § 85 i lov om social service. Modtager borgeren både botilbud og socialpædagogisk støtte fremgår borgeren i kategorien botil-

bud i tabellen. Opgørelsen er foretaget på baggrund af De Kommunale Serviceindikatorer, hvor der på nuværende tidspunkt indgår 32 kom-

muner. Der er opregnet til landsplan på baggrund af indbyggertal og afrundet til nærmeste 100.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Det skal bemærkes, at socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 er en meget bred bestemmelse,

som indeholder hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Der findes

ikke data om, hvilke elementer af den socialpædagogiske bistand der konkret gives til målgruppen. Nogle

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: B 190 arbejdsgruppens rapport, fra social- og indenrigsministeren

borgere får kun lidt socialpædagogisk bistand til fx støtte til at få tjekket deres post, men andre borgere får

massivt socialpædagogisk bistand, som omhandler flere eller alle af bestemmelsens elementer.

Det vil derfor heller ikke være alle borgere i målgruppen for socialpædagogisk bistand, som får socialpæda-

gogisk ledsagelse, fordi de på baggrund af en konkret og individuel vurdering ikke findes at have behov her-

for. Derfor må det også antages, at det ikke vil være alle borgere, som i dag får socialpædagogisk bistand,

som vil være i målgruppen for 15 timers socialpædagogisk ledsagelse om måneden, og dette skal der tages

forbehold for.

I det følgende er som illustration angivet de økonomiske konsekvenser brutto ved forskellig udnyttelsesgrad,

jf. tabel 3.

Der er tale om følgende forudsætninger:



Middel udnyttelse:

Udnyttelsesgraden svarer til henholdsvis 80 pct. for borgere, der bor i eget hjem

og 50 pct. for beboere på botilbud.

Lav udnyttelse:

Udnyttelsesgraden svarer til henholdsvis 50 pct. for borgere, der bor i eget hjem og

25 pct. for beboere på botilbud.

Fuld udnyttelse:

Begge målgrupper benytter ledsageordningen fuldt ud.

Det forudsættes at være en socialpædagog, som vil skulle ledsage borgeren.

Tabel 3

Årlige merudgifter ved alternative forudsatte udnyttelsesgrader

Timeforbrug pr.

måned

Mio. kr., 2017-pl

Middel udnyttelse

Eget hjem

Botilbud

I alt

Lav udnyttelse

Eget hjem

Botilbud

I alt

Fuld udnyttelse

Eget hjem

Botilbud

I alt

Antal personer

I alt

18.900

10.400

29.300

7,5

988

340

1.327

18.900

10.400

29.300

7,5

3,75

617

170

787

18.900

10.400

29.300

1.235

679

1.914

Kilde: KRL, Danmarks Statistiks registerdata samt egne beregninger.

Konsekvenser af forslaget fremført på dialogmødet

Nedenfor præsenteres henholdsvis positive og negative konsekvenser af indførelse af mulighed for udvidelse

af målgruppen for ledsagelsesordningerne for henholdsvis borgere og kommuner, som blev fremført af delta-

gerne på dialogmødet.

For borgerne

- Større målgruppe kan mod-

tage individuel ledsagelse

- Nogle borgere kan risikere

at få mindre socialpædago-

For kommunerne

- Udgiftsdrivende

- Ledsagelsen vil skulle

Positive konsekvenser

fremført på dialogmødet

Negative konsekvenser

fremført på dialogmødet

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: B 190 arbejdsgruppens rapport, fra social- og indenrigsministeren

gisk ledsagelse efter § 85,

end de får i dag

leveres af socialpædagoger

eller lignende (dette vil det

nuværende ledsagekorps

ikke kunne dække)

- Øget administration

Som det fremgår af tabel 1, vil merudgifterne ved en udvidelse af ledsageordningen efter § 45 blive på ca. 20

mio. kr. årligt, men med betydelig usikkerhed knyttet til andelen, der vil benytte ordningen.

Som det fremgår af tabel 3 vil en udvidelse af ledsageordningen efter § 97 til også at gælde § 85 beløbe sig

til mellem 0,8 mia. kr. til 1,9 mia. kr. årligt alt afhængig af den forudsatte udnyttelsesgrad.

3.3 Udvidelse af opsparingsreglerne i ledsageordningerne

Efter de gældende regler kan modtagerne af ledsageordningerne opspare timer inden for en periode på seks

måneder, dvs. op til 90 timer. I det følgende foretages en vurdering af de faglige og økonomiske konsekven-

ser af en udvidelse af opsparingsperioden til 12 måneder, svarende til 180 timer.

Ledsageordningerne har som kerneformål at sikre ledsagebehovet i hverdagen for borgerne. Det er således

en betingelse for ledsagelse, at borgeren ikke kan færdes alene uden for hjemmet (det vil sige i sit nærom-

råde) på grund af funktionsnedsættelsen. En øget mulighed for opsparing med henblik på samlet anvendelse

af timerne til f.eks. ferie vil kunne føre til, at nogle borgere for at kunne komme på ferie fravælger at anvende

ledsageordningen i hverdagen. Dette kan igen føre til, at borgernes daglige ledsagebehov er udækket, selv

om de er visiteret til en type hjælp, der netop har til formål at kompensere for ledsagebehovet i hverdagen.

De økonomiske konsekvenser ved at udvide opsparingsreglerne i ledsageordningerne i servicelovens §§ 45

og 97 afhænger af, om disse udvides til også at omfatte socialpædagogisk ledsagelse.

Det forventes, at stigningen i det gennemsnitlige forbrug vil blive benyttet i feriemæssig sammenhæng og

ikke som ordinær ledsagelse i dagligdagen, da det nuværende forbrug gerne skulle afspejle borgernes be-

hov for hjælp i hverdagen. Det antages derfor, at timeprisen på det forøgede antal timer, vil være højere end

den nuværende gennemsnitlige timepris grundet fx nattakster på personale.

Opsparingen af timer kræver, at borgeren kan undvære eller kan skære ned på sin hjælp til at klare daglig-

dagen. Hvis fx borgeren vil på tre dages ferie, kræver det, at borgeren kan opspare seks timers ledsagelse

om måneden henover året. Målgruppen for de nuværende ledsageordninger er borgere, der på grund af

deres funktionsnedsættelse ikke kan færdes alene uden for hjemmet. Det vurderes derfor, at kun en meget

lille del af målgruppen vil kunne klare sig med færre timer og derved benytter sig af muligheden for opsparing

Som følge af en forudsætning om et øget antal forbrugte timer, samt at nogle af dem forventes til en højere

aflønning, hvis de bruges til ledsagelse i sammenhæng, skønnes merudgifter ved en udvidelse af opspa-

ringsregler for ledsageordningerne efter §§ 45 og 97 at beløbe sig til ca. 5 mio. kr. årligt. Hvis ledsageordnin-

gernes målgrupper udvides, som beskrevet i forslag 3.2.1 og 3.2.2, vil merudgifterne ved udvidelse af opspa-

ringsordningen skønsmæssigt beløbe sig til knap 40 mio. kr. årligt.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: B 190 arbejdsgruppens rapport, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 4

Årlige merudgifter ved en udvidelse af opsparingsreglerne

Mio. kr., 2017-pl.

De nuværende ledsageordninger

(§§ 45 og 97)

Udvidelse af ledsageordningerne

(§§ 45, 97 og 85)

Kilde: KRL, Danmarks Statistiks registerdata samt egne beregninger

Antal personer

270

1.600

I alt

Konsekvenser af forslaget fremført på dialogmødet

Nedenfor præsenteres henholdsvis positive og negative konsekvenser af udvidelse af opsparingsmulighederne for ledsage

for henholdsvis borgere og kommuner, som blev fremført af deltagerne på dialogmødet.

For borgerne

- Mere fleksibilitet

For kommunerne

- Bedre sammenhæng til

reglen om et årligt beløb til

dækning af udgifter.

- Merudgifter, fordi der for-

ventes et øget pres på

timeforbruget

Positive konsekvenser

fremført på dialogmødet

Negative konsekvenser

fremført på dialogmødet

- Færre timer til at få dækket

kerneformålet med ordnin-

gen, nemlig ledsagelse i

hverdagen

3.4 Øvrige forslag

I det følgende er en beskrivelse af øvrige mulige justeringer af reglerne om ledsagelse. Det skal bemærkes,

at disse muligheder ikke har været drøftet med den nedsatte følgegruppe. De har heller ikke været drøftet på

det afholdte dialogmøde.

3.4.1 Minimumsrettigheder for ledsagelse til fem dages ferie for borgere på botilbud

I det følgende illustreres en merudgift ved en minimumsrettighed på fem dages sammenhængende ferie.

Målgruppen forudsættes at være beboere, der som minimum har en kognitiv funktionsnedsættelse. Denne

målgruppe er skønnet til 11.900 personer.

Der kan være stor forskel på, hvor omfattende hjælp den enkelte borger har behov for på ferie, og på om en

eller flere beboere rejser sammen. Merudgifterne ved at ledsage borgere i forbindelse med ferie afhænger

således af hjælpens omfang, herunder fx om borgeren skal have en eller flere ledsagere med.

Nedenfor er angivet merudgifter ved fem sammenhængende feriedage pr. beboer, hvor der i gennemsnit er

to medarbejdere med. Der forudsættes fem hverdage, som indebærer fire overnatninger, hvilket i rene løn-

udgifter er skønnet til 41.779 kr.,

jf. tabel 5

De samlede lønomkostninger ved et minimumskrav på fem dages sammenhængende ferie bliver under dis-

se forudsætninger 0,5 mia. kr. årligt. Hertil kommer udgifter til transport, overnatning mv., som ligeledes vil

skulle afholdes af kommunen. Der er ikke modregnet for, at nogle borgere i dag er visiteret til ledsagelse til

ferie og/eller tilbydes ledsagelse til ferie som en del af opholdet i deres botilbud.

Udgiften er skønsmæssigt estimeret og indeholder kun udgiften til personaleaflønning. Der er ikke taget højde for specifikke tillæg,

som den pågældende medarbejder har oparbejdet, udgifter til transport, kolonitillæg samt lokale tillæg, evt. vikardækning, jf. lokale

lønaftaler mv.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: B 190 arbejdsgruppens rapport, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 5

Årlige merudgifter til aflønning ved minimumsrettigheder på 5 dages ferie

2017-pl.

Antal timer (to medarbejdere i fem hverdage, 12 timer pr. dag pr. person)

Timepris inkl. overhead (hverdag)

Antal beboere

Merudgift til aflønning

120 timer

348 kr.

11.900

0,5 mia. kr.

3.4.2 Tydeliggørelse af ledsagelse i servicelovens § 85

Af den nuværende § 85 om socialpædagogisk bistand i serviceloven fremgår det, at kommunerne skal tilby-

de hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov

herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det

fremgår altså ikke direkte af ordlyden i bestemmelsen, at den også rummer socialpædagogisk ledsagelse, og

at denne type hjælp også er indeholdt i denne regel.

Det fremgår kun af vejledningen til bestemmelsen, at den socialpædagogiske bistand efter servicelovens §

vil kunne

bestå af ledsagelse.

En mulighed kunne derfor være at indføje i bestemmelsen, at ledsagelse kan være en del af ydelsen, så det

fremover kommer til at fremgå direkte af serviceloven, at ledsagelse kan være en del af den socialpædago-

giske støtte til de personer i målgruppen, som har behov herfor. Hermed vil begge typer ledsagebehov, både

den socialpædagogiske ledsagelse og § 97-ledsagelsen (”den levende stok”) fremgå af serviceloven. Dette

vil skabe større synlighed for både kommuner og borgere i forhold til, at der findes forskellige ledsagebehov,

og at kommunerne som et led i deres forsyningsforpligtelse, skal tilbyde begge typer ledsagelse.

I den nuværende § 85 er der ikke fastsat timetal for de forskellige elementer, som den samlede socialpæda-

gogiske bistand består af, hvorfor der heller ikke fremadrettet vil komme til at gælde et (øvre) timetal for den

socialpædagogiske ledsagelse. Det betyder, at kommunernes forpligtelse til at vurdere behovet for social-

pædagogisk ledsagelse bliver tydeliggjort, uden at der bliver indført krav om minimumsstandarder, som

hverken fagligt eller økonomisk vurderes at være en holdbar løsning.

Forslaget om eksplicit at nævne ledsagelse i serviceloven som en del af den socialpædagogiske bistand

forudsættes at medføre merudgifter, da formålet er, at tydeliggørelsen i loven skal signalere en forventning

om en højere grad af brug end i dag af denne form for ledsagelse.

Det skal bemærkes, at socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 er en meget bred bestemmelse,

som indeholder hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Det forefin-

des ikke data om, hvilke elementer af den socialpædagogiske bistand, der konkret gives til målgruppen.

Nogle borgere får kun lidt socialpædagogisk bistand til fx at støtte til at få tjekket deres post og vejledning i,

hvordan de skal håndtere diverse breve, f.eks. indkaldelser til sygehusbehandling, mens andre borgere får

massivt socialpædagogisk bistand, som omhandler flere eller alle af bestemmelsens elementer.

Det vil derfor heller ikke være alle borgere i målgruppen for socialpædagogisk bistand som får socialpæda-

gogisk ledsagelse, fordi de på baggrund af en konkret og individuel vurdering ikke findes at have behov her-

for. Formålet med ændringen er at få synliggjort hjemlen til at kunne yde ledsagelse efter § 85 som led i so-

cialpædagogisk bistand med henblik på øget brug af bestemmelsen. Det vurderes derfor, at ændringen som

følge af et forventningspres om øget anvendelse af ledsagelse, vil skulle ledsages af et trecifret millionbeløb.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: B 190 arbejdsgruppens rapport, fra social- og indenrigsministeren

4. Øvrige input til mulige ændringer i reglerne om ledsagelse

På dialogmødet blev følgende ønsker til øvrige ændringer i reglerne om ledsagelse nævnt:

A. Afskaffelse af aldersgrænsen for ledsageordningen i servicelovens § 97

Dette forslag vil medføre at borgere, hvis funktionsnedsættelsen opstår efter det fyldte 67. år, vil kunne tilde-

les en ledsageordning. En mulighed for at tildele borgere over 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, 15 timers ledsagelse om måneden vil medføre

en betydelig udvidelse af målgruppen. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor mange det i givet fald vil

indebære, men det vurderes at medføre betydelige merudgifter. Til illustration vil et antal svarende til antallet

af borgere over 67 år i eget hjem med mindst 8 timers hjemmehjælp medføre merudgifter på 0,8 mia. kr.

årligt ved fuld udnyttelse af ordningen.

B. Ophævelse af timetallet på max 15 timer i de nuværende ledsageordninger

Dette forslag vil betyde, at antallet af ledsagetimer fremover ville skulle fastsættes på baggrund af en konkret

og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for ledsagelse. En ophævelse af en øvre grænse for

timetallet, må forventes at skabe et opadgående pres på det samlede timeforbrug. Det er vurderingen, at

meget få borgere vil få nedsat deres timetal i forhold til det nuværende forbrug, da den aktuelle udnyttelse af

ordningen bør afspejle den pågældende borgers behov. Forslaget må derfor forventes at medføre betydeli-

ge merudgifter.

C. Øget dokumentationskrav ved modregning

Dette forslag omhandler indførelse af et dokumentationskrav af botilbuddets ledsagelse, hvis en borger har

fået fratruffet ledsagelsestimer (efter § 97), fordi disse timer i stedet for leveres af botilbuddet. Forslaget vil

skabe synlighed i forhold til omfanget af den ledsagelse, som borgere modtager i botilbuddet. Omvendt vil

forslaget medføre en øget administrativ byrde for de enkelte botilbud, som der vil skulle findes finansiering

til. Den administrative merudgift skønnes til 0,8 mio. kr. årligt.

5. Arbejdsgruppens proces og metode

Der har været afholdt 3 møder i arbejdsgruppen, hvor arbejdsgruppen har drøftet forslag til og analyseret

konsekvenserne – såvel fordele som ulemper - for både borgere og kommuner, herunder også de økonomi-

ske, ved at ændre regler om ledsagelse.

Derudover har arbejdsgruppen afholdt et dialogmøde, hvor indførelse af mulighed for tilkøb af ekstra social-

pædagogisk ledsagelse, udvidelse af ledsageordningerne til også at omfatte socialpædagogisk ledsagelse

samt udvidelse af opsparingsreglerne i ledsageordningerne blev drøftet. Inputtene fra dialogmødet er præ-

senteret under gennemgangen af de enkelte forslag.

Derudover kom dialogmødets deltagere med øvrige mulige input til ændringer af reglerne om ledsagelse,

som er præsenteret under punkt 4.

På dialogmøde var der deltagelse af repræsentanter fra Landsforeningen LEV, DH, Socialpædagogernes

Landsforbund (SL), KL samt en kommunal repræsentant. Rådet for Social Udsatte og Dansk Socialrådgiver-

forening var også inviteret til dialogmødet.

Endelig har følgegruppen, som har været nedsat i regi af reformen af servicelovens voksenbestemmelser,

været inddraget i forhold til forslaget om at indføre mulighed for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse. Dette

skyldes, at dette forslag indgår som en del af forslagene til reformen af serviceloven. Følgegruppen har be-

stået af Danske Handicaporganisationer (DH), Rådet for Socialt Udsatte, KL og kommunale repræsentanter.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: B 190 arbejdsgruppens rapport, fra social- og indenrigsministeren

Bilag 1

Kommissorium for arbejdsgruppe om ledsagelse efter servicelo-

ven

Baggrund

Folketinget har den 3. juni 2016 vedtaget beslutningsforslag B 190 om klare regler og nye forslag til

ledsageordning. I dette beslutningsforslag pålægges regeringen snarest muligt at nedsætte en ar-

bejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til løsninger på udfordringerne med at få bevilget ledsagel-

se via serviceloven til mennesker med handicap.

Under 1. behandlingen af B 190 den 19. maj 2016 har social- og indenrigsministeren forpligtet sig

til at medtage overvejelserne fra beslutningsforslagene B 86 om ret til ledsageordning for borgere

med udviklingshæmning m.fl. og B 174 om forbedrede opsparingsregler i forbindelse med ledsa-

geordning for børn og voksne.

Formål

Arbejdsgruppens arbejde har til formål at tilvejebringe et samlet overblik over de nugældende reg-

ler om ledsagelse efter serviceloven samt udarbejde forslag til, hvordan reglerne kan forbedres og

forenkles til gavn for såvel borgere som kommuner.

Arbejdsgruppens sammensætning og inddragelse af relevante parter

Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra:



Social- og Indenrigsministeriet (Formand)

Sundheds- og Ældreministeriet

Erhvervs- og Vækstministeriet

Finansministeriet

Formands- og sekretariatsfunktioner for arbejdsgruppen varetages af Social- og Indenrigsministeri-

et.

Derudover skal der ske en løbende tæt inddragelse af de repræsentanter, der sidder i den følge-

gruppe, der er nedsat i regi af arbejdet med reformen af servicelovens voksenbestemmelser. Det

drejer sig om, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Rådet for Socialt

Udsatte, KL og kommunale repræsentanter.

Arbejdsgruppen vil invitere handicaporganisationer til et dialogmøde for at få organisationernes in-

put til arbejdsgruppens forslag herunder for at få belyst fordele og ulemper ved arbejdsgruppens

forslag.

Arbejdsgruppens opgaver

Arbejdsgruppen skal opstille forslag til og analysere konsekvenserne – såvel fordele som ulemper -

for både borgere og kommuner, herunder også de økonomiske, ved ændrede regler på bl.a. føl-

gende områder:



Indførelse af mulighed for tilkøb af ekstra ledsagelse ud over, hvad der kan bevilges efter

serviceloven

Udvidelse af ledsageordningerne i servicelovens §§ 45 og 97 til også at omfatte socialpæ-

dagogisk ledsagelse, hvorved borgere, der har behov for socialpædagogisk bistand, eller

ikke er i stand til selv at efterspørge ledsagelse f.eks. på grund af udviklingshæmning, og-

så bliver omfattet af disse ordninger

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: B 190 arbejdsgruppens rapport, fra social- og indenrigsministeren



Udvidelse af opsparingsreglerne i ledsageordningerne i servicelovens §§ 45 og 97, såle-

des at det bliver muligt at opspare fx 180 timer med henblik på samlet anvendelse.

Øvrige justeringer, der viser sig hensigtsmæssige i forbindelse med arbejdet, kan ligeledes indgå.

Forslagene til ændringer præsenteres i en kortfattet rapport og skal indeholde oplysninger om:



Gældende ret, herunder relevant Ankestyrelsespraksis



Konkrete forslag til ændrede regler (herunder beskrivelse af konsekvenser i forhold til

forskellige målgruppers behov for ledsagelse, kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen

mv.)



Økonomiske konsekvenser af de enkelte forslag for både borgere og kommuner

Tidsplan og proces

Arbejdsgruppen påbegynder arbejdet i august 2016.

Social- og indenrigsministeren afrapporterer arbejdsgruppens resultater til Folketingets Social- og

Indenrigsudvalg, så snart de foreligger, dog senest den 1. februar 2017.

Arbejdsgruppens arbejde kan medtages i det igangværende arbejde med en reform af servicelovens

voksenbestemmelser, såfremt dette viser sig relevant og muligt under hensyntagen til processen for

reformarbejdet.