Enhed
Familier
Sagsbehandler
Lars Thøgersen
Sagsnr.
2015 - 6114
Dato
28-08-2017
Grund- og nærhedsnotat
Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Rumænien til i Den Europæi-
ske Unions interesse at acceptere Chiles, Islands og Bahamas' tiltrædelse af
Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale bør-
nebortførelser
(KOM(2017) 360 endelig)
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 3. juli 2017 forslag om bemyndigelse af Rumænien til at
acceptere Chiles, Islands og Bahamas' tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980.
Forslaget, der er omfattet af retsforbeholdet, har til formål at udbygge EU-
medlemsstaternes samarbejde om internationale børnebortførelser gennem Haager-
konventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser
til også at omfatte Chile, Island og Bahamas. Konventionen indeholder regler om til-
bagegivelse af bortførte børn i grænseoverskridende situationer. Det fremgår af for-
slaget, at forslaget falder under Unionens eksterne enekompetence, hvorfor nærheds-
princippet ikke finder anvendelse. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser. Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet.
2. Baggrund
Den 3. juli 2017 fremsatte Kommissionen forslag til Rådets afgørelse om bemyndigel-
se af Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Chiles, Islands og
Bahamas' tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af
internationale børnebortførelser (KOM (2017) 360).
Alle EU-medlemsstater har
–
sammen med en række andre lande
–
tilsluttet sig Haa-
gerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale
børnebortførelser (Haagerbørnebortførelseskonventionen). Konventionens formål er
at sikre, at et barn, der bortføres til en anden konventionsstat, tilbagegives hurtigst
muligt til sin bopælsstat.
Det er konventionens udgangspunkt, at et bortført barn skal tilbagegives, medmindre
der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil udsætte barnet for fysisk eller psykisk
skade eller på anden måde sætte barnet i en situation, som det ikke bør tåle. Tilbage-
givelse kan også nægtes, hvis barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har
nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til barnets mening.
Efter konventionen skal mulighederne for at finde en forligsmæssig løsning undersø-
ges.