SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 342: Oversendelse af grund- og nærhedsnotater, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 342
Offentligt

Enhed

Familier

Sagsbehandler

Lars Thøgersen

Sagsnr.

2015 - 6114

Dato

28-08-2017

Grund- og nærhedsnotat

Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Rumænien til i Den Europæi-

ske Unions interesse at acceptere Chiles, Islands og Bahamas' tiltrædelse af

Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale bør-

nebortførelser

(KOM(2017) 360 endelig)

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 3. juli 2017 forslag om bemyndigelse af Rumænien til at

acceptere Chiles, Islands og Bahamas' tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980.

Forslaget, der er omfattet af retsforbeholdet, har til formål at udbygge EU-

medlemsstaternes samarbejde om internationale børnebortførelser gennem Haager-

konventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser

til også at omfatte Chile, Island og Bahamas. Konventionen indeholder regler om til-

bagegivelse af bortførte børn i grænseoverskridende situationer. Det fremgår af for-

slaget, at forslaget falder under Unionens eksterne enekompetence, hvorfor nærheds-

princippet ikke finder anvendelse. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser. Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet.

2. Baggrund

Den 3. juli 2017 fremsatte Kommissionen forslag til Rådets afgørelse om bemyndigel-

se af Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Chiles, Islands og

Bahamas' tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af

internationale børnebortførelser (KOM (2017) 360).

Alle EU-medlemsstater har

–

sammen med en række andre lande

–

tilsluttet sig Haa-

gerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale

børnebortførelser (Haagerbørnebortførelseskonventionen). Konventionens formål er

at sikre, at et barn, der bortføres til en anden konventionsstat, tilbagegives hurtigst

muligt til sin bopælsstat.

Det er konventionens udgangspunkt, at et bortført barn skal tilbagegives, medmindre

der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil udsætte barnet for fysisk eller psykisk

skade eller på anden måde sætte barnet i en situation, som det ikke bør tåle. Tilbage-

givelse kan også nægtes, hvis barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har

nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til barnets mening.

Efter konventionen skal mulighederne for at finde en forligsmæssig løsning undersø-

ges.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 342: Oversendelse af grund- og nærhedsnotater, fra børne- og socialministeren

Når barnet er tilbagegivet til sin bopælsstat, kan der dér træffes afgørelse om foræl-

dremyndigheden over barnet.

Konventionen er efter artikel 37 åben for undertegnelse af de stater, der var medlem-

mer af Haagerkonferencen om International Privat på tidspunktet for dens 14. samling.

Det indebærer, at disse stater umiddelbart kan tiltræde konventionen, hvorefter stater-

ne er forpligtede til at samarbejde med hinanden efter konventionen.

Konventionen kan derudover efter artikel 38 tiltrædes af ”enhver anden stat”, men en

sådan tiltrædelse får kun virkning mellem den tiltrædende stat og en stat, der allerede

har tiltrådt konventionen, når den sidstnævnte stat accepterer tiltrædelsen.

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og

om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (Bruxelles IIa-forordningen) indehol-

der bl.a. regler om behandlingen af internationale børnebortførelser, der udbygger

reglerne i Haagerbørnebortførelseskonventionen. Hertil kommer Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/52/EF om visse aspekter af mægling på det civil- og handels-

retlige område (mæglingsdirektivet), der indeholder regler om mægling i forbindelse

med bilæggelse af bl.a. grænseoverskridende familieretlige tvister.

Både Bruxelles IIa-forordningen og mæglingsdirektivet er omfattet af Danmarks rets-

forbehold.

Kommissionen har i bemærkningerne til forslaget til Rådsafgørelsen anført, at foran-

staltninger til beskyttelse af børn mod ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse er en

væsentlig del af EU’s politik til at fremme beskyttelse af børns rettigheder, og at EU er

aktiv på internationalt plan for at forbedre anvendelsen af konventionen, ligesom EU

opfordrer tredjelande til at tiltræde den.

Chile, Island og Bahamas var ikke medlem af Haagerkonferencen om International

Privatret på tidspunktet for dens 14. samling.

Chile tiltrådte konventionen den 23. februar 1994, og konventionen trådte i kraft for

Chile den 1. maj 1994. Konventionen er trådt i kraft mellem Chile og 27 EU-

medlemsstater. Kun Rumænien har ikke accepteret Chiles tiltrædelse af konventio-

nen.

Island tiltrådte konventionen den 14. august 1996, og konventionen trådte i kraft for

Island den 1. september 1996. Konventionen er trådt i kraft mellem Island og 27 EU-

medlemsstater. Kun Rumænien har ikke accepteret Islands tiltrædelse af konventio-

nen.

Bahamas tiltrådte konventionen den 1. oktober 1993, og konventionen trådte i kraft for

Bahamas den 1. januar 1994. Konventionen er trådt i kraft mellem Bahamas og 26

EU-medlemsstater. Kun Danmark og Rumænien har ikke accepteret

Bahamas’

tiltræ-

delse af konventionen.

Rumænien har overfor Kommissionen udtalt, at Rumænien ønsker at acceptere Chi-

les, Islands og Bahamas’ tiltrædelse af konventionen.

Da spørgsmål om internationale børnebortførelser falder ind under Unionens eksterne

enekompetence, træffer Rådet afgørelse om, hvorvidt medlemsstaterne bør acceptere

Chiles, Islands og Bahamas’

tiltrædelse af konventionen efter artikel 38.

Forslaget til Rådsafgørelsen, der er modtaget i dansk oversættelse den 5. juli 2017, er

fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 342: Oversendelse af grund- og nærhedsnotater, fra børne- og socialministeren

Funktionsområde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1 og 2, etablerer Unionen et samarbej-

de om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der bl.a. bygger på

princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser m.v. Efter artikel 83, stk. 3,

fastlægges sådanne foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende

virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med

enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Forslaget er dermed omfattet af

Danmarks retsforbehold.

Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til TEUF artikel 218, der regulerer

proceduren for indgåelse af aftaler mellem Unionen og tredjelande. Efter bestemmel-

sen forelægger Kommissionen en henstilling om indgåelse af en international aftale

for Rådet, som vedtager en afgørelse herom efter høring af Europa-Parlamentet. Rå-

det træffer afgørelse med enstemmighed, når aftalen vedrører et område, hvor der

kræves enstemmighed ved vedtagelsen af en EU-retsakt.

Rådet har siden 2015 vedtaget lignende afgørelser om bemyndigelse til en række

medlemsstater til at acceptere følgende landes tiltrædelse af konventionen: Albanien,

Andorra, Armenien, Kasakhstan, Korea, Marokko, Peru, Rusland, Seychellerne og

Singapore.

Kommissionen har samtidig med nærværende forslag fremsat følgende forslag:



Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kroatien, Nederlandene,

Portugal og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere

San Marinos tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige

virkninger af internationale børnebortførelser (KOM(2017) 359).



Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Luxembourg og Rumænien

til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Georgiens og Sydafrikas

tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af in-

ternationale børnebortførelser (KOM(2017) 357).



Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Østrig og Rumænien til i Den

Europæiske Unions interesse at acceptere Panamas, Uruguays, Colombias

og El Salvadors tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige

virkninger af internationale børnebortførelser (KOM(2017) 369).

3. Formål og indhold

3.1. Formål

Forslaget har til formål at udbygge EU-medlemsstaternes samarbejde om internatio-

nale børnebortførelser gennem Haagerbørnebortførelseskonventionen til også at om-

fatte Chile, Island og Bahamas.

3.2. Indhold

Efter afgørelsen skal Rumænien inden for en vis frist deponere en erklæring om ac-

cept, i Unionens interesse, af Chiles, Islands og Bahamas’ tiltrædelse af konventio-

nen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der endnu ikke har udtalt sig i

sagen.

5. Nærhedsprincippet

Da forslaget falder ind under Unionens enekompetence i henhold til artikel 3, stk. 2, i

TEUF, hvilket er bekræftet ved udtalelse 1/13 afgivet af Den Europæiske Unions

Domstol, finder nærhedsprincippet ikke anvendelse.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 342: Oversendelse af grund- og nærhedsnotater, fra børne- og socialministeren

6. Gældende dansk ret

Ved lov nr. 793 af 27. november 1990 om internationale forældremyndighedsafgørel-

ser m.v. (internationale børnebortførelser) blev Haagerkonventionen af 1980 gennem-

ført i dansk ret. Loven og konventionen trådte i kraft den 1. juli 1991.

Danmark samarbejder med alle EU-medlemsstater om konventionen.

I medfør af artikel 38 har Danmark accepteret enkelte andre landes tiltrædelse af kon-

ventionen, men Danmark har ikke accepteret

Bahamas’

tiltrædelse.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat under henvisning til TEUF artikel 81, stk. 3, og er

således omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget har derfor ikke lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

Børne- og Socialministeriet påtænker dog, at Danmark skal følge EU's afgørelser om

samarbejde med nye lande efter konventionen, herunder Bahamas. Dette spørgsmål

er omfattet af høringen over forslaget, jf. pkt. 8.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forslaget som

nævnt er omfattet af retsforbeholdet.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Barnets Tarv Nu, Byretterne, Børne- og Kulturcheffor-

eningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Danske Advokater, Danske Familieadvokater,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjene-

stemandsforening, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, For-

eningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Institut for Menneskerettigheder,

KL, Landsorganisation en af Kvindekrisecentre (LOKK), Mandekrisecentret, Mødre-

hjælpen, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Høringsfristen er fastsat til den 8. september 2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger i lovforslaget, men det forventes, at medlemsstaterne vil støtte forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 342: Oversendelse af grund- og nærhedsnotater, fra børne- og socialministeren