SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 340
Offentligt

HjemløsHed i danmark 2017.

national kortlægning

Lars Benjaminsen

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Rapport

Hjemløshed i Danmark 2017.

National kortlægning

Lars Benjaminsen

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Hjemløshed i Danmark 2017. National kortlægning

ISBN: 978-87-7119-461-6

e-ISBN: 978-87-7119-462-3

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto: Colourbox

Tryk: Rosendahls a/s

Projekt: 100078

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVE blev etableret den 1. juli 2017 efter en fusion mellem KORA og

SFI. Centeret er en uafhængig statslig institution, som skal levere viden,

der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor.

VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opga-

ver som de to hidtidige organisationer.

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

FORORD

I denne rapport præsenteres resultaterne af den sjette landsdækkende kortlægning af hjemløshed

i Danmark, baseret på hjemløsetællingen i uge 6, 2017. Den første kortlægning blev gennemført i

2007, og kortlægningerne er siden blevet gennemført hvert andet år.

Formålet med kortlægningen er at følge udviklingen i hjemløsheden, både på landsplan og i de

enkelte kommuner. Samtidig giver kortlægningen en viden om hjemløshedens karakter og æn-

dringen i profilen af de hjemløse borgere. Kortlægningen giver også en viden om årsagerne bag

hjemløsheden og om, hvilke sociale indsatser de hjemløse borgere modtager.

Vi retter en stor tak til de mange sociale tilbud, sundhedstilbud og lokale myndigheder, der har

medvirket i undersøgelsen.

Undersøgelsen har været fulgt af en følgegruppe bestående af Ask Svejstrup og Sofie Bay-

Petersen, SAND – De hjemløses landsorganisation, Jann Sjursen og Ole Kjærgaard, Rådet for

Socialt Udsatte, Hanne Ramsbøl, Via University College, Jakob May og Søren Romar,

Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark,

Rafai Al-Atia, Kommunernes

Landsforening,

Jakob Tjalve og Nina Thorn Clausen, Socialstyrelsen, Jeppe Villumsen, Nille

Bregenov-Pedersen og Signe Caspersen, Børne- og Socialministeriet.

Seniorforsker Evelyn Dyb, By- og regionsforskningsinstituttet NIBR, Oslo, Norge, har været refe-

ree på rapporten og takkes for kommentarer.

Undersøgelsen er gennemført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

på foranledning af Børne- og Socialministeriet. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Lars Ben-

jaminsen, der også har været projektleder. Videnskabelig assistent Lena Bech Larsen har medvir-

ket til undersøgelsens dataindsamling.

København, august 2017

Torben Tranæs

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

INDHOLD

SAMMENFATNING ............................................................................................................ 7

INDLEDNING .......................................................................................................... 15

1.1

Rapportens opbygning ................................................................................................ 15

DEFINITION AF HJEMLØSHED ............................................................................. 17

2.1

2.2

2.3

Definition af hjemløshed ............................................................................................. 17

Begrebslig definition.................................................................................................... 18

Operationel definition .................................................................................................. 18

METODE OG DATA ................................................................................................ 21

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

De sociale tilbud og lokale myndigheder .................................................................... 21

Kortlægningens gennemførelse .................................................................................. 21

Personskemaet ........................................................................................................... 22

Hjemløse migranter uden fast ophold ......................................................................... 23

Svarprocent ................................................................................................................. 23

Kontrol for dobbelttællinger ......................................................................................... 24

Omfanget af underestimering ..................................................................................... 25

Rapportens tabeller..................................................................................................... 26

HJEMLØSHEDENS OMFANG OG UDVIKLING..................................................... 27

4.1

4.2

4.3

Hjemløshedens omfang .............................................................................................. 27

Udviklingen i hjemløsheden ........................................................................................ 29

Varigheden af hjemløsheden ...................................................................................... 30

DEMOGRAFISK PROFIL ........................................................................................ 33

5.1

5.2

5.3

5.4

Køn og alder ............................................................................................................... 33

Varighed, køn og alder................................................................................................ 37

Indkomstgrundlag ....................................................................................................... 38

De hjemløses børn...................................................................................................... 40

GEOGRAFISK FORDELING................................................................................... 45

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

Hjemløsheden, fordelt på byområder ......................................................................... 45

Hjemkommune og registreringskommune .................................................................. 47

Hjemløshedsprofil og byområder ................................................................................ 50

Fordeling på regioner og kommuner........................................................................... 53

Udviklingen i hjemløsheden i storbyerne .................................................................... 63

HELBRED OG MISBRUG ....................................................................................... 69

7.1

7.2

7.3

7.4

Fysisk sygdom ............................................................................................................ 69

Psykisk sygdom .......................................................................................................... 70

Misbrug ....................................................................................................................... 72

Geografisk variation i andelen med sygdom og misbrug............................................ 75

FAKTORER BAG HJEMLØSHEDEN...................................................................... 77

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

8.1

8.2

8.3

8.4

8.5

8.6

Samspil mellem individuelle og samfundsmæssige faktorer ...................................... 77

Årsager til hjemløsheden, fordelt på køn og alder ...................................................... 77

Årsager og hjemløshedssituation ............................................................................... 79

Årsager og varigheden af hjemløsheden .................................................................... 84

Funktionelt hjemløse ................................................................................................... 84

Hjemløse veteraner..................................................................................................... 86

SOCIALE INDSATSER ........................................................................................... 89

9.1

9.2

9.3

9.4

Sociale indsatser på hjemløseområdet....................................................................... 89

Sociale indsatser, fordelt på køn og alder .................................................................. 90

Sociale indsatser og hjemløshedssituation................................................................. 92

Sociale indsatser og byområde .................................................................................. 94

HJEMLØSE UNGE.................................................................................................. 97

10.1 Udviklingen i hjemløshed blandt unge ........................................................................ 97

10.2 De unges hjemløshedssituation .................................................................................. 98

10.3 Hjemløse unge med indvandrerbaggrund ................................................................ 100

10.4 Psykisk sygdom og misbrug blandt de hjemløse unge............................................. 100

10.5 Årsager til hjemløsheden blandt de unge ................................................................. 104

10.6 Sociale indsatser blandt de hjemløse unge .............................................................. 104

ETNISKE MINORITETER BLANDT DE HJEMLØSE............................................ 107

11.1 Nationalitet ................................................................................................................ 107

11.2 Indvandrere og efterkommere .................................................................................. 109

11.3 Alder og indvandrerbaggrund ................................................................................... 110

11.4 Byområde og indvandrerbaggrund ........................................................................... 111

11.5 Psykisk sygdom og misbrug blandt hjemløse indvandrere og efterkommere .......... 113

11.6 Årsager til hjemløsheden blandt indvandrere og efterkommere ............................... 116

11.7 Sociale indsatser blandt hjemløse indvandrere og efterkommere............................ 116

HJEMLØSE MIGRANTER .................................................................................... 119

12.1 Hjemløse migranter uden fast ophold ....................................................................... 119

BILAG 1 .......................................................................................................................... 123

BILAG 2 .......................................................................................................................... 131

BILAG 3 .......................................................................................................................... 134

LITTERATUR ................................................................................................................. 144

SAMMENFATNING

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) præsenterer i denne rapport resul-

taterne af den sjette landsdækkende kortlægning af hjemløshed, der blev gennemført i uge 6,

2017. Kortlægningerne har været gennemført hvert andet år siden den første kortlægning i 2007.

Rapporten tegner et billede af omfanget og udviklingen i hjemløsheden og af hjemløshedens geo-

grafiske fordeling på byområder, regioner og kommuner. Ligeledes afdækkes den demografiske

og sociale profil blandt de hjemløse borgere i forhold til køn, alder, etnisk baggrund og helbreds-

mæssige forhold. Kortlægningen er foretaget på foranledning af Børne- og Socialministeriet.

Kortlægningens metode

Kortlægningen indbefatter både den umiddelbart synlige hjemløshed i form af dem, der overnatter

på gaden, og den mere skjulte hjemløshed, der ikke er synlig i byrummet, nemlig dem, der over-

natter på de sociale tilbud eller på sofaen hos familie, venner og bekendte.

Kortlægningen blev gennemført ved, at en række sociale tilbud og lokale myndigheder i hele lan-

det udfyldte et spørgeskema på to sider om hver enkelt borger, som de havde kontakt med eller

kendskab til, og som befandt sig i en hjemløshedssituation i uge 6. De sociale tilbud, der har del-

taget i kortlægningen, omfatter tilbud direkte henvendt til hjemløse borgere så som herberger,

natvarmestuer og gadeplansteam. Øvrige sociale tilbud og behandlingstilbud, der også kan have

haft kontakt med hjemløse borgere, har også deltaget i kortlægningen. Det gælder fx psykiatriske

behandlingsenheder, misbrugsbehandlingscentre og kommunale socialcentre, jobcentre og ydel-

sescentre, der ofte har kendskab til hjemløshed blandt borgerne i forbindelse med den sociale

indsats eller udbetaling af ydelser. Der indgår både tilbud i det offentlige velfærdssystem og i civil-

samfundet. Da mange hjemløse borgere benytter flere forskellige tilbud, er der i rapportens opgø-

relser kontrolleret for forekomsten af ’dobbelttællinger’ ved brug af oplysninger om initialer, fød-

selsdatoer, CPR-oplysninger og øvrige oplysninger fra spørgeskemaerne.

Fortsat stigning i hjemløsheden

Der er i uge 6, 2017 registreret i alt 6.635 hjemløse borgere. Det er en stigning på 8 pct., svarende

til 497 personer siden den forrige kortlægning, hvor der blev registreret 6.138 hjemløse borgere.

Den seneste kortlægning viser således, at den stigning i antallet af hjemløse borgere, vi har kun-

net observere siden de første kortlægninger, er fortsat. Når vi følger udviklingen i hjemløsheden

over tid, tager vi udgangspunkt i kortlægningen fra 2009, da der blev foretaget en mindre justering

af kortlægningens definition efter den første kortlægning i 2007. Figur 1 viser udviklingen i antallet

af hjemløse borgere fra 2009 og frem til den seneste kortlægning i 2017. Det ses, hvordan der er

sket en fortsat stigning; fra de 4.998 hjemløse borgere, der blev registreret i kortlægningen i 2009,

og frem til i dag.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Figur 1

Udviklingen i antallet af hjemløse borgere, registreret ved kortlægningerne fra 2009 til

2017.

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

2009

2011

2013

2015

2017

I forbindelse med rapportens opgørelser skal der gøres opmærksom på, at der udover de 6.635

personer også er registreret en gruppe på 438 hjemløse migranter uden fast ophold i landet. På

grund af en større usikkerhed knyttet til antallet af hjemløse migranter, er denne gruppe ikke med-

regnet i tallet på de 6.635 personer. Gruppen af hjemløse migranter uden fast ophold er særskilt

opgjort i rapportens kapitel 12. Det understreger, at langt hovedparten af de hjemløse borgere, der

er registreret i kortlægningen, er af dansk herkomst (cirka fire ud af fem), eller er flygtninge og

indvandrere med fast ophold i landet.

De otte hjemløshedssituationer

Der indgår i kortlægningen otte forskellige hjemløshedssituationer (se tabel 1) samt kategorierne

andet og uoplyst. Kategorierne er opgjort hierarkisk fra oven, således at hvis borgeren har over-

nattet på gaden, er vedkommende opgjort i denne kategori, selv om personen i løbet af tælleugen

også har benyttet andre overnatningsformer.

Tabel 1

Hjemløse borgere opdelt på hjemløshedssituationer, 2009-2017. Antal.

2009

506

355

1.952

1.086

164

172

316

273

4.998

2011

426

283

1.874

1.433

227

173

367

351

5.290

2013

595

349

2.015

1.653

211

119

370

374

5.820

2015

609

345

2.102

113

1.876

178

138

339

348

6.138

2017

648

305

2.217

165

2.177

169

149

258

479

6.635

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Antal

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Der er ifølge kortlægningen 648 personer, der har overnattet på gaden, i trappeopgange eller lig-

nende i uge 6, 2017, hvilket svarer til cirka hver tiende hjemløs borger, der er registreret i kortlæg-

ningen. Antallet af gadesovere er steget lidt siden den forrige kortlægning, hvor der blev registreret

609 gadesovere. Der er 305 personer, der er opgjort i kategorien brugere af natvarmestuer.

Ligesom ved de tidligere kortlægninger er den største gruppe, der er registreret i 2017-

kortlægningen, dem, der overnatter på herberger og forsorgshjem, der primært indbefatter § 110-

boformerne ifølge serviceloven. Det er i alt 2.217 personer, der har overnattet på herberger og

forsorgshjem i tælleugen. Næsten lige så mange, 2.177 personer, har overnattet hos familie og

venner, og det er særligt i denne gruppe, at der er sket en stigning gennem de senere år. Ved den

forrige kortlægning i 2015 blev der registreret 1.876 personer, der havde overnattet hos familie og

venner. Bag denne stigning i antallet af hjemløse borgere, der overnatter hos familie og venner,

ligger særligt, at der henover perioden, hvor kortlægningerne har været gennemført, er sket en

kraftig stigning i hjemløsheden blandt unge. De hjemløse unge overnatter i højere grad end de

øvrige aldersgrupper hos familie og venner fremfor på herberger og forsorgshjem.

De øvrige hjemløse borgere er opgjort i de øvrige hjemløshedssituationer. Der er således en

gruppe på 165 personer, der har overnattet på hoteller, vandrerhjem eller lignende på grund af

hjemløshed, ligesom der er registreret 169 personer, der står foran en udskrivning fra hospital, og

68 personer, der står foran en løsladelse fra fængsel, uden at der er en boligløsning. Endelig er

der registreret 258 personer i kategorien andet, der fx indbefatter borgere, der overnatter i cam-

pingvogne og kolonihavehuse, og 479 personer er registreret i kategorien uoplyst. Det kan være,

når medarbejdere i fx socialcentre og jobcentre har kendskab til, at en borger er hjemløs, men ikke

ved, hvilken situation borgeren aktuelt befinder sig i.

Stigninger i hjemløsheden i flere områder af landet

Det er cirka halvdelen af de hjemløse borgere, 3.242 personer, der er hjemmehørende i hoved-

stadsområdet, hvilket er en stigning fra 3.152 personer ved den forrige kortlægning i 2015. Der er

registreret 1.482 hjemløse borgere, som er hjemmehørende i Københavns Kommune. Det er et

fald fra 1.562 personer ved den forrige kortlægning. Derimod er tallet steget lidt på Frederiksberg:

fra 226 i 2015 til 242 i 2017. Stigningen i antallet af hjemløse i hovedstadsområdet er imidlertid

særligt sket i de københavnske omegnskommuner: fra 1.364 personer i 2015 til 1.518 personer i

2017.

Der er også et forholdsvist stort antal hjemløse i Aarhus Kommune, hvor en vedvarende stigning

hen over de senere år er fortsat, idet der i 2017 er registreret 767 hjemløse borgere i Aarhus mod

668 ved kortlægningen i 2015.

Også i Aalborg er der sket en stigning: fra 241 hjemløse borgere i 2015 til 261 personer i 2017. I

Odense er tallet derimod faldet betydeligt, og der er ved kortlægningen i 2017 registreret 113

hjemløse borgere i Odense mod 173 ved den forrige kortlægning.

Der er også sket en stigning i antallet af hjemløse borgere i kategorien af øvrige kommuner, hvor

den største by har over 20.000 indbyggere, og hvor der samlet set er sket en stigning fra 1.300

personer i 2015 til 1.457 personer i 2017.

Ligeledes er der sket en stigning i landkommunerne, defineret ved at den største by har mindre

end 20.000 indbyggere, hvor antallet af hjemløse borgere samlet set er steget fra 604 til 795 per-

soner. Udviklingen har dog varieret i de forskellige byer. Eksempelvis er antallet af hjemløse bor-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

gere steget i byer som Esbjerg, Horsens og Vejle, mens det omvendt er faldet lidt i byer som Sil-

keborg og Randers.

Disse opgørelser af hjemløsheden, fordelt på kommuner og byområder, er baseret på borgerens

”hjemkommune”, der kan adskille sig fra ”registreringskommunen”, hvor registreringen er foreta-

get, og hvor borgeren typisk opholder sig. Hvis fx borgeren opholder sig på et herberg i en anden

kommune, er den kommune, hvori herberget er beliggende, opgjort som ”registreringskommune”,

mens den kommune borgeren kommer fra, er ”hjemkommune”.

Flere hjemløse unge

Der er ved 2017-kortlægningen sket en stigning i antallet af hjemløse unge, og derved fortsætter

den kraftige stigning i antallet af hjemløse unge, der er observeret hen over de tidligere kortlæg-

ninger (se figur 2).

Figur 2

1400

1200

1000

800

Antal

600

400

200

2009

2011

18-24 år

2013

2015

25-29 år

2017

Udviklingen i antallet af hjemløse unge 18-24-årige og 25-29-årige, 2009-2017.

Ved kortlægningen i 2017 er der registreret 1.278 hjemløse mellem 18 og 24 år, hvilket er en stig-

ning på 9 pct. siden 2015, hvor der var 1.172 hjemløse mellem 18 og 24 år. Ved kortlægningen i

2009 var der 633 hjemløse 18-24-årige, og der er således sket mere end en fordobling i antallet af

hjemløse i denne aldersgruppe siden da.

Der er også sket en fortsat stigning i antallet af hjemløse borgere mellem 25 og 29 år. Stigningen i

hjemløsheden i denne aldersgruppe satte særligt ind fra 2013 og frem, og ved kortlægningen i

2017 er der registreret 1.014 hjemløse 25-29-årige, sammenholdt med 799 hjemløse 25-29-årige i

2015.

Flere hjemløse kvinder

Sammenlignet med de forrige kortlægninger er der ved 2017-kortlægningen registreret en højere

procentandel af hjemløse kvinder. Andelen af hjemløse kvinder er i 2017 opgjort til 25 pct., mens

den ved de tidligere kortlægninger har ligget på cirka 22 pct. Det er tegn på, at flere kvinder ram-

mes af hjemløshed, selvom mændene fortsat udgør hovedparten af de hjemløse borgere.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Der er også tegn på, at der er flere kvinder med børn blandt de hjemløse, da det i 2017 er 18 pct.

af de hjemløse kvinder, der har daglig omsorg for børn, mod 11 pct. af de hjemløse kvinder i 2015.

Imidlertid er antallet af hjemløse børn (børn under 18 år), der er registreret på selvstændige per-

sonskemaer, samtidig faldet fra 93 i 2015 til 39 i 2017. Faldet i det registrerede antal af hjemløse

børn kan muligvis skyldes, at der ikke udfyldes personskemaer for alle de hjemløse børn, der op-

holder sig sammen med en hjemløs forælder. Der er således grund til at være opmærksom på, om

flere husstande med børn kommer ud i hjemløshed, selvom langt hovedparten af de hjemløse

stadig er voksne uden mindreårige børn, eller voksne, som har børn, men uden dagligt samvær.

De fleste hjemløse borgere har dansk baggrund, men hjemløse med ind-

vandrerbaggrund er overrepræsenterede

Hovedparten af de hjemløse borgere har dansk baggrund. Vi har i kortlægningen dels spurgt til

borgerens nationalitet, dels om borgeren har flygtninge-/indvandrerbaggrund eller er efterkommer

af flygtninge/indvandrere. Det er 82 pct. af de hjemløse borgere, som er registreret i kortlægnin-

gen, der har dansk nationalitet. Heraf er der 7 procentpoint, der har grønlandsk baggrund (det vil

sige er danske statsborgere med grønlandsk baggrund). De resterende hjemløse borgere fordeler

sig bredt på nationaliteter, fordelt på forskellige landegrupper. Der er 1 pct. fra de øvrige nordiske

lande, 3 pct. fra øvrige EU-lande, 2 pct. fra det øvrige Europa, 6 pct. med mellemøstlig nationalitet,

5 pct. med afrikansk nationalitet, og 2 pct. med øvrige nationaliteter. Heri er fraregnet personer,

hvor det er oplyst, at vedkommende ikke har fast ophold i landet, da denne gruppe som tidligere

nævnt er opgjort særskilt i kapitel 12 på grund af den større metodiske usikkerhed omkring regi-

streringen, og for generelt at kunne skelne mellem de forskellige grupper.

Det er 13 pct. af de hjemløse borgere, der er indvandrere, og 8 pct., der er efterkommere af ind-

vandrere. Denne andel er væsentligt højere i storbyerne. Det er således 21 pct. af de hjemløse

borgere i København, der har indvandrerbaggrund, og 9 pct., der er efterkommere af indvandrere,

mens de tilsvarende tal i Aarhus er 20 pct. og 17 pct. Der er også en højere andel af indvandrere

og efterkommere blandt de hjemløse unge, idet 7 pct. af de hjemløse 18-24-årige har indvandrer-

baggrund, og 16 pct. er efterkommere af indvandrere.

Det er dermed cirka fire ud af fem hjemløse borgere, der har dansk baggrund, mens cirka en ud af

fem er indvandrere eller efterkommere. Selvom hovedparten af de hjemløse borgere således har

dansk baggrund, er der en overrepræsentation af personer med indvandrerbaggrund blandt de

hjemløse, set i forhold til, at der i befolkningen som helhed er 13 pct., der er indvandrere eller ef-

terkommere.

Flere hjemløse med psykisk sygdom

Hen over årrækken, hvor kortlægningerne er foretaget, har der været en stigende andel med psy-

kisk sygdom blandt de hjemløse. Denne udvikling er fortsat ved 2017-kortlægningen, hvor andelen

med psykisk sygdom er steget til 53 pct., mens andelen var 49 pct. i 2015 og 37 pct. ved kortlæg-

ningen i 2009. Andelen med psykisk sygdom er højest, med 61 pct., blandt de hjemløse kvinder,

mens den er 50 pct. blandt de hjemløse mænd.

Der er også en betydelig andel af de hjemløse borgere, der har misbrugsproblemer. Her er ande-

len væsentligt højere blandt de hjemløse mænd, med 67 pct., mens det er 42 pct. af de hjemløse

kvinder, der har et misbrug. Blandt de ældre hjemløse er alkoholmisbrug mest udbredt, mens der

blandt de yngre og midaldrende er flest med misbrug af hårde stoffer eller hash. Særligt blandt de

hjemløse unge mænd er det cirka halvdelen, der har et misbrug af hash.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Der er således en betydelig del af de hjemløse borgere, der enten har psykisk sygdom eller mis-

brugsproblemer. Sammenlagt er det 82 pct. af de hjemløse mænd og 79 pct. af de hjemløse kvin-

der, der enten har en psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller begge dele. Der er 32 pct. af de

hjemløse mænd og 28 pct. af de hjemløse kvinder, der er psykisk syge misbrugere. Det skal dog

ikke overses, at der er 18 pct. af de hjemløse mænd og 21 pct. af de hjemløse kvinder, der hver-

ken har psykisk sygdom eller misbrugsproblemer.

Der er ved kortlægningen registreret i alt 70 hjemløse borgere, der er krigsveteraner, det vil sige,

at de har været udsendt af det danske forsvar eller Beredskabsstyrelsen. I denne gruppe finder vi

en særligt høj andel på 93 pct., der angives at have en psykisk sygdom.

Faktorer bag hjemløsheden

Hjemløsheden opstår i et samspil mellem både samfundsmæssige forhold som boligmangel, ar-

bejdsløshed og lignende, og individuelle sårbarhedsfaktorer som psykisk sygdom og misbrugspro-

blemer. Socialt udsatte borgere vil typisk være i større risiko for at blive ramt af ugunstige struktu-

relle forhold som en stigende mangel på billige boliger. I kortlægningen har vi spurgt til, hvad der

for den enkelte hjemløse borger er de væsentligste årsager til hjemløsheden. Her viser det sig, at

mange forskellige faktorer er på spil, selvom nogle faktorer er mere fremtrædende end andre.

Særligt psykisk sygdom nævnes som en væsentlig faktor i mange tilfælde (36 pct.), ligesom også

problemer med stofmisbrug (27 pct.) eller alkoholmisbrug (23 pct.) er væsentlige faktorer. De psy-

kosociale faktorer står dog ikke alene – for 25 pct. nævnes økonomiske vanskeligheder som en

væsentlig årsag, og for 20 pct. er mangel på en egnet bolig eller et botilbud en væsentlig årsag.

For 16 pct. af de hjemløse borgere er en udsættelse af boligen en væsentlig årsag, ligesom der

var 18 pct., der ikke længere kunne bo hos familie og venner. Endelig nævnes også skilsmisse

som en væsentlig årsag – for 25 pct. af de hjemløse kvinder og 13 pct. af de hjemløse mænd. For

7 pct. af de hjemløse mænd var løsladelse fra fængsel en væsentlig årsag til hjemløsheden. Tal-

lene understreger, at der er mange forskellige faktorer, der kan lede frem til en hjemløshedssitua-

tion, ligesom der ofte vil være et samspil mellem flere forskellige faktorer.

De sociale indsatser

De mange forskellige faktorer, der kan være med til at udløse en hjemløshedssituation, betyder

også, at de sociale indsatser må spille på flere strenge. I kortlægningen har vi spurgt til, hvilke

sociale og behandlingsmæssige indsatser de hjemløse borgere modtager, samt om de har en

kommunal handleplan (efter servicelovens § 141), og om de er skrevet op til egen bolig eller et

botilbud.

Der er 24 pct. af de hjemløse borgere, der modtager psykiatrisk behandling, ligesom der er 17

pct., der er i stofmisbrugsbehandling, og 9 pct., der modtager alkoholbehandling. Der er 30 pct.,

der har en bostøttemedarbejder, støttekontaktperson eller lignende tilknyttet, mens 13 pct. er i

aktivering eller revalidering. Der er 30 pct. af de hjemløse borgere, der har en kommunal handle-

plan, hvor der dog skal tages forbehold for, at der kan være tilfælde, hvor de sociale tilbud, der har

foretaget registreringen, ikke er bekendt med, at borgeren har en handleplan. Endvidere er der 28

pct. af de hjemløse borgere, der er skrevet op til egen bolig, og 5 pct., der er skrevet op til et botil-

bud. Det er 18 pct. af de hjemløse borgere, der ikke modtager nogen øvrige tilbud.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Konklusion og perspektivering

Kortlægningen fra 2017 viser, at stigningen i hjemløsheden gennem de senere år fortsætter. Når

hjemløsheden ifølge kortlægningerne har været støt stigende i hver kortlægning siden 2009, er det

nærliggende at stille spørgsmålet, om der kan være tale om en form for ”tælleeffekt” – det vil sige,

at de sociale tilbud på området efterhånden bliver bedre og bedre til at afdække og indberette de

hjemløse borgere, de er i kontakt med eller har kendskab til. En sådan tælleeffekt kan ikke udeluk-

kes. Men der skal gøres opmærksom på, at de observerbare mønstre i den fortsatte stigning i

hjemløsheden langt fra er tilfældig, men særligt sker i bestemte grupper og har været kraftigst i

bestemte områder i landet. Det tyder på, at stigningen snarere har at gøre med samfundsmæssi-

ge, strukturelle forhold.

Særligt bemærkelsesværdig er den kraftige stigning i antallet af hjemløse unge. Ikke mindst stig-

ningen i antallet af helt unge hjemløse mellem 18 og 24 år er fortsat frem til den seneste kortlæg-

ning i 2017, samtidig med at der også er sket en kraftig stigning i antallet af hjemløse borgere mel-

lem 25 og 29 år. Tidligere evalueringer på området har peget på, at der for de udsatte, hjemløse

unge er tale om et særligt ugunstigt samspil mellem de forholdsvis lave ydelser for denne gruppe

og manglen på små, billige boliger, der gør det vanskeligt for de socialt udsatte unge at finde et

sted at bo, og ligeledes vanskeligt for kommunerne at etablere boligløsninger for de unge (Benja-

minsen m.fl., 2017; Rambøll & SFI, 2013). Dertil kommer, at hovedparten af de hjemløse unge har

psykosociale problemer, der betyder, at de som oftest også har behov for tilbud om social støtte i

hverdagen.

En anden bemærkelsesværdig tendens er de geografiske mønstre i udviklingen i hjemløsheden,

hvor stigningen har været størst i de områder af landet, hvor boligsituationen er mest under pres.

Ikke mindst udviklingen i Aarhus illustrerer denne tendens. Hen over perioden, hvor kortlægnin-

gerne har været foretaget, er der sket en kraftig stigning i hjemløsheden i Aarhus. I denne periode

har Aarhus gennemgået en markant transformation, hvor boligmarkedet og boligsituationen i sta-

dig højere grad har fællestræk med boligsituationen i hovedstadsområdet, med en stor mangel på

billige boliger til lavindkomstgrupperne.

Hjemløsheden i Københavns Kommune har gennem hele perioden, hvor kortlægningerne har

været gennemført, ligget forholdsvis højt, og næsten hver fjerde hjemløs borger i landet er hjem-

mehørende i København. Ved både 2017-kortlægningen og kortlægningen i 2015 er der imidlertid

sket et lille fald i antallet af hjemløse borgere i Københavns Kommune.

Mens hjemløsheden i København således er faldet lidt, fortsætter stigningen i de københavnske

omegnskommuner. Det hænger formentlig sammen med den pressede boligsituation i hoved-

stadsområdet, der i høj grad også gør sig gældende i omegnskommunerne, og gør det vanskeligt

for udsatte borgere at finde et sted at bo, ligesom det er vanskeligt for kommunerne at skaffe boli-

ger til socialt udsatte borgere.

I Odense er hjemløsheden derimod faldet betydeligt, sammenlignet med den forrige kortlægning i

2015. Der har i Odense Kommune været et meget systematisk fokus på at hjælpe hjemløse bor-

gere i bolig. Samtidig adskiller boligsituationen i Odense sig væsentligt fra København og Aarhus,

da der ikke er en lige så stor befolkningstilvækst i Odense, hvilket betyder, at der ikke er samme

pres på boligmarkedet og mangel på boliger som i København og Aarhus.

Selvom hovedparten af landets hjemløse er koncentreret i de store byer, er der også sket en stig-

ning i hjemløsheden i en række mindre og mellemstore kommuner. Selvom der lokalt både er sket

stigninger og fald i forskellige kommuner, er der visse mønstre i denne udvikling. Særligt flere af

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

de mellemstore byer i det østjyske område, navnlig Vejle og Horsens, har set stigninger i hjemløs-

heden. Det er byer, der generelt er i vækst, men hvor en afledt effekt formentlig er, at boligsituati-

onen bliver stadig mere presset, hvilket gør det vanskeligt at skaffe boliger til socialt udsatte bor-

gere. Disse resultater ligger på linje med resultaterne af evalueringen af Hjemløsestrategiens Im-

plementerings- og forankringsprojekt, hvor der blev rapporteret om, at den pressede boligsituation,

der tidligere primært karakteriserede storbyerne, efterhånden også gør sig gældende i en række

mellemstore byer, hvor det i stigende grad er vanskeligt at skaffe boliger til socialt udsatte borgere

(Benjaminsen m.fl., 2017).

Mens boligsituationen er en stor udfordring i mange kommuner, er der også grund til at pege på

vedvarende udfordringer omkring de sociale indsatser. Det er stadig kun en tredjedel af de hjem-

løse borgere, der har en bostøttemedarbejder tilknyttet, ligesom det også kun er cirka en tredjedel,

der er skrevet op til en bolig. Det er også stadigvæk kun en tredjedel, der har en kommunal hand-

leplan, der blandt andet har til formål at skabe en sammenhængende indsats for borgeren. Det

viser, at der stadig er en udfordring med at udbrede virksomme sociale indsatser som Housing

First-tilgangen (permanent bolig med intensiv bostøtte) til en større del af målgruppen. Her har

evalueringerne af Hjemløsestrategien og det efterfølgende Implementerings- og forankringsprojekt

vist, at de evidensbaserede, intensive bostøttemetoder Assertive Community Treatment (ACT),

Intensive Case Management (ICM) og Critical Time Intervention (CTI) er særligt velegnede til at

give en helhedsorienteret social indsats til hjemløse borgere med komplekse støttebehov (Benja-

minsen m.fl., 2017; Rambøll & SFI, 2013). Evalueringerne peger dog også på, at disse støtteme-

toder fortsat kun når ud til en forholdsvis begrænset del af målgruppen, og at der er et behov for

fortsat at udbrede disse indsatser i kommunerne.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

INDLEDNING

Vi fremlægger i denne rapport resultaterne fra den sjette nationale kortlægning af hjemløshed i

Danmark, der tager udgangspunkt i datamateriale fra en landsdækkende tælleuge, uge 6 i 2017.

Kortlægningen er foretaget på foranledning af Børne- og Socialministeriet og gennemført af VIVE

– Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

I tælleugen har en række sociale tilbud og lokale myndigheder udfyldt et spørgeskema for hver

enkelt person, de har været i kontakt med eller haft kendskab til, som befandt sig i en hjem-

løshedssituation i løbet af denne uge.

Der er i kortlægningen gjort brug af samme metode som ved de tidligere kortlægninger, der har

været gennemført hvert andet år siden 2007. Der anvendes i kortlægningen en definition af hjem-

løshed, baseret på den europæiske hjemløshedsklassifikation, ETHOS, og som er tilpasset dan-

ske forhold. Der har ved denne kortlægning for første gang været mulighed for, at de sociale tilbud

har kunnet anvende et elektronisk indberetningssystem, samtidig med at det også har været mu-

ligt at udfylde kortlægningens personskemaer i papirform som ved de tidligere kortlægninger.

Kortlægningen har til formål at skildre hjemløshedens omfang og karakter, og hvordan hjemløshe-

den har udviklet sig over tid. Vi sammenholder resultaterne fra kortlægningen i 2017 med de tidli-

gere kortlægninger. Vi afdækker omfanget af hjemløshed på landsplan og fordelt på kommuner og

regioner. Vi belyser også, hvordan de borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation, fordeler

sig på en række demografiske forhold som køn, alder og nationalitet, og på forekomsten af fysisk

sygdom, psykisk sygdom og misbrugsproblemer blandt de hjemløse borgere. Derudover afdækker

vi de væsentligste årsager til, at borgeren befinder sig i en hjemløshedssituation, samt de sociale

indsatser, som borgeren modtager.

Kortlægningen bidrager til at kunne monitorere udviklingen og forandringerne i hjemløsheden,

både på landsplan og i de enkelte kommuner. Den indgår derved som et vidensgrundlag for den

fortsatte udvikling af socialpolitikken og den sociale indsats på hjemløseområdet.

1.1

Rapportens opbygning

I kapitel 2 gennemgår vi definitionen af hjemløshed, og i kapitel 3 beskriver vi metoden bag kort-

lægningen. I kapitel 4 belyser vi omfanget af hjemløshed på landsplan og udviklingen over tid samt

varigheden af hjemløsheden. I kapitel 5 ser vi på, hvordan de hjemløse borgere fordeler sig på

alder og køn, deres indkomstgrundlag, samt hvor stor en andel af de hjemløse borgere, der har

mindreårige børn. I kapitel 6 beskriver vi, hvordan de hjemløse borgere fordeler sig geografisk

mellem de enkelte byer, kommuner og regioner, samtidig med at vi ser på udviklingen i hjemløs-

heden over tid i forskellige områder af landet. I kapitel 7 afdækker vi omfanget af fysisk og psykisk

sygdom samt misbrugsproblemer blandt de hjemløse borgere. I kapitel 8 gennemgår vi, hvilke

årsager der er de væsentligste til, at borgeren befinder sig i en hjemløshedssituation, og i kapitel 9

afdækker vi, hvilke sociale indsatser de hjemløse borgere modtager. I kapitel 10 ser vi nærmere

på de hjemløse unge mellem 18 og 24 år. I kapitel 11 belyser vi de hjemløse borgeres nationalitet

og etniske baggrund, og i det sidste kapitel, 12, ser vi på gruppen af hjemløse migranter uden fast

ophold i landet.

Pr. 1. juli er SFI slået sammen med KORA til VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

DEFINITION AF HJEMLØSHED

I dette kapitel gennemgår vi definitionen af hjemløshed, der er anvendt i kortlægningen, og som er

den samme begrebslige og operationelle definition af hjemløshed, der har været anvendt ved de

tidligere kortlægninger.

2.1

Definition af hjemløshed

Den definition af hjemløshed, der benyttes i kortlægningen, tager udgangspunkt i den såkaldte

ETHOS-klassifikation, udarbejdet af FEANTSA

og Det Europæiske Hjemløshedsobservatorium

(Edgar & Meert, 2005). ETHOS-klassifikationen er en typologi over både hjemløshed og bolig-

mæssig eksklusion. Formålet med udviklingen af ETHOS-klassifikationen var at skabe en fælles

europæisk definition som udgangspunkt for nationale opgørelser og for tværnationale sammenlig-

ninger.

Der sondres i ETHOS-klassifikationen mellem fire begrebslige kategorier: personer uden opholds-

sted (rough sleeping), boligløshed (houselessness), usikker bolig (insecure housing) og utilstræk-

kelig bolig (inadequate housing). ETHOS-klassifikationen definerer således et kontinuum mellem

hjemløshed og boligmæssig eksklusion. Ved at tage udgangspunkt i boligsituationen er det muligt

at betragte hjemløshed som en situation, en person på et givent tidspunkt befinder sig i.

De fire begrebslige kategorier i ETHOS-klassifikationen er underopdelt i en række operationelle

kategorier, som dækker over den konkrete boligsituation, personen befinder sig i, eller den op-

holdsform, personen benytter. Der sondres i ETHOS-klassifikationen mellem blandt andet gade-

sovere, brugere af natvarmestuer, brugere af herberger, personer, der overnatter hos familie og

venner, og personer, der står foran en udskrivning fra hospital eller løsladelse fra fængsel uden en

boligløsning. ETHOS-klassifikationen dækker samtidig også en række bredere kategorier af bo-

ligmæssig eksklusion, som personer, der bor i ’overbefolkede boliger’, det vil sige tilfælde, hvor der

bor væsentligt flere personer i en bolig, end hvad der passer til boligens størrelse, ligesom der

også indgår en kategori for boliger af meget lav standard, fx hvor basale sanitære faciliteter er

mangelfulde. Det vil sige, at ETHOS-klassifikationen dækker former for boligmæssig eksklusion,

der rækker ud over, hvad vi sædvanligvis forstår ved hjemløshed. Derved understreges det, at

boligmæssig eksklusion skal forstås som et kontinuum mellem egentlig hjemløshed og dårlige

boligforhold.

For at afgrænse de kategorier, der særligt indfanger hjemløsheden, udvikledes efterfølgende den

såkaldte ’ETHOS-light’-definition, der indeholder kategorier som gadesovere, natvarmestuebruge-

re, herbergsbrugere, personer, der overnatter hos familie og venner, og personer, der står foran

en udskrivning fra hospital eller løslades fra fængsel uden en boligløsning (Edgar m.fl., 2007).

Derimod udelades de kategorier, der beskriver den bredere boligmæssige eksklusion, som ’over-

befolkede boliger’ eller boliger med en lav standard. ’ETHOS-light’-definitionen, er således i høj

grad tilpasset at kunne måle omfanget af hjemløsheden, men er samtidig baseret på en bred

hjemløshedsdefinition, der ikke blot omfatter den synlige og institutionaliserede hjemløshed som

gadesovere og herbergsbrugere, men også den skjulte hjemløshed i form af dem, der overnatter

midlertidigt og tilfældigt hos familie og venner.

European Federation of National Organisations Working with the Homeless.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

2.2

Begrebslig definition

Den danske definition af hjemløshed, der er blevet benyttet ved kortlægningerne af hjemløshed fra

2007 og frem, tager udgangspunkt i et afgrænset sæt af kategorier fra ETHOS-klassifikationen, og

minder i høj grad om ’ETHOS-light’-definitionen. Der er dog foretaget visse tilpasninger til danske

forhold, fx at kvinder, der opholder sig på kvindekrisecentre på grund af vold i familien, ikke indgår

i den danske hjemløshedsdefinition, mens de derimod er inkluderet i både ETHOS- og ETHOS-

light-klassifikationerne (Benjaminsen & Christensen, 2007).

Definitionen og metoden, der blev anvendt ved de første fem danske kortlægninger, er også ud-

gangspunktet for denne kortlægning. Den danske hjemløshedsdefinition indeholder en overordnet

begrebslig definition af hjemløshed:

”Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værel-

se, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt

hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den

kommende nat.”

2.3

Operationel definition

Den operationelle definition af, hvem der skal medregnes som hjemløse, består af otte konkrete

situationer, som vi definerer som hjemløshed (se tabel 2.1). Personer, som har befundet sig i én

eller flere af disse situationer i uge 6 i 2017, indgår i kortlægningen. Ud over de otte situationer

indgår også kategorien ”andet”, der blandt andet dækker over personer, der overnatter i koloniha-

vehuse, campingvogne og lignende. I rapportens øvrige tabeller benytter vi forkortede betegnelser

for disse kategorier.

Tabel 2.1

Kategori

Overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur eller lignende.

Overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning eller lignende.

Overnatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem.

Opholder sig på hotel, vandrerhjem eller lignende pga. hjemløshed.

Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte.

Bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt.

Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangler en boligløsning.

Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 måned og mangler en boligløs-

ning.

Andet.

Hjemløshedssituationer, anvendt i kortlægning af hjemløshed i Danmark, 2017.

Der er i vejledningen (bilag 1) til kortlægningen endvidere defineret en række konkrete afgræns-

ninger af personer, som ikke regnes som hjemløse. Det drejer sig om:



Personer, der bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie, venner eller bekendte

Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx alternative plejehjem og

bofællesskaber), herunder beboere på visiterede boformer under servicelovens § 107 og §

108

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren



Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart

Unge, der ønsker at flytte hjemmefra

Personer, der midlertidigt er uden bolig på grund af brand eller lignende

Personer, der opholder sig på et krisecenter på grund af vold i familien.



Ud fra erfaringerne fra den første kortlægning i 2007 blev der foretaget nogle mindre tilpasninger

af den operationelle definition og af grænsedragningen mellem hjemløshed og ikke-hjemløshed

(Benjaminsen, 2009). Det gjaldt blandt andet, at visiterede midlertidige botilbud under servicelo-

vens § 107 blev udeladt af kortlægningens definition, mens disse i et vist omfang indgik i den før-

ste kortlægning på grund af midlertidigheden i boligsituationen. Det mindre fald i omfanget af

hjemløsheden, der blev registreret mellem den første kortlægning i 2007 og den anden kortlæg-

ning i 2009, skyldtes i vid udstrækning tilpasninger af definitionen. Ved sammenligninger over tid

tager vi derfor generelt udgangspunkt i resultaterne fra kortlægningen i 2009, hvor definitioner og

afgrænsninger stort set er svarende til tællingen, gennemført i 2017.

Det er vigtigt at understrege, at en definition af hjemløshed, baseret på boligsituationen, ikke impli-

cerer, at boligmæssige forhold nødvendigvis udgør de væsentligste årsager til hjemløshed, men at

den anvendte definition giver mulighed for at sondre mellem hjemløshed som situation og hjem-

løshedens årsager og konsekvenser. Årsagerne til hjemløshed må forstås ud fra et komplekst

samspil mellem strukturelle faktorer som forhold, der kendetegner bolig- og arbejdsmarkedet, og

individuelle forhold som psykisk sygdom og misbrugsproblemer. Ligeledes influeres hjemløsheden

af forhold, der kendetegner velfærdssystemet, fx tilgængeligheden af social støtte til socialt udsat-

te borgere. Vi uddyber denne forståelse af årsagerne til hjemløshed i kapitel 8.

Den boligmæssige definition af hjemløshed indikerer samtidig ikke, at hjemløsheden blot kan af-

hjælpes gennem boligmæssige indsatser. En bolig vil være en nødvendig, men sjældent en til-

strækkelig, forudsætning for, at socialt udsatte borgere kan komme ud af hjemløshed. I stedet vil

både en boligløsning og en helhedsorienteret social og behandlingsmæssig indsats som regel

være en forudsætning for, at personen kan opnå en stabil boligsituation. Samtidig vil der være

hjemløse borgere, der har behov for egentlige botilbud som fx socialpsykiatriske botilbud. I kapitel

9 ser vi nærmere på de sociale indsatser for de hjemløse borgere.

METODE OG DATA

I dette kapitel redegør vi for metoden bag kortlægningen. Vi beskriver, hvilke sociale tilbud og

myndigheder som er blevet kontaktet, og hvordan dataindsamlingen er blevet gennemført. Der-

næst gennemgår vi de anvendte spørgeskemaer og opgør svarprocenten i forhold til, hvor mange

sociale tilbud og myndigheder der har deltaget i kortlægningen. Kapitlet rundes af med en beskri-

velse af omfanget af dobbelttællinger, og hvordan vi har taget højde for disse.

3.1

De sociale tilbud og lokale myndigheder

Kortlægningen gennemføres i to trin. I første trin har vi identificeret samtlige sociale tilbud og myn-

digheder, som forventes at have kontakt med eller kendskab til hjemløse borgere. I andet trin har

vi spurgt disse enheder om at udfylde et spørgeskema, et såkaldt personskema, for hver hjemløs

borger, de har kontakt med eller kendskab til i kortlægningens tælleuge, uge 6.

Kortlægningen omfatter både tilbud, der udelukkende eller primært henvender sig til hjemløse

borgere, som § 110-boformer (herberger og forsorgshjem) og natvarmestuer, og omfatter også en

række øvrige sociale tilbud og lokale myndighedsenheder, der ikke har hjemløse borgere som den

primære målgruppe, men som kan have kontakt med og kendskab til hjemløse borgere i deres

daglige arbejde. Det gælder fx forskellige behandlingstilbud som psykiatriske afdelinger og mis-

brugscentre. De lokale myndigheder dækker over kommunale enheder som socialafdelinger, job-

centre, borgerservice- og ydelsesenheder, samt andre myndigheder som politiet og Kriminalfor-

sorgen. Der indgår også en lang række tilbud i civilsamfundet som fx væresteder, varmestuer og

rådgivningstilbud. Derved indgår en bred vifte af sociale tilbud og aktører i kortlægningen for at

sikre, at også hjemløse borgere, der fx ikke benytter herberger, bliver registreret i det omfang, de

er i kontakt med disse øvrige sociale tilbud. Det gælder ikke mindst den store gruppe af hjemløse

borgere, der overnatter midlertidigt hos familie og venner, hvoraf mange er i kontakt med social-

centre, jobcentre, behandlingstilbud og lignende.

Med hensyn til at identificere de relevante sociale tilbud og myndigheder har vi taget udgangs-

punkt i en oversigt over de enheder, der indgik i kortlægningen i 2015. Oversigten er blevet sendt

til de samme sociale tilbud og myndigheder, som indgik i denne oversigt, og de pågældende tilbud

er blevet bedt om at supplere listen med eventuelle nye sociale tilbud eller myndighedsenheder.

Efterfølgende har vi fået oplyst, at nogle enheder er blevet nedlagt eller lagt sammen med andre

enheder. Der er også enheder, der har meldt tilbage, at det var irrelevant for dem at deltage, her-

under tilbud, der henvender sig til andre målgrupper end hjemløse borgere, samt tilbud, der ikke

hører under definitionen, som fx boformer under servicelovens § 107, § 108 og § 109.

Suppleringsrunden har ført til en liste på i alt 1.428 sociale tilbud og myndigheder, som alle der-

næst har fået materiale om kortlægningen tilsendt. Det er nogenlunde samme antal som ved de

forrige kortlægninger.

3.2

Kortlægningens gennemførelse

Med afsæt i afdækningen af relevante sociale tilbud og myndigheder, som antages at have kontakt

med eller kendskab til hjemløse borgere, har vi gennemført kortlægningen i uge 6, 2017. Kortlæg-

ningen er foregået på tilsvarende måde som ved de tidligere kortlægninger, ved at samtlige rele-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

vante enheder har fået tilsendt personskemaer (se bilag 2), som vi har bedt dem om at udfylde for

hver borger, de er i kontakt med eller har kendskab til, og som befandt sig i en hjemløshedssituati-

on i tælleugen.

Endvidere indeholdt det fremsendte materiale en vejledning til kortlægningen samt den anvendte

definition af hjemløshed (se bilag 1). I vejledningen er der en opfordring til samtlige sociale tilbud

og myndigheder om at sikre en distribution af følgebrevet og personskemaer til alle relevante afde-

linger og medarbejdere, som kunne tænkes at have kontakt med eller kendskab til hjemløse.

Efter ønske fra en del medvirkende sociale tilbud fra de forrige kortlægninger har der denne gang

været mulighed for også at udfylde personskemaerne elektronisk gennem en digital indberetning-

splatform gennem Danmarks Statistik. Der har for de medvirkende tilbud således været en valg-

mulighed om, hvorvidt man har ønsket at udfylde materialet elektronisk eller i papirform. Det er

cirka to ud af fem personskemaer, der er blevet udfyldt elektronisk.

Ved udfyldelsen af personskemaet er der mulighed for, at medarbejderen kan udfylde skemaet,

eller at borgeren selv kan medvirke til at udfylde skemaet, afhængigt af hvad der vurderes at være

mest hensigtsmæssigt og praktisk gennemførligt i den enkelte enhed. Borgeren har selv medvirket

til at udfylde skemaet i 7 pct. af de registrerede personskemaer. Der skal gøres opmærksom på, at

der ved medarbejderens udfyldelse af personskemaerne kan være tale om skøn og vurderinger, fx

omkring borgerens psykiske helbred, misbrugssituation, eller hvad der er de væsentligste årsager

til, at borgeren er hjemløs. Ligeledes kan der være tilfælde, hvor medarbejderen ikke har kend-

skab til forskellige aspekter af borgerens situation, hvor der i skemaet er mulighed for at svare ’ved

ikke’.

Vi har bedt de enheder, der ikke har udfyldt og indsendt personskemaer, om at oplyse, om det

skyldes, at de enten ikke har været i kontakt med eller haft kendskab til hjemløse borgere i tælle-

ugen, eller om de har haft kontakt med eller kendskab til hjemløse borgere, men ikke har ønsket

eller ikke har haft mulighed for at deltage i kortlægningen.

Umiddelbart efter indsendelsesfristen har vi sendt et påmindelsesbrev til de sociale tilbud og myn-

digheder, der ikke havde indsendt en besvarelse rettidigt. Enhederne, som ikke har reageret på

påmindelsesbrevet, har vi efterfølgende forsøgt at kontakte elektronisk via e-mail såvel som tele-

fonisk. I hovedparten af de derpå indkomne besvarelser oplyses det, at enheden enten ikke havde

haft kontakt med eller kendskab til hjemløse borgere i tælleugen, eller at enheden havde haft kon-

takt med eller kendskab til hjemløse borgere, men ikke haft mulighed for eller ikke ønsket at delta-

ge i kortlægningen, fx grundet ressourcemangel eller af hensyn til borgernes anonymitet. Endvide-

re har en række enheder oplyst, at de har koordineret og indsendt deres besvarelser sammen

med andre enheder. Der er blandt andet i mange tilfælde foretaget en koordinering mellem kom-

munale afdelinger, ligesom der ofte er foretaget en koordinering mellem enheder inden for psyki-

atrien.

I forbindelse med kortlægningens gennemførelse er der, i overensstemmelse med persondatalo-

ven og sundhedsloven, indhentet relevante tilladelser fra Datatilsynet såvel som fra Styrelsen for

Patientsikkerhed.

3.3

Personskemaet

Personskemaet antager samme form som i de tidligere kortlægninger. Dermed er der indlednings-

vist en række oplysninger, som det pågældende sociale tilbud eller den relevante myndighed skal

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

udfylde vedrørende enheden, som den hjemløse borger er blevet registreret på. Dernæst indehol-

der personskemaet spørgsmål om, i hvilken hjemløshedssituation borgeren befinder sig, og her-

udover spørgsmål om køn, alder, etnicitet, indkomstforhold, samt om borgeren har børn, ligesom

borgerens CPR-nummer og initialer bedes oplyst. De personidentificerbare oplysninger anvendes

til kontrol for dobbelttællinger, og i det omfang det ikke har været muligt at angive et fuldstændigt

CPR-nummer, er der mulighed for at udfylde oplysningen delvist, fx i form af fødselsdato og årstal.

Ud over hjemløshedssituation og baggrundsoplysninger spørger vi i skemaet om varighed af hjem-

løsheden og om borgerens psykiske og fysiske helbred, samt hvorvidt borgeren er afhængig af

forskellige rusmidler eller i substitutionsbehandling. Vi spørger også, om borgeren er funktionelt

hjemløs, det vil sige har en bolig, som borgeren ikke kan eller er i stand til at benytte. Endvidere

spørges der om, hvilke årsager der vurderes som de væsentligste til, at borgeren befinder sig i

hjemløshed, samt til hvilke sociale indsatser og behandlingstilbud borgeren modtager.

3.4

Hjemløse migranter uden fast ophold

Der indgår i personskemaet også et spørgsmål om, hvorvidt personen

ikke har fast ophold i Dan-

mark.

Dette spørgsmål afspejler, at der også er en del migranter, der opholder sig midlertidigt og

uregistreret i Danmark, og som befinder sig i en hjemløshedssituation. De sociale tilbud er blevet

bedt om også at indsende personskemaer for denne gruppe, i det omfang de hjemløse migranter

har benyttet eller er i kontakt med de sociale tilbud, og samtidig er de sociale tilbud blevet bedt om

at vurdere, om personen har fast ophold eller ej, hvor der i nogle tilfælde kan være tale om skøn.

Der er generelt en række tilbud i velfærdssystemet, som gruppen af hjemløse migranter uden fast

ophold enten slet ikke eller kun i begrænset grad kan eller må benytte, og det er derfor særligt

tilbud som opsøgende gadeplansindsatser, natvarmestuer og væresteder, der har indsamlet ske-

maer for denne gruppe. Da gruppen af hjemløse migranter ikke i samme grad som personer med

fast ophold i landet kan benytte velfærdssystemets tilbud, er der en større risiko for, at der er

hjemløse migranter, der ikke er blevet registreret i kortlægningen. Samtidig har de hjemløse mi-

granter uden fast ophold ikke et CPR-nummer, og det gør, at kontrollen for dobbelttællinger er

mere usikker i denne gruppe, hvor der først og fremmest er anvendt oplysninger om initialer, og i

en del tilfælde fødselsdatoer, til at kontrollere for dobbelttællinger. Vi vurderer derfor samlet set, at

antallet af personer, opgjort i denne gruppe af hjemløse migranter uden fast ophold, er mere usik-

kert end for hjemløse personer med fast ophold (personer af dansk herkomst samt flygtninge og

indvandrere med fast ophold). Derfor opgøres antallet af hjemløse migranter uden fast ophold

særskilt i rapportens kapitel 12, og de 438 hjemløse migranter uden fast ophold, der er registreret i

kortlægningen, indgår derfor ikke i rapportens øvrige opgørelser (kapitel 4-11).

3.5

Svarprocent

Svarprocenten er et udtryk for, hvor stor en andel af de relevante sociale tilbud og myndigheder

som har deltaget i kortlægningen. Her ser vi bort fra de enheder, som har oplyst, at det var irrele-

vant for dem at deltage i kortlægningen. Opgørelsen af svarprocenten kompliceres dog af, at ma-

terialet i en række tilfælde er videresendt lokalt til andre enheder, dels at nogle enheder har ind-

sendt besvarelser koordineret med én eller flere lokale enheder, hvilket først og fremmest er med

til at sikre validiteten i besvarelserne lokalt.

I alt har 1.210 ud af de 1.428 enheder deltaget i kortlægningen, hvormed vi opnår en svarprocent

på 84,7 pct., inklusive de enheder, der har meddelt, at de ikke var i kontakt med eller havde kend-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

skab til hjemløse borgere i tælleugen. Svarprocenten er præcis den samme som ved kortlægnin-

gen i 2015. Det skal understreges, at det langtfra er alle de enheder, der har deltaget i kortlægnin-

gen, der har haft kontakt med eller kendskab til hjemløse borgere, da et betydeligt antal tilbud

(cirka halvdelen) har indberettet, at de ikke havde kontakt med eller kendskab til hjemløse borgere

i kortlægningsugen.

15,3 pct., svarende til 218 enheder, har ikke deltaget i kortlægningen. Denne del dækker både

over enheder, der ikke har svaret, samt de enheder, der har oplyst, at de ikke har haft mulighed for

eller ønsket at deltage i kortlægningen. Det gælder særligt for en gruppe af mindre, lokale tilbud

som små væresteder og lignende, mens der omvendt er en meget høj deltagelse blandt store,

centrale aktører og tilbud på hjemløseområdet. Eksempelvis er der blandt landets § 110-boformer

(herberger og forsorgshjem) kun to mindre enheder, der ikke har deltaget i kortlægningen. Der er

således generelt en stor opbakning fra de lokale tilbud og myndigheder til at deltage i kortlægnin-

gen, ligesom der er mange tilfælde, hvor de centrale forvaltninger i kommunerne bistår systema-

tisk med at understøtte kortlægningens gennemførelse.

3.6

Kontrol for dobbelttællinger

Vi har bedt alle de medvirkende enheder om at udfylde et personskema for hver borger, de havde

kontakt med eller kendskab til, og som befandt sig i en hjemløshedssituation i tælleugen. Det be-

tyder, at der er en sandsynlighed for, at der for den samme borger kan være blevet udfyldt to eller

flere personskemaer. For at kunne kontrollere for dobbelttællinger spørger vi i personskemaet

efter oplysninger om CPR-nummer eller fødselsdato og initialer. Fremgangsmåden med at bede

alle relevante enheder udfylde personskemaer for hver hjemløs borger, de har kontakt med eller

kendskab til, skyldes hensynet til at sikre, at så stor en del som muligt af samtlige hjemløse borge-

re bliver registreret på mindst ét tilbud. I det omfang, der sker en koordinering enhederne imellem,

fx inden for den samme kommune, mindsker dette risikoen for dobbelttællinger. Der er i bearbejd-

ningen af datamaterialet registreret cirka 1.600 tilfælde, hvor der er udfyldt to eller flere skemaer

for samme person.

Det højeste antal personskemaer, der er blevet udfyldt og registreret for én borger, er syv. I de

tilfælde, hvor der har været udfyldt mere end ét personskema for en borger, har vi som udgangs-

punkt prioriteret at anvende oplysningerne i de skemaer, som borgeren selv har været med til at

udfylde. Vi har dernæst benyttet os af de skemaer, som har de mest fyldestgørende oplysninger,

samt skemaer fra sociale tilbud, hvor borgeren overnatter eller er i behandling, ud fra en antagelse

om, at personalet på de tilbud, hvor borgeren opholder sig i en periode, eller tilbud, hvor borgeren

modtager regelmæssig behandling, alt andet lige har et bedre kendskab til borgerens aktuelle

situation end enheder med en mindre jævnlig kontakt.

På baggrund af oplysningerne i personskemaet har vi endvidere i et mindre antal tilfælde frasorte-

ret skemaer, hvor vi har vurderet, at personen ikke falder ind under kortlægningens hjemløsheds-

definition. Det drejer sig blandt andet om et mindre antal borgere, der er blevet indberettet, men

som opholder sig i § 107- og 108-botilbud.

Nogle personskemaer har haft så mangelfulde besvarelser, at vi har måttet foretage en vurdering

af, hvorvidt der er tale om borgere, der reelt er hjemløse, idet hovedparten af borgerne i disse

skemaer er angivet at befinde sig i en uoplyst hjemløshedssituation, ligesom der ingen øvrige op-

lysninger er om væsentlige forhold som helbred og misbrug, årsager til hjemløsheden, eller om,

hvilke indsatser borgerne modtager. I nogle tilfælde er disse skemaer udfyldt af kommunale enhe-

der. Ved de tidligere kortlægninger har vi erfaret, at nogle kommunale enheder har udfyldt og ind-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

sendt personskemaer for adresseløse borgere fra folkeregistret, uden at myndigheden reelt har

haft et kendskab til, hvorvidt disse borgere befandt sig i en hjemløshedssituation i tælleugen. At en

borger optræder som adresseløs i folkeregistret, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at bor-

geren kan defineres som hjemløs, da der kan være andre grunde til, at borgeren optræder uden

en adresse, fx manglende registreringer af en flytning eller ophold i udlandet. Vi har taget kontakt

til de kommunale enheder, hvor en betydelig andel af de registrerede borgere befandt sig i en

uoplyst hjemløshedssituation, og hvor skemaerne i øvrigt har været med mangelfulde oplysninger,

både set i forhold til den pågældende kommunes indbyggertal og det samlede hjemløsetal i kom-

munen. I de kommuner, hvor det ved opfølgningen er oplyst, at personskemaerne alene er blevet

udfyldt for borgere, trukket fra folkeregistret uden den pågældende myndigheds yderligere kend-

skab til borgerne, er disse skemaer blevet sorteret fra.

Kontrollen for dobbeltregistreringer samt frasorteringen af borgere, som ikke kan betegnes som

hjemløse ud fra den i kortlægningens anvendte definition, indebærer, at vi samlet set har registre-

ret 6.635 hjemløse borgere i tælleugen. Lægger vi hertil de 438 registrerede hjemløse migranter

uden fast ophold i Danmark, er antallet af hjemløse, der i alt er registreret i kortlægningen, på

7.073 personer. Som tidligere nævnt er analysegrundlaget for opgørelserne i kapitlerne 4-11 de

6.635 personer, mens de hjemløse migranter uden fast ophold belyses særskilt i kapitel 12.

3.7

Omfanget af underestimering

Der er en generel usikkerhed forbundet med at kortlægge og opgøre antallet af hjemløse borgere,

hvorfor vi antager, at der er et vist ”mørketal” forbundet med kortlægningens opgørelser. Det vil

sige, at nogle borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation, ikke indgår i kortlægningen.

Med andre ord må antallet af hjemløse borgere, der er registreret i tælleugen, og som udgør

grundlaget for kortlægningen, betragtes som et minimumstal.

Omfanget af underestimering er dermed i høj grad afhængigt af, hvor mange af de hjemløse bor-

gere som ikke er i kontakt med det sociale system, samt antallet af sociale tilbud og myndigheder,

som borgerne benytter eller har kontakt til, men som ikke har deltaget i kortlægningen. Det er dog

kun en mindre gruppe af enheder, der ikke har deltaget, og særligt er det en meget høj andel af de

mest centrale sociale tilbud og myndigheder, der har deltaget i kortlægningen. Det gælder navnlig

blandt § 110-boformerne og de kommunale enheder (herunder socialcentre), som en stor del af de

hjemløse borgere er i kontakt med.

Underestimeringen må antages at være mest sandsynlig blandt gadesovere og dem, der overnat-

ter hos familie og venner, i det omfang nogle af disse borgere ikke er i kontakt med sociale tilbud

eller ikke er i kontakt med myndighederne. Vi antager dog, at hovedparten af de hjemløse borgere

i større eller mindre omfang er i kontakt med myndighederne i forbindelse med udbetaling af over-

førselsindkomst, samt at hjemløse borgere i mange tilfælde vil have oplyst en sagsbehandler om,

at de ikke har en bolig med henblik på at få etableret en ny boligløsning. Ligeledes vil mange

hjemløse borgere være i berøring med andre dele af det sociale system i forbindelse med sociale

serviceydelser, fx på § 110-boformerne, eller være i kontakt med forskellige dele af behandlings-

systemet som i forbindelse med psykiatrisk behandling eller misbrugsbehandling.

Endvidere skal det påpeges, at de opgjorte tal afspejler antallet af hjemløse borgere i tælleugen,

og de giver dermed et øjebliksbillede af hjemløshedens karakter og omfang i den pågældende

uge. I løbet af et kalenderår vil der være et større antal hjemløse borgere end i en enkelt uge, da

der kontinuerligt er borgere, som kommer ud i hjemløshed, ligesom der er borgere, der med tiden

kommer ud af hjemløshed igen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

3.8

Rapportens tabeller

Hovedparten af tabellerne i rapporten er opgjort som andele (procent), ligesom det er opgjort, hvil-

ket beregningsgrundlag (antal personer i alt) andelene er opgjort ud fra. Antal personer i alt udgør

det samlede grundlag for procentueringen, det vil sige 100 pct. Idet andelene angives i hele pro-

center, summerer disse ikke i alle tilfælde til 100 pct. som følge af afrunding. For procenttal under

1 pct. angiver værdien 0 pct., at der ikke er registreret personer i den pågældende kategori eller

celle i tabellen, mens værdien ’<1’ angiver, at der er registreret personer svarende til under 1 pct.

I nogle af tabellerne er der opgjort et internt bortfald, som skyldes, at der er svaret ”ved ikke” på de

enkelte spørgsmål, eller at det pågældende spørgsmål ikke er besvaret. I det omfang, der er et

internt bortfald, vil dette fremgå af anmærkningerne under tabellerne.

Endvidere skal det understreges, at der i de tabeller, hvor en sammenhæng mellem to forhold

belyses, fx mellem aldersgrupper og hjemløshedssituation, er opgjort en p-værdi for sammen-

hængens signifikans,

beregnet ud fra χ

-metoden. P-værdien vil ligeledes fremgå af anmærknin-

gerne under tabellerne, og de sammenhænge og forskelle på andele, der er signifikante, er i tabel-

len angivet med ’*’.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

HJEMLØSHEDENS OMFANG OG UDVIKLING

I dette kapitel beskriver vi omfanget af hjemløsheden i Danmark, fordelt på de otte situationer, der

indgår i kortlægningens definition af hjemløshed. Desuden beskriver vi udviklingen i omfanget og

karakteren af hjemløshed i 2017, sammenlignet med de tidligere kortlægninger. Vi ser også på

varigheden af hjemløsheden.

4.1

Hjemløshedens omfang

Der er i alt registreret 6.635 personer, som befandt sig i en hjemløshedssituation i uge 6 i 2017.

Det svarer til knap 0,12 pct. af befolkningen i Danmark, der var på

5.748.769 indbyggere pr. 1.

januar 2017.

Det var således 1 ud af 866 borgere i Danmark, der blev registreret som hjemløs i

tælleugen. I tabel 4.1 fremgår antallet af hjemløse borgere, fordelt på de enkelte hjemløshedssitu-

ationer.

Tabel 4.1

Hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Antal og procent.

Antal personer

648

305

2.217

165

2.177

169

149

258

479

6.635

Procent af alle hjemløse borgere

100

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.: Kategorierne i tabellen refererer til hjemløshedssituationerne, opgjort i tabel 2.1. I denne og de følgende tabeller er

der gjort brug af forkortelser for de enkelte situationer, defineret i tabel 2.1.

Det er 10 pct. af de hjemløse borgere, svarende til 648 personer, der er registreret som gadesove-

re, det vil sige, at de i løbet af tælleugen har overnattet på gaden, i en trappeopgang eller lignen-

de. Her skal det særligt bemærkes, at en gruppe på 198 gadesovere uden fast ophold i landet, der

ligeledes er registreret i kortlægningen, ikke indgår i tabel 4.1, da denne gruppe særskilt er opgjort

i kapitel 12 på grund af den væsentligt større usikkerhed for registreringerne af hjemløse personer

uden fast ophold. Det samme gælder for de øvrige kategorier af hjemløshedssituationer.

Som nævnt i kapitel 2 om definitionen af hjemløshedssituationerne er kategorierne opgjort hierar-

kisk fra oven i tabellen. Det vil sige, at hvis en person, der har overnattet på gaden, også har be-

nyttet andre overnatningsmuligheder i løbet af tælleugen, er personen opgjort som gadesover,

selvom personen fx også har overnattet på et herberg i en eller flere nætter. Hver person optræder

således kun i én kategori.

Det er en del af gadesoverne, der i ugens løb også har befundet sig i en eller flere af de andre

hjemløshedssituationer. I tælleugen har 200 gadesovere også overnattet hos familie og venner,

mens 175 har opholdt sig på natvarmestuer, ligesom 58 gadesovere har benyttet sig af herberger

og forsorgshjem. Ud af de 648 personer, der er registreret som gadesovere, er det knap halvde-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

len, 268 personer, der udelukkende har overnattet på gaden eller lignende. Af oplysningerne i

personskemaerne fremgår det endvidere, at kategorien af gadesovere også indeholder borgere,

der primært overnatter i en skov.

Der er 5 pct. af de hjemløse borgere, svarende til 305 personer, der har overnattet på natvarme-

stuer, der er akutte tilbud om nødovernatning, og som kan benyttes anonymt. Heri er, ud fra det

hierarkiske opgørelsesprincip, ikke inkluderet de 175 gadesovere, der også oplyser at have benyt-

tet natvarmestuerne i løbet af uge 6. Medregnes denne gruppe, er det således 480 personer, der

opgøres til at have overnattet i en natvarmestue i tælleugen. Blandt brugerne af natvarmestuer er

der også en del borgere, der har benyttet andre overnatningsformer i tælleugen som fx herberger

og forsorgshjem.

33 pct. af de hjemløse borgere, svarende til 2.217 personer, er i tælleugen registreret som brugere

af herberger og forsorgshjem, som først og fremmest inkluderer § 110-boformerne. Det er dermed

den hjemløshedssituation, som flest personer har befundet sig i i løbet af tælleugen. Medtages

også de gadesovere og brugere af natvarmestuer, som i løbet af tælleugen har overnattet på her-

berger og forsorgshjem, er antallet af hjemløse borgere, der har benyttet sig af denne overnat-

ningsform, oppe på 2.310 personer.

Hjemløse borgere, der overnatter midlertidigt og uden kontrakt hos familie og venner, udgør den

næststørste gruppe af personer, der er registreret i kortlægningen. Det er 33 pct., svarende til

2.177 personer, der har befundet sig i denne hjemløshedssituation i tælleugen. Hertil kommer som

nævnt også personer, der er opgjort i kategorierne af gadesovere, brugere af natvarmestuer og

herberger/forsorgshjem, men som ligeledes har overnattet hos familie og venner i tælleugen. Der

kan være en del af de borgere, der overnatter hos familie og venner, der primært overnatter hos

bekendte i misbrugsmiljøer. Særligt for gruppen af hjemløse, der har overnattet hos familie og

venner, må det påpeges, at det kun er de personer, som de lokale myndigheder og sociale tilbud

har haft kontakt med eller kendskab til, som indgår i kortlægningen. Dermed må det formodes, at

der også er et mørketal af hjemløse personer, der har overnattet hos familie og venner, som de

lokale myndigheder og sociale tilbud ikke er i kontakt med eller har kendskab til.

Det er 3 pct., svarende til 169 personer, der opholder sig i et midlertidigt udslusningstilbud. I denne

hjemløshedssituation befinder der sig navnlig personer i udslusningstilbud, der er tilknyttet § 110-

boformerne, idet § 107-boformer ikke indgår i kortlægningen (jf. kapitel 2). Dog kan der også indgå

midlertidige udslusningsboliger i privat regi i denne kategori.

Der er ligeledes 3 pct. af de hjemløse borgere, der i tælleugen er registreret som brugere af hotel,

vandrerhjem eller lignende. 2 pct. er opgjort til at opholde sig på et hospital eller behandlingstilbud,

uden at der er fundet en boligløsning, mens der er 1 pct., som er afsonere under Kriminalforsor-

gen, og hvor der er mindre end 1 måned til løsladelsen, uden at der foreligger en boligløsning.

Det er 4 pct. af de hjemløse borgere, der er opgjort til at befinde sig i en anden end de otte define-

rede hjemløshedssituationer. Af beskrivelserne af borgernes situation fremgår det, at denne grup-

pe særligt inkluderer en del borgere, der opholder sig i kolonihavehuse eller campingvogne. Ende-

lig er der 7 pct. af de personer, der er registreret i kortlægningen, hvor der ikke er kendskab til

deres hjemløshedssituation, hvorfor de er registreret i kategorien ”uoplyst”. Det kan fx være per-

sonskemaer, der er udfyldt af en kommunal myndighed (fx et socialcenter eller et jobcenter), som

ved, at personen er hjemløs, men ikke ved, hvor personen befinder sig i tælleugen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

4.2

Udviklingen i hjemløsheden

I tabel 4.2 fremgår antallet af hjemløse borgere, fordelt på de forskellige hjemløshedssituationer i

kortlægningerne fra 2009 og frem, det vil sige gennem de seneste otte år. Når vi ikke ser på udvik-

lingen i hjemløsheden fra første kortlægning i 2007, skyldes det, at der ud fra erfaringerne fra den

første kortlægning blev foretaget nogle justeringer af definitionen af hjemløshedssituationerne i

2009, som de efterfølgende kortlægninger også har været omfattet af.

Tabel 4.2

Hjemløse, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for 2009-2017. Procent og an-

tal.

Antal

2009

506

355

1.952

1.086

164

172

316

273

4.998

Antal

2011

426

283

1.874

1.433

227

173

367

351

5.290

Antal

2013

595

349

2.015

1.653

211

119

370

374

5.820

Antal

2015

609

345

2.102

113

1.876

178

138

339

348

6.138

Antal Procent Procent Procent Procent Procent

2017

2009

2011

2013

2015 2017

648

305

2.217

165

2.177

169

149

258

479

6.635

100

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Som det ses af tabel 4.2, har antallet af hjemløse været stigende fra 2009 og frem, og stigningen

er fortsat fra den forrige kortlægning i 2015 og frem til denne kortlægning i 2017. I 2009 blev der i

tælleugen registreret 4.998 hjemløse borgere, mens antallet i 2011 var oppe på 5.290. I 2013 steg

antallet af hjemløse borgere til 5.820, og ved kortlægningen i 2015 var antallet steget yderligere til

6.138 hjemløse borgere. Ser vi på udviklingen fra 2015 til 2017, er der således atter sket en stig-

ning til de 6.635, vi har registreret i kortlægningen i 2017. Det svarer til en stigning på 8 pct., mens

antallet af hjemløse borgere over hele den 8-årige periode er steget med 33 pct. (ikke vist). Det

svarer således til, at der i 2017 er 1.637 flere hjemløse borgere end i 2009. Når vi samtidig tager

højde for, at befolkningen i samme periode er steget fra 5,51 mio. indbyggere i 2009 til 5,75 mio. i

2017, svarer det til, at 0,09 pct. af befolkningen i Danmark befandt sig i en hjemløshedssituation i

2009, mens tallet i 2017 som tidligere nævnt svarer til cirka 0,12 pct. (ikke vist).

Stigningen i det samlede antal hjemløse borgere er primært båret af en stigning i antallet af perso-

ner, registreret som hjemløse, der overnatter midlertidigt og uden kontrakt hos familie og venner.

Mens der i 2009 blev registreret 1.086 personer, som befandt sig i denne hjemløshedssituation, er

antallet i 2017 oppe på 2.177 personer. Et spørgsmål, der kan rejses i den forbindelse er, hvorvidt

der kan være tale om en form for ’tælleeffekt’, forstået på den måde, at de lokale enheder efter-

hånden bliver bedre til at registrere og indrapportere de hjemløse borgere, som de har kendskab

til, og dermed får et større antal ’sofasovere’ med i tællingerne. Det kan ikke udelukkes, at en så-

dan ’tælleeffekt’ kan gøre sig gældende. Men samtidig er det vigtigt at fremhæve, at stigningen i

antallet af hjemløse, der overnatter hos familie og venner, særligt er båret af den kraftige stigning i

antallet af hjemløse unge, der er sket siden 2009, idet andelen af de hjemløse, der overnatter hos

familie og venner, er væsentligt højere blandt de hjemløse unge end i de øvrige aldersgrupper.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Antallet af gadesovere har varieret lidt gennem perioden. I 2009 blev der registreret 506 gadeso-

vere, mens det var 426 i 2011, 595 personer i 2013 og 609 ved den forrige kortlægning i 2015.

Ved denne kortlægning i 2017 er antallet af gadesovere steget til 648 personer, hvilket er det hidtil

højeste antal. Som vi senere skal se (kapitel 6), har der imidlertid været en forskellig udvikling i

forskellige dele af landet, idet antallet af registrerede gadesovere er faldet i København, mens

stigningen derimod primært er sket i resten af landet.

Antallet af hjemløse borgere, registreret på herberger og forsorgshjem, er også steget siden den

forrige kortlægning. I 2015-kortlægningen blev der registreret 2.102 personer i denne kategori,

mens tallet i 2017 er steget til 2.217 personer. Det skal dog også bemærkes, at antallet af hjemlø-

se borgere, registreret på herberger og forsorgshjem, i vid udstrækning svarer til antallet af pladser

på disse tilbud, og at antallet samtidig svarer til, at der er en meget høj belægningsprocent på §

110-boformerne.

Antallet af personer i de øvrige kategorier har generelt fluktueret lidt hen over perioden. Der er dog

også sket en vis stigning i antallet af hjemløse borgere, der har overnattet på hotel, vandrerhjem

eller lignende. Denne stigning kunne observeres allerede ved den forrige kortlægning i 2015, hvor

der blev registreret 113 personer i denne kategori, mens det tal er steget til 165 personer i 2017.

”Andet”-kategorien dækker over øvrige hjemløshedssituationer, som ikke er omfattet af de otte

definerede situationer. Et fald i antallet af personer, registreret i denne kategori ved den seneste

kortlægning, opvejes dog af en tilsvarende stigning i antallet af personer med uoplyst hjem-

løshedssituation. I nogle af opgørelserne i de følgende kapitler vil vi opgøre de to kategorier ’an-

det’ og ’uoplyst’ under ét.

4.3

Varigheden af hjemløsheden

I personskemaet har det været muligt at angive varigheden af hjemløsheden for den enkelte bor-

ger, fordelt på kategorierne 0-3 måneder, 4-11 måneder, 1-2 år eller mere end 2 år. I tabel 4.3 er

varigheden af hjemløsheden opgjort, særskilt for de enkelte hjemløshedssituationer. I denne opgø-

relse har vi udeladt personer under 18 år, da de hjemløse børn næsten alle opholder sig sammen

med en hjemløs forælder på forskellige former for sociale tilbud, og børnenes hjemløshedssituati-

on er således i vid udstrækning afledt af, hvilken situation forældrene befinder sig i.

Det er knap halvdelen af de (voksne) hjemløse borgere, der har været hjemløse i over ét år. 21

pct. har været hjemløse i 1-2 år, mens 25 pct. har været hjemløse i mere end to år. Der er således

en betydelig del af de hjemløse borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation i forholdsvis

lang tid. Omvendt er det godt halvdelen, der har været hjemløse i mindre end ét år, og cirka en

femtedel af de hjemløse borgere har været hjemløse i under tre måneder. Det tyder på, at der

også er en betydelig tilgang af borgere, der kommer ud i en hjemløshedssituation. Ved den forrige

kortlægning i 2015 var det 52 pct. af de hjemløse, der havde været hjemløse i mindre end ét år,

mens det tal i 2017 er steget til 55 pct.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 4.3

Hjemløse borgere, fordelt efter varigheden af hjemløsheden. Særskilt for hjem-

løshedssituationer. Procent og antal.

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Mere end 2 år

I alt, procent

100

I alt, antal

542

268

2.075

149

1.905

144

122

211

220

5.692

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 904. P = 0,000.

Særligt gadesoverne befinder sig i længevarende hjemløshed, idet 44 pct. har været hjemløse i

mere end to år, og yderligere 22 pct. har været hjemløse i 1-2 år. Andelen af længerevarende

hjemløse er også høj blandt brugere af natvarmestuer, hvor 41 pct. har været hjemløse i mere end

to år, og yderligere 18 pct. i 1-2 år. Derimod er andelen, der har været hjemløse i under ét år væ-

sentligt højere i kategorien, der har overnattet blandt familie og venner, hvor det gælder 63 pct.

Det understreger, at det at overnatte rundt omkring hos familie og venner særligt er en ’løsning’,

man benytter i starten af et hjemløshedsforløb. Ligeledes spiller det ind, at der er flere unge i

gruppen, der overnatter hos familie og venner, og at andelen, der har været hjemløse i under ét år,

er højere blandt de unge.

DEMOGRAFISK PROFIL

Vi tegner i dette kapitel en demografisk profil af hjemløse borgere i Danmark ud fra køn, alder og

indkomstgrundlag. Desuden ser vi nærmere på gruppen af børn, der befinder sig i en hjem-

løshedssituation, samt belyser, hvorvidt de hjemløse har mindreårige børn, og i hvilket omfang de

har samvær med disse.

5.1

Køn og alder

En bemærkelsesværdig udvikling i forhold til de tidligere kortlægninger er, at andelen af hjemløse

kvinder er steget i 2017. I tabel 5.1 er andelen af mænd og kvinder opgjort inden for hver hjem-

løshedssituation. Andelen af kvinder er i denne kortlægning opgjort til 25 pct., mens andelen af

kvinder i de tidligere kortlægninger har ligget på cirka 22 pct. Der er i alt 50 personer, hvor der ikke

i spørgeskemaet er oplyst køn, og hvor der ligeledes ikke er oplysninger om det sidste ciffer i

CPR-nummeret (der viser borgerens køn).

Tabel 5.1

Hjemløse borgere, fordelt efter køn. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og

antal.

Mænd

(n = 4.952)

Kvinder

(n = 1.633)

I alt, procent

100

I alt, antal

644

304

2.216

165

2.173

168

148

258

442

6.585

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent (N)

Anm.: Internt bortfald: 50. P = 0,000

Antalsmæssigt er der sket en stigning fra 1.325 hjemløse kvinder, registreret i kortlægningen i

2015, til 1.633 hjemløse kvinder i 2017. Blandt mændene er stigningen i antallet af personer fra

4.790 hjemløse mænd, registreret ved kortlægningen i 2015, til 4.952 hjemløse mænd i 2017.

Der er særligt sket en stigning i andelen af kvinder i kategorien, der overnatter hos familie og ven-

ner, hvor andelen af kvinder var 24 pct. i 2015, mens den er 31 pct. i 2017. Ligeledes er andelen

af kvinder steget i kategorien, der overnatter på natvarmestuer. I de første kortlægninger var ande-

len af kvinder blandt brugerne af natvarmestuerne på omkring 17-20 pct., mens andelen af kvinde-

lige brugere på natvarmestuerne i 2017-kortlægningen er på 30 pct. Denne tendens viste sig alle-

rede ved den forrige kortlægning, hvor andelen af kvinder på natvarmestuerne var steget til 25 pct.

Inden for de enkelte hjemløshedssituationer er mændene dog stadig overrepræsenteret i samtlige

kategorier. Andelen af mænd er højest blandt gadesoverne og blandt dem, der skal løslades fra

Kriminalforsorgen uden en boligløsning, med henholdsvis 87 og 93 pct. mænd i de to grupper.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Andelen af kvinder er højest blandt de hjemløse borgere i midlertidige udslusningsboliger med 32

pct.

Tabel 5.2 viser fordelingen på hjemløshedssituationer inden for grupperne af henholdsvis mænd

og kvinder. Det ses særligt, at andelen, der overnatter hos familie og venner, er højere blandt

kvinderne, med 42 pct. mod 30 pct. blandt mænd, mens andelen af gadesovere og herbergsbru-

gere omvendt er tilsvarende lavere blandt kvinderne end blandt mændene.

Tabel 5.2

Hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for køn. Procent og

antal.

Mænd

100

Kvinder

100

I alt, antal

644

304

2.216

165

2.173

168

148

258

442

6.585

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent

Anm.: Internt bortfald: 50. P = 0,000.

I tabel 5.3 har vi opgjort de hjemløse borgere, fordelt på køn inden for hver aldersgruppe. Dog er

der i alt 302 personer, som vi mangler aldersoplysninger på, og i alt er det 316 personer, som vi

enten mangler oplysninger på om køn eller alder. Blandt de 18-24-årige er andelen af hjemløse

kvinder 28 pct., og dermed en smule højere end den gennemsnitlige kønsfordeling, mens andelen

af kvinder er lavest med 19 pct. blandt dem på 60 år eller derover.

Blandt de børn under 18 år, der er registreret på selvstændige personskemaer, er kønsfordelingen

nogenlunde lige, hvilket alt andet lige hænger sammen med, at børnenes hjemløshedssituation for

langt hovedpartens vedkommende er betinget af den eller de forældre, som børnene eller de unge

opholder sig hos. Der er imidlertid tegn på, at antallet af hjemløse børn under 18 år undervurderes

ud fra antallet af selvstændige personskemaer (der ligger til grund for opgørelsen i tabel 5.3), da

flere blandt de hjemløse voksne oplyser at have daglig omsorg for børn, end hvad der fremgår af

antallet af hjemløse børn under 18 år, opgjort ud fra antallet af personskemaer. Det vil vi belyse

nærmere afslutningsvist i dette kapitel.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 5.3

Alder

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Hjemløse borgere, fordelt efter køn. Særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.

Mænd

Kvinder

I alt, procent

100

I alt, antal

1.278

1.012

1.324

1.266

1.053

347

6.319

Anm.: Internt bortfald: 316. P = 0,000.

I tabel 5.4 har vi opgjort andelen af kvinder i de enkelte alderskategorier af hjemløse borgere ved

tællingerne fra 2009 til 2017. Her ses det, hvorledes stigningen i andelen af kvinder er sket på

tværs af aldersgrupperne, dog kraftigst i aldersgrupperne mellem 25 og 49 år, mens andelen af

kvinder blandt de unge mellem 18 og 24 år også ved de tidligere kortlægninger var højere end i de

øvrige alderskategorier. Det ses også, hvordan det samlede antal kvinder, der er registreret i kort-

lægningerne, er steget støt hen over perioden.

Tabel 5.4

Andelen af kvinder i de enkelte alderskategorier af hjemløse borgere. Særskilt for

2009-2017. Procent.

2009

1.066

2011

1.204

2013

1.263

2015

1.325

2017

1.633

Alder

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt, procent

I alt, antal kvinder

Kilde:

Kortlægninger af hjemløshed 2009-2017.

Tabel 5.5 viser antallet af hjemløse, registreret i de forskellige aldersgrupper hen over kortlægnin-

ger fra 2009 og frem.

Det er særligt tydeligt, at der er sket en kraftig stigning i antallet af hjemløse

unge i alderen 18-24 år. Denne stigning er fortsat ved kortlægningen i 2017, hvor antallet af hjem-

løse borgere mellem 18 og 24 år er steget yderligere, fra 1.172 i 2015 til 1.278 i 2017. Samlet set

er denne gruppe således steget fra 633 personer i 2009, svarende til en stigning på 102 pct., frem

til 2017. Gruppen af hjemløse unge mellem 18 og 24 år belyses nærmere i kapitel 10.

Ligeledes er antallet af hjemløse mellem 25 og 29 år steget kraftigt, med 107 pct., siden 2009. I

denne aldersgruppe har stigningen dog været kraftigst i den senere del af perioden fra 2013 og

frem.

Der skal gøres opmærksom på, at der ved alle kortlægningerne har været et antal personer, hvor der ikke har været oplyst alder i

personskemaerne. Antallet af personer i aldersgrupperne tilsammen er derfor lidt mindre end det samlede antal personer, der

er registreret ved de enkelte kortlægninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Der har også været en betydelig procentvis stigning siden 2009 i de to ældste kategorier, med 42

pct. blandt de 50-59-årige og 48 pct. blandt hjemløse på 60 år og derover, og denne stigning er

fortsat ved den seneste kortlægning i 2017.

Ud over børn under 18 år er de 40-49-årige den eneste aldersgruppe, hvor antallet af hjemløse er

faldet over perioden, med et fald på 11 pct. siden den forrige kortlægning i 2015. Det betyder, at

aldersgruppen af 40-49-årige ikke længere er den største aldersgruppe blandt de hjemløse, da der

nu er flere hjemløse i aldersgruppen mellem 30 og 39 år. Samtidig skal det bemærkes, at når

gruppen af 18-29-årige opgøres samlet, udgør denne gruppe i alt 2.292 personer, svarende til, at

36 pct. af de hjemløse borgere, der er registreret i kortlægningen i 2017, er mellem 18 og 29 år.

Tabel 5.5

Hjemløse borgere, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for 2009-2017. Antal og pro-

centvis stigning.

2009

200

633

490

1.221

1.357

744

235

4.880

2011

204

1.002

596

1.155

1.263

734

232

5.186

2013

144

1.138

617

1.189

1.414

833

289

5.624

2015

1.172

799

1.261

1.423

951

301

6.003

2017

1.278

1.014

1.328

1.270

1.057

347

6.333

Procentvis stigning

2009-2017

-80

102

107

-6

Procentvis stigning

2015-2017

-59

-11

Alder

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Tabellerne 5.6 og 5.7 viser henholdsvis fordelingen på aldersgrupper inden for hver hjemløsheds-

situation og fordelingen på hjemløshedssituationer inden for hver aldersgruppe. Tabellerne viser,

hvordan fordelingen på hjemløshedssituationer er forskellig på tværs af aldersgrupperne. Blandt

de hjemløse unge overnatter den største gruppe – cirka halvdelen – hos familie og venner, mens

kun cirka en ud af fire overnatter på herberg. Blandt de midaldrende og ældre hjemløse er den

største gruppe derimod dem, der overnatter på herberg. Det skal bemærkes, at også blandt de

hjemløse unge finder vi en del, der overnatter på gaden. Det er således 27 pct. af gadesoverne,

der er mellem 18 og 29 år, og gadesoverne udgør 7 pct. blandt både de 18-24-årige og de 25-29-

årige hjemløse. Andelen af gadesovere er dog højere i de midaldrende og ældre aldersgrupper,

hvor cirka 10-12 pct. har overnattet på gaden i tælleugen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 5.6

Hjemløse borgere, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for hjemløshedssituationer.

Procent og antal.

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

procent

100

I alt,

antal

594

296

2.211

157

2.141

157

145

250

317

6.333

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 302. P = 0,000.

Tabel 5.7

Hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for aldersgrupper. Pro-

cent og antal.

≤ 17 år

100

18-24 år

100

1.278

25-29 år

100

1.014

30-39 år

100

1.328

40-49 år

100

1.270

50-59 år

100

1.057

≥ 60 år

100

347

I alt

100

6.333

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent

I alt, antal

Anm.: Internt bortfald: 302. P = 0,000.

5.2

Varighed, køn og alder

Tabel 5.8 viser varigheden af hjemløsheden inden for hver aldersgruppe. I forhold til de enkelte

aldersgrupper er den korteste varighed af hjemløsheden registreret i de yngre aldersgrupper.

Blandt de unge mellem 18 og 24 år har 67 pct. været hjemløse i mindre end ét år, og også blandt

de 25-29-årige er denne andel høj, med 59 pct., hvilket først og fremmest indikerer, at der fortsat

er et betydeligt antal unge, der kommer ud i hjemløshed. Derimod er det blot 11 pct. af de 18-24-

årige, der har befundet sig i en længerevarende hjemløshedssituation på mere end to år, mens

denne andel er 18 pct. blandt de 25-29-årige. I de ældre aldersgrupper er der derimod en høj an-

del, der har været hjemløse i mere end to år, hvilket gælder 44 pct. af de hjemløse borgere på 60

år og derover og 35 pct. af de 50-59-årige.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 5.8

Hjemløse borgere, fordelt efter varigheden af deres hjemløshed. Særskilt for alders-

grupper. Procent og antal.

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Mere end 2 år

I alt, procent

100

I alt, antal

1.138

895

1.150

1.142

958

313

5.625

Alder

≤ 17år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 1010. P = 0,000.

Tabel 5.9 viser varigheden af hjemløsheden for mænd og kvinder. Der er en klar tendens til, at

flere af de hjemløse mænd har været hjemløse i mere end to år, med 25 pct. blandt mænd, sam-

menlignet med 18 pct. blandt kvinderne. Omvendt er der flere af de hjemløse kvinder end mænd,

der har været hjemløse i under ét år. Det gælder 63 pct. af de hjemløse kvinder mod 52 pct. blandt

de hjemløse mænd. Det indikerer, at en betydelig del af de hjemløse kvinder er kommet ud i hjem-

løsheden for nylig, hvilket også stemmer overens med den samlede stigning i antallet af hjemløse

kvinder, sammenlignet med den forrige kortlægning i 2015.

Tabel 5.9

Hjemløse borgere, fordelt efter varigheden af deres hjemløshed. Særskilt for mænd

og kvinder. Procent og antal.

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Mere end 2 år

I alt, procent

100

I alt, antal

4.249

1.433

5.682

Køn

Mænd

Kvinder

I alt

Anm.: Internt bortfald: 914. P = 0,000.

5.3

Indkomstgrundlag

De hjemløse borgeres indkomstgrundlag er opgjort særskilt for hver enkelt hjemløshedssituation i

tabel 5.10 og for hver aldersgruppe i tabel 5.11. Det er kun 5 pct. af de hjemløse borgere, der har

en lønindkomst, hvilket afspejler, at meget få af de hjemløse borgere har en tilknytning til arbejds-

markedet. Denne andel er lavere end ved den første kortlægning i 2007, hvor 9 pct. af de hjemlø-

se borgere havde en lønindkomst mod 5 pct. i 2009, 4 pct. i 2011, 3 pct. i 2013 og 4 pct. i 2015.

Selvom der er tale om små udsving, afspejler udviklingen formentlig, at den økonomiske krise især

har ramt de socialt udsatte grupper, der er i særlig høj risiko for at miste tilknytningen til arbejds-

markedet, når en økonomisk krise og højere arbejdsløshed sætter ind, ligesom de socialt udsatte

borgere har svært ved at genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Den laveste andel med en løn-

indkomst blev således registreret i 2013 med 3 pct., mens tallet således nu ved den seneste kort-

lægning er steget til 5 pct., hvilket kan afspejle, at den generelle beskæftigelsessituation i landet

efterhånden forbedres igen. Den lave grad af tilknytning til arbejdsmarkedet kommer også til ud-

tryk ved, at det kun er 3 pct. af de hjemløse borgere, der modtager arbejdsløsheds- eller sygedag-

penge.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Den hyppigste indtægtskilde blandt de hjemløse borgere er kontanthjælp, hvilket samlet set 69

pct. modtager i 2017. Andelen på kontanthjælp har været stigende siden 2009, hvor andelen ud-

gjorde 60 pct., mod 66 pct. i 2011, 67 pct. i 2013 og 70 pct. i 2015. Tilsvarende er andelen af de

hjemløse borgere, der modtager førtidspension, faldet over årene. Den andel var 23 pct. i 2009 og

faldt til 12 pct. i 2015, og i indeværende kortlægning er denne andel i 2017 opgjort til 11 pct. Den

faldende andel på førtidspension kan ikke alene tilskrives, at der over de seneste kortlægninger er

blevet registreret en større andel hjemløse unge, idet der også blandt de 50-59-årige og dem på

60 år og derover er sket et fald i andelen af førtidspensionister.

Faldet i andelen af de hjemløse borgere, som modtager førtidspension, og stigningen i andelen af

hjemløse borgere på kontanthjælp kan ses i lyset af den samlede stigning i hjemløsheden hen

over perioden og kan hænge sammen med, at det særligt er gruppen af borgere på kontanthjælp,

der er blevet ramt af hjemløshed, mens borgere på førtidspension i højere grad har mulighed for at

undgå hjemløshed på grund af den højere ydelse, der alt andet lige gør det lettere at betale en

husleje. Det faldende antal førtidspensionister blandt de hjemløse borgere kan også være udtryk

for, at det er blevet sværere for socialt udsatte borgere at få tilkendt en førtidspension, blandt an-

det set i lyset af førtidspensionsreformen fra 2013. Samtidig er der over en længere årrække gen-

nemført en række reformer og ændringer i kontanthjælpssystemet, der generelt har medført

stramninger af kriterier og/eller reduktioner i ydelsesniveauerne for forskellige grupper. Siden den

forrige kortlægning er den seneste reform af kontanthjælpen gennemført med blandt andet det

såkaldte ”kontanthjælpsloft”, der trådte i kraft fra 1. oktober 2016, og som lægger et loft over ni-

veauet af de samlede ydelser, en kontanthjælpsmodtager kan modtage fra det offentlige.

Blandt de hjemløse borgere er det 3 pct., der modtager SU, og det kan bemærkes, at 9 pct. af de

18-24-årige hjemløse unge er SU-modtagere, mens det gælder 6 pct. i gruppen af 25-29-årige.

Det har endvidere været muligt at angive, om de hjemløse borgere har et andet indkomstgrundlag

(eller et supplerende grundlag), der ikke er omfattet af de på forhånd definerede indkomstkatego-

rier. Fordelt på hjemløshedssituationer er andelen med andet indkomstgrundlag størst blandt dem,

der befinder sig under Kriminalforsorgen, da en del af disse modtager kostpenge og/eller arbejds-

penge. Derudover har 9 pct. af gadesoverne et andet indkomstgrundlag, hvor blandt andet salg af

hjemløseavisen Hus Forbi nævnes som en indkomstkilde. Desuden er der fx også nævnt borgere,

der modtager fleksydelse eller ressourceforløbsydelse.

Der er 5 pct. af de hjemløse borgere, der angives ikke at have nogen form for indtægt. Denne

andel er 15 pct. blandt gadesoverne, mens det er 11 pct. blandt brugerne af natvarmestuer, der

angives ikke at have nogen form for indtægt. Blandt herbergsbrugerne er det derimod kun 2 pct.,

der ikke har nogen indkomst, og blandt dem, der har overnattet blandt familie og venner, udgør

denne gruppe 4 pct.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 5.10

Hjemløse borgere, fordelt efter indkomstgrundlag. Særskilt for hjemløshedssituatio-

ner. Procent.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Løn* Dagpenge* Kontanthjælp*

SU*

Førtids-

pension*

Folke-

pension*

Ingen

Andet* indtægt*

Anm.: Internt bortfald: 510. Med *) er angivet signifikante forskelle, p < 0,05.

Tabel 5.11

Hjemløse borgere, fordelt efter indkomstgrundlag. Særskilt for aldersgrupper. Pro-

cent.

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Løn* Dagpenge* Kontanthjælp*

SU*

Førtids-

pension*

Folke-

pension*

Ingen

Andet* indtægt*

Anm.: Internt bortfald: 606. Med *) er angivet signifikante forskelle, p < 0,05.

5.4

De hjemløses børn

I alt 39 hjemløse børn

under 18 år er blevet registreret på selvstændige personskemaer for det

enkelte barn (se tabel 5.12). De hjemløse børn er fordelt nogenlunde jævnt på de enkelte alders-

trin; dog er der registreret otte hjemløse børn på 17 år. Der er 31 af de hjemløse børn, der ophol-

der sig sammen med deres hjemløse forælder/forældre, mens fem hjemløse børn ikke opholder

sig sammen med deres hjemløse forældre (ikke vist). Alle fem hjemløse børn, der ikke opholder

sig sammen med en forælder, er 17-årige. For de resterende tre hjemløse børn er der ikke oplys-

ninger om, hvorvidt de opholder sig sammen med deres forælder.

Vi benytter i kortlægningen betegnelsen unge om personer mellem 18 og 24 år, mens personer under 18 år betegnes som børn.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 5.12

Hjemløse børn under 18 år. Særskilt for alder. Antal.

Alder

0 år

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

9 år

10 år

11 år

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år

I alt

Antal

Der er imidlertid tegn på, at personskemaerne ikke i alle tilfælde bliver udfyldt for de børn, der

opholder sig sammen med deres hjemløse forældre på et socialt tilbud, eller som de lokale myn-

digheder på anden måde har kendskab til. Det kan vi se af personskemaets oplysninger om, hvor-

vidt den hjemløse borger har mindreårige børn, og om personen har dagligt samvær med børnene

(det vil sige, at børnene typisk opholder sig sammen med denne forælder), har delt omsorg eller

har børn, men ikke omsorg eller samværsret. Tabel 5.13 og 5.14 viser disse fordelinger for hen-

holdsvis de hjemløse mænd og kvinder.

Det er i alt 18 pct. af de hjemløse kvinder, der har daglig omsorg for børn, mens det gælder 1 pct.

af de hjemløse mænd. Den efterfølgende tabel 5.15 viser antallet af personer med daglig omsorg

for børn, hvilket gælder 250 hjemløse kvinder og 44 hjemløse mænd, altså i alt 294 hjemløse per-

soner, der har daglig omsorg for børn. Det indikerer, at der formentlig er et større antal børn, der

befinder sig i en hjemløshedssituation sammen med deres hjemløse forældre, end hvad vi umid-

delbart kan se ud fra antallet af personskemaer for børn under 18 år. Det er formentlig udtryk for,

at der ikke i alle tilfælde udfyldes selvstændige personskemaer for alle de børn under 18 år, der

opholder sig sammen med en hjemløs forælder. Det kan fx være, fordi de sociale tilbud ikke i

samme grad som for de voksne har adgang til oplysninger om børnene.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 5.13

Hjemløse mænd, fordelt efter, om de har mindreårige børn, herunder daglig omsorg

og delt omsorg. Særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 1.053.

Har daglig om-

Har delt om- Har børn, men har ikke

Har ikke min-

sorg for børn sorg/samværsret

omsorg/samværsret Andet dreårige børn

I alt,

procent

100

I alt,

antal

824

663

806

719

641

226

3.879

Tabel 5.14

Hjemløse kvinder, fordelt efter, om de har mindreårige børn, herunder daglig omsorg

og delt omsorg. Særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 246.

Har daglig om-

Har delt om- Har børn, men har ikke

Har ikke min-

sorg for børn sorg/samværsret

omsorg/samværsret Andet dreårige børn

I alt,

procent

100

I alt,

antal

322

234

276

273

205

1.368

Tabel 5.15

Hjemløse mænd og kvinder med daglig omsorg for børn. Særskilt for aldersgrupper.

Antal.

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Mænd

Kvinder

250

I alt

294

Andelen af de hjemløse kvinder, der angiver at have daglig omsorg for børn, er steget betydeligt

siden den forrige kortlægning, fra 11 pct. i 2015 til 18 pct. i 2017 (ikke vist). Der skal dog gøres

opmærksom på, at andelen blandt de hjemløse kvinder med daglig omsorg for børn tidligere lå på

samme niveau, da det ved kortlægningen i 2009 var 19 pct. af de hjemløse kvinder, der havde

daglig omsorg for børn, mens det var 16 pct. i 2011 og 14 pct. i 2013 (ikke vist). Her skal det dog

også tages i betragtning, at det samlede antal hjemløse kvinder var lavere ved de tidligere kort-

lægninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Sammen med den generelle stigning i antallet af hjemløse kvinder, vi kan observere i 2017-

kortlægningen, indikerer tallene, at et stigende antal kvinder med børn rammes af hjemløshed. Det

er ikke ud fra opgørelserne muligt at indkredse, hvad der nærmere ligger bag denne stigning. En

mulig forklaring kan være, at den pressede boligsituation i landets større byer efterhånden også

rammer husstande med børn. Der er også grund til opmærksomhed på, om der kan være tale om

en påvirkning fra de reformer og ændringer af de sociale ydelser, der er gennemført i de senere

år, herunder kontanthjælpsloftet fra 2016, hvor reduktionen i de samlede ydelser primært har ind-

virkning på det samlede niveau af ydelser blandt kontanthjælpsmodtagere med børn, mens kon-

tanthjælpsloftet kun i mindre grad har indvirkning på ydelserne blandt enlige uden børn. Der skal

dog her gøres opmærksom på, at den seneste kontanthjælpsreform kun var trådt i kraft ret kort tid

før kortlægningen i 2017.

I tabel 5.16 og 5.17 ses henholdsvis andelen af hjemløse mænd og andelen af hjemløse kvinder

med omsorg for børn, opgjort for de enkelte hjemløshedssituationer. Heraf ses det, at det særligt

er i gruppen af kvinder, der overnatter midlertidigt hos familie og venner, at vi finder en betydelig

andel med daglig omsorg for børn, idet det gælder 31 pct. af de hjemløse kvinder i denne hjem-

løshedssituation. I den væsentligt mindre gruppe af kvinder, der er indkvarteret på hotel som følge

af hjemløshed, er det 17 pct., der har daglig omsorg for børn. Tallene indikerer, at hjemløse kvin-

der med børn i videst muligt omfang søger at overnatte hos familie og venner, hvis de kan. Der er

dog også en mindre gruppe, der overnatter på herberger, hvor der er enkelte institutioner, der er

rettet mod hjemløse familier.

Tabel 5.16

Hjemløse mænd, fordelt efter, om de har mindreårige børn, herunder daglig omsorg

og delt omsorg. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Hjemløsheds-

situation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 1.053.

Har daglig

omsorg for børn

Har delt

Har børn, men

omsorg/

ikke om-

Har ikke min-

I alt,

samværsret sorg/samværsret Andet dreårige børn procent

100

I alt,

antal

372

147

1.474

1.263

302

3.879

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 5.17

Hjemløse kvinder, fordelt efter, om de har mindreårige børn, herunder daglig omsorg

og delt omsorg. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Hjemløsheds-

situation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 245.

Har daglig

Har børn, men

omsorg for

Har delt om-

ikke om-

Har ikke min-

børn sorg/samværsret sorg/samværsret Andet dreårige børn

I alt,

procent

100

I alt,

antal

424

614

1.369

Vi har endvidere set på, hvad der i øvrigt kendetegner de hjemløse mænd og kvinder, der har

daglig omsorg for børn. Her viser det sig, at der er en overrepræsentation af personer med ind-

vandrerbaggrund. Blandt de hjemløse kvinder med daglig omsorg for børn har 59 pct. dansk bag-

grund, mens 39 pct. er indvandrere og 2 pct. er efterkommere (ikke vist). Blandt de hjemløse

mænd med daglig omsorg for børn er de tilsvarende tal henholdsvis 68 pct., 27 pct. og 5 pct. Det

er en væsentligt højere andel med indvandrerbaggrund end for hjemløsegruppen som helhed,

hvor det er cirka hver femte, der er indvandrer eller efterkommer (jf. kapitel 11).

Det viser sig også, at i gruppen af hjemløse borgere med daglig omsorg for børn, er andelen med

psykisk sygdom eller misbrugsproblemer væsentligt lavere end blandt de øvrige hjemløse borgere.

Mens det for de hjemløse borgere som helhed er cirka fire ud af fem, der har enten en psykisk

sygdom og/eller misbrugsproblemer, gælder det kun cirka en tredjedel af de hjemløse kvinder med

daglig omsorg for børn og cirka halvdelen af de hjemløse mænd med daglig omsorg for børn (ikke

vist). Det tyder på, at den sociale profil blandt de hjemløse borgere med daglig omsorg for børn er

væsentligt anderledes end for gruppen af hjemløse borgere som helhed.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

GEOGRAFISK FORDELING

I dette kapitel belyser vi den geografiske fordeling af hjemløsheden. Vi ser på, hvordan hjemløs-

heden fordeler sig mellem forskellige byområder, kommuner og regioner, og vi afdækker, hvordan

de geografiske mønstre i hjemløsheden har udviklet sig over tid.

I kapitlet benyttes begreberne ”hjemkommune” og ”registreringskommune”. Disse begreber henvi-

ser til, at den hjemløse borger i en del tilfælde opholder sig i – og er blevet registreret i – en anden

kommune (”registreringskommunen”) end den kommune, som borgeren kommer fra eller boede i,

sidst borgeren var i bolig (”hjemkommunen”). Rapportens opgørelser af antallet af hjemløse borge-

re, fordelt på kommuner eller byområder, er generelt opgjort på basis af borgerens hjemkommune.

Det gælder blandt andet de kommunefordelte tabeller 6.9-6.13. I kapitlets andet afsnit ser vi på

sammenhængen mellem borgerens hjemkommune og registreringskommunen, ligesom vi i rap-

portens bilagstabeller opgør antallet af hjemløse borgere, fordelt på registreringskommuner.

6.1

Hjemløsheden, fordelt på byområder

I tabel 6.1 er antallet af hjemløse borgere registreret i kortlægningerne, fordelt på byområder, for

perioden 2009-2017. Ligesom ved de forrige kortlægninger er det også i 2017 cirka halvdelen af

de hjemløse borgere, der er hjemmehørende i hovedstadsområdet. Det gælder 3.242 hjemløse

borgere i 2017, svarende til 49 pct. af alle de hjemløse borgere i hele landet. Det ses, hvordan der

over den periode, kortlægningerne har været gennemført, særligt er sket en kraftig stigning i antal-

let af hjemløse borgere, hjemmehørende i de københavnske omegnskommuner.

Mens denne

stigning så ud til at være aftaget ved den forrige kortlægning i 2015, er den taget til igen frem til

2017, hvor det er 1.518 hjemløse borgere, der er hjemmehørende i de københavnske omegns-

kommuner.

Antallet af hjemløse borgere, der er hjemmehørende i Københavns Kommune, har været nogen-

lunde konstant i perioden med cirka 1.500 personer. Ved kortlægningen i 2017 er tallet for Køben-

havn opgjort til 1.482 personer, mens det var 1.562 personer ved den forrige kortlægning i 2015.

Der er således sket et fald fra 2015 til 2017 i antallet af hjemløse borgere, der er hjemmehørende i

København.

Den kraftige stigning i antallet af hjemløse i Aarhus, der har kunnet observeres over de senere

kortlægninger, er fortsat med 2017-kortlægningen, hvor antallet er steget yderligere fra 668 i 2015

til 767 personer i 2017. I 2009 blev der registreret 466 hjemløse borgere i Aarhus, og udviklingen

svarer til en samlet stigning på 65 pct. mellem 2009 og 2017.

I Aalborg er antallet steget lidt, fra 241 personer i 2015 til 261 personer i 2017. Der har været en

vis fluktuation i tallet for Aalborg hen over perioden, men samlet set peger de seneste tal på en

stigende tendens.

Derimod er tallet for Odense faldet til samme relativt lave niveau som i 2013, idet der i 2017 er

registreret 113 hjemløse borgere i Odense.

De københavnske omegnskommuner dækker i denne sammenhæng kommunerne: Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal,

Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød,

Hvidovre, Høje Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Køge, Lyngby-Tårbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Solrød, Tårnby og Vallens-

bæk.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Den forskellige udvikling for landets store byer er bemærkelsesværdig og er formentlig udtryk for,

hvordan strukturelle, samfundsmæssige forhold spiller ind på udviklingen, ligesom også forskelle i

indsatsen lokalt kan have en betydning. Når stigningen har været så kraftig i det samlede storkø-

benhavnske område og i Aarhus-området, hænger det formentlig sammen med, at den generelle

boligsituation i de to største byområder forandres hastigt, med en stærkt stigende generel bolig-

mangel og navnlig mangel på mindre, billige lejeboliger, der særligt rammer de udsatte borgere,

der får sværere ved at finde et sted at bo.

Boligsituationen ser fortsat væsentligt anderledes ud i Odense, hvor der ikke er samme pres på

boligmarkedet som i København og Aarhus, ligesom det kan spille ind, at der i Odense har været

et meget systematisk fokus på at skaffe boliger til udsatte borgere, hvilket lettere kan lade sig gøre

på grund af den mindre pressede boligsituation. Når tallet derimod viser tegn på stigning i Aalborg,

er det værd at holde øje med, om ændringer i boligsituationen i byen kan spille ind i form af et

stigende pres på boligmarkedet.

Endvidere viser opgørelserne, at antallet af hjemløse borgere også er steget i kategorierne af øv-

rige bykommuner, der er defineret ved, at den største by i kommunen har mere end 20.000 ind-

byggere, og i landkommunerne, der er defineret ved, at den største by har mindre end 20.000

indbyggere. Ved den forrige tælling blev der registreret 1.300 hjemløse borgere i gruppen af øvrige

bykommuner, mens tallet var steget til 1.457 personer i 2017. I landkommunerne er der sket en

stigning fra 604 hjemløse borgere i 2015 til 795 i 2017. I de efterfølgende afsnit ser vi nærmere på

udviklingen i de enkelte kommuner og belyser, hvor der særligt er sket stigninger i antallet.

Selvom der i en del tilfælde kan peges på mulige strukturelle forklaringer på udviklingen, kan der

også i et vist omfang være tale om tilfældige udsving. Det gælder ikke mindst i de mellemstore og

mindre kommuner, hvor der i absolutte tal er tale om relativt få personer, ikke mindst når vi ser på

ændringerne mellem de enkelte kortlægninger.

Tabel 6.1

Hjemløse borgere, fordelt efter byområder, opgjort for hjemkommuner. Særskilt for

2009-2017. Antal og procent.

2009,

antal procent

1.494

233

701

466

208

218

1.056

622

4.998

100

2011,

antal procent

1.507

203

1.028

588

178

231

1.053

502

5.290

100

2013,

antal procent

1.581

178

1.341

617

110

259

1.198

536

5.820

100

2015,

antal procent

1.562

226

1.364

668

173

241

1.300

604

6.138

100

2017,

antal procent

1.482

242

1.518

767

113

261

1.457

795

6.635

100

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 6.2

Antallet af hjemløse borgere mellem 2009-2017. Særskilt for byområder, opgjort for

hjemkommuner. Antal og procentvis ændring.

Procentvis

ændring,

2009-2017

-1

117

-46

Procentvis

ændring,

2015-2017

-5

-35

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

2009

1.494

233

701

466

208

218

1.056

622

4.998

2011

1.507

203

1.028

588

178

231

1.053

502

5.290

2013

1.581

178

1.341

617

110

259

1.198

536

5.820

2015

1.562

226

1.364

668

173

241

1.300

604

6.138

2017

1.482

242

1.518

767

113

261

1.457

795

6.635

6.2

Hjemkommune og registreringskommune

Opgørelsen i tabel 6.1 er baseret på den kommune, hvor den hjemløse borger er hjemmehørende,

mens registreringen kan være foregået i en anden kommune. I personskemaet har vi spurgt til, om

borgeren er hjemmehørende i en anden kommune end den, hvor registreringen foretages. Med

hjemmehørende menes der typisk dér, hvor borgeren sidst har haft folkeregisteradresse, eller den

kommune, som er betalingskommune i de tilfælde, hvor borgeren er indskrevet på et socialt tilbud i

en anden kommune. Der skal tages forbehold for, at der kan være tilfælde, hvor oplysningerne

ikke er fyldestgørende, fx hvis de sociale tilbud ikke har kendskab til borgerens hjemkommune.

I tabel 6.3 er antallet af hjemløse borgere for hvert byområde opgjort på baggrund af de to forskel-

lige opgørelsesprincipper – efter registreringskommune og efter borgerens hjemkommune. Det

ses fx, at flere hjemløse borgere er registreret i København – 1.595 personer – end der er hjem-

mehørende i byen, hvilket er 1.482 personer. Den efterfølgende tabel 6.4 uddyber forskellen yder-

ligere, idet den viser kombinationerne af registrerings- og hjemkommuner for hver af de otte kate-

gorier af byområder. Her kan det fx ses, at 1.305 af de hjemløse borgere, der blev registreret i

København, også var hjemmehørende i byen, mens der var 177 personer, der var hjemmehøren-

de i København, der blev registreret i andre kommuner. Samtidig var der 290 hjemløse borgere,

der blev registreret i København, men som var hjemmehørende i andre kommuner. Dertil kommer

den betydelige gruppe af udenlandske hjemløse uden fast ophold i København, som ikke indgår i

opgørelserne, men som er opgjort separat i afsnittet herom i kapitel 12.

Det ses også i opgørelserne i tabel 6.4, at bevægelserne mellem forskellige områder af landet og

mellem store og mindre byer går ”begge veje”. Der er således ikke blot hjemløse borgere, der er

hjemmehørende i de mindre kommuner, som søger mod de store byer, men også hjemløse borge-

re fra de store byer, der opholder sig (er blevet registreret) i de mindre kommuner. Ligeledes er

der bevægelser begge veje af borgere mellem de øvrige bykommuner og landkommunerne. Det

største antal hjemløse borgere, registreret i andre typer af kommuner, finder vi dog for landkom-

munerne, idet blot 510 af de i alt 795 hjemløse borgere, der er hjemmehørende i landkommuner-

ne, også er registreret i landkommunerne. Der er også en forholdsvis stor gruppe af hjemløse

borgere, der er hjemmehørende i de københavnske omegnskommuner, der er registreret i hoved-

stadens to centralkommuner, København og Frederiksberg, hvilket i alt gælder 181 personer.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Ud over disse ”bevægelser”, der kan ses ud fra tabellen, er der også borgere, der opholder sig i og

er hjemmehørende i forskellige kommuner

inden for

de kategorier, der indbefatter flere kommuner,

det vil sige indbyrdes mellem de københavnske omegnskommuner, de øvrige bykommuner eller

indbyrdes mellem landkommunerne.

Tabel 6.3

Hjemløse borgere, fordelt efter byområder. Særskilt for registrerings- og hjemkom-

muner. Antal og procent.

Registrerings-

kommune, antal kommune, procent

1.595

265

1.444

790

128

260

1.485

668

6.635

100

Hjemkommune,

antal

1.482

242

1.518

767

113

261

1.457

795

6.635

Hjemkommune,

procent

100

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 6.4

Byområde

København

Frederiksberg

Hjemløse borgere, fordelt efter registreringskommune (lodret/søjler) og hjemkommune (vandret/rækker). Antal.

København

1.305

164

1.595

Frederiksberg

207

265

Københavns omegn

1.273

1.444

Aarhus

732

790

Odense

128

Aalborg

223

260

Øvrige bykommuner

1.262

146

1.485

Landkommuner

510

668

I alt, antal

1.482

242

1.518

767

113

261

1.457

795

6.635

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt, antal

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

6.3

Hjemløshedsprofil og byområder

I tabel 6.5 er det opgjort, hvor stor en andel af de hjemløse borgere inden for hvert byområde, der

befinder sig i de enkelte hjemløshedssituationer. I tabel 6.6 er det opgjort, hvor stor en procentdel

blandt de hjemløse borgere inden for hver hjemløshedssituation, der befinder sig i hvert af de for-

skellige byområder.

Andelen af gadesovere er højest på Frederiksberg, hvor 21 pct. af de personer, der er blevet regi-

streret i tælleugen, har overnattet på gaden. Ligeledes er der en høj andel af gadesovere i Køben-

havn, med 13 pct. blandt alle hjemløse, som er hjemmehørende i kommunen. Andelen af gadeso-

vere er langt lavere blandt de hjemløse borgere i de øvrige bykommuner og i landkommunerne,

hvor 7 pct. af de hjemløse borgere har overnattet på gaden.

Samlet set er det 61 pct. af alle gadesovere i hele landet, der er hjemmehørende i hovedstadsom-

rådet, med 29 pct. i København, 8 pct. på Frederiksberg, og 24 pct. af alle gadesovere, der er

hjemmehørende i hovedstadens omegnskommuner. Det er 10 pct. af landets gadesovere, der

befinder sig i Aarhus.

Andelen af herbergsbrugere blandt de hjemløse borgere er 33 pct. på landsplan. Denne andel er

væsentligt lavere i Københavns omegnskommuner, hvor kun 23 pct. af de hjemløse borgere op-

holder sig på herberger og forsorgshjem, mens den største gruppe af hjemløse borgere i disse

kommuner opholder sig midlertidigt hos familie og venner, 41 pct. mod 33 pct. på landsplan. Et

lignende mønster finder vi i Aarhus, hvor ligeledes kun 24 pct. af de hjemløse borgere opholder sig

på herberger og forsorgshjem, mens 43 pct. opholder sig midlertidigt hos familie og venner. Det

afspejler blandt andet, at der både i de københavnske omegnskommuner og i Aarhus er mange

unge blandt de hjemløse, og at de hjemløse unge i højere grad overnatter hos familie og venner

end på herberger.

I København er det samlet set 61 pct. af de hjemløse borgere, der overnatter på gaden, på en

natvarmestue eller på et herberg, mod 48 pct. på landsplan. Det understreger, at hjemløsheden i

hovedstaden har en ’tungere’ profil end i resten af landet, hvilket også stemmer overens med, at

det er i København, vi finder den største andel af langvarigt hjemløse, der har været hjemløse i

mere end to år, med 42 pct. mod 25 pct. på landsplan (se tabel 6.7).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 6.5

Byområde

København

Frederiksberg

Hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for byområder (hjemkommuner). Procent og antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel Familie/venner Udslusning Kriminalforsorgen

Hospital Andet og uoplyst

I alt, procent

100

I alt, antal

1.482

242

1.518

767

113

261

1.460

795

6.635

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.: P = 0,000.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 6.6

Hjemløse borgere, fordelt efter byområde (hjemkommune). Særskilt for hver hjem-

løshedssituation. Procent og antal.

Køben- Frede-

havn riksberg

Køben-

havns

omegn Aarhus Odense Aalborg

Øvrige by-

kommuner

Land-

I alt, I alt,

kommuner procent antal

100

648

305

165

169

149

738

Hjemløsheds-

situation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

I alt

Anm.: P = 0,000.

100 2.216

100 2.177

100 6.635

Tabel 6.7

Hjemløse borgere, fordelt efter varigheden af deres hjemløshed. Særskilt for byområ-

der (hjemkommuner). Procent og antal.

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Mere end 2 år

I alt, procent

100

I alt, antal

1.211

216

1.303

648

242

1.269

707

5.691

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.: Internt bortfald: 905. P = 0,000. Tabellen er opgjort uden de 0-17-årige.

Tabel 6.8 viser fordelingen af de hjemløse borgere på aldersgrupper inden for hvert byområde.

Det er i Aarhus, at vi finder den højeste andel af unge blandt de hjemløse borgere. Det er således i

alt 50 pct. af de hjemløse borgere i Aarhus, som er mellem 18 og 29 år, mod 36 pct. på landsplan.

Den laveste andel af unge finder vi i København og på Frederiksberg, hvor i alt henholdsvis 28

pct. og 29 pct. af de hjemløse borgere er mellem 18 og 29 år. Det kan endvidere bemærkes, at

gruppen af hjemløse unge har et betydeligt omfang i alle områder. Således er andelen af hjemløse

mellem 18 og 29 år fx 36 pct. i de øvrige bykommuner og ligeledes i landkommunerne.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 6.8

Hjemløse borgere, fordelt efter aldersgruppe. Særskilt for byområder (hjemkommu-

ner). Procent og antal.

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt,

I alt, antal

procent

100

1.358

225

1.462

760

108

259

1.395

766

6.333

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.: Internt bortfald: 302. P = 0,000.

6.4

Fordeling på regioner og kommuner

Tabel 6.9-6.13 viser antallet af hjemløse borgere, fordelt på hjemløshedssituationer, inden for hver

af de fem regioner. Tallene er opgjort for hjemkommuner, det vil sige den kommune, hvor den

hjemløse borger er hjemmehørende. I tabellerne er også opgjort det samlede antal hjemløse bor-

gere i hver kommune ved den forrige kortlægning i 2015. Endelig er antallet af hjemløse borgere

pr. 1.000 indbyggere i 2017 opgjort for hver kommune og region.

I tabel 6.9 vises antallet af hjemløse borgere for kommunerne i Region Hovedstaden. I alt er der

registreret 3.017 hjemløse borgere i regionen ved kortlægningen i 2017, hvilket er en lille stigning,

sammenlignet med de 2.985 personer, der blev registreret ved den forrige kortlægning i 2015.

Tallet er faldet lidt i Københavns Kommune, mens det omvendt er steget lidt i Frederiksberg

Kommune samt i omegnskommunerne set under ét. Set i forhold til indbyggertallet er der registre-

ret 1,7 hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere i Region Hovedstaden, hvilket er væsentligt højere

end i de øvrige regioner og på landsplan, hvor der som tidligere nævnt er 1,2 hjemløse borgere pr.

1.000 indbyggere.

Cirka halvdelen af de hjemløse borgere i Region Hovedstaden er hjemmehørende i Københavns

Kommune. Det er også i København, vi finder den højeste andel af hjemløse borgere, set i forhold

til indbyggertallet, med 2,5 hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere. Der er dog også et betydeligt

antal hjemløse borgere i en del af omegnskommunerne. Navnlig i en række af de vestlige for-

stadskommuner finder vi et relativt højt antal hjemløse, set i forhold til indbyggertallet. Det gælder

en række vestegnskommuner som Glostrup, Hvidovre, Rødovre og Høje Taastrup, der generelt er

kendetegnet ved et lavere indkomstniveau og en højere andel almene boliger end for hovedstads-

området som helhed. Modsat er der en lav andel af hjemløse borgere i de nordlige forstadskom-

muner med en høj gennemsnitsindkomst som Allerød, Furesø, Gentofte og Lyngby-Taarbæk.

Der er i Region Hovedstaden registreret et betydeligt antal gadesovere med i alt 376 personer,

svarende til næsten to tredjedel af alle gadesovere på landsplan. Mens det største antal gadeso-

vere er hjemmehørende i København (185 gadesovere) og på Frederiksberg (51 gadesovere),

skal det ikke overses, at der også er et betydeligt antal gadesovere, hjemmehørende i regionens

øvrige kommuner, med 140 personer.

Region Hovedstaden

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 6.9

Hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Hovedstaden. 2017. Antal.

Udslus-

Familie/venner ningsbolig

351

Kriminal-

forsorgen

Andet og

uoplyst

173

Indb. i kom-

munen, 2017

27.896

24.942

48.231

39.695

35.594

14.288

43.082

40.504

105.037

45.036

40.613

75.805

68.775

22.528

41.213

31.162

62.443

28.406

50.109

52.964

50.246

24.977

22.719

602.481

55.240

56.133

38.492

43.010

15.705

Hjemløse pr.

1.000 indb.,

2017

1,6

0,2

1,6

1,0

1,6

2,0

0,5

0,6

2,3

0,6

0,5

1,2

2,2

0,4

0,8

1,5

0,8

2,3

2,2

1,6

0,2

2,0

2,5

0,5

2,4

2,0

0,6

Hjemkommune

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Gaden Natvarmestue Herberg

185

117

594

Hotel

Hospital

I alt 2017 I alt 2015

242

113

119

1.482

226

101

104

113

1.562

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

I alt

376

155

968

928

377

3.017

2.985

1.807.326

1,7

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

6.4.1

Region Sjælland

I Region Sjælland er antallet af hjemløse borgere steget fra 628 personer ved kortlægningen i

2015 til 853 personer ved kortlægningen i 2017 (se tabel 6.8). Det svarer til en stigning fra 0,8 til

1,0 hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere, hvilket dog stadig er under landsgennemsnittet. Det

højeste antal finder vi i Slagelse Kommune med 147 personer, hvor der er sket en betydelig stig-

ning, og hvor vi samtidig finder den højeste relative andel på 1,9 hjemløse borgere pr. 1.000 ind-

byggere. Ligeledes er der sket en betydelig stigning i Roskilde Kommune, fra blot 52 hjemløse

personer i kortlægningen i 2015 til 138 personer i 2017. Det kan ikke udelukkes, at der kan være

lokale ændringer i registreringspraksis, der kan påvirke tallene, men samtidig er det muligt, at det

lokale boligmarked er under påvirkning af boligsituationen i hovedstadsområdet, og at udviklingen

afspejler et stigende pres på det lokale boligmarked. Der er også et forholdsvis højt antal hjemløse

i Guldborgsund Kommune. Navnlig det forholdsvis høje antal hjemløse borgere i Slagelse og

Guldborgsund skal også ses i sammenhæng med, at nogle af de store herberger i regionen er

beliggende i disse kommuner.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 6.10

Hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Sjælland. 2017. Antal.

Fami-

lie/venner

102

308

Udslusnings- Kriminalfor-

bolig

sorgen

Andet og

uoplyst

Indb. i kom-

I alt 2015 munen, 2017

628

35.916

49.921

61.257

70.950

48.736

60.109

27.402

42.285

82.581

33.023

34.259

87.015

78.828

22.147

29.595

22.492

46.037

832.553

Hjemløse pr.

1.000

indb.,2017

0,4

1,0

1,5

0,7

0,4

1,0

0,9

0,7

0,9

1,3

1,6

1,9

0,9

1,1

0,5

0,6

1,0

Hjemkommune

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

I alt

Gaden Natvarmestue Herberg

255

Hotel

Hospital

I alt 2017

138

147

853

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

6.4.2

Region Syddanmark

I tabel 6.9 er opgjort antallet af hjemløse borgere i kommunerne i Region Syddanmark, hvor der i

alt er registreret 919 hjemløse borgere ved kortlægningen i 2017. Det er en stigning fra de 819

personer i 2015. Antallet svarer i 2017 til 0,8 hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere, hvilket fortsat

er under landsgennemsnittet på 1,2. Det højeste antal finder vi i regionens større byer, det vil sige

i Odense, Esbjerg og Vejle. En bemærkelsesværdig udvikling er dog, at det store fald i antallet af

hjemløse i Odense betyder, at der nu er flere hjemløse borgere i både Esbjerg og Vejle, hvor tallet

er steget i begge kommuner, end der er i Odense, til trods for at Odense kommune er næsten

dobbelt så stor som Esbjerg og Vejle kommuner hver især. Mens tallet i Odense er faldet fra 173 i

2015 til 113 personer i 2017, er det omvendt steget fra 136 til 182 personer i Esbjerg, og fra 100 til

121 personer i Vejle. Ligeledes er der sket en stigning i Kolding fra 47 personer til 67 personer og i

Fredericia fra 32 til 57 personer. Flest gadesovere er registreret i Vejle med 13 personer, mens

tallet er 8 i både Odense og Kolding.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 6.11

Hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Syddanmark. 2017. Antal.

Kriminal-

Andet og

forsorgen Hospital

uoplyst

Indb. i kom-

munen, 2017

41.390

26.481

115.905

3.345

50.868

51.376

56.045

23.774

92.282

12.578

38.093

29.446

32.142

200.563

58.510

74.801

37.928

50.452

42.822

113.243

6.177

59.003

1.217.224

Hjemløse pr.

1.000 indb.,

2017

0,4

1,6

0,3

1,1

0,4

1,1

0,2

0,7

0,8

0,4

1,1

0,6

0,8

0,5

0,7

1,0

1,1

0,0

0,5

0,8

Hjemkommune

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

I alt

Gaden Natvarmestue Herberg

360

Hotel Familie/venner Udslusningsbolig

292

I alt 2017

182

113

121

919

I alt 2015

136

173

100

819

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

6.4.3

Region Midtjylland

I Region Midtjylland er antallet af hjemløse borgere steget fra 1.341 personer i 2015 til 1.467 per-

soner i 2017 (se tabel 6.10). Det svarer til, at der nu er 1,1 hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere

i regionen, det vil sige nogenlunde svarende til landsgennemsnittet. Denne stigning er særligt sket

i Aarhus, hvor antallet er steget fra 668 personer i 2015 til 767 personer i 2017. Ligeledes i Hor-

sens er der sket en mærkbar stigning fra 102 personer i 2015 til 136 personer i 2017, og i Viborg

er der sket mere end en fordobling fra 41 til 85 personer. Derimod er tallet faldet betydeligt i Her-

ning, fra 178 personer i 2015 til 104 personer i 2017, ligesom der også er sket et fald i Randers,

fra 117 personer i 2015 til 86 personer i 2017, og i Silkeborg, fra 108 personer i 2015 til 83 perso-

ner i 2017.

Trods disse forskelle i udviklingen kan det bemærkes, at tallene for de fleste mellemstore østjyske

byer ligger forholdsvis højt og i de fleste tilfælde er stigende. Der er grund til opmærksomhed på,

om boligsituationen i Aarhus-området efterhånden også smitter af på de nærliggende byer. Hele

det ”østjyske bybånd” fra Randers i nord til trekantbyerne (Vejle, Fredericia og Kolding) i syd er et

vækstområde, og navnlig i Aarhus-området samt i Horsens og Vejle vokser befolkningstallet gene-

relt betydeligt. Det sætter det lokale boligmarked under pres, og en konsekvens kan være, at det

bliver vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere. Der er således grund til at være

særligt opmærksom på de samfundsmæssige og strukturelle forholds indvirkning på udviklingen i

hjemløsheden i disse byer.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 6.12

Hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Midtjylland. 2017. Antal.

Kriminal-

forsorgen

Andet og

Indb. i kom-

uoplyst I alt 2017 I alt 2015 munen, 2017

137

104

136

767

1.467

178

102

117

108

668

1.341

47.915

46.524

88.386

58.125

89.030

40.981

20.291

38.099

22.331

98.118

57.022

3.724

91.237

60.401

46.540

21.347

42.021

96.477

335.684

1.304.253

Hjemløse pr.

1.000 indb.,

2017

0,4

0,2

1,2

0,8

1,5

0,7

0,5

0,4

0,6

0,9

0,3

0,0

0,9

0,2

0,3

0,4

0,9

2,3

1,1

Hjemkommune

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Aarhus

I alt

Gaden Natvarmestue Herberg

108

180

496

Hotel Familie/venner Udslusningsbolig

327

532

Hospital

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

6.4.4

Region Nordjylland

I Region Nordjylland er omfanget af hjemløsheden steget lidt, fra 365 personer ved tællingen i

2015 til 379 personer i 2017 (se tabel 6.11). Det svarer til, at der er 0,6 hjemløse borgere pr. 1.000

indbyggere i 2015, hvilket er den laveste andel for de fem regioner. Langt hovedparten af regio-

nens hjemløse borgere er hjemmehørende i Aalborg, hvor der er sket en stigning fra 241 personer

i 2015 til 261 personer i 2017. De øvrige hjemløse borgere i regionen befinder sig primært i Frede-

rikshavn, Hjørring og Brønderslev, mens der er meget få hjemløse borgere i landkommunerne i

regionen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 6.13

Hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Nordjylland. 2017. Antal.

Hjemkommune

Gaden Natvarmestue Herberg

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

I alt

137

Hotel Familie/venner

117

Udslusningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Andet og

uoplyst I alt 2017 I alt 2015

261

379

241

365

Indbyg. i Hjemløse pr.

kommunen, 1.000 indb.,

2017

36.128

60.356

65.307

38.581

1.793

42.066

20.665

29.391

43.826

37.285

211.937

587.335

0,7

0,4

0,3

0,2

0,0

0,4

0,2

0,3

0,2

0,1

1,2

0,6

Hospital

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

6.5

Udviklingen i hjemløsheden i storbyerne

I de følgende afsnit belyser vi udviklingen i hjemløsheden i landets største byområder, hvor ho-

vedparten af de hjemløse borgere er hjemmehørende. Vi ser på udviklingen i København, Frede-

riksberg, Københavns omegn, Aarhus, Odense og Aalborg. I disse fire storbyområder er der til-

sammen registreret 4.424 hjemløse borgere som hjemmehørende, svarende til 66 pct. af alle

hjemløse borgere i hele landet. Udviklingen har dog varieret i de forskellige byer, og i det følgende

ser vi på udviklingen i hvert byområde.

6.5.1

København

Antallet af hjemløse borgere i København har haft nogenlunde samme omfang over de fem sam-

menlignelige tællinger fra 2009 til 2017 (se tabel 6.12). Hvor tallet i 2009 var 1.494 personer, er

der ved den seneste tælling i 2017 registreret 1.482. Det er et fald, sammenlignet med den forrige

kortlægning i 2015, hvor der blev opgjort 1.562 hjemløse borgere som hjemmehørende i Køben-

havn. Det skal dog tages i betragtning, at usikkerheden på det samlede tal for kommunen generelt

er større i København end i resten af landet. Det hænger sammen med hjemløshedens absolutte

omfang, og at der er et langt større antal lokale aktører involveret i tællingen end i andre kommu-

ner. Ligeledes spiller det ind, at der er en betydelig gruppe af gadesovere og brugere af natvarme-

stuer, som alt andet lige er vanskeligere at registrere præcist end for de øvrige hjemløshedssitua-

tioner.

Tabel 6.14

Hjemløse borgere i Københavns Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. Sær-

skilt for 2009-2017. Antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2009

174

213

637

181

102

1.494

2011

139

128

527

287

172

120

1.507

2013

259

175

524

295

145

1.581

2015

227

168

545

288

143

1.562

2017

185

117

595

351

139

1.482

Det skal tages i betragtning, at befolkningstallet i København er steget betydeligt i perioden. Målt

relativt i forhold til indbyggertallet er der sket et fald fra 2,9 hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere

i 2009 til 2,5 i 2017 (ikke vist). Tallet er dog absolut set stadig forholdsvist højt og svarer til, at cirka

1 ud af 400 indbyggere i kommunen befinder sig i en hjemløshedssituation. Samtidig spiller også

situationen omkring udenlandske hjemløse i byen ind, det vil sige hjemløse migranter, der ikke er

registreret i Danmark, hvor det i en del tilfælde kan være svært for de sociale tilbud at vurdere, om

der er tale om personer med eller uden fast ophold.

Vi kan se af tallene, at der er registreret et fald i antallet af gadesovere fra 227 i 2015 til 185 i

2017. Her skal det anføres, at antallet af gadesovere i København er behæftet med en betydelig

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

usikkerhed, idet der er en betydelig gruppe med manglende eller ufuldstændige identifikationsop-

lysninger. Det er kun ca. halvdelen af gadesoverne i København, der har tilstrækkelige oplysninger

til, at der med stor sikkerhed er tale om unikke personer. Endvidere er der en gruppe, hvor det ikke

er oplyst, om der er tale om personer med eller uden fast ophold, hvilket betyder, at der i tallet på

de 185 gadesovere kan indgå et vist antal udlændinge uden fast ophold, uden at det har været

muligt at identificere disse personer som udlændinge uden fast ophold ud fra oplysningerne i per-

sonskemaerne. Personer, hvor det er anført i personskemaet, at der er tale om hjemløse udlæn-

dinge uden fast ophold i landet, er ikke medregnet i tallene i tabel 6.12, da denne gruppe analyse-

res separat i kapitel 12. Af opgørelserne i kapitel 12 fremgår det, at der i København er sket en

særligt kraftig stigning i antallet af hjemløse udlændinge uden fast ophold. Hvor der ved den forri-

ge tælling blot blev registreret 43 i København, er dette tal i tællingen i 2017 steget til 386 hjemlø-

se udlændinge uden fast ophold.

6.5.2

Frederiksberg

Antallet af hjemløse på Frederiksberg har fluktueret lidt i perioden, og ved den seneste tælling er

tallet steget fra 226 personer i 2015 til 242 personer i 2017. Særligt kan det bemærkes, at der er

opgjort et væsentligt højere antal gadesovere, med 51 personer i 2017 mod 30 personer i 2015.

Her skal det bemærkes, at opgørelsen er efter hjemkommune, og at nogle af disse borgere er

registreret i København. Der er også sket en stigning i antallet af hjemløse borgere, der overnatter

hos familie og venner, fra 54 personer i 2015 til 76 personer i 2017. I forbindelse med hjem-

løshedssituationen på Frederiksberg kan der særligt peges på den meget vanskelige boligsituation

i kommunen, hvor der er relativt færre almene boliger end i de fleste øvrige kommuner i hoved-

stadsområdet, og hvor der samtidig er en betydelig befolkningstilvækst, samtidig med at kommu-

nen er stort set fuldt bebygget. Disse forhold bevirker, at det generelt er vanskeligt at skaffe boliger

til socialt udsatte borgere i kommunen.

Tabel 6.15

Hjemløse borgere i Frederiksberg Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. Sær-

skilt for 2009-2017. Antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2009

233

2011

203

2013

178

2015

226

2017

242

6.5.3

Københavns omegn

Kommunerne, som vi betegner som ”Københavns Omegn”, er alle kommunerne i Region Hoved-

staden (undtaget de to centralkommuner, København og Frederiksberg, og undtaget Bornholm),

samt kommunerne Greve, Køge, Roskilde og Solrød i Region Sjælland, der funktionelt er en del af

det storkøbenhavnske byområde. Området dækker cirka 1,3 mio. indbyggere af de i alt cirka 2,0

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

mio. indbyggere i hovedstadsområdet. Antallet af hjemløse borgere i Københavns omegn er steget

kraftigt hen over perioden, og stigningen er fortsat fra 1.364 personer i 2015 til 1.518 personer i

2017. Den kraftige stigning må antages i høj grad at hænge sammen med den pressede boligsitu-

ation i det samlede hovedstadsområde, hvor manglen på mindre, billige boliger gør det særlig

svært for socialt udsatte borgere at finde et sted at bo, herunder at det er vanskeligt for kommu-

nerne at skaffe boliger til disse borgere. Den største gruppe af hjemløse borgere i Københavns

omegn er dem, der overnatter midlertidigt hos familie og venner, hvor der er sket en stigning fra

539 personer i 2015 til 622 personer i 2017. Det kan også bemærkes, at der er 157 gadesovere

hjemmehørende i disse kommuner, hvor der ligeledes er sket en betydelig stigning hen over peri-

oden fra de første kortlægninger og frem til den seneste kortlægning.

Tabel 6.16

Hjemløse borgere i Københavns omegn, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt

for 2009-2017. Antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2009

172

231

701

2011

100

234

361

112

1.028

2013

107

293

538

100

137

1.341

2015

140

337

539

1.364

2017

157

349

622

101

1.518

6.5.4

Aarhus

I landets næststørste by er der sket en kraftig stigning i hjemløsheden hen over den periode, hvor

kortlægningerne er gennemført. Denne tendens er fortsat ved den seneste kortlægning med en

stigning fra 668 personer i 2015 til 767 personer i 2017. Den største gruppe er dem, der overnatter

hos familie og venner, hvor der er sket en fortsat stigning til 327 personer i 2017. Her skal det ta-

ges i betragtning, at en forholdsvis høj andel af de hjemløse i Aarhus er unge, og at de hjemløse

unge i højere grad overnatter hos familie og venner end de øvrige aldersgrupper. Antallet af gade-

sovere i Aarhus har ligget ret stabilt hen over perioden, og der er i den seneste tælling opgjort 66

gadesovere i uge 6, 2017. Den kraftige stigning i hjemløsheden i Aarhus må antages i høj grad at

hænge sammen med forandringer i boligsituationen i byen, hvor et stigende befolkningstal er med

til at sætte boligmarkedet under pres, og hvor boligsituationen efterhånden har større lighed med

situationen i hovedstadsområdet end med de øvrige større byer.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 6.17

Hjemløse borgere i Aarhus Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for

2009-2017. Antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2009

106

128

466

2011

159

209

588

2013

152

211

617

2015

206

261

668

2017

180

327

767

6.5.5

Odense

Udviklingen i Odense adskiller sig fra den, vi generelt har set i de øvrige større byer, ved at om-

fanget af hjemløsheden generelt er faldet hen over perioden, dog med en vis fluktuation. Der er

sket et fald fra 173 hjemløse borgere i 2015 til 113 hjemløse borgere i 2017 (se tabel 6.18), og

niveauet er nu nede på samme antal som i 2013, umiddelbart efter Hjemløsestrategiens afslut-

ning. Der er kun ret få gadesovere i Odense, med 8 personer i 2017, mens den største gruppe er

dem, der overnatter på herberger, med 54 personer. Når det har været muligt at holde hjemløshe-

den i Odense på et forholdsvist lavt niveau – ikke mindst sammenlignet med de andre store byer –

hænger det formentlig sammen med, at der er en væsentligt bedre tilgængelighed af boliger i

Odense end i København og Aarhus, samtidig med at Odense Kommune har ført en meget sy-

stematisk indsats for at hjælpe socialt udsatte borgere med at finde en bolig ud fra Housing First-

metoden.

Tabel 6.18

Hjemløse borgere i Odense Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for

2009-2017. Antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2009

208

2011

178

2013

110

2015

173

2017

113

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

6.5.6

Aalborg

Der har været en vis fluktuation i antallet af hjemløse borgere i Aalborg hen over perioden fra 2009

og frem. Ved den seneste kortlægning er der sket en stigning fra 241 personer i 2015 til 261 per-

soner i 2017 (tabel 6.19).

Tabel 6.19

Hjemløse borgere i Aalborg Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for

2009-2017. Antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2009

218

2011

231

2013

259

2015

241

2017

261

Omfanget af hjemløsheden i Aalborg er således væsentligt lavere end i hovedstaden og i Aarhus,

også set i forhold til indbyggertallet, mens det er væsentligt højere end i Odense. Mens boligsitua-

tionen i Aalborg ikke har været igennem den samme kraftige transformation som i Aarhus, er der

derfor grund til at være opmærksom på, om Aalborgs position som vækstcentrum i Nordjylland

kommer til at medføre et stigende pres på det lokale boligmarked, som kan føre til, at det bliver

vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte grupper.

HELBRED OG MISBRUG

I dette kapitel belyser vi de hjemløse borgeres helbred. Vi afdækker forekomsten af fysisk og psy-

kisk sygdom, og om borgeren har et stof- eller alkoholmisbrug. Vi ser også på, i hvilken grad disse

forhold hænger sammen med køn og alder, og hvilken hjemløshedssituation borgeren befinder sig

i. For oplysningerne om helbred og misbrug er der i en del af personskemaerne svaret ’ved ikke’ til

disse oplysninger. Disse borgere er fraregnet i opgørelserne, der således udgør fordelingerne for

de borgere, hvor der enten er svaret ’ja’ eller ’nej’ til de pågældende forhold.

7.1

Fysisk sygdom

Tabel 7.1 viser andelen af hjemløse med fysisk sygdom for hver enkelt hjemløshedssituation. Det

er 22 pct. af de hjemløse borgere, der har en fysisk sygdom. Den højeste andel med fysisk syg-

dom er på 25 pct. blandt herbergsbrugerne, og andelen er næsten lige så høj blandt gadesoverne,

brugerne af natvarmestuer og dem, der har overnattet på hotel eller lignende. Derimod er andelen

med fysisk sygdom noget lavere, med 18 pct., blandt de hjemløse, der overnatter hos familie og

venner. Det kan være udtryk for, at nogle af dem, der overnatter blandt familie og venner, har lidt

flere ressourcer end de øvrige hjemløse. Den lavere andel med fysisk sygdom blandt dem, der

overnatter hos familie og venner, hænger også sammen med, at der er flere unge i denne gruppe,

og at de unge generelt har en lavere hyppighed af fysisk sygdom (se tabel 7.2 og 7.3).

Tabel 7.1

Andelen med fysisk sygdom. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Har en fysisk sygdom

Har ikke en fysisk sygdom

I alt, procent

100

I alt, antal

427

213

1.879

107

1.464

119

114

337

4.706

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 1.890. P = 0,000.

Andelen af hjemløse borgere med fysisk sygdom varierer således med alderen, mens der ikke er

nogen væsentlig forskel på andelen med fysisk sygdom, når vi sammenligner de hjemløse mænd

og kvinder. I tabel 7.2 og 7.3 er andelen med fysisk sygdom for henholdsvis mænd og kvinder

opgjort, særskilt for aldersgrupper. Det er særligt i de ældre aldersgrupper, at andelen med fysisk

sygdom er forholdsvis høj med henholdsvis 41 pct. og 36 pct. blandt de 50-59-årige hjemløse

mænd og kvinder, og henholdsvis 42 pct. og 39 pct. blandt hjemløse mænd og kvinder på 60 år og

derover. Det skal dog bemærkes, at også i de yngre aldersgrupper er der en del med fysisk syg-

dom, cirka 10-12 pct. blandt de unge og cirka 17-18 pct. blandt dem mellem 30 og 39 år.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 7.2

Andelen med fysisk sygdom blandt de hjemløse mænd. Særskilt for aldersgrupper.

Procent og antal.

Har en fysisk sygdom

Har ikke en fysisk sygdom

I alt, procent

100

I alt, antal

760

587

729

711

594

210

3.591

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 1341. P = 0,000.

Tabel 7.3

Andelen med fysisk sygdom blandt de hjemløse kvinder. Særskilt for aldersgrupper.

Procent og antal.

Har en fysisk sygdom

Har ikke en fysisk sygdom

I alt, procent

100

I alt, antal

262

164

188

212

168

1.045

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 569. P = 0,000.

7.2

Psykisk sygdom

I kortlægningens personskema stiller vi ét enkelt spørgsmål om, hvorvidt borgeren har en psykisk

sygdom. I en del tilfælde vil medarbejderne i de sociale tilbud have en viden om, hvorvidt borgeren

er diagnosticeret med en psykisk sygdom, men i andre tilfælde vil der være tale om skøn. Af hen-

syn til omfanget af personskemaet og byrden for personalet ved at udfylde mange spørgsmål om

hver enkelt borger er det ikke muligt inden for rammerne af personskemaet at stille flere spørgs-

mål om borgerens psykiske helbred.

Tabel 7.4 viser andelen med psykisk sygdom inden for de enkelte hjemløshedssituationer. Det er

over halvdelen af de hjemløse borgere, der har en psykisk sygdom, med 53 pct. opgjort for hele

gruppen. Andelen med en psykisk sygdom er højest med 88 pct., blandt dem, der afventer en

snarlig udskrivning fra hospital, uden at der er en boligløsning, og hvoraf en stor del er registreret

på de psykiatriske afdelinger. Andelen med en psykisk sygdom er også høj blandt gadesoverne,

med 60 pct., mens den er 49 pct. blandt de personer, der har overnattet på natvarmestuer. Blandt

dem, der overnatter hos familie og venner, er andelen med psykisk sygdom 54 pct., hvilket indike-

rer, at denne gruppe også har væsentlige støttebehov. Det kan endvidere bemærkes, at 38 pct. af

de hjemløse, der afventer en løsladelse fra Kriminalforsorgen, uden at der er en boligløsning, vur-

deres at have en psykisk sygdom.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 7.4

Andelen med psykisk sygdom, særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Har en psykisk sygdom

Har ikke en psykisk sygdom

I alt, procent

100

I alt, antal

411

210

1.794

105

1.407

124

131

320

4.549

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 2.047. P = 0,000.

Andelen med psykisk sygdom er højest blandt de hjemløse kvinder, med 61 pct. (se tabel 7.6),

mens den er 50 pct. blandt de hjemløse mænd (se tabel 7.5). Det er blandt yngre hjemløse kvin-

der, at vi finder den højeste andel med psykisk sygdom, med 63-65 pct. Blandt de 18-24-årige

hjemløse mænd er det 46 pct., der har en psykisk sygdom, mens det er 55 pct. blandt de 25-29-

årige mænd. Andelen med psykisk sygdom er lidt lavere for de ældre hjemløses vedkommende,

med 40 pct. blandt de hjemløse mænd på 60 år og derover, mens den er 59 pct. blandt hjemløse

kvinder i samme aldersgruppe.

Tabel 7.5

Andelen af hjemløse mænd med psykisk sygdom, særskilt for aldersgrupper. Procent

og antal.

Har en psykisk sygdom

Har ikke en psykisk sygdom

I alt, procent

100

I alt, antal

661

558

710

695

585

197

3.406

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 1.526. P = 0,000.

Tabel 7.6

Andelen af hjemløse kvinder med psykisk sygdom, særskilt for aldersgrupper. Pro-

cent og antal.

Har en psykisk sygdom

Har ikke en psykisk sygdom

I alt, procent

100

I alt, antal

256

170

195

215

174

1.061

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 553. P = 0,433.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Andelen af hjemløse med psykisk sygdom har været stigende siden kortlægningen i 2009. Tabel

7.7 viser denne stigning, både for hjemløse mænd og kvinder samt i alt. I 2009 var andelen af

hjemløse med psykisk sygdom 37 pct. og derfra støt stigende frem til 2017, hvor den ligger på 53

pct. Det er tegn på, at et stigende antal borgere med psykisk sygdom bliver ramt af hjemløshed.

Tabel 7.7

Udviklingen i andelen med psykisk sygdom blandt hjemløse mænd og kvinder, 2009-

2017. Procent.

2009

Kortlægninger af hjemløshed 2009-2015.

2011

2013

2015

2017

Køn

Mænd

Kvinder

I alt

Kilde:

7.3

Misbrug

Andelen med misbrugsproblemer er generelt høj blandt de hjemløse borgere, med 61 pct. for

gruppen som helhed. Her skal man være opmærksom på, at mens misbruget i mange tilfælde vil

være en væsentlig årsag til hjemløsheden, kan hjemløshed også være med til at fremkalde eller

forværre misbrugsproblemer.

I tabel 7.8 er andelen med forskellige former for misbrug inden for kategorierne af hjemløshedssi-

tuationer opgjort. Her kan vi se, at andelen med misbrug er højest blandt gadesoverne, med 75

pct., og blandt brugerne af natvarmestuer og herberger, med 69 pct. i begge grupper. Andelen er

noget lavere, 47 pct., blandt dem, der overnatter hos familie og venner. Dog er det dermed næsten

halvdelen af dem, som overnatter hos familie og venner, der har misbrugsproblemer, hvilket un-

derstreger, at også denne gruppe har betydelige støttebehov. Endvidere kan der i en del tilfælde

være tale om overnatning hos venner og bekendte i misbrugsmiljøet.

Sammenlignet med kortlægningen i 2015 skal det bemærkes, at andelen med misbrugsproblemer

i gruppen af hjemløse, der overnatter hos familie og venner er faldet fra 59 pct. til 47 pct. (ikke

vist). Det kan hænge sammen med, at antallet af hjemløse borgere, der overnatter hos familie og

venner, generelt er steget, herunder at der er væsentligt flere hjemløse kvinder i denne hjem-

løshedssituation, herunder kvinder med børn. Det er typisk grupper, der har et lavere omfang af

misbrugsproblemer, hvilket kan være med til at forklare faldet i andelen af hjemløse med mis-

brugsproblemer i denne kategori.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 7.8

Andelen af hjemløse borgere med misbrug af forskellige rusmidler. Særskilt for hjem-

løshedssituationer. Procent og antal.

Alkohol*

Hash/khat*

Narkotika*

Medicin*

Mindst en af de

fire kategorier* Substitution

I alt,

antal

479

249

2.021

1.613

136

126

311

5.084

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 1.512. Med *) er angivet signifikante forskelle, p < 0,05.

I tabel 7.9 og 7.10 har vi opgjort andelen med stof- og alkoholmisbrug, fordelt på aldersgrupper, for

henholdsvis mænd og kvinder. Andelen med misbrug set under ét er generelt høj blandt de hjem-

løse, men andelen på 67 pct. blandt mændene er væsentligt højere end blandt kvinderne, hvor

andelen er 42 pct. Hvor andelen med psykisk sygdom er højest blandt de hjemløse kvinder, er

andelen med misbrugsproblemer således højest blandt de hjemløse mænd. Blandt de hjemløse

kvinder er andelen med misbrugsproblemer faldet betydeligt siden den forrige kortlægning, fra 52

pct. i 2015 til 42 pct. i dag (ikke vist). Det er som nævnt tegn på, at andelen af kvinder med børn

blandt de hjemløse er steget. Blandt de hjemløse mænd er andelen med misbrugsproblemer der-

imod nogenlunde uændret, med 69 pct. i 2015 og 67 pct. i 2017 (ikke vist).

Den høje andel med misbrugsproblemer findes på tværs af aldersgrupper, omend andelen blandt

mændene er lidt lavere blandt de ældre end blandt de yngre. Samtidig er der også for de ældre

hjemløse – både blandt mænd og kvinder – særligt en høj andel med alkoholmisbrug, mens færre

af de ældre har et stofmisbrug. Blandt de yngre og midaldrende hjemløse borgere er der derimod i

højere grad tale om stofmisbrug. Blandt de hjemløse unge mænd er andelen med et hashmisbrug

meget høj, mens andelen med misbrug af hårde stoffer er højest blandt de 30-39-årige. Både

blandt de 30-39-årige og de 40-49-årige finder vi endvidere den højeste andel i substitutionsbe-

handling, både blandt mænd og kvinder.

Tabel 7.9

Andelen af hjemløse mænd med misbrug af forskellige rusmidler. Særskilt for alders-

grupper. Procent og antal.

Alkohol*

Hash/khat

Narkotika*

Medicin*

Mindst en af de

fire kategorier*

Substitution*

I alt,

antal

709

586

786

771

646

225

3.723

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 1.209. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 7.10

Andelen af hjemløse kvinder med misbrug af forskellige rusmidler. Særskilt for al-

dersgrupper. Procent og antal.

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Alkohol*

Hash/khat*

Narkotika* Medicin*

Mindst en af de fire

kategorier*

Substitution*

I alt,

antal

276

216

249

270

195

1.262

Anm.: Internt bortfald: 352. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

Det er således en høj andel af de hjemløse borgere, der enten har en psykisk sygdom eller mis-

brugsproblemer. En betydelig gruppe har både en psykisk sygdom og misbrugsproblemer, hvilket

ofte benævnes som en ’dobbeltdiagnose’. Tabel 7.11 opgør andelen af psykisk syge misbrugere

inden for hver hjemløshedssituation, mens tabel 7.12 opgør de tilsvarende andele for hver alders-

gruppe. Begge tabeller er opdelt på køn.

For de hjemløse med valide oplysninger om både psykisk sygdom og misbrug er andelen af psy-

kisk syge misbrugere opgjort til 31 pct. for hjemløsegruppen som helhed. Andelen er nogenlunde

lige høj blandt både de hjemløse mænd og kvinder med henholdsvis 32 pct. og 28 pct. Blandt

gadesoverne er andelen 42 pct., med nogenlunde samme andele for både mænd og kvinder.

Blandt dem, der overnatter hos familie og venner, finder vi en næsten lige så høj andel af psykisk

syge misbrugere, med 29 pct., som for hjemløsegruppen som helhed, hvilket understreger kom-

pleksiteten af støttebehovene, også i denne gruppe.

Tabel 7.11

Andelen af psykisk syge misbrugere, særskilt for hjemløshedssituationer og køn.

Procent og antal.

Psykisk syge misbrugere

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

I alt, procent

Beregningsgrundlag, antal

Anm.: Internt bortfald: Mænd, 1.936. Kvinder, 689.

Mænd, procent

2.996

Kvinder, procent

925

I alt, procent

3.921

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 7.12

Andelen af psykisk syge misbrugere, særskilt for aldersgrupper og køn. Procent og

antal.

Psykisk syge misbrugere

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt, procent

Beregningsgrundlag, antal

Anm.: Internt bortfald: Mænd, 1973. Kvinder, 706.

Mænd, procent

2.959

Kvinder, procent

908

I alt, procent

3.867

Mens det således er en høj andel af de hjemløse borgere, der enten har psykisk sygdom, mis-

brugsproblemer eller begge dele, skal det ikke overses, at der også er en gruppe af hjemløse bor-

gere uden psykisk sygdom eller misbrugsproblemer (se tabel 7.13). Det gælder 19 pct. af de hjem-

løse mænd og 22 pct. af de hjemløse kvinder. Andelen uden psykisk sygdom eller misbrug er hø-

jest blandt de hjemløse unge, med 26 pct. blandt de 18-24-årige hjemløse mænd og 25 pct. blandt

hjemløse kvinder i samme aldersgruppe.

Der kan i nogle tilfælde være tale om manglende kendskab til sådanne problemer i de tilfælde,

hvor det er personalet på de sociale tilbud, der har udfyldt personskemaerne, men tallene indike-

rer, at hjemløshed kan have mange andre årsager, hvilket vi belyser nærmere i kapitel 8.

Tabel 7.13

Andelen uden psykisk sygdom eller misbrug, særskilt for køn og aldersgrupper. Pro-

cent og antal.

Uden psykisk sygdom eller misbrug

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt, procent

Beregningsgrundlag, antal

Anm.: Internt bortfald: Mænd, 1.973. Kvinder, 706.

Mænd, procent

2.959

Kvinder, procent

908

I alt, procent

3.867

7.4

Geografisk variation i andelen med sygdom og misbrug

Tabel 7.14 og 7.15 viser for henholdsvis mænd og kvinder andelen med enten fysisk sygdom,

psykisk sygdom eller misbrug, andelen af psykisk syge misbrugere samt andelen uden psykisk

sygdom og misbrug, opgjort inden for de forskellige byområder.

Først og fremmest er andelen af de hjemløse med psykisk sygdom og misbrugsproblemer gene-

relt høj i alle områderne, men der er også en vis variation. For eksempel finder vi, at andelen med

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

psykisk sygdom blandt de hjemløse mænd er væsentligt højere i Aarhus end i de andre store byer.

Endvidere er det i København, at vi finder den laveste andel af psykisk syge misbrugere blandt de

hjemløse mænd. Det kan hænge sammen med, at hjemløsheden i København rammer en større

andel af befolkningen, målt pr. 1.000 indbyggere, end i landet som helhed, og det betyder, at

hjemløsheden i København i lidt mindre grad end i resten af landet er koncentreret blandt borgere

med de mest komplekse psykosociale problemer, men også rammer en lidt bredere gruppe af

borgere. Dette er et mønster, der også gjorde sig gældende i de tidligere kortlægninger. Tilsvaren-

de er det i de øvrige bykommuner og i landkommunerne, at vi ser den laveste andel

uden

misbrug

og psykisk sygdom. Det indikerer, at i de mindre byer og landkommunerne, hvor boligmanglen

ikke er lige så omfattende som i storbyerne, er hjemløsheden i meget høj grad koncentreret blandt

borgere med komplekse psykosociale problemer.

Tabel 7.14

Andelen af hjemløse mænd med psykisk sygdom og/eller misbrug, særskilt for byom-

råder (hjemkommuner). Procent og antal.

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt, procent

Beregningsgrundlag, antal

Fysisk

sygdom Psykisk sygdom

3.636

3.454

Misbrug Psykisk syge misbrugere

3.789

2.996

Uden misbrug og

psykisk sygdom

2.996

Anm.: Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05. Tabellens nederste række henviser til det samlede bereg-

ningsgrundlag for hver indikator.

Tabel 7.15

Andelen af hjemløse kvinder med psykisk sygdom og/eller misbrug, særskilt for by-

områder (hjemkommuner). Procent og antal.

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt, procent

Beregningsgrundlag, antal

Fysisk

sygdom

1.060

Psykisk sygdom

1.086

Misbrug Psykisk syge misbrugere

1.285

925

Uden misbrug og

psykisk sygdom

925

Anm.: Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05. Tabellens nederste række henviser til det samlede bereg-

ningsgrundlag for hver indikator.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

FAKTORER BAG HJEMLØSHEDEN

I dette kapitel afdækker vi, hvilke faktorer der ligger bag, at de hjemløse borgere befinder sig i en

hjemløshedssituation. Vi gennemgår, hvilke årsager der nævnes som de væsentligste årsager til

hjemløsheden for borgeren. Vi opgør de væsentligste årsager, fordelt på køn, alder, hjemløsheds-

situation, byområde og i forhold til varigheden af hjemløsheden. Dernæst ser vi nærmere på grup-

pen af funktionelt hjemløse, det vil sige borgere, der har en bolig, men som ikke kan benytte den

som følge af psykiske og/eller sociale problemer. I slutningen af kapitlet ser vi på antallet af vete-

raner blandt de hjemløse borgere.

8.1

Samspil mellem individuelle og samfundsmæssige faktorer

Hjemløshed opstår typisk i et samspil mellem individuelle sårbarheder som fx psykisk sygdom og

misbrugsproblemer, og samfundsmæssige forhold som fx boligmangel eller arbejdsløshed (Fitz-

patrick, 2005). Socialt udsatte borgere vil typisk være i højere risiko for at blive ramt af langvarig

eksklusion fra arbejdsmarkedet og af generel boligmangel i samfundet. Således skal hjemløshe-

den også ses som en del af et bredere billede af den sociale marginalisering og eksklusion, som

socialt udsatte borgere ofte oplever på forskellige livsdimensioner som dårligt helbred, arbejdsløs-

hed, mangel på socialt netværk og en ustabil boligsituation, og hvor samfundsmæssige forhold

som boligmangel kan forstærke og forværre den sociale marginalisering, som de udsatte borgere

oplever i deres liv.

For en del hjemløse borgere går et marginaliseringsforløb langt tilbage i livet, herunder til barn-

dommen og ungdommen. Nogle vil have oplevet omsorgssvigt i barndommen, og for mange er en

psykisk sygdom brudt ud i ungdomsårene eller det tidlige voksenliv, eventuelt ledsaget af mis-

brugsproblemer. Hændelser senere i voksenlivet kan også medvirke til en social marginalisering.

For eksempel kan en skilsmisse være en medvirkende årsag, og forskellige faktorer kan spille

sammen, fx hvis et samlivsbrud ledsages af accelererende misbrugsproblemer.

Kendetegnende er det således, at der ofte er tale om komplekse problemstillinger bag hjemløshe-

den for den enkelte borger. Hvilke faktorer der i særlig grad har været medvirkende, kan variere

fra person til person, og det er således ikke muligt generelt at pege på de afgørende eller nødven-

dige faktorer, der kan forklare, at borgere befinder sig i en hjemløshedssituation.

Det skal samtidig understreges, at hjemløshed ikke er en statisk situation. En del udsatte borgere

vil i løbet af et livsforløb blive ramt af hjemløshed én eller flere gange, og mange kommer ud af

hjemløshed igen. Om borgeren kommer ud af hjemløsheden, hænger også i høj grad sammen

med de sociale indsatser, herunder om borgeren får den fornødne hjælp til at etablere en boligløs-

ning og den sociale støtte i hverdagen, der ofte skal til for at fastholde boligen. Disse forhold om-

kring de sociale indsatser ser vi nærmere på i kapitel 9.

8.2

Årsager til hjemløsheden, fordelt på køn og alder

I personskemaet har det været muligt at angive de væsentligste årsager til, at borgeren er hjem-

løs. Tabel 8.1 viser andelene for de angivne årsager for henholdsvis mænd og kvinder, mens de

samme andele i tabel 8.2 er opgjort for hver aldersgruppe. Det har været muligt at angive flere

svar, og procentandelene summerer derfor ikke til 100 pct. Det ses, at der er angivet mange for-

skellige årsager til, at borgeren er hjemløs.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

For 36 pct. angives psykisk sygdom som en væsentlig årsag, med en nogenlunde lige stor andel

for mænd og kvinder (se tabel 8.1). Denne andel er højest blandt de 25-29-årige med 41 pct., ef-

terfulgt af de 30-39-årige med 39 pct., mens psykisk sygdom angives som en væsentlig årsag for

lidt færre blandt de ældre hjemløse, med 32 pct. blandt de 50-59-årige og 33 pct. blandt dem på

60 år og derover (se tabel 8.2).

Blandt hjemløse mænd angives stofmisbrug som en væsentlig årsag for 30 pct., mens denne an-

del er lavere blandt hjemløse kvinder, med 18 pct. Ligeledes angives alkoholmisbrug som en væ-

sentlig årsag for flere mænd end kvinder. Det er særligt i de yngre aldersgrupper, at stofmisbrug

angives som en væsentlig årsag, mens alkoholmisbrug oftest er en væsentlig årsag i de ældre

aldersgrupper.

Andre personlige forhold spiller også ind. Særligt for de hjemløse kvinder angives en skilsmisse

som en væsentlig årsag for 25 pct., mens det gælder for 13 pct. af de hjemløse mænd. Her viser

en yderligere opgørelse, at en skilsmisse særligt er en væsentlig årsag for en høj andel af de

hjemløse kvinder, der er førstegenerationsindvandrere, hvor skilsmisse angives som en væsentlig

årsag for 50 pct., mens denne andel er 21 pct. blandt hjemløse kvinder med dansk baggrund, og

14 pct. blandt hjemløse kvinder, der er efterkommere af indvandrere (ikke vist). Blandt de hjemlø-

se mænd er andelen, hvor skilsmisse angives som en væsentlig årsag, 18 pct. blandt hjemløse

mænd, der er førstegenerationsindvandrere, mens den er 10 pct. både blandt hjemløse mænd,

der har dansk baggrund, og dem, der er efterkommere (ikke vist).

For 7 pct. af de hjemløse mænd er løsladelse fra fængsel en væsentlig årsag. Dette tal kan sam-

menholdes med antallet på 68 personer, der er opgjort som hjemløse, fordi de står foran en løsla-

delse fra fængsel inden for den næste måned, uden at der er etableret en boligløsning (tabel 4.1,

kapitel 4). Her skal det understreges, at denne hjemløshedssituation kun indfanger de personer,

der aktuelt i uge 6 var i denne situation, mens spørgsmålet om løsladelse fra fængsel som en væ-

sentlig årsag også indfanger dem, der er blevet løsladt fra fængsel til hjemløshed for længere tid

siden. De 7 pct. af de hjemløse mænd, hvor løsladelse fra fængsel angives som en væsentlig

årsag, understreger, at en løsladelse fra fængsel uden en boligløsning fortsat er en væsentlig vej

ud i hjemløshed for en del af de hjemløse mænd.

Økonomiske forhold spiller også en væsentlig rolle. For 27 pct. af de hjemløse mænd og 20 pct. af

de hjemløse kvinder angives økonomiske vanskeligheder som en væsentlig årsag, ligesom også

gæld til det offentlige eller til private spiller ind for nogles vedkommende. Andelen, hvor økonomi-

ske vanskeligheder er en væsentlig grund til hjemløsheden, er højest i de yngre aldersgrupper,

med 29 pct. blandt de 18-24-årige og 28 pct. blandt de 25-29-årige. Her skal det understreges, at

de lavere sociale ydelser til de unge kan have betydning for, at økonomiske vanskeligheder særligt

er angivet som en væsentlig årsag til hjemløsheden blandt de hjemløse unge.

Endelig er der de helt umiddelbart boligrelaterede årsager. For 16 pct. af de hjemløse borgere

angives udsættelse af boligen som en væsentlig årsag, og for 20 pct. angives mangel på egnet

bolig eller botilbud som en væsentlig årsag. Endvidere er der 18 pct., hvor en væsentlig årsag til

hjemløsheden var, at de ikke længere kunne bo hos familie og venner. Sidstnævnte andel er sær-

ligt høj blandt de hjemløse unge, med 36 pct. blandt de 18-24-årige og 22 pct. blandt de 25-29-

årige.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 8.1

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for køn. Procent og antal.

Mand

4.153

Kvinde

1.442

I alt

5.595

Årsager til hjemløshed

Psykisk sygdom

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug*

Fysisk/somatisk sygdom

Skilsmisse*

Økonomiske vanskeligheder*

Gæld til det offentlige*

Gæld til private*

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital

Udsættelse af bolig

Mangel på egnet bolig e.l. botilbud

Kunne ikke længere bo hos familie/venner

Nervøsitet ved at bo alene*

Ludomani*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.: Internt bortfald: 1.001. Med *) er angivet signifikante forskelle, p < 0,05.

Tabel 8.2

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.

18-24 år

1.115

25-29 år

891

30-39 år

1.167

40-49 år

1.112

50-59 år

920

60 år +

298

I alt

5.503

Årsager til hjemløshed

Psykisk sygdom*

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug*

Fysisk/somatisk sygdom*

Skilsmisse*

Økonomiske vanskeligheder*

Gæld til det offentlige*

Gæld til private

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital

Udsættelse af bolig*

Mangel på egnet bolig e.l. botilbud*

Kunne ikke længere bo hos familie/venner*

Nervøsitet ved at bo alene*

Ludomani

Beregningsgrundlag, antal

Anm.: Internt bortfald: 1.093. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

8.3

Årsager og hjemløshedssituation

I tabel 8.3 er de væsentligste årsager til hjemløsheden opgjort inden for hver hjemløshedssituati-

on. Særligt blandt gadesoverne er der en høj andel på 45 pct., hvor psykisk sygdom angives som

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

en væsentlig årsag til hjemløsheden, ligesom også stofmisbrug og alkoholmisbrug udgør væsent-

lige årsager for en betydelig andel af gadesoverne, med henholdsvis 27 pct. og 29 pct. Disse an-

dele er også høje blandt herbergsbrugerne, hvor psykisk sygdom er en væsentlig årsag for 35

pct., mens stofmisbrug og alkoholmisbrug angives som væsentlig årsag for henholdsvis 32 pct. og

34 pct.

Det skal ikke overses, at også blandt dem, der overnatter hos familie og venner, angives psykisk

sygdom som en væsentlig årsag for 32 pct., mens stofmisbrug og alkoholmisbrug er væsentlige

årsager for henholdsvis 20 pct. og 11 pct. i denne gruppe. Også økonomiske vanskeligheder spil-

ler ind og angives som en væsentlig årsag for 28 pct. af de hjemløse, der overnatter hos familie og

venner. Tallene understreger, at selvom kompleksiteten af de psykiske og sociale problemer er

størst blandt gadesoverne og herbergsbrugerne, er der også en betydelig del af dem, der overnat-

ter hos familie og venner, der har væsentlige psykiske og sociale problemer. Her skal der også

gøres opmærksom på, at en del sofasovere formentlig overnatter hos venner og bekendte, der

også er socialt udsatte, fx hjemløse unge, der overnatter hos jævnaldrende, udsatte unge, som

har en bolig.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 8.3

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Gaden Natvarmestue

556

275

Herberg

2.083

Hotel

125

Familie og venner Udslusning

1.838

150

Kriminalforsorgen

Hospital

138

Andet og

uoplyst I alt, procent

389

5.608

Årsager til hjemløshed

Psykisk sygdom*

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug*

Fysisk/somatisk sygdom*

Skilsmisse*

Økonomiske vanskeligheder*

Gæld til det offentlige*

Gæld til private

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital*

Udsættelse af bolig*

Mangel på egnet bolig e.l. botilbud*

Kunne ikke længere bo hos familie/venner*

Nervøsitet ved at bo alene*

Ludomani*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.: Internt bortfald: 988. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

I tabel 8.4 er årsagerne til hjemløsheden opgjort inden for kategorierne af byområder. Der er en vis

variation mellem de forskellige områder i andelen med de forskellige årsager. Fx er andelen, hvor

psykisk sygdom angives som en væsentlig årsag, højest i Aarhus og på Frederiksberg med 47

pct., mens den er noget lavere i København og Odense. Omvendt er andelen, hvor stofmisbrug

angives som væsentlig årsag, relativt høj i Odense med 32 pct. Samlet set er andelene, hvor psy-

kisk sygdom, stof- eller alkoholmisbrug angives som væsentlige årsager, dog relativt høje på

tværs af alle områderne, hvilket understreger, at en stor del af hjemløsheden i Danmark rammer

borgere med alvorlige psykosociale problemer.

En vis systematik ses i andelen, hvor mangel på egnet bolig eller botilbud angives som en væsent-

lig årsag. Denne andel er højest i de største byområder, med 24 pct. i København, 20 pct. i Kø-

benhavns omegn og 21 pct. i Aarhus, mens den er 16 pct. i landkommunerne. Det er udtryk for, at

manglen på boliger spiller en større rolle i de store byer.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 8.4

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for byområder. Procent og antal.

København Frederiksberg

1.253

191

Københavns

omegn

1.245

Aarhus

675

Odense

102

Aalborg Øvrige bykommuner Landkommuner

232

1.256

654

I alt, procent

5.608

Årsager til hjemløshed

Psykisk sygdom*

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug*

Fysisk/somatisk sygdom

Skilsmisse*

Økonomiske vanskeligheder*

Gæld til det offentlige

Gæld til private*

Løsladt fra fængsel

Udskrevet fra hospital

Udsættelse af bolig*

Mangel på egnet bolig e.l. botilbud*

Kunne ikke længere bo hos familie/venner*

Nervøsitet ved at bo alene*

Ludomani

I alt, antal

Anm.: Internt bortfald: 988. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

8.4

Årsager og varigheden af hjemløsheden

For de langvarigt hjemløse, der har været hjemløse i mere end to år, angives psykisk sygdom og

misbrug som væsentligste årsager for en høj andel (se tabel 8.5). Andre forhold spiller også ind,

idet økonomiske vanskeligheder angives for 25 pct. af de langvarigt hjemløse, ligesom manglen

på egnet bolig eller botilbud angives for 27 pct. af de langvarigt hjemløse. Tallene understreger i

høj grad kompleksiteten af de psykiske og sociale problemer for de langvarigt hjemløse. Psykisk

sygdom og misbrugsproblemer er dog også væsentlige årsager for en betydelig del af dem, der

har været hjemløse i kortere tid, hvilket understreger, at psykosociale sårbarheder er en meget

væsentlig risikofaktor for hjemløshed. Det skal dog ikke overses, at skilsmisse også angives for en

væsentlig del af de korterevarende hjemløse, med 19 pct. af dem, der har været hjemløse i under

tre måneder, og 22 pct. af dem, der har været hjemløse i op til ét år.

Tabel 8.5

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for varighed af hjemløsheden. Procent og

antal.

0-3 mdr.

1.084

4-11 mdr.

1.718

1-2 år Mere end 2 år I alt, procent

1.042

1.285

5.129

Årsager til hjemløshed

Psykisk sygdom*

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug*

Fysisk/somatisk sygdom*

Skilsmisse*

Økonomiske vanskeligheder*

Gæld til det offentlige*

Gæld til private

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital

Udsættelse af bolig*

Mangel på egnet bolig e.l. botilbud*

Kunne ikke længere bo hos familie/ venner*

Nervøsitet ved at bo alene*

Ludomani

I alt, antal

Anm.: Internt bortfald: 1.467. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

8.5

Funktionelt hjemløse

I personskemaet har det været muligt at angive, om borgeren er funktionelt hjemløs, det vil sige, at

vedkommende har en bolig, der af den ene eller anden årsag ikke kan benyttes. Denne gruppe

indgår i opgørelserne af hjemløshed i kortlægningen i det omfang, de i kortlægningsugen har be-

nyttet overnatningstilbud, henvendt til hjemløse borgere, det vil sige natvarmestuer og herberger,

eller hvis de har overnattet på gaden.

Serviceloven definerer målgruppen for § 110-boformerne som borgere, der ikke har en bolig eller

ikke kan benytte boligen på grund af sociale problemer, fx problemer i form af angst for at opholde

sig alene i boligen, eller at boligen benyttes af andre, fx venner og bekendte fra misbrugsmiljøet.

Hermed understreges det, at nogle borgere befinder sig i hjemløshedens grænseområde. Det er

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

borgere, der befinder sig i en høj risiko for hjemløshed, fx pga. en høj risiko for at blive sat ud af

boligen. Da den danske sociallovgivning tillader, at tilbud, målrettet hjemløse, også er åbne for

funktionelt hjemløse, er denne gruppe således også opgjort i kortlægningen.

Det er 6 pct. af de hjemløse borgere, der kan betegnes som funktionelt hjemløse, idet de har en

bolig, som de ikke benytter (se tabel 8.6). Det er samme andel som ved den forrige kortlægning i

2015. Andelen af funktionelt hjemløse er højest på natvarmestuerne, hvor 16 pct. af de brugere,

der er registreret i kortlægningen, kan karakteriseres som funktionelt hjemløse.

Tabel 8.6

Hjemløse borgere, fordelt efter, om de er funktionelt hjemløse (har egen bolig) eller

ej. Særskilt for hjemløshedssituation. Procent og antal.

Funktionelt hjemløs

Ikke funktionelt hjemløs

I alt, procent

100

I alt, antal

584

274

2.126

134

1.959

160

135

464

5.896

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 700. P = 0,000.

Fordelt på byområder (se tabel 8.7) er andelen af funktionelt hjemløse lavest i hovedstadsområ-

det, mens den er højere i de øvrige områder. Det afspejler formentlig, at andelen af hjemløse pr.

indbygger samlet set er højest i hovedstadsområdet. Det er antageligt udtryk for, at dér, hvor bo-

ligsituationen er særligt presset med en massiv boligmangel, er sandsynligheden for, at borgere

med psykiske og sociale problemer har en bolig, alt andet lige mindre end i kommuner med flere

tilgængelige boliger. Som følge heraf vil antallet af funktionelt hjemløse som andel af den samlede

gruppe af hjemløse tilsvarende være lavere i storbyen, da flere i denne gruppe er egentligt hjem-

løse.

Tabel 8.7

Hjemløse borgere, fordelt efter, om de er funktionelt hjemløse (har egen bolig) eller

ej. Særskilt for byområder (hjemkommuner). Procent og antal.

Funktionelt hjemløs

Ikke funktionelt hjemløs

I alt procent

100

I alt, antal

1.301

220

1.296

718

103

235

1.311

712

5.896

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.: Internt bortfald: 700. P = 0,000.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Det er særligt blandt de midaldrende og ældre hjemløse, at flest er opgjort som funktionelt hjemlø-

se, med 12 pct. af dem på 60 år og derover, mens andelen er lavest blandt de hjemløse unge (se

tabel 8.8).

Tabel 8.8

Hjemløse borgere, fordelt efter, om de er funktionelt hjemløse (har egen bolig) eller

ej. Særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.

Funktionelt hjemløs

Ikke funktionelt hjemløs

I alt, procent

100

I alt, antal

1.185

943

1.195

1.175

967

313

5.778

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 818. P = 0,000.

8.6

Hjemløse veteraner

Vi har i kortlægningen spurgt til, om borgeren er veteran/tidligere udsendt for det danske for-

svar/Beredskabsstyrelsen. Der er i alt 70 af de hjemløse borgere, der er veteraner/tidligere ud-

sendte (se tabel 8.9). Det er cirka samme antal som ved den forrige kortlægning, hvor dette

spørgsmål indgik første gang, og hvor der blev registreret 68 hjemløse veteraner.

Fordelingen på hjemløshedssituationer blandt veteranerne svarer nogenlunde til fordelingen blandt

ikke-veteraner. Der er dog lidt flere gadesovere (13 pct.) og lidt færre, der har overnattet hos fami-

lie og venner (23 pct.), sammenlignet med henholdsvis 9 pct. og 33 pct. blandt ikke-veteraner,

men der er tale om få personer i de enkelte kategorier blandt veteranerne.

Tabel 8.9

Antal hjemløse veteraner, fordelt på hjemløshedssituationer, samt procentfordeling på

hjemløshedssituationer for hjemløse veteraner og ikke-veteraner.

Antal hjemløse veteraner Procentfordeling blandt veteraner

100 (n = 70)

Procentfordeling blandt

ikke-veteraner

100 (n = 5.700)

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 896.

De fleste af de hjemløse veteraner er mellem 30 og 49 år (se tabel 8.10). Det gælder i alt 47 af de

66 hjemløse veteraner, som der er aldersoplysninger for. Af de hjemløse veteraner er 65 mænd,

mens 5 er kvinder (ikke vist).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 8.10

Antal hjemløse veteraner, fordelt på alder, samt procentfordeling på hjemløshedssitu-

ationer for hjemløse veteraner og ikke-veteraner.

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Antal hjemløse veteraner

Procentfordeling blandt veteraner Procentfordeling blandt ikke-veteraner

100 (n = 66)

100 (n = 5.519)

Anm.: Internt bortfald: 1.011. Heraf mangler aldersoplysninger på fire hjemløse veteraner. På grund af afrunding summer

de enkelte procenttal for gruppen af veteraner ikke til 100.

En væsentlig forskel på de hjemløse veteraner og de øvrige hjemløse borgere er, at en endnu

højere andel på 93 pct. blandt de hjemløse veteraner har en psykisk sygdom (ikke vist), mens

denne andel som nævnt i kapitel 7 er 53 pct. for hjemløsegruppen som helhed. 56 pct. af de hjem-

løse veteraner har et misbrugsproblem, og det er cirka halvdelen af de hjemløse veteraner, der

både har psykisk sygdom og misbrugsproblemer.

SOCIALE INDSATSER

I dette kapitel belyser vi, hvilke sociale indsatser de hjemløse borgere modtager. Vi ser på, hvor

mange der modtager behandlingsmæssige indsatser som psykiatrisk behandling og misbrugsbe-

handling, om borgeren har en bostøttemedarbejder eller SKP, og om borgeren har en kommunal

handleplan. Endelig ser vi også på, om borgeren er skrevet op til en bolig.

9.1

Sociale indsatser på hjemløseområdet

Velfærdssystemets tilbud til hjemløse borgere består både af de indsatser, der knytter sig til den

akutte hjemløshedssituation som fx ophold på herberger og den opsøgende gadeplansindsats for

dem, der opholder sig på gaden, og den består af de indsatser, der er rettet mod at hjælpe borge-

re ud af hjemløshed, såsom kommunernes mulighed for at anvise borgeren til en almen bolig og at

visitere borgeren til bostøtte i eget hjem eller til et længerevarende botilbud. Endelig er der de

forebyggende indsatser, fx at sætte ind med social bostøtte inden borgeren mister boligen.

Gennem de senere år er der sket en betydelig vidensudvikling på hjemløseområdet, både interna-

tionalt og i Danmark. Der er særligt kommet en bedre viden om indsatser, der er velegnede til at

hjælpe hjemløse borgere ud af hjemløshed. En vigtig indsigt gælder betydningen af tidligt i et ind-

satsforløb at etablere en boligløsning, samtidig med at der gives social støtte tilpasset borgerens

behov. Det er den tilgang, der også kaldes for ’Housing First’, hvor der lægges vægt på allerede

tidligt i et forløb at skabe en stabilisering og sikkerhed i boligsituationen ved at tilbyde borgeren en

permanent bolig, samtidig med at der gives social støtte ud fra intensive og evidensbaserede bo-

støttemetoder (Tsemberis, 2010). Denne tilgang står i modsætning til den såkaldte Treatment

First-tilgang, hvor der først tilbydes en bolig, når borgeren har gennemgået behandlingsforløb for

fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer og vurderes at være ’boligparat’. Ifølge Housing First-

tilgangen er det imidlertid vanskeligt at følge behandlingstilbud, så længe borgeren befinder sig i

en akut hjemløshedssituation. Den tidlige stabilisering af boligsituationen bidrager således, ifølge

Housing First-tilgangen, til, at der bedre kan etableres en sammenhængende recovery-orienteret

social indsats, der tager udgangspunkt i borgerens støttebehov (Tsemberis, 2010; Padgett, Hen-

wood & Tsemberis, 2016).

I Danmark er Housing First-tilgangen blevet afprøvet i Hjemløsestrategien, hvor evalueringen af

indsatsen viste, at Housing First-tilgangen er velegnet til at hjælpe hjemløse borgere i bolig, og til

at styrke borgeren i at fastholde boligen (Rambøll og SFI, 2013). Det efterfølgende Implemente-

rings- og forankringsprojekt havde til formål at understøtte kommunerne i at forankre Housing

First-tilgangen, og at udbrede indsatsen til flere kommuner. Evalueringen af Implementerings- og

forankringsprojektet viste fortsat, at Housing First-tilgangen er velegnet til at skabe en helhedsori-

enteret og sammenhængende indsats for borgeren, men pegede også på betydelige udfordringer

med at udbrede indsatsen til en større del af målgruppen (Benjaminsen m.fl., 2017). Navnlig rap-

porterede mange kommuner om, at det var vanskeligt at tilvejebringe boliger til indsatsen pga. en

generel mangel på billige boliger i mange af de deltagende kommuner. Samtidig viste evaluerin-

gen, at implementeringen af Housing First-tilgangen stiller betydelige krav til at etablere en organi-

sering, der støtter op om indsatsen, og til at der gennemføres et mind-shift i den sociale praksis til

en recovery- og borgercentreret tilgang.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

9.2

Sociale indsatser, fordelt på køn og alder

I personskemaet indgår der spørgsmål om, hvorvidt borgeren deltager i en række forskellige ind-

satser i form af psykiatrisk behandling, alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling, om borgeren

har en bostøttemedarbejder eller en støttekontaktperson (SKP) tilknyttet, og om borgeren er i til-

syn fra Kriminalforsorgen, er i aktivering eller modtager uddannelse. Der indgår også spørgsmål

om, hvorvidt borgeren har en kommunal handleplan, og om borgeren er opskrevet til en bolig, hvor

der skelnes mellem egen bolig (fx i en boligorganisation eller gennem kommunal anvisning) eller i

et botilbud, som på en § 107- eller en § 108-boform efter serviceloven.

Tabel 9.1 opgør andelen, tilknyttet de forskellige indsatser, for henholdsvis mænd og kvinder, og

for hele gruppen af hjemløse borgere, mens tabel 9.2 opgør de tilsvarende andele for hver alders-

gruppe. Det har været muligt at angive flere indsatser for hver borger, og procentandelene sum-

merer derfor ikke til 100 pct.

Der er flere af de hjemløse kvinder end mænd, der modtager psykiatrisk behandling, med 31 pct.

blandt kvinderne og 22 pct. blandt mændene. Det afspejler, at der er flere hjemløse kvinder end

mænd, der har en psykisk sygdom. Tilsvarende er der en lidt højere andel blandt mændene, der er

i behandling for stofmisbrug, med 18 pct., eller i behandling for alkoholmisbrug, med 10 pct., mens

disse andele er henholdsvis 15 pct. og 7 pct. blandt kvinderne.

Det er 29 pct. af de hjemløse mænd og 34 pct. af de hjemløse kvinder, der angives at modtage

støtte fra en bostøttemedarbejder eller en støttekontaktperson. Hertil kommer, at der kan være

hjemløse borgere, der er tilknyttet kontaktpersoner på fx § 110-boformerne. Erfaringerne fra Hjem-

løsestrategien og det efterfølgende Implementerings- og forankringsprojekt viste som nævnt, at

netop social bostøtte er en væsentlig forudsætning for at kunne komme i egen bolig. Den for-

holdsvis lave andel, der har en bostøttemedarbejder tilknyttet, afspejler formentlig, at borgeren i

øjeblikket befinder sig i en akut hjemløshedssituation, hvor der for manges vedkommende ikke er

et aktivt bostøtteforløb i gang. Set i lyset af, at en intensiv social støtte for de fleste hjemløse bor-

gere med psykisk sygdom eller misbrugsproblemer vil være en forudsætning for at komme ud af

hjemløshed, understreger tallene vigtigheden af at udbrede den sociale bostøtte til en større del af

målgruppen.

Andelen af hjemløse borgere, der angiveligt har en kommunal handleplan, ligger på 30 pct. Ved

den forrige kortlægning i 2015 var det 24 pct., der havde en handleplan. En handleplan er den

samlede plan, der beskriver borgerens støttebehov, og hvilke indsatser borgeren modtager. Der

skal dog tages forbehold for, at der kan være tilfælde, hvor de sociale tilbud, som har udfyldt ske-

maerne, ikke har haft kendskab til, om borgeren har en handleplan. Selvom andelen med en hand-

leplan således er steget siden den forrige kortlægning, peger tallene på, at der er behov for et øget

fokus på at udarbejde en samlet handleplan for den enkelte hjemløse borger.

Det er 28 pct. af de hjemløse borgere, der er skrevet op til egen bolig, med 32 pct. blandt de hjem-

løse kvinder og 26 pct. blandt de hjemløse mænd. Derudover er der 5 pct., der er skrevet op til et

botilbud. Disse andele er fortsat forholdsvis lave ligesom ved de tidligere kortlægninger, hvor der

var 26 pct. skrevet op til egen bolig og 5 pct. skrevet op til botilbud ved kortlægningen i 2015. I

betragtning af at en boligløsning er en helt afgørende forudsætning for at komme ud af hjemløs-

hed, er det en fortsat udfordring, at så relativt få af de hjemløse borgere er skrevet op til en bolig.

Det kan blandt andet afspejle de store udfordringer, der er i kommunerne med at skaffe boliger til

målgruppen. Sammen med de forholdsvist lave andele tilknyttet bostøtte og med en handleplan,

understreger det behovet for en mere sammenhængende boligmæssig og social indsats for de

hjemløse borgere.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 9.1

Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for køn.

Procent og antal.

Mand

4.135

Kvinde

1.204

I alt, procent

5.339

Indsats

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug*

Behandling, stofmisbrug*

Bostøtte, SKP eller lign.*

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering

Uddannelse/undervisning*

Kommunal handleplan

Opskrevet til egen bolig*

Opskrevet til botilbud

Ingen øvrige tilbud*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.: Internt bortfald: 1.257. Med *) er angivet signifikante forskelle, p < 0,05.

Det fremgår af tabel 9.2, at udfordringen med den forholdsvis lave andel af hjemløse med social

bostøtte, kommunale handleplaner eller som er opskrevet til bolig går igen for alle aldersgrupper-

ne. Der er dog en højere andel med social bostøtte blandt de 18-24-årige med 37 pct., mens an-

delen er lavest blandt de 40-49-årige med 26 pct. Ligeledes er der en højere andel i aktivering

eller under uddannelse i de yngre aldersgrupper. Andelen med en kommunal handleplan og ande-

len der er skrevet op til egen bolig, er derimod nogenlunde lige lav i alle aldersgrupperne. Flere

blandt de ældre hjemløse er dog skrevet op til et botilbud, hvilket formentlig afspejler tiltagende

støttebehov og helbredsproblemer med alderen.

Tabel 9.2

Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for alders-

grupper. Procent og antal.

18-24 år

1.098

25-29 år

850

30-39 år

1.073

40-49 år

1.042

50-59 år

887

60 år + I alt, procent

299

5.249

Indsats

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug*

Behandling, stofmisbrug*

Bostøtte, SKP eller lign.*

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering*

Uddannelse/undervisning*

Kommunal handleplan

Opskrevet til egen bolig

Opskrevet til botilbud*

Ingen øvrige tilbud*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.: Internt bortfald: 1.347. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

9.3

Sociale indsatser og hjemløshedssituation

Tabel 9.3 viser andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige sociale indsatser, opgjort i

de forskellige hjemløshedssituationer. Blandt gadesoverne er andelen med en bostøtte/SKP på

nogenlunde samme niveau som for de øvrige hjemløshedssituationer. Det er formentlig udtryk for,

at en del af gadesoverne har en støttekontaktperson. Derimod er andelene i psykiatrisk behand-

ling eller misbrugsbehandling, andelen med en kommunal handleplan, og andelen, der er skrevet

op til en boligløsning, væsentligt lavere blandt gadesoverne end i de øvrige grupper. Det tyder på,

at de sociale og behandlingsmæssige indsatser har svært ved at nå de gadehjemløse, der samti-

dig ofte er de borgere, der har de mest intensive og komplekse støttebehov.

Der er en lidt højere andel, der har en bostøtte/SKP, en kommunal handleplan og er skrevet op til

en bolig blandt dem, der opholder sig på herberger end i de fleste øvrige kategorier. For eksempel

er det 46 pct. af herbergsbrugerne, der har en handleplan, og 39 pct., der er skrevet op til egen

bolig, hvilket er flere end i gruppen af hjemløse som helhed. Det viser, at når de hjemløse borgere

kommer ind på en § 110-boform, er der flere, der får udarbejdet en handleplan, ligesom der bliver

igangsat en proces med at finde en boligløsning. Det er dog over halvdelen af herbergsbrugerne,

der ikke er skrevet op til en boligløsning. Det kan afspejle, at nogle kun har opholdt sig kort tid på

boformen, men det indikerer også de fortsatte udfordringer med at finde en bolig efter ophold på

en boform.

Der er en lavere andel, der har en bostøtte/SKP, en handleplan, eller er skrevet op til en bolig

blandt dem, der overnatter midlertidigt hos familie og venner. Det tyder på, at en del af denne

gruppe har en mere sporadisk tilknytning til det sociale hjælpesystem.

Endelig er det også ret få af dem, der står foran en løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra

hospital uden en boligløsning, der er skrevet op til en bolig. Begge disse situationer er kritiske

overgangssituationer, hvor en boligløsning og social støtte spiller en væsentlig rolle for at undgå

tilbagefald i kriminalitet eller genindlæggelse. Tallene indikerer de fortsatte udfordringer med at

skaffe en bolig efter et fængselsophold eller efter et ophold på et hospital eller behandlingstilbud.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 9.3

Indsats

Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Gaden

525

Natvarmestue

238

Herberg

2.031

Hotel Familie og venner

127

1.671

Udslusning

150

Kriminalforsorgen Hospital

141

Andet og uoplyst

403

I alt, procent

5.348

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug*

Behandling, stofmisbrug*

Bostøtte, SKP eller lign.*

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering*

Uddannelse/undervisning*

Kommunal handleplan

Opskrevet til egen bolig*

Opskrevet til botilbud*

Ingen øvrige tilbud*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.: Internt bortfald: 1.248. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

9.4

Sociale indsatser og byområde

Tabel 9.4 viser, at andelen af hjemløse borgere, tilknyttet de forskellige indsatser, varierer, når vi

sammenligner de forskellige byområder. Andelen med en kommunal handleplan er højest i Kø-

benhavn med 46 pct., mens den er lavest i Aarhus med 16 pct. Ikke mindst set i lyset af den krafti-

ge stigning i hjemløsheden i Aarhus er det påfaldende, at så få af de hjemløse borgere i Aarhus

angives at have en handleplan. Også i Aalborg er andelen af hjemløse med en kommunal handle-

plan med 18 pct. væsentligt lavere end på landsplan. Her skal der igen tages forbehold for, at der

kan være tilfælde, hvor de sociale tilbud ikke er bekendt med, at borgeren har en kommunal hand-

leplan, hvilket dog samtidig er en indikation på, at handleplanen ikke spiller så væsentlig en rolle i

indsatsen for borgeren i praksis.

Andelen af hjemløse, som har en støtteperson (bostøtte, SKP eller lignende), er væsentligt lavere i

Odense med 17 pct. end i de øvrige byer. Det kan muligvis afspejle, at det er lykkedes at nedbrin-

ge hjemløsheden væsentligt i Odense, og at den tilbageværende gruppe i højere grad er dem, der

endnu ikke er omfattet af indsatsen. Der er dog en højere andel i Odense, der er opskrevet til en

bolig, hvilket understreger et fokus på at skaffe boliger til de hjemløse.

Det kan også bemærkes, at der er en lavere andel med bostøtte, SKP eller lignende i de køben-

havnske omegnskommuner, hvilket tyder på, at der i en del af disse kommuner endnu mangler et

systematisk fokus på bostøttens betydning for at kunne komme ud af hjemløshed.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 9.4

Indsats

Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for byområder. Procent og antal.

København

1.102

Frederiksberg

197

Københavns omegn Aarhus Odense

1.184

664

Aalborg Øvrige bykommuner Landkommuner

223

1.233

646

I alt, procent

5.348

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug*

Behandling, stofmisbrug*

Bostøtte, SKP eller lign.*

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering*

Uddannelse/undervisning*

Kommunal handleplan*

Opskrevet til egen bolig*

Opskrevet til botilbud*

Ingen øvrige tilbud*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.: Internt bortfald: 1.248. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Endelig har vi i tabel 9.5 opgjort andelen af hjemløse, tilknyttet de forskellige indsatser, fordelt på

varigheden af hjemløsheden. Her ses det, hvordan færre blandt de langvarigt hjemløse er i psykia-

trisk behandling, mens andelen i misbrugsbehandling er nogenlunde ens, uanset varigheden af

hjemløsheden. Det kan være tegn på, at flere af de langvarigt hjemløse, der typisk har de mest

komplekse støttebehov, er ’faldet ud’ af det psykiatriske behandlingssystem, og at det er svært at

fastholde denne gruppe i behandling.

Der er færrest, som har en kommunal handleplan, blandt dem, der har været hjemløse i mindre

end tre måneder, hvilket afspejler, at det typisk tager tid, før en handleplan bliver udarbejdet. Det

tyder også på, at der i mange tilfælde ikke har været en handleplan forud for, at borgeren blev

hjemløs. Det er dog også kun 33 pct. af dem, der har været hjemløse i mere end to år, der angives

at have en handleplan, hvilket understreger, at der stadig er mange langvarigt hjemløse, der ikke

får udarbejdet en samlet plan for indsatsen.

Andelen, der er skrevet op til en bolig, er lavest blandt dem, der har været hjemløse i kort tid. Det

tager således typisk lidt tid at få borgeren skrevet op til en bolig. Der er flere blandt de langvarigt

hjemløse, der er skrevet op til et botilbud, hvilket afspejler de mere komplekse støttebehov i grup-

pen af langvarigt hjemløse. Færre blandt de langvarigt hjemløse er skrevet op til egen bolig, og

sammenlagt er det kun 32 pct. af dem, der har været hjemløse i mere end to år, der er opskrevet

til enten egen bolig eller et botilbud.

Tabel 9.5

Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for varig-

heden af hjemløsheden. Procent og antal.

0-3 mdr.

987

4-11 mdr.

1.536

1-2 år

1.031

Mere end 2 år I alt, procent

1.297

4.851

Indsats

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug

Behandling, stofmisbrug

Bostøtte/SKP*

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering*

Uddannelse/undervisning*

Handleplan hos kommunen*

Opskrevet til egen bolig*

Opskrevet til botilbud*

Ingen øvrige tilbud*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.: Internt bortfald: 1.745. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

10 HJEMLØSE UNGE

I dette kapitel belyser vi hjemløsheden blandt de unge mellem 18 og 24 år. Vi ser på udviklingen

over tid, hvilken hjemløshedssituation de unge befinder sig i, og hvad der kendetegner de hjemlø-

se unge i forhold til helbred og misbrug. Vi ser også på årsagerne til, at de unge er hjemløse, og

hvilke indsatser de modtager.

10.1

Udviklingen i hjemløshed blandt unge

Kortlægningen viser, at antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24 år fortsætter den stigning, der

er sket siden de første kortlægninger. Tabel 10.1 viser antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24

år, fordelt på byområder, for perioden 2009 til 2017. Samlet set er der i perioden fra 2009 til 2017

næsten sket en fordobling i antallet af hjemløse unge, fra 633 personer i 2009 til 1.278 personer

ved denne kortlægning i 2017, svarende til en stigning på 102 pct. Mens stigningen umiddelbart så

ud til at aftage fra 2013 til 2015, hvor stigningen blot var på 3 pct., er stigningen taget til igen, med

en stigning på 9 pct. fra 2015 til 2017.

Tabel 10.1

Hjemløse unge mellem 18 og 24 år. 2009-2017. Særskilt for byområder (hjemkom-

muner). Antal og procentvis ændring.

Byområder

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

2009,

antal

150

112

129

120

633

2011,

antal

228

246

119

193

120

1.002

2013,

antal

225

312

148

253

122

1.138

2015,

antal

202

257

171

290

138

1.172

2017, Procentvis ændring Procentvis ændring

antal

2009-2017

2015-2017

184

314

205

297

164

1.278

180

294

-35

335

130

102

-9

-33

Stigningen i antallet af hjemløse unge har været særligt kraftig i Københavns omegnskommuner

og i Aarhus. I København lå tallet relativt højt allerede ved periodens start, men det er bemærkel-

sesværdigt, at antallet af hjemløse unge i København ikke er steget siden 2011, og tværtimod kan

der ved de to seneste kortlægninger registreres et lille fald. I Københavns omegn skete der et fald

i antallet af hjemløse unge fra 2013 til 2015, men det er opvejet af den tilsvarende stigning i 2017.

I Aarhus har antallet af hjemløse unge derimod været støt stigende i perioden, og der er ved den

seneste kortlægning i år registreret flere hjemløse unge mellem 18 og 24 år i Aarhus end i Køben-

havn.

Over hele perioden siden 2009 er der også sket en kraftig stigning i antallet af hjemløse i de øvrige

bykommuner, fra 129 hjemløse unge i 2009 til 297 hjemløse unge i 2017, om end der kun er sket

en lille stigning fra 2015 til 2017. Tallene understreger, at problematikken omkring hjemløse unge

findes i det meste af landet og således ikke kun i storbyerne, og at stigningen også er sket i man-

ge af de mellemstore provinsbyer.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

10.2

De unges hjemløshedssituation

Tabel 10.2 viser, hvilken hjemløshedssituation de unge befinder sig i på landsplan, opgjort for

henholdsvis unge mænd og kvinder. Det er en relativt lille del af de hjemløse unge, som er gade-

sovere, med 7 pct. på landsplan, flest med 8 pct. blandt de hjemløse unge mænd mod 3 pct. af de

hjemløse unge kvinder. Få af de unge, 2 pct., benytter natvarmestuerne, mens det er 25 pct., der

opholder sig på et herberg. Den største gruppe, 50 pct., af de hjemløse unge overnatter midlerti-

digt hos familie og venner. Sidstnævnte gruppe udgør 58 pct. af de hjemløse unge kvinder mod 46

pct. af de hjemløse unge mænd. Mange af de hjemløse unge forsøger formentlig at overnatte

rundt omkring hos familie og venner. Det kan være et forsøg på at undgå ophold på herberger,

hvor der ofte kan være et hårdt miljø for de unge, ligesom nogle af de unge stadig har et netværk

at trække på, som kan hjælpe dem med et sted at overnatte. Det kan dog samtidig være med til at

slide på de unges netværk.

Tabel 10.2

Andelen af 18-24-årige hjemløse, fordelt på hjemløshedssituationer. Særskilt for

mænd og kvinder. Procent og antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

I alt

I alt, antal

Anm.: P = 0,001.

Mænd

100

926

Kvinder

100

352

I alt, procent

100

1.278

Tabel 10.3 viser de unges hjemløshedssituation, opgjort for hver enkelt kategori af byområder. Der

er en lidt højere andel af de hjemløse unge i København, som er gadesovere og overnatter på

herberger, mens der omvendt er færre af de hjemløse unge i København, som overnatter hos

familie og venner, sammenlignet med fordelingen på landsplan. I Københavns omegn og i Aarhus

er der derimod en meget høj andel af de hjemløse unge, der midlertidigt overnatter hos familie og

venner.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 10.3

18-24-årige hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for byområder. Procent og antal.

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.: P = 0,000.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital Andet og uoplyst

I alt, procent

100

I alt, antal

184

314

205

297

164

1.278

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

10.3

Hjemløse unge med indvandrerbaggrund

Tabel 10.4 viser andelen af indvandrere og efterkommere blandt de unge hjemløse mænd og

kvinder. Det er 23 pct. af de hjemløse unge mellem 18 og 24 år, der enten er indvandrere eller

efterkommere, med 7 pct., der er indvandrere, og 16 pct., der er efterkommere. Andelen af ind-

vandrere og efterkommere er højest blandt de hjemløse unge mænd med 25 pct., mens den er 19

pct. blandt de hjemløse unge kvinder.

Tabel 10.4

18-24-årige hjemløse borgere, fordelt efter, om de har indvandrerbaggrund. Særskilt

for køn. Procent og antal.

Køn

Mænd

Kvinder

I alt

Anm.: Internt bortfald: 161. P = 0,017.

Ikke indvandrerbaggrund

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

100

I alt, antal

807

310

1.117

Tabel 10.5 viser andelen af indvandrere og efterkommere blandt de hjemløse unge for hvert by-

område. Andelen med indvandrerbaggrund blandt de hjemløse unge er væsentligt højere i storby-

erne end i de øvrige dele af landet. I København er 38 pct. af de hjemløse unge indvandrere eller

efterkommere, og i Aarhus er det 39 pct. I kategorierne øvrige bykommuner og landkommuner er

det derimod kun henholdsvis 11 pct. og 9 pct. af de hjemløse unge, der er indvandrere eller efter-

kommere. Disse forskelle afspejler også forskelle i andelen af indvandrere og efterkommere blandt

unge generelt i storbyerne og de øvrige områder i befolkningen, hvor andelen af indvandrere og

efterkommere er væsentligt højere i de yngre aldersgrupper i storbyerne.

Tabel 10.5

18-24-årige hjemløse borgere, fordelt efter, om de har indvandrerbaggrund. Særskilt

for byområder (hjemkommuner). Procent og antal.

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Ikke indvandrerbaggrund

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

100

I alt, antal

164

254

182

264

158

1.117

Anm.: Internt bortfald: 161. P = 0,000. På grund af afrunding summer de enkelte procenttal ikke altid til 100.

10.4

Psykisk sygdom og misbrug blandt de hjemløse unge

Det er en betydelig del af de hjemløse unge, der har en psykisk sygdom eller misbrugsproblemer.

Tabel 10.6 viser disse andele for de 18-24-årige hjemløse mænd, og tabel 10.7 viser de tilsvaren-

de andele for kvinderne. Begge tabeller er ligeledes opdelt på hjemløshedssituationer. Det er 46

pct. af de hjemløse unge mænd, der har en psykisk sygdom, mens denne andel er endnu højere,

med 64 pct., blandt de hjemløse unge kvinder. Omvendt er andelen med misbrugsproblemer langt

100

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

højere blandt de hjemløse unge mænd, hvor 61 pct. har misbrugsproblemer, mens det gælder 34

pct. af de hjemløse unge kvinder. Det kan bemærkes, at der særligt er en høj andel af de hjemløse

unge mænd, der har et misbrug af hash, med 53 pct., og 19 pct. angives at have et misbrug af

hårde stoffer. Også blandt de hjemløse unge kvinder er det særligt hashmisbruget, der er frem-

trædende, med 28 pct. Der er 29 pct. af de unge hjemløse mænd, der både har en psykisk syg-

dom og misbrugsproblemer, mens det er 24 pct. af de unge hjemløse kvinder. 26 pct. af de hjem-

løse unge mænd har hverken psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, mens det gælder 25 pct.

af de hjemløse unge kvinder.

101

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 10.6

Andelen af 18-24-årige hjemløse mænd med psykisk sygdom og/eller misbrug. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

I alt, procent

I alt, antal

Psykisk sygdom*

661

Alkohol*

709

Hash/khat*

709

Narkotika*

709

Medicin

709

Mindst én af de fire-

misbrugskategorier* Psykisk syge misbrugere Uden misbrug og psykisk sygdom*

709

564

102

Anm.: Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 10.7

Andelen af 18-24-årige hjemløse kvinder med psykisk sygdom og/eller misbrug. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

I alt, procent

I alt, antal

Psykisk sygdom

256

Alkohol Hash/khat Narkotika

276

Medicin

Mindst én af de fire

misbrugskategorier*

276

Psykisk syge misbrugere

214

Uden misbrug og psykisk sygdom

214

103

Anm.: Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

10.5

Årsager til hjemløsheden blandt de unge

Forskellen i profilen blandt de hjemløse unge mænd og kvinder i forhold til psykisk sygdom og

misbrug afspejler sig også i angivelserne af, hvad der er de væsentligste årsager til, at den unge

befinder sig i en hjemløshedssituation (se tabel 10.8). For 39 pct. af de unge kvinder angives psy-

kisk sygdom som en væsentlig årsag, mens stofmisbrug angives for væsentligt færre med 18 pct.

For de hjemløse unge mænd angives psykisk sygdom som en væsentlig årsag for 33 pct. mens

stofmisbrug angives for 34 pct. Af andre fremtrædende årsager nævnes økonomiske vanskelighe-

der for 32 pct. af de hjemløse unge mænd og for 21 pct. af de hjemløse unge kvinder. Henholdsvis

35 pct. og 38 pct. af de hjemløse unge mænd og kvinder angiver, at de ikke længere kunne bo hos

familie og venner, mens manglen på en egnet bolig eller botilbud angives for henholdsvis 22 pct.

og 25 pct. Det kan også bemærkes, at for henholdsvis 14 og 15 pct. af de unge mænd og kvinder

er udsættelse af bolig angivet som en væsentlig årsag til hjemløsheden. Endelig angives skilsmis-

se som en væsentlig årsag for 18 pct. af de hjemløse unge kvinder, mens det kun gælder 4 pct. af

de hjemløse unge mænd. Tallene angiver kompleksiteten i årsagerne til de unges hjemløshed, og

at mange forskellige faktorer kan have betydning for, om unge kommer ud i en hjemløshedssitua-

tion.

Tabel 10.8

Andelen af 18-24-årige hjemløse borgere med forskellige årsager til hjemløshed.

Særskilt for køn. Procent og antal.

Årsager til hjemløshed

Psykisk sygdom

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug

Fysisk/somatisk sygdom

Skilsmisse*

Økonomiske vanskeligheder*

Gæld til det offentlige*

Gæld til private*

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital

Udsættelse af bolig

Mangel på egnet bolig e.l. botilbud

Kunne ikke længere bo hos familie/venner

Nervøsitet ved at bo alene*

Ludomani

I alt, antal

Mænd

793

Kvinder

322

I alt, procent

1.115

Anm.: Internt bortfald: 163. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

10.6

Sociale indsatser blandt de hjemløse unge

I tabel 10.9 er opgjort andelen af de 18-24-årige hjemløse unge, der modtager forskellige sociale

indsatser. Den relativt høje andel med psykisk sygdom blandt de hjemløse unge kvinder afspejles

også ved, at 33 pct. af de hjemløse unge kvinder er i psykiatrisk behandling, mens det gælder 21

pct. af de hjemløse unge mænd. Der er 18 pct. af de unge hjemløse mænd i behandling for stof-

misbrug, mens det gælder 12 pct. af de unge hjemløse kvinder.

104

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Det er kun cirka to ud af fem af de hjemløse unge, der har en bostøttemedarbejder eller en støtte-

kontaktperson, og det er kun cirka en tredjedel af de hjemløse unge, der angives at have en kom-

munal handleplan. Her skal det anføres, at de unge kan have takket nej til en handleplan, ligesom

der kan være tilfælde af, at personalet i de sociale tilbud ikke har haft kendskab til, om de unge har

en handleplan. Endelig er det kun 29 pct. af de unge, der er skrevet op til egen bolig, og yderligere

tre procent, der er skrevet op til et botilbud. Det er problematisk, at så relativt få er skrevet op til en

boligløsning, og at over halvdelen ikke får social bostøtte, da kombinationen af en boligløsning og

social og praktisk støtte i hverdagen formentlig for langt de fleste hjemløse unge er afgørende

forudsætninger for, at de kan komme ud af hjemløshed.

Tabel 10.9

Andelen af 18-24-årige, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for køn. Procent

og antal.

Indsats

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug

Behandling, stofmisbrug*

Bostøtte/SKP e.l.

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering

Uddannelse/undervisning

Handleplan hos kommunen

Opskrevet til egen bolig

Opskrevet til botilbud

Ingen øvrige tilbud

I alt, antal

Mænd

816

Kvinder

282

I alt, procent

1.098

Anm.: Internt bortfald: 180. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

105

11 ETNISKE MINORITETER BLANDT DE

HJEMLØSE

I dette kapitel belyser vi de hjemløse borgeres etniske baggrund. Opgørelserne bygger på oplys-

ningerne i personskemaet om, hvilken nationalitet de hjemløse borgere har, samt om borgerne har

indvandrerbaggrund eller er efterkommere af indvandrere. Det har endvidere været muligt at angi-

ve, om personen ikke har fast ophold i Danmark. Som omtalt i metodeafsnittet indgår hjemløse

migranter uden fast ophold i landet ikke i disse opgørelser, og denne gruppe belyses særskilt i

kapitel 12.

11.1

Nationalitet

I tabel 11.1 er de hjemløse borgeres nationalitet opgjort inden for hver enkelt hjemløshedssituati-

on. Det er i alt 82 pct. af de hjemløse borgere, der har dansk nationalitet, hvoraf de 7 pct. er dan-

skere med grønlandsk baggrund. Dermed er andelen af hjemløse borgere med dansk nationalitet

uændret over de seneste kortlægninger.

Fordelt på de øvrige nationaliteter kommer 1 pct. fra de øvrige nordiske lande, 3 pct. fra det øvrige

EU, mens 2 pct. har en anden europæisk baggrund. Der er 6 pct. med mellemøstlig baggrund og 5

pct. med afrikansk baggrund, mens 2 pct. kommer fra øvrige verdensdele.

Borgere med dansk eller grønlandsk baggrund udgør hovedparten af personerne inden for de

enkelte hjemløshedssituationer, og i alle hjemløshedssituationerne er det således et mindretal, der

ikke har dansk baggrund. Andelen, der ikke har dansk/grønlandsk baggrund, er højest blandt ga-

desoverne og brugerne af natvarmestuer, hvor henholdsvis 25 pct. og 27 pct. har anden nationali-

tet end dansk/grønlandsk.

Der er en forholdsvis høj andel med grønlandsk baggrund blandt brugerne af natvarmestuer, hvor

17 pct. har grønlandsk baggrund, mens det derimod kun er 6 pct. blandt gadesoverne. Det er 10

pct. af dem, der har overnattet på herberger, der har grønlandsk baggrund.

Der er 10 pct. af gadesoverne, der er opgjort med nationalitet i øvrige EU-lande ud over de nordi-

ske lande. Det kan ikke udelukkes, at nogle i denne gruppe tilhører gruppen af migranter uden fast

ophold i landet, uden at dette er fremgået af personskemaerne. Hertil kommer i alt 198 gadesove-

re i gruppen af migranter uden fast ophold i landet, som er opgjort i tabel 12.1 i det efterfølgende

kapitel.

107

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 11.1

Hjemløse borgere, fordelt efter nationalitet. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Hjemløsheds-situation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Danmark Danmark med grønlandsk baggrund

Øvrige nordiske lande

Øvrige Europa

Mellemøsten Afrika Andet

I alt, procent

100

I alt, antal

627

290

2.169

164

2.114

168

140

243

310

6.288

Anm.: Internt bortfald: 347. P = 0,000.

108

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

11.2

Indvandrere og efterkommere

Det andet spørgsmål, der belyser hjemløshed blandt indvandrere, er spørgsmålet om, hvorvidt

personen har flygtninge-/indvandrerbaggrund. Her skelnes der mellem førstegenerationsindvan-

drere og efterkommere efter indvandrere, hvor efterkommere er defineret ved, at begge forældre

er indvandrere. Tabel 11.2 viser, at 13 pct. af de hjemløse borgere er indvandrere, mens 8 pct. er

efterkommere. Det er en overrepræsentation i forhold til den danske befolkning som helhed, hvor

10 pct. er indvandrere og 3 pct. er efterkommere.

Det er 18 pct. af gadesoverne og 19 pct. af

herbergsbrugerne, der er indvandrere eller efterkommere. Den højeste andel af indvandrere og

efterkommere er på 24 pct. i den gruppe, der afventer en løsladelse fra Kriminalforsorgen, uden at

der foreligger en boligløsning.

I gruppen, der har overnattet hos familie og venner, er det 22 pct., der er indvandrere eller efter-

kommere. Denne andel finder vi hos både mænd og kvinder, men blandt mændene udgør efter-

kommerne en større del i denne gruppe, med 11 pct. (se tabel 11.3), mens der blandt de hjemløse

kvinder, der overnatter hos familie og venner, er 16 pct. med indvandrerbaggrund og 6 pct., der er

efterkommere (se tabel 11.4).

Tabel 11.2

Andelen af hjemløse borgere med indvandrerbaggrund. Særskilt for hjemløshedssitu-

ationer. Procent og antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Ikke indvandrer

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

100

I alt, antal

494

254

1.994

121

1.878

151

121

202

248

5.522

Anm.: Internt bortfald: 1.113. P = 0,000. På grund af afrunding summerer de enkelte procenttal ikke altid til 100.

www.statistikbanken.dk

109

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 11.3

Andelen af hjemløse mænd med indvandrerbaggrund. Særskilt for hjemløshedssitua-

tion. Procent og antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 854. P = 0,000.

Ikke indvandrer

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

100

I alt, antal

414

175

1.549

1.268

100

159

204

4.098

Tabel 11.4

Andelen af hjemløse kvinder med indvandrerbaggrund. Særskilt for hjemløshedssitu-

ation. Procent og antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 966. P = 0,108.

Ikke indvandrer

100

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

100

I alt, antal

444

608

1.415

11.3

Alder og indvandrerbaggrund

Det er særligt blandt de hjemløse unge, at vi finder en betydelig del af efterkommere. Det er 16

pct. af de 18-24-årige hjemløse og 11 pct. af de 25-29-årige, som er efterkommere (se tabel 11.5).

Det er blandt de 25-29-årige hjemløse, at vi samlet finder den højeste andel af indvandrere og

efterkommere på i alt 26 pct. Der er også en høj andel i den relativt lille gruppe af børn under 18

år, som der er udfyldt selvstændige personskemaer for, som er indvandrere og efterkommere,

med i alt 57 pct.

110

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 11.5

Hjemløse borgere, fordelt efter indvandrerbaggrund. Særskilt for aldersgrupper. Pro-

cent og antal.

Alder

≤ 17

år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Ikke indvandrer

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

100

I alt, antal

1.117

878

1.099

1.079

911

298

5.415

Anm.: Internt bortfald: 1.220. P = 0,000. På grund af afrunding summer de enkelte procenttal ikke altid til 100.

11.4

Byområde og indvandrerbaggrund

Andelen af indvandrere og efterkommere er markant højere i landets største byer, sammenlignet

med de øvrige områder. Det hænger også sammen med, at andelen af indvandrere og efterkom-

mere i befolkningen generelt er højere i de store byer end i resten af landet. I tabel 11.6 og 11.7 er

de hjemløse borgere opgjort efter henholdsvis nationalitet og indvandrerbaggrund inden for hvert

byområde.

111

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 11.6

Hjemløse borgere, fordelt efter nationalitet. Særskilt for byområde. Procent og antal.

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Danmark

Danmark med

grønlandsk baggrund

Øvrige nordiske lande Øvrige EU

Øvrige Europa

Mellemøsten

Afrika

Andet

I alt, procent

100

I alt, antal

1.338

230

1.459

726

107

252

1.411

765

6.288

Anm.: Internt bortfald: 347. P = 0,000.

112

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Det er i København og Aarhus, samt på Frederiksberg, at vi finder den laveste andel med dansk

nationalitet blandt de hjemløse borgere. I København er det i alt 71 pct., der har dansk baggrund,

heraf 10 pct. med grønlandsk baggrund (se tabel 11.6). Det er således 29 pct. af de hjemløse i

København, der har udenlandsk nationalitet. Der er 7 pct. af de hjemløse i København fra det øv-

rige EU, 6 pct. med mellemøstlig baggrund og 11 pct., der har afrikansk baggrund. Heraf er som

nævnt fraregnet dem, der i personskemaerne er angivet at være udenlandske hjemløse uden fast

ophold i landet. Også i Aarhus finder vi en forholdsvis stor gruppe blandt de hjemløse, som har

enten mellemøstlig eller afrikansk nationalitet, med henholdsvis 10 pct. og 9 pct. af alle de hjemlø-

se borgere, der er registreret i byen.

Den højere andel med etnisk minoritetsbaggrund blandt de hjemløse i storbyerne viser sig også,

når vi samlet set ser på andelen, der er enten indvandrere eller efterkommere (se tabel 11.7). Det

gælder 30 pct. af de hjemløse i København, 28 pct. på Frederiksberg, og 37 pct. i Aarhus, hvor

denne andel samlet set er højest. Det kan særligt bemærkes, at 17 pct. af de hjemløse i Aarhus er

efterkommere. Som nævnt i kapitel 10 om de hjemløse unge fremgik det også, at en betydelig del

af de hjemløse unge i Aarhus er efterkommere af indvandrere.

Tabel 11.7

Hjemløse borgere, fordelt efter indvandrerbaggrund. Særskilt for byområde. Procent

og antal.

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Ikke indvandrer

Indvandrer

Efterkommer I alt, procent

100

I alt, antal

1.161

195

1.246

666

213

1.232

716

5.522

Anm.: Internt bortfald: 1.113. P = 0,000. På grund af afrunding summerer procenttallene ikke altid til 100.

11.5

Psykisk sygdom og misbrug blandt hjemløse indvandrere og

efterkommere

Der er en forskel i profilen i forhold til psykisk sygdom og misbrugsproblemer, når vi sammenligner

personer uden indvandrerbaggrund med indvandrere og efterkommere (se tabel 11.8). Andelen

med psykisk sygdom og misbrugsproblemer er lavere blandt hjemløse indvandrere og efterkom-

mere end blandt hjemløse uden indvandrerbaggrund. Det er 55 pct. i gruppen af hjemløse uden

indvandrerbaggrund, der har en psykisk sygdom, mens det er 47 pct. blandt indvandrere og 42

pct. blandt efterkommere. Der er 64 pct. med misbrugsproblemer blandt hjemløse uden indvan-

drerbaggrund, mens der er 41 pct. af de hjemløse med indvandrerbaggrund og 50 pct. af efter-

kommerne, der har misbrugsproblemer.

Tilsvarende er andelen uden hverken psykisk sygdom eller misbrugsproblemer højere blandt

hjemløse indvandrere og efterkommere, med henholdsvis 31 pct. og 33 pct., sammenlignet med

16 pct. blandt hjemløse uden indvandrerbaggrund. Det hænger formentlig sammen med, at der i

højere grad ligger andre årsager end en psykisk sygdom og misbrug bag hjemløsheden blandt

indvandrere og efterkommere. For eksempel rammes gruppen med etnisk minoritetsbaggrund

113

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

sandsynligvis i højere grad generelt af boligmangel, sammenlignet med gruppen uden indvandrer-

baggrund. Det kan skyldes manglen på netværk, der kan bidrage til at skaffe en bolig, ligesom der

kan være tilfælde af diskrimination på boligmarkedet, fx i forhold til at komme i betragtning til en

privat lejebolig.

114

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Tabel 11.8

Hjemløse borgere med psykisk sygdom og/eller misbrug, særskilt for indvandrerbaggrund. Procent og antal.

Indvandrerbag-

grund

Ikke indvandrer

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

Beregningsgrund-

lag, antal

Psykisk sygdom* Alkohol*

3.994

4.492

Hash/khat* Narkotika*

4.492

Mindst én af de fire

Uden misbrug og

Medicin* misbrugskategorier* I substitutions-behandling* Psykisk syge misbrugere* psykisk sygdom*

4.492

3.515

Anm.: Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05. Børn under 18 år er udeladt af opgørelsen.

115

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

11.6

Årsager til hjemløsheden blandt indvandrere og efterkommere

Forskellen i profilen på de hjemløse indvandrere og efterkommere afspejles også i en lidt lavere

andel, hvor psykisk sygdom eller misbrugsproblemer angives som en væsentlig årsag til hjemløs-

heden, sammenlignet med hjemløse uden indvandrerbaggrund. Tilsvarende er der en højere an-

del, hvor manglen på en egnet bolig angives som en væsentlig årsag, særligt blandt efterkommer-

ne, med 25 pct., mens denne andel er 19 pct. blandt hjemløse uden indvandrerbaggrund. Der er

også en markant højere andel af de hjemløse efterkommere (hvoraf mange er unge), hvor det

angives, at de ikke længere kunne bo hos familie og venner. Endelig er der i gruppen med indvan-

drerbaggrund en forholdsvis høj andel på 29 pct., hvor det angives, at skilsmisse er en væsentlig

årsag til hjemløsheden.

Tabel 11.9

Årsager til hjemløsheden, særskilt for indvandrerbaggrund. Procent og antal.

Årsager til hjemløshed

Psykisk sygdom*

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug*

Fysisk/somatisk sygdom

Skilsmisse*

Økonomiske vanskeligheder

Gæld til det offentlige

Gæld til private

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital

Udsættelse af bolig

Mangel på egnet bolig e.l. botilbud*

Kunne ikke længere bo hos familie/venner*

Nervøsitet ved at bo alene*

Ludomani*

I alt, antal

Ikke indvandrer

3.885

Indvandrer

646

Efterkommer

366

Alle, procent

4.897

Anm.: Internt bortfald: 1.699. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

11.7

Sociale indsatser blandt hjemløse indvandrere og efterkommere

Forskellen i profilerne blandt de hjemløse borgere med og uden indvandrerbaggrund afspejler sig

også i andelen, der modtager de forskellige sociale indsatser, hvor det særligt er en lavere andel

blandt de hjemløse indvandrere og efterkommere, der er i misbrugsbehandling. På flere af de an-

dre indsatser finder vi derimod en lidt højere andel, der modtager disse indsatser blandt de hjem-

løse indvandrere og efterkommere end blandt de hjemløse uden indvandrerbaggrund. Det gælder

andelen med en kommunal handleplan og andelen, der er skrevet op til en bolig, mens andelen

med bostøtte, SKP eller lignende er nogenlunde ens for alle tre grupper. Denne højere andel

blandt de hjemløse indvandrere og efterkommere med en handleplan, som er skrevet op til en

bolig, skyldes formentlig, at gruppen af hjemløse indvandrere og efterkommere gennemsnitligt har

mindre komplekse støttebehov end gruppen af hjemløse med dansk baggrund. Det vil sige, at lidt

færre som nævnt har psykisk sygdom og misbrugsproblemer. Selvom handleplanen netop er hen-

vendt til borgere med sociale problemer, tyder tallene på, at jo mere komplekse støttebehov bor-

116

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

geren har, desto vanskeligere er det at etablere en samlet plan og løsning for borgeren. Det kan

forklare den lidt højere andel med handleplaner, som er skrevet op til en boligløsning, blandt de

hjemløse indvandrere og efterkommere end i gruppen uden indvandrerbaggrund.

Tabel 11.10

Sociale indsatser, særskilt for indvandrerbaggrund. Procent og antal.

Indsats

Psykiatrisk behandling

Behandling, alkoholmisbrug*

Behandling, stofmisbrug*

Bostøtte, SKP e.l.

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering*

Uddannelse/undervisning*

Handleplan hos kommunen*

Opskrevet til egen bolig*

Opskrevet til botilbud

Ingen øvrige tilbud

I alt, antal

Ikke indvandrer

3.710

Indvandrer

555

Efterkommer

369

I alt, procent

4.634

Anm.: Internt bortfald: 1.962. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

117

12 HJEMLØSE MIGRANTER

I dette kapitel belyser vi de hjemløse migranter uden fast ophold, der er registreret i kortlægnin-

gen. I personskemaet er det muligt at angive, at personen ikke har fast ophold i landet; det vil sige,

at personen har et ”uregistreret” ophold i landet. Der vil i en del tilfælde være foretaget et skøn, da

det ikke er altid, at medarbejderen i de sociale tilbud har et præcist kendskab til personens op-

holdsstatus, ligesom det kan være vanskeligt præcist at afgøre, hvornår der er tale om fast ophold

eller ikke fast ophold, herunder i forhold til EU-lovgivningens bestemmelser om ophold i andre EU-

lande. Da de hjemløse migranter uden fast ophold samtidig ikke har et CPR-nummer, og der i

øvrigt ofte er mere sparsomme oplysninger tilgængelig om disse borgere fra personskemaerne, er

også kontrollen for dobbeltællinger væsentligt vanskeligere i denne gruppe. Derfor har vi opgjort

denne gruppe særskilt, og de hjemløse migranter indgår ikke i opgørelserne i de tidligere kapitler i

rapporten. I dette kapitel vil vi se nærmere på gruppen af hjemløse migranter uden fast ophold,

idet vi opgør antallet, der er registreret i kortlægningen, samt ser på, hvilken hjemløshedssituation

de befinder sig i og hvor i landet de befinder sig.

12.1

Hjemløse migranter uden fast ophold

Tabel 12.1 viser antallet af hjemløse migranter uden fast ophold, fordelt efter hjemløshedssituati-

on. Der er ved kortlægningen i 2017 registreret et væsentligt højere antal hjemløse migranter uden

fast ophold i landet end ved de tidligere kortlægninger. Antallet i denne gruppe var på 125 perso-

ner ved kortlægningen i 2015, og antallet er ved kortlægningen i 2017 steget til i alt 438 personer.

Selvom kontrollen for dobbelttællinger som nævnt er vanskeligere i denne gruppe på grund af

fraværet af CPR-numre, skal det anføres, at der for langt hovedparten af de hjemløse migranter

har været oplysninger om initialer og i mange tilfælde også oplysninger om fødselsdato. Derved

har det været muligt at identificere en del tilfælde af, at samme person er blevet registreret mindst

to gange, hvilket der er taget højde for i opgørelserne.

Tabel 12.1

Hjemløse migranter uden fast ophold, fordelt efter hjemløshedssituation. Antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, antal

198

153

438

Langt hovedparten af de hjemløse migranter uden fast ophold er enten gadesovere eller har over-

nattet på natvarmestuerne, med henholdsvis 198 gadesovere og 153 brugere af natvarmestuer.

Her skal der gøres opmærksom på, at kategorierne er opgjort hierarkisk, og at en del af de uden-

landske gadesovere også har benyttet natvarmestuerne.

119

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Når antallet af hjemløse migranter uden fast ophold er steget væsentligt ved denne kortlægning,

sammenlignet med den forrige, kan det både skyldes, at der er sket en reel stigning i antallet, lige-

som en del af stigningen også kan skyldes en mere dækkende registrering, fx at tilbud med kon-

takt til denne gruppe i højere grad har indberettet oplysninger om gruppen. Stigningen er dog så

kraftig, at det er sandsynligt, at der er sket en reel stigning i antallet af hjemløse migranter uden

fast ophold i landet.

Langt hovedparten af de hjemløse migranter uden fast ophold er registreret i København med 386

personer, mens der kun er registreret ret få i denne gruppe i landets øvrige byer (se tabel 12.2.).

Langt flest af de hjemløse migranter uden ophold er mænd, med 89 pct. (se tabel 12.3), og de

fleste er mellem 30 og 49 år (se tabel 12.4).

Tabel 12.2

Hjemløse migranter uden fast ophold, fordelt efter byområde. Antal.

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt, antal

386

438

Tabel 12.3

Hjemløse migranter uden fast ophold, fordelt efter køn. Antal og procent.

Køn

Mænd

Kvinder

I alt

Anm.: Internt bortfald: 17.

Antal

373

421

Procent

100

Tabel 12.4

Hjemløse migranter uden fast ophold, fordelt efter aldersgruppe. Antal og procent.

Alder

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 39

Antal

127

101

399

Procent

100

120

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Langt hovedparten af de hjemløse migranter uden fast ophold kommer fra EU-lande, hvilket gæl-

der cirka to ud af tre, mens næsten hver femte af de hjemløse migranter uden fast ophold kommer

fra lande i Afrika (se tabel 12.5). Det er kun 1 pct. af de hjemløse migranter uden fast ophold, der

kommer fra lande i Mellemøsten.

Tabel 12.5

De hjemløse migranter, fordelt efter nationalitet. Antal og procent.

Alder

Øvrige nordiske lande

Øvrige EU

Øvrige Europa (inkl. Rusland)

Mellemøsten

Afrika

Andet

I alt

Anm.: Internt bortfald: 9

Antal

291

428

Procent

100

Ser vi på årsagerne til hjemløsheden blandt de hjemløse migranter uden fast ophold, er profilen

væsentligt anderledes end blandt gruppen af hjemløse borgere som helhed, idet langt færre af de

hjemløse migranter har psykisk sygdom eller misbrugsproblemer som væsentligste årsager, mens

økonomiske vanskeligheder nævnes for en stor dels vedkommende (se tabel 12.6). Også mang-

len på boligmuligheder angives for en betydelig gruppe. I de åbne kommentarer i spørgeskemaet

er der i mange tilfælde angivet fattigdom som en væsentlig årsag til hjemløsheden i denne gruppe.

Tabel 12.6

Hjemløse migranter uden fast/legalt ophold, fordelt efter årsag til deres hjemløshed.

Antal.

Årsag til hjemløshed

Psykisk sygdom

Stofmisbrug

Alkoholmisbrug

Fysisk/somatisk sygdom

Skilsmisse/samlivsophør

Økonomiske vanskeligheder

Gæld til det offentlige

Gæld til private

Blevet løsladt fra fængsel

Udskrevet fra hospital/behandling

Nervøsitet ved at bo alene

Udsættelse af bolig

Mangel på egnet bolig eller botilbud

Kunne ikke længere bo hos familie/venner

Ludomani

Anm.: Internt bortfald: 70.

Procent

121

BILAG 1

123

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2017

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd gennemfører i uge 6 (6.-12. februar 2017) i samarbejde med

Danmark Statistik en kortlægning af hjemløshed i Danmark. Kortlægningen gennemføres for Børne- og

Socialministeriet. Kortlægningen foregår på samme måde som tilsvarende kortlægninger i 2007-2015 og sker

for at kunne følge udviklingen i antallet af hjemløse borgere og derved give et bedre grundlag for udviklingen af

indsatsen for hjemløse borgere.

Kortlægningen foregår ved, at alle myndigheder, sociale tilbud og behandlingssteder, der er i berøring med

hjemløse, udfylder ét skema for hver person, de har kontakt med eller har kendskab til er hjemløs i uge 6. Der er

vedlagt såkaldte personskemaer, hvor vi beder jer udfylde

ét personskema for hver hjemløs person.

Der er desuden vedlagt et

organisationsskema,

hvor vi beder den ansvarlige person påføre, hvor mange

personskemaer der samlet indsendes fra pågældende myndighed/tilbud. Vi beder jer også i

organisationsskemaet anføre, hvis der indsendes skemaer samlet fra flere enheder (fx ved koordinering).

I de kommunale forvaltninger vil vi bede modtagerne af dette brev organisere, at personskemaerne udfyldes af

sagsbehandlere/socialrådgivere/opsøgende medarbejdere mv., som er i kontakt med og/eller har kendskab til

hjemløse personer, og at skemaerne samles ind og returneres samlet i den vedlagte svarkuvert.

I de kommunale og private/frivillige sociale tilbud samt behandlingssteder vil vi bede lederen af tilbuddet om at

organisere, at skemaerne udfyldes af alle organisationens/tilbuddets afdelinger/enheder, og at skemaerne samles

ind og returneres.

Vi beder den ansvarlige person om at omdele en kopi af dette følgebrev, herunder definitionen af hjemløshed,

til de medarbejdere, der deltager i udfyldelsen af personskemaer.

Mulighed for elektronisk indberetning

Der er som ved de tidligere kortlægninger mulighed for at udfylde personskemaerne i

papirform.

Som noget nyt er der også mulighed for at indtaste personskemaerne

elektronisk.

For at udfylde personskemaerne elektronisk beder vi jer indtaste følgende link i din internetbrowser sammen

med den 5-cifrede adgangskode som identificerer jer som myndighed eller tilbud. Følg herefter den elektroniske

vejledning:

SÅD AN GØR D U PÅ D IN COMPU TER:

Gå ind på internetadressen

w w w .d s t.d k/ h je m s ke m a

Adgangskoden

« ko d e »

124

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Definition af hjemløshed

På side 5 i dette følgebrev findes en definition af hjemløshed samt en række situationer, som hjemløse kan

befinde sig i. Situationerne genfindes i personskemaets spørgsmål 3. Vi beder jer grundigt læse definitionen

igennem i forhold til hvilke situationer, der er omfattet af kortlægningens definition af hjemløshed, og hvilke

der ikke er.

Vi beder jer særligt bemærke, at også personer, der står foran en løsladelse/udskrivning fra

fængsler/hospitaler/behandlingstilbud inden for én måned, men hvor en boligløsning ikke er etableret, samt

personer, der overnatter hos familie/venner midlertidigt og uden kontrakt, indgår i definitionen.

Vi vil også gerne vide, hvis I ikke har kontakt til eller kendskab til

hjemløse personer

Vi sender dette brev til mange aktører for at afdække det fulde omfang af hjemløshed i Danmark. Derfor er det

vigtigt, at også de, som ikke har kendskab til hjemløse personer, indsender organisationsskemaet til os og

anfører, hvis I ikke har haft kontakt med/kendskab til hjemløse personer i uge 6.

Uge 6 er tælleuge

Undersøgelsen måler hjemløsheden i uge 6 (6.-12. februar 2017). Spørgsmålene gælder forhold i denne uge,

hvor intet andet er angivet.

Vi vil bede om oplysninger om samtlige personer, som er hjemløse i

uge 6, og som I er i kontakt med/kender til

Det er vigtigt, at I indsender ét skema for hver person, I har kontakt med og/eller kendskab til. Vi beder også om

skemaer for børn og unge, som er hjemløse, herunder børn, der opholder sig sammen med deres hjemløse

forældre.

Personskemaer og organisationsskema vedlagt

Der er vedlagt et antal personskemaer, der består af én dobbeltside per person. Vi vil bede jer notere

myndigheden/organisationen/tilbuddets navn og adresse på hvert af de returnerede personskemaer, evt. ved brug

af label/stempel. I organisationsskemaet bedes I påføre, hvor mange personskemaer der i alt er indsendt, det vil

sige, hvor mange personer som I samlet har kendskab til/kontakt med, der er hjemløse i uge 6.

Vi beder personalet udfylde skemaerne

Personskemaet er beregnet til, at socialrådgivere mv. i kommunerne og personalet i organisationer/tilbud

udfylder skemaet. Der er mulighed for at udfylde skemaet både med eller uden tilstedeværelsen af brugerne. Vi

beder personalet om at foretage et skøn over, om det er hensigtsmæssigt, at brugeren inddrages i udfyldelsen af

skemaet ud fra brugerens situation. Vi beder om, at oplysningerne fra kommunerne er baseret på konkret

kendskab til personerne frem for fx generelle lister/folkeregisteroplysninger over adresseløse personer, da

sådanne lister erfaringsmæssigt også dækker over andre grupper end hjemløse.

Vi beder om

dobbelttælling

personnumre

initialer

for

kunne

undgå

Vi beder om personernes personnumre for at kunne vide, om der er indsendt skemaer om samme person fra

forskellige tilbud, myndigheder eller organisationer og således kunne kontrollere for dobbelttælling.

Hvis I ikke kender/har adgang til hele personnummeret, beder vi jer udfylde de oplysninger, I har, fx

fødselsdag, måned og år. Vi beder jer også udfylde personens initialer (første bogstav i første fornavn og første

125

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

bogstav i sidste efternavn) for at kunne foretage kontrol for dobbelttælling. Vi beder således også om initialer i

det tilfælde, hvor det fulde personnummer er oplyst for at kunne kontrollere for dobbelttælling, hvis personen er

registreret uden fuldt personnummer af et andet tilbud.

Eksempel på initialer:

Anne-Marie Bech-Petersen har initialerne AP. Jens Erik Andersen har initialerne JEA.

Hvis personen er hjemmehørende i en anden kommune, end hvor registreringen sker (fx har

folkeregisteradresse i en anden kommune eller at en anden kommune er ’betalingskommune’), beder vi jer

anføre dette i rubrikken på side 1 i personskemaet.

Hjemløse uden fast ophold

Vi beder om, at der også indsendes skemaer for personer uden fast ophold i Danmark, såfremt personen

befinder sig i én af de otte hjemløshedssituationer. Her beder vi jer sætte kryds i kategorien ’Har ikke fast

ophold’ i spørgsmål 8. For personer, som ikke har et CPR-nummer, beder vi jer oplyse om initialer og

fødselsdato i det omfang, det er muligt.

Angiv de oplysninger, I har – selvom de ikke er fuldstændige

Der indgår i skemaet en række baggrundsoplysninger, som er vigtige for, at vi bedre kan forstå, hvad der

kendetegner den situation, som de hjemløse befinder sig i. Vi beder jer give de informationer, I har, også

selvom I ikke har mulighed for at besvare alle spørgsmål.

Anonymitet

I analyser og rapporter vil det ikke være muligt at identificere personer og enkelttilbud. Vi understreger, at

undersøgelsen er omfattet af fortrolighed for både de personer, der indberettes og de sociale tilbud, lokale

myndigheder mv., der indsender skemaerne.

Hvis skemaet slipper op – kopier nye eller kontakt SFI

Det er vanskeligt for os at beregne, hvor mange personskemaer I har brug for. Vi beder jer derfor kopiere nye

skemaer (dobbeltsidet) efter behov eller rekvirere flere skemaer ved at kontakte SFI.

Tilladelse fra Datatilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed

SFI har tilladelse til at gennemføre undersøgelsen fra henholdsvis Datatilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed

i henhold til Persondataloven og Sundhedsloven (for hospitaler og behandlingstilbud).

I forhold til politiets medvirken i kortlægningen gør vi særligt opmærksom på, at politiet ikke må benytte

politimyndighed til at bede om udlevering af CPR-nummer i forbindelse med kortlægningen.

Danmarks Statistik står for den praktiske del af dataindsamlingen

Den praktiske del af dataindsamlingen foretages af Danmarks Statistiks dataindsamlingsafdeling, DST-survey.

Det betyder, at materialet til kortlægningen udsendes og indsamles af Danmarks Statistik, mens den

efterfølgende databehandling foretages af SFI.

Et datasæt fra kortlægningen vil efterfølgende blive stillet til rådighed for andre forskere mv. gennem Danmarks

Statistiks forskerordning, forudsat disse enheder opnår fornøden godkendelse til analyseformål fra Datatilsynet

og andre relevante godkendelsesmyndigheder. Data vil her være tilgængelige i anonymiseret form.

126

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Send spørgeskemaer retur i den medsendte svarkuvert

Når personspørgeskemaer og organisationsskemaet er udfyldt, sendes de retur i den vedlagte frankerede

svarkuvert. Skemaerne må indsendes med almindelig post. Vi beder om, at skemaer afleveres til den ansvarlige

person inden for myndigheden/tilbuddet/organisationen, og at alle skemaer fra samme enhed sendes samlet

retur. Hvis I har brug for flere svarkuverter, kan I kontakte SFI. Hvis egne kuverter benyttes, bedes de sendt til:

Danmarks Statistik

DST Survey

Sejrøgade 11

2100 København Ø

mærket: ”Hjemløshedsundersøgelsen 5897150”.

SEND SVARKUVERTEN RETUR

SENEST

FREDAG DEN 3. MARTS.

Spørgsmål besvares af SFI:

Lena Bech Larsen, telefon 3369 7768, [email protected]

Lars Benjaminsen, telefon 3348 0910, [email protected]

På forhånd tak for jeres medvirken.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

127

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Definition af hjemløshed

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men

som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie,

venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.

Desuden registreres personer, som befinder sig under kriminalforsorgen, psykiatriske hospitaler og

behandlingsinstitutioner for stofmisbrugere eller lignende tilbud, hvis der er tale om personer, der skal løslades

eller udskrives inden for den næste måned uden at have en bolig til rådighed, og uden at der er iværksat en

boligløsning forud for løsladelsen/udskrivningen.

Nedenfor følger de situationer, der registreres i kortlægningen af hjemløshed i Danmark. Disse situationer

genfindes i personskemaets spørgsmål 3, der beskriver personens bosituation i uge 6.

Tabel 1: Situationer, der registreres i personskemaet

Kategori Situation

Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som

sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l.

Personen overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning

Personen overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem

Personen opholder sig på hotel, vandrehjem e.l. pga. hjemløshed

Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte

Personen bor i midlertidig udslusningsbolig e.l. uden permanent kontrakt

Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for én måned, og der er IKKE

iværksat en boligløsning forud for løsladelsen.

Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en

behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for én måned, og der er IKKE

iværksat en boligløsning forud for udskrivningen.

Campingvogne, kolonihavehuse o.l:

Hvis personen overnatter i en campingvogn, kolonihavehus e.l. pga.

hjemløshed, beder vi jer anføre dette under kategorien andet i personskemaets spørgsmål 3.

Udslusningsboliger (kategori 6):

Her medregnes personer i udslusningsboliger under § 110, samt lignende

kortere varende tilbud. Personer i visiterede tilbud under servicelovens § 107 og § 108 regnes IKKE som

hjemløse.

Løsladelse/udskrivning (kategori 7 og 8):

Såfremt der i situation 7 og 8 løslades/udskrives fra

fængsler/hospitaler/behandlingsinstitutioner til en situation, som er beskrevet under situation 1-5, udfyldes et

personskema for pågældende person.

Kvindekrisecentrene:

Kvindekrisecentre uden for København indgår ikke i kortlægningen. På

kvindekrisecentrene i København beder vi personalet foretage en vurdering af, om personen er indskrevet pga.

vold i familien, og om personen har en bolig. Der udfyldes ikke skemaer for personer, der er indskrevet pga.

vold i familien, og som har en bolig.

Funktionelt hjemløse:

Også såkaldte ’funktionelt hjemløse’ (personer, som har egen bolig, de ikke kan benytte

pga. sociale eller psykiske problemer) regnes som hjemløse,

såfremt

personen overnatter på gaden eller på

herberger, forsorgshjem, natvarmestuer o.l. i uge 6. I personskemaet registreres det samtidig, at personen har

egen bolig (spørgsmål 11).

128

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Personer uden fast ophold:

Der udfyldes også personskemaer for personer uden fast ophold, og som befinder

sig i én af de otte hjemløshedssituationer. Her beder vi jer anføre i personskemaets spørgsmål 8, kategori 4, at

personen (evt. ud fra et skøn) ikke har fast ophold. Det vil typisk være udenlandske statsborgere, der ikke har

permanent ophold, men som opholder sig kortvarigt/midlertidigt i Danmark, og som ikke har et cpr-nummer

eller et gult sygesikringskort.

BEMÆRK: Følgende personer regnes IKKE som hjemløse:

•

Personer, som bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie/pårørende.

•

Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx alternative plejehjem og

bofællesskaber).

•

Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart.

•

Unge, der ønsker at flytte hjemmefra.

•

Personer, der midlertidigt er uden bolig pga. brand e.l.

•

Personer, der opholder sig på et krisecenter pga. vold i familien.

129

BILAG 2

131

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

PERSONSKEMA

(Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2017) Us. 5897150 Respnr.:

Dato for udfyldelse af skemaet

dag

måned

Telefon:

E-mail:

Label/stempel:

Navn på myndighed/tilbud hvor skemaet er udfyldt:

Navn på medarbejder der har udfyldt skemaet:

Adresse:

Kommune:

I hvilken kommune er den hjemløse borger hjemmehørende

(hvis anden kommune end ovenstående):

1. Har personen været med til at udfylde skemaet:

2. Den hjemløses initialer:

og personnummer:

dag

måned

Nej

år

4 sidste

3. Personens bosituation i uge 6, 2017 (SKAL UDFYLDES).

(Flere svar kan angives).

1. Sover på gaden, i trappeopgang, i et skur e.l.

2. Natvarmestue, værested med nødovernatning e.l.

3. Herberg, forsorgshjem

4. Hotel, vandrehjem e.l. anvendt som midlertidig løsning pga. hjemløshed

5. Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte

6. Midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt

7. Afsoner under kriminalforsorgen, skal løslades inden for én måned, og mangler boligløsning

8. Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for én måned, og mangler boligløsning

9. Andet, angiv hvilket: _______________________________________________________________

10. Ved ikke

4. Personens køn og alder

Mand

Kvinde

Alder

år

5. For børn og unge under 18 år:

Opholder personen sig på tilbuddet sammen med sin(e) forældre?

Mors eller fars personnummer:

dag

måned

år

Nej

4 sidste

6. Har personen daglig omsorg for eller samværsret med mindreårige børn?

(Flere svar kan angives).

1. Har ingen mindreårige børn

2. Daglig omsorg

3. Delt samvær/samværsret

4. Har børn, men har ikke omsorg eller samværsret

5. Andet: _____________________________________

6. Ved ikke

(Kun ét kryds)

132

VEND

7. Hvad er personens nationalitet?

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Danmark

Danmark med grønlandsk baggrund

Øvrige Nordiske lande

Øvrige EU-27

Øvrige Europa (inkl. Rusland)

Mellemøsten

Afrika

Andet, angiv hvilket: __________________

Ved ikke

fald hvilke?

(Flere typer af rusmidler kan angives)

1. Alkohol

2. Hash, khat

3. Narkotika (fx heroin, kokain, amfetamin,

ecstacy)

4. Medicin (stesolid, ketogan, rohypnol m.v.)

5. Personen er i substitutionsbehandling

6. Andet: ______________________________

7. Nej, personen er ikke afhængig af rusmidler

8. Ved ikke

8. Har personen flygtninge/indvandrerbaggrund?

(Kun ét kryds)

Ikke flygtninge/indvandrerbaggrund

Første generations flygtning/indvandrer

Anden generations flygtning/indvandrer

Har ikke fast ophold i Danmark

Ved ikke

16. Hvad ser du som væsentligste årsag(er) til at

personen er hjemløs?

(Gerne flere kryds)

1. Psykisk sygdom

2. Stofmisbrug (fx heroin, hash m.v.)

3. Alkoholmisbrug

4. Fysisk/somatisk sygdom

5. Økonomiske vanskeligheder

6. Gæld til det offentlige

7. Gæld til private

8. Skilsmisse/samlivsophør

9. Blevet løsladt fra fængsel

10. Blevet udskrevet fra hospital/behandling

11. Nervøsitet ved at bo alene

12. Kunne ikke længere bo hos familie/venner

13. Udsættelse af bolig

14. Mangel på egnet bolig e.l. botilbud

15. Ludomani

16. Andet:

17. Ved ikke

____________________________

9. Modtager personen?

1. Løn

2. Dagpenge

3. Kontanthjælp

4. SU

5. Førtidspension

6. Folkepension

7. Ingen indtægt

(Gerne flere kryds)

8. Andet, hvilket: ______________________

9. Ved ikke

10. Hvor længe har personen været hjemløs?

(Kun ét kryds)

0-3 måneder

4-11 måneder

1-2 år

Over 2 år

Ved ikke

11. Har personen egen bolig, men

kan ikke opholde sig i den

(funktionelt hjemløs)?

12. Er personen veteran/har været

udsendt fra det danske forsvar

eller Beredskabsstyrelsen?

13. Har personen en psykisk

sygdom?

17. Hvilke indsatser/behandlingstilbud modtager

personen i øjeblikket?

(Gerne flere kryds)

1. Psykiatrisk behandling

2. Behandling for alkoholmisbrug

3. Behandling for stofmisbrug

4. Støtte/kontaktperson, bostøtte e.l.

5. Er i tilsyn fra kriminalforsorgen

6. Er i aktivering/revalidering

7. Er under uddannelse/modtager undervisning

8. Har en handleplan hos kommunen

9. Opskrevet til egen bolig via kommunal

boliganvisning eller almen boligorganisation

10. Opskrevet til §107/108-boform, særbolig e.l.

11. Andet: ___________________________

12. Modtager ingen tilbud

13. Ved ikke

Nej

Ved

ikke

14. Har personen en fysisk sygdom og/el. handicap?

Nej

hvilke(n):

_____________________________

Ved ikke

15. Er personen afhængig af rusmidler og i givet

133

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

BILAG 3

Bilagstabel 1

Hjemløse borgere, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for hjemkommuner.

Region Hovedstaden. 2017. Antal.

≤ 17 år

18-24 år 25-29 år 30-39 år

184

469

196

425

306

657

40-49 år 50-59 år

320

605

269

511

≥ 60 år

155

I alt

225

113

1.357

2.826

Internt bortfald

125

191

Hjemkommune

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

I alt

134

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Bilagstabel 2

Hjemløse borgere, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for hjemkommuner.

Region Sjælland. 2017. Antal.

≤ 17 år

18-24 år

170

25-29 år

124

30-39 år

136

40-49 år

173

50-59 år

150

≥ 60 år

I alt Internt bortfald

138

140

820

Hjemkommune

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

I alt

135

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Bilagstabel 3

Hjemløse borgere, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for hjemkommuner.

Region Syddanmark. 2017. Antal.

≤ 17 år

18-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år

216

134

183

186

132

≥ 60 år

I alt Internt bortfald

181

110

117

884

Hjemkommune

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

I alt

136

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Bilagstabel 4

Hjemløse borgere, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for hjemkommuner.

Region Midtjylland. 2017. Antal.

≤ 17 år

18-24 år

205

349

25-29 år

173

274

30-39 år

143

276

40-49 år

109

246

50-59 år

186

≥ 60 år

I alt Internt bortfald

102

131

761

1.430

Hjemkommune

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Aarhus

I alt

Bilagstabel 5

Hjemløse borgere, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for hjemkommuner.

Region Nordjylland. 2017. Antal.

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt Internt bortfald

260

373

Hjemkommune

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

I alt

137

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Bilagstabel 6

Hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Hovedstaden. 2017. Antal.

Gaden Natvarmestue Herberg

194

386

129

163

601

997

Hotel

Familie/venner

437

946

Udslusningsbolig Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

176

378

I alt 2017

265

144

190

112

1.595

3.082

I alt 2015

109

229

128

182

1.590

3.036

Registreringskommune

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

I alt

138

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Bilagstabel 7

Hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Sjælland. 2017. Antal.

Gaden Natvarmestue Herberg

233

Hotel Familie/venner Udslusningsbolig

126

294

Kriminalforsorgen Hospital Andet og uoplyst

I alt 2017

134

170

140

808

I alt 2015

575

Registreringskommune

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

I alt

139

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Bilagstabel 8

Hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Syddanmark. 2017. Antal.

Gaden Natvarmestue

Herberg

311

Hotel Familie/venner Udslusningsbolig

286

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

I alt 2017

174

128

848

I alt 2015

132

181

802

Registreringskommune

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

I alt

140

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Bilagstabel 9

Hjemløse borgere, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Midtjylland. 2017. Antal.

Gaden

110

Natvarmestue Herberg

109

193

543

Hotel Familie/venner Udslusningsbolig

328

537

Kriminalforsorgen Hospital Andet og uoplyst

137

I alt 2017

166

144

110

790

1.521

I alt 2015

168

116

103

687

1.369

Registreringskommune

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Aarhus

I alt

141

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

Bilagstabel 10

Hjemløse, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Nordjylland. 2017. Antal.

Gaden Natvarmestue Herberg

132

Hotel Familie/venner Udslusningsbolig Kriminalforsorgen

114

Hospital Andet og uoplyst

I alt 2017

260

376

I alt 2015

238

356

Registreringskommune

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

I alt

142

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

LITTERATUR

Benjaminsen, L & I. Christensen (2007):

Hjemløshed i Danmark, 2007. National kortlægning.

Kø-

benhavn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, rapport 07:22.

Benjaminsen, L. (2009):

Hjemløshed i Danmark, 2009. National kortlægning.

København: SFI –

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, rapport 09:25.

Benjaminsen L., T.M. Dyrby, M.H. Enemark, M.T. Thomsen, H.S. Dalum & U.L. Vinther (2017):

Housing First i Danmark. Evaluering af Implementerings- og forankringsprojektet i 24 kommu-

ner.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd & Rambøll, rapport 17:03.

Edgar, B. & H. Meert (2005):

Fourth review of statistics on homelessness in Europe.

Brussels:

FEANTSA.

Edgar, B., M. Harrison, P. Watson & V. Busch-Geertsema (2007):

Measurement of Homelessness

at European Union Level.

Brussels: European Commission.

Fitzpatrick, S. (2005): ‘Explaining homelessness. A critical realist perspective’. I:

Housing, Theory

and Society

22(1), s. 1–17.

Padgett, D., B. Henwood & S. Tsemberis (2016):

Housing First. Ending Homelessness, Trans-

forming Systems, and Changing Lives.

New York City: Oxford University Press.

Rambøll & SFI (2013):

Hjemløsestrategien. Afsluttende rapport.

København: Rambøll & SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Tsemberis, S. (2010):

Housing First: The Pathways Model to End Homelessness for People with

Mental Illness and Addiction.

Minneapolis, MN: Hazelden Press.

143

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 340: VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark 2017, fra børne- og socialministeren

HjemløsHed i danmark 2017.

national kortlægning

Denne rapport præsenterer resultaterne af den sjette landsdækkende kortlægning af hjemløshed. Kortlægnin-

gerne har været gennemført hvert andet år siden 2007.

Rapporten tegner et billede af omfanget og udviklingen i hjemløsheden og af hjemløshedens geografiske for-

deling på byområder, regioner og kommuner. Kortlægningen belyser også den demografiske og sociale profil

blandt de hjemløse borgere i forhold til køn, alder, etnisk baggrund og helbredsmæssige forhold.

Kortlægningen viser, at hjemløsheden i Danmark stadig er stigende. I 2017 er antallet af hjemløse borgere op-

gjort til 6.635, hvilket er en stigning på 8 procent i forhold til 2015. Samtidig viser undersøgelsen, at andelen af

hjemløse, som vurderes at have en psykisk sygdom, også er stigende. I 2017 vurderede fagfolk, at over halvde-

len af de hjemløse borgere også har en psykisk sygdom.

Kortlægningen er foretaget på foranledning af Børne- og Socialministeriet.