Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 330, SUU Alm.del Bilag 440
Offentligt
1783840_0001.png
Koncept nr. 12
Alarm Distress
Baby Scale
(ADBB)
Forebyggelse og tidlig indsats:
Metode til systematisk observation af
social tilbagetrækning hos børn 0-2
år.
Målgruppe
Målgruppen for ADBB screeningen er spæd-
og småbørn i alderen 2-10 måneder.
Metoden anvendes til at blive opmærksom
på helt tidlige tegn på tilknytnings- og
relationelt betingede psykiske
vanskeligheder.
Beskrivelse af innovationsprojektet
Hvorfor?
Tidlig psykisk stress kan få livslange
konsekvenser
–
og jo senere det opdages, jo
sværere er det at vende udviklingen. Det er
dyrt både for familien og for samfundet.
ADBB er en evidensbaseret metode til
systematisk at screene for tidlige tegn på
vanskeligheder i den sociale kontakt hos
spædbørn. Screeningen vil indgå i
sundhedsplejens hjemmebesøg ved 2
måneders og 10 måneders alderen. Metoden
er anvendt og valideret i flere lande (bl.a.
Frankrig, Norge, Finland, Australien).
Formålet med innovationsprojektet er at
undersøge, om ADBB metoden kan anvendes
i Danmark, og om den er bedre til at opspore
social tilbagetrækning end sundhedsplejens
traditionelle metoder.
De første år af barnets liv har afgørende
betydning for udviklingen af såvel hjernen
1
Guedeney,
som personligheden. Tidlig social
tilbagetrækning er en risikofaktor for
udvikling af en række senere
vanskeligheder, herunder tilknytnings- og
adfærdsforstyrrelser. Forskningen viser
således, at en høj ADBB score udgør en
alvorlig risikofaktor for barnets psykiske
sundhed, også på lang sigt
1
.
Sundhedsplejen kommer i 99 pct. af alle
hjem i løbet af barnets første leveår som led
i et bredt funderet forebyggelsestilbud.
Sundhedsplejens adgang og tilgang til den
samlede forældrepopulation er et væsentligt
bidrag til kommunens strategi om tidlig
forebyggende indsats
–
ikke mindst i forhold
til familier med særlige behov.
Sundhedsplejersken har fokus på både
barnets fysiske og psykiske udvikling, men
der indgår aktuelt ikke en systematisk og
standardiseret vurdering af barnets sociale
og følelsesmæssige udvikling.
ADBB metoden giver sundhedsplejersken et
redskab til at udføre en systematisk
vurdering af barnets sociale kontakt og
dokumentere en bekymring om mistrivsel.
Dermed bliver det muligt at tilbyde en
relevant indsats til familien tidligt i barnets
liv.
En tidligere opsporing ved hjælp af ADBB
metoden kan medvirke til, at flere børn
inkluderes i almenområdet og mindske
udgifterne til specialindsatser.
Hvis de psykiske vanskeligheder først
opspores i forbindelse med overgangen til
skole, hvilket ofte er tilfældet i dag, skal der
en større indsats til, end hvis man havde
taget hånd om udfordringerne tidligere.
Hvordan?
Der iværksættes et tværsektorielt og
tværkommunalt forskningsprojekt, som
indebærer, at sundhedsplejerskerne i den
2000; Zenah et al. 2000; Guedeney et al. 2013
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Materiale fra psykolog Mette Skovgaard Væver om en national tidlig og forebyggende strategi for tidlig børneindsats, der bl.a. involverer sundhedsplejerskerne
1783840_0002.png
�½
Alarm Distress Baby Scale (ADBB)
ene halvdel af Aarhus kommune systematisk
screener alle småbørn ved hjælp af ADBB
metoden. Børnene i den anden halvdel af
kommunen fungerer som kontrolgruppe.
De indsatser, som tilbydes familien til et
barn med psykiske vanskeligheder, vil ikke
være påvirket af, om de tilhører
kontrolgruppen eller interventionsgruppen.
De tidlige indsatser kan eksempelvis være:
ekstra vejledning til forældrene, Marte-meo
forløb, Familiegruppe, eller henvisning til
specialtilbud som f.eks. Vuggestedet eller
børnepsykiatrien. Derudover forventes en
øgning i antallet af overgangsmøder ved
opstart i dagtilbud, således at dagtilbuddet
klædes på til at håndtere udfordringerne og
skabe de bedste rammer for barnets
udvikling.
Hvad er det nye ved ideen?
I tråd med Aarhus Kommunes satsning på
tidlig indsats giver ADBB metoden mulighed
for at opspore psykiske vanskeligheder
meget tidligt.
Med ADBB metoden indføres der mere
systematik i sundhedsplejens opsporing,
hvilket betyder, at der kan sættes mere
målrettet ind for at forbygge, at barnets
psykiske vanskeligheder forøges. Projektet
vil samtidig styrke de faglige miljøer i
sundhedsplejen og i sundhedsplejens
samarbejde med PPR, socialforvaltningen og
børnepsykiatrien vedrørende den enkelte
familie.
Der er således fokus på at sikre effekten for
det enkelte barn igennem målrettede
indsatser til barnet og familien. Indsatser,
som bygger på en mere systematisk og
veldokumenteret opsporing af psykiske
vanskeligheder ved hjælp af ADBB metoden.
Forskningsprojektet har til hensigt at
undersøge og effektmåle ADBB metodens
anvendelighed
–
altså om metoden er bedre
til at opspore social tilbagetrækning end
sundhedsplejens traditionelle metoder, og
om den tidligere indsats giver en effekt ift.
barnets udvikling på længere sigt.
Samarbejdsrelationer
Der iværksættes et tværkommunalt og
tværsektorielt forskningsprojekt i
samarbejde med Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Regioncenter,
Trygfondens børneforskningscenter v.
Aarhus Universitet, Baby Lab v. Københavns
Universitet og Holstebro Kommune.
Forventede effekter
De psykiske vanskeligheder, som opspores
ved hjælp af ADBB, kan skyldes medfødte
diagnoser som f.eks. autisme eller
adfærdsforstyrrelser, eller at barnets
psykiske udvikling påvirkes af
udefrakommende faktorer, f.eks. misbrug
eller psykiske lidelser hos forældrene.
Hvis der er tale om en medfødt lidelse, kan
en tidlig indsats, som involverer familien og
senere dagtilbuddet, gøre det lettere for
barnet at udvikle strategier til at kompensere
for de psykiske vanskeligheder.
Hvis de psykiske vanskeligheder skyldes
forhold hos forældrene, kan en tidlig social
indsats til familien medvirke til, at den
uhensigtsmæssige psykiske udvikling hos
barnet bremses.
En tidlig målrettet indsats til familien kan
dermed øge barnets mulighed for en normal
skolegang senere i livet og mindske behovet
for mere indgribende specialindsatser.
Forventningen er, at gevinsterne ved den
tidlige indsats vil vise sig som et mindre
støttebehov i dagtilbudsalderen og mindre
brug af specialklasse i skolealderen.
�½
Side 2
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Materiale fra psykolog Mette Skovgaard Væver om en national tidlig og forebyggende strategi for tidlig børneindsats, der bl.a. involverer sundhedsplejerskerne
1783840_0003.png
�½
Alarm Distress Baby Scale (ADBB)
Forskningsprojektet skal sikre en
systematisk måling af effekterne af den
tidlige mere målrettede indsats.
Spredningsstrategi og -potentiale
Formidling af forskningsresultaterne
forventes at ske via tidsskrifter og fagblade,
oplæg på sundhedsfaglige temadage,
information til sundhedsstyrelsen, mv.
Såfremt der er positive resultater, vil ADBB
metoden udfoldes i hele sundhedsplejen i
Aarhus Kommune, hvilket vil kræve en ny
investering i uddannelse af de resterende
sundhedsplejersker.
Midler til afprøvning af innovationsprojektet
Der søges om
i alt 3,8 mio. kr.
til
innovationsprojektet fordelt med 1,64 mio. i
2017 og 722.000 kr. pr. år i 2018-2020.
Trygfonden søges om midler til forskningen i
projektet, og her medgår en medfinansiering
på 400.000 kr. fra Sundhed og Trivsel.
Projektets investeringsmodel forventer en
samlet
nettogevinst på i alt 7,8 mio. kr.
i
årene 2018 -2031, som kommer fra
reduktion i støttetimer i dagtilbud og
specialklasser i Børn og Unge
2
.
I løbet af projektperioden frem til 2020
følges de forventede besparelser årligt, når
børnene når dagtilbudsalderen. Derudover vil
der blive lavet større effektnedslag i 2020,
hvor vi vurderer, hvorvidt metoden skal
benyttes i hele sundhedsplejen.
Desuden, vil vi i det omfang det er muligt,
følge evt. afledte besparelser på andre
områder, fx i MSB til tabt arbejdsfortjeneste
og foranstaltninger efter Serviceloven.
I investeringsmodellen antages det, at 5 ud af de 50 børn,
som modtager tidlig indsats som effekt af ADBB screeningen,
vil få mindre støttebehov i dagtilbud og at 2 vil undgå
specialklasse i skolealderen. Nettogevinsten er inklusiv en
2
fremskrivning af de forventede besparelser med 4 pct. p.a.,
svarende til fremskrivningsprocenten i Skandia modellen.
�½
Side 3