SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 329: Orientering om genudsendelse af orienteringsskrivelse fra 2012 om proceduren for skift til nye hjælpemidler ved en kommunes indgåelse af nye leverandøraftaler, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 329
Offentligt

Til samtlige kommunalbestyrelser

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

www.sm.dk

Præcisering af reglerne i lov om social service om støtte til hjælpemidler,

særligt i forhold til skift til anden type hjælpemiddel som følge af indgåel-

se af ny leverandøraftale

9. august 2012

Social- og Integrationsministeriet har konstateret, at der er behov for at tydelig-

gøre vejledningen ved indgåelse af nye leverandøraftaler om hjælpemidler.

Denne skrivelse indeholder derfor en tydeliggørelse af regelsættet.

Hvis en kommune indgår en ny leverandøraftale, så der kommer hjælpemidler

med nye eller ændrede funktioner, skal kommunen i forhold til alle de borgere,

der som en konsekvens af den nye leverandøraftale frem over vil modtage en

anden type hjælpemiddel, foretage en konkret og individuel vurdering af, om det

nye hjælpemiddel er det bedst egnede og billigste i forhold til borgerens behov.

Kommunen skal i forhold til hver enkelt borger træffe en afgørelse herom, som

kan påklages til Det Sociale Nævn. I disse tilfælde vil det således ikke være

tilstrækkeligt, at kommunen blot meddeler de berørte borgere, at de frem over

vil få en anden type hjælpemiddel.

Hvis en kommune indgår en ny leverandøraftale, som blot betyder leverandør-

skift, men ingen ændringer i typen af hjælpemiddel, det vil sige uændrede funk-

tion, skal de berørte borgere have besked herom, men der skal ikke træffes en

ny afgørelse.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 112, stk. 1, yde støtte til hjæl-

pemidler til borgere med varigt nedsat funktionsevne, hvis hjælpemidlet i væ-

sentlig grad kan afhjælpe de varige følger af funktionsnedsættelsen eller i væ-

sentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller hvis hjælpemidlet er

nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv.

Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, jf. §

3, stk. 1, i bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugs-

J.nr. 2012-4510

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 329: Orientering om genudsendelse af orienteringsskrivelse fra 2012 om proceduren for skift til nye hjælpemidler ved en kommunes indgåelse af nye leverandøraftaler, fra børne- og socialministeren

goder efter serviceloven. Det er kommunen, der i hvert enkelt tilfælde skal fore-

tage en konkret og individuel vurdering af, hvilket hjælpemiddel der er bedst

egnet og billigst ud fra borgerens samlede hjælpebehov som følge af funktions-

nedsættelsen. Kommunens vurdering er en afgørelse i forvaltningsretlig for-

stand, som skal begrundes, og som kan påklages af borgeren til det sociale

nævn efter de gældende regler herom.

Ved kommunens vurdering af, hvilket hjælpemiddel der er bedst egnet og bil-

ligst, kan der bl.a. indgå oplysninger om borgerens behov og helbredsmæssige

tilstand. Desuden indgår oplysninger om hjælpemidlets kvalitet, driftssikkerhed,

betjeningsmulighed, driftsudgifter, holdbarhed, krav til service, garanti, service-

og reparationsmuligheder.

Reglen om, at der ydes hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste

hjælpemiddel i forhold til den enkelte borger, gælder også i de tilfælde, hvor

kommunen har indgået en leverandøraftale efter servicelovens § 112, stk. 2.

Hvis det hjælpemiddel, der er omfattet af leverandøraftalen, ikke anses som

bedst egnet og billigst i en konkret situation, skal kommunen yde hjælp til et

andet produkt, som opfylder denne betingelse i forhold til borgeren.

Ved kommunens afgørelse om bevilling af en anden type hjælpemiddel eller

besked om leverandørskift bør kommunen vejlede om reglerne om frit valg på

hjælpemiddelområdet, jf. servicelovens § 112, stk. 3-4, således at borgeren får

kendskab til muligheden for at vælge en anden leverandør eller et andet hjæl-

pemiddel end det, som kommunen har truffet afgørelse om. Det bemærkes

herved, at frit valgs-reglerne ikke ændrer på kommunens pligt til at yde støtte til

det bedst egnede og billigste hjælpemiddel uden egenbetaling for borgeren.

Ovenstående præciseringer vil ved førstkommende lejlighed blive tydeliggjort i

vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.

Med venlig hilsen

Katrine Wilms Andersen

souschef