SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 327
Offentligt

EFFEKTFULDE INDSATSER I

BOLIGOMRÅDER TIL AT ØGE

BØRNS TRIVSEL OG FORBEDRE

FORÆLDRES KOMPETENCER

EN SYSTEMATISK FORSKNINGSOVERSIGT, NR. 4 AF 4

16:13

LINE MEHLSEN

RUNE CHRISTIAN HOLGER JØRGENSEN

MIKKEL GIVER KJER

VIBEKE JAKOBSEN

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde) SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

16:13

EFFEKTFULDE INDSATSER I

BOLIGOMRÅDER TIL AT ØGE

BØRNS TRIVSEL OG FORBEDRE

FORÆLDRES KOMPETENCER

EN SYSTEMATISK FORSKNINGSOVERSIGT, NR. 4 AF 4

LINE MEHLSEN

RUNE CHRISTIAN HOLGER JØRGENSEN

MIKKEL GIVER KJER

VIBEKE JAKOBSEN

KØBENHAVN

2016

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

EFFEKTFULDE INDSATSER I BOLIGOMRÅDER TIL AT ØGE BØRNS TRIVSEL OG

FORBEDRE FORÆLDRES KOMPETENCER

Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen

Afdelingen for beskæftigelse og inklusion

ISSN: 1396-1810

ISBN: 978-87-7119-373-2

e-ISBN: 978-87-7119- 374-9

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto: Ole Bo Jensen

Oplag: 300

Tryk: Rosendahls a/s

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Tlf. 33 48 08 00

[email protected]

www.sfi.dk

SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDHOLD

FORORD

SAMMENFATNING

INDLEDNING

Formål og baggrund

Rapportens opbygning

METODE

Begreber og afgrænsninger anvendt i forskningsoversigten

Søgning og screening af litteratur

Kvalitetsvurdering

Beskrivelse af indsatserne

Realisérbarhed

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

PRÆSENTATION AF INKLUDEREDE INDSATSER

Gruppeindsatser for forældre og/eller børn

Indsatser med individuel hjælp til den enkelte familie

Koordinerende indsatser uden prædefinerede aktiviteter

FÆLLESTRÆK I STUDIERNE

Anvendte forskningsdesign

Geografi

Indsatsernes målgrupper

Indsatsernes institutionelle og fysiske placering

Indsatsernes primære aktører

Indsatsernes varighed

113

115

116

117

BILAG

Bilag 1

Grå litteratur

119

LITTERATUR

123

SFI-RAPPORTER SIDEN 2015

129

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

FORORD

Landsbyggefonden har i perioden 2011-14 uddelt 1,76 mia. kr. til bolig-

sociale indsatser og huslejestøtte som led i en boligaftale, der blev indgå-

et i 2010 om en styrket indsats i de såkaldte ghettoområder. Formålet

med de boligsociale indsatser er at forbedre de sociale vilkår i de almene

boligområder. Det gælder i ghettoområder, men i høj grad også forebyg-

gende i områder, der er i fare for at komme ind i en negativ udviklings-

spiral.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd evaluerer

sammen med Rambøll Management Consulting og Professionshøjskolen

Metropol Landsbyggefondens 2011-14-pulje. Evalueringen har til formål

at tilvejebringe viden om boligsociale aktiviteters effekter og resultater

inden for følgende fire temaer: 1)

Kriminalitetsforebyggelse,

skole og uddan-

nelse,

beskæftigelse og aktiviteter, der flytter ledige tættere på arbejdsmarkedet

og 4)

forældrekompetencer og børns trivsel.

Evalueringen blev igangsat i sommeren

2014 og afsluttes i 2020.

Denne rapport indgår som et led i den samlede evaluering. Rap-

porten indeholder en systematisk forskningsoversigt over indsatser rettet

mod at øge børns trivsel og forbedre forældres kompetencer, som kan

foregå i en boligsocial kontekst. Forskningsoversigten er den fjerde og

sidste i rækken af forskningsoversigter – den første forskningsoversigt

omhandler kriminalitetsforebyggelse (SFI-rapport 15:46), mens den an-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

den og tredje forskningsoversigt omhandler dels indsatser rettet mod at

forbedre skole- og uddannelsesniveauet, og dels indsatser rettet mod at

flytte ledige tættere på arbejdsmarkedet (SFI-rapport 16:12).

Der er en stor politisk bevågenhed omkring løsningen af de ud-

fordringer, der forbindes med at have boligområder med beboere, der på

forskellig vis har ringere livschancer, end hovedparten af danskerne har.

Denne rapport peger på en række aktiviteter, der har vist at have en ef-

fekt i forhold til at øge trivslen blandt børn og forbedre forældres kom-

petencer, og som kan inspirere det boligsociale arbejde og bringe større

fokus på at arbejde evidensbaseret og målrettet

Rapporten er skrevet af videnskabelig assistent Line Mehlsen,

videnskabelig assistent Rune Jørgensen, videnskabelig assistent Mikkel

Giver Kjer og seniorforsker Vibeke Jakobsen, der også har fungeret som

projektleder.

Denne forskningsoversigt er blevet diskuteret i en workshop be-

stående af boligsociale aktører med særlig erfaring med indsatser i et bo-

ligsocialt regi, som har til formål at forbedre forældrekompetencer og

børns trivsel. I den forbindelse vil vi gerne rette en stor tak til de aktører,

der deltog i workshoppen.

København, april 2016

AGI CSONKA

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

SAMMENFATNING

BAGGRUND OG FORMÅL

I 2010 indgik Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og

Radikale Venstre en boligaftale om styrket indsats i de såkaldte ghetto-

områder. Formålet med de boligsociale indsatser er at forbedre de sociale

vilkår i de almene boligområder. Som led i boligaftalen har Landsbygge-

fonden i perioden 2011-14 uddelt 1,76 mia. kr. til boligsociale indsatser

og huslejestøtte.

Denne rapport er et delelement i evalueringen af indsatserne un-

der Landsbyggefondens 2011-14-midler. Rapporten indeholder en sy-

stematisk forskningsoversigt over indsatser rettet mod at forbedre foræl-

dres kompetencer og øge børns trivsel, som kan foregå i en boligsocial

kontekst. Formålet med rapporten er at bidrage med inspiration til frem-

tidige indsatser, der kan igangsættes i en dansk boligsocial kontekst. Mål-

gruppen for de indsatser, som er medtaget i denne forskningsoversigt, er

børn i alderen op til 15 år og deres forældre.

Denne rapport er den tredje af i alt tre rapporter baseret på sy-

stematiske forskningsoversigter, der skal give viden om boligsociale akti-

viteters effekter og resultater inden for temaerne: 1) kriminalitetsfore-

byggelse, 2) skole og uddannelse, 3) beskæftigelse og aktiviteter, der flyt-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

ter ledige tættere på arbejdsmarkedet og 4) forældrekompetencer og

børns trivsel.

RESULTATER

Forskningsoversigten giver viden om internationale undersøgelser af ind-

satser rettet mod at forbedre forældrekompetencer og øge børns trivsel.

De inkluderede studier omhandler indsatser, der:

•

vurderes at kunne iværksættes i en boligsocial kontekst

er målrettet beboere i udsatte boligområder

dokumenterer en positiv virkning på forældrekompetencer eller

børns trivsel.

Den anvendte kortlægningsmetode betyder bl.a., at vi ikke har inkluderet

studier, der blot beskriver indsatser uden at forsøge at evaluere virknin-

gen af dem. Da det især er i Nordamerika, at der er en stærk tradition for

effektstudier og andre systematiske evalueringer, betyder det, at der er en

overvægt af nordamerikanske studier.

Forskningsoversigten beskriver 15 indsatser, som undersøges i

18 studier.

STUDIERNES ANVENDTE METODER

De 18 studier anvender forskellige metoder til at undersøge de 15 indsat-

ser. Et af de inkluderede studier er et ”systematisk review”. Syv af de

inkluderede studier anvender et ”RCT-design” (randomized controlled

trial), der i en dansk sammenhæng typisk kaldes ”lodtrækningsforsøg”.

Ni af de inkluderede studier måler indsatserne med et kontrolgruppede-

sign. Indsatserne er i disse tilfælde, i lighed med indsatserne undersøgt

med RCT-design, blevet målt på en indsats- og en kontrolgruppe. Ind-

satsen erdog ikke tildelt tilfældigt. Et af de inkluderede studier undersø-

ger indsatsen via før- og eftermålinger.

STUDIERNES GEOGRAFISKE KONTEKST

Syv af de 18 inkluderede studier er fra USA. Fire af de inkluderede studi-

er er fra Canada, tre studier er fra Holland og to fra Australien. Endelig

1. I den første rapport fra SFI i forbindelse med evalueringen af indsatserne under Landsbyggefon-

dens 2011-14-midler, som udkom i 2015, skriver vi, at der i alt udkommer fire rapporter, baseret

på systematiske forskningsoversigter. SFI har dog efterfølgende valgt at præsentere forsknings-

oversigterne omkring

skole og uddannelse

beskæftigelse

i den samme rapport.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

er der inkluderet et enkelt studie fra Sverige og et enkelt studie fra Eng-

land. De fleste af indsatserne i denne forskningsoversigt er dermed gen-

nemført og evalueret i en kontekst, der er meget forskellig fra den danske

boligsociale kontekst. Derfor skal de beskrevne indsatser typisk også til-

passes og udvikles, hvis de skal anvendes i en dansk boligsocial sammen-

hæng.

INDSATSER

I forskningsoversigten har vi kategoriseret de 15 indsatser inden for tre

indsatsklynger på baggrund af indsatsernes opbygning og indhold:

Gruppeindsatser for forældre og/eller børn

Indsatser med individuel hjælp til den enkelte familie

Koordinerende indsatser uden prædefinerede aktiviteter.

GRUPPEINDSATSER FOR FORÆLDRE OG/ELLER BØRN

Dette er den største af indsatsklyngerne og indeholder syv indsatser. De

syv indsatser inden for denne klynge har det til fælles, at de er målrettet

grupper af forældre og eventuelt også deres børn med henblik på at styr-

ke børnenes trivsel. Nogle af indsatserne består af undervisningsforløb

for grupper af forældre, der løber over flere uger, mens andre indsatser

består af enkelte forældremøder. Undervisningsforløbene og møderne

indeholder forskellige elementer såsom klasseundervisning, gruppearbej-

de og rollespilsøvelser. Nogle af indsatserne er udelukkende henvendt til

forældre, mens andre er henvendt til både forældre og børn.

Formålet med undervisningsforløbene og møderne varierer fra

indsats til indsats, ligesom de enkelte indsatser inden for denne klynge

også er målrettet forskellige grupper af forældre og børn. Nogle indsatser

er målrettet forældre til børn i førskolealderen med henblik på at styrke

deres forældrekompetencer og derigennem påvirke børnenes adfærd og

trivsel i en positiv retning. Andre indsatser er målrettet forældre til børn i

teenagealderen med henblik på at give forældrene redskaber til at undgå

et uønsket alkohol- og/eller stofforbrug hos deres børn. Det faglige ind-

hold varierer derfor også mellem indsatserne.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATSER MED INDIVIDUEL HJÆLP TIL DEN ENKELTE FAMILIE

Dette er den mindste af indsatsklyngerne. Klyngen indeholder tre indsat-

ser. Indsatserne inden for denne klynge er målrettet familier, der har be-

hov for hjælp, hvad enten det skyldes, at forældrene har få økonomiske

ressourcer, eller at børnene viser tidlige tegn på aggressiv adfærd. Indsat-

serne har det til fælles, at de indeholder individuel hjælp til den enkelte

familie. Den individuelle hjælp til familien kan bestå i en frivillig ”fami-

lieven”, der ugentligt besøger familien for at aflaste og hjælpe forældrene

og derved skabe større trivsel i familien. Den individuelle hjælp til famili-

en kan også bestå i, at en opsøgende medarbejder tager ud til den enkelte

familie og lægger en handleplan for familien, som indeholder konkrete

tiltag, der skal imødekomme familiens behov. Fælles for indsatserne er,

at en del af indsatsen er fysisk placeret i familiernes egne hjem.

De tre indsatser består ikke nødvendigvis udelukkende af indivi-

duel hjælp til den enkelte familie, men den individuelle hjælp indgår som

minimum i indsatsen. I to af de tre indsatser foretages indsatsen af frivil-

lige, der er trænet i at have kontakten med familier.

KOORDINERENDE INDSATSER UDEN PRÆDEFINEREDE AKTIVITETER

Denne indsatsklynge indeholder fem indsatser. Indsatserne inden for

denne klynge har det til fælles, at de

ikke

består af konkrete aktiviteter og

servicetilbud, hvorved de adskiller sig fra indsatserne i de to andre klyn-

ger. I indsatserne i denne klynge arbejdes der i stedet med en model for,

hvordan man i det enkelte boligområde eller for den enkelte familie kan

koordinere og eventuelt planlægge aktiviteter og servicetilbud. I indsat-

sen ”Den bedste start” ansættes en ”facilitator”, der skal hjælpe med at

etablere et partnerskab bestående af politikere og andre centrale lokale

aktører, som har til opgave at udvikle og levere sundheds- og trivsels-

fremmende aktiviteter i boligområdet. I indsatsen ”Børnevenlige lokal-

samfund” varetages koordineringen af aktiviteter og servicetilbud i stedet

af en NGO i samarbejde med lokalsamfundet. Fælles for begge indsatser,

og for flere af de andre indsatser i denne indsatsklynge, er, at lokalsam-

fundet – herunder beboere, lokale myndigheder og lokale erhvervsdri-

vende – bliver inddraget i processen med henblik på at planlægge og ko-

ordinere aktiviteter, der skræddersys til det enkelte boligområde med det

formål at imødekomme lokale behov.

Den grundlæggende teori, der ligger bag flere af indsatserne i

denne indsatsklynge, er, at trivslen i det enkelte boligområde eller i den

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

enkelte familie kan forbedres inden for rammerne af de allerede eksiste-

rende aktiviteter og tilbud, hvis koordineringen af disse tilbud forbedres,

og hvis kendskabet til tilbuddene øges. Flere af indsatserne har derfor til

formål både at styrke koordineringen af eksisterende aktiviteter og ser-

vicetilbud og forbedre informationen til beboerne om de lokale tilbud.

REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

Blandt de inkluderede studier i denne forskningsoversigt er der en over-

vægt af nordamerikanske studier. Man kan dog godt i en dansk sammen-

hæng hente inspiration til indsatser fra fx amerikanske. Indsatserne skal

dog typisk tilpasses og udvikles, hvis de skal anvendes i en dansk bolig-

social kontekst, hvor den faglige og organisatoriske kontekst med et

samarbejde mellem boligsociale aktører, kommunale medarbejdere og

frivillige organisationer er anderledes end fx i USA.

I Danmark skal boligsociale medarbejdere agere i en kontekst

med en meget stærk kommunal sektor, der i (i vidt omfang) står for dag-

institutioner, skoler, beskæftigelsesindsatser og de sociale indsatser. Et

samarbejde mellem kommuner og boligsociale medarbejdere vil forment-

lig ofte være frugtbart, da kommunerne og de boligsociale medarbejdere

har forskellige styrker i forhold til at udføre socialt arbejde i udsatte bo-

ligområder. De boligsociale medarbejdere har fx typisk et godt kendskab

til og gode relationer til beboerne, hvilket betyder, at de har gode forud-

sætninger for at rekruttere beboere til forskellige aktiviteter og indsatser

og til at motivere dem til fortsat at deltage. De gode relationer med bor-

gerne fremmes b.la. af, at de boligsociale medarbejdere ikke repræsente-

rer en myndighed og af, at de fysisk opholder sig i boligområderne.

Nogle af de indsatser, som vi beskriver i denne forskningsoversigt, vil i

en dansk kontekst være hensigtsmæssige at gennemføre som et samar-

bejde med fx kommunale institutioner

DATAINDSAMLING OG METODE

Søgningen efter relevante studier om boligsociale indsatser rettet mod at

øge børns trivsel og forbedre forældrekompetencer er gennemført som

søgning i internationale databaser, søgning efter såkaldt ”grå” litteratur

og som referencesøgning (også kaldet ”snowball”-søgning). Forsknings-

oversigtens søgeprofil er udviklet på baggrund af et samarbejde med

Landsbyggefonden og fagspecialister på SFI.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

I forskningsoversigten er der kun medtaget studier, som er fra år

2000 og fremefter. Geografisk er der medtaget studier af indsatser gen-

nemført i OECD-lande.

Da sigtet med forskningsoversigten er at identificere indsatser,

der forventes at have gennemslagskraft i boligområder, har vi kun medta-

get indsatser, hvor der er dokumenteret en virkning. Det betyder, at ind-

satser, hvor der ikke er fundet en virkning, eller hvor der er påvist en

negativ virkning, ikke er medtaget.

Et krav til indsatserne, der medtages i denne forskningsoversigt,

er, at deres effekt er undersøgt på baggrund af følgende typer forsk-

ningsdesign: RCT-design, kontrolgruppedesign eller før- og eftermåling.

Om en indsats har en decideret effekt kan man kun slutte på baggrund af

studier med et RCT-design eller et kontrolgruppedesign. Før- og efter-

målinger er mindre sikre end RCT-design og kontrolgruppedesign i for-

hold til at henføre ændringer for en gruppe til indsatsen. Vi har alligevel

valgt at tage studier med, som anvender før- og eftermålinger, og som

finder indikationer af en positiv virkning af indsatserne, for at øge antal-

let af potentielle indsatser.

Ud over at beskrive indsatserne og evalueringernes nøglefund

perspektiverer vi hver indsats i forhold til, hvordan det vil være muligt at

realisere dem i en dansk boligsocial sammenhæng. For at kvalificere vo-

res betragtninger omkring realisérbarhed, har vi afholdt en workshop

med boligsociale aktører, hvor indsatserne er blevet diskuteret i forhold

til realisérbarhed.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

KAPITEL 1

INDLEDNING

FORMÅL OG BAGGRUND

Denne rapport er en systematisk forskningsoversigt, hvori vi præsenterer

forskningsundersøgelser af en række indsatser rettet mod at øge børns

trivsel og forbedre forældres kompetencer i boligområder. Formålet med

forskningsoversigten er at levere viden og bidrage med inspiration til

fremtidige indsatser, der kan igangsættes boligsocialt.

Denne systematiske forskningsoversigt er en del af en landsdæk-

kende evaluering af boligsociale indsatser. I det følgende beskriver vi

først den samlede evaluering og dernæst de fire forskningsoversigter,

som udarbejdes i forbindelse med evalueringen (hvor denne rapport er

en af de fire forskningsoversigter). Til sidst i kapitlet beskriver vi rappor-

tens opbygning.

DEN SAMLEDE EVALUERING

Landsbyggefondens 2011-14-puljer er en væsentlig videreførelse af den

igangværende indsats mod den øgede segregering i samfundet, hvor soci-

alt svage og sårbare borgere koncentreres i det almene boligbyggeri. Bo-

ligpolitisk er der stor bevågenhed omkring og opbakning til at påvirke

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

disse segregeringsprocesser. Samtidig er der stor opmærksomhed rettet

mod at forbedre beboernes livschancer. Det betyder, at de områdebase-

rede indsatser – det vil sige boligsociale indsatser og huslejenedsættelser

– bevæger sig i et spændingsfelt mellem det områdespecifikke og det in-

dividorienterede sociale arbejde.

Formålet med denne landsdækkende evaluering af de boligsocia-

le indsatser, der er gennemført med støtte fra 2011-14-puljen, er at tilve-

jebringe viden om:

•

De boligsociale aktiviteters effekter og resultater for forskellige mål-

grupper

Hvilke arbejdsmetoder der har vist at have særligt gode effekter og

resultater

Hvilke arbejdsmetoder der

kan

anvendes i forhold til kriminalitets-

forebyggelse, skole og uddannelse, beskæftigelse samt forældrekom-

petencer og børns trivsel, fordi de viser gode effekter og resultater

Effekten af huslejenedsættelser for henholdsvis udlejningssituatio-

nen og beboersammensætningen i de støttede boligområder.

Den landsdækkende evaluering skal dermed levere viden med henblik på:

•

Yderligere kvalificering af grundlaget for Landsbyggefondens frem-

tidige støttetildeling til boligsociale indsatser og huslejenedsættelse

En udbygning af viden af så høj evidens som muligt om sammen-

hæng mellem indsats, målgruppe og effekt

En fortsat udvikling og forbedring af den boligsociale indsats.

I evalueringen er der fokus på boligsociale indsatser inden for følgende

temaer: 1) kriminalitetsforebyggelse, 2) skole og uddannelse, 3) beskæfti-

gelse og aktiviteter, der flytter ledige tættere på arbejdsmarkedet, og 4)

forældrekompetencer og børns trivsel.

Inden for de fire temaer udbygges viden om, hvilke effekter der

kan opnås med hvilke indsatser og aktiviteter til hvilke grupper. Desuden

udbygges viden om, hvordan arbejdsmetoderne bedst anvendes og im-

plementeres i forhold til de forskellige strukturelle og organisatoriske

kontekster, der er gældende i forskellige boligsociale indsatser.

Evalueringen er tilrettelagt således, at de konkrete aktiviteter in-

den for hvert tema indledningsvist er systematiseret i forhold til mål-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

grupper, effektmål og arbejdsmetoder. Denne systematisering har til

formål at skabe grundlag for udvælgelse af aktiviteter til effektmåling og

progressionsmåling, således at resultater og effekter af udvalgte konkrete

aktiviteter kan identificeres. Der foretages ligeledes casestudier i de ud-

valgte aktiviteter med henblik på at opnå viden om implementeringsvil-

kår, arbejdsmetoder og forandringsteorier.

DE SYSTEMATISKE FORSKNINGSOVERSIGTER

Som en del af den samlede evaluering udarbejdes fire systematiske forsk-

ningsoversigter af indsatser rettet mod hvert af de fire temaer beskrevet i

det forrige afsnit. Forskningsoversigterne har følgende titler: 1) Effekt-

fulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kriminalitet, 2) Effekt-

fulde indsatser i boligområder til at forbedre børns skolegang og uddan-

nelse, 3) Effektfulde indsatser i boligområder til at øge voksnes arbejds-

markedsparathed, og 4) Effektfulde indsatser i boligområder til at øge

børns trivsel og forbedre forældres kompetencer.

Forskningsoversigterne har til formål at bidrage med internatio-

nal viden om indsatser, der kan igangsættes boligsocialt, og de skal sam-

men med evalueringen af indsatserne, der er gennemført med støtte fra

2011-14-midlerne, skabe mulighed for, at flere aktiviteter i fremtiden ud-

føres på baggrund af resultater fra forskningsundersøgelser.

RAPPORTENS OPBYGNING

Forskningsoversigtens metodiske grundlag gennemgår vi i kapitel 2. Her

beskriver vi dels rapportens begrebsmæssige indramning og processen

for litteratursøgning og screening. Dels beskriver vi, hvordan vi præsen-

terer indsatserne og evalueringen af indsatserne i rapporten.

I kapitel 3 beskriver vi hver af de 15 indsatser, der er undersøgt i

18 studier. I beskrivelserne er der fokus på bl.a. indsatsernes indhold,

studiernes nøglefund og indsatsernes realisérbarhed i en dansk boligsoci-

al kontekst.

I kapitel 4 foretager vi en tværgående opsamling af indsatserne,

hvori vi beskriver en række af indsatsernes fællestræk. Der er fokus på

indsatsernes fordeling, bl.a. i forhold til deres målgruppe, geografiske

oprindelse og deres institutionelle og fysiske placering. Rapportens ho-

vedresultater beskriver vi i sammenfatningen.

KAPITEL 2

METODE

Dette kapitel redegør for metoderne i denne systematiske forsknings-

oversigt. Vi præsenterer først rapportens begrebsmæssige ramme, littera-

tursøgningen og screeningsprocessen. Dernæst præsenterer vi, hvilke

kriterier vi har anvendt i kvalitetsvurderingen af studierne. Til sidst præ-

senterer vi en skabelon for rapportens beskrivelse af indsatserne, evalue-

ringen af indsatserne og rammerne for en diskussion af indsatsernes rea-

lisérbarhed i en dansk boligsocial kontekst.

BEGREBER OG AFGRÆNSNINGER ANVENDT I

FORSKNINGSOVERSIGTEN

BOLIGSOCIALE INDSATSER

Boligsociale indsatser defineres som sociale interventioner målrettet be-

boere i et boligområde. Det vil sige, at indsatserne for at blive medtaget i

forskningsoversigten skal være af social karakter og være rettet mod in-

divider, der bor i et afgrænset geografisk område. De boligsociale indsat-

ser skal dermed være lokalt forankret og have betydning for områdets

beboere. Hele eller dele af selve indsatsen kan godt foregå uden for det

geografiske område. Indsatser med karakter af myndighedsopgaver, fx

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

bekæmpelse af hård kriminalitet og indsatser til forebyggelse af anbrin-

gelse uden for hjemmet, er ikke medtaget.

MÅLGRUPPE

Målgruppen for de effektfulde indsatser, som er medtaget i denne forsk-

ningsoversigt, er børn i alderen op til 15 år og deres forældre.

DESIGN OG EFFEKT

Det er sigtet med forskningsoversigten at identificere indsatser, der for-

ventes at have en gennemslagskraft i boligområder. Derfor har vi kun

medtaget indsatser, hvor der er dokumenteret en virkning. Det betyder,

at indsatser, hvor der ikke er fundet en virkning, eller hvor der er påvist

en negativ virkning, ikke er medtaget.

Et krav til indsatserne, der er medtaget i denne forskningsover-

sigt, er, at deres effekt er undersøgt på baggrund af følgende typer forsk-

ningsdesign: RCT-design, kontrolgruppedesign eller en før- og eftermå-

ling. I afsnittet senere i dette kapitel om kvalitetsvurdering redegør vi

kort for de tre typer af design. Her fremgår det bl.a., at før- og eftermå-

linger er mindre sikre end RCT-design og kontrolgruppedesign i forhold

til at henføre ændringer for en gruppe til indsatsen. Om en indsats har en

decideret effekt, kan man kun slutte på baggrund af studier med et RCT-

design eller et kontrolgruppedesign. Vi har alligevel valgt at tage studier

med, som anvender før- og eftermålinger, og som finder indikationer af

en positiv virkning af indsatserne, for at øge antallet af potentielle indsat-

ser.

Nogle af de inkluderede studier har kombineret et RCT-design,

et kontrolgruppedesign eller en før- og eftermåling med kvalitative analy-

ser. I disse tilfælde vil resultaterne fra de kvalitative analyser indgå i dis-

kussionen af studiet.

GEOGRAFI OG ÅRSTAL

Alle undersøgelserne i forskningsoversigten er fra år 2000 og fremefter.

Geografisk er der tale om studier af indsatser gennemført i OECD-

lande.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

SØGNING OG SCREENING AF LITTERATUR

Søgningen efter relevante studier om boligsociale indsatser rettet mod at

øge børns trivsel og forbedre forældrekompetencer er gennemført som

søgning i internationale databaser, søgning efter såkaldt ”grå” litteratur

og som referencesøgning (også kaldet ”snowball”-søgning).

INTERNATIONALE DATABASER

KILDER

I internationale databaser er der foretaget søgninger med fokus på fire

emneområder inden for det boligsociale felt: kriminalitetsforebyggelse,

skole og uddannelse, beskæftigelse og aktiviteter, der flytter ledige tættere

på arbejdsmarkedet, samt børns trivsel og forældrekompetencer. Der er

søgt i følgende internationale databaser:

•

Academic Search Premier: Tværfaglig

EconLit: Økonomi

ERIC: Uddannelse

PsycINFO: Psykologi

SocIndex: Sociologi

Teacher Reference Center: Uddannelse

Søgningen i databaserne er afgrænset til peer reviewede-publikationer fra

år 2000 og frem. Søgningen er udført i sommeren 2015.

SØGEPROFIL

Udviklingen af søgeprofilen har fundet sted på baggrund af et samarbej-

de mellem Landsbyggefonden og fagspecialister i SFI inden for de fire

emneområder. I den samlede søgning er der anvendt specifikke emneord,

der er relevante for de fire emneområder. Det vil sige, at der for denne

forskningsoversigt om indsatser rettet mod at øge børns trivsel og for-

bedre forældres kompetencer er brugt dels forskningsfeltets emneord om

det ”boligsociale”, dels feltets emneord om ”børns trivsel” og ”forældre-

kompetencer”.

Der er anvendt følgende søgeprofil/søgehistorier til fremsøg-

ning af litteratur om børns trivsel og forældrekompetencer i de internati-

onale databaser:

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

(DE parenting OR DE parent & child OR DE child rearing OR DE

parent & teenager OR DE mother & child OR DE child welfare OR DE

motherhood OR DE father & child OR DE family life education OR

DE fatherhood OR DE custody of children OR DE parental influences

OR DE parent child relation OR DE COMMUNITY-based child wel-

fare OR DE COMMUNITY-based family services OR DE COMMU-

NITY-based social services OR DE GRANDPARENTING OR DE

PARENTING education OR DE Parenting OR DE Parent Training

OR DE Parenting Skills OR DE Parenting Skills OR DE Parenthood

Education OR DE Child Rearing) OR (parenting OR "parent manage-

ment training" OR "parent training") OR (PATHS N3 program OR

"multisystemic therapy" OR "dare to be you" OR "incredible years" OR

PMT OR PMTO)

ØVRIGE SØGNINGER

Ud over søgninger i internationale databaser er der søgt efter ”grå” litte-

ratur. De ”grå” studier er typisk undersøgelser, der er publiceret i mindre

tilgængelige kilder, der fx kan være særlige hjemmesider.

Udvalget af relevante ressourcer til afsøgning af den grå litteratur

er kommet på plads i et samarbejde mellem Landsbyggefonden og fag-

specialister hos SFI. I bilag 1 findes en oversigt over de kilder, hvori der

er søgt efter grå litteratur.

Ud over denne ”grå søgning” på institutioners hjemmesider har

vi kontaktet et udvalg af internationale eksperter med henblik på identifi-

cering af øvrige mulige referencer.

Der er endvidere foretaget en såkaldt referencesøgning, også

kaldet en ”snowball”-søgning. Hensigten med referencesøgningen er at

fremskaffe yderligere relevante referencer, som de inkluderede studier

selv identificerer som relevante. Referencesøgningen er foretaget ved, at

referencelisten i listen af inkluderede studier er gennemgået for yderligere

referencer.

SØGNINGS- OG SCREENINGSPROCES

Der er fundet i alt 7.351 mulige referencer på baggrund af henholdsvis

databasesøgning, grå søgning og referencesøgning.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Søgnings- og screeningsprocessen er illustreret i et flowchart i fi-

gur 2.1.

FIGUR 2.1

Søgnings- og screeningsprocessen for studier om boligsociale indsatser rettet

mod at øge børns trivsel og forbedre forældres kompetencer. Screeningsfase og

antal studier.

Identifikation

Referencer i alle emner

identificeret via databasesøgning

(n = 5.182)

Øvrige referencer alle emner:

Eksperter, grå litteratur, snowball

(n = 2.169 )

Referencer alle emner efter dubletter (929)

(n =6.422 )

Screening

Referencer screenet –

inkl. 1. Level

(n = 6.422)

Referencer ekskluderet

(n = 5.523 )

Potentielle studier

Fuldtekstreferencer

vurderet for relevans

(n = 899 )

Fuldtekstreferencer

ekskluderet

(n = 825 )

Fuldtekstreferencer der

ikke kan skaffes eller i

bestilling

(n = 9)

Der er foretaget screening af referencerne på studiernes titel og

abstracts og endelig på studiernes fuldtekst. Efter screening på titel og

abstract blev 899 referencer inkluderet. Efter fuldtekstscreening blev 64

referencer på de fire emneområder inkluderet. Heraf blev 18 studier med

2. Søgningen af relevante studier er foretaget af informationsspecialist Anne-Marie Klint Jørgensen

og forskningsbibliotekar Kurt Mathiesen. Videnskabelig assistent Mai Tødsø Jensen og studen-

terne Ulrik Højmark Pedersen og Julie Kaas Seerup har forestået kodning af studier.

Relevante studier

64 studier – heraf

endelig inkluderet om

forældrekompetence

(n = 18 )

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

fokus på indsatser rettet mod udvikling af forældrekompetencer og børns

trivsel endeligt inkluderet.

Softwaren EPPI-Reviewer 4.4.2.0 er anvendt i forbindelse med

screening af litteraturen.

KVALITETSVURDERING

Formålet med forskningsoversigten er at beskrive indsatser med positiv

virkning, hvilket stiller krav til studiernes metodiske design. Identifikati-

on af en decideret effekt kræver et forskningsdesign med en kontrol-

gruppe. En før- og eftermåling er mindre sikker i forhold til at fastslå

effekten af en indsats. Nedenfor beskrives kort de inkluderede metode-

design.

RCT-DESIGN

RCT-design (randomized controlled trial) kaldes i en dansk sammen-

hæng ofte for ”lodtrækningsforsøg”. Tildelingen af en indsats sker ved

lodtrækning, hvilket betyder, at det er tilfældigt, om en given person en-

der i indsats- eller kontrolgruppen. Om indsatsen har en effekt, undersø-

ges ved at sammenligne indsats- og kontrolgruppe. Styrken i et RCT-

design er, at lodtrækningen af deltagerne til en indsats- og en kontrol-

gruppe indebærer, at de to grupper ligner hinanden mest muligt, både

hvad angår målbare og ikke-målbare faktorer.

KONTROLGRUPPEDESIGN

Med et kontrolgruppedesign er indsatserne, som ved et RCT-design,

målt på baggrund af en indsats- og en kontrolgruppe. Indsatsen er dog

ikke tildelt tilfældigt. Derimod er kontrolgruppen sammensat, så den lig-

ner indsatsgruppen på en række variable, der formodes at være centrale

for, om indsatsen har en effekt. Ved måling af indsatsens effekt betragtes

kontrolgruppedesign sædvanligvis som værende mindre sikre end RCT-

design. Det skyldes, at der kan være en vis (selv-)selektion ind i indsats-

gruppen, således at de personer, der får indsatsen, ikke er helt sammen-

lignelige med de personer, der indgår i kontrolgruppen, på en række fak-

torer, som ikke kan måles i det pågældende studie.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

FØR- OG EFTERMÅLING

Ved før- og eftermåling er der ingen kontrolgruppe. Der foretages ude-

lukkende en måling af indsatsgruppen, før indsatsen igangsættes og ved

indsatsens afslutning. Formålet er at vurdere, om der er sket forandringer

på de faktorer, som indsatsen sigter mod at forandre. Udfordringen i det-

te design er, at der ikke tages højde for, hvordan gruppen ville have ud-

viklet sig, hvis ikke den havde modtaget en indsats. Den principielle

svaghed ved dette design er, at der, selvom det viser sig, at der er sket

forandringer, ikke er nogen sikkerhed for, at det er indsatsen, der er årsa-

gen.

BESKRIVELSE AF INDSATSERNE

Beskrivelsen af hver af de 15 indsatser og deres effekter, der undersøges i

18 studier, følger en bestemt skabelon, således at det er nemt at få et

overblik over ligheder og forskelle mellem de 15 indsatser, fx hvem der

er målgruppen for indsatsen eller hvilke effekter indsatsen har. Beskrivel-

sen af hver af de undersøgte indsatser indeholder følgende elementer:

•

Formål med indsatsen

Indsatsens målgruppe

Indsatsens indhold

Indsatsens organisering

Indsatsens primære aktører

Indsatsens varighed

Evaluering af indsatsen

Studiets/studiernes forskningsdesign

Studiets/studiernes nøglefund.

De inkluderede studier varierer væsentligt i forhold til, hvor grundige

beskrivelserne af indsatsen, implementeringsvilkårene og de organisatori-

ske rammer er.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

REALISÉRBARHED

Ud over at beskrive indsatserne indeholder rapporten også diskussioner

af, hvordan hver enkelt indsats kan indgå i en dansk boligsocial kontekst.

For at kvalificere denne diskussion, har vi afholdt en workshop med bo-

ligsociale aktører, hvor indsatserne er blevet diskuteret i forhold til reali-

sérbarhed i en dansk boligsocial kontekst.

De inkluderede studier er fra USA, Canada, Australien, England,

Holland og Sverige, dog med en overvægt af nordamerikanske studier.

USA adskiller sig fx meget fra Danmark, bl.a. ved at velfærdsstaten er

mindre udbygget i USA end i Danmark, og ved at graden af udsathed i

nogle af boligområderne er meget større i USA end i Danmark. Alligevel

kan man i en dansk sammenhæng i høj grad hente inspiration fra andre

lande. Indsatserne skal dog typisk tilpasses og udvikles, hvis de skal an-

vendes i en dansk boligsocial kontekst, hvor den faglige og organisatori-

ske kontekst med et samarbejde mellem boligsociale aktører, kommunale

medarbejdere og frivillige organisationer er anderledes end fx i USA.

I Danmark skal boligsociale medarbejdere agere i en kontekst

med en meget stærk kommunal sektor, der i (i vidt omfang) står for dag-

institutioner, skoler, beskæftigelsesindsatser og de sociale indsatser. Et

samarbejde mellem kommuner og boligsociale medarbejdere vil forment-

lig ofte være frugtbart, da kommunerne og de boligsociale medarbejdere

har forskellige styrker i forhold til at udføre socialt arbejde i udsatte bo-

ligområder. På den førnævnte workshop med boligsociale aktører blev

det fremhævet, at de boligsociale medarbejdere har et godt kendskab til

og gode relationer til beboerne, hvilket betyder, at de har gode forudsæt-

ninger for at rekruttere beboere til forskellige aktiviteter og indsatser og

til at motivere dem til fortsat at deltage. De gode relationer med borger-

ne fremmes bl.a. af, at de boligsociale medarbejdere ikke repræsenterer

en myndighed, og af, at de fysisk opholder sig i boligområderne.

Endvidere mener mange af de boligsociale medarbejdere, at de

især er gode til at have en koordinerende rolle i forhold til andre aktører

(fx kommuner og frivillige organisationer), mens begrænsede medarbej-

derressourcer kan betyde, at de kun i et vist omfang selv kan stå for ud-

førelsen af forskellige aktiviteter. Det boligsociale arbejde indebærer i

stedet ofte et samarbejde med kommuner og frivillige organisationer.

Dette inkluderer fx udveksling af information om borgere, som kræver

samtykkeerklæringer fra borgerne. Nogle af de indsatser, som vi beskri-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

ver i denne forskningsoversigt, vil i en dansk kontekst være hensigtsmæs-

sige at gennemføre som et samarbejde med fx kommunale institutioner.

Det næste kapitel indeholder (ud over en beskrivelse af indsat-

serne og evalueringernes nøglefund) en diskussion af, hvordan de for-

skellige indsatser kan overføres til en dansk boligsocial kontekst, og hvil-

ke overvejelser der i den forbindelse er væsentlige at gøre sig. Afsnittene

om realisérbarhed har en lidt anden karakter end de afsnit, hvor vi be-

skriver indsatserne og evalueringerne af indsatserne, idet de er lidt mere

diskuterende.

I afsnittene om realisérbarhed inddrager vi forskellige danske

undersøgelser, især undersøgelser gennemført af Center for Boligsocial

Udvikling (CFBU), som er en vigtig aktør i forhold til at indsamle og

formidle viden om boligsociale indsatser i Danmark. Det skal dog be-

mærkes, at de danske undersøgelser, vi har fundet det relevant at inddra-

ge, ikke er deciderede effektstudier. Vi inddrager også eksempler på, at

den beskrevne indsats eller indsatser, der minder om den beskrevne ind-

sats, er implementeret i en dansk sammenhæng. Det er dog vigtigt at væ-

re opmærksom på, at afsnittene ikke indeholder udtømmende beskrivel-

ser af danske undersøgelser og indsatser implementeret i en dansk sam-

menhæng.

KAPITEL 3

PRÆSENTATION AF

INKLUDEREDE INDSATSER

I dette kapitel præsenterer vi de 15 indsatser, der er undersøgt i forsk-

ningsoversigtens 18 inkluderende studier. Indsatserne har til hensigt at

udvikle forældrekompetencerne og/eller trivslen hos børn i alderen 0-15

år. Indsatserne favner vidt: fra familierettede indsatser, der fokuserer på

udfordringer i den enkelte familie, over gruppeforløb, hvor forældre

modtager undervisning og deler erfaringer, til indsatser, der fokuserer

bredt på lokalområder og inddrager en lang række lokale organisationer,

tilbud og frivillige.

De 15 indsatser i forskningsoversigten har vi kategoriseret inden

for tre indsatsklynger på baggrund af indsatsernes opbygning og indhold:

Gruppeindsatser for forældre og/eller børn

Indsatser med individuel hjælp til den enkelte familie

Koordinerende indsatser uden prædefinerede aktiviteter.

I figur 3.1 illustrerer vi, hvordan vi har fordelt de 15 indsatser i de tre

indsatsklynger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

FIGUR 3.1

Indsatserne i de inkluderede studier fordelt i tre indsatsklynger.

Effekt

Styrkede forældrekompetencer og øget trivsel blandt børn

Indsats-

klynge

Gruppeindsatser

for forældre

og/eller børn.

Indsatser med

individuel hjælp til

den enkelte

familie.

STÆRKE LOKAL-

OMRÅDER FOR

BØRN

TIDLIG INDSATS –

EVNER FOR

SUCCES

HOME-START

Koordinerende

indsatser uden

prædefinerede

aktiviteter.

DEN BEDSTE START

SIKKER START

BØRNEVENLIGE

LOKALSAMFUND

BEDRE BEGYNDELSE

BEDRE FREMTID

HJÆLP TIL FAMILIER

INDSATSER

DE UTROLIGE ÅR

FORÆLDREKORPS

LINKS TIL LÆRING

AT TRÆFFE VALG

OG STÆRKE

FAMILIER

FORÆLDRE-

INDDRAGELSE I

UNGES ALKOHOL-

FORBRUG

KÆMP IMOD ET

MISBRUG

GITS

Gruppeindsatser for forældre og/eller børn

er den største af indsatsklyngerne og

indeholder syv indsatser. Indsatserne inden for denne klynge har det til

fælles, at de retter sig imod forældre og eventuelt også deres børn. Nogle

af indsatserne retter sig alene imod grupper af forældre, mens andre ret-

ter sig imod både forældre og børn. Ingen af indsatserne henvender sig

udelukkende til børnene. Nogle af indsatserne består af flere sessioner,

mens andre består af enkelte møder. Indsatsernes formål varierer fra ind-

sats til indsats, ligesom de enkelte indsatser inden for denne klynge også

er målrettet forskellige grupper af forældre og børn.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Indsatser med individuel hjælp til den enkelte familie

er den mindste af

indsatsklyngerne. Klyngen indeholder tre indsatser. Indsatserne inden for

denne klynge har det til fælles, at de tilbyder individuel hjælp til den en-

kelte familie. Den individuelle hjælp til familien består fx af en frivil-

lig ”familieven”, der ugentligt besøger familien for at aflaste og hjælpe

forældrene og derved skabe større trivsel i familien.

Koordinerende indsatser uden prædefinerede aktiviteter

er en indsatsklyn-

ge, der indeholder fem indsatser. Indsatserne inden for denne klynge har

det til fælles, at de ikke består af bestemte aktiviteter og servicetilbud –

herved adskiller de sig fra indsatserne i de to andre klynger. Indsatserne i

denne klynge indeholder i stedet en model for, hvordan man lokalt kan

koordinere og eventuelt planlægge aktiviteter og servicetilbud.

I det følgende beskriver vi de enkelte indsatsklynger hver for sig,

herunder hver enkelt indsats. Vi indleder med en sammenfattende be-

skrivelse af de forskellige indsatser under hver indsatsklynge, hvor vi

fremhæver fællestræk på tværs af indsatserne i den pågældende klynge,

som igen danner baggrund for nogle overordnede pointer i forhold til

indsatsernes realisérbarhed i en dansk boligsocial kontekst.

Derefter beskriver vi de enkelte indsatser mere i dybden. Vi ind-

leder hver beskrivelse med at præsentere formålet med indsatsen og mål-

gruppen. Herefter følger en beskrivelse af, hvad indsatsen består i. Lige-

ledes beskriver vi indsatsens organisering, primære aktører samt varighe-

den af indsatsen i det omfang, der er oplysninger om disse forhold i stu-

dierne. Derefter præsenterer vi forskningsdesignet for evalueringen af

indsatsen. Endelig præsenterer vi studiets nøglefund samt vores refleksi-

oner over, hvordan indsatsen kan realiseres i en dansk boligsocial kon-

tekst.

GRUPPEINDSATSER FOR FORÆLDRE OG/ELLER BØRN

De syv indsatser inden for denne klynge har det til fælles, at de er målret-

tet grupper af forældre og eventuelt også deres børn med henblik på at

styrke børnenes trivsel. Nogle af indsatserne består af undervisningsfor-

løb for grupper af forældre, der løber over flere uger, mens andre indsat-

ser består af enkelte forældremøder. Undervisningsforløbene og møder-

ne indeholder forskellige elementer såsom klasseundervisning, gruppear-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

bejde og rollespilsøvelser. Nogle af indsatserne er udelukkende henvendt

til forældre, mens andre er henvendt til både forældre og børn.

Formålet med undervisningsforløbene og møderne varierer fra

indsats til indsats, ligesom de enkelte indsatser inden for denne klynge

også er målrettet forskellige grupper af forældre og børn. Nogle indsatser

er målrettet forældre til børn i førskolealderen med henblik på at styrke

deres forældrekompetencer og derigennem påvirke børnenes adfærd og

trivsel. Andre indsatser er målrettet forældre til børn i teenagealderen

med henblik på at give forældrene redskaber til at undgå et uønsket alko-

hol- og/eller stofforbrug hos deres børn. Det faglige indhold varierer

derfor også mellem indsatserne.

INDSATSERNES REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL

KONTEKST

Der eksisterer allerede gruppeindsatser for forældre og/eller børn i nogle

udsatte boligområder i Danmark. Indsatserne inden for denne klynge

kan, ifølge de boligsociale aktører, der deltog i workshoppen, enten over-

føres direkte til en dansk boligsocial kontekst eller give inspiration til at

iværksætte lignende indsatser. De boligsociale medarbejdere kan i nogle

tilfælde selv være med til at udføre indsatserne, fx som undervisere på

gruppeforløbene. De boligsociale aktører vurderer dog, at de boligsociale

medarbejderes rolle i højere grad er at initiere og koordinere indsatserne i

samarbejdet med de relevante aktører såsom kommuner og frivillige or-

ganisationer, der konkret kan udføre indsatserne. Derudover vurderer de

boligsociale aktører, at boligsociale medarbejdere har en helt central rolle

i forhold til at sprede information om indsatser til målgruppen, rekruttere

deltagere (beboere) til indsatserne, og understøtte det fastholdende ar-

bejde i forhold til deltagerne i indsatserne, så de også gennemfører ind-

satserne.

Indsats 1 – ”De Utrolige År – forældreprogram” – er den eneste

boligsociale indsats inden for denne klynge, der allerede er realiseret i

Danmark. Under beskrivelsen af indsatsen beskriver vi nærmere, hvor-

dan ”De Utrolige År – forældreprogram” kan realiseres, herunder hvor-

fra interesserede kan indhente danske erfaringer med indsatsen.

Der er også andre gruppeindsatser for forældre, som er realiseret

i udsatte danske boligområder med henblik på bl.a. at styrke forældre-

kompetencer, og som minder om flere af indsatserne inden for denne

indsatsklynge. En af disse indsatser er

MindSpring-forældregrupper,

der er en

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

forældrerettet indsats, som er implementeret i fem boligområder i Kø-

benhavn. MindSpring-forældregrupper er et otte-ugers kursus for foræl-

dre med etnisk minoritetsbaggrund. Kurset handler bl.a. om opdragelse,

kulturmøder, stress og traumer. Kurset ledes af en frivillig MindSpring-

træner, som selv har minoritetsbaggrund, og som underviser på deltager-

nes modersmål. Der er også en professionel medtræner, som deltager i

alle kursusgangene.

MindSpring-forældregrupper er evalueret af Center

for Boligsocial Udvikling (CFBU) på baggrund af en spørgeskemaunder-

søgelse med kursusdeltagerne. Her blev de spurgt om deres egen vurde-

ring af, hvad de havde fået ud af indsatsen (Frederiksen m.fl., 2016). Ho-

vedparten af deltagerne giver udtryk for, at de har opnået bedre kommu-

nikation med deres børn, og at de er blevet bedre til at håndtere konflik-

ter med deres børn (ibid.) CFBU’s evaluering er dog ikke en effektevalu-

ering baseret på et kontrolgruppedesign, hvorfor man skal være påpasse-

lig med at tolke på resultaterne. CFBU’s evaluering peger dog i retning af,

at MindSpring-forældregrupper kan implementeres i en dansk kontekst,

og at indsatsen har nogle positive virkninger.

En anden dansk boligsocial gruppeindsats målrettet forældre er

Familiekurset,

der er iværksat som en del af helhedsplanen for Sund-

holmsvejkvarteret på Amager (Sundholmsvejkvarterets helhedsplan,

2008). Familiekurset er målrettet forældre til udsatte og kriminalitetstrue-

de børn og unge i boligområdet. Formålet med Familiekurset er at give

forældrene viden og derigennem motivere dem til aktivt at tage ansvar

for deres børns skole- og fritidsliv. Familiekurset er et kursusforløb på

seks måneder, hvor familierne mødes fire gange om måneden. Forløbet

veksler mellem sociale og kulturelle arrangementer og undervisnings- og

debataftener. Nogle aktiviteter er for hele familien, mens andre kun er

for voksne eller kun er for børn. Forældrene i Familiekurset har, ifølge

helhedsplanen, gennemgået en positiv udvikling, hvor de ”er gået fra en

tilstand af resignation til et aktivt forsøg på at påvirke deres børn i en

positiv retning” (Sundholmsvejkvarterets helhedsplan, 2008, s. 29).

Da MindSpring-forældregrupper og Familiekurset minder om

flere af de forældrerettede gruppeindsatser under denne indsatsklynge,

virker det sandsynligt, at de inkluderede indsatser i klyngen også vil kun-

ne implementeres succesfuldt i en dansk boligsocial kontekst. Vi henle-

der dog også opmærksomheden på, at indsatserne, som indgår i denne

forskningsoversigt, ikke er identiske med de danske indsatser, og indsat-

3. Læs mere på www.mindspring-grupper.dk.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

sernes formål varierer en smule. Det er derfor afgørende at vælge indsat-

sen ud fra de konkrete behov, der er i et givet boligområde.

I Danmark findes også en del gruppeindsatser, der har til formål

at give forældrene redskaber til at undgå, at deres børn får et uønsket

alkohol- og/eller rusmiddelforbrug. Det er, ifølge de boligsociale aktører,

der deltog i workshoppen, en indsatstype, som typisk varetages af kom-

munen på folkeskolerne, hvor SSP-medarbejdere og alkoholkonsulenter

spiller en afgørende rolle. Københavns Kommune udbyder fx indsat-

sen ”En teenager i familien” til alle interesserede 7.- og 8.-klasser med

henblik på at få skabt en åben og positiv dialog mellem teenagere og de-

res forældre om bl.a. alkohol og rusmidler (SSP København, 2017). ”En

teenager i familien” består af forskellige aktiviteter, der kan vælges af læ-

reren i klassen. En af aktiviteterne er et dialogmøde, der kun er for for-

ældrene, hvor SSP-undervisere holder oplæg og gruppedrøftelser. En

anden er et undervisningsforløb i klassen og et efterfølgende fællesmøde

med både forældre og elever. Som en del af denne aktivitet kommer en

ungeguide ud i klassen, hvor vedkommende følger op på lærerens under-

visning og taler med klassen om flertalsmisforståelser (ibid.). Flertalsmis-

forståelser handler om, at de unge har en urealistisk forståelse af, hvad

flertallet af andre unge gør. De unges forestillinger om, hvad flertallet gør,

har potentielt betydning for de enkelt unge, da de gerne efterligner fler-

tallet. Mange danske unge tror eksempelvis, at deres kammerater og an-

dre unge drikker tidligere, mere og oftere end dem selv. Det kan få dem

at efterligne den adfærd, selvom den ikke har hold i virkeligheden

Ifølge de boligsociale aktører, der deltog i workshoppen, funge-

rer de kommunale indsatser, som vedrører bekæmpelse af unges uønske-

de alkohol- og/eller rusmiddelforbrug, udmærket, hvorfor der ikke nød-

vendigvis er et behov for, at indsatsen rykkes over i boligsocialt regi. Un-

ges alkoholforbrug kan dog indgå som et underliggende tema i nogle af

de boligsociale indsatser – fx i forbindelse med øvrige gruppeforløb, der

har til hensigt at styrke forældrekompetencer. I den sammenhæng vil det

være oplagt at udbygge samarbejdet mellem de boligsociale medarbejdere,

de lokale skoler og SSP-medarbejderne.

4. http://klarsnak.com/alkoholpolitik-paa-skoler/flertalsmisforstaaelser/ [besøgt 22-03-2016].

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 1: DE UTROLIGE ÅR – FORÆLDREPROGRAM

ORIGINALTITEL: THE INCREDIBLE YEARS PARENTING PROGRAM

”De utrolige år” (DUÅ) er en indsats, der er bredt anvendt både natio-

nalt og internationalt. DUÅ består overordnet af tre programtyper: et

børneprogram, et forældreprogram og et program henvendt til fagpro-

fessionelle såsom pædagoger og lærere. I denne litteraturoversigt frem-

hæver vi resultaterne fra et review og fra et studie, der måler effekten af

forældreprogrammet.

FORMÅL MED INDSATSEN

Et formål med DUÅ er at styrke forældrekompetencer og tilknytningen

mellem forældre og børn og derigennem fremme børns sociale kompe-

tencer og faglige indlæring.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

Målgruppen for DUÅ er forældre til børn i alderen 0-12 år.

INDSATSENS INDHOLD

DUÅ består af ugentlige gruppesessioner for 8-15 forældre. Programmet

består af 12-18 sessioner, og hver session varer to timer. Programmet

indeholder følgende elementer: leg, undervisning i sociale, følelsesmæssi-

ge og faglige evner, ros og belønning, grænsehåndtering og bearbejdelse

af dårlig opførsel. I gruppesessionerne bruges videooptagelser til at illu-

strere eksempler på forældre-barn-relationer, og gruppediskussioner af

emner, som forældrene selv vælger at tage op – det gælder eksempelvis,

hvordan forældrene skal håndtere konflikter mellem søskende, brain-

storming og rollespil, hvor forældrene kan øve sig i at anvende den nye

adfærd, de lærer i programmet. Sessionerne bygger på en samarbejdende

tilgang, hvor forældrene betragtes som eksperter i forhold til deres egne

børn. Forældrene vejledes til at opsætte ugentlige mål. Forældrene op-

fordres til at læse i programmets manual, til at øve sig på programmets

opgaver, når de er hjemme, og til at have ugentlig telefonkontakt med en

anden forælder fra gruppen.

Programmet anvendes i sin oprindelige form, men i tilfælde,

hvor der er en større andel af deltagere med etnisk minoritetsbaggrund –

og et andet modersmål end majoritetssproget – tilføjes en række ekstra

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

billeder til at illustrere de opgaver, som forældrene opfordres til at lave

uden for sessionerne. Det gør opgaverne mere tilgængelige.

Uddannede gruppeledere udfylder tjeklister efter hver session.

Forældrene udfylder evalueringer hver uge og ved programmets afslut-

ning.

INDSATSENS ORGANISERING

Indsatsen organiseres som et gruppeforløb, hvor forældre undervises i en

række metoder og har mulighed for at tale om en række emner sammen

med andre forældre. Gruppeforløbene ledes af uddannede gruppeledere

med socialfaglig baggrund, eksempelvis socialrådgivere, der har modtaget

undervisning eller uddannelse i DUÅ. Alle sessioner optages på video og

diskuteres efterfølgende på supervisionsmøder, der afholdes hver anden

uge. Familierne, der deltager i DUÅ, henvises enten til indsatsen via psy-

kiatrisk ambulatorium eller rekrutteres aktivt i udsatte boligområder, ek-

sempelvis via informationsmøder i de lokale grundskoler.

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

Indsatsens primære aktører er de uddannede gruppeledere, der undervi-

ser i programmets sessioner.

INDSATSENS VARIGHED

Indsatsen varer mellem 12 og 18 uger.

EVALUERING AF INDSATSEN

Forældreprogrammet i ”De utrolige år” undersøges i en lang række in-

ternationale studier. I denne forskningsoversigt fokuserer vi særligt på

indsatser, der kan anvendes i en boligsocial kontekst. Derfor medtager vi

et studie, der undersøger effekten af DUÅ i et udsat boligområde i Hol-

land:

•

Leijten, P., M.A.J. Raaijmakers, B. Orobio de Castro, & W. Matthys

(2015): ”Effectiveness of the Incredible Years Parenting Program

for Families with Socioeconomically Disadvantaged and Ethnic Mi-

nority Backgrounds”.

Journal of Clinical Child & Adolescent Psychology,

DOI: 10.1080/15374416.2015.1038823.

Derudover medtager vi i forskningsoversigten et review af DUÅ:

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

•

Menting, A.T., B. Orobio de Castro & W. Matthys (2013): ”Effec-

tiveness of the Incredible Years parent training to modify disruptive

and prosocial child behavior: A meta-analytic review”.

Clinical Psy-

chology Review,

33(8), s. 901-13.

STUDIETS FORSKNINGSDESIGN

Leijten m.fl. (2015) anvender et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT)

til at undersøge effekten af forældreprogrammet. 154 mødre udvælges til

at deltage på baggrund af udfordringer med forældrerollen og adfærds-

problemer hos deres børn. Mødrenes børn er mellem tre og otte år.

Mødrene fordeles tilfældigt til enten indsatsen eller en venteliste (venteli-

stegruppen modtager indsatsen senere). Mødrene udfylder et spørgeske-

ma, inden de starter i programmet, et spørgeskema, når de afslutter pro-

grammet, og et opfølgende spørgeskema tre måneder efter programmets

afslutning. Familierne modtager op til 45 euro pr. udfyldt spørgeskema.

Beløbet gives som kompensation.

På baggrund af de spørgeskemaer, som mødrene udfylder, vur-

derer Leijten m.fl. børnenes forstyrrende og aggressive adfærd ud fra tre

validerede skalaer: Eyberg Child Behavior Inventory (ECBI), Strengths

and Difficulties Questionnaire (SDQ) og Parent rating of aggression.

Derudover anvendes der en skala til at vurdere mødrenes forældreadfærd,

Parenting Practices Interview (PPI), og en skala, som vurderer mødrenes

niveau af stress ift. forældrerollen, Parenting Stress Index (PSI). Endelig

anvendes der kvalitative interview med mødrene for at vurdere, om bør-

nene har symptomer på ADHD eller adfærdsforstyrrelser.

Menting m.fl. (2013) inkluderer 50 studier i deres metaanalyse-

review. Fælles for de 50 studier er, at de bygger på et forskningsdesign,

hvor en indsatsgruppe, der modtager forældreprogrammet, sammenlig-

nes med en kontrolgruppe, der

ikke

modtager indsatsen. Metaanalysen

fokuserer særligt på indsatsens effekt på børns adfærd.

STUDIETS NØGLEFUND

Leijten m.fl. finder, at DUÅ reducerer børnenes forstyrrende adfærd. 38

pct. af forældrene rapporterer en forbedring af deres børns forstyrrende

adfærd. DUÅ fører ligeledes til en forbedring af børnenes hyperaktive

adfærd og opmærksomhed, ligesom det fører til en forbedring af foræl-

drenes adfærd i forældrerollen. Mødre, der deltager i indsatsen, rapporte-

rer, at de i mindre omfang gør brug af hård og inkonsistent disciplin og i

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

større omfang gør brug af ros og opmuntring af børnene. Studiet finder

dog ikke en forbedring i forhold til passende disciplin, mindre brug af

fysisk afstraffelse eller øget brug af tydelige forventninger til børnene.

Studiet finder heller ingen sammenhæng mellem indsats og forbedring af

mødrenes stressniveau.

Studiet viser, at størrelsen af effekten af DUÅ ikke varierer med

familiernes etniske eller socioøkonomiske forhold. Der er altså ikke for-

skel på effekten af indsatsen for familier med forskellige etniske eller so-

cioøkonomiske forhold – alle subgrupper af deltagere i programmet op-

lever en lige stor effekt af indsatsen. I studiet peges der på, at årsagen til,

at der ikke kan findes en forskel på tværs af socioøkonomiske og etniske

grupper er, at DUÅ tager højde for og kan tilpasses til kulturelle forskelle.

Menting m.fl. (2013) konkluderer på baggrund af deres metaana-

lyse-review, at DUÅ er en effektiv indsats. Metaanalysen viser positive

effekter af indsatsen på børnenes forstyrrende adfærd, der mindskes, og

på børnenes sociale adfærd, der øges.

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

DUÅ er meget udbredt i en dansk kontekst og anvendes i mere end hver

tredje kommune (Socialstyrelsen, 2015). DUÅ anvendes som et bredt

kommunalt tilbud til familier med en begyndende negativ udvikling, hvor

der er behov for at indlede – eller genoprette – et positivt samspil og

hermed styrke tilknytningen mellem barn og forældre (ibid.). DUÅ har

ikke nødvendigvis et særligt fokus på børnefamilier i udsatte boligområ-

der. Erfaringerne fra Holland viser dog, at forældreprogrammet kan im-

plementeres som en succesfuld boligsocial indsats (Leijten m.fl., 2015).

DUÅ indgår også som en boligsocial indsats i en dansk kontekst,

fx som en del af helhedsplanen 2012-2016 for Ådalen – Engen i Struer

Kommune (Ådalen – Engen helhedsplan, 2012) – dog kender kommu-

nen endnu ikke effekten af indsatsen. I helhedsplanen har DUÅ til for-

mål at skabe en tidlig og ensartet fælles indsats over for børnefamilier i

området, da mange af familierne har komplekse problemstillinger. Der-

udover er formålet, at DUÅ skal give forældre kompetencer til at håndte-

re dagligdagssituationer omkring deres børn mere hensigtsmæssigt. Hel-

hedsplanen har desuden til formål at uddanne eksperter (såkaldte ”fyr-

tårne”) inden for DUÅ til at fastholde og videregive kompetencer til

kommende familier. I helhedsplanen for Ådalen – Engen planlægges et

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

samarbejde med lokale daginstitutioner og skoler, med kommunens fa-

milieafdeling samt med sundhedsplejersker og tandplejen.

Inden indsatsen skal implementeres i et andet dansk boligområ-

de, kan det måske være en idé at indhente erfaringer, dels fra helhedspla-

nen for Ådalen – Engen, dels fra Socialstyrelsen, hvorfra man kan få til-

sendt materiale.

Den effektfulde hollandske implementering af DUÅ baserer sig

bl.a. på en aktiv rekruttering i de udsatte boligområder, som kan vareta-

ges af boligsociale medarbejdere, der typisk har et stort kendskab til fa-

milierne i området. I øvrigt kan der hentes inspiration fra det hollandske

studie af Leitjen m.fl. (2015) i forhold til at kønsopdele forældregruppe-

sessionerne. I studiet er indsatsen målrettet kvinder, da det forventes, at

flere af minoritetskvinderne vil komme til gruppesessionerne, hvis de

ikke er kønsblandede.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 2: FORÆLDREKORPS

ORIGINALTITEL: PARENTCORPS

FORMÅL MED INDSATSEN

Indsatsen ”Forældrekorps” har til formål at styrke forældrenes opdragel-

sesfærdigheder inden for tre nøgleområder:

•

Støtte af positiv adfærd hos deres børn, eksempelvis ved at anvende

proaktive opdragelsesstrategier og have fokus på at forstærke bør-

nenes ønskede adfærd frem for at straffe dem for uønsket adfærd.

Styring af deres børns adfærd, eksempelvis ved at være konsistente i

deres anvendelse af belønning og straf over for børnene, herunder

ikke at anvende tomme trusler.

Tidlig involvering i børnenes læring, eksempelvis ved at læse for

børnene og kommunikere med børnenes pædagoger og lærere.

Forældrenes udvikling skal fremme læring, adfærd og sundhed hos deres

børn.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

Målgruppen for ”Forældrekorps” er forældre og deres børn i førskoleal-

deren (ca. fire år), der bor i udsatte boligområder. Indsatsen tilbydes til

alle familier med førskolebørn, der er knyttet til de skoler, hvor indsatsen

udbydes. Hovedparten af familierne, der evalueres i det inkluderede stu-

die, har minoritetsbaggrund og lave indkomster.

INDSATSENS INDHOLD

Indsatsen er et familieprogram, der baserer sig på evidensbaserede op-

dragelsesstrategier. Indsatsen består grundlæggende af to parallelle og

delvist integrerede undervisningsforløb: ét for forældre og ét for børne-

ne. ”Forældrekorps” tilbydes på skoler, der forvejen har et førskolefor-

løb, og udbydes i forbindelse med dette førskoleforløb. Inden indsatsen

startes, introduceres personalet i førskoleforløbet til ”Forældrekorps”.

Introduktion omhandler bl.a. gruppebaserede aktiviteter af flere dages

varighed. Personalet får mulighed for individuel vejledning og hjælp til at

implementere og skræddersy strategien til specifikke forældrebehov. De

lærere og pædagoger, der i samarbejde med sundhedspersonale med spe-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

ciale i mentalt helbred skal facilitere selve familieprogrammet, modtager

yderligere træning to dage om året, coaching én time om ugen og kom-

pensation for ekstraarbejde.

Indsatsen består af 13 ugentlige gruppesessioner af to timers va-

righed, der foregår på den lokale skole. Forældrene indgår i en

forældre-

gruppe

med ca. 15 forældre. Gruppen gennemgår et forløb, samtidig med

at deres børn indgår i et andet forløb i en

børnegruppe.

Gruppesessionerne

foregår typisk fra kl. 17-19. Mindre og ældre søskende tilbydes pasning

under gruppesessionerne. For at motivere familierne til at deltage, serve-

res der middag under sessionerne, ligesom programmet udlover gavekort

for deres deltagelse.

INDHOLD I FORÆLDREGRUPPER

Sundhedspersonalet underviser ud fra deltaljerede sessionsmanualer.

Manualerne sikrer, at forældrene får kendskab til specifikke opdragelses-

strategier, der vedrører daglige rutiner, positive forældre-barn-interaktio-

ner gennem leg, bøger, forstærkning af positiv adfærd, proaktive strategi-

er, selektiv ignorering af mildt dårlig opførsel, konsekvenser ved svær

grad af dårlig opførsel, at hjælpe børnene i forhold til at håndtere følelser

og forældres evne til at tage vare på sig selv. Programmet designes til at

motivere til deltagelse, men også til at få forældrene til at reflektere over,

hvordan de kan anvende de forskellige evidensbaserede opdragelsesstra-

tegier afhængigt af forskellige kulturer og kontekster. Programmet op-

fordrer desuden forældrene til at afprøve de nye og erfarede strategier.

I de første sessioner inviteres forældrene til at fortælle og disku-

tere, hvordan kultur indvirker på opdragelse og børnenes udvikling. Til

samme sessioner opstiller forældrene mål for deres børn og deler målene

med medlemmer af forældregruppen, undervisningsledere i børnegrup-

pen og andre aktører omkring barnet. Forældrene introduceres til kon-

krete emner, eksempelvis i forhold til børneopdragelse, gennem en ”for-

ældrekorps”-video. Derefter får forældrene spørgsmål omkring kulturs

indflydelse på opdragelse. Forældrene indgår også i eksperimenterende

aktiviteter såsom rollespil og bruger gruppen til at diskutere forskellige

emner og finde løsninger på problemer, der eksempelvis relaterer sig til

de barrierer, som de oplever i forhold til at ændre deres børns adfærd.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDHOLD I BØRNEGRUPPER

Børnegrupperne ledes af flere undervisere, der følger en fast undervis-

ningsstruktur, hvori der fx indgår dukketeater. Gruppesessionerne støtter

børnene, herunder styrer deres adfærd, og styrker derigennem børnenes

sociale og emotionelle færdigheder. Det gælder fx det at kunne dele med

andre, at kunne fokusere og at kunne identificere andres følelser. Nogle

sessioner handler om at hylde forskellighed og understøtte opbygning af

børnenes identitet.

OVERLAP MELLEM FORÆLDRE- OG BØRNEGRUPPER

Indholdet i sessionerne for forældregruppen og for børnegruppen plan-

lægges, så de er overlappende på flere områder: Undervisningslederne i

børnegruppen introducerer fx nogle af de opdragelsesstrategier, som

forældrene lærer om, således at det ikke er helt fremmed for børnene, når

forældrene tager den nye strategi i brug. Det kan fx være at anvende ”ti-

meout”. Programmet indeholder også fælles aktiviteter for børnene og

deres forældre, hvor forældrene kan øve de nyerhvervede strategier og

færdigheder. Ved afslutningen af de 13 sessioner giver undervisningsle-

derne af børnegruppen feedback til forældrene i forhold til, hvorvidt

børnene nærmer sig deres individuelle mål.

INDSATSENS ORGANISERING

”Forældrekorps” afholdes på lokale skoler i udsatte boligområder. Det er

skolepersonalet (lærere, pædagoger og psykologer), der udfører sessio-

nerne med forældrene og børnene. Familierne informeres om ”forældre-

korps” via flyers og forskellige arrangementer på skolerne. Lærerne kon-

takter forældrene via telefon og ved at klistre ”Tag mig med til ”foræl-

drekorps’”-stickers på børnenes jakker.

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

Indsatsens primære aktører er de ansatte på skolerne og sundhedsperso-

nale med speciale i mentalt helbred, der faciliterer sessionerne – som un-

dervisningsledere for enten forældregruppen eller børnegruppen.

INDSATSENS VARIGHED

Familieprogrammet består af 13 ugentlige sessioner, hvor hver session

varer to timer. Familierne kan deltage i alle 13 sessioner, men kan også

blot deltage i det omfang, de har mulighed for at deltage. Det er ikke et

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

krav, at familierne har deltaget i første session, for at de kan komme til at

deltage i de andre sessioner.

EVALUERING AF INDSATSEN

Indsatsen ”forældrekorps” evalueres i nedenstående studie, der undersø-

ger effekten af indsatsen på fem skoler i udsatte boligområder i New

York City i perioden fra 2005-2008.

•

Dawson-McClure, S., E. Calzada, K.Y. Huang, D. Kamboukos, D.

Rhule, B. Kolawole, E. Petkova & L.M. Brotman (2015): ”A Popu-

lation-Level Approach to Promoting Healthy Child Development

and School Success in Low-Income, Urban Neighborhoods: Impact

on Parenting and Child Conduct Problems”.

Prevention Science,

16(2),

s. 279-90.

STUDIETS FORSKNINGSDESIGN

Studiet afdækker, hvorvidt ”Forældrekorps” har haft en effekt i forhold

til at forbedre forældrenes opdragelsestilgang, hvilket igen styrker børne-

nes adfærd, læring og trivsel.

Studiet anvender et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) til at

afdække, hvorvidt ”Forældrekorps” forbedrer børnenes adfærd og udvik-

ler forældreevnerne hos forældrene. Studiet undersøger tillige, om indsat-

sen forbedrer forældrenes viden om opdragelse, deres evne til at støtte

og styre ønsket adfærd og involvere sig i deres børns tidlige læring.

Studiet undersøger indsatsen på ti skoler, der udtrækkes tilfældigt

til enten at være en ”indsatsskole” (5) eller en ”kontrolskole” (5). På ind-

satsskolerne udbydes ”forældrekorps” som supplement til den enkelte

skoles førskoleforløb. På kontrolskolerne udbydes alene et førskolefor-

løb for børnene, hvor forældrene fx ikke indgår i forældregrupper.

Forældrenes tilgang til opdragelse og børnenes adfærd måles bå-

de ved indsatsens start og efter indsatsens afslutning. Udviklingen for

forældrene og børnene på indsatsskolerne sammenlignes med udviklin-

gen for forældrene og børnene på kontrolskolerne. I den endelige analyse

indgår i alt 831 forældre og 1.050 børn – 561 børn fra indsatsskolerne og

489 børn fra kontrolskolerne.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

De primære udfaldsmål, som studiet måler på, er følgende:

•

Graden af forældrenes involvering i deres børns skole- og førskole-

forløb, der vurderes af lærerne og pædagogerne.

Forældrenes viden om opdragelse, som måles ud fra forældrenes

svar på, hvad den bedste reaktion er i en række scenarier.

Forældrenes anvendelse af støttende og positiv opdragelse af deres

børn, som måles ud fra forældrenes svar på, om de fx ofte roser de-

res børn.

Forældrenes evne til styre børnenes adfærd, herunder forældrenes

anvendelse af strenge og inkonsistente opdragelsesstrategier, målt ud

fra forældrenes svar på, om de eksempelvis råber ad deres børn, og

om de anvender tomme trusler.

Børnenes adfærdsproblemer, som måles ud fra forældrenes svar på,

hvorvidt børnene kan styre deres eget temperament, skubber andre

børn osv.

Børnenes adfærdsproblemer, målt ud fra forældrenes svar på, om

barnet eksempelvis får raserianfald.

STUDIETS NØGLEFUND

Studiet viser, at ”forældrekorps” har en positiv effekt på forældrenes vi-

den om opdragelse og deres anvendelse af støttende og positiv opdragel-

se. Derudover viser studiet, at forældrene i forældrekorps i større omfang

involverer sig i børnenes skole- og førskoleforløb. For forældre til børn

med adfærdsproblemer medfører deltagelsen i ”forældrekorps” et fald i

deres brug af barsk og inkonsistent opdragelse.

Studiet påviser ikke en generel effekt af indsatsen i forhold til at

forbedre børnenes adfærd. Der ses dog en effekt for de drenge, der in-

den indsatsen vurderes at have adfærdsproblemer. Drengene, som delta-

ger i indsatsen, oplever færre adfærdsproblemer, når de bliver seks år,

end kontrolgruppen. Studiet viser desuden, at antallet af gruppesessioner,

som forældrene og børnene deltager i, har en betydning for effekten af

indsatsen. Effekter af programmet er større for forældrene og børnene,

jo flere sessioner de deltager i. Studiet viser i øvrigt, at de arbejdsløse

forældre i højere grad deltager end forældre i arbejde.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

”Forældrekorps” foregår på skoler i New York City. Indsatsen er i den

originale amerikanske kontekst

ikke

en boligsocial indsats. I en dansk

kontekst kan indsatsen rykkes ud i børnehaver, ligesom indsatsen for-

mentlig også kan udføres som en boligsocial indsats, der tilbydes til fami-

lier med førskolebørn, som er bosat i et bestemt boligområde. ”Foræl-

drekorps” er i høj grad målrettet etniske minoriteter, da indsatsen inklu-

derer gruppearbejde, hvor forældrene diskuterer, hvilken betydning deres

kultur har for deres måde at opdrage på.

Jo flere af sessionerne forældrene deltager i, desto mere får de ud

af indsatsen. Det er således afgørende, at forældrene møder regelmæssigt

op til sessionerne. Derfor bør sessionerne for det første lægges i et tids-

rum, hvor det er muligt for målgruppen at deltage – evt. om eftermidda-

gen efter arbejdstid. For det andet bør sessionerne være så attraktive som

muligt – initiativtagere kan derfor lade sig inspirere af den amerikanske

indsats og servere gratis mad, arrangere børnepasning for søskende til

børnene i målgruppen og udlove gavekort til deltagere. Gavekortene kan

eventuelt gives til de deltagere, der deltager i flest sessioner. I en dansk

kontekst er der gode erfaringer med, at deltagerne mødes tidligere og

laver mad og spiser sammen, hvilket også kan styrke forældrenes sociale

kompetencer.

Hvis ”forældrekorps” iværksættes i en dansk boligsocial kontekst,

er det oplagt at samarbejde med lokale børnehaver og skoler – særligt

med henblik på at få uddannede pædagoger, lærere og skolepsykologer

ud og varetage rollerne som undervisningsledere for forældregruppen og

børnegruppen. Det vil ligeledes være oplagt at skabe et samarbejde med

socialpsykiatrien med henblik på at rekruttere undervisningsledere, som

kan arbejde sammen med skolepersonalet.

Man kan også overveje at gøre som i indsatsen

MindSpring-

forældregrupper

og få frivillige med indvandrer- eller flygtningebaggrund til

at indgå som undervisningsledere – eventuelt i samarbejde med persona-

le fra socialpsykiatrien.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 3: LINKS TIL LÆRING

ORIGINALTITEL: LINKS TO LEARNING

FORMÅL MED INDSATSEN

Indsatsen ”Links til læring” har til formål at lære forældre at anvende

bestemte læringsstrategier i hverdagen, som styrker deres børns forud-

sætninger for at lære og stimulerer børnenes evne til at tænke selvstæn-

digt. De læringsstrategier, som forældrene skal anvende, er såkaldte

under-

søgende læringsstrategier,

som indebærer, at forældrene stiller spørgsmål til

deres børn, hvilket udfordrer børnene til at reflektere og rationalisere.

Læringsstrategierne styrker børnenes evner til at bruge tidligere erfaringer

og oplevelser til at planlægge, forudsige og foregribe lignende situationer.

Børnene afkoder dermed i større grad en konkret kontekst i forhold til

tidligere oplevelser, hvilket igen skaber en forventning om, hvad der

komme til at ske i situationen.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

”Links til læring” målrettes forældre (primære omsorgspersoner) til børn

i 1. til 4. klasse (ca. 6-9-år). Indsatsen henvender sig særligt til arbejder-

klassefamilier og lavindkomstfamilier, da disse normalvis anvender en

mindre grad af ”undersøgende læringsstrategier” sammenlignet med

middelklassefamilier, og da børnene i disse hjem generelt klarer sig dårli-

gere i skolesystemet.

INDSATSENS INDHOLD

”Links til læring” baserer sig på Irving E. Sigels ”distanceringsteori” om

læring. Ifølge teorien udvikles og styrkes børns ”repræsentationskompe-

tencer”, hvis forældrene anvender en undersøgende og spørgende tilgang

til deres børn, der får børnene til at abstrahere fra det umiddelbare nu og

reflektere over eksempelvis årsag/virkning.

”Links til læring” er en undervisningsindsats for forældre, der fo-

regår på lokale skoler. Undervisningen adresserer forældrenes tænkning

og adfærd via information om læring, rollespil og diskussioner. Under-

visningen er gruppebaseret, og to ”facilitatorer” leder gruppearbejdet og

gruppediskussionerne.

Indsatsen varer ti undervisningssessioner. Hver session fokuse-

rer på et af følgende emner, der relaterer sig til indsatsens teori: 1) børns

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

fremtid, 2) hvordan læring skabes, 3) læring indlejret i familierutiner, 4)

samtale som en måde at lære på, 5) at stille spørgsmål, 6) skole-hjem-

relationer 7) skole-hjem-relationer, 8) fritidsaktiviteter, 9) biblioteker, 10)

forældrenes forventninger til deres børn. Som det fremgår, har to af ses-

sionerne fokus på skole-hjem-relationer.

Undervisningssessionerne inkluderer rollespil, diskussioner af

kritiske hændelser for børnenes udvikling og diskussioner, som vedrører

børns læring. Til hver af de ti sessioner udvikles en diskussionsguide,

som indeholder relevant information om undersøgende læringsstrategier.

Guiden designes til at sikre, at deltagerne diskuterer de væsentlige ting,

og at diskussionerne holder sig inden for emnet. Forældre får udleveret

en diskussionsguide, som de skal anvende i timerne. ”Facilitatorerne” får

udleveret en anden diskussionsguide, som indeholder spørgsmål, anvis-

ninger og forslag til, hvordan hver session kan gennemføres. Facilitato-

rerne modtager derudover seks timers oplæring i ”Links til læring”, lige-

som de ugentligt er i kontakt over telefon med en af indsatsens supervi-

sorer.

INDSATSENS ORGANISERING

Indsatsen igangsættes og koordineres af supervisorer, der er tilknyttet

selve indsatsen i samarbejde med de deltagende skoler og andre lokale

institutioner. Det er dog ”facilitatorerne”, der konkret leder gruppeun-

dervisningen. Forældrene rekrutteres til at deltage i ”links til læring” via

informationsbreve, der udleveres på de deltagende skoler.

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

Indsatsens primære aktører er de facilitatorer, der leder sessionerne med

forældrene. Facilitatorerne arbejder sammen i teams af to. Den ene facili-

tator er uddannet skolelærer med viden om didaktik og pædagogik samt

praktisk erfaring med børns læring. Den anden facilitator er en udvalgt

forælder, der giver forældrene indflydelse i en ledende position i indsat-

sen.

INDSATSENS VARIGHED

Indsatsen består af ti sessioner af 90 minutters varighed.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

EVALUERING AF INDSATSEN

Indsatsen ”Links til læring” undersøges i studiet nedenfor. I det inklude-

rede studie underøges indsatsen på syv skoler i forskellige byer i USA.

•

Powell, D., R. Peet & H. Susan (2008):”Development and outcomes

of a community-based intervention to improve parents’ use of in-

quiry in informal learning context”.

Journal of Applied Developmental

Psychology,

29(4), s. 259-273.

STUDIETS FORSKNINGSDESIGN

Studiet anvender et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) til at under-

søge indsatsen. De forældre, der ønsker at deltage i ”Links til læring”,

inddeles tilfældigt i enten en indsatsgruppe eller en kontrolgruppe. For-

ældre i indsatsgruppen deltager i ”Links til læring”-indsatsens første for-

løb. Forældre i kontrolgruppen kommer på venteliste til at deltage

i ”Links til læring”. Både indsats- og kontrolgruppen måles før og efter

første indsatsforløb, hvorefter de to grupper sammenlignes.

73 forældre fordeles til indsatsgruppen og 74 forældre til kon-

trolgruppen. 128 af forældrene, svarende til 87 pct., er både målt før og

efter indsatsens første forløb. Studiets data indhentes via interview med

forældrene. Studiet måler på nedenstående udfaldsmål:

•

Forældrenes vurdering af, i hvor høj grad barnet deltager i de daglige

rutiner i hjemmet, såsom at hjælpe med at rydde af bordet – målt ud

fra The Daily Routine Scale.

Forældrenes tilgang til problemløsning over for deres børn. Foræl-

drene spørges, hvordan de vil handle over for deres børn i en række

hypotetiske situationer, eksempelvis hvordan de vil reagere, hvis de-

res barn snyder i forbindelse med skoleopgaver, eller hvis barnet

fortæller om noget, det har lært. Forældrenes svar vurderes i den

sammenhæng ud fra, om de anvender en spørgende tilgang eller ej,

og om deres reaktion er konsistent i forhold til, hvad barnet fortæl-

ler og gør.

Forældrenes vurdering af, hvor vigtige forskellige faktorer er for,

hvor godt barnet klarer sig i skolen – læreren, barnets lektievaner,

hjemmemiljøet, barnets indsats i skolen, held og forældrenes hjælp.

Forældrenes vurdering af, hvor ofte de taler med deres barn i relati-

on til otte forskellige emner såsom venner og fritidsaktiviteter.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

•

Forældrenes vurdering af indsatsen lige efter indsatsens afslutning:

om de finder indsatsen interessant, om de har til hensigt at agere på

en anden måde over for deres børn, og om de vil anbefale ”Links til

læring” til en ven.

Forældrenes vurdering af indsatsen et år efter indsatsen. Via telefon-

interview spørges forældrene i både indsats- og kontrolgruppen til: a)

om de vurderer, at deres deltagelse i indsatsen var tiden værd, b) om

de er fortsat med at tænke over de informationer, som de blev præ-

senteret for i indsatsen, c) om de kan huske specifikke aspekter af

indsatsen, d) om de mener, at indsatsen har ændret deres tilgang til

deres børns læring, e) om de vil anbefale indsatsen. Dette gøres med

henblik på at afgøre, om der er nogen langvarige effekter af indsat-

sen.

STUDIETS NØGLEFUND

Studiet finder for det første, at indsatsen øger børnenes deltagelse i dag-

lige rutiner. For det andet bevirker indsatsen, at forældrene i højere grad

forstår de faktorer, der bidrager til, hvordan børnene klarer sig i skolen.

For det tredje medvirker indsatsen til, at forældrene i højere grad forsø-

ger at forstå deres børns perspektiv i forhold til problemløsning – at de i

højere grad anvender en undersøgende og spørgende tilgang til deres

børn. I forlængelse heraf viser studiet for det fjerde, at indsatsen medvir-

ker til større lydhørhed hos forældrene over for deres børns perspektiver

ved problemløsning. For det femte medvirker indsatsen til, at færre for-

ældre er usikre på, hvordan de skal agere i en specifik situation over for

deres barn. Alt i alt viser studiet, at indsatsen er succesfuld i forhold til at

udvide forældrenes forståelse for læringsstrategier. Studiet finder dog

ikke en effekt af indsatsen på, hvor ofte forældrene taler med deres børn.

Ved indsatsens afslutning rapporterer 96 pct. af forældrene i ind-

satsgruppen, at indsatsen har været interessant. 90 pct. af forældrene an-

giver, at de har til hensigt at interagere på en anden måde over for deres

børn fremover, og 92 pct. vil anbefale ”Links til læring” til en ven.

Den positive holdning til indsatsen fastholdes i stort omfang af

forældrene i det første år efter indsatsen. Af de 90 forældre, der ringes op

et år efter afslutningen af indsatsens første forløb, svarer 84 pct., at del-

tagelsen i indsatsen var tiden værd, mens 86 pct. svarer, at de er fortsat

med at tænke over de informationer, som de præsenteres for i indsatsen,

72 pct. svarer, at de oftere anvender samtaler som et redskab til at styrke

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

deres børns læring, end de gjorde før deres deltagelse i indsatsen, og 93

pct. svarer, at de vil anbefale indsatsen til en ven.

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

”Links til læring” er udviklet og iværksat i USA på forskellige skoler. Det

er dog en indsats, som også udføres i beboerlokaler nær forældrenes

hjem, evt. som en boligsocial indsats. Det er ganske oplagt, da indsatsen

netop har fokus på den uformelle læring i hjemmemiljøet.

Man kan forestille sig, at boligsociale medarbejdere kan samar-

bejde med lokale skoler med henblik på at rekruttere både facilitatorer til

at lede gruppeundervisningen og deltagere til indsatsen. Skolen har viden

om, hvilke børn der har behov for ekstra læring i hjemmemiljøet, og

dermed om, hvilke forældre der bør rekrutteres til at deltage i indsatsen.

Derudover kan skolen hjælpe med at rekruttere lærere til at facilitere ind-

satsen.

Studiet af Powell m.fl. (2008) har ikke blot undersøgt effekterne

af ”forældrekorps”, men også udviklingen af indsatsen, og de hæfter sig

ved, at det til tider har været vanskeligt for facilitatorerne at holde foræl-

drenes diskussioner inden for emnet. Det er derfor, der er udviklet en

struktureret diskussionsguide til facilitatorerne. Det er afgørende, at faci-

litatorerne så vidt muligt holder sig til guiden.

Det kan eksempelvis overvejes at målrette ”links til læring” til en

specifik etnisk minoritetsgruppe på gruppens eget sprog og i den sam-

menhæng lade den ene facilitator være en forælder fra samme etniske

minoritetsgruppe.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 4: AT TRÆFFE VALG OG STÆRKE FAMILIER

ORIGINALTITEL: MAKING CHOICES AND STRONG FAMILIES

FORMÅL MED INDSATSEN

Formålet med de to indsatser ”At træffe valg” og ”Stærke familier” er at

forhindre aggressiv opførsel blandt børn i børnehavealderen. Indsatserne

bygger på en kombination af programmer, som henholdsvis fokuserer på

udvikling af sociale og følelsesmæssige kompetencer hos barnet og vej-

ledning af forældre i forhold til, hvordan de håndterer børnenes udvik-

ling og opdragelse.

Formålet med ”At træffe valg” er at styrke børns sociale kompe-

tencer, udvikle deres evner til at styre egne følelser, give dem redskaber

til at indgå i relationer med jævnaldrende og øge deres accept blandt

jævnaldrende.

Formålet med ”Stærke familier” er at fremme et positivt forhold

mellem børn og deres forældre, at bryde dysfunktionelle familiemønstre

og at forbinde familier til ressourcer i boligområdet.

Overordnet er målet med indsatserne at reducere aggressiv ad-

færd hos børnene ved at styrke de sociale og følelsesmæssige egenskaber

hos børnene og forældreegenskaberne hos børnenes primære forsørgere.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

Indsatsens målgruppe er børn i alderen 3-4 år og deres primære forsørge-

re (typisk deres forældre). Familierne kommer fra belastede boligområder

præget af fattigdom, social isolation, dårlig infrastruktur og kriminalitet.

INDSATSENS INDHOLD

”At træffe valg” bygges op omkring teorien ”behandling af social infor-

mation” (social information processing). Indsatsen består af gruppefor-

løb med fire børn i hver gruppe, hvor der er fokus på specifikke emner,

aktiviteter og mål. Et emne kan fx være ”at finde spor/ledetråde for,

hvad der foregår”, ”at forstå andre” og andre lignende emner. Hvert

gruppeforløb er af 20 minutters varighed. Gruppeforløbene foregår to

gange om ugen i 14 uger. Indsatsen foregår i førskolen.

Indsatsen ”Stærke familier” er en uddannelse for forældrene,

som vejleder og informerer forældre om børneopdragelse og -udvikling,

herunder hvordan forældre skaber tilknytning til børn, og hvordan for-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

ældre opfylder børnenes basale behov i forhold til ernæring og sundhed.

Derudover fokuserer indsatsen på forældrenes kompetencer i forhold til

arbejdsmarkedet. Forældre, som deltager i ”Stærke familier”, modtager

information om indsatsen ”At træffe valg”, som deres børn deltager i.

Indsatsen ”Stærke familier” består af ugentlige gruppemøder af 45 mi-

nutters varighed. Møderne afholdes midt på dagen, og de inkluderer fro-

kost for at sikre den højest mulige deltagelsesprocent.

Begge programmers læringsmaterialer og undervisningsforløb

tilpasses til deltagernes behov i forhold til sprog og oversættelse.

INDSATSENS ORGANISERING

Indsatsen ”At træffe valg” organiseres som undervisning i grupper med

fire børn i hver. Gruppeforløbene faciliteres af en studerende og en un-

derviser på kandidatuddannelsen i socialt arbejde, der modtager under-

visning i ”At træffe valg” af forskerteamet bag undersøgelsen. Den kan-

didatstuderende og underviseren, der faciliterer gruppeforløbene, modta-

ger ugentlig supervision af en ph.d.-studerende i socialt arbejde. De børn,

der har et andet modersmål end majoriteten, modtager undervisning af

en tosproget underviser.

Indsatsen ”Stærke familier”, der er målrettet forældrene i ind-

satsgruppen, er også organiseret som ugentlige gruppeforløb. Hver un-

dervisningsgang faciliteres af en lokal familiekoordinator og en lokal

lægmand med minimum to års erfaring.

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

Indsatsens primære aktører er de studerende og underviserne, der facili-

terer gruppeforløbene.

INDSATSENS VARIGHED

Indsatsen varer 14 uger. I løbet af de 14 uger mødes grupperne to gange

ugentligt.

EVALUERING AF INDSATSEN

Indsatsen undersøges i studiet nedenfor. I det inkluderede studie under-

øges indsatsen i et skoledistrikt i Canada.

•

Conner, N.W. & M.W. Fraser (2011): ”Preschool Social-Emotional

Skills Training: A Controlled Pilot Test of the Making Choices and

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Strong Families Programs”.

Research on Social Work Practice.

21(6), s.

699-711.

STUDIETS FORSKNINGSDESIGN

Studiet anvender et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) til at under-

søge indsatsen. Fire skoler, hvor eleverne kommer fra udsatte nabolag,

deltager i projektet. I alt 104 børn og deres primære forsørgere deltager i

studiet af indsatsen. Gruppens børn og deres primære forsørgere forde-

les tilfældigt til enten at modtage indsatsen eller komme på venteliste til

at modtage indsatsen på et senere tidspunkt (kontrolgruppen). 37 famili-

er udgår, inden indsatsen starter, pga. flytning, skoleskift eller lignende.

Af de tilbageværende 67 familier indgår 31 i indsatsgruppen og 36 i kon-

trolgruppen. Blandt de 67 familier er svarprocenten 100 pct. på før- og

eftermålinger.

Familiernes indkomst placerer dem under fattigdomsgrænsen (i

en amerikansk kontekst).

I studiet anvendes der to validerede skalaer til at vurdere børne-

nes faglige, sociale og psykiske kompetencer (Berkeley Puppet Interview

(BPI) og North Carolina Family Assessment Scale (NCFAS)). Til at måle

ændringer i den måde, som familierne fungerer på, herunder ændringer i

børnenes adfærd, anvendes den validerede skala North Carolina Family

Assesment Scale 2.0, der er målrettet børn i førskolealderen. Skalaen må-

ler både på, hvordan familierne fungerer, niveauet af socialstøtte, tilknyt-

ning, børnenes relation til forældre og jævnaldrende børn, børnenes ad-

færd, samt hvordan børnene klarer sig i skolen.

STUDIETS NØGLEFUND

Studiet finder en effekt af indsatsen på de deltagende familier.

Forældrene i indsatsgruppen viser større forbedringer i deres

forældreevner i forhold til tilknytning til deres børn, supervision af deres

børn, kommunikation med deres børn og deres forventninger til børne-

nes udvikling sammenlignet med forældrene i kontrolgruppen.

Blandt børnene i indsatsgruppen falder omfanget af deres ag-

gressive adfærd, mens den aggressive adfærd stiger blandt børnene i kon-

trolgruppen. Blandt børnene i indsatsgruppen ses der også en forbedring

i børnenes relationer til deres forældre, deres relationer til jævnaldrende

og i deres skolepræstationer sammenlignet med børnene i kontrolgrup-

pen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

”At træffe valg” og ”Stærke familier” er at betragte som to delindsatser

af samme overordnede indsats, og studiet af Conner m.fl. (2011) viser

positive effekter, når indsatserne implementeres samtidigt. De to indsat-

ser er ikke i udgangspunktet boligsociale indsatser, men de kan organise-

res og koordineres inden for boligsocialt regi, eventuelt i samarbejde med

lokale børnehaver og andre dagtilbud.

Selvom de to indsatser organiseres og koordineres inden for en

boligsocial kontekst, behøver de ikke blive udført af boligsociale medar-

bejdere i det enkelte boligområde. Det er en mulighed at udføre ”At

træffe valg” for børnene i beboerlokaler i boligområdet, men indsatsen

kan også udføres i de lokale børnehaver. Det vil eventuelt være hen-

sigtsmæssigt at udføre ”At træffe valg” i de lokale børnehaver for at und-

gå at skabe paralleltilbud, hvor de boligsociale tilbud ”konkurrerer” med

børnehaven. Der kan eventuelt etableres samarbejde med socialrådgiver-

uddannelser og/eller uddannelser i socialt arbejde med henblik på at få

studerende og kandidater til at facilitere gruppeundervisningen for bør-

nene. En sådan løsningsmodel vil kræve, at der ansættes en socialrådgiver,

som de studerende løbende kan få supervision af og sparre med. Grup-

peundervisningen af børnene kan dog muligvis også faciliteres af pæda-

gogerne i børnehaverne, hvis de forinden er blevet trænet i at undervise

i ”At træffe valg”.

”Stærke familier” kunne udføres i boligområdet som en boligso-

cial indsats, hvor undervisningen eventuelt kan faciliteres af en boligsoci-

al medarbejder, der har modtaget træning i at undervise i ”Stærke famili-

er”, i samarbejde med en uddannet familiekoordinator.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 5: FORÆLDREINDDRAGELSE I UNGES

ALKOHOLFORBRUG

ORIGINALTITEL: THE ÖREBRO PREVENTION PROGRAM

FORMÅL MED INDSATSEN

Formålet med indsatsen er at forebygge alkoholforbrug hos unge ved

hjælp af forældreinddragelse. Indsatsens strategi er at påvirke forældrenes

holdning til de unges alkoholforbrug for derigennem at ændre de unges

alkoholvaner. Indsatsen bygger på viden fra undersøgelser, der konklude-

rer, at jo mere overbærende forældre er, desto større er alkoholforbruget

hos deres børn. Forældres holdning til deres børns alkoholforbrug ser ud

til at have en større betydning for deres børns alkoholforbrug end foræl-

drenes eget alkoholforbrug. På denne baggrund forventes det, at hvis

forældre kan overbevises om, at de skal være mindre overbærende i for-

hold til de unges alkoholforbrug, så vil de unges alkoholforbrug kunne

udsættes eller reduceres. Derudover viser studier, at unges deltagelse i

organiserede fritidsaktiviteter kan reducere deres forbrug af alkohol og

stoffer samt deres kriminelle aktiviteter. På denne baggrund søger indsat-

sen også at anspore forældrene til at tilskynde de unge til at deltage i or-

ganiserede fritidsaktiviteter.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

Indsatsens målgrupper er 13-16-årige unge og deres forældre i både byer

og landdistrikter.

INDSATSENS INDHOLD

Indsatsen består af tre elementer:

Skolen afholder for det første et forældremøde, hvor en projektar-

bejder, der er tilknyttet indsatsen, introducerer indsatsen og råder

forældrene til

ikke

at tolerere alkoholforbrug og opstille klare regler

for deres børn. Projektarbejderen anbefaler desuden forældrene at

udforme og underskrive ”aftaler” om deres holdning til unges alko-

holforbrug. Aftalerne sendes efterfølgende til de deltagende forældre,

inklusive de forældre, som ikke deltager i forældremødet. I alt delta-

ger projektarbejderen i fem forældremøder: ét møde i 7. klasse og to

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

møder i 8. klasse og to i 9. klasse. Budskabet for møderne er: ”klare

regler!”.

Dernæst udsender skolen informationsmateriale om indsatsen til de

deltagende familier. Materialet indeholder informationer om foræl-

dres rolle i forhold til at reducere deres børns alkoholforbrug – fx at

lave klare regler for børnene.

Forældrene modtager for det tredje et katalog over alle organiserede

aktiviteter i lokalområdet. Forældrene opfordres til at gennemgå ka-

taloget sammen med deres børn.

INDSATSENS ORGANISERING

Forældrene kontaktes primært gennem børnenes skoler, der afholder

forældremøder, hvor forældrene informeres om indsatsen.

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

Indsatsens primære aktører er de projektarbejdere, der introducerer for-

ældrene til indsatsen, og de deltagende skoler, der stiller lokaler til rådig-

hed til informationsmøder for forældrene.

INDSATSENS VARIGHED

Indsatsen varer 2�½ år (5 semestre).

EVALUERING AF INDSATSEN

Indsatsen evalueres i studiet nedenfor. Studiet undersøger effekten af

indsatsen blandt unge og deres forældre i Sverige.

•

Koutakis N., H. Stattin & M. Kerr (2008): Reducing youth alcohol

drinking through a parent-targeted intervention: The Örebro Pre-

vention Program”.

Addiction,

103(10), s. 1629-37.

STUDIETS FORSKNINGSDESIGN

Studiet anvender et kontrolgruppedesign med før- og eftermålinger til at

undersøge effekten af indsatsen. Førmålingen foretages, når eleverne går

i 7. klasse, og de opfølgende målinger indhentes, når elevernes går i 8. og

9. klasse. Indsatsskoler udvælges på baggrund af en spørgeskemaunder-

søgelse om unges alkoholforbrug, der foretages af det lokale hospital.

Der udvælges skoler i både byområder, almene boligområder og landdi-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

strikter. Kontrolskolerne udvælges på baggrund af sammenlignelighed

med indsatsskolerne ift. lokalområdets karakter, skolestørrelse, alkohol-

forbrug og ungdomskriminalitet. Kontrolskolerne udvælges under hen-

syn til, at de skal være geografisk langt nok fra indsatsskolerne til at mi-

nimere sandsynligheden for spill-over-effekter fra indsatsskoler til kon-

trolskoler. I 7. klasse deltog 393 elever i indsatsgruppen, og 418 elever

deltog i kontrolgruppen.

STUDIETS NØGLEFUND

Studiet finder, at indsatsen har en positiv effekt på forældres restriktive

holdning til unges alkoholforbrug. Mens holdningen blandt forældrene i

kontrolgruppen bliver mere tolerant i forhold til unges alkoholforbrug,

så fastholder forældrene i indsatsgruppen en restriktiv holdning i forhold

til unges alkoholforbrug over den 2�½-årige indsatsperiode (fra 7.-9. klas-

se). Derimod finder studiet ingen effekt af indsatsen på de unges delta-

gelse i organiserede fritidsaktiviteter. Deltagelsen i organiserede fritidsak-

tiviteter falder i løbet af projektperioden for både indsats- og kontrol-

gruppe.

Studiet finder, at indsatsen har en effekt i forhold til at reducere

de unges alkoholforbrug, da alkoholforbruget er større for kontrolgrup-

pen end for indsatsgruppen. Alkoholforbruget stiger dog for begge

grupper over indsatsperioden, mens stigningen er større for kontrol-

gruppen.

Studiet finder også, at kriminalitetsraten stiger mere i kontrol-

gruppen end i indsatsgruppen, hvilket i studiet betragtes som en indikati-

on på, at effekten af indsatsen spreder sig fra alkoholforbrug til kriminali-

tet. Kriminalitetsraten stiger dog for begge grupper i perioden.

Studiet finder ikke nogen forskel mellem den effekt, som indsat-

sen har, i henholdsvis byer, landdistrikter eller almene boligområder.

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

”Forældreinddragelse i unges alkoholforbrug” er en svensk skoleindsats,

der har til formål at reducere unges alkoholforbrug ved at få de unges

forældre til at have en mere restriktiv holdning til deres børns alkohol-

forbrug, herunder at have klare regler for deres børn. Indsatsen virker

efter hensigten i forhold til at påvirke de svenske forældres holdning og

herigennem børnenes tilgang til alkohol.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

En større undersøgelse af danske 9. klasse-elevers alkoholfor-

brug viser, at der er en sammenhæng mellem forældres alkoholpolitik og

de unges alkoholforbrug (Järvinen & Østergaard, 2006). Dette sandsyn-

liggør, at en lignende indsats også vil have en positiv effekt i en dansk

kontekst. Den danske undersøgelse viser mere specifikt, at der er en kraf-

tig sammenhæng mellem forældrenes regler for deres børn og børnenes

alkoholforbrug. Det gælder regler vedrørende antallet af genstande, bør-

nene maksimalt må drikke, når de er til fest, samt regler om, hvornår

børnene skal komme hjem fra fester. De unge, der har mere lempelige

regler for, hvor meget de må drikke, drikker således generelt mere end de

unge, der har mere strikse regler. Ligeledes drikker de unge, der får lov til

at være længst tid ude, også generelt mere end dem, der skal være tidligt

hjemme (ibid.). Den danske undersøgelse peger således i retning af, at en

dansk udgave af ”Forældreinddragelse i unges alkoholforbrug” med for-

del kan fokusere på klare regler for, dels hvor meget de unge må drikke,

dels hvornår de unge skal komme hjem. Forældrene og de unge i den

danske undersøgelse har en klar forestilling om, at strikse regler ikke vir-

ker (ibid.). Forældrenes forestilling står således i modsætning til undersø-

gelsens resultater og resultaterne fra studiet af ”Forældreinddragelse i

unges alkoholforbrug”. Det handler derfor om at overbevise forældrene

om, at deres regler har en betydning.

I en dansk kontekst findes også ”Ringstedforsøget”, der i et

randomiseret kontrolleret forsøg afprøver en række forebyggelsestiltag i

forhold til unges brug af rusmidler. Et af de tiltag, der blev vurderet, var

fænomenet ”social overdrivelse” på rygeområdet, rettet mod skoleelever

i 5., 6. og 7 klasse. Indsatsen omhandlede rygning, men forsøget viste, at

også alkoholforbruget blandt de deltagende elever faldt som følge af ind-

satsen (Balvig, 2005).

”Forældreinddragelse i unges alkoholforbrug” er grundlæggende

set en skoleindsats. Ved at udvide indsatsen til et boligsocialt regi kan

boligsociale medarbejdere potentielt påvirke flere grupper af unge, som

måske ikke går på samme skole, men som bor i samme boligområde og

hænger ud sammen. Det er afgørende at påvirke så mange af de unges

venner som muligt, da alkoholforbrug blandt unge overvejende er en

social aktivitet (Demant & Järvinen, 2006). Boligsociale medarbejdere

kan i den sammenhæng arrangere forældremøder i boligområdet – even-

tuelt i samarbejde med lokale skoler og fritidsklubber. ”Forældreinddra-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

gelse i unges alkoholforbrug” kan eventuelt indgå som et delelement i

andre forældrerettede indsatser.

Den svenske skolerettede indsats viser ingen effekt i forhold til

de unges deltagelse i fritidsaktiviteter. En boligsocial indsats kan tænkes

at have en større effekt på dette område, da de boligsociale medarbejdere

ofte har en bedre og mere tillidsfuld kontakt til de unge og deres forældre.

De boligsociale medarbejdere kan opfordre og motivere de unge og de-

res forældre til, at de unge bør begynde at gå til fritidsaktiviteter. I den

henseende kan de boligsociale medarbejdere indgå i et samarbejde med

lokale foreninger, og de boligsociale medarbejdere kan virke som bro-

byggere mellem familierne i boligområdet og forskellige fritidstilbud til

de unge.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 6: KÆMP IMOD ET MISBRUG

ORIGINALTITEL: THE DARE PLUS PROJECT (DRUG ABUSE RESISTANCE

EDUCATION)

FORMÅL MED INDSATSEN

Formålet med ”Kæmp imod et misbrug” (DARE) er at reducere forbru-

get af stoffer, alkohol og rygning samt mindske voldelig adfærd blandt

unge. Indsatsen retter sig mod klasseundervisning, familier og lokalsam-

fundet.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

Målgruppen er elever i de ældste klasser i grundskolen.

INDSATSENS INDHOLD

Der er to udgaver af DARE-programmet. DARE Plus er et udvidet pro-

gram, som indeholder flere komponenter end DARE. Begge udgaver af

DARE arbejder med at lære de unge at modstå gruppepres fra jævnald-

rende, ”at sige fra” og at håndtere stress. Derudover har DARE Plus til

formål at reducere vold og aggressivitet blandt de unge.

Indsatsen indeholder et 10-sessioners undervisningsforløb, hvor

unge i grundskolen lærer, hvilke redskaber de kan bruge til at modstå

påvirkning i forhold til brug af stoffer og håndtering af voldelige situati-

oner. Undervisningen forgår på skolerne og foretages af politibetjente,

der modtager undervisning i DARE-programmet.

DARE Plus-skolerne modtager ekstra delindsatser, der består i

aktiviteter for forældre, unge og lokalsamfundet, som igen begrænser

unges adgang til – og eksponering for – stoffer, alkohol og vold. DARE

arrangerer endvidere aktiviteter for de unge uden alkohol og vold.

Den første komponent af DARE Plus består af undervisning,

som involverer både unge og deres forældre. Undervisningen fokuserer

på påvirkning, evner, sociale grupper, medier og rollemodeller. Under-

visningen indeholder også hjemmeopgaver, som eleverne laver sammen

med deres forældre. Den anden komponent, som DARE Plus indehol-

der, er grupperelaterede aktiviteter for eleverne. I grupperne planlægger

og implementerer de unge bestemte aktiviteter i lokalområdet. Som en

del af indsatsen ansættes otte boligområdekoordinatorer til at facilitere

aktivitetsgrupperne. Den sidste komponent af DARE Plus er aktivitets-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

grupper i lokalområdet, der adresserer misbrug- og voldsudfordringer i

skolen og lokalområdet. Det er de samme otte boligområdekoordinato-

rer, der organiserer aktivitetsgrupperne og grupperne for beboere i lokal-

området. Boligområdekoordinatorerne modtager undervisning i bl.a. ar-

bejde med retshåndhævelse, arbejde med unge, information om alkohol,

stoffer, rygning og vold blandt unge og tilgange til sundhed.

Indsatsen består af fem faser:

•

Første fase er en evaluerende fase, der afgør de fire efterfølgende. I

denne fase lærer hver boligområdekoordinator lokalområdet at ken-

de, bl.a. ved at blive bekendt med områdets udfordringer, men også

ressourcer. En central del hertil er møder og samtaler ansigt til an-

sigt med forældre, skolepersonale, repræsentanter for lokalområdet,

forretningsfolk, medlemmer af det lokale trossamfund og lokalpoli-

tiet. Denne vurdering bidrager med en central indsigt i interessen-

ternes bekymringer, interesser og overvejelser i projektet. De lokale

unge deltager også i samtalerne, så boligområdekoordinatorerne får

en føling med, hvilke aktiviteter de unge ønsker at involvere sig i.

Denne fase fastlægges til at vare mellem to og tre måneder.

Anden fase består i at danne et voksen- og et ungdomsaktionsteam.

Medlemmerne af de to teams er de beboere, der under samtalerne

har udtrykt begejstring for projektet.

Tredje fase består i, at ungdomsteamet og voksenteamet udformer

aktionsplaner, der løbende revurderes og opdateres i takt med opnå-

else af mål og inddragelse af nye emner. Alkohol er oftest det emne,

der behandles.

Fjerde fase består i at mobilisere de forskellige teams. Ungeteamene

afholder gennemsnitligt 53 møder pr. skole (mellem 27 og 104 mø-

der) over en 19-måneders periode, mens voksenteamene gennem-

snitligt afholder 19 møder pr. skole (mellem 19 og 25 møder) over

en 20-måneders periode. Et afgørende element i denne fase er at

udvikle lederskab blandt teamdeltagerne.

Femte fase består i at implementere indsatsen.

INDSATSENS ORGANISERING

Indsatsen foregår dels i form af undervisning på skolerne og dels via ind-

satser i lokalområdet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

Indsatsens primære aktører er de involverede skoler, der modtager ind-

satsen, og de boligområdekoordinatorer, skolen ansætter til at sikre, at

indsatsen implementeres i lokalområdet.

INDSATSENS VARIGHED

Indsatsen varer to år.

EVALUERING AF INDSATSEN

Indsatsen evalueres i studierne nedenfor: Begge studier undersøger effek-

ten af indsatsen blandt unge i Minneapolis, USA.

•

Bosma, L.M., K.A. Komro, C.L. Perry, S.V. Mortenson & K. Far-

bakhsh (2005): ”Community Organizing to Prevent Youth Drug

Use and Violence: The D.A.R.E. Plus Project”,

Journal of Community

Practice.

13(2), s. 5-19.

Perry, C.L, K.A Komro, S.V. Mortenson, L.M Bosma, K. Farbakhsh,

K.A. Munson, M.H. Stigler & L.A. Lytle (2003): ”A Randomized

Controlled Trial of the Middle and Junior High School D.A.R.E.

and DARE Plus Programs”,

Arch Pediatr Adolesc Med.

157(2), s. 178-

84.

STUDIETS FORSKNINGSDESIGN

Studiet af Perry m.fl. (2003) anvender et randomiseret kontrolleret forsøg

(RCT). 24 skoler fordeles tilfældigt i én af de to indsatsgrupper eller kon-

trolgruppen. Otte skoler modtager udelukkende ”DARE”. Andre otte

skoler modtager ”DARE Plus”, der består af et særligt undervisnings-

program, der involverer de unges forældre, samt aktiviteter ledet af de

unge selv og aktivitetsgrupper for voksne i lokalområdet. Otte skoler

fungerer som kontrolgruppe.

I baselinemålingen, før interventionen implementeres, ses der

ikke nogen forskel på misbrug eller vold blandt unge i DARE, DARE

Plus og kontrolgruppen.

STUDIETS NØGLEFUND

Begge studier konkluderer, at DARE Plus-projektet er succesfuldt i for-

hold til at engagere unge og voksne i forebyggende aktiviteter i forhold

til misbrug og voldelig adfærd blandt unge.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Der er forskel på, hvordan indsatsen virker for henholdsvis piger

og drenge. Der ses positive forandringer efter indsatsen hos drenge, men

ikke hos piger. Efter halvandet år med DARE Plus-indsatsen har dren-

gene mindre stigning i forbruget af cigaretter, alkohol, stoffer samt vold

sammenlignet med drengene i kontrolgruppen. I sammenligningen mel-

lem drenge, der modtager DARE Plus, og drenge, der kun modtager

DARE, ses der kun en forskel i forbruget af cigaretter og vold.

Studiet af Bosma m.fl. (2005) viser, at seks ud af otte boligområ-

der etablerer voksenaktionsteams, der med succes tager fat i emnerne

misbrug og vold. I alle otte boligområder etableres ungdomsaktionstea-

met aktiviteter, og det har ligeledes succes med at tage fat i de samme

emner. Der er en stærk korrelation mellem antallet af aktionsteammøder

og ungdomsaktiviteter. Ud af de 721 aktiviteter, der implementeres af

ungdomsaktionsteamet, handler størstedelen af aktiviteterne om sociali-

sering såsom dans, ridning, se film og fiskeri. Herefter følger uddannel-

sesrettede og samfundsnyttige aktiviteter som tutorindsats, udflugter til

museum, madlavningskurser, velgørenhedsarrangementer og frivilligt

arbejde i et hjemløsecenter.

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

”DARE Plus” kan umiddelbart implementeres som en dansk boligsocial

indsats i samarbejde med lokale skoler og det lokale politi. I den sam-

menhæng kan undervisningssessionerne eventuelt rykkes ud i et beboer-

lokale i boligområdet i stedet for at foregå på skolen. Derudover kan nye

og eksisterende fritidsaktiviteter for de unge sættes ind i en større ramme

med et overordnet fokus på at forebygge og reducere unges adgang til

miljøer med misbrug og vold. Denne rammesætning kan med fordel rea-

liseres i en dansk boligsocial kontekst, hvor boligområdekoordinatoren

eller den boligsociale medarbejder sørger for, at fritidsaktiviteter bindes

sammen og kobles med eksempelvis gruppesessionerne om at vælge de

gode aktiviteter til og de dårlige fra. Fritidsjobindsatser kan i den sam-

menhæng også tænkes som en fritidsaktivitet for de unge. Desuden bør

de boligsociale medarbejdere have en afgørende rolle i forhold til at re-

kruttere medlemmer til henholdsvis voksen- og ungeteamet, da de bolig-

sociale medarbejdere ofte vil have en god fornemmelse af, hvem der er

interesserede i at deltage, og hvem der er vigtige at få til at deltage som

rollemodeller.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Som et led i ”Kæmp imod et misbrug” kan der iværksættes net-

værksmøder, som er en række møder mellem den enkelte unge i risiko,

den unges forældre og de professionelle aktører omkring den unge, facili-

teret af en uvildig mødeleder, der er uddannet i inddragende meto-

der. ”Netværksmøder” er en del af en større gadeplansindsats, som er

iværksat i Vollsmose, og som ifølge Center for Boligsocial Udvikling

(CFBU) har haft positive effekter for langt hovedparten af de deltagende

unge, der er kommet i beskæftigelse eller uddannelse (www.cfbu.dk).

Netværksmøderne kan eventuelt indgå som en rekruttering til ungenet-

værket i ”Kæmp imod et misbrug”, således at de unge, der kommer på

ret køl efter at have indgået i netværksmøder, kan indgå i ungeteamet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 7: GITS: "GÅ DIN VEJ, IGNORÉR, TAL OM DET, SØG

HJÆLP”

ORIGINALTITEL: WITS – THE ROCK SOLID PRIMARY PROGRAM (WITS:

"WALK AWAY, IGNORE, TALK IT OUT, SEEK HELP")

FORMÅL MED INDSATSEN

Formålet med indsatsen ”Gå din vej, ignorér, tal om det, søg hjælp”

(GITS) er at forebygge og håndtere truende adfærd, konflikter og mob-

ning blandt jævnaldrende børn i grundskolerne, på legepladser og i bør-

nenes hjem. Målet er at gøre børnenes skoler og familier i stand til at

hjælpe børnene med at håndtere disse konflikter, så børnene lærer, at

konflikterne kan løses, og at de voksne er i stand til at hjælpe dem.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

Indsatsen er udviklet til børn i børnehaven og op til 3. klasse samt deres

forældre og lærere.

INDSATSENS INDHOLD

GITS-programmet indeholder et fælles sprog og fælles strategier, der

giver de voksne redskaber til at hjælpe børn med at håndtere voldelig

adfærd fra jævnaldrende. Betegnelsen for strategierne,”GITS”, står for:

Gå din vej, ignorér, tal om det, søg hjælp. GITS er grundlæggende nogle

værktøjer til børnene, som de kan anvende, når de er i konflikt med an-

dre børn, eller når de bliver udsat for mobning. Helt overordnet skal

børnene lære, hvordan de i sådanne situationer bør vælge at gå deres vej,

ignorere det, tale om det og søge hjælp. GITS fungerer som retningslin-

jer, men også som kodeord, som genkendes og bakkes op af voksne om-

kring børnene – forældre, skolepersonale og andre i lokalområdet. Bør-

nene lærer eksempelvis om GITS-metoderne i skolen ved at læse børne-

bøger, hvor hovedrollen i historien står over for nogle konflikter, som

skal løses, og som kan løses ved hjælp af GITS-metoden.

Indsatsen målrettes primært børn og forældre, men rettes også

mod lærere, redningsmandskab, skolebiblioteker og sportsudøvere (der

bruges som rollemodeller). For hver af de fem ovenstående målgrupper

er der udviklet en manual for, hvordan der arbejdes med GITS-

programmet. GITS-indholdet beskrives nedenfor:

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

•

Læreplaner: Indeholder litteratur og aktiviteter, der bruges til at styr-

ke GITS i klasseværelset. Programaktiviteterne omhandler udvikling

af sociale kompetencer, socialt ansvar, personlig planlægning, sprog-

lig og visuel kunst samt drama.

Manual til indsats- og redningsmandskab: Manualen gennemgår eds-

aflæggelsesceremonien for politi, brandmænd, og paramedicinere.

Edsaflæggelsesceremonien går ud på, at børnehave til 3.-klasse-

elever udnævnes som hjælpere for politi, brandmænd eller parame-

dicinere på deres skoler. Eleverne får til opgave at passe på deres

skole og hjælpe andre børn. Der gives en bamse til hver skole som

maskot for indsatsen.

Program til biblioteker: Indeholder pensum og aktiviteter i en række

populære billedbøger, der kan anvendes på skolebiblioteket. Der in-

kluderes også information, som er vigtig for den enkelte bibliotekars

opgaver, herunder læsefærdighedsteknikker, der bruges i historie- og

ordforrådsopbygning.

Program til sportsudøvere på universitetet. Sportsudøverne fra uni-

versitetet bruges som positive rollemodeller. Rollemodellerne skal

via korte besøg i skoleklasserne opfordre børnene til at bruge GITS.

GITS for søskende og venner: Indeholder bøger og tv-programmer,

der kan hjælpe og guide forældre til at bruge GITS i konfliktløsnin-

gen mellem søskende eller mellem barnet og dets venner.

INDSATSENS ORGANISERING

GITS-programmet involverer lokalsamfund, familier og skoler i arbejdet

med at reducere omfanget af voldelige konflikter mellem jævnaldrende

børn. Programmet udvikles i samarbejde mellem lærere i grundskolen, en

lokal non-profit-politigruppe ved navn The Rock Solid Foundation og en

gruppe forskere i udviklingspsykologi. Programmet knyttet til skoledi-

strikternes mål om at skabe et inkluderende og sikkert miljø, der styrker

elevernes sociale kompetencer, sociale ansvarlighed og skolekarakterer.

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

De primære aktører i GITS-programmet er de skoler, som indsatsen im-

plementeres på.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATSENS VARIGHED

Indsatsen varer i tre år – fra børnene starter i 1. klasse, til de slutter i 3.

klasse

EVALUERING AF INDSATSEN

Indsatsen evalueres i studiet nedenfor. Studiet undersøger effekten af

indsatsen på 17 grundskoler i byer i Canada.

•

Leadbeater, B. & W. Hoglund (2006): ”Changing the social contexts

of peer victimization”.

Journal of the Canadian Academy of Child and

Adolescent Psychiatry.

15(1), s. 21–26.

STUDIETS FORSKNINGSDESIGN

Studiet anvender et kontrolgruppedesign til at undersøge indsatsen, og

programmet evalueres med paneldata for elever fra 41 klasser på i alt 17

skoler. Den første dataindsamling foretages ved starten af 1. klasse, hvor

409 elever deltager (290 elever fra indsatsskoler og 119 elever fra kon-

trolskoler). Herefter laves der dataindsamlinger af eleverne ved afslutnin-

gen af 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse. Efter 3. klasse slutter den formelle

evaluering af programmet. Ved afslutningen af 5. klasse laves der en op-

følgende dataindsamling.

De udfaldsmål, der undersøges, er omfanget af fysisk voldelig

adfærd og voldelige konflikter mellem jævnaldrende.

Det er frivilligt for skolerne at deltage i indsatsen. Lærerne væl-

ger med relativt stor frihed, hvilke af redskaberne de ønsker at imple-

mentere i den klasse, de underviser.

STUDIETS NØGLEFUND

Studiet finder et fald i forekomsten af psykiske overgreb/konflikter for

eleverne i de skoleklasser, der deltager i indsatsen. Effekterne af indsat-

sen er lave til moderate, men for skoler med høj andel af elever fra fattige

familier er effekterne stærke.

Studiet finder, at omfanget af fysiske overgreb og konflikter fal-

der mere for eleverne på de skoler, der deltager i indsatsen, sammenlig-

net med eleverne, der ikke deltager i indsatsen, med en tilsvarende høj

andel af elever fra fattige familier.

5. Denne varighed er knyttet til studiet. Der står ingen steder, at indsatsen skal vare et bestemt antal

år.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Studiet konkluderer, at voldelig adfærd blandt jævnaldrende

børn reduceres via et program, der fokuserer på både voksne og børn.

Forfatterne bag studiet påpeger dog, at det er uvist, hvilke dele af pro-

grammet der leder til de positive effekter. Det kan både være det element,

der lærer børn og voksne at bruge redskaber til at stoppe den ubehageli-

ge adfærd, og ændringen af omgivelsernes accept af den ubehagelig ad-

færd ved at sikre børnene opbakning fra lærere og forældre i forhold til

at håndtere konflikterne.

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

GITS er i udgangspunktet ikke en boligsocial indsats. GITS kan dog pas-

sende have et boligsocialt element, fx med henblik på at udbrede meto-

den bag GITS til også at omfatte det boligområde, børnene vokser op i.

GITS er udviklet i Canada og hedder oprindeligt ”WITS”, hvil-

ket står for Walk away, Ignore, Talk it out, Seek help. Bøger og andet

materiale, som kan anvendes med henblik på at lære børn og voksne om

GITS-metoden, er på engelsk og kan anskaffes via hjemmesiden

www.witsprogram.ca. Hjemmesiden indeholder en masse information

om indsatsen, herunder videoer, hvor børn bliver undervist i metoden i

deres klasseværelse. Hjemmesiden er oplagt at besøge, hvis man ønsker

at udvikle en dansk boligsocial pendant til den canadiske indsats.

GITS-metoden kan eventuelt implementeres i en dansk boligso-

cial kontekst ved, at de boligsociale medarbejdere og andre lokale aktører

bliver uddannet i at anvende GITS-metoden og anvender metoderne i

deres møder med børnene i boligområdet. Børnenes forældre kan med

fordel også uddannes i metoden, så de kan støtte børnene i aktivt at bru-

ge metoden som konfliktløsning i hjemmet. Jo flere voksne omkring

børnene, der kender til metoderne, desto bedre er børnene stillet i for-

hold til at få hjælp til at håndtere konflikter med jævnaldrende. Forældre-

ne kan eventuelt blive undervist i GITS-metoden i forbindelse med an-

dre forældrerettede indsatser – fx ”Forældrekorps” og ”De Utrolige År”,

som også er beskrevet i rapporten. Det er optimalt, hvis GITS-metoden

anvendes af så mange voksne omkring børnene som muligt. Det er der-

for oplagt, at de boligsociale medarbejdere indgår i et samarbejde med

lokale skoler og fritidstilbud med henblik på at ensrette de voksnes til-

gang til børnene. De boligsociale medarbejdere kan eventuelt være initia-

tivtagere til en omfattende indsats i lokalområdet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATSER MED INDIVIDUEL HJÆLP TIL DEN ENKELTE

FAMILIE

Indsatserne inden for denne klynge er målrettet familier, der har behov

for hjælp, hvad enten det skyldes, at forældrene har få økonomiske res-

sourcer, eller at børnene viser tidlige tegn på aggressiv adfærd. Indsatser-

ne har det til fælles, at de indeholder individuel hjælp til den enkelte fami-

lie. Den individuelle hjælp til familien kan bestå i en frivillig ”familieven”,

der ugentligt besøger familien for at aflaste og hjælpe forældrene og der-

ved skabe større trivsel i familien. Den individuelle hjælp til familien kan

også bestå i, at en opsøgende medarbejder tager ud til den enkelte familie

og lægger en handleplan for familien med henblik på at imødekomme

familiens behov. Fælles for indsatserne er, at en del af indsatsen er fysisk

placeret i familiernes egne hjem.

De tre indsatser består ikke nødvendigvis udelukkende af indivi-

duel hjælp til den enkelte familie, men den individuelle hjælp indgår som

minimum i indsatsen. I to af de tre indsatser foretages indsatsen af frivil-

lige, der er trænet i at have kontakten med familien.

INDSATSERNES REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL

KONTEKST

I Home-Start indgår frivillige som en familieven i en belastet børnefami-

lie, hvor de hjælper familien og derved aflaster forældrene. Home-Start er

således en indsats, der er realisérbar i en dansk boligsocial kontekst. Det

er mere uklart, om de to øvrige indsatser inden for denne klynge –

”Stærke lokalområder for børn” og ”Tidlig indsats – evner for succes”

også er realisérbare i en dansk kontekst.

”Stærke lokalområder for børn” baserer sig ligesom ”Home-

Start” på frivillige, der yder en uformel service til børnefamilier. Det er

en indsats, som kan igangsættes af boligsociale medarbejdere, men som

på længere sigt kan overtages af frivillige.

Både i forhold til etableringen af ”Home-Start” og ”Stærke lo-

kalområder for børn” kan de boligsociale medarbejdere spille en afgø-

rende rolle i forhold til rekruttering af såvel frivillige som familier, der er

i målgruppen for indsatserne. Det kan potentielt set styrke beboerfælles-

skabet at rekruttere frivillige fra boligområdet til at hjælpe familier i

samme boligområde. Der er dog samtidig en risiko for, at den enkelte

familie finder det grænseoverskridende, hvis den frivillige også bor i om-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

rådet. Rekrutteringsprocessen af de frivillige kan evt. tilpasses på bag-

grund af størrelsen på boligområdet.

Det vil sandsynligvis være muligt at rekruttere frivillige, hvis der

tages direkte kontakt til potentielle kandidater. I 2004 svarede cirka halv-

delen af samtlige ikke-frivillige danskere, at de godt kunne tænke sig at

deltage i frivilligt, ulønnet arbejde, hvis nogen bad dem om det (Fridberg

m.fl., 2006). Specielt blandt unge bør der være et stort potentiale for at

rekruttere frivillige. Således svarede ca. 2 ud af 3 af de yngste ikke-

frivillige, at de kunne tænke sig at deltage i frivilligt arbejde, hvis nogen

bad dem om det (ibid.). Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors kan også

tænkes at spille en afgørende rolle i forhold til rekruttering af frivillige.

Det er i øvrigt oplagt at kontakte det lokale frivilligcenter og få

det til at hjælpe med at udvikle den planlagte frivillige indsats, herunder

hjælpe med at planlægge og søge finansiering. Frivilligcentre støtter, ud-

vikler og formidler det frivillige arbejde i Danmark, og de arbejder for at

forbedre rammerne og vilkårene for den frivillige indsats (se mere på

www.frise.dk).

”Tidlig indsats – evner for succes” adskiller sig fra de to øvrige

indsatser i denne klynge. Det skyldes bl.a., at indsatsen ikke baserer sig

på frivilligt arbejde. Den individuelt orienterede hjælp i ”Tidlig indsats –

evner for succes” består i høj grad i at afdække familiens behov og

iværksætte de rette tiltag med henblik på at hjælpe familien. Medarbej-

derne i indsatsen har i høj grad en rolle, hvor de skal bygge bro til rele-

vante aktiviteter og tilbud. Denne rolle kan varetages af boligsociale

medarbejdere i det omfang, at der ikke er tale om meget belastede famili-

er, hvor det i stedet vil være en opgave for kommunens sagsbehandlere.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 8: HOME-START

ORIGINALTITEL: HOME-START

FORMÅL MED INDSATSEN

Formålet med Home-Start er at yde social støtte til børn i udsatte famili-

er for at forebygge kriser og sammenbrud. Den sociale støtte skal redu-

cere stressniveauet i familierne, styrke forældrenes selvværd, forbedre

forældrenes sociale relationer og forbedre børnenes adfærd.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

Indsatsens målgruppe er familier med børn i aldersgruppen 0-6 år med

behov for social støtte for at få hverdagen til at hænge sammen.

INDSATSENS INDHOLD

Home-Start-programmets primære indhold består i at give social støtte til

familierne i deres eget hjem. Indsatsen foregår som hjemmebesøg, hvor

frivillige ”familievenner” hjælper familierne med at håndtere forældrerol-

len, inklusive husholdning, skabelsen af et socialt netværk og kontakt til

offentlige tilbud. Fokus i indsatsen er særligt på at reducere stressniveau-

et i familierne, styrke forældrenes selvværd og forbedre forældrenes soci-

ale relationer.

Indsatsen bygger på en forventning om, at social støtte i famili-

ernes hjem gør følgende:

•

Forbedrer mødrenes velbefindende

Øger familiernes oplevelse af egne forældrekompetencer

Udvikler de deltagende forældres forældreadfærd

Forbedrer børnenes adfærd.

Hjemmebesøgene varer minimum to timer om ugen.

INDSATSENS ORGANISERING

Familier henvises til Home-Start-indsatsen af sundhedsfagligt personale

eller socialmedarbejdere. Indsatsen organiseres som et besøg i familier-

nes hjem. Besøgene foretages af frivillige, som forinden besøgene delta-

ger i et tredages undervisningsprogram, hvor de lærer at give behovsori-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

enteret støtte til udsatte familier. De frivillige opdateres med undervis-

ningslektioner to gange om året. Derudover superviseres de frivillige

månedligt af en lokal koordinator.

Home-Start findes i mere end 20 lande. I Holland er Home-Start

implementeret på nationalt niveau, og undervisningen i Home-Start til-

bydes af nationale organisationer, der også certificerer lokale initiativer

under indsatsen. I Danmark findes 11 lokalafdelinger. Hver lokalafdeling

har mindst én lønnet koordinator med ansvar for drift af afdelingen,

herunder at rekruttere og støtte de frivillige

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

Indsatsens primære aktører er de frivillige med en Home-Start-uddan-

nelse i at støtte udsatte familier.

INDSATSENS VARIGHED

Indsatsen varer i gennemsnit 10�½ måneder.

EVALUERING AF INDSATSEN

Indsatsen evalueres i studiet nedenfor. Studiet undersøger effekten af

indsatsen blandt familier med behov for støtte i Holland.

•

Hermannsa, J.M.A, J.J. Asschera, B.J.H. Zijlstraa, P.J. Hoffenaara &

M. Dekovičb (2013):

”Long-term changes in parenting and child

behavior after the Home-Start family support program”.

Children and

Youth Services Review,

35(2013), s. 678-684.

STUDIETS FORSKNINGSDESIGN

Indsatsen undersøges via et kontrolgruppedesign. Til studiet konstrueres

tre grupper: en indsatsgruppe, der modtager Home-Start, og to kontrol-

grupper, hhv. en gruppe med sammenlignelige behov og en gruppe, der

vurderes ikke at have behov for støtte. Data indsamles af fem omgange:

1) inden indsatsens start (baseline), 2) én måned inde i indsatsen, 3) efter

indsatsens afslutning, 4) ved en opfølgende dataindsamling cirka et år

efter indsatsens afslutning, og 5) ved en opfølgende dataindsamling tre år

efter. Indsatsen vurderes på tre udfaldsmål:

6. http://www.home-start.dk/viewpage.php?page_id=7&link_id=1.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Mødrenes velbefindende, som defineres ved deres tilfredshed ved

eget liv, depressive tendenser og egen oplevelse af kompetencer som

mor. Dette er målt ud fra tre forskellige skalaer; the Satisfaction with

Life Scale, the Parenting Stress Index-revised og den hollandske ver-

sion af the Parenting Stress Index.

Mødrenes forældreadfærd, som defineres ved stabil forældreadfærd,

lydhørhed og afvisning (over for barnet/børnene). Dette er målt ud

fra tre skalaer; the Parenting Dimensions Inventory, en underskala

fra the Nijmegen Parenting Questionnaire og en underskala fra the

Parenting Stress Index.

Børnenes adfærdsproblemer, som defineres ved affektive adfærds-

problemer, hyperaktiv og urolig adfærd. Dette er målt ud fra skalaen

the Child Behaviour Check List.

De tre udfaldsmål måles ud fra forskellige skalaer, hvor forældre-

ne/mødrene angiver, hvor enige de er i forskellige udsagn. Endelig ind-

samles baggrundsinformationer om de deltagende familier ift. indkomst,

mødrenes uddannelsesniveau, nationalitet, civilstatus og helbred.

STUDIETS NØGLEFUND

Studiet finder en forbedring blandt mødrene i indsatsgruppen (dvs. mød-

re, der har modtaget Home-Start-indsatsen) i forhold til tilfredshed med

eget liv og oplevelse af egne kompetencer. Forskerne observerer også en

forbedring af mødrenes sindstilstand. For indsatsgruppen, der modtager

Home-Start-indsatsen, ses også en længerevarende forbedring af mødre-

nes humør i perioden fra eftermålingen til den anden opfølgende måling.

Der kan ikke påvises samme positive udvikling med hensyn til tilfreds-

hed med eget liv, oplevelse af egne kompetencer og depressivitet i kon-

trolgrupperne.

I forhold til mødrenes forældreadfærd findes en signifikant for-

bedring fra før til efter deres deltagelse i Home-Start. I løbet af indsats-

perioden falder mødrenes afvisende adfærd over for deres barn/børn.

For mødrene, der modtager Home-Start-indsatsen, forbedres deres lyd-

hørhed over for børnene fra eftermålingen til den anden opfølgende må-

ling tre år efter indsatsens afslutning.

I forhold til børnenes adfærdsproblemer er resultaterne mere

tvetydige. Alle tre grupper viser forandringer på variablene. Det er dog

kun børnene i Home-Start-gruppen, der viser en signifikant forbedring i

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

forhold til affektive problemer, både fra førmåling til eftermåling, og fra

eftermåling til den anden opfølgende måling. Studiet finder ligeledes kun

en signifikant forbedring af børnenes angstproblemer i Home-Start-

gruppen, mens der ikke kan påvises en forbedring blandt børnene i kon-

trolgrupperne.

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

Home-Start er allerede realiseret i Danmark, hvor der findes 11 lokalaf-

delinger spredt over hele landet. Home-Start er ikke i udgangspunktet en

boligsocial indsats, der er afgrænset til bestemte boligområder, men sna-

rere en indsats, der skal finde sted i hele byer eller bykvarterer. Intet for-

hindrer dog, at der etableres Home-Start eller lignende indsatser, som er

knyttet til specifikke boligområder eller helhedsplaner. Ved ønske om at

oprette en ny Home-Start-lokalafdeling skal man tage kontakt til Home-

Start-organisationen, der giver godkendelse til projekter. Det indbefatter

bl.a., at initiativtageren skal skaffe 700.000 eller 1.250.000 kr. til at finan-

siere en deltids- eller fuldtidsansat koordinator i afdelingen.

Som alternativ til at oprette en ny Home-Start-lokalafdeling eller

et Home-Start-korps kan boligsociale aktører samarbejde med nogle af

de allerede eksisterende Home-Start-lokalafdelinger med henblik på at få

frivillige ”familievenner” til at foretage hjemmebesøg hos småbørnsfami-

lier bosat i det enkelte boligområde.

De boligsociale medarbejdere kan informere om og motivere

familier til at deltage i indsatsen som supplement til den oplysning, som

sundhedsfagligt personale eller sociale medarbejdere foretager.

De boligsociale medarbejdere kan også hjælpe til med at rekrut-

tere frivillige til indsatsen, evt. andre beboere fra boligområdet, således at

de interne netværk i boligområdet bliver styrket. Det er imidlertid afgø-

rende, at de frivillige gennemgår et undervisningsprogram inden indsat-

sen, så de er tilstrækkeligt rustede til at hjælpe familierne. Derudover er

det vigtigt, at de frivillige holdes opdaterede i forhold til ny viden, nye

lovtiltag, nye relevante aktiviteter osv., hvilket kan gøres via undervis-

ningslektioner i løbet af året og løbende supervisering og sparring med

lokale Home-Start-koordinatorer.

7. Se mere på hjemmesiden www.home-start.dk.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 9: STÆRKE LOKALOMRÅDER FOR BØRN

ORIGINALTITEL: STRONG COMMUNITIES FOR CHILDREN

FORMÅL MED INDSATSEN

Formålet med indsatsen ”Stærke lokalområder for børn” er at forebygge

omsorgsvigt af børn og forbedre børns sikkerhed. Dette gøres ved at

styrke lokalsamfundet i områder, hvor en stor andel af familierne har

begrænsede økonomiske og sociale ressourcer.

Det er forventningen, at indsatsen styrker sociale relationer mel-

lem naboer og øger de lokale organisationers og institutioners støtte til

børn og familier, som igen fører til ændringer i de deltagende familiers

oplevelse af: 1) deres naboers indsats for at sikre deres børns sikkerhed i

hjemmet, 2) deres naboers forældrekompetencer og 3) deres egen adfærd

som forældre. Det langsigtede mål med indsatsen er at integrere indsat-

sens normer, værdier og aktiviteter, der er rettet mod beskyttelse af børn

i lokalområdet, således at familiernes trivsel og børnenes sikkerhed øges.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

Indsatsens målgruppe er familier og børn med begrænsede økonomiske

og sociale ressourcer i udsatte boligområder.

INDSATSENS INDHOLD

”Stærke lokalområder for børn” er en todelt indsats. For det første be-

står indsatsen af en opsøgende medarbejder i hvert lokalområde. Denne

medarbejder organiserer indsatsen, der skal få beboerne i lokalområderne

til at holde øje med hinanden med henblik på at øge sikkerheden for

børnene i området. Den opsøgende medarbejder rekrutterer frivillige og

engagerer lokale organisationer og relevante institutioner i et samarbejde

om at udvikle og implementere lokale handlingsplaner, der udarbejdes

som en del af indsatsen.

For det andet består indsatsen af uformel service til familier med

små børn. I første omgang leveres denne service af ansatte fra indsat-

sen ”Stærke lokalområder for børn”, men senere overgår opgaven til et

team af frivillige ledere. Ved at anvende frivillige ressourcer og eksiste-

rende lokale tilbud er det muligt at skabe en systematisk kontakt til fami-

lier med små børn, at tilbyde aktiviteter, der kan hjælpe forældrene med

at opbygge sociale netværk, og at organisere og tilbyde familierne direkte

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

støtte, som målrettes deres konkrete behov. De konkrete indsatser kan

eksempelvis være mulighed for, at forældrene går ud uden børn, lege-

grupper for børnene, aktiviteter for familien, hjemmebesøg med fokus

på familiestøtte eller samtaler med en familieadvokat (professionelle, der

tilbyder deres service frivilligt/gratis). Disse indsatser er tilgængelige for

alle familier med små børn i de udsatte områder, der modtager indsat-

sen ”Stærke lokalområder for små børn”.

Indsatsen bygger på seks principper:

•

Støtten skal integreres i områder, hvor børn og familier naturligt

opholder sig.

Lokalområdets normer for beskyttelse af børn skal styrkes.

Beboere og personer i ledende funktioner i lokalområdet skal mobi-

liseres i forhold til at involvere sig i indsatsen.

Den organisatoriske kapacitet i de primære lokale organisationer skal

styrkes.

Der ydes støtte til forældrene, så de kan hjælpe deres børn.

Der ydes støtte til børn og familier på en ikke-stigmatiserende måde.

INDSATSENS ORGANISERING

Indsatsen organiseres ved, at der til hvert lokalområde tilknyttes en op-

søgende medarbejder, som er ansvarlig for at koordinere indsatsen mel-

lem lokale frivillige, lokale organisationer og lokale institutioner.

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

Indsatsens primære aktører er de opsøgende medarbejdere. Derudover er

der lokale frivillige, lokale organisationer og lokale institutioner, som spil-

ler en central rolle for, at indsatsen realiseres.

INDSATSENS VARIGHED

Indsatsen er oprindeligt designet til at vare i ti år, men bliver nu tænkt

som en permanent indsats, der skal forankres i udsatte boligområder.

EVALUERING AF INDSATSEN

Indsatsen evalueres i studiet nedenfor. Studiet undersøger effekten af

indsatsen i et udsat boligområde i South Carolina, USA.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

•

McDonell, J.R, A. Ben-Arieh & G.B, Melton (2013): ”Strong Com-

munities for Children: Results of a multi-year community-based ini-

tiative to protect children from harm”.

Child Abuse & Neglect.

41(2015), s. 79-96.

STUDIETS FORSKNINGSDESIGN

Studiet anvender et kontrolgruppedesign til at undersøge effekten af ind-

satsen. Der foretages en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre i ind-

sats- og kontrolgruppen. Indsatsgruppen udvælges blandt familier med

børn under 10 år, der bor i det lokalområde, som modtager indsat-

sen ”Stærke lokalområder for børn”. Kontrolgruppen udvælges i et stor-

byområde, der er sammenligneligt med indsatsområdet.

I den første spørgeskemaindsamling deltager 232 forældre i ind-

satsgruppen og 238 forældre i kontrolgruppen (svarprocenten er på hen-

holdsvis 78 pct. og 82 pct.). I den anden spørgeskemaindsamling deltager

327 forældre i indsatsgruppen og 292 forældre i kontrolgruppen (en

svarprocent på 85 pct. for begge grupper). Det var oprindeligt planlagt,

at der skulle være tre dataindsamlinger via spørgeskemaer til forældre i

løbet af den 10-årige periode, som indsatsen var designet til at vare. Ud-

fordringer ved implementeringen af indsatsen betød dog, at den første

dataindsamling blev to år forsinket, og den tredje og sidste dataindsam-

ling blev aflyst, da finansieringen til programmet udløb efter otte år (i

2008), kun ét år efter den anden dataindsamling (de to spørgeskemaind-

samlinger kan derfor ikke ses om egentlige før- og eftermålinger). For-

skerne bag studiet argumenterer på denne baggrund for, at evalueringens

resultater skal ses som konservative estimater af indsatsens effekter.

Spørgeskemaet indeholder skalaer, der indfanger:

•

Støtte og gensidig hjælp

Oplevelse af nabolag og naboer

Oplevelse af naboers forældreevner

Holdninger blandt forældre

Selvrapporteret forældreadfærd.

Derudover anvendes der et mål for antallet af sager om børnemishand-

ling og omsorgssvigt pr. 1.000 børn, og et mål for oprettede sager om

skader på børn, registreret på hospital og skadestue, pr. 1.000 børn.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

STUDIETS NØGLEFUND

Studiet finder generelt positive effekter af indsatsen ”Stærke lokalområ-

der for børn”. Effekterne beskrives inden for hvert emne nedenfor:

•

Støtte og gensidig hjælp: Indsatsgruppen oplever en stigning i til-

gængeligheden af socialstøtte, mens kontrolgruppen oplever et fald i

tilgængeligheden af social støtte. I indsatsgruppen oplever forældre-

ne, at de i højere grad hjælper andre i deres nabolag, mens forældre-

ne i kontrolgruppen oplever, at de i mindre grad hjælper andre i de-

res nabolag. Forældrene i indsatsgruppen har også en øget oplevelse

af at få hjælp fra andre.

Oplevelse af nabolag: Analysen viser et fald i engagementet i aktivi-

teter i nabolaget i både indsats- og kontrolgruppe; faldet er dog stør-

re for kontrolgruppen. Der ses også et fald i tilfredsheden med na-

bolaget som et sted at bo i både indsats- og kontrolgruppe, men igen

falder tilfredsheden mere i kontrolgruppen. Endelig ses der en øget

oplevelse af, at fælles handling kan forbedre forholdene i nabolaget,

i både indsats- og kontrolgruppen, men oplevelsen er øget signifi-

kant mest i indsatsgruppen.

Oplevelse af naboers forældreevner: Indsatsgruppen oplever i højere

grad end kontrolgruppen, at deres naboer forsøger at forbedre sik-

kerheden for deres børn. Der er en stigning i andelen af forældre i

indsatsgruppen, der har en oplevelse af, at deres naboers forældre-

evner er forbedret, mens andelen af forældre i kontrolgruppen, der

har denne oplevelse, er faldet. Der er et fald i antallet af oplevelser

med utilstrækkelig forældreadfærd i indsatsgruppen, mens antallet

stiger i kontrolgruppen, hvilket er en signifikant effekt af indsatsen.

Der kan ikke påvises en signifikant forskel i omfanget af oplevelser

med fysisk/verbalt overfald fra forældre imellem indsats- og kon-

trolgruppe.

Holdninger blandt forældre: Omfanget af forældrenes oplevelse af

stress ved forældrerollen falder i indsatsgruppen, mens den stiger i

kontrolgruppen. Forskellen vidner om en effekt af indsatsen. Der er

en stigning i andelen af forældre, der oplever en forbedring af egne

evner i forældrerollen i både indsats- og kontrolgruppen. Stigningen

er dog signifikant større i indsatsgruppen, hvilket vidner om en ef-

fekt af indsatsen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

•

Selvrapporteret forældreadfærd: Forældrenes rapportering af positiv

forældreadfærd stiger markant i indsatsgruppen, mens den falder i

kontrolgruppen. Forældrenes rapportering af uengageret forældread-

færd falder i indsatsgruppen, mens den stiger i kontrolgruppen.

Forældrene i indsatsgruppen rapporterer om mindre forsømmelig

forældreadfærd, mens forældrene i kontrolgruppen rapporterer om

en stigning. Der kan ikke påvises en forskel i udviklingen af selvrap-

porterede fysiske/verbale overfald på børn af forældrene i indsats-

og kontrolgruppen.

Skader på børn, der indikerer mishandling: Der ses et fald i omfan-

get af såvel omsorgssvigt som misbrug af børn i både indsats- og

kontrolgruppe, men faldene er størst i indsatsgruppen.

Oprettede sager om børnemisbrug og omsorgssvigt: Omfanget af

sager om fysisk misbrug falder i både indsats- og kontrolgruppen,

mens hyppigheden af sager om omsorgssvigt stiger i både indsats-

og kontrolgruppe. Stigningen er dog mindst i indsatsgruppen.

Studiet peger dermed på, at indsatsen ”Stærke lokalområder for børn”

bidrager til at forebygge omsorgsvigt af børn og forbedre børns sikker-

hed.

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

”Stærke lokalområder for børn” er en områdebaseret indsats, der er mål-

rettet familier og børn i udsatte boligområder. Det er derfor en indsats,

der kan placeres naturligt i boligsocialt regi i en dansk kontekst.

Indsatsen hviler i høj grad på den opsøgende medarbejder, der

skal organisere og koordinere indsatsen, rekruttere frivillige samt engage-

re lokale organisationer og relevante institutioner. Det er afgørende, at

den opsøgende medarbejder har gode organisatoriske evner, og at ved-

kommende formår at engagere andre mennesker. Desuden er det en for-

del, hvis den opsøgende medarbejder har et bredt kendskab til lokalom-

rådet – i forhold til at vide, hvilke familier der kan have brug for indsat-

sen, hvem der kunne tænke sig at arbejde frivilligt, og hvilke lokale orga-

nisationer der kan samarbejdes med. ”Stærke lokalområder for børn”

tilbyder bl.a. en uformel service til målgruppen. Denne service skal på

længere sigt leveres af frivillige, så indsatsen bliver permanent forankret

og ikke hviler på ekstern finansiering. Det kan eventuelt indtænkes at få

frivillige med fra indsatsens start, så de når at opbygge et indgående

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

kendskab til indsatsen og derved bliver i stand til at føre indsatsen videre,

når startfinansieringen til indsatsen ophører. I forhold til at levere ufor-

mel service til familierne kan ”Stærke lokalområder” eventuelt kobles

sammen med andre indsatser, hvor frivillige støtter og hjælper børnefa-

milier. Disse indsatser kan være ”Familieforbindelser” eller ”Home-

Start”, der er detaljeret beskrevet i denne forskningsoversigt. Det kan

også være ”Bydelsmødre”, hvor ressourcestærke kvinder med indvan-

drerbaggrund uddannes til at vejlede isolerede kvinder med indvandrer-

baggrund om børneopdragelse, børns sundhed og det danske instituti-

onssystem.

”Stærke lokalområder” kan også forsøge at skabe et samar-

bejde med CePI, der er en privat organisation, som arbejder for at for-

bedre integration ved bl.a. at yde juridisk rådgivning til etniske minorite-

ter i Mjølnerparken.

I en dansk kontekst vil det ikke være relevant at få beboerne i

lokalområderne til at holde øje med hinanden med henblik på at øge sik-

kerheden for børnene i området på den måde, det beskrives i indsatsen,

men en grad af positiv social kontrol i forhold til at udvikle fælles normer

i forhold til, hvordan man som forældre bør opføre sig sammen med

sine børn, kan være relevant i nogle udsatte boligområder.

Den opsøgende medarbejder skal også organisere ”stærke lokal-

områder” på en måde, der får naboer til at holde øje med hinanden og

hinandens børn. I den henseende kan det være en god idé at hente inspi-

ration fra indsatsen ”Nabohjælp”, der er udbredt over hele landet. ”Na-

bohjælp” har ikke specifikt til formål at øge sikkerheden for børn, men

mere generelt at øge sikkerheden i boligområder ved bl.a. at øge den so-

ciale kontrol i området. Det indebærer fx at spørge fremmede om deres

ærinde i området og have et ekstra øje med naboens hjem.

8. Læs mere på www.cfbu.dk.

9. Læs mere på www.cepi.dk.

10. Læs mere på www.nabohjælp.dk.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 10: TIDLIG INDSATS – EVNER FOR SUCCES

ORIGINALTITEL: THE EARLY RISERS’ SKILLS FOR SUCCES PROGRAM

FORMÅL MED INDSATSEN

Formålet med programmet ”Tidlig indsats – evner for succes” er at

hjælpe børn og unge, der, på baggrund af tidlige tegn på aggressiv adfærd,

vurderes at have forhøjet risiko for at udvikle alvorlige adfærdsproblemer.

Programmet er designet til at udvikle kompetencer hos børn og øge støt-

tende adfærd hos børnenes forældre.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

Målgruppen for programmet er børn med tidlige tegn på aggressiv ad-

færd og børnenes forældre.

INDSATSENS INDHOLD

Programmet ”Tidlig indsats – evner for succes” indeholder to kompo-

nenter: CORE og FLEX.

CORE indeholder fire delelementer:

•

Et sommerprogram for børn med adfærdsforstyrrelser. Programmet

tilbyder aktiviteter til at udvikle børnene sociale forståelse, kreative

og kulturorienteret læring og sportsaktiviteter. Sommerprogrammet

løber fra mandag til torsdag, ca. tre timer om dagen, i en seks-ugers

periode. I alt 144 timers strukturerede aktiviteter i sommerpro-

grammet.

Et forældrelærings- og ressourceprogram med 12 sessioner planlagt

det første år, mens der i andet år er planlagt ti sessioner. På trods af

gentagne rekrutteringsrunder er der kun en lille tilslutning til pro-

grammet. Denne del af programmet nedlægges derfor.

En dinosaurskole, der tilbydes én gang om ugen efter skoletid i fa-

miliecentret. Aktiviteterne varierer fra håndtering af vrede til styrkel-

se af evnen til problemløsning. Børnene deltager i i alt 92 timers ak-

tiviteter.

Monitoring- og mentorordning med fokus på læring, opførsel og

klasserumshåndtering.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

FLEX er et støtteprogram med fokus på risikofaktorer, der er skrædder-

syet til den enkelte familie og foregår i familiernes eget hjem. Indsatsen

forløber over fire faser. For det første foretages der en vurdering af fami-

liernes ressourcer og en evaluering af behov. For det andet planlægges

strategi, og der opstilles mål. For det tredje gives korte interventioner og

sundhedsydelser. Som det fjerde skal der foretages monitorering af mål-

sætning og revidering af mål, hvis det er nødvendigt. Familiernes kon-

taktperson er forpligtet til at have minimum tre timers kontakt med fami-

lien det første år og seks timers kontakt i det andet år.

INDSATSENS ORGANISERING

Indsatsen foregår primært på to familiecentre med tilknytning til fem

skoler hver (tilsammen ti skoler). Indsatsen foregår primært på to fami-

liecentre, der tilknyttes fem skoler. Børnene rekrutteres til at deltage i

studiet via deres skole. Her modtager forældrene information om pro-

grammet, og om hvad deres børns deltagelse i indsatsen indbefatter.

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

De primære aktører i indsatsen er to familiecentre og Pillsbury United

Communities (PUC). PUC er en nonprofitorganisation, der serverer mad

til fattige og samarbejder med lokale medborgerhuse. De ansatte på fami-

liecentrene trænes i at varetage forskellige funktioner i forbindelse med

indsatsen som fx programleder, kompetencetræner, underviser, skole-

konsulent og konsulent til hjemmebesøg. De primære interventionsagen-

ter i programmet er fire familierådgivere (fra familiecenteret eller PUC,

uklart). Rådgiverne fordeles på de to centre. I forhold til CORE, så fun-

gerer rådgiverne som koordinatorer for sommerprogrammet og gruppe-

ledere ved Dinosaurskolen. I forhold til FLEX, så yder rådgiverne bi-

stand i hjemmet og bisidder ved kommunale møder.

”Tidlig indsats – evner for succes” monitoreres – og kvalitetssik-

res – af Minnesota Research Staff.

INDSATSENS VARIGHED

Indsatsen varer to år.

EVALUERING AF INDSATSEN

Indsatsen evalueres i studiet nedenfor, der undersøger effekterne af ind-

satsen i udsatte boligområder i en større by i USA:

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

•

August, G.J, S.S. Lee, M.L. Bloomquist, G.M. Realmuto & J.M.

Hektner (2004): ”Maintenance Effects of an Evidence-Based Pre-

vention Innovation for Aggressive Children Living in Culturally Di-

verse Urban Neighborhoods: The Early Risers Effectiveness Study”.

Journal of Emotional and Behavioral Disorders,

vol. 12 no. 4, s. 194-205.

STUDIETS FORSKNINGSDESIGN

Studiet anvender et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) til at under-

søge indsatsen. 327 børn, der går i børnehave eller 1. klasse, fordeles til-

fældigt i tre grupper: CORE+FLEX (107 børn), CORE (111 børn) og

kontrolgruppen, der ikke modtager en indsats (109 børn). Alle deltagerne

screenes for at undersøge, om de kan deltage i programmet. Fordelingen

af børn i de tre grupper foregår først efter rekrutteringen til undersøgel-

sen.

Programmet ”Tidlig indsats – evner for succes” består af en to-

årig aktiv interventionsfase, som efterfølges af en et-års opfølgningsfase

uden en intervention. I studiet foretages der fire målinger i alt: en base-

linemåling, en måling efter hvert indsatsår og en måling efter opfølg-

ningsåret. Målingerne foretages via spørgeskemaundersøgelser; både bør-

nenes lærere og forældre besvarer spørgsmål om børnenes udvikling.

Spørgeskemaerne måler både på børnenes faglige udvikling og på deres

adfærd. Forskellen på effekten mellem de forskellige interventioner testes

ved at undersøge forskelle i alle udfaldsmål mellem CORE alene og

CORE + FLEX-gruppen.

STUDIETS NØGLEFUND

Studiet finder en effekt af programmet på børnenes tilpasning i skole-

sammenhæng og en moderat effekt i forhold til børnenes problemer med

udadreagerende adfærd. Studiet finder, at de børn, der deltager i pro-

grammet, har et højere niveau af sociale kompetencer end børnene i kon-

trolgruppen. Forskellen i børnenes sociale kompetencer ses også i op-

følgningen. Programmets positive effekter på børnenes tilpasning i sko-

lesammenhænge og udadreagerende adfærd kan dog ikke længere påvises

ved opfølgningen et år efter programmets afslutning.

Studiet finder ikke en signifikant forskel på gruppen af børn, der

modtager CORE alene, og CORE + FLEX-gruppen på nogle udfalds-

mål. Derfor slås de to sammen til CORE + FLEX i sammenligning med

kontrolgruppen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Det enkelte barn deltager i gennemsnit i 86 programtimer. Eva-

lueringen viser, at et højt deltagelsesniveau forbindes med bedre ud-

faldsmål blandt børn med svær aggressivitet i deres udadreagerende ad-

færd sammenlignet med børn med let aggressiv udadreagerende adfærd.

De børn, der modtager indsatsen, viser forbedrede sociale kom-

petencer mellem første år og andet år og opretholder denne udvikling

mellem andet og tredje år. Børnene i kontrolgruppen viser svagere socia-

le kompetencer mellem første og andet år og forbliver på det samme lave

niveau i opfølgningsåret.

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

”Tidlig indsats – evner for succes” kan umiddelbart implementeres som

en helhedsorienteret boligsocial, familierettet indsats, da indsatsen i ud-

gangspunktet er organiseret omkring familiecentre og/eller beboerhuse,

placeret i lokalsamfundet. Det er en indsats, der indeholder forskellige

delelementer, som typisk er knyttet til velfærdssamfundets kerneopgaver.

Det er derfor oplagt (og formentlig nødvendigt), at indsatsen iværksættes

i samarbejde med kommunen og herunder relevante velfærdsinstitutioner,

hvor boligsociale medarbejdere kan fungere som brobyggere. Et samar-

bejde vil også kunne være med til at sikre, at boligområdet ikke får skabt

paralleltilbud til eksempelvis børnehaver, skolefritidsordninger og sports-

foreninger.

”Tidlig indsats – evner for succes” kan i en dansk sammenhæng

tilbydes som et supplement til andre aktiviteter, hvor børn med tidlige

tegn på aggressiv adfærd og deres familier kan få hjælp. Sommerpro-

grammet og dinosaurskolen, der indgår i indsatsen, og som tilbyder akti-

viteter til håndtering af vrede og styrkelse af børnenes evner til problem-

løsning, kan således være et tilbud, der struktureres i samarbejde med de

lokale skolefritidsordninger, som ellers tilbyder aktiviteter i skoleferierne

og efter skoletid.

Eventuelt kan boligsociale medarbejdere være med til at koordi-

nere og gennemføre nogle af de aktiviteter, som ikke løses af offentlige

myndigheder – eksempelvis mentorordninger og monitorering af famili-

erne. I forbindelse med disse tilbud kan der dog også trækkes på forskel-

lige aktører, som er vant til at arbejde med frivillige, såsom Dansk Flygt-

ningehjælp, Røde Kors og frivilligcentre.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

KOORDINERENDE INDSATSER UDEN PRÆDEFINEREDE

AKTIVITETER

Indsatserne inden for denne klynge har det til fælles, at de

ikke

består af

konkrete aktiviteter og servicetilbud, hvorved de adskiller sig fra indsat-

serne i de to andre klynger. I indsatserne i denne klynge arbejdes der i

stedet med en model for, hvordan man i det enkelte boligområde eller

for den enkelte familie kan koordinere og eventuelt planlægge aktiviteter

og servicetilbud. I indsats 11: ”Den bedste start” ansættes en ”facilitator”,

der skal hjælpe med at etablere et partnerskab bestående af politikere og

andre centrale lokale aktører, som har til opgave at udvikle og levere

sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter i boligområdet. I indsats

13: ”Børnevenlige lokalsamfund” varetages koordineringen af aktiviteter

og servicetilbud i stedet af en NGO i samarbejde med lokalsamfundet.

Fælles for begge indsatser, og for flere af de andre indsatser i denne ind-

satsklynge, er, at lokalsamfundet, herunder beboere, lokale myndigheder

og lokale erhvervsdrivende, bliver inddraget i processen med henblik på

at planlægge og koordinere aktiviteter, der skræddersys til det enkelte

boligområde med det formål at imødekomme lokale behov.

Den grundlæggende teori, der ligger bag flere af indsatserne i

denne indsatsklynge, er, at trivslen i det enkelte boligområde eller i den

enkelte familie kan forbedres inden for rammerne af de allerede eksiste-

rende aktiviteter og tilbud, hvis koordineringen af disse tilbud forbedres,

og hvis kendskabet til tilbuddene øges. Flere af indsatserne har derfor til

formål både at styrke koordineringen af eksisterende aktiviteter og ser-

vicetilbud og at forbedre informationen til beboerne om de lokale tilbud.

INDSATSERNES REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL

KONTEKST

Ifølge de boligsociale aktører, der deltog i workshoppen, er den koordi-

nerende og understøttende rolle i høj grad en kerneopgave i det boligso-

ciale arbejde. De boligsociale medarbejdere har kendskab til de lokale

behov og udfordringer, og de kan derfor i samarbejde med kommunen

og andre aktører planlægge, hvilke aktiviteter og servicer der skal etable-

res i boligområdet. Det er dog ikke nødvendigvis de boligsociale medar-

bejdere, der skal udføre aktiviteterne. Der er typisk ikke mange boligso-

ciale medarbejdere ansat i et boligområde, og det vil ifølge flere af de

boligsociale aktører fra workshoppen ikke altid være en hensigtsmæssig

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

brug af ressourcer, at de boligsociale medarbejdere udfører aktiviteterne.

Aktiviteter kan i stedet udføres af kommunale aktører eller af NGO’er

såsom Dansk Flygtningehjælp og Ungdommens Røde Kors, afhængigt af

aktiviteternes og servicetilbuddenes karakter.

Derudover kan de boligsociale medarbejdere gå sammen med

skolen om at skabe alternative undervisningsforløb, hvor undervisningen

tages ud af vante omgivelser, og hvor andre fagligheder såsom håndværk

og innovation bringes i spil (www.cfbu.dk). Det lægges der også op til i

folkeskolereformen, jf. ”den åbne skole”. Det er afgørende, at lignende

initiativer foregår i et tæt samarbejde med skolen for bl.a. at undgå paral-

lelle aktiviteter, der ”konkurrerer” med skolens tilbud. Center for Bolig-

social Udvikling (CFBU) vurderer, at et tæt samarbejde mellem skolen og

den boligsociale indsats (helhedsplan), og med den boligsociale medar-

bejder som brobygger er en af de løsninger, der kan afhjælpe nogle af de

både faglige og sociale problemer, som børn i udsatte boligområder står

overfor. CFBU skriver bl.a., at de boligsociale medarbejdere kan hjælpe

med deres kendskab til børnene og deres familier, og på den måde fun-

gerer som brobyggere mellem skolerne og det udsatte boligområde.

Ifølge de boligsociale aktører fra workshoppen kan de boligsoci-

ale medarbejdere med fordel stå for rekrutteringen af beboere til lokale

aktiviteter og servicetilbud, hvilket de bl.a. kan gøre gennem opsøgende

arbejde.

En forudsætning for, at koordineringen af aktiviteter og brobyg-

ningen til aktiviteter omkring borgerne fungerer, er, at de forskellige ak-

tører, der er i kontakt med målgruppen kender hinanden. Det gælder de

boligsociale medarbejdere, sagsbehandlerne i den fremskudte kommuna-

le indsats, de frivillige i lektiecaféen osv. Ved at kende hinanden kan de

bedre koordinere deres aktiviteter og henvise beboere til hinandens akti-

viteter og udveksle erfaringer og viden om indsatser og målgruppen.

Dette kendskab kan sikres ved faste møder, hvor der er mulighed for at

holde hinanden opdaterede om nye tilbud, udvikling i lokalområder mv.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 11: DEN BEDSTE START

ORIGINALTITEL: BEST START

FORMÅL MED INDSATSEN

”Den bedste start” har til formål at forbedre helbred, udvikling, læring

og velbefindende for børn fra mødrenes graviditet til de tidlige skoleår.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

”Den bedste start” målrettes forældre og deres børn i udsatte boligom-

råder med lavt børnesundheds- og børneudviklingsniveau.

INDSATSENS INDHOLD

Hvert boligområde engagerer som en del af indsatsen en facilitator, som

finansieres af staten. Facilitatoren skal hjælpe med at oprette et partner-

skab bestående af repræsentanter fra både delstatsligt og lokalt politisk

ledelsesniveau, private organisationer samt grupper fra lokalsamfundet

og lokale forældre. Kernen i ”Den bedste start” er disse lokale partner-

skaber, som etableres i hvert boligområde. Hvert enkelt partnerskab ud-

vikler og leverer sundheds- og trivselsprojekter til beboerne i området.

Partnerskaberne øger primært koordineringen og samarbejdet mellem

eksisterende tilbud frem for at tilføje nye tilbud eller udvide eksisterende

tilbud.

De anvendte strategier øger beboernes bevidsthed om de eksi-

sterende tilbud. Det sker via social marketing, reklamer, påmindelser og

udvikling af legegrupper med et særligt fokus på udsatte grupper, som

står uden tilstrækkelig hjælp. Poser med børnebøger, forældreinformati-

on og velkomstpakker anvendes til at promovere servicer og tilbud.

I nogle ”Den bedste start”-områder udvikles og

res ”sundhedshus-projekter”, som har fokus på at øge beboernes be-

vidsthed om sundhedshusene og målretter tilbud til mødre og deres børn.

Målet for projekterne er, at flere benytter de gratis tilbud, som sund-

hedshusene tilbyder. Sundhedshusene er placeret i boligområderne.

Sundhedshusene tilbyder bl.a. et gratis sundhedstjek for børn, når de er

3�½ år.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATSENS ORGANISERING

”Den bedste start” foregår i udsatte boligområder. Hvert boligområde

engagerer en facilitator, der dels sørger for, at områdets tilbud koordine-

res på en hensigtsmæssig måde, dels sørger for, at områdernes beboere

informeres om de tilbud, de har adgang til. Nogle tilbud foregår eksem-

pelvis i sundhedshusene, hvor der er ansatte sundhedsplejersker og andet

sundhedsfagligt personale.

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

Facilitatoren i hvert boligområde spiller en afgørende rolle i forhold til at

koordinere indsatser og tilbud i boligområdet. Derudover spiller sund-

hedspersonalet, der leverer indsatserne og tilbuddene til beboerne, en

primær rolle.

INDSATSENS VARIGHED

”Den bedste start” defineres ikke med en klar varighed, da det ikke er en

afgrænset indsats eller aktivitet. ”Den bedste start” skal snarere betragtes

som en ny måde at organisere og koordinere forskellige indsatser og ak-

tiviteter inden for et boligområde på.

EVALUERING AF INDSATSEN

Indsatsen ”Den bedste start” evalueres i studiet nedenfor. I studiet un-

dersøges indsatsen i nogle af de mest udsatte boligområder i Australien, i

delstaten Victoria.

•

Kelaher, M., D. Dunt, P. Feldman, A. Nolan & B. Raban

(2009): ”The Effects of an Area-Based Intervention on the Uptake

of Maternal and Child Health Assessments in Australia: A Commu-

nity Trial”.

BMC Health Services Research,

9(53), s. 9-53.

STUDIETS FORSKNINGSDESIGN

Studiet anvender et kontrolgruppedesign til at undersøge effekten af ind-

satsen. Studiet foretager to analyser. I den første analyse sammenlig-

nes ”Den bedste start”-områderne med resten af delstaten i forhold til

udviklingen i antallet af forældre, der anvender sundhedstjekket for børn

på 3�½ år. I denne analyse anvender forskerne delstatens opgørelser over

børn, der får foretaget sundhedstjekket i henholdsvis 2001/02 og

2004/05. Sundhedstjekkene er gratis og finder sted i et lokalt sundheds-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

hus, der målretter tilbud til mødre og deres børn. Sundhedstjekket for

børn på 3�½ år betragtes som en platform for at nå børn med udviklings-

problemer med en målrettet indsats, der kan reducere omfanget af pro-

blemer for barnet på længere sigt. Sundhedstjekket anses også som et

afgørende tidspunkt, hvor man kan opmuntre forældrene til børnenes

førskoledeltagelse, hvilket også kan være afgørende for barnets udvikling.

Beboerne er mere marginaliserede i de områder, hvor ”Den

bedste start” implementeres, end beboerne i delstaten Victoria generelt.

Forskernes sammenligning af udviklingen i ”Den bedste start”-

områderne med udviklingen i resten af delstaten er derfor lidt problema-

tisk. Forskerne bag studiet prøver dog at håndtere dette problem ved at

kontrollere for en række sociodemografiske forhold.

I den anden analyse sammenlignes ”Den bedste start”-områder,

der har implementeret ”sundhedshus-projekter”, med ”Den bedste

start”-områder, der

ikke

har implementeret ”sundhedshus-projekter” i

forhold til udviklingen i forældrenes adgang til informationer om sund-

hedshusene og deres tro på egne evner som forældre. Udfaldsmålene

baserer sig her på spørgeskemaundersøgelser med forældre til 3-årige

børn. Udfaldsmålene er forældrenes adgang til information og deres op-

levelse af, hvor trygge de er ved forældrerollen. Spørgeskemaundersøgel-

sen gennemføres før og efter indsatsen.

STUDIETS NØGLEFUND

Studiets første analyse viser en stigning i deltagelsesniveauet for sund-

hedstjekket for både ”Den bedste start”-områderne og resten af delsta-

ten. Stigningen er dog større i ”Den bedste start”-områderne, hvilket

indikerer en ønsket indsatseffekt.

Studiets anden analyse viser, at forældre i ”Den bedste start”-

områder med ”sundhedshus-projekter” har større sandsynlighed for at

have set information om sundhedstjekket ved slutningen af indsatsen

end ved indsatsens start, sammenlignet med forældre i ”Den bedste

start”-områder uden ”sundhedshus-projekter”. Det indikerer, at ”sund-

hedshus-projekterne” er effektive i forhold til at gøre forældrene bevid-

ste om sundhedstjekket. Studiets anden analyse viser også, at forældre

i ”Den bedste start”-områder med ”sundhedshus-projekter” øger deres

tro på deres egne evner som forældre ved slutningen af indsatsen, sam-

menlignet med forældrene i ”Den bedste start”-områder uden ”sund-

hedshus-projekter”. Dette indikerer, at ”sundhedshus-projekterne” har

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

en positiv effekt i forhold til at øge forældrenes tro på deres egne evner

som forældre.

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

”Den bedste start” tager udgangspunkt i, at områdebaserede indsatser

fungerer bedst lokalt. De forskellige indsatsområder iværksætter i forlæn-

gelse heraf forskellige projekter og aktiviteter. Studiet peger derfor ikke

på, hvilke konkrete aktiviteter der virker – og ikke virker. Den overord-

nede indsats virker tilsyneladende, og det kunne i en australsk kontekst

svare sig at udvikle lokale partnerskaber i samarbejde med en facilitator

og fokusere på optimering af eksisterende tilbud og herunder øge be-

vidstheden om disse.

”Den bedste start” tjener som inspiration til, hvordan lokalom-

rådet kan forbedre aktivitetsdeltagelse og faktorer relateret til børne-

sundhed og børnetrivsel gennem lokale partnerskaber og forbedret ser-

vicekoordinering. Studiet underbygger, at beboernes adgang til informa-

tion om de eksisterende tilbud og påmindelsen om at benytte tilbuddene

kan have en positiv effekt på deltagelsen. I forlængelse heraf kan ”Den

bedste start” specielt give inspiration til, hvordan lokale projekter kan

øge beboernes bevidsthed om de sundhedstilbud, som allerede findes i

flere boligsociale indsatser. Der kan eksempelvis informeres om eksiste-

rende aktiviteter og indsatser i forbindelse med velkomstpakker til nye

beboere eller uddeling af poser med børnebøger. Information om eksi-

sterende aktiviteter og indsatser kan også være en opgave for opgangs-

ambassadører og/eller bydelsmødre. Et opmærksomhedspunkt er,

at ”Den bedste start” ikke tilbyder en konkret opskrift, der skal følges, da

hvert ”Den bedste start”-partnerskab udvikler egne konkrete projekter

og aktiviteter. Det handler dog meget om, at informationerne om tilbud-

dene er tilgængelige. Her kan de boligsociale medarbejdere spille en cen-

tral rolle, da de har kontakt med forskellige relevante aktører i og om-

kring boligområderne, ligesom de ofte har en god fornemmelse af, hvilke

beboere der ikke bliver nået. Det samme kan også ejendomsfunktionærer

og andre nøglepersoner med stor kontaktflade i boligområdet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 12: ”SIKKER START’

ORIGINALTITEL: SURE START LOCAL PROGRAMMES (SSLP)

FORMÅL MED INDSATSEN

Formålet med ”Sikker start” er at øge trivslen og sikre en så god start på

livet som muligt for 0-3-årige børn fra familier i udsatte boligområder.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

”Sikker start” målrettes 0-3-årige børn og deres familier i udsatte bolig-

områder.

INDSATSENS INDHOLD

Indsatsen ”Sikker start” indeholder i udgangspunktet ikke konkrete akti-

viteter og specificerede servicetilbud. ”Sikker start” er et lokalt program,

der samarbejder med lokalsamfundet for at forbedre eksisterende tilbud

og tilpasse aktiviteter og servicetilbud til de lokale behov. Indsatsen fo-

kuserer på at gøre følgende:

•

Facilitere en øget adgang til servicer i området

Skabe bedre kontakt og samarbejde mellem lokale tiltag og forskelli-

ge velfærds- og serviceudbydere

Udvikle nye arbejdsmetoder.

Der er ingen specificering af, hvordan målene nås – dette er op til det

lokale program og dets samarbejdspartnere at beslutte (Belsky m.fl.,

2007). Hvert lokalt ”Sikker start”-program har ansvar for at udbyde vel-

færdsservicer inden for fem områder, der inkluderer:

•

Hjemmebesøg

Støtte til familier og forældre

Støtte til kvalitetsleg, læring og børnepasning

Støtte vedrørende primær og lokal sundhedspleje

Støtte til børn og forældre med særlige behov.

Disse servicer udbydes i ”Sikker start”-børnecentre. Børnecentrene, som

administreres af eller i samarbejde med en lokal myndighedsautoritet,

tilbyder integrerede servicer til småbørnsfamilier. Disse centre er placeret

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

i de udsatte boligområder, så de er let tilgængelige for områdernes bebo-

ere.

Det specifikke indhold i centrene besluttes lokalt og afhænger af de

konkrete problemstillinger, som det enkelte boligområde står med.

INDSATSENS ORGANISERING

Indsatsen organiseres primært inden for ”Sikker start”-børnecentrene,

der udbyder servicer til børnefamilier. Centrene styres af eller i samarbej-

de med en lokal myndighed, der også samarbejder med lokalsamfundet.

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

Indsatsens primære aktører er dels repræsentanter fra den lokale myn-

dighed, de ansatte på ”sikker start”-børnecentre samt de forskellige ser-

viceudbydere, og dels beboere og lokalsamfundet generelt.

INDSATSENS VARIGHED

”Sikker start”-programmet er ikke veldefineret og indeholder ikke velde-

finerede aktiviteter, hvorfor indsatsens varighed heller ikke er velafgræn-

set. ”Sikker start”-programmerne” har været iværksat i England fra 1999.

EVALUERING AF INDSATSEN

Indsatsen ”Sikker start” evalueres i studiet nedenfor. Studiet undersøger

effekten af ”Sikker start” i Englands 20 procent mest udsatte boligområ-

der.

•

Melhuish, E., J. Belsky, A. H. Leyland & J. Barnes, (2008): ”Effects

of Fully-Established Sure Start Local Programmes on 3-Year-Old

Children and their Families Living in England: A Quasi-

Experimental Observational Study”.

The Lancet,

372(9659), s. 1641-

1647.

STUDIERNES FORSKNINGSDESIGN

Studiet anvender et kontrolgruppedesign til at undersøge effekten

af ”Sikker start”. 5.883 børn og deres familier fra 93 ”Sikker start”-

områder (indsatsgruppen) sammenlignes med 1.879 børn og deres fami-

lier fra 72 lignende boligområder (kontrolgruppen). Data om børnene og

deres familier indhentes gennem spørgeskemaer. Første dataindsamling

indledes, når barnet er 9 måneder gammelt, og anden gang, når barnet er

11. http://www.publications.parliament.uk/pa/cm200910/cmselect/cmchilsch/130/13006.htm.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

3 år. Studiet følger de samme børn og deres familier over tid. 83 pct. af

familierne, der besvarer spørgeskemaet ved første måling, svarer også

ved anden måling. Kontrolgruppens respondenter identificeres og kon-

strueres ved hjælp af matching på baggrund af 85 variable.

Studiet måler på 14 udfaldsmål, som relaterer sig til børns trivsel:

1) børns vaccinationer, 2) børns skader/ulykker, 3) børns sprogudvikling,

4) børns positive sociale adfærd, 5) forældres opdragelsesadfærd, 6) læ-

ringsmiljø i hjemmet, 7) faderens involvering, 8) moderens rygning, 9)

body-mass index (BMI), 10) familiens brug af tilbud/servicer, 11) mode-

rens bedømmelse af boligområdet, 12) livsglæde, 13) børns uafhængig-

hed, 14) børns negative sociale adfærd.

STUDIETS NøGLEFUND

Studiet finder, at indsatsen har effekt på fem af de 14 udfaldsmål. De

positive effekter ses for følgende udfaldsmål:

Børn i indsatsområder udvikler sig bedre socialt, sammenlignet med

børnene i kontrolgruppen.

Børn i indsatsområderne viser større uafhængighed, sammenlignet

med børnene i kontrolgruppen.

Forældre i indsatsområderne anvender i mindre grad negativ opdra-

gelse, sammenlignet med forældrene i kontrolgruppen.

Forældrene i indsatsområderne giver deres børn et bedre læringsmil-

jø i hjemmet, sammenlignet med forældrene i kontrolgruppen.

Familierne i indsatsområderne anvender i større omfang tilbud mål-

rettet børne- og familieudvikling, sammenlignet med familierne i

kontrolgruppen.

I en sekundær analyse finder studiet, at indsatsen til dels har en positiv

effekt igennem familiernes hjemmelæringsmiljø og forældrenes risikoad-

færd, men at indsatsen også har en selvstændig positiv effekt på barnets

adfærd.

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

”Sikker start” er en områdebaseret indsats, hvor fokus dels er på at pla-

cere velfærdstilbud lokalt inden for de ”trygge” rammer, som beboerne i

de udsatte boligområder kender, dels er på at koordinere de forskellige

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

servicer, så det er lettere for beboerne at navigere mellem dem. ”Sikker

start” minder således om indsatserne ”Børnevenlige lokalsamfund”

og ”Den bedste start”, der også inkluderes i denne forskningsoversigt.

I ”Sikker start” samles de relevante servicetilbud til småbørns-

familier i ”Sikker start”-børnecentre i lokalområdet, hvorved der opnås

en større nærhed og koordination af servicer. Fremgangsmåden anven-

des ligeledes i Gellerup i Aarhus. I Gellerup har man fx placeret et sund-

hedshus i samme bygning som biblioteket. Bibliotekets sundhedshus fo-

kuserer på småbørnsfamilier, og familierne får vejledning af jordemødre,

sygeplejersker og tandplejere. Derudover kan brugerne benytte bibliote-

kets faciliteter. Sundhedshuset er et eksempel på en tværfaglig indsats,

hvor sundhedssektoren og bibliotekets ansatte samarbejder. Det er en

indsats, der af kommunale og boligsociale medarbejdere i kommunen

vurderes til at være meget succesfuld (Christensen & Jørgensen, 2015).

Blandt de boligsociale og kommunale medarbejdere i Aarhus er der

enighed om, at indsatser, der har til formål at skabe en god start på børns

liv allerede starter under graviditeten. I den forbindelse spiller jordemød-

re og læger en afgørende rolle i forhold til at rekruttere deltagere til de

kommunale og boligsociale aktiviteter (ibid.). Generelt har Aarhus gode

erfaringer med, at de fagprofessionelle, som udfører nogle af aktiviteter-

ne i de udsatte boligområder, også arbejder uden for boligområdet, da

engagementet kan være med til at nedbryde barrierer for beboerne i for-

hold til sundhedssektoren og kommunen generelt. De fremrykkede

kommunale/offentlige aktiviteter og indsatser kan altså have en brobyg-

gende karakter, da erfaringerne viser, at beboerne i kraft af deres møde

med den fagprofessionelle i boligområdet er mere tilbøjelige til at benytte

tilbud uden for boligområdet (ibid.).

For at opnå en positiv virkning af ”Sikker start” er det afgørende,

at den indsats, som området iværksætter, har særligt fokus på de mest

ressourcesvage beboere, som oftest er vanskelige at nå ud til. Dette har

været et eksplicit fokus i ”Sikker start”-programmerne, men det er ud fra

studiet lidt uklart, hvad der konkret er gjort for at nå de mest ressource-

svage beboere. Det nævnes dog, at ”Sikker start” bl.a. baserer sig på op-

søgende arbejde og hjemmebesøg (Melhuish m.fl., 2008), og dette kan

være helt essentielt i forhold til at nå de svageste, hvilket også CFBU på-

peger (Sigurd, 2013).

Nogle af de samme forskere, der måler effekterne af ”Sikker

start”, undersøger i et andet studie, hvordan effekterne knytter sig til ind-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

satsens implementering (Melhuish m.fl., 2007). Heraf fremgår det, at en

god implementering af indsatsen, der bl.a. inkluderer en klar vision for

indsatsen, god kommunikation og lav udskiftning af ansatte, øger effek-

ten af indsatsen. Desuden peger studiet på, at valget af konkrete aktivite-

ter og af det personale, der indgår i disse aktiviteter, er afgørende for,

hvilke udfaldsmål der påvirkes.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 13: BØRNEVENLIGE LOKALSAMFUND (BLS)

ORIGINALTITEL: COMMUNITIES FOR CHILDREN (CFC)

FORMÅL MED INDSATSEN

”Børnevenlige lokalsamfund” (BLS) har til formål at forbedre koordina-

tionen af serviceydelser til småbørnsfamilier i udsatte boligområder. Ind-

satsen skal sikre bedre opvækstvilkår for børnene i de udsatte boligom-

råder.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

Målgruppen for BLS var i indsatsens første periode (2004 til 2008) fami-

lier i udsatte boligområder med børn i alderen 0-5-år.

INDSATSENS INDHOLD

BLS implementerer ikke konkrete aktiviteter, men koordinerer derimod

de eksisterende tilbud og serviceydelser til småbørnsfamilier i boligområ-

det på en bedre måde, så tilgangen til småbørnsfamilierne bliver mere

helhedsorienteret og bæredygtig

Det er NGO’erne, som står for at udvikle, facilitere og imple-

mentere BLS, og de skal inkludere lokalsamfundet, herunder lokale inte-

ressenter, i processen. I den forbindelse oprettes lokale komitéer (BLS-

komitéer), der består af lokale interessenter. Der foreligger ingen krav

om, at bestemte aktiviteter skal implementeres. Hvad de konkrete aktivi-

teter skal indeholde, skal man finde frem til lokalt og tilpasse til de lokale

behov og ønsker. Størstedelen af bevillingerne anvendes på lokale service-

udbydere, ”lokalsamfundspartnere”, der leverer de aktiviteter, som specifi-

ceres i de enkelte komitéers strategiske planer og serviceleveringsplaner.

Logikken bag BLS er, at serviceeffektiviteten ikke blot afhænger

af, hvilken type og omfang af servicer der udbydes, men også om disse

servicer koordineres ordentligt. BLS adskiller sig fra traditionelle model-

ler ved, at NGO’en dels engagerer lokalsamfundet, dels fungerer som

koordinerende bindeled mellem delstaten og de virksomheder, der udby-

der servicer. De servicer, der udbydes i boligområderne, inkluderer fx

hjemmebesøg, aktiviteter rettet mod tidlig læring og læsekompetencer,

forældre- og familiestøtte, beboerarrangementer, information om ernæring

m.m.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Selvom indsatsen fokuserer på at forbedre koordinering af eksi-

sterende servicer og aktiviteter, så estimeres der en stigning på 12 pct.

mellem 2006 og 2008 i antallet af aktiviteter i de australske boligområder,

der evalueres i det inkluderede effektstudie af BLS (Muir m.fl., 2010).

INDSATSENS ORGANISERING

BLS finansieres af delstaten. Det er den enkelte NGO (den faciliterende

partner), der i samråd med den enkelte BLS-komité og beboerne beslut-

ter, hvordan pengene skal forvaltes. De enkelte servicer kan leveres af

forskellige private udbydere.

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

De faciliterende partnere fungerer som koordinator og bindeled mellem

de forskellige aktører i indsatsen. BLS-komitéerne og de enkelte service-

udbydere er også primære aktører.

INDSATSENS VARIGHED

”Børnevenlige lokalsamfund” fungerer ikke med en fastdefineret tids-

ramme. Indsatsen forløber gennem flere år fra 2004, ligesom indsatsen

fra 2012 konsekvent er blevet forlænget.

EVALUERING AF INDSATSEN

Indsatsen BLS evalueres i studiet nedenfor. Studiet undersøger effekten

af BLS i udsatte boligområder i Australien.

•

Edwards, B., M. Gray, S. Wise, A. Hayes, I. Katz, K. Muir & R. Pat-

ulny (2011): ”Early Impacts of Communities for Children on Chil-

dren and Families: Findings from a Quasi-Experimental Cohort

Study”.

Journal of Epidemiology of Community & Health,

65(10), s. 909-

914

STUDIERNES FORSKNINGSDESIGN

Studiet anvender et kontrolgruppedesign, hvor børn og familier i ind-

satsområderne sammenlignes med børn og familier i lignende områder,

der ikke modtager indsatsen (kontrolgruppen). Data indsamles fra begge

grupper: ét år før indsatsen iværksættes (baseline), ét år efter baseline og

igen cirka to år efter baseline. Der er indsamlet data fra familier og børn i

indsatsområder og fem kontrolområder. Ved baselinemålingen indgår

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

2.202 familier, hvoraf 1.488 er fra indsatsområder og 714 er fra kontrol-

områder.

Studiet undersøger, om der er en forskel i udviklingen mellem

indsatsområderne og kontrolområder på en række udfaldsmål af betyd-

ning for børns velfærd. Derudover undersøger studiet, hvilken effekt

indsatsen ”Børnevenlige lokalsamfund” har på de mere udsatte børn og

deres familier. Studiets udfaldsmål måles på baggrund af forældrenes

spørgeskemabesvarelser og test af børnene. Studiet måler på i alt 19 ud-

faldsmål, der fordeler sig inden for fire temaer:

•

Familiernes sundhed,

der inkluderer følgende udfaldsmål: antal skader

på barnet, som kræver lægelig behandling, børnenes generelle hel-

bred, forældrenes generelle helbred, børns oplevelser af emotionelle

og adfærdsmæssige problemer, børns prosociale adfærd, om barnet

er overvægtigt, forældres mentale helbred.

Familierne og forældrenes støtte til børnene,

der inkluderer følgende ud-

faldsmål: anvendelsen af streng opdragelse, forældrenes tro på egne

evner som forældre, omfanget af forældrenes konflikter i forholdet,

husstandens voksne beboeres beskæftigelsesstatus (om barnet vok-

ser op i en ”arbejdsløs husstand”).

Tidlig læring og omsorg,

der inkluderer følgende udfaldsmål: børns re-

ceptive ordforråd og verbale evner, og kvaliteten af hjemmets læ-

ringsmiljø.

Børnevenlige lokalsamfund,

der inkluderer følgende udfaldsmål: Foræl-

dres involvering i lokalsamfundets serviceaktiviteter, graden af hjælp,

som forældre får fra lokalsamfundet ift. børneopdragelse, kvaliteten

af boligområdet ift. at være et sted, hvor børn vokser op, forældre-

nes oplevelse af den sociale sammenhængskraft i lokalsamfundet,

forældrenes oplevelse af kvaliteten af faciliteterne i lokalsamfundet,

graden af uopfyldte servicebehov.

STUDIETS NØGLEFUND

Studiet finder, at forældrene i indsatsgruppen rapporterer, at de har stør-

re tro på egne evner som forældre ved eftermålingen end ved førmålin-

gen. Derudover finder studiet, at færre børn i indsatsgruppen vokser op i

arbejdsløse hjem, end tilfældet er for børn i kontrolgruppen.

Studiet viser endvidere to negative effekter af indsatsen, når der

tages højde for de to gruppers udgangspunkt inden indsatsen (førmålin-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

gen). For det første rapporterer forældrene i indsatsområderne, at de har

et dårligere generelt helbred. For det andet rapporterer forældrene i ind-

satsområderne, at deres børn har signifikant dårligere fysisk funktionsev-

ne. Forskerne forklarer fundet ved, at forældrene i indsatsområderne er

mere opmærksomme på deres børns fysiske funktionsevne end tidligere,

da de i højere grad har kontakt med lægefaglige professionelle som en del

af indsatsen. Dette kan således også være en positiv effekt ved indsatsen.

Når studiet alene undersøger husstande, hvor mødrene har et

lavt uddannelsesniveau, viser indsatsen en række positive effekter. Det

knytter sig bl.a. til børnenes receptive ordforråd og verbale evner, der

forbedres, til færre skader på børn, der kræver lægebehandling, større

involvering i lokalsamfundets aktiviteter fra morens side og en reduceret

sandsynlighed for, at barnet vokser op i en arbejdsløs husstand. Foræl-

drene rapporterer dog ligeledes, at deres børns fysiske funktionsevne er

signifikant dårligere efter indsatsen end før indsatsen.

Når studiet alene fokuserer på lavindkomsthusstande, så viser

indsatsen, at forældrene involverer sig mere i deres børns læring. Desu-

den vurderer mødre med lav indkomst, at kvaliteten i boligområdet, hvor

børn vokser op, stiger. Endelig reducerer ”børnevenlige lokalsamfund”

sandsynligheden for, at børnene i lavindkomsthusstandene vokser op i

en arbejdsløs husstand.

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

BLS er en stor australsk indsats, som ikke kan overføres direkte til en

dansk boligsocial kontekst. Alligevel kan nogle af de grundlæggende idéer

i BLS tjene som inspiration til, hvordan initiativer kan udvikles i en dansk

boligsocial kontekst. Det drejer sig om 1) modellen med faciliterende

partnere, 2) finansieringen og 3) lokalsamfundsfokus/beboerfællesskabs-

fokus, som netop er tre faktorer, som Muir m.fl. (2010) tilskriver indsat-

sens succes.

MODELLEN MED FACILITERENDE PARTNERE

Modellen, der består i etableringen af et stærkt samarbejde med NGO’er

som de faciliterende partnere, er effektiv, såfremt den enkelte NGO an-

erkendes i lokalsamfundet. Desuden fungerer modellen bedst, hvis de

faciliterende partnere kan bygge videre på allerede eksisterende tværinsti-

tutionelle samarbejder, fx som det sker med sundhedshuset i Gellerup.

Det er også en mulighed, at den rolle, som NGO’erne tilskrives i indsat-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

sen, helt eller delvist udfyldes af boligsociale medarbejdere. Fordelen ved,

at det er boligsociale medarbejdere, der har den faciliterende og koordi-

nerende rolle, er, at de ofte har et bredere fokus og en mere permanent

karakter end NGO’er, der ofte har et mere specifikt fokus på en bestemt

målgruppe eller indsats og ofte er afhængige af frivillige, hvilket kan være

en udfordring i forhold til at sikre kontinuitet.

FINANSIERING

Indsatsområderne bruger 9 pct. af servicefinansieringen på aktiviteter,

som relaterer sig til koordinering. BLS-serviceudbydere foretrækker den-

ne finansieringsmodel frem for direkte finansiering fra staten, da model-

len dels baserer sig på lokalsamfundet, dels tillader fleksibilitet, og dels

bygger på lokale forbindelser.

FOKUS PÅ LOKALSAMFUNDET

BLS-indsatsen imødekommer lokale behov. Det tager dog tid (og der-

med ressourcer) at rådføre sig med lokalsamfundet. Det betyder, at der

bør være en lang tidshorisont for en sådan indsats (ofte længere end de

tre år). I meget udsatte områder kan det potentielt skade tilliden til ind-

satsen, når der ikke er tid nok til at opbygge et samarbejde og få det til at

fungere.

Tidshorisonten nævnes også som en udfordring af kommunale

og boligsociale medarbejdere i Aarhus, når det gælder de store helheds-

orienterede projekter. Helhedsindsatsernes tidshorisont er ofte på om-

kring fire år, hvilket i nogle tilfælde ikke er tilstrækkeligt med tid til at

gennemføre ”det lange seje træk” (Christensen & Jørgensen, 2015).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 14: BEDRE BEGYNDELSE, BEDRE FREMTID

ORIGINALTITEL: THE BETTER BEGINNINGS, BETTER FUTURES PROJECT

FORMÅL MED INDSATSEN

Formålet med indsatsen ”Bedre begyndelse, bedre fremtid” (BBBF) er: 1)

at forebygge og reducere adfærdsproblemer hos børn og i stedet skabe

grundlag for en sund udvikling hos børnene, 2) at styrke forældre, famili-

er og det lokale nabolag i bedre at kunne opfylde børnenes behov, 3) at

udvikle lokale organisationer, der kan tilbyde indsatser, der opfylder børn

og forældres behov, 4) at motivere lokale forældre og andre beboere til at

deltage i udviklingen og forankringen af indsatser, og 5) at etablere part-

nerskaber med eksisterende og nye serviceudbydere og skoler i forhold

til at koordinere indsatserne. BBBF kan beskrives som en indsats, der

mobiliserer udsatte boligområder i forhold til at skabe udvikling lokalt og

beskyttelse af børn i den tidlige barndom. Nogle børn og familier påvir-

kes direkte via indsatserne – eksempelvis i kraft af hjemmebesøg, indsat-

ser i skolen, indsatser uden for skoletiden, støtte til forældrene, legegrup-

per samt sikrere legepladser og gader. Mens andre børn ikke deltager i

nogle indsatser, men har mulighed for at blive påvirket indirekte af ind-

satsens lokale tilstedeværelse, eksempelvis ved at have en nabo, der del-

tager i indsatsen og tilbyder at give råd eller støtte, eller ved at nabolaget

bliver mere trygt at færdes i. Effekterne af BBBF-indsatserne forventes

således at sprede sig igennem sociale netværk i lokalområdet.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

Indsatsens målgruppe er børn i alderen 0-4 år og børn i alderen 4-8 år

samt deres familier. I denne forskningsoversigt fokuserer vi på indsatsen

målrettet aldersgruppen 4-8 år og deres familier.

BBBF adskiller sig fra andre indsatser ved, at den identificerer en

målgruppe af børn, der er i særlig risiko for at være udsatte, ud fra kende-

tegn ved det nabolag, de bor i, og ikke bare ud fra kendetegn ved børne-

ne eller deres forældre. Nabolagene bliver udvalgt, fordi de scorer lavt på

flere socioøkonomiske parametre, og alle børn og deres familier i dette

nabolag tilbydes at deltage i indsatsen. Det er således en indsats, der er

målrettet imod at forbedre udviklingen for alle børn og deres familier,

der bor i et udsat område (Peters m.fl., 2010).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATSENS INDHOLD

”Bedre begyndelse, bedre fremtid” er en indsats, der blev udviklet i 1990

i Canada. Kendetegnene for ”Bedre begyndelse, bedre fremtid” er:

•

Der tages et helhedsorienteret udgangspunkt i de forhold, der påvir-

ker barnets udvikling – nemlig familien, og herefter nabolaget og det

bredere lokalområde. Indsatsen har et bredt fokus på forhold om-

kring barnet – bl.a. skoleparathed, fysisk, kognitiv og social udvik-

ling samt mentalt helbred.

Indsatsen er universel, hvilket betyder, at den tilbydes bredt til alle

børn i aldersgruppen, der bor i det udvalgte område; ikke kun de

børn, der vurderes at være i højrisiko.

Indsatsen er drevet af lokale og tilpasses til lokale behov. Dette sik-

res ved, at beboerne udgør mindst 51 pct. af beslutningsorganerne

i ”Bedre begyndelse, bedre fremtid”-projekterne og deltager aktivt i

planlægningen, ledelsen og udførelsen af projekterne.

Indsatserne skal bidrage til at udvikle de eksisterende partnerskaber

mellem lokale organisationer, der har tilbud til børn og deres famili-

er, samt styrke koordinationen mellem de eksisterende programmer.

Indsatsen er oprindeligt implementeret i tre lokalområder. I to af lokal-

områderne foregår indsatsen primært på børnenes skoler, mens indsatsen

i det tredje lokalområde foregår uden for børnenes skoletid. Indsatsen

har forskelligt indhold de tre lokalområder:

•

Lokalområde 1:

Indsatsen består af skolebaserede aktiviteter. Der er

ansat fuldtidsmedarbejdere på fire skoler med det formål at forbedre

undervisningen, hjælpe eleverne med deres lektier samt iværksætte

en turtorindsats i sommerferien. Derudover tilbydes eleverne mor-

genmad, og der stilles et bibliotek med legetøj og materialer til rå-

dighed for eleverne på de fire skoler. Derudover er der aktiviteter,

der foregår i børnene og familiernes ferier, legegrupper for børnene,

familiebesøg, velkomstkurve og hjemmebesøg til nye familier samt

aktiviteter i lokalområdet.

Lokalområde 2:

Indsatsen består i, at særlige programmedarbejdere

tilknyttes én lokal skole med det formål at styrke undervisningen og

tilbyde børnene et program i deres sommerferie. Programmedarbej-

derne fokuserer særligt på at støtte og styrke børnene og deres fami-

100

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

•

lier, og de foretager hjemmebesøg hos alle familier og informerer

dem om børnenes aktiviteter i skolen og opfordrer forældrene til at

involvere sig mere i børnenes skole. Indsatsen indeholder også et

fokus på børnenes ernæring, og børnene tilbydes en frokost- og

morgenmadsordning på skolen. Endelig tilbydes der indsatser for

forældre og børn uden for skoletiden, som eksempelvis adgang til et

legetøjsbibliotek.

Lokalområde 3:

Indsatsen består primært af aktiviteter uden for bør-

nenes skoletid. Aktiviteterne er lege, kreative værksteder og uden-

dørsaktiviteter. Børnene tilbydes også sunde mellemmåltider. Der er

i indsatsen fokus på at inddrage og udvikle lokalområdet. Eksempel-

vis blev der udviklet folkekøkkener, lokale haver, miljømæssige for-

bedringer og lignende. Derudover blev der udført aktiviteter på

børnenes skoler, der eksempelvis fokuserede på konflikthåndtering.

Det var dog kun 8 pct. af det samlede budget, der blev brugt på ak-

tiviteter på børnenes skoler.

INDSATSENS ORGANISERING

To ud af tre indsatser er primært organiseret omkring de lokale skoler,

hvortil der knyttes særlige projektmedarbejdere. Den tredje indsats er

organiseret med fokus på at inddrage og udvikle en større del af lokale-

samfundet.

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

Indsatsens primære aktører er medarbejdere, der er ansat på indsatsen,

og eksempelvis er tilknyttet lokale skoler, med fokus på at styrke elever-

nes undervisning, eller medarbejdere, der foretager hjemmebesøg i fami-

liernes hjem eller koordinerer aktiviteter for forældre og børn uden for

børnenes skoletid.

INDSATSENS VARIGHED

Indsatsen varer fem år.

EVALUERING AF INDSATSEN

Indsatsen undersøges i studierne nedenfor. Studierne undersøger effek-

ten af indsatsen i Canada.

101

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

•

Peters, R.D., K. Petrunka & R. Arnold (2003): ”The Better Begin-

nings, Better Futures Project: A universal, comprehensive, commu-

nity-based prevention approach for primary school children and

their families”.

Journal of Clinical Child and Adolescent Psychology,

32(2), s.

215-27.

Peters, R.D, A.J. Bradshaw, K. Petrunka, G. Nelson, Y. Herry, W.M.

Craig, R. Arnold, K.C. Parker, S.R. Khan, J.S. Hoch, S.M. Pancer, C.

Loomis, J.M. Bélanger, S. Evers, C. Maltais, K. Thompson & M.D

Rossiter (2010): ”The Better Beginnings, Better Futures Project:

Findings from Grade 3 to Grade 9”.

Monographs of the Society for Re-

search in Child Development,

75(3), s. 1-174.

STUDIETS FORSKNINGSDESIGN

Peters m.fl. (2003) anvender et kontrolgruppedesign til at undersøge ind-

satsen og undersøger effekten for børn i aldersgruppen 4-8 år og deres

familier i socialt udsatte boligområder i Canada. Studiet anvender to

sammenligningsgrupper fra to områder med lignende socioøkonomiske

forhold. 554 børn indgår i undersøgelsen (255 børn i tre indsatsgrupper

og 299 børn i to kontrolgrupper). Undersøgelsen løber over fem år – fra

det år, børnene fylder fire år, til det år, de fylder otte år.

Studiet undersøger effekten af indsatsen på syv overordnede pa-

rametre, der består af en række udfaldsmål. De syv parametre er:

•

Børns emotionelle og adfærdsmæssige problemer

Børns sociale færdigheder

Børns kognitive færdigheder

Børns helbred

Forældres helbred

Familiers funktion

Kvaliteten af lokalområdet og skolerne

Børnenes helbred, adfærd, sociale færdigheder og faglige færdigheder

måles via vurderinger fra børnenes forældre og lærere ved brug af en

række forskellige skalaer. Skalaerne inkluderer bl.a. underskalaer fra the

Social Skills Rating Scales, the Revised Ontario Child Health Study og

the Peabody Picture Vocabulary Test. Forældrenes helbred, forældreev-

nen og familiemønsteret måles via interview i familiernes hjem. Kvalite-

ten af lokalområderne er bl.a. målt ud fra forældrenes egne vurderinger.

102

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Peters m.fl. (2010) anvender, som det foregående studie, et kon-

trolgruppedesign til at undersøge effekten af indsatsen. Formålet med

studiet er at undersøge de langsigtede effekter af at deltage i BBBF målt

på 1) børnenes sociale, følelsesmæssige, kognitive og fysiske udvikling, 2)

forældres helbred, forældreevner, familiekompetencer og engagement i

lokalsamfundet, 3) de langsigtede økonomiske gevinster ved at deltage,

og om disse opvejer omkostningerne ved indsatsen. Dette måles hen-

holdsvis ét, fire og syv år efter, at børnene har deltaget i indsatsen – altså

når børnene går i henholdsvis 3., 6. og 9 klasse.

STUDIETS NØGLEFUND

Peters m.fl. (2003) finder, at indsatsen BBBF har ført til forbedringer på

et par af udfaldsmålene inden for de syv parametre studiet måler på:

•

I forhold til børns emotionelle og adfærdsmæssige problemer viser

studiet, at indsatsen har haft en effekt på følgende udfaldsmål: Der

er et fald over tid på tværs af indsatsområderne i lærernes rating af

børnenes ængstelige adfærd sammenlignet med børnene i kontrol-

områderne.

I forhold til børns sociale færdigheder viser studiet, at indsatsen har

haft en effekt på følgende udfaldsmål: Der er en stigning over tid på

tværs af indsatsområderne i lærernes rating af børnenes selvkontrol,

sammenlignet med børnene i kontrolområderne.

I forhold til børns kognitive færdigheder viser studiet, at indsatsen

ikke har nogen effekt på nogen af udfaldsmålene.

I forhold til børns helbred viser studiet, at indsatsen har haft en ef-

fekt på følgende udfaldsmål: Der er en stigning over tid på tværs af

indsatsområderne i forældrenes rating af deres børns helbred, sam-

menlignet med børnene i kontrolområderne.

I forhold til forældrenes helbred viser studiet, at indsatsen har haft

en effekt på følgende udfaldsmål: Der er et fald over tid på tværs af

indsatsområderne i forældrenes rygning, sammenlignet med foræl-

drene i kontrolområderne.

I forhold til familiernes funktion viser studiet, at indsatsen har haft

en effekt på et enkelt udfaldsmål. Studiet viser en effekt over tid på

tværs af de tre indsatsområder i forhold til at reducere antallet af

stressende begivenheder i respondenternes liv. Effekten er størst i

103

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

•

lokalområde 2, hvor indsatsen også har en kraftig og positiv effekt

på en række andre udfaldsmål.

I forhold til kvaliteten af lokalområdet og skolerne viser studiet, at

indsatsen har en positiv effekt på følgende udfaldsmål: Indsatsen har

en effekt på tværs af indsatsområderne i forhold til at øge respon-

denternes tilfredshed med deres bolig.

Studiet finder en række effekter på tværs af de tre indsatsområder, men

effekterne er størst i lokalområde 2. Forskerne vurderer i forlængelse

heraf, at BBBF har ført til flere forbedringer i lokalområde 2 end i lokal-

område 1 og 3.

Peters m.fl. (2010) finder, at der kan påvises positive effekter af

BBBF på børnenes skoleevner samt følelses- og adfærdsproblemer (vur-

deret af børnenes lærer), både når det måles ved 3., 6. og 9. klassetrin.

Overordnet findes der i studiet flest positive effekter af BBBF, målt på

børnenes skolekompetencer. Når børnene går i 6. og 9. klasse, kan der

ligeledes påvises en positiv effekt på deres sociale evner (vurderet af bør-

nenes lærere). Derimod rapporterer forældre til børnene i indsatsgruppen

i større omfang følelses- og adfærdsmæssige problemer hos deres børn i

6. klasse, end forældre til børn i kontrolgruppen. Børnene i indsatsgrup-

pen angiver også selv et større omfang af fysisk vrede i 6. klasse end

børnene i kontrolgruppen. Børnene i indsatsgruppen rapporterer at have

et dårligere helbred i perioden fra 3. til 9. klasse, sammenlignet med bør-

nene i kontrolgruppen.

Peters m.fl. (2010) finder i lokaleområde 1 og 3 de største positi-

ve effekter af BBBF på forældre og læreres vurdering af børnenes sociale

og faglige evner, samt af følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer.

I lokalområde 2 ses der kun en effekt af indsatsen i form af positive læ-

revurderinger af skolekompetencen hos børnene i indsatsgruppen, når de

går i 9. klasse.

Peters m.fl. (2010) finder, at der kan påvises positive langsigtede

effekter af BBBF på indsatsgruppens forældre/familier målt ved foræl-

drenes helbred, forældreadfærd og familiernes funktion og involvering i

lokalområdet. De mest positive effekter for forældre og familie ses, når

børnene går i 9. klasse (ved den sidste måling). I forhold til involvering i

lokalområdet ses de mest positive effekter af indsatsen, når børnene går i

6. klasse. Både når der ses på forældrenes helbred, forældreadfærden,

familiernes funktion og familiernes involvering i lokalområdet, er der dog

104

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

udfaldsmål, der peger i forskellige retninger – det vil sige, at der både er

udfaldsmål, hvor indsatsgruppen klarer sig bedre end kontrolgruppen, og

udfaldsmål, hvor der ikke kan påvises en forskel mellem indsats- og kon-

trolgruppe, eller hvor kontrolgruppen klarer sig bedre end indsatsgrup-

pen. Studiets forfattere peger på, at dette til dels kan skyldes, at BBBF

som indsats søger at påvirke en lang række områder. Mere målrettede

indsatser vil muligvis være mere succesfulde ved at fokusere på at påvirke

færre udfaldsmål.

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

”Bedre begyndelse, bedre fremtid” er en boligsocial indsats, der tager

udgangspunkt i barnets familie, dets nabolag og det bredere lokalområde.

De enkelte aktiviteter i indsatsen er ikke konkret definerede, da de skal

udvikles og tilpasses til det enkelte boligområde på baggrund af bl.a. be-

boernes ønsker.

Det kan være en fordel at inddrage beboere i forhold til ud-

formningen af lokale aktiviteter, da det potentielt øger beboernes ejer-

skab og deres lyst til at indgå i indsatsen – eksempelvis som frivillige. I en

dansk kontekst er der en lang tradition for beboerdemokrati. Beboere

uden faglige kompetencer, eksempelvis inden for børneadfærd, kan dog

beslutte sig for at vælge aktiviteter, der ikke er videnskabeligt belæg for at

vælge, hvilket kan betyde, at aktiviteterne ikke vil have den ønskede ef-

fekt. At beboere kan træffe uheldige valg i forhold til aktiviteter, viste sig

fx i en boligsocial indsats i Holland, som havde til hensigt at fremme be-

boernes sundhed, og som hvilede på en høj grad af beboermedbestem-

melse. Her blev der kun iværksat én evidensbaseret aktivitet ud af 53 ak-

tiviteter, og indsatsen havde ikke de ønskede effekter (Kloek m.fl., 2004).

Det er derfor afgørende, at de professionelle fagfolk, der indgår i beslut-

ningsprocessen, formår at dele deres viden med beboerne i tilstrækkelig

grad, så beboerne træffer deres beslutninger på et oplyst grundlag.

Selvom aktiviteterne i ”Bedre begyndelse, bedre fremtid” ikke er

klart definerede, er det dog muligt at få konkret inspiration fra de tre bo-

ligområder, som har implementeret indsatsen, og som er evalueret i stu-

diet af Peters m.fl. (2003). Vi vil fokusere på nogle af aktiviteterne i det

boligområde (lokaleområde 2), der ifølge studiet har iværksat den mest

effektive kombination af aktiviteter. I dette boligområde varetages ”Bed-

re begyndelse, bedre fremtid” bl.a. af programmedarbejdere, som er til-

knyttet de lokale skoler, og hvis ansvar det er at styrke undervisningen på

105

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

skolen samt tilbyde et program for børnene i sommerferien. Program-

medarbejderen har en tæt kontakt til børnenes hjem og holder familierne

informeret om børnenes skolegang, bl.a. via hjemmebesøg. En sådan

brobyggende og organiserende rolle mellem skole og hjem kunne even-

tuelt varetages af boligsociale medarbejdere, der typisk har en god kon-

takt til hjemmene. Hvis boligsociale medarbejdere eller andre skal indtage

en sådan rolle, kræver det, at der etableres et stærkt samarbejde mellem

skolen og den boligsociale indsats.

106

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATS 15: HJÆLP TIL FAMILIER

ORIGINALTITEL: HELPING FAMILIES INITIATIVE

FORMÅL MED INDSATSEN

Indsatsen ”Hjælp til familier” yder rådgivning til familier med adfærds-

problematiske børn/unge, så de modtager den korrekte offentlige støt-

te. ”Hjælp til familier” betragtes som et præventivt bindeled mellem lav-

indkomstfamilier fra udsatte boligområder og den offentlige støtte. For-

målet med ”Hjælp til familier” er at forbedre den måde, familier og børn

fungerer på, for igen at reducere de unges problematiske og eventuelle

voldelige adfærd i skolen. Problemadfærden kan være tyveri, fysisk vold,

besiddelse eller brug af stoffer eller besiddelse af våben, som fører til

bortvisning fra skolen. Overtrædelserne er dog ikke af en sådan karakter,

at det fører til anholdelse af de unge. Indsatsen har også til formål at re-

ducere de unges eventuelle fremtidige problemadfærd i skolen og i lokal-

samfundet og reducere afvigende adfærd, fx pjækkeri, og øge læring og

trivsel på skolerne ud fra et familieorienteret perspektiv.

INDSATSENS MÅLGRUPPE

Målgruppen for indsatsen er familier, hvor et barn udviser problemad-

færd i form af overtrædelser, der berettiger bortvisning (tyveri, fysisk

vold, besiddelse eller brug af stoffer eller besiddelse af våben) på deres

skole, der dog ikke fører til anholdelse af børnene. 60 pct. af børnene i

familierne går i 7., 8. eller 9. klasse.

INDSATSENS INDHOLD

Indsatsen hviler på en antagelse om, at hvis de offentlige ydelser virker,

så vil den rigtige bistand fra det offentlige afhjælpe familiernes udfor-

dringer i hverdagen. Det er ”Hjælp til familier”-programmets opgave at

sikre en korrekt støtte til familierne.

Inden indsatsen ”Hjælp til familier” igangsættes, kontaktes fami-

lier, hvis børn udviser problemadfærd på deres skole, via brev fra di-

striktsadvokaten. Familierne oplyses om, at det pålægges dem, at de laver

en aftale med en medarbejder fra ”Hjælp til familier” for at få en indle-

dende vurdering af, om de skal indskrives i programmet.

For hver af de deltagende familier foretager en af ”Hjælp til fa-

milier”-medarbejderne, der primært er sagsbehandlere, en vurdering af

107

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

familiernes styrker og svagheder via en valideret skala (The North Caro-

lina Family Assessment Scale). Resultatet af målingerne gør det muligt at

vurdere familiernes behov for støtte – eksempelvis inden for forældreev-

ner eller i forhold til deres omgivelser. På baggrund af denne vurdering

laves der en indsatsplan for den enkelte familie. Gentagne målinger på

skalaen gør det muligt for fagpersonerne at følge og dokumentere famili-

ernes udvikling over tid. Medarbejdere i ”Hjælp til familier” yder altså

ikke nogen egentlig

direkte

service, men fungerer som et bindeled mellem

familierne og den kommunale indsats, således at familierne i højere grad

forstår deres egne behov, rettigheder og muligheder

Indsatsen ”Hjælp til familier” varetages af et tværfagligt team af

repræsentanter fra ca. 20 fagområder, bl.a. inden for mental sundhed, det

lokale politi, amtsskolesystemet, Alabamas afdeling for human ressource

og organisationer, der yder service til børn. Det tværfaglige ”Hjælp til

familier”-team mødes ugentligt for at udvikle og monitorere de individu-

elle interventionsplaner, som indhentes af ”Hjælp til familier”-

medarbejderne. ”Hjælp til familier”-medarbejderne yder som nævnt ikke

direkte service, men udfylder individuelle interventionsplaner, laver hen-

visninger, vurderer barrierer ift. behandling, arbejder på at reducere disse

og følger op på, om deltagerne modtager den behandling, de henvises til.

Når familien henvises til den relevante indsats, foretager ”Hjælp til fami-

lier”-medarbejderen typisk ugentlige opfølgninger for at sikre, at familien

etablerer kontakt til de aktører, som de henvises til, herunder vurderer,

om der er progression, samt støtter familierne, hvis de oplever tilbage-

gang. ”Hjælp til familier”-medarbejderen kontakter også repræsentanter

fra skolen for at få information om barnet/den unges præstationer, ad-

færd og behandling.

INDSATSENS ORGANISERING

”Hjælp til familier”-indsatsen er organiseret i et tværfagligt team af re-

præsentanter fra ca. 20 fagområder, bl.a. inden for mental sundhed, det

lokale politi, amtsskolesystemet, Alabamas afdeling for HR og organisa-

tioner, der yder service til børn.

INDSATSENS PRIMÆRE AKTØRER

Indsatsens primære aktører er ”Hjælp til familier”-medarbejderne, der

primært er sagsbehandlere. De udfører en koordinerende funktion i for-

hold til at tage kontakt og henvise til forskellige tilbud, udfylde interven-

108

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

tionsplaner for de deltagende familier, vurdere barrierer ift. behandling,

lave opfølgning m.m.

INDSATSENS VARIGHED

Indsatsen har ikke en afgrænset varighed.

EVALUERING AF INDSATSEN

Indsatsen evalueres i studiet nedenfor. Studiet undersøger effekten af

indsatsen blandt familier i Alabama, USA.

•

Turner,

L.A.,

A.E. Powell,

J. Langhinrichsen-Rohling

J. Carson (2009):”Helping Families Initiative: Intervening with

High-Risk Students through a Community, School, and District At-

torney Partnership”.

Child & Adolescent Social Work Journal,

26(3), s.

209-223.

STUDIETS FORSKNINGSDESIGN

Studiet anvender et design med før- og eftermålinger til at undersøge

effekten af indsatsen. Studiet fokuserer på familier, der er indskrevet

i ”Hjælp til familier”-programmet og modtager mindst fem timers service

fra programmet. I alt 147 familier deltager. I målingerne anvendes skala-

en The North Carolina Family Assessment Scale (NCFAS), der viser fa-

miliernes udvikling inden for 31 forhold, fordelt under fem emner:

•

Familiens omgivelser

Forældreevner

Familiens interaktioner

Familiesikkerhed

Børnenes velbefindende

Inden for hvert emne tildeles familierne en score fra -3 til +2. En negativ

score mellem -1 og -3 indikerer, at der er behov for en intervention. Sco-

ren beregnes som et gennemsnit for hvert af de fem emner: Hvis den

gennemsnitlige score inden for et emne er negativ, er en intervention

berettiget.

109

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

STUDIETS NØGLEFUND

Studiet indikerer, at indsatsen fører til forbedringer inden for alle fem

undersøgte emner: 1) familiens omgivelser, 2) forældreevner, 3) familiens

interaktioner 4) familiesikkerhed og 5) børnenes velbefindende. Studiet

finder især en stærk positiv sammenhæng mellem indsats og ”børns vel-

befindende”.

Studiet finder endvidere, at ”børns velbefindende”, ”forældreev-

ner”, ”familiens interaktioner” og ”familiesikkerhed” er positivt korrele-

ret med børnenes karakterer i skolen, hvilket tyder på, at en høj score

inden for disse områder påvirker barnets karakterer i skolen i positiv ret-

ning. ”Barnets velbefindende” er negativt korreleret med barnets bort-

visninger, ubegrundet fravær og overtrædelser på skolen. Der kan der-

imod ikke påvises en sammenhæng mellem ”forældreevner”, ”familiens

interaktioner” og ”familiesikkerhed” på barnets bortvisninger fra skolen,

ubegrundet fravær eller overtrædelser på skolen. Der er heller ikke nogen

sammenhæng mellem familiens omgivelser og barnets karakterer, bort-

visninger fra skolen, ubegrundet fravær eller overtrædelser på skolen.

Yderligere analyser viser, at hvis de fire områder: ”familiens om-

givelser”, ”forældreevner”, ”familiens interaktioner” og ”familiesikkerhed”

samles i ét mål for, hvordan familien fungerer, så indikerer analyserne, at

denne nye variabel (familiefunktion) påvirker barnets karakterer i skolen

gennem det femte mål, ”barnets velbefindende”. Det samme gør sig gæl-

dende, hvis barnets bortvisninger, ubegrundede fravær og overtrædelser

på skolen slås sammen til ét mål for barnets ”problemer i skolen”. Da ses

det, at også barnets velbefindende er den mellemliggende variabel, hvor-

igennem det sammenlagte mål for ”familiefunktion” påvirker barnets

problemer i skolen og skolekarakterer.

INDSATSENS REALISÉRBARHED I EN DANSK BOLIGSOCIAL KONTEKST

”Hjælp til familier” er en indsats, der kan have en boligsocial komponent,

men som nødvendigvis må basere sig på en høj grad af inddragelse fra

kommunale aktører. Indsatsens centrale aktører er de medarbejdere, der

har til opgave at fungere som sagsbehandlere for familierne og sørge for,

at familierne indgår i de rette tilbud og indsatser. Medarbejderne kan i en

dansk kontekst sammenlignes med eksempelvis koordinerende sagsbe-

handlere, der skal sørge for at koordinere forskellige indsatser rundt om

en borger/familie og løbende følge op på, om der sker en udvikling. Ind-

110

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

satsen kan eventuelt organiseres inden for boligsocialt regi som en art

fremrykkede sagsbehandlere, der møder familierne dér, hvor de bor.

Medarbejderne i ”Hjælp til familier” har til opgave at skræddersy

et forløb til den enkelte familie, hvorfor det er afgørende, at den enkelte

medarbejder er god til at afdække familiens behov og ressourcer og ken-

der til de relevante velfærdstilbud. Det er derfor oplagt, at medarbejderne

har en uddannelse inden for socialrådgivning eller socialt arbejde eller

eventuelt er i gang med en sådan uddannelse. I den henseende kan der

hentes inspiration fra indsatsen ”Familieforbindelser”, der også er be-

skrevet i denne forskningsoversigt (indsats 8). ”Familieforbindelser” faci-

literes af studerende i socialt arbejde, der også fungerer som koordine-

rende sagsbehandlere. I ”Familieforbindelser” udfører de studerende

deres sagsbehandlerarbejde som en del af deres uddannelsespraktik.

111

KAPITEL 4

FÆLLESTRÆK I STUDIERNE

Kortlægningen omfatter i alt 18 studier, der tilsammen beskriver 15 for-

skellige indsatser. I dette kapitel præsenteres en række fællestræk ved så-

vel studierne som indsatserne. Der gives et indblik i studiernes metodiske

design, samt hvordan indsatserne fordeler sig på målgruppe på geogra-

fisk, institutionel og fysisk placering samt på varighed og primære initie-

rende aktører.

De kortlagte indsatser har alle til formål at påvirke forhold, der

kan styrke forældrekompetencer, støtte familier, der har behov for faglig

og social støtte, og forbedre trivslen blandt børn. Der inddrages en lang

række aktører i indsatserne, eksempelvis skoler, familiecentre, lægefaglige

personer, frivillige, lokale beboere mv. En del indsatser uddanner stude-

rende, personer med socialfaglig baggrund, lærere eller andre til at facili-

tere eller koordinere forskellige indsatser.

ANVENDTE FORSKNINGSDESIGN

De inkluderede studier benytter forskellige metodiske design med hen-

blik på at måle effekten af en indsats. Tabel 4.1 viser typer af forsknings-

design, der er anvendt i studierne.

113

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

TABEL 4.1

Inkluderede studier om boligsociale indsatser rettet mod forældrekompetencer

og trivsel hos børn fordelt efter studiedesign. Antal.

Systematisk review

Kilde: Egne beregninger.

RCT

Kontrolgruppedesign

Før- og eftermåling

I alt

Et af de inkluderede studier er et ”systematisk review”. Syv af de inklu-

derede studier anvender et ”RCT-design” (randomized controlled trial),

der i en dansk sammenhæng typisk kaldes ”lodtrækningsforsøg”. Ni af de

inkluderede studier måler indsatserne med et kontrolgruppedesign. Ind-

satserne er i disse tilfælde, i lighed med RCT-design, blevet målt på en

indsats- og en kontrolgruppe. Indsatsen er ikke dog ikke tildelt tilfældigt,

hvorfor der er risiko for, at forskellen i målingerne kan skyldes andre

forhold end indsatsen. Et af de inkluderede studier undersøger indsatsen

via før- og eftermålinger. Før- og eftermålinger er minimumskriteriet for,

at studierne kan inkluderes i kortlægningen.

De 18 inkluderede studier præsenterer effekter for i alt 15 for-

skellige indsatser.

TABEL 4.2

Inkluderede boligsociale indsatser, rettet mod forældrekompetencer og børns

trivsel, fordelt efter, hvilket forskningsdesign de er undersøgt med i det inkludere-

de studie.

Metodedesign

Systematisk review

RCT

Kontrolgruppedesign

Før- og eftermåling

Kilde: Egne beregninger.

Indsats

De Utrolige År (DUÅ) – forældreprogram

Forældrekorps

Links til læring’

At træffe valg og Stærke familier

DARE Plus-projektet

Tidlig indsats – evner for succes

Forældreinddragelse i unges alkoholforbrug

GITS: ”Gå din vej, ignorér, tal om det, søg hjælp”

Home-Start

Stærke lokalområder for børn

Den bedste start

Sikker start

Børnevenlige lokalsamfund

Bedre begyndelse, bedre fremtid

Hjælp til familier

114

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Tabel 4.2 viser en liste over indsatserne og hvilket forskningsdesign ind-

satserne er undersøgt med i de inkluderede studier.

GEOGRAFI

Syv af de 18 inkluderede studier er fra USA. Fire af de inkluderede studi-

er undersøger indsatser i Canada, tre studier undersøger indsatser i Hol-

land, og to undersøger indsatser i Australien. Der er inkluderet et enkelt

studie fra Sverige og ét fra England. Tabel 4.3 giver et overblik over de

inkluderede studiers geografiske oprindelse.

TABEL 4.3

Inkluderede studier om boligsociale indsatser, rettet mod udvikling af forældre-

kompetencer og trivsel hos børn, fordelt efter geografisk oprindelse. Antal.

USA

Canada

Holland

Australien

Sverige

England

I alt

Kilde: Egne beregninger.

INDSATSERNES MÅLGRUPPER

Der er forskellige målgrupper repræsenteret i de indsatser, der behandles

i rapporten. De fleste af indsatserne er målrettet forældre og børn. En-

kelte indsatser er målrettet unge. Af tabel 4.4 fremgår indsatsernes forde-

ling på målgrupper.

TABEL 4.4

Inkluderede indsatser om boligsociale indsatser, rettet mod udvikling af foræl-

drekompetencer og trivsel hos børn, fordelt efter målgrupper. Antal.

Forældre og børn (0-12 år)

Kilde: Egne beregninger.

Forældre

Unge (13-16 år)

I alt

115

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATSERNES INSTITUTIONELLE OG FYSISKE

PLACERING

Indsatserne foregår i forskellige kontekster og er placeret forskelligt, så-

vel institutionelt som fysisk. Tabel 4.5 viser de forskellige institutionelle

og fysiske placeringer af indsatserne.

TABEL 4.5

Inkluderede boligsociale indsatser, rettet mod udvikling af forældrekompetencer

og trivsel hos børn, fordelt efter institutionelle og fysiske placeringer. Antal.

Skoler

Boligområde

Skoler og boligområde

Børnecentre

I alt

Boligområde skal forstås bredt. Eksempelvis kan det være et afgrænset område i en større by.

Kilde: Egne beregninger.

INDSATSERNES PRIMÆRE AKTØRER

En lang række aktører er involveret i de fleste indsatser. Der er dog en

række aktører, der går igen som de primære aktører i indsatserne. Ek-

sempelvis benytter flere indsatser sig af at uddanne lokale koordinatorer

til at facilitere en konkret indsats eller til at koordinere flere indsatser.

TABEL 4.6

Inkluderede boligsociale indsatser, rettet mod forældrekompetencer og trivsel

hos børn, fordelt efter primære aktører. Antal.

Lokale koordinatorer

Kilde: Egne beregninger

Lærere

Frivillige/studerende

Personale på børne- eller

familiecentre

I alt

Der er også indsatser, der er forankret på skoler, hvor lærerne fungerer

som de primære aktører. To indsatser har frivillige eller studerende som

primære aktører – de frivillige/studerende modtager undervisning og

supervision i forhold til, hvordan de skal arbejde med indsatsen. Endelig

er der to indsatser, hvor det er personale på lokale børne- eller familie-

centre, der er de primære aktører i indsatsen, se tabel 4.6.

116

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

INDSATSERNES VARIGHED

Der er relativt stor forskel på varigheden af de inkluderede indsatser.

Nogle indsatser varer et par måneder, mens andre indsatser varer flere år.

Der er også indsatser, der ikke har en fastsat varighed. Det er ofte indsat-

ser, der har karakter af at være en ny strategi eller metode i forhold til at

organisere samarbejde. Indsatsernes fordeling i forhold til varighed

fremgår af tabel 4.7.

TABEL 4.7

Inkluderede boligsociale indsatser rettet mod udvikling af forældrekompetencer

og børns trivsel, fordelt efter varighed. Antal.

2�½-5 måneder

Kilde: Egne beregninger.

2-3 år

5 år

10 år

Ingen fast varighed

I alt

117

BILAG

BILAG 1

AUSTRALIA

GRÅ LITTERATUR

City Futures Research Centre, Faculty of the Built Environment, Univer-

sity of New South Wales, NSW 2052 Sydney, Australia.

AUSTRIA

NÖ

Landesakademie,

Wohnbauforschungs-Dokumentationsstelle,

(Housing Research and Documentation Unit, The Lower Aus-

trian Scientific Academy), Neue Herrengasse, Haus 17A, 3109,

St. Pölten, Austria.

DENMARK

Aalborg University Copenhagen, Danish Building Research Institute

(SBi), Department of Town, Housing and Property, A.C. Meyers

Vænge 15, 2450 København SV, Denmark.

Syddansk Universitet, Department of Business & Economics, Cam-

pusvej 55, 5230 Odense M, Denmark.

119

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

GERMANY

ILS-Research Institute for Regional and Urban Development GmbH,

Brüderweg 22-24, 44135, Dortmund, Germany.

Institut der Deutschen Wirtschaft Köln, PO Box 101942, 50459 Cologne,

Germany.

Leibniz Institute of Ecological and UrbanDevelopment (IOER), Weber-

platz 1, 01217, Dresden, Germany.

Ruhr-University Bochum, Institute for Housing, Real Estate and Urban

and Regional Development (InWIS), Springorumallee 5, 44795

Bochum, Germany.

UNITED KINGDOM

De Montfort University,Centre for Comparative Housing Research, De-

partment of Politics and Public Policy, The Gateway, LE1 9BH,

Leicester, Great Britain.

Heriot-Watt University, I-SPHERE, Institute for Housing, Urban and

Real Estate Research (IHURER), EH14 4AS, Riccarton, Edin-

burgh, Great Britain.

Housing Centre, BRE Environment, Bucknalls Lane, WD25 9XX,

Garston, Watford, Herts, Great Britain.

LSE London, LSE, Houghton Street, WC2A 2AE London, Great Britain.

Oxford Brookes University, Department of Real Estate and Construc-

tion, Gibsy Lane, OX3 9BP, Oxford, Great Britain.

Sheffield Hallam University, Centre for Regional Economic & Social

Research, Pond St., S11WB, Sheffield, Great Britain.

University of Birmingham, School of Social Policy, Muirhead Tower,

Edgbaston, B15 2TT Birmingham, Great Britain.

University of Cambridge, Cambridge Centre for Housing & Planning

Research,19 Silver Street, CB39EP, Cambridge, Great Britain.

University of Glasgow, Urban Studies, School of Social and Political Sci-

ences, 25, Bute Gardens, G128RS, Glasgow, Great Britain.

University of Greenwich, School of Architecture & Construction, Avery

Hill Campus, DA1 2SZ, Dartford, Kent, Great Britain.

University of Stirling, Department of Applied Social Science, FK9 4LA,

Stirling, Great Britain.

University of Westminster, 35 Marylebone Road, NW1 5LS, London,

Great Britain.

120

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

University of York, Centre for Housing Policy, Heslington, YO1 5DD,

York Great Britain.

University of Ulster, Centre for Research in Property & Planning, School

of the Built Environment, Newtownabbey, BT37 0QB, Co. An-

trim, Northern Ireland.

IRELAND

University College Dublin, School of Applied Social Science, John Henry

Newman Building, Belfield, Dublin 4, Ireland.

NORWAY

Norwegian Institute for Urban & Regional Research (NIBR), Gaustadal-

léen 21, 0349, Oslo, Norway.

NOVA (Norwegian Social Research), PO Box 4 St. Olavs plass, 0130,

Oslo, Norway.

SINTEF Byggforsk Architecture, Materials and Structures, PO Box 4760,

7465, Trondheim, Norway.

Fafo, Institute for Labour and Social Research, PO Box 2947, 0608,

Tøyen, Norway.

SWEDEN

Linköping University, Department of Social and Welfare Studies, Na-

tional Institute for the Study of Ageing and Later Life (NISAL),

581 83, Linköping, Sweden.

Lund University, Housing Development & Management (HDM), PO

Box 118, 221 00, Lund, Sweden.

Malmö University, Department of Urban Studies, 205 06, Malmö, Swe-

den.

Royal Institute of Technology (KTH), Department of Urban Planning

and Environment, School of Architecture and the Built Envi-

ronment, 100 44, Stockholm, Sweden.

Stockholm University, Department of Human Geography, Svante Ar-

rhenius väg 8, 10691 Stockholm, Sweden.

Uppsala University, Institute for Housing & Urban Research, PO Box

514, SE-75120, Uppsala, Sweden.

121

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

USA

The U.S. Department of Housing and Urban Development’s (HUD’s)

Office of Policy Development and Research. www.hud.gov

Local Initiatives Support Corporation (LISC). www.lisc.org

NeighborWorks America. www.neighborworks.org

MDRC Building knowledge to improve social policy. Sandtown – Win-

chester neighborhood in Baltimore.

122

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

LITTERATUR

PRIMÆR LITTERATUR

August., G.J, S.S. Lee, M.L. Bloomquist, G.M. Realmuto & J.M. Hektner

(2004): ”Maintenance Effects of an Evidence-Based Prevention

Innovation for Aggressive Children Living in Culturally Diverse

Urban Neighborhoods: The Early Risers Effectiveness Study”.

Journal of Emotional and Behavioral Disorders,

12(4), s. 194-205.

Bosma, L.M., K.A. Komro, C.L. Perry, S.V. Mortenson & K. Farbakhsh

(2005): ”Community Organizing to Prevent Youth Drug Use

and Violence: The D.A.R.E. Plus Project”,

Journal of Community

Practice,

13(2), s. 5-19.

Conner, N.W. & M.W. Fraser (2011): ”Preschool Social-Emotional Skills

Training: A Controlled Pilot Test of the Making Choices and

Strong Families Programs”.

Research on Social Work Practice,

21(6),

s. 699-711.

Dawson-McClure, S., E. Calzada, K.Y. Huang, D. Kamboukos, D. Rhule,

B. Kolawole, E. Petkova & L.M. Brotman (2015): ”A Popula-

tion-Level Approach to Promoting Healthy Child Development

and School Success in Low-Income, Urban Neighborhoods:

Impact on Parenting and Child Conduct Problems”.

Prevention

Science,

16(2), s. 279-90.

123

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Edwards, B., M. Gray, S. Wise, A. Hayes, I. Katz, K. Muir & R. Patulny

(2011): ”Early Impacts of Communities for Children on Chil-

dren and Families: Findings from a Quasi-Experimental Cohort

Study”.

Journal of Epidemiology of Community & Health,

65(10), s.

909-914

Hermannsa, J.M.A, J.J. Asschera, B.J.H. Zijlstraa, P.J. Hoffenaara & M.

Dekovičb (2013):

”Long-term changes in paretning and child

behavior after the Home-Start family support program”.

Children

and Youth Services Review,

35(2013), s. 678–684.

Kelaher, M., D. Dunt, P. Feldman, A. Nolan & B. Raban (2009): ”The

Effects of an Area-Based Intervention on the Uptake of Mater-

nal and Child Health Assessments in Australia: A Community

Trial”.

BMC Health Services Research,

9(53), s. 9-53.

Koutakis N., H. Stattin & M. Kerr (2008): ”Reducing youth alcohol

drinking through a parent-targeted intervention: The Örebro

Prevention Program”. Addiction. 103(10), s. 1629-37.

Leadbeater, B. & W. Hoglund (2006): ”Changing the social contexts of

peer victimization”.

Journal of the Canadian Academy of Child and

Adolescent Psychiatry,

15(1), s. 21–26.

Leijten, P., M.A.J., Raaijmakers, B. Orobio de Castro, E. van den Ban &

W. Matthys (2015): ”Effectiveness of the Incredible Years Par-

enting Program for Families with Socioeconomically Disadvan-

taged and Ethnic Minority Backgrounds”.

Journal of Clinical Child

& Adolescent Psychology,

DOI: 10.1080/15374416.2015.1038823.

McDonell, J.R, A. Ben-Arieh & G.B. Melton (2013): ”Strong Communi-

ties for Children: Results of a multi-year community-based initia-

tive to protect children from harm”.

Child Abuse & Neglect,

41(2015), s. 79-96.

Melhuish, E., J. Belsky, A.H. Leyland & J. Barnes, (2008): ”Effects of

Fully-Established Sure Start Local Programmes on 3-Year-Old

Children and their Families Living in England: A Quasi-

Experimental Observational Study”.

The Lancet,

372(9659), s.

1641-1647.

Menting A.T., B. Orobio de Castro & W. Matthys (2013): ”Effectivness

of the incredible Years parent training to modify disruptive and

prosocial child behavior: A meta-analytic review”.

Clinical Psy-

chology Review,

33(8), s. 901-13.

124

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Perry, C.L., K.A. Komro, S.V. Mortenson, L.M. Bosma, K. Farbakhsh,

K.A. Munson, M.H. Stigler & L.A. Lytle (2003): ”A Randomized

Controlled Trial of the Middle and Junior High School D.A.R.E.

and D.A.R.E. Plus Programs”.

Archives of Pediatrics and Adolescent

Medicine.

157(2), s. 178-84.

Peters, R.D., A.J. Bradshaw, K. Petrunka, G. Nelson, Y. Herry, W.M.

Craig, R. Arnold, K.C. Parker, S.R. Khan, J.S. Hoch, S.M. Pan-

cer, C. Loomis, J.M. Bélanger, S. Evers, C. Maltais, K. Thomp-

son & M.D. Rossiter (2010): ”The Better Beginnings, Better Fu-

tures Project: Findings from Grade 3 to Grade 9”.

Monographs of

the Society for Research in Child Development,

75(3), s. 1-174.

Peters, R.D., K. Petrunka & R. Arnold (2003): ”The Better Beginnings,

Better Futures Project: A universal, comprehensive, community-

based prevention approach for primary school children and their

families”.

Journal of Clinical Child and Adolescent Psychology,

32(2), s.

215-27.

Powell, D., R. Peet & H. Susan (2008): ”Development and outcomesof a

community-based intervention to improve parents’ use of in-

quiry in informal learning context”.

Journal of Applied Developmen-

tal Psychology,

29(4), s. 259-273

Turner, L.A, A.E. Powell, J. Langhinrichsen-Rohling & J. Carson

(2009): ”Helping Families Initiative: Intervening with High-Risk

Students through a Community, School, and District Attorney

Partnership”.

Child & Adolescent Social Work Journal,

26(3), s. 209-

223.

SEKUNDÆR LITTERATUR

Demant, J. & M. Järvinen (2006): ”Modenhed og alkoholforbrug” I: P.

Gundelach & M. Järvinen (red.):

Unge, fester og alkohol,

Køben-

havn: Akademisk Forlag.

Frederiksen, N., S.B. Larsen & M. Mortensen (2016):

MindSpring-

forældregrupper – resultater og erfaringer fra et pilotprojekt i fem udsatte bo-

ligområder i København.

Hvidovre: Center for Boligsocial Udvikling

(CFBU).

Fridberg, T., I. Koch-Nielsen & L.S. Henriksen (2006): ”Frivilligt arbej-

de”. I: T.P. Boje, T. Fridberg & B. Ibsen (red.):

Den frivillige sektor

i Danmark – omfang og betydning,

København: SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, 06:19.

125

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Coffin, J.M. (1999): ”Molecular Biology of HIV”. I: K.A. Crandell (red.):

The Evolution of HIV,

Baltimore: Johns Hopkins Press, s. 2-10.

Høje Kolstrup helhedsplan (2012):

Ny ansøgning 2012: "Trivsel, aktivitet og

image"

Høje

Kolstrup.

Tilgængelig

på:

http://www.hoejekolstrup.dk/fileadmin/hoejekolstrup/Helheds

planen/Helhedsplanen/Helhedsplan_Hoeje_Kolstrup_12_-

_15.pdf. Besøgt 07-03-2016.

Järvinen, M. & J. Østergaard (2006): ”Forældreregler og unges alkohol-

forbrug”. I: P. Gundelach & M. Järvinen (red.):

Unge, fester og al-

kohol,

København: Akademisk Forlag.

Kloek, G.C., F.J. van Lenthe, P.W.M. van Nierop, M.A. Koelen & J.P.

Mackenbach (2004): ”Impact Evaluation of a Dutch Community

Intervention to Improve Health-Related Behaviour in Deprived

Neighbourhoods”.

Health Place,

12(4), s. 665-677.

Melhuish E., J. Belsky, A. Anning, M. Ball, J. Barnes, H. Romanuik, A.H.

Leyland & the National Evaluation of Sure Start Team

(2007): ”Variation in Community Intervention Programmes and

Consequences for Children and Families: The Example of Sure

Start Local Programmes”.

Journal of Child Psychology and Psychiatry,

48(6), s. 543-551.

Muir, K., I. Katz, B. Edwards, M. Gray, S. Wise, A. Hayes & the Strong-

er Families and Communities Strategy Evaluation Team

(2010): ”The national evaluation of the Communities for Chil-

dren initiative”.

Family Matters,

84, s. 35-42.

Sigurd, F. & L. Darsøe (2013):

Boligsociale sundhedsindsatser – Baggrund og

kortlægning af sundhedsfremmende indsatser i udsatte boligområder.

Hvid-

ovre: Center for Boligsocial Udvikling (CFBU).

Socialstyrelsen

(2015):

Utrolige

År.

Tilgængelig

på:

http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/dokumenterede-

metoder-born-og-unge/om-dokumenterede-metoder/dua. Be-

søgt 07-03-2016.

SSP København (2015):

En teenager i familien.

Tilgængelig på:

https://ssp.kk.dk/artikel/en-teenager-i-familien. Besøgt 07-03-

2016.

Sundholmsvejkvarterets helhedsplan (2008):

Boligsocial helhedsplan for

Sundholmsvejkvarteret.

Tilgængelig

på:

http://www.vibo.dk/vibo/docs/department/Sundholmsvej.pdf.

Besøgt 07-03-2016.

126

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Ådalen – Engen helhedsplan (2012):

Helhedsplan 2012 – 2016 for Ådalen –

Engen

(Tidligere

Grønnedal).

Tilgængelig

på:

http://www.wss.struer.dk/Dagsordner/Byr%C3%A5d/29-05-

2012/Referat%20ID2187/bilag/Punkt_39_Bilag_2_Helhedspla

n_201216_endelig.pdf. Besøgt 07-03-2016.

127

SFI-RAPPORTER SIDEN 2015

SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Nogle

rapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå af

listen nedenfor.

15:01

Ottosen, M.H., M. Lausten, S. Frederiksen & D. Andersen:

An-

bragte børn og unges trivsel 2014.

122 sider. ISBN: 978-87-7119-276-

6. e-ISBN: 978-87-7119-277-3. Pris: 120,00 kr.

Benjaminsen, L., T. Dyrvig & T. Gliese:

Livet på hjemløseboformer.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-278-0. e-ISBN: 978-87-7119- 279-

7. Pris: 140,00 kr.

Gorinas, C. & V. Jakobsen:

Indvandreres og efterkommeres placering på

det danske arbejdsmarked.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-280-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 281-0. Pris: 170,00 kr.

Niss, N.K., A. Kierkgaard, A.-K. Højen-Sørensen & A.Aa. Han-

sen:

Barrierer for tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier. En

analyse af barrierer for frontpersonalet.

145 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-282-7. Netpublikation

Bengtsson, S., A.L. Rasmussen & S. Gregersen:

Metoder i botilbud.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-283-4. e-ISBN: 978-87-7119- 284-

1. Pris: 200,00 kr.

15:02

15:03

15:04

15:05

129

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse. Udviklingen

mellem 2002 og 2014.

240 sider. ISBN: 978-87-7119-285-8. e-

ISBN: 978-87-7119- 286-5. Pris: 240,00 kr.

15:07 Dietrichson, J., M. Bøg, T. Filges & A.-M.K. Jørgensen.

Skoleret-

tede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund.

144 sider.

ISBN: 978-87-7119-287-2. e-ISBN: 978-87-7119-288-9. Pris:

140,00 kr.

15:08 Østergaard, S.V., A.B. Steensgaard, A.T. Hansen, S. Henze-

Pedersen & J. Østergaard:

På vej mod ungdomskriminalitet. Hvilke

faktorer i barndommen gør en forskel?

100 sider. e-ISBN: 978-87-

7119- 289-6. Netpublikation.

15:09 Keilow, M. & A. Holm:

Udvikling af måleinstrument for elevadfærd og

-holdninger. Baselinedata fra evaluering af folkeskolereformen.

56 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-290-2. Netpublikation.

15:10 Albæk, K., H.B. Bach, R. Bille, B.K. Graversen, H. Holt, S. Jen-

sen & A.B. Jonassen:

Evaluering af mentorordningen.

144 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-291-9. Netpublikation.

15:12 Christensen, E. & S. Baviskar:

Unge i Grønland. Med fokus på sek-

sualitet og seksuelle overgreb.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-293-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 294-0. Pris: 120,00 kr.

15:13 Christensen, E. & S. Baviskar:

Kalaallit nunaanni inuusuttut.

Kinguaassiuutinut tunngasut kinguaasiuutitigullu innarliisarnerit

qitiunneqarlutik.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-295-7. e-ISBN:

978-87-7119-296-4. Pris: 140,00 kr.

15:14 Rangvid, B.S., V.M. Jensen & S.S. Nielsen.

Forberedende tilbud og

overgang til ungdomsuddannelse.

99 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 297-

1. Netpublikation.

15:15 Amilon, A. (red.): Inkluderende skolemiljøer – elevernes roller.

288 sider. ISBN: 978-87-7119-304-6. e-ISBN: 978-87-7119- 300-

8. Pris: 280,00 kr.

15:16 Amilon, A.:

Evaluering af lokale initiativer for førtidspensionister.

sider. e-ISBN: 978-87-7119- 301-5. Netpublikation

15:17: Jakobsen, V.:

Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grund-

skolen. En sammenligning af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige

lande og etniske danskere.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-305-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 306-0. Pris: 140,00 kr.

15:18 Christensen, G., A.G. Jeppesen, A.A. Kjær & K. Markwardt:

Udsættelser af lejere – Udvikling og benchmarking. Lejere berørt af foged-

15:06

130

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

15:19

15:20

15:21

15:22

15:23

15:24

15:25

15:26

15:27

15:28

15:29

sager og udsættelser i perioden 2007-13.

178 sider, e-ISBN: 978-87-

7119-307-7. Netpublikation

Christensen, C.P. & C. Scavenius:

Et felteksperiment med Kærlighed i

Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-

lignende vanskeligheder.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-308-4. e-ISBN:

978-87-7119- 309-1. Pris: 90,00 kr.

Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse i 2014. Regi-

onale forskelle.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-310-7. e-ISBN: 978-

87-7119- 311-4. Pris: 90,00 kr.

Nielsen, C.P., M.D. Munk, M.T. Jensen, K. Karmsteen & A.-

M.K. Jørgensen:

Mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser.

En forskningskortlægning.

168 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 312-1.

Netpublikation.

Sievertsen, H.H. & C.J. de Montgomery:

Børn i lavindkomstfamilier.

105 sider. e-ISBN: 978-87-7119-313-8. Netpublikation.

Wendt, R.E. & A.-M.K. Jørgensen:

Forskningskortlægning, kvalitets-

vurdering og analyse af udviklingen i skandinavisk dagtilbudsforskning for

0-6-årige i året 2013.

98 sider. E-ISBN:978-87-7119-314-5. Net-

publikation.

Termansen, T., T. Dyrvig, N.K. Niss & J.H. Pejtersen:

Unge i

misbrugsbehandling.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-315-2. e-ISBN:

978-87-7119- 316-9. Pris: 170,00 kr.

Christensen, E.:

Det har vi lært af NAKUUSA.

56 sider. e-ISBN:

978-87-7119-317-6. Netpublikation.

Christensen, E.:

Nakuusamit makku ilikkarpavut. NAKuusap

meeqqanut isummersorfiani ilaasortanik apersuineq.

62 sider. e-ISBN:

978-87-7119-318-3. Netpublikation.

Keilow, M. & A. Holm:

Skalaer til måling af elevtrivsel på erhvervsud-

dannelserne. En analyse af data fra tidligere trivselsmålinger. Bidrag til

Undervisningsministeriets udvikling af elevtrivselsmålinger på erhvervsud-

dannelserne.

92 sider. e-ISBN: 978-87-7119-319-0. Netpublikation.

Andersen, D. & B.S. Rangvid:

Skoleudvikling med fokus på sprog i al

undervisning. Implementering og elevresultater af udviklingsprogram til

styrkelse af tosprogede elevers faglighed i de 2 første år.

116 sider. e-ISBN:

978-87-7119- 320-6. Netpublikation.

Baviskar, S:

Grønlændere i Danmark. En registerbaseret kortlægning.

102 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 321-3. Netpublikation.

131

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

15:30

Siren, A., R.N. Brunner & R.C.H. Jørgensen:

”Øvelse gør mester”

i Næstved Kommune. Evaluering af livskvalitet i forbindelse med et

rehabiliteringsforløb på plejecentre

. 71 sider. e-ISBN: 978-87-7119-

15:31

322-0. Netpublikation.

Holt, H., M. Larsen, H.B. Bach & S. Jensen:

Borgere I fleksjob efter

reformen.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-323-7. e-ISBN: 978-87-

7119- 324-4. Pris: 200,00 kr.

Keilow, M., M. Friis-Hansen, R.M. Kristensen & A. Holm:

Ef-

fekter af klasseledelse på elevers læring og trivsel.

176 sider. ISBN: 978-

87-7119-325-1. e-ISBN: 978-87-7119-326-8. Pris: 170,00 kr.

Christensen, E:

3-5 år efter ophold i Mælkebøtten – en opfølgning af 26

børn og unge.

64 sider. ISBN: 978-87-7119-327-5. e-ISBN: 978-87-

7119-328-2. Pris: 60,00 kr.

Christensen, E:

Meeqqanik inuusuttunillu 26-nik malinnaaqqinneq -

Mælkebøttenimit nuunnerinit ukiut 3-5 kingorna.

64 sider. ISBN: 978-

87-7119-329-9. e-ISBN: 978-87-7119- 330-5. Pris: 60,00 kr.

Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:

Hjemløshed i Danmark 2015.

National kortlægning.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-333-6. e-ISBN:

978-87-7119-334-3. Pris: 200,00 kr.

Nielsen, C.P., A.T. Hansen, V.M. Jensen & K.S. Arendt:

Folke-

skolereformen. Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever.

137 sider.

E-ISBN: 978-87-7119-335-0. Netpublikation.

Jensen, M.T., K. Karmsteen, A.-M.K. Jørgensen & S.B. Rayce:

Psychosocial Function and Health in Veteran Families - A Gap Map of

Publications within the Field.

220 sider. e-ISBN: 978-87-7119-336-7.

Netpublikation.

Sievertsen, H.H:

En god start – betydningen af alder ved skolestart for

barnets udvikling.

83 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 337-4. Netpubli-

kation.

Mehlsen, L., H. Holt, H.B. Bach & C. Törnfeldt:

Ressourceforløb.

Koordinerende sagsbehandleres og borgeres erfaringer.

108 sider. ISBN:

978-87-7119-338-1. Pris: 200,00 kr.

Kjer, M.G., S. Baviskar & S.C. Winter:

Skoleledelse I folkeskolere-

formens første år. En kortlægning.

140 sider. e-ISBN: 978-87-7119-

340-4. Netpublikation.

Benjaminsen, L., S.B. Andrade, D. Andersen, M.H. Enemark &

J.F. Birkelund:

Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark.

15:32

15:33

15:34

15:35

15:36

15:37

15:38

15:39

15:40

15:41

132

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

15:42

15:43

15:44

15:45

15:46

16:01

16:02

16:03

16:04

En registerbaseret kortlægning.

336 sider. ISBN: 978-87-7119-341-1.

e-ISBN: 978-87-7119- 342-8. Pris: 330,00 kr.

Lausten, M., S. Frederiksen, R.F. Olsen, A.A. Nielsen & T.T.

Bengtsson:

Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer – del II. Rap-

port fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i

1995.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-343-5. e-ISBN: 978-87-

7119- 344-2. Pris: 120,00 kr.

Niss, N.K. & I.S. Rasmussen:

Evaluering af satspuljen forebyggende

indsatser for overvægtige børn og unge.

129 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-345-9. Netpublikation.

Jakobsen, V., M. Larsen & S. Jensen:

Virksomheders sociale engage-

ment. Årbog 2015.

272 sider. ISBN: 978-87-7119-346-6. e-ISBN:

978-87-7119- 347-3. Pris: 270,00 kr.

Christensen, G., R.C.H. Jørgensen & M.R. Larsen:

Erfaringer med

at ændre socialt mix i udsatte boligområder. Evaluering af brugen af anvis-

nings- og udlejningsredskaber som led i Landsbyggefondens 2006-10-midler.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-348-0. e-ISBN: 978-87-7119- 349-

7. Pris: 200,00 kr.

Mehlsen, L., M.T. Jensen, A.-M.K. Jørgensen, R.E. Wendt & G.

Christensen:

Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kri-

minalitet. En systematisk forskningsoversigt, nr. 1 af 4.

112 sider. ISBN:

978-87-7119-350-3. e-ISBN: 978-87-7119- 351-0. Pris: 110,00 kr.

Skårhøj, A., A.-K. Højen-Sørensen, K. Karmsteen, H. Oldrup &

J.H. Pejtersen:

Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af fire

efterværnsinitiativer under efterværnspakken.

160 sider. ISBN: 978-87-

7119-352-7. e-ISBN: 978-87-7119-

353-4.

Pris: 160,00 kr.

Andersen, D., M.B. Holtet, L. Weisbjerg & L.L. Eriksen:

Alko-

holbehandling til socialt udsatte borgere. Systemets tilbud i borgerperspektiv.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-354-1. e-ISBN: 978-87-7119-355-

8. Pris: 170,00 kr.

Baviskar, S., M.N. Christoffersen, K. Karmsteen, H. Hansen, M.

Leth-Espensen, A. Christensen & J. Brauner:

Kontinuitet i anbrin-

gelser. Evaluering af lovændringer under Barnets reform, delrapport 1.

128

sider. e-ISBN: 978-87-7119-356-5. Netpublikation.

Niss, N.K., K.I. Dannesboe, C.P. Nielsen & C.P. Christensen:

Evaluering af inklusionsindsatsen i Billund Kommune.

132 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-357-2. Netpublikation.

133

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 25/8-17 fra Home-Start Familiekontakt om trivsel i småbørnsfamilier (anmodning om foretræde)

16:05 Benjaminsen, L., M.H. Holm & J.F. Birkelund:

Fattigdom og afsavn.

Om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.

336 sider. ISBN: 978-87-7119-358-9. e-ISBN: 978-87-7119-359-

6. Pris: 320 kr.

16:06 Keilow; M., M. Friis-Hansen, S. Henze-Pedersen & S. Ravn:

In-

klusionsindsatser i folkeskolen. Resultater fra to lodtrækningsforsøg.

128

sider. ISBN: 978-87-7119-361-9. e-ISBN: 978-87-7119-362-6.

Pris: 130 kr.

16:07 Niss, N.K. & I.S. Rasmussen:

Evaluering af satspuljen ”Forebyggende

indsatser for overvægtige børn og unge”. Projekt ”Øget udbytte” på Jule-

mærkehjemmene.

130 sider. e-ISBN: 978-87-7119-363-3. Netpubli-

kation.

16:08 Andersen, D, K. Markwardt, L.B. Larsen & M.A. Svendsen:

Vel-

færdsteknologi i plejeboliger. Borger, medarbejder og økonomisk perspektiv.

200 sider. e-ISBN: 978-87-7119-364-0. Netpublikation.

16:09 Amilon, A & A.G. Jeppesen:

Økonomisk udsatte pensionister. Levevil-

kår blandt økonomisk dårligt stillede pensionister.

98 sider. ISBN: 978-

87-7119-365-7. e-ISBN: 978-87-7119-366-4. Pris: 100 kr.

16:10 Bille, R.:

Implementering af beskæftigelsespolitik i Danmark.

102 sider.

e-ISBN: 978-87-7119-369-5. Netpublikation.

16:11 16:11 Bach, H.B., L. Mehlsen & J. Høgelund.:

Evidens om effekten

af indsatser for ledige seniorer. En litteraturoversigt.

63 sider. e-ISBN:

978-87-7119-370-1. Netpublikation.

16:12 Mehlsen, L., R.C.H. Jørgensen, M.G. Kjer & V. Jakobsen:

Effek-

fulde indsatser i boligomåder til at forbedre børns skolegang og uddannelse

og voksnes arbejdsmarkedsparathed. En systematisk forskningsoversigt, nr.

2 og 3 af 4. 173 sider.

ISBN: 978-87-7119-371-8. e-ISBN: 978-87-

7119-372-5. Pris 170 kr.

16:13 Mehlsen, L., R.C.H. Jørgensen, M.G. Kjer & V. Jakobsen:

Effek-

fulde indsatser i boligomåder til at øge børns trivsel og forbedre forældres

kompetencer. En systematisk forskningsoversigt, nr. 4 af 4.

134 sider.

ISBN: 978-87-7119-373-2. e-ISBN: 978-87-7119-374-9. Pris: 130

kr.

134

EFFEKTFULDE INDSATSER I BOLIGOMRÅDER

TIL AT ØGE BØRNS TRIVSEL OG FORBEDRE

FORÆLDRES KOMPETENCER

EN SYSTEMATISK FORSKNINGSOVERSIGT, NR. 4 AF 4

SFI har samlet internationale studier, der viser positive effekter af indsatser, der skal øge børns trivsel og

forbedre forældrenes kompetencer i udsatte boligområder.

Formålet med rapporten er at bidrage med inspiration til det boligsociale arbejde i Danmark og bringe større

fokus på at arbejde evidensbaseret og målrettet.

Forskningsoversigten beskriver indsatser inden for tre kategorier:

• Gruppeindsatser for forældre og/eller børn

• Indsatser med individuel hjælp til den enkelte familie

• Koordinerende indsatser uden prædeinerede aktiviteter

Forskerne kommer i rapporten med nogle overvejelser om, hvordan indsatserne kan realiseres i en dansk

sammenhæng.

Denne rapport er den sidste af i alt ire forskningsoversigter om internationale boligsociale indsatser der: 1)

forebygger kriminalitet, 2) forbedrer børns skolegang og uddannelse og voksnes arbejdsmarkedsparathed

og 3) øger børns trivsel og forbedrer forældrekompetencer. Rapporterne indgår som en del af den samlede

evaluering af Landsbyggefondens 2011-14 midler til udsatte boligområder.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

16:13

ISSN: 1396-1810