Foreningen Mors høringssvar til ”Et system for skilsmissefamilier”
Foreningen Mor har gennemgået og diskuteret regeringens diskussionsoplæg til et forenklet system for skilsmissefamilier fremsat af regeringen i september 2016. Vi er
en organisation bestående af 1.200 kvinder, som over en periode har drøftet problemer ved den nuværende forældreansvarslov samt regeringens forslag til forenkling
mm.
Hjemmeside:
www.foreningenmorogbarn.dk,
Facebookgruppe:
https://www.facebook.com/groups/ForeningenMor/
Læs vore generelle vurderinger og betragtninger i anledning af regeringens udspil samt en detaljeret gennemgang og kommentering af alle 22 punkter nedenfor:
GENERELLE VURDERINGER AF REGERINGENS UDSPIL
Samlet set ser regeringens formål ud til at være at yde betragtelige økonomiske lempelser til mænd - herunder især samværsfædre og fraskilte mænd generelt - idet
man ønsker at nedsætte og fjerne børnebidrag og ægtefællebidrag samt gøre det lettere for typisk mænd at opnå særeje i ægteskabet, så de ikke behøver dele med
kvinden ved skilsmisse. Endvidere vil regeringen give biologiske fædre en absolut ret til at få faderskabet fastslået alene på baggrund af et samleje og uden hensyn til
om kvinden måtte være gift med en anden mand.
I ægteskabet vil kvinder, som ejer boligen - herunder andelsboligen - ikke kunne sælge den uden mandens godkendelse, så længe hun er gift. Det samme gælder
mænd, som ejer boligen. Men manden vil kunne blive skilt uden aftale om ægtefællebidrag, hvorved kvindens chancer for at få en god aftale bliver ringere. Det er
stadig mest kvinder, som er den økonomisk svageste part, når et par bliver skilt og som nu altså får vanskeligere ved at få en rimelig og retfærdig aftale med manden
set fra hendes synspunkt og som får sværere ved at slippe væk og ud af forholdet i tilfælde af fx hustruvold.
Hvis en mand pådrager sig gæld – fx spillegæld, vil dette fremover i højere grad gå ud over kvinder og børn, fordi han ikke kan overdrage sin formue til sin hustru.
Derved vil internationale casinofirmaer nyde fremme på bekostning af børnefamilier!
Tre ud af fire enlige forsørgere er kvinder, ligesom det typisk er manden som tjener mest og ejer mest i et parforhold, ligesom det gennemsnitligt er mænd, som har de
højeste timelønninger, den højeste livsindkomst, de største formuer, de største pensionsopsparinger og som yder mindst omsorg til børn og pårørende og som
overlader til kvinderne at stå for hovedparten af det ubetalte arbejde i familierne. På den baggrund er det indlysende, at de foreslåede ændringer overvejende vil
ramme kvinder, så de gennemsnitligt stilles ringere i forhold til mænd end i dag uanset om de er gift, bliver skilt eller får børn.
GENERELLE BETRAGTNINGER I ANLEDNING AF REGERINGENS UDSPIL: ET SYSTEM FOR SKILSMISSEFAMILIER
Vi ser meget gerne, at biologiske fædre i mindre grad får mulighed for at tiltvinge sig en relation med moderen og barnet end tilfældet er i dag. Vi er tilhængere af, at
det ikke er staten, men borgerne, som selv danner familierne. Vi er ikke med på regeringens forslag om, at en påstand om at have haft samleje med en kvinde skal
give en mand ret til at kræve at få et dna-bevis på sit faderskab, for vi mener det er at gå for langt i forhold til folks privatliv.
Det bør fortsat være et barns ret at have den mand som far, som dets mor er gift med ved fødslen. Vi finder det dybt skadeligt, at et ægteskab skal kunne angribes
udefra med bistand fra lovgivningen for at en udenforstående mand skal kunne påberåbe sig ret til barnet.
Vi mener ikke at ny teknik, som bedre kan fastslå et faderskab, skal benyttes af statsmagten som våben imod kvinder og familier, som ikke følger statsmagtens normer
om hvornår det er passende at mennesker har samleje og med hvem.
Ca. 5.000 eller 9 % af de børn, der kommer til verden hvert år i Danmark, er et resultat af kunstig befrugtning. 15 pct. af alle par har nedsat fertilitet. I fremtiden vil
endnu flere børn vokse op med forældre, som ikke er deres genetiske forældre. På den baggrund giver det ikke mening, hvis regeringen stik imod tendenserne i
samfundet vil lovgive, som om det genetiske faderskab var hele omdrejningsakslen i barnets liv. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Og vi har 37 forskellige
familieformer, så det nytter ikke at lovgive som om alle familier var ens.
KOMMENTARER TIL REGERINGENS 22 PUNKTER i ”Et system for skilsmissefamilier”:
Læsevejledning:
Ud for tallene står regeringens forslag.
Nedenunder står Foreningen Mors kommentar til forslaget.
1. Muligheden for at fastsætte bidrag i situationer, hvor der er fælles forældremyndighed og en egentlig deleordning, fjernes, da forsørgelsespligten dermed anses for
opfyldt.
Foreningen Mor kan ikke anbefale dette, da det er imod barnets tarv at forringe de økonomiske vilkår. Tre ud af fire enlige forsørgere er kvinder, så der er også en
kønsmæssig skævhed i dette forslag, som vil øge den økonomiske ulighed.
Staten bør understøtte aftaler, som gavner barnet frem for at fratage enlige forældre muligheden for bidrag, fordi den anden forælder har samvær i en deleordning.
Ikke alt samvær betyder en økonomisk eller praktisk lettelse – boligudgiften, udgifter til institution, transport osv. bliver ikke billigere af, at barnet ofte overnatter hos den
anden forælder.
Heller ikke arbejdsmæssigt betyder det nødvendigvis en lettelse.
Mange af vore medlemmer har direkte oplevet, at samarbejdet om deleordninger er gået ud over deres økonomi – især når der har været konflikter, manglende
overholdelse af aftaler, indberetninger til myndigheder, dårlig omtale af den anden forælder overfor arbejdsgiver, omgangskreds eller i medier og på Internettet.
Princippet om at samvær skal erstatte bidrag kan i mange tilfælde være skadeligt, da samvær så kan udnyttes til at undgå at betale bidrag. Det sker allerede i dag, når
barnet er lige meget hos begge forældre i en syv/syv ordning. I disse tilfælde modtager bopælsforælderen ofte ikke noget bidrag fra den anden forælder.
Erfaringerne med at man kan slippe for bidrag ved at skaffe sig en syv-syv-ordning er desværre ikke positive. Derfor var det en fejl, at der overhovedet blev åbnet op
for at man kunne slippe for bidrag ved at kræve mere samvær. Det har øget konflikterne og utrygheden betragteligt.
Derfor er det absolut nødvendigt, at der ikke er koblet en økonomisk gevinst på øget samvær eller at det betyder økonomisk tab for den af forældrene, som barnet bor
hos.
I tilfælde, hvor samværsforælderen får ny kæreste/stifter ny familie, ser man desværre ofte en kamp om børnene, som i virkeligheden er en kamp om pengene. Kan
man slippe billigst muligt i forhold til det første kuld børn, bliver der mere til det næste. På den måde lykkes det en del fædre at få temmelig mange børn, hvor ansvaret
hviler på de respektive mødre, som spilles ud imod hinanden.
Lovgivningen bør ikke fremme en sådan udvikling, men bør støtte op om aftaler imellem forældre, som gavner skilsmissebørnene, som kan have det svært nok i
forvejen.
En del aftaler om bidrag er frivillige og noget faderen/moderen ønsker for at sikre sine børn. Men når han/hun indgår i en ny relation, kan han/hun komme under pres
fra den nye kvinde/partner, som ønsker at hans/hendes økonomiske midler skal koncentreres om den nye familie.
I dette spil er det vigtigt at lovgivningen og myndighederne forstår barnets tarv, så det ikke rives op med rode og får tæppet trukket væk under sit eget hjem, fordi
1