Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 302
Offentligt
1779645_0001.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til
hjælp?
Sammenfatning og indholdsfortegnelse
Den danske retsstatsmodel skal bl.a. sikre, at myndigheder ikke overskrider deres beføjelser over for borgerne,
ligesom den skal sikre, at der er lighed for loven. Adgang til gratis (eller næsten gratis) juridisk rådgivning er
derfor en grundpille i den danske retsstat, som skal sikre, at alle borgere – uanset sociale, økonomiske og
personlige ressourcer eller geografisk opholdssted – har lige adgang til juridisk afklaring og i sidste ende til at
få prøvet deres ret.
De danske retshjælpsordninger, bestående af henholdsvis retshjælpskontorer, advokatvagter og retshjælp ved
advokat, udgør således fundamentet for, at borgere, og især de ressourcesvage borgere, kan få den
nødvendige juridiske rådgivning i tvister eller i vurderingen af, om en afgørelse fra en myndighed er korrekt,
om den eventuelt bør påklages og i sidste ende, om der er grundlag for domsstolsprøvelse. Mangel på
retshjælp kan ikke blot have personlige og økonomiske konsekvenser for den enkelte borger. Det kan også
have samfundsmæssige konsekvenser både i form af øgede offentlige udgifter til håndtering af sociale
problemer mv. og i form af, at eventuelle forkerte afgørelser kan danne præcedens for fremtidige afgørelser.
Særligt i forhold til de svageste grupper i samfundet spiller retshjælpskontorerne en afgørende rolle for
adgangen til juridisk rådgivning. Retshjælpskontorerne fungerer derved som et juridisk sikkerhedsnet for de
borgere, der ikke har ressourcer til at erhverve sig juridisk bistand ved advokat eller til selv at gøre deres ret
gældende. Nærværende rapport har derfor særlig fokus på denne del af retshjælpsordningen.
Rapporten undersøger de nuværende retshjælpsordninger med særlig fokus på retshjælpskontorerne for at
afdække dels betydningen af retshjælpsordningerne, dels de barrierer der gør sig gældende for adgangen til og
udøvelsen af retshjælp. I rapporten vurderes også behovet for eventuelle ændringer, og der fremsættes
anbefalinger til, hvordan retshjælpsordningen og særligt retshjælpskontorerne kan styrkes, så der sikres en
mere lige adgang til retshjælp og dermed bedre muligheder for de ressourcesvage borgere til at gøre deres ret
gældende.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
1
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0002.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Rapporten bygger bl.a. på en juridisk gennemgang af det eksisterende lovgrundlag for retshjælpsordningerne,
kvantitativ statistik, retshjælpskontorernes årsberetninger samt kvalitative interviews med forskellige typer af
retshjælpskontorer fordelt i landet. Rapporten skal ses i sammenhæng med Danske Advokaters og
Advokatsamfundets rapport om retshjælp fra december 2016, som behandler den anden del af
retshjælpsordningen omfattende advokatvagter og retshjælp ved advokat.
I rapporten konkluderes, at samspillet mellem de tre retshjælpsaktører fortsat udgør det bedste grundlag for
den danske retshjælpsmodel. Der eksisterer dog nogle grundlæggende problemer med den nuværende
model, som indebærer, at en række borgere – og især de, der vurderes at have særligt behov – reelt har
en meget begrænset adgang til retshjælp. Det vurderes, at der er behov for at styrke
retshjælpskontorerne, som har det største potentiale for at nå den svageste del af befolkningen, og
dermed sikre en mere reel og lige adgang til retshjælp. De problemstillinger, som påpeges i rapporten,
omhandler bl.a. den geografiske fordeling af retshjælpskontorerne, de manglende muligheder for at
udføre målrettet og opsøgende retshjælp, administrative udfordringer, ressourcemæssige barrierer,
medarbejdersammensætning og tilgængelighed af information.
Rapporten fremsætter følgende anbefalinger:
Anbefalinger, som vurderes at være udgift sneut rale:
•
•
Øget informat ion (jf. kapit el 7.1)
o
Udvidelse af eksisterende hjemmeside med oplysninger om retshjælpsordninger.
Udbredelse af ret shjælpskont orerne (jf. kapit el 7.2)
o
o
Godkendelse af praktisk retshjælpsarbejde som kursusfag på jurastudiet.
Mere inddragelse af advokatfuldmægtige/advokater i retshjælpsarbejdet gennem
advokatfuldmægtiguddannelsen og den obligatoriske efteruddannelse af advokater.
Øget anvendelse af digital rådgivning.
Inddragelse af andre faggrupper.
o
o
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
2
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0003.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
•
Tilskud t il flere sagsområder (jf. kapit el 7.5)
o
Ændring af fordelingen af aktivitetspuljen, således at incitamentet til at yde rådgivning på flere
sagsområder – særligt forvaltningssager – fremmes, og der sker en mere fair fordeling af
midlerne. Det kan også overvejes at ændre aktivitetspuljens andel af de samlede midler på
bekostning af de andre puljer. Heller ikke dette vil være udgiftskrævende.
•
•
Klarere krit erier for t ildelingen af t ilskud mv. (jf. kapit el 7.6)
o
En revision af ordningen for tildeling af tilskud kan afholdes inden for Civilstyrelsens
eksisterende økonomiske rammer.
Kvalifikat ionskrav og udvikling af fælles st andarder (jf. kapit el 7.7)
o
Overvejelse af kvalifikationskravene, herunder om rådgivningen ikke altid bør superviseres af
en færdiguddannet jurist med henblik på faglig sikring.
Udarbejdelse af fælles standarder og retningslinjer for retshjælpskontorerne, evt. i
samarbejde mellem retshjælpskontorernes fælles sekretariat, jf. anbefalingen i kapitel 7.4, og
Civilstyrelsen. Kan i givet fald afholdes indenfor Civilstyrelsens og sekretariatets økonomiske
rammer.
o
Anbefalinger, som vurderes at være udgift sdrivende:
•
•
Øget informat ion (jf. kapit el 7.1)
o
Gennemførelse af kampagner til udbredelse af viden om retshjæ lpsordningerne og
udarbejdelse af informationsmateriale.
Udbredelse af ret shjælpskont orerne (jf. kapit el 7.2)
o
Øget tilskud til styrkelse af eksisterende retshjæ lpskontorers åbningstider og antal
rådgivninger mv.
Øget tilskud som følge af geografisk udbredelse af retshjæ lpskontorer.
Tilskud til transportudgifter til frivillige medarbejdere.
Honorarer til frivillige medarbejdere.
o
o
•
o
Mere målret t et og opsøgende ret shjælp (jf. kapit el 7.3)
o
Øget mulighed for dispensation, så flere specialiserede retshjæ lpskontorer kan opnå
godkendelse som tilskudsberettigede. Forventes at medføre flere retshjæ lpskontorer, som
skal have tilskud.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
3
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0004.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
•
Øget samarbejde - fælles sekret ariat (jf. kapit el 7.4)
o
Etablering af et fælles sekretariat, som varetager videndeling, informationsdeling,
administrative opgaver mm. for retshjælpskontorerne. Sekretariatsarbejdet forventes at
medføre en beskeden forøgelse af tilskuddet til de retshjælpskontorer, som stiller
medarbejdere til rådighed, idet en koordinering og samling af administrative opgaver samtidig
forventes at have et effektiviseringspotentiale for retshjælpskontorerne.
•
Udvikling af fælles st andarder (jf. kapit el 7.7)
o
Yderligere tilskud til ansvarsforsikringer, hvis flere retshjælpskontorer vil tegne en sådan.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
4
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0005.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Indholdsfort egnelse
Sammenfat ning og indholdsfort egnelse .............................................................................................................. 1
1. Indledning................................................................................................................................................................ 6
2. Den danske ret shjælpsordning .......................................................................................................................... 7
2.1 Retshjælpsaktørerne .............................................................................................................................................................................................................................................7
2.2 Reglerne om retshjælp..........................................................................................................................................................................................................................................9
2.3. Godkendelse som tilskudsberettiget.........................................................................................................................................................................................................13
2.4 Retshjælpskontorernes udvikling og finansiering ...............................................................................................................................................................................16
3. Ret shjælpskont orernes rådgivning ................................................................................................................ 21
3.1 Hvem anvender retshjælpskontorerne.....................................................................................................................................................................................................22
3.2 Rådgivningsområder ...........................................................................................................................................................................................................................................25
3.3 Modparten ...............................................................................................................................................................................................................................................................28
3.4 Den ydede rådgivning.........................................................................................................................................................................................................................................28
4. Barrierer set fra brugernes side ....................................................................................................................... 30
4.1 Begrænsninger i tilgængelighed ...................................................................................................................................................................................................................30
4.2 Begrænsninger i sagsområder, indtægtsgrænser mv........................................................................................................................................................................35
4.3 Begrænsninger som følge af rammerne for rådgivningen ...............................................................................................................................................................40
5. Barrierer set fra ret shjælpskont orernes side............................................................................................... 42
5.1 Godkendelsesordningen...................................................................................................................................................................................................................................42
5.2 Administrationen af tilskud..............................................................................................................................................................................................................................45
5.3 Rekruttering ............................................................................................................................................................................................................................................................47
6. Den samlede ret shjælpsløsning ....................................................................................................................... 48
6.1 Retsplejerådets overvejelser i betænkning 1436/2004 ..................................................................................................................................................................48
6.2 Den fremtidige retshjælpsmodel ..................................................................................................................................................................................................................49
7. Anbefalinger vedr. ret shjælpskont orerne .................................................................................................... 54
7.1 Mere information om retshjælpsordningerne.......................................................................................................................................................................................54
7.2 Udbredelse af retshjælpskontorerne.........................................................................................................................................................................................................55
7.3 Mere målrettet og opsøgende retshjælp..................................................................................................................................................................................................58
7.4 Øget samarbejde – fælles sekretariat ........................................................................................................................................................................................................59
7.5 Tilskud til flere sagsområder ...........................................................................................................................................................................................................................60
7.6 Klarere regler - bedre administration af tilskudsordningen ...........................................................................................................................................................62
7.7 Kvalifikationskrav og udvikling fælles standarder ...............................................................................................................................................................................62
7.8 Styrkelse af retshjælpsområdet, herunder økonomiske konsekvenser af anbefalinger ..................................................................................................63
8. Projekt erne st øt t es af ........................................................................................................................................ 66
9. Bilag ........................................................................................................................................................................ 67
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
5
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0006.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
1. Indledning
Adgangen til at få prøvet sin ret er en grundsten i en retsstat som den danske og derfor også beskyttet både i
den danske grundlov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er imidlertid en forudsætning
for domstolsprøvelse, at borgerne har adgang til juridisk rådgivning, hvor de kan få afklaret deres juridiske
retsstilling. Adgangen til juridisk rådgivning er også en forudsætning for, at borgerne kan få løst deres tvister
på et tidligt tidspunkt, og for at borgerne kan tage stilling til, om deres sager bør indbringes for et klagenævn
eller en ankeinstans. Dette er særlig vigtigt på områder, hvor offentlige myndigheder træffer afgørelser, der
kan have indgribende konsekvenser for borgernes livsvilkår, f.eks. sager om forsørgelsesgrundlag eller
tvangsfjernelse af børn. Det har også stor betydning på andre områder, hvor parterne ikke kan anses for
jævnbyrdige, f.eks. en sag mellem en borger og en virksomhed.
Det er imidlertid ikke alle borgere, som har de fornødne ressourcer til at få juridisk bistand hos en advokat og
at få deres sag prøvet ved domstolene. Det betyder, at en del mennesker i realiteten vil være afskåret fra at
gøre deres ret gældende, medmindre der er adgang til gratis (eller næsten gratis) retshjælp samt fri proces
1
.
Retshjælpsordningerne sikrer ikke bare borgere med lavere indkomster en gratis eller billig adgang til
grundlæggende juridisk rådgivning og dermed en mere lige adgang til retssikkerhed. Retshjælpsordninger
bidrager også til, at juridiske tvivlsspørgsmål bliver afklaret på et tidligt tidspunkt og dermed med lavere
samfundsøkonomiske omkostninger. Ordningerne fungerer således som et filter, hvor behandlingen af mange
juridisk grundløse krav eller indsigelser afsluttes ved, at kravet eller indsigelsen frafaldes.
Hvor retshjælpen især hjælper borgerne med at få løst deres tvister på et tidligt tidspunkt eller ved at få
vurderet, om der er grundlag for at gå videre med en sag, hjælper ordningen med fri proces borgerne, når
sagen skal behandles ved domstolene. Retshjælp og fri proces går således hånd i hånd og er afgørende for at
skabe lighed for loven og undgå en situation, hvor retssikkerheden og muligheden for at få prøvet sin ret er
forbeholdt den økonomisk privilegerede del af befolkningen.
1
Eller andre ordninger, som kan sikre dækning af omkostningerne ved domstolsprøvelse, f.eks. retshjælpsforsikringer.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
6
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0007.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
CASE: Ret shjælpskont or bist år med fri proces
Retshjælpskontoret bistod en rådsøgende, der ikke var medlem af en fagforening, med at opnå fri proces
til en sag mod en tidligere arbejdsgiver for manglende betaling af løn i syge- og opsigelsesperioden,
manglende ansættelsesbevis og manglende feriepenge. Sagen blev herefter overdraget til en advokat med
henblik på domstolsprøvelse (Silkeborg Retshjælp).
Justitia har tidligere foretaget en analyse af adgangen til fri proces.
2
I nærværende analyse er fokus på den
danske retshjælpsmodel, herunder særligt den retshjælp, som udøves af retshjælpskontorerne. Analysen
supplerer derfor Advokatsamfundets og Danske Advokaters rapport om retshjælp fra december 2016, der har
særlig fokus på den retshjælp, som udøves af advokater (advokatvagter og retshjælp ved advokat).
Analysen vil senere blive suppleret med en analyse om ordningen med retshjælpsforsikring, herunder
forsikringernes dækningsområde i forhold til retshjælp og fri proces, og en analyse om ordningen med
behandling af småsager ved domstolene (småsagsprocessen).
2. Den danske retshjælpsordning
I dette kapitel redegøres for den nuværende danske retshjælpsordning, herunder
retshjælpsaktørerne, regelgrundlaget, tilskudsordningen samt retshjælpskontorernes udvikling og
finansiering. Oplysningerne i kapitlet danner – ligesom kapitel 3 – baggrund for selve analysen og de
efterfølgende konklusioner.
2.1 Retshjælpsaktørerne
Den danske retshjælpsordning, som der ydes offentligt tilskud til, består af tre delordninger:
3
Fri proces – har danskerne reelt adgang til domstolene? http://justitia-int.org/analyse-fri-proces-har-danskerne-reelt-
adgang-til-domstolene/
3
De forskellige rådgivningsydelser er nærmere beskrevet i kapitel 2.2 nedenfor.
2
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
7
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0008.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Herudover findes der en række forskellige retshjælpstilbud, som ikke modtager offentligt tilskud.
Nogle er målrettet bestemte persongrupper, mens andre er åbne for alle. Et eksempel på et sådant
målrettet tilbud er Kunstnernes Retshjælp, der er baseret på frivillig arbejdskraft og støtte fra fonde
og legater. Rådgivningen er kun rettet mod kunstnere og deres virke som kunstner. Som eksempel
på et retshjælpstilbud åbent for alle kan nævnes den juridiske brevkasse www.familieadvokaten.dk,
der har haft over 2.975.000 besøgende. Der er også fagforeninger og organisationer, der yder juridisk
rådgivning, f.eks. LO, Lejernes Landsorganisation og FDM, ligesom der er advokater, som i et vist omfang
yder rådgivning pro bono.
Reguleringen af den retshjælp, som modtager offentligt tilskud, findes i retsplejeloven og en række
administrative forskrifter. Reglerne, som er nærmere omtalt nedenfor, omfatter ikke de retshjælpstilbud, som
ikke er tilskudsberettigede.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
8
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0009.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
2.2 Reglerne om retshjælp
Det følger af retsplejelovens
4
§ 323, stk. 1, og § 324, at justitsministeren kan yde tilskud til advokatvagter,
retshjælp ved advokat og retshjælpskontorer.
Reglerne i retsplejelovens § 323 og § 324 fik deres nuværende affattelse ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 om
ændring af retsplejeloven og forskellige andre love, som trådte i kraft i 2007. Formålet med lovændringen var
at modernisere og forbedre retsplejelovens regler om sagsomkostninger, retshjælp og fri proces i civile sager. I
den forbindelse ønskede man samtidig et mere enkelt og énstrenget regelsæt om retshjælp, hvor der opereres
med tre trin for retshjælp, jf. nærmere nedenfor. Ændringsloven bygger i høj grad på Retsplejerådets
betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene), herefter kaldt
betænkning 1436/2004.
Bestemmelserne i retsplejeloven suppleres af en række administrative forskrifter,
5
og
retshjælpsinstitutionernes rådgivning er nærmere reguleret i flere af de disse retskilder. Det følger af
rådgivningsvejledningen, at det alene er juridisk rådgivning, som er tilskudsberettiget. Rådgivning om
personlige og/eller sociale forhold er ikke omfattet af reglerne, og det samme gælder eventuelle aktiviteter,
der ikke angår konkret juridisk rådgivning.
Rådgivningen er delt op i tre trin, der afspejler rådgivningens karakter/niveau.
Rådgivning på
trin 1
omfatter grundlæggende mundtlig rådgivning og ydes af både advokatvagter og
retshjælpskontorer. Rådgivningen er tilgængelig for alle borgere (uanset indkomstforhold) og omfatter
samtlige retsområder.
6
Rådgivningen er gratis.
4
5
Lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13. oktober 2016 om rettens pleje, herefter kaldet retsplejeloven.
Bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2016 om offentlig retshjælp ved advokater, bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni
2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter (herefter kaldt tilskudsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 638
af 11. juni 2014 om revisionsinstruks for tilskud omfattet af retsplejelovens § 323, stk. 7 og § 324 samt Justitsministeriets
vejledning nr. 9413 af 23. juni 2014 om omfanget af rådgivning på trin 1 til 3 i tilskudsberettigede retshjælpsinstitutioner
og opgørelse ved ansøgning om tilskud (herefter kaldt rådgivningsvejledningen).
6
Jf. også retsplejelovens § 323, stk. 2.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
9
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0010.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
FAKTA: Rådgivning på t rin 1
Rådgivning på trin 1 skal afklare, om borgeren har et berettiget krav eller en berettiget indsigelse
og i bekræftende fald, hvordan vedkommende kommer videre. Rådgivningen skal sætte borgeren
i stand til at beslutte, om der er grund til at gå videre med sagen, og skal derfor også omfatte
praktiske og økonomiske forhold. Efter afklaring af den juridiske problemstilling kan hjælpen
bestå i rådgivning om ikke at gå videre med en sag, henvisning til en relevant myndighed,
vejledning om klagemulighed samt andre former for tvistløsning eller retshjælpsmuligheder.
Den videregående rådgivning er delt op i rådgivning på trin 2 og 3. Rådgivning på
trin 2
omfatter egentlig
sagsbehandling, og ydes af retshjælpskontorerne og som retshjælp ved advokat (ikke advokatvagter).
FAKTA: Rådgivning på t rin 2
Rådgivning på trin 2 kan bestå i udfæ rdigelse af korrespondance eller afholdelse af møde med
modparten, udformning af klage, udfyldelse af blanket til stæ vning, svarskrift eller blanket til
betalingspåkrav og eventuelt andre enkle processkrifter. Ansøgning om fri proces er også
omfattet. Der kan også ydes rådgivning i tilfæ lde, hvor der ikke foreligger en tvist. Dette gæ lder
bl.a. inden for det familieretlige område, hvor der kan ydes bistand til udformning af enkle
æ gtepagter eller testamenter. Rådgivning på trin 2 er dog ikke ubegræ nset, og bistand i større
omfang kan afvises i retshjæ lpskontorerne. F.eks. har en borger ikke krav på at få gennemført
eller gennemgået en ejendomshandel, idet denne vil væ re af et sådant omfang, at rådgivning ikke
kan rummes inden for trin 2.
Rådgivning på
trin 3
omfatter bistand til at få gennemført en forligsmæssig løsning og ydes også af
retshjælpskontorerne og som retshjælp ved advokat (ikke advokatvagter).
FAKTA: Rådgivning på t rin 3
Rådgivning på trin 3 vil typisk bestå af korrespondance og eventuelt afholdelse af møde med
modparten i forbindelse med forligsbestræ belser.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
10
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0011.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Den retshjælp, som udøves af
advokater
på trin 2 og 3, tilbydes kun til borgere, som opfylder de økonomiske
betingelser for at opnå fri proces.
7
Retshjælpskontorerne
er ikke underlagt denne begrænsning, men de
modtager ikke aktivitetstilskud for rådgivning til borgere, der ikke opfylder de økonomiske betingelser for fri
proces, og de kan vælge ikke at yde rådgivning i disse tilfælde, jf. rådgivningsvejledningen pkt. 4.3 og 6.
FAKTA: Økonomiske begrænsninger
I 2017 må en enlig ansøgers indtægtsgrundlag ikke overstige 315.000 kr. Lever ansøgeren i et
samlivsforhold, må parrets samlede indtægtsgrundlag ikke overstige 400.000 kr.
8
De anførte
beløb forhøjes med 55.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som
enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.
9
Endvidere er en række sagsområder undtaget retshjælp ved
advokat
på trin 2 og 3 (den såkaldte
negativliste).
10
Retshjælpskontorerne
er ikke underlagt denne begrænsning, men de modtager ikke
aktivitetstilskud for deres rådgivning på disse sagsområder, og de kan vælge ikke at yde rådgivning i disse
tilfælde, jf. rådgivningsvejledningen pkt. 4.2 og 6.
FAKTA: Undt agne sagsområder
•
•
•
•
til sigtede eller tiltalte i offentlige straffesager,
til aktivt erhvervsdrivendes sager af overvejende erhvervsmæ ssig karakter,
til sager om gæ ldssanering samt
til sager der angår eller er under behandling ved en forvaltningsmyndighed eller et privat
klage- eller ankenæ vn godkendt af økonomi- og erhvervsministeren. Dog kan der gives
retshjæ lp til indgivelse af klage over en myndigheds afgørelse.
11
Retsplejelovens § 323, stk. 3, jf. § 325.
Hvis parret har modstående interesser i sagen, betragtes ansøgeren dog som enlig i relation til indtægtsgrænsen.
9
Http://www.civilstyrelsen.dk/da/Fri_proces/fri_proces/okonomiske_betingelser.aspx.
10
Retsplejelovens § 323, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2016 om offentlig retshjælp ved advokater §
5, stk. 5.
11
Retsplejelovens § 323, stk. 5, og bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2016 om offentlig retshjælp ved advokater §
5, stk. 6.
8
7
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
11
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0012.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Herudover kan der som udgangspunkt ikke ydes tilskud til retshjælp ved
advokat
på trin 2, hvis det på forhånd
er klart, at sagen ikke kan afsluttes inden for rammerne for vederlagets størrelse, ligesom retshjælp kan
nægtes, hvis borgerens krav findes åbenbart ubegrundet, eller hvis udførelsen af hvervet vil stride imod god
advokatskik.
12
Retshjælp ved
advokat
på trin 3 er yderligere betinget af, at der foreligger en tvist, og at der
skønnes at være udsigt til, at sagen ved yderligere bistand fra en advokat vil kunne afsluttes forligsmæssigt.
13
Der kan i samme sag ydes retshjælp på både trin 2 og 3, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
14
Borgernes omkostninger ved de to retshjælpsordninger på trin 2 og 3 er også forskellige:
FAKTA: Bet aling
Ret shjælp ved advokat
Borgere, der får retshjælp ved advokat på trin 2, skal selv betale 25 % af vederlaget til advokaten,
mens staten betaler de resterende 75 %.
15
Ved ansøgning om fri proces betaler staten dog hele
vederlaget. Vederlaget på trin 2 udgør pt. 1.070 kr. inkl. moms.
Borgere, der får retshjælp ved advokat på trin 3, skal selv betale 50 % af vederlaget til advokaten,
mens staten betaler de resterende 50 %.
16
Vederlaget på trin 3 udgør pt. 2.440 kr. inkl. moms.
Hvis advokatens vederlag er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, ydes der
dog ikke tilskud fra staten.
Ret shjælpskont orerne
Rådgivningen ved retshjælpskontorer er som udgangspunkt vederlagsfri. Dog kan der for
rådgivning ud over den grundlæggende mundtlige rådgivning opkræves et mindre honorar, der
ikke må overstige det beløb, som Forbrugerklagenævnet opkræver i forbindelse med
behandlingen af forbrugersager (pt. 400 kr.).
17
Dette sker så vidt vides meget sjældent i praksis.
Bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2016 om offentlig retshjælp ved advokater § 5, stk. 8, og § 7.
Retsplejelovens § 323, stk. 3, 2. pkt., bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2016 om offentlig retshjælp ved
advokater § 5, stk. 4, og vejledning nr. 9413 af 23. juni 2014 om omfanget af rådgivning på trin 1-3 i tilskudsberettigede
retshjælpsinstitutioner og opgørelse ved ansøgning om tilskud, pkt. 5.
14
Bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2016 om offentlig retshjælp ved advokater § 5, stk. 7.
15
Retsplejelovens § 323, stk. 6, jf. bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2016 om offentlig retshjælp ved advokater §
6.
16
Retsplejelovens § 323, stk. 6.
17
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 1, stk. 1, nr. 8.
13
12
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
12
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0013.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Der er som udgangspunkt ikke adgang til retshjælp ud over trin 1-3, som nævnt ovenfor. Hvis der ønskes
bistand til andet, herunder egentlig retssagsbehandling, kan dette evt. ske gennem ordningen om fri proces
eller en privat retshjælpsforsikring. Der er dog retshjælpskontorer, som i varierende grad yder borgere hjælp i
forbindelse behandlingen af småsager hos domstolene, hvor sagerne behandles på en forenklet og mindre
omkostningskrævende måde, fordi borgeren typisk ikke er repræsenteret af en advokat. Denne småsagsproces
stiller dog samtidig en række krav til borgeren og vil blive genstand for en selvstændig analyse på et senere
tidspunkt.
2.3. Godkendelse som tilskudsberettiget
Civilstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et retshjælpskontor eller en advokatvagt kan godkendes som
tilskudsberettiget. Godkendelse af
retshjælpskontorer
forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:
18
FAKTA: Godkendelse af ret shjælpskont orer
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Retshjælpens vedtægter skal være godkendt af Civilstyrelsen.
Retshjælpen skal være ledet af en fagligt kvalificeret person.
Bistanden i den enkelte sag skal som minimum have et omfang svarende til retshjælp på trin 1.
Rådgivning på trin 1 må ikke begrænses til visse sagsområder.
Rådgivning udover trin 1 skal mindst omfatte de sagsområder, der er omfattet af retshjælp
ved advokater på trin 2 og 3.
Rådgivning på trin 1 skal være åben for alle. Rådgivning på trin 2 og 3 skal som minimum være
åben for alle, der opfylder de økonomiske betingelser for retshjælp ved advokater på trin 2 og
3.
Retshjælpen skal ydes af rådgivere, der er tilstrækkeligt kvalificerede.
Rådgivningen skal være vederlagsfri for klienten. Der kan dog for rådgivning ud over trin 1
opkræves et honorar, som ikke overstiger det beløb, der opkræves i forbindelse med
behandlingen af forbrugersager i Forbrugerklagenævnet.
Retshjælpen skal normalt have åbent mindst én gang om ugen, så vidt muligt både i nogle
dagtimer og i nogle aftentimer.
7.
8.
9.
18
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 1, stk. 1.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
13
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0014.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Godkendelse af
advokatvagter
forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:
19
FAKTA: Godkendelse af advokat vagt er
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Advokatvagtens vedtægter skal være godkendt af Civilstyrelsen.
Rådgivningen må ikke begrænses til visse sagsområder.
Bistanden i den enkelte sag skal som minimum have et omfang svarende til retshjælp på trin 1.
Rådgivningen skal være åben for alle.
Rådgivningen skal ydes af advokater eller advokatfuldmægtige, der ikke modtager vederlag.
Rådgivningen skal være vederlagsfri for klienten.
Advokatvagten skal normalt have åbent mindst to gange om måneden, så vidt muligt både i
nogle dagtimer og i nogle aftentimer.
Ved vurderingen af, om et retshjælpskontor eller en advokatvagt kan godkendes som tilskudsberettiget, kan
der endvidere lægges vægt på omfanget af øvrige retshjælpstilbud i det pågældende geografiske område. Det
kan herved inddrages, om retshjælpskontoret eller advokatvagten etableres i et område med sociale og/eller
integrationsmæssige udfordringer.
20
Ifølge Civilstyrelsen blev der i 2017 givet tilskud til 98 retshjælpsinstitutioner (advokatvagter og
retshjælpskontorer).
21
Civilstyrelsen fører desuden en liste over godkendte retshjælpskontorer og
advokatvagter,
22
som viser, at der er 63 advokatvagter og 56 retshjælpskontorer (inkl. filialer) i Danmark.
23
Tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter ydes som basistilskud og udligningstilskud. Herudover kan
retshjælpskontorerne få aktivitetstilskud.
24
Den samlede retshjælpspulje anvendes med 82,5 % til basistilskud,
5 % til aktivitetstilskud og maksimalt 12,5 % til udligningstilskud.
25
Eventuelt overskydende midler fra
udligningspuljen udbetales som basistilskud.
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 2, stk. 1.
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2.
21
Civilstyrelsens beretning om tilskud til retshjælpsinstitutionerne 2017.
22
http://www.civilstyrelsen.dk/~/media/FP/Liste_over_godkendte_institutioner_2017_pr_10_05_2017.ashx.
Institutioner, der har filialer i flere byer, er talt med pr. by.
23
Institutioner på Færøerne og Grønland er ikke talt med.
24
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 3.
25
Civilstyrelsens beretning 2017.
20
19
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
14
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0015.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Der kan ydes basistilskud til dækning af institutionens rimelige driftsudgifter, herunder:
26
FAKTA: Basist ilskud
1. Rimelig leje af lokaler eller anskaffelse af lokaler i øvrigt.
2. Et rimeligt honorar til lederen af institutionen og efter omstændighederne til rådgiverne.
Honoraret skal som udgangspunkt fastsættes på timebasis.
3. Rimelig løn til eventuelt kontorpersonale.
4. Rimelige kontorholdsudgifter og eventuelt udgifter til uddannelse af rådgivere.
5. Rimelige udgifter til oplysningsvirksomhed.
FAKTA: Udligningst ilskud
Udligningstilskuddet ydes i de tilfælde, hvor en retshjælpsinstitutions beregnede basistilskud er
10.000 kr./10 % lavere end sidste års samlede basis- og udligningstilskud.
27
Udligningen kan højst
udgøre differencen mellem det indeværende og foregående års tilskud. Udligningstilskud er med
andre ord en slags økonomisk sikkerhedssele, der skal forhindre for store fald i tilskud fra et år til
et andet.
FAKTA: Akt ivit et st ilskud
Aktivitetstilskud beregnes på baggrund af antallet af rådgivninger, der er udført i det foregående
år.
28
Rådgivning på trin 2 og 3 væ gtes dobbelt i forhold rådgivning på trin 1. Alle rådgivninger
på trin 1 medregnes i opgørelsen over tilskudsberettigede henvendelser (medmindre hjæ lpen
ligger under den nedre græ nse for, hvad der kan anses for rådgivning). Derimod er det ikke alle
rådgivninger på trin 2 og 3, som kan medregnes, idet rådgivning inden for sagsområder, der er
undtaget retshjæ lp ved advokat, ikke tæ lles med.
29
Rådgivning til borgere, der ikke opfylder de
økonomiske betingelser for fri proces, skal på tilsvarende vis ikke medregnes
30
.
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 4, stk. 1. Den nærmere
beregning af tilskuddene fremgår af § 4, stk. 2-6, og §§ 5-8.
27
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 6
.
28
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 5
.
29
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 5, stk. 1, jf. retsplejelovens
§ 323, stk. 4, og bekendtgørelse om offentlig retshjælp ved advokater § 5, stk. 5.
30
Retsplejelovens § 323, stk. 3, jf. § 325.
26
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
15
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0016.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Der er fastsat vilkår for modtagelse af tilskud.
31
Det følger bl.a. heraf, at ændringer i vedtægterne og i
institutionens forhold, der kan have betydning for tilskuddet, skal indberettes til Civilstyrelsen, og at
institutionen skal udarbejde en årsberetning med oplysninger om antallet af rådgivninger og øvrige
aktivitetsniveau samt et regnskab vedrørende tilskuddet, som skal sendes til Civilstyrelsen til godkendelse. Der
gælder skærpede krav til regnskabsaflæggelse og revision i forhold til modtagere af tilskud på 250.000 kr. eller
derover.
Ansøgninger om tilskud skal være Civilstyrelsen i hænde inden den 1. marts i det pågældende regnskabsår, og
Civilstyrelsen træffer afgørelse om tilskud inden den 1. maj i det pågældende regnskabsår.
32
2.4 Retshjælpskontorernes udvikling og finansiering
Hvert år afsættes et beløb på finansloven (retshjælpspuljen), hvoraf der kan ydes tilskud til
retshjælpsinstitutioner (retshjælpskontorer og advokatvagter). Civilstyrelsen uddeler puljen efter ansøgning.
Udviklingen i bevillingerne
33
fremgår af figur 1. Bevillingerne er i perioden udnyttet stort set fuldt ud.
34
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 9.
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 10.
33
Finanslovene 2001-2016.
34
Oplysningerne om uddelingen for 2001-2006 findes i Justitsministeriets besvarelse af 2. marts 2011 af
folketingsspørgsmål B30, spm. 2. Oplysningerne for om uddelingen for de senere år findes i bilagene til Civilstyrelsens
årlige beretninger. Det ses, at udligningspuljer til tider udbetales over flere år, sådan at uddelingen for ét år er angivet
som større end oprindeligt i senere tildelingsbilag.
32
31
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
16
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0017.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Figur 1
Finanslovens bevillinger til retshjælp
(angivet i mio. kr.)
25.000.000
20.000.000
15.000.000
10.000.000
5.000.000
0
Bevillingerne er steget langsomt fra 2007 til 2011, hvorefter der ses en større stigning i 2012 til en bevilling på
20,6 mio. kr. Denne stigning skyldes en aftale indgået mellem den daværende SRSF-regering og Enhedslisten,
der for 2012 og 2013 øgede bevillingen med 7,5 mio. kr. Bevillingen ligger fortsat på ca. 21 mio. kr.
35
Graf 1 nedenfor viser udviklingen i de offentlige bevillinger til de tilskudsberettigede retshjælpsinstitutioner
set i forhold til udviklingen i domstolenes udgifter til retshjælp ved advokat.
36
Sidstnævnte er alene udtryk for
de offentlige udgifter til advokat og svarer ikke til advokaternes indtægt i forbindelse med retshjælp. Dette
skyldes, at borgerne også betaler en andel af advokatvederlaget, og at udgifterne kan være finansieret gennem
en privat retshjælpsforsikring.
Ud over de midler, der bevilges direkte på finansloven, tilgår der Københavns Retshjælp midler fra Landbrugslotteriet.
Beløbet fratrækkes i Københavns Retshjælps basistilskud.
36
Kilde: Finanslovene 2007-2016, Civilstyrelsens beretninger for samme år, Retsplejerådets redegørelse om retshjælp ved
advokat mv. fra 2012, Domstolsstyrelsens mail af 28. marts 2017 til Justitia, og justitsministerens besvarelse af spørgsmål
nr. 2 vedr. B 30, som Folketingets Retsudvalg har stillet den 3. februar 2011. Opdelingen af retshjælpsinstitutioner i hhv.
retshjælpskontorer og advokatvagter er sket på baggrund af en vurdering, hvori bl.a. er indgået institutionernes navn, og
om de modtager aktivitetstilskud. Det har ikke været muligt at skaffe disse oplysninger før 2007.
35
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
17
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0018.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Graf 1
Årlige offentlige udgifter til retshjælp
35000000
30000000
25000000
20000000
15000000
10000000
5000000
0
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Advokatvagter
Retshjælpskontorer
Den samlede retshjælpspulje i finanloven (advokatvagter og retshjælpskontorer)
Retshjælp ved advokat
De samlede retshjælpsudgifter
Graf 1 viser, at der i 2007, hvor de gældende regler om retshjælp blev indført, skete et væsentligt fald i de
samlede offentlige udgifter til retshjælp, hvilket skyldtes et markant fald i udgifterne til retshjælp ved advokat.
I samme periode har udgifterne til retshjælpsinstitutionerne (advokatvagter og retshjælpskontorer) været
svagt stigende indtil 2011, hvorefter der skete en større stigning. De samlede udgifter til retshjælp er dog
fortsat mindre end før lovændringen i 2007. Udgifterne til retshjælpskontorer er blevet mere end fordoblet
siden 2007, mens udgifterne til advokatvagter har ligget på omtrent samme niveau, selvom antallet af
advokatvagter har været faldende i samme periode, jf. figur 2 nedenfor. Derimod har domstolenes udgifter til
retshjælp ved advokat været svagt faldende siden 2007. Denne udvikling skal sammenholdes med udviklingen i
antal retshjælpskontorer og deres opgaver, jf. nedenfor.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
18
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0019.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Figur 2
Antallet af retshjælpsinstitutioner
120
100
80
60
40
20
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Antallet af retshjælpsinstitutioner Retshjælpskontorer
Antallet af retshjælpsinstitutioner Advokatvagter
Som det fremgår af figur 2, har antallet af retshjælpsinstitutioner ligget nogenlunde jævnt i perioden, dog er
der nu lidt færre end i 2007.
37
Fordelingen mellem advokatvagter og retshjælpskontorer har derimod ændret
sig, idet antallet af retshjælpskontorer er steget, mens antallet af advokatvagter har været faldende. Der er
dog fortsat flere advokatvagter end retshjælpskontorer.
At bevillingerne til og antallet af retshjælpskontorer har været stigende kan også ses på antallet af
rådgivninger i retshjælpskontorerne. Graf 2 nedenfor viser udviklingen i antallet af tilskudsberettigede
rådgivninger ydet af retshjælpskontorerne. Som det fremgår, er antallet af rådgivninger blevet mere end
fordoblet siden 2003, og udviklingen har taget ekstra fart siden 2007, hvor de gældende regler om retshjælp
blev indført.
37
Kilde: Civilstyrelsens beretninger. Der henvises i øvrigt til foregående note.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
19
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0020.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Graf 2
38
Retshjælpskontorerne yder dog også rådgivning i sager, der – på grund af brugerens indtægt eller sagsområdet
– ikke er tilskudsberettigede. Eksempelvis var 25 % af de sager, som Silkeborg Retshjælp behandlede på trin 2
og 3 i 2016, ikke omfattet af tilskudsordningen. Det tilsvarende tal for Århus Retshjælp var 35%.
39
Det reelle antal rådgivninger på trin 2 og 3 i retshjælpskontorerne må derfor anses for at være væsentligt
højere, muligvis i størrelsesordenen 25-35 %.
De ovennævnte data illustrerer, at de samlede udgifter til retshjælp – på trods af en forbedring i 2012 – fortsat
ligger på et noget lavere niveau end før ændringen af retshjælpsordningen i 2007. Siden da er der sket en
forskydning mellem retshjælpsaktørerne, således at retshjælp i højere grad udøves af retshjælpskontorerne og
i mindre grad af retshjælp ved advokat. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at retshjælpskontorerne modtager
en større del af den samlede bevilling til retshjælpsinstitutioner, at antallet af retshjælpskontorer har været
Oplysningerne om antal rådgivninger i 2003-2006 stammer fra Retsplejerådets redegørelse om retshjælp ved advokat
mv. bilag 7, i 2007-2013 fra Civilstyrelsens beretninger for de pågældende år, i 2014-2015 fra Civilstyrelsen brev til Justitia
af. 3. april 2017. I 2014 har Civilstyrelsen alene registeret rådgivninger for andet halvår. I grafen er det derfor formodet, at
antallet af rådgivninger i hele 2014 var det dobbelte. Dette er illustreret ved at gøre grafen mellem 2013 og 2015 stiplet.
39
Århus Retshjælps årsberetning 2016 og Silkeborg Retshjælps årsberetning 2016. Tallene er afrundet til nærmeste hele
tal.
38
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
20
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0021.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
stigende, og at antallet af tilskudsberettigede rådgivninger i retshjælpskontorerne på tilsvarende vis har været
stigende. Forskydningen mellem retshjælpsaktørerne skal ses i lyset af Advokatsamfundets og Danske
Advokaters rapport om retshjælp, hvor det bl.a. er anført, at en af de største barrierer for advokatvagterne er
at skaffe nok frivillige advokater og advokatfuldmægtige. Endvidere er der en række faktorer, som afholder
advokaterne fra at yde videregående retshjælp på trin 2 og 3, herunder at vederlaget er så lavt, at det langt fra
står mål med arbejdet, og at retshjælpsordningen indebærer et betydeligt administrativt arbejde for
advokaten.
Samspillet mellem retshjælpsaktørerne og retshjælpskontorernes særlige rolle er nærmere behandlet i kapitel
6.2.
3. Retshjælpskontorernes rådgivning
Retshjælpskontorerne er meget forskellige. Det gælder både i forhold til størrelse, medarbejdersammen-
sætning, åbningstider mv. og i forhold til den rådgivning der ydes, herunder om der ydes rådgivning, som ikke
er tilskudsberettiget på grund af sagsområdet eller den rådssøgendes indkomst.
Retshjælpskontorernes brugere er også forskellige, ligesom de problemer, som brugerne ønsker hjælp til,
varierer. Der er ikke foretaget generelle landsdækkende undersøgelser af brugergrupper, sagsområder,
rådgivningens omfang mv. For at få en bredere indsigt i retshjælpskontorerne og deres brugere har Justitia
foretaget kvalitative interviews med ti forskellige retshjælpskontorer fordelt i landet, herunder et ikke-
tilskudsberettiget retshjælpskontor.
40
Nogle retshjælpskontorer foretager desuden egne undersøgelser, som
bl.a. er tilgængelige i deres årlige beretninger. Desuden har Bettina Lemann Kristiansen, professor ved Århus
Justitia har interviewet Københavns Retshjælp, Den Sociale Retshjælp, Den Åbne Retshjælp i Hillerød, Retshjælpen i
Roskilde, Gellerupparkens Retshjælp, Retshjælpen Vollsmose, Sønderjyllands Retshjælp, Silkeborg Retshjælp,
Dannerhusets Rådgivning og Gadejuristen. Sidstnævnte er ikke tilskudsberettiget.
40
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
21
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0022.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Universitet, tidligere foretaget en række undersøgelser i fire udvalgte retshjælpskontorer
41
samt enkelte
advokatvagter som led i forskningsprojektet ”Retshjælp i Danmark”.
42
På baggrund af ovenstående oplysninger tegnes i dette kapitel et rids af, hvem der bruger
retshjælpskontorerne, hvilke sagstyper der dominerer, og hvordan rådgivningen opleves mv. På den måde
søges i rapporten at skabe et billede af den rolle og betydning, retshjælpskontorerne har i Danmark.
Oplysningerne i kapitlet danner ligesom kapitel 2 baggrund for selve analysen og de efterfølgende
konklusioner.
3.1 Hvem anvender retshjælpskontorerne
Brugernes bopæl i forhold til retshjælpskontorets placering
I rapporterne ”Retshjælp i Danmark” blev det bl.a. konstateret, at hovedparten af brugerne bor i samme
kommune som retshjælpstilbuddet.
43
I de to største byer var der helt overvejende tale om lokale brugere. I
Århus Retshjælp var ca. 98 % af brugerne fra samme kommune, mens det i Københavns Retshjælp var ca. 90 %
af brugerne, der var fra København eller Frederiksberg Kommune. I Silkeborg Retshjælp kom hver fjerde
bruger derimod fra en anden kommune. Brugerne i Gellerupparkens Retshjælp var næsten alle lokale, idet 99
% var fra samme kommune.
Tallene synes at indikere, at når man kommer uden for de større byer, hvor koncentrationen af
retshjælpskontorer er størst, rejser flere brugere længere – og på tværs af kommuner – for at få hjælp. Dette
gjaldt i hvert fald for Silkeborg Retshjælp, hvor 25 % af brugerne kom fra andre kommuner. Når
retshjælpskontoret er beliggende i et område som Gellerup, hvor der på baggrund af borgernes sociale,
beskæftigelsesmæssige og indkomstmæssige sammensætning må formodes at være en høj koncentration af
borgere med retshjælpsbehov, stiger antallet af lokale brugere derimod til et niveau på størrelse med (eller
højere end) antallet af lokale brugere i storbyerne.
Århus, København, Gellerup og Silkeborg.
Resultaterne er offentliggjort i Delrapport I Beskrivelse af retshjælpstilbuddene fra 2009 og Delrapport II
Brugerundersøgelsen fra 2010 som led i forskningsprojektet ”Retshjælp i Danmark”, herefter benævnt rapporterne
”Retshjælp i Danmark”. Det bemærkes, at data er indsamlet i perioden 2004-2006, dvs. inden retshjælpsreformen i 2007.
43
Delrapport I s. 12.
42
41
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
22
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0023.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Tendensen bekræftes af Justitias undersøgelser. Den Åbne Retshjælp i Hillerød oplyser f.eks., at de betjener
brugere fra otte forskellige kommuner i Nordsjælland, hvorimod Retshjælpen Vollsmose, der ligesom
Gellerupparkens Retshjælp ligger i et socialt belastet område, fortrinsvis har lokale brugere, idet 95 % af
brugerne kommer fra Odense Kommune, herunder 68 % fra Vollsmose.
44
Brugernes beskæftigelses-, uddannelses- og indkomstniveau
I rapporterne ”Retshjælp i Danmark” blev der også set på brugernes uddannelsesniveau, indkomstforhold og
beskæftigelse.
Undersøgelserne viste, at gruppen af mellemuddannede er langt den største brugergruppe, og at de er
overrepræsenterede i forhold til kommunernes befolkningsgrundlag. I Gellerupparkens Retshjælp ses dog en
relativ stor andel lavuddannede brugere. Modsat var det primært de højtuddannede brugere, som gjorde brug
af advokatvagterne.
45
Undersøgelserne viste også, at brugernes gennemsnitsindkomst generelt var lavere end
gennemsnitsindkomsten i de respektive kommuner. Nærmere undersøgelser af brugernes indkomst
46
dokumenterede, at ca. 2/3 af brugerne i Århus Retshjælp og Gellerupparkens Retshjælp havde indkomster, der
lå under kommunegennemsnittet
47
, mens det for Københavns Retshjælp var ca. 3/4 af brugerne, der lå under
kommunegennemsnittet. For advokatvagterne var billedet mere uklart, idet fire af advokatvagterne
bekræftede tendensen, hvorimod to af advokatvagterne viste den stik modsatte tendens med brugere, der
havde indkomster over kommunegennemsnittet.
Endelig viste undersøgelsen vedrørende brugernes beskæftigelse,
48
at lønmodtagerne udgjorde den største
gruppe brugere i alle de undersøgte retshjælpskontorer, bortset fra Retshjælpen i Gellerupparken, hvor
kontanthjælpsmodtagerne udgjorde den største gruppe. Dette skal ses i lyset af, at Gellerupparkens Retshjælp,
Se note 40.
Delrapport I s. 19.
46
Delrapport I s. 28-29 – se også bilag 1.
47
Gellerupparkens Retshjælp har efterfølgende oplyst, at gennemsnitsindkomsten hos deres brugere formentlig var
lavere, da det særligt var de ressourcestærke brugere, som deltog i undersøgelsen.
48
Tabel 3.4.10 i Delrapport 1 s. 26 – se også bilag 1.
45
44
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
23
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0024.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
som tidligere nævnt, ligger i et socialt belastet område med en høj koncentration af personer med
retshjælpsbehov.
Selvom lønmodtagere samlet set udgjorde den største gruppe af brugere, var gruppen dog
underrepræsenteret i forhold til befolkningsgrundlagene i de respektive kommuner. Førtidspensionister,
efterlønsmodtagere, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere var derimod lidt
overrepræsenterede.
49
Udover rapporterne ”Retshjælp i Danmark” er oplysninger om brugeres økonomiske forhold sparsomme.
Enkelte retshjælpskontorer registrerer dog visse oplysninger. Det gælder f.eks. Silkeborg Retshjælp, der
oplyser, at 48 % af deres brugere i 2016 var på overførselsindkomst.
50
Justitias undersøgelser viser, at brugernes økonomi mv. varierer alt efter, hvor retshjælpskontoret er placeret,
og om retshjælpen er målrettet særlige grupper.
51
Åben Retshjælp i Hillerød oplyser, at brugerne er fra alle samfundslag. Sønderjyllands Retshjælp oplyser, at
brugerne er ”helt almindelige danskere”, og Retshjælpen i Roskilde oplyser, at retshjælpens brugere ofte er
personer med indtægter over indtægtsgrænsen. Disse retshjælpskontorer har således et bredt
brugergrundlag.
Heroverfor står mere målrettede retshjælpskontorer f.eks. Retshjælpen Vollsmose og Den Sociale Retshjælp,
der typisk har en større andel af brugere med lav uddannelse, indkomst mv.:
52
”Størstedelen af vores brugere er uden for arbejdsmarkedet og tilhører gruppen med de
laveste indkomster.”
(Anders Sandvig, Retshjælpen Vollsmose)
Delrapport I, side 26-27.
Silkeborg Retshjælps årsberetning 2016.
51
Se note 40.
52
Samtlige citater i analysen er skrevet på baggrund af telefoniske interviews og er efterfølgende godkendt af de
pågældende.
50
49
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
24
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0025.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
”Vores brugere er almindelige borgere med en indtægt under grænsen for fri proces,
tidligere/nuværende indsatte og socialt udsatte.”
(Sandy Mader, Den Sociale Retshjælp)
Retshjælpskontorernes oplysninger indikerer, at det særligt er retshjælpskontorer, der er placeret i områder
med en særlig høj koncentration af borgere med retshjælpsbehov, der har potentiale for at nå ud til de
svageste borgere set i forhold beskæftigelses-, uddannelses- og indkomstniveau.
Der findes dog også en gruppe borgere – de allersvageste – der har så få ressourcer, at de har svært ved at
benytte de eksisterende retshjælpstilbud.
”Vi når ikke de allersvageste grupper, som ikke engang er i stand til at opsøge en
retshjælp. Vi har f.eks. oplevet ikke at kunne komme i gang med en sag, fordi
borgeren ikke kunne overskue at komme forbi og underskrive en fuldmagt
.”
(Mona Mattens, Gellerupparkens Retshjælp)
”Vi tilbyder rådgivning til kvinder, der er i en meget sårbar situation, og som ikke
føler sig trygge ved at gå andre steder hen. Hos os kan kvinder henvende sig
anonymt og få hjælp til at komme videre med problemer, som de ikke før har vovet
at tale om.
”
(Lisbeth Jessen, Dannerhuset)
”Stort set ingen af vores brugere har job. Langt størstedelen er på
overførselsindkomst eller er gledet ud af systemet.
”
(Nanna Gotfredsen, Gadejuristen)
3.2 Rådgivningsområder
Der er som tidligere nævnt ikke foretaget landsdækkende undersøgelser af, hvilke sagsområder brugerne
henvender sig til retshjælpskontorerne om. Nogle retshjælpskontorer foretager dog optællinger, der fremgår
af deres årsberetninger.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
25
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0026.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
I Silkeborg Retshjælp angik ca. 20 % af henvendelserne i 2016 familie- og arveret, 16 % lejeret og 12 %
kontraktforhold.
53
Til sammenligning angik mere end halvdelen af henvendelserne til Retshjælpen Vollsmose
udlændinge- og socialret.
54
I Den Sociale Retshjælp var billedet et andet. Her angik 32,2 % af henvendelserne
gældsproblematikker
55
, 19,7 % socialretlige problematikker og 16,9 % boligproblematikker.
56
Hos
Dannerhusets Rådgivning søgte over 70 % rådgivning i forbindelse med vold eller voldtægt, halvdelen søgte
rådgivning om et eller flere problemer i forbindelse med skilsmisse eller samlivsophævelse, og en tredjedel
søgte rådgivning om problemer relateret til forældremyndighed/samvær med børn.
Hos Gadejuristen afdækkede man i perioden 2008-11 retshjælpsproblemerne hos 148 brugere med i alt 1.133
retshjælpsproblemer (svarende til 7, 7 problemer pr. bruger). Ca. 20 % blev kategoriseret som problemer
inden for det økonomiske område, ca. 20 % inden for det sundhedsfaglige område, ca. 17 % inden for det
sociale/socialretlige og ca. 12 % vedrørende brugernes møde med politi og straffeapparat.
57
I Københavns Retshjælp fordelte sagerne sig i 2016 som følger:
58
Silkeborg Rethjælps årsberetning for 2016.
Retshjælpen Vollsmoses årsberetning for 2016.
55
Det bemærkes, at Den Sociale Retshjælp tilbyder egentlig gældsrådgivning.
56
http://www.socialeretshjaelp.dk/Faktaboks.2631.aspx
57
Gadejuristens dokumentationsprojekt: En undersøgelse af udsattes retshjælpsbehov.
58
Københavns Retshjælps årsberetning 2016.
54
53
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
26
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0027.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Som det fremgår, fylder husleje og bolig over 25 % af den samlede sagsmængde i Københavns Retshjælp,
familieret 22,4 % og forvaltningssager samlet set 27%. Den forholdsvis store andel af forvaltningssager synes at
være udtryk for en generel tendens. Retshjælpen i Århus oplever ifølge årsberetningen fra 2016 et betydeligt
antal henvendelser fra borgere, der har behov for vejledning på det socialretlige og beskæftigelsesretlige
område, og også retshjælpskontorerne i bl.a. Sønderjylland og Vollsmose har oplyst, at disse sager fylder
meget.
59
I rapporterne ”Retshjælp i Danmark” blev der også set på den eller de sagstyper, der havde givet anledning til
brugerens henvendelse.
60
Den samlede fordeling på sagsområder ses nedenfor.
61
Kategorien ”andre forhold”
vedrører især spørgsmål om strafferet, opholds- og arbejdstilladelser, gældssanering og fogedret.
Familieret
Arv og skift e
Arbejdsmarkeds- og
sociallovgivning
Lejeret
Kont rakt sret
Andre forhold
266 (21%
62
)
84 (7%)
124 (10%)
237 (19 %)
171 (14%)
381 (30%)
Samlet set er det vanskeligt at tegne et billede af de sager, der hyppigst behandles hos retshjælpskontorerne,
idet sagsområderne – ligesom det var tilfældet med brugerne – varierer meget alt efter kontorets placering og
rådgivningstilbud. Sagsområderne afspejler således ofte de typiske problemer, som de lokale brugere møder.
F.eks. er udlændinge- og socialret dominerende i Retshjælpen Vollsmose, mens det i Københavns Retshjælp er
boligsager og familieret. Umiddelbare sammenligninger retshjælpskontorerne imellem vanskeliggøres også af,
at nogle vælger at yde videregående retshjælp inden for områderne gældssanering, verserende
forvaltningsretssager, strafferet og erhvervsret, mens andre afviser disse sager, da de ikke er
tilskudsberettigede.
Se note 40.
Delrapport I s. 53-54.
61
I opgørelsen indgår flere spørgsmål fra samme bruger.
62
Tallene er afrundet til nærmeste hele tal.
60
59
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
27
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0028.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Særligt for så vidt angår gæld skal nævnes, at en række andre aktører tilbyder rådgivning på dette område. Det
gælder blandt andet Forbrugerrådet Tænk samt modtagere af Beskæftigelsesministeriets pulje til
gældsrådgivning af borgere på offentlig forsørgelse 2015-2018. Den Sociale Retshjælp er en af modtagerne af
midler fra denne pulje.
3.3 Modparten
Rapporterne ”Retshjælp i Danmark” beskriver modparten i de sager, som brugerne ønsker hjælp til.
Undersøgelsen viste, at de fleste af sagerne i
advokatvagterne
var med ligeværdige parter, mens billedet for
retshjælpskontorerne
var noget forskelligt.
63
I Århus Retshjælp var andelen af sager, hvor modparten var en
forvaltningsmyndighed klart mindre, mens det omvendte var tilfældet i Gellerupparkens Retshjælp, hvor
størsteparten udgjordes af sager, hvor en forvaltningsmyndighed var modpart. I Københavns Retshjælp og
Silkeborg Retshjælp var andelen af sager med en erhvervsdrivende modpart større end de andre steder. Disse
oplysninger indikerer, at sager mod forvaltningsmyndigheder fylder mere i områder, hvor der er et højt antal
borgere på overførselsindkomst.
3.4 Den ydede rådgivning
Ifølge rapporten ”Retshjælp i Danmark” er det ganske få henvendelser, som afvises af retshjælpskontorerne.
64
.
Derimod er det almindeligt, at rådgivningerne afsluttes efter en enkelt mundtlig rådgivning. For de undersøgte
retshjælpskontorers vedkommende var det næsten 83 % af rådgivningerne, som blev afsluttet efter en enkelt
mundtlig rådgivning
65
.
Dette billede gør sig i et vist omfang fortsat gældende. I Århus Retshjælp modtog man eksempelvis 6.810
henvendelser i 2016, hvoraf 94 % blev afsluttet på trin 1.
66
I Den Åbne Retshjælp i Hillerød var andelen
derimod 64 %.
67
De mange trin 1 rådgivninger dækker også over et antal sager, hvor retshjælpskontoret råder brugeren til ikke
at gå videre med sagen, f.eks. fordi der ikke er udsigt til medhold i en klage. Flere retshjælpskontorer har
Delrapport I s. 92, tabel 8.1 – se også bilag 1.
Delrapport I s. 89-90.
65
Tabel 7.2.1 i Delrapport I s. 79 – se også bilag 1.
66
Aarhus retshjælps årsberetning 2016.
67
Den Åbne Retshjælp i Hillerøds årsberetning 2016.
64
63
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
28
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0029.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
oplyst, at det er en vigtig del af deres arbejde at sortere de sager fra, hvor borgeren ikke har mulighed for at
opnå en bedre retsstilling.
68
”Vi screener sagerne - vi klager ikke for at klage. Vi rådgiver borgerne om, at de ikke
har en sag, f.eks. i familiesammenføringssager, når det er tydeligt, at afgørelsen er
korrekt, og der ikke er noget at komme efter.”
(Mona Mattens, Gellerupparkens Retshjælp)
”Det er en stor og vigtig del af arbejdet at rådgive borgerne om, at der nogen gange
ikke er noget at komme efter.”
(Claus Juul, Retshjælpen i Roskilde)
”Det er i høj grad en af vores opgaver at screene spørgsmål, således at vi ikke tager
grundløse sager. En del sager bliver afvist, da der ikke er nye fakta.”
(Anders Sandvig, Retshjælpen Vollsmose)
Rapporterne ”Retshjælp i Danmark” viste også, at brugerne overordnet var meget tilfredse med den modtagne
hjælp. I undersøgelsen gav brugerne udtryk for, at rådgivningen gav svar på deres spørgsmål og var forståelig,
samt at de ville benytte tilbuddet igen. Det fremgår også, at selv et meget beskedent gebyr – på trods af
brugernes positive erfaringer – ville have stor indvirkning på deres overvejelser med hensyn til at søge hjælp i
retshjælpen. Således svarede knap 15 % af brugerne, at de ikke eller sandsynligvis ikke ville have henvendt sig
til retshjælpen, hvis de skulle have betalt et gebyr på 200 kr.
69
68
69
Se note 40.
Tabel 3.6 i Delrapport ll s. 23 – se også bilag 1.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
29
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0030.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
4. Barrierer set fra brugernes side
Eksistensen af en offentlig helt/delvist finansieret retshjælp er ikke en garanti for, at retshjælpen rent faktisk
når frem til de borgere, der har brug for den. Der findes en række barrierer for adgangen til retshjælp, og i
dette kapitel omtales de barrierer, som er identificeret i relation til brugernes adgang til retshjælpskontorerne.
4.1 Begrænsninger i tilgængelighed
En række grundlæggende forudsætninger skal være opfyldt, før den tilbudte retshjælp er tilgængelig for
borgeren. Først og fremmest skal borgeren selv være opmærksom på sit behov for retshjælp og have kendskab
til muligheden for retshjælp. Dette kan være et særligt problem for de mest udsatte grupper i samfundet, der
har massive sociale problemer, herunder f.eks. stofafhængighed og lignende, og som ikke er i stand til at
identificere deres problemer som retlige.
”Retshjælp på gadeplan kræver specialfaglighed for at forstå målgruppens
mangfoldige problemstillinger og som forudsætning for at identificere
retshjælpsbehovet. Forskellen mellem os og et almindeligt retshjælpskontor er, at vi
er udgående og opfølgende. Vi laver uformel sagsbehandling og agerer med det
samme. Vi håndterer de praktiske problemer, der spærrer for juridisk hjælp. Vi
møder folk, hvor de er, og som de er.”
(Nanna Gotfredsen, Gadejuristen)
Dernæst skal borgeren finde frem til information om de enkelte retshjælpstilbud, opsøge en relevant retshjælp
og belyse/dokumentere sin sag. Og endelig skal borgeren i samarbejde med retshjælpen håndtere sagens
videre behandling.
Modsat offentlig retshjælp ved advokat
70
er der ikke fastsat regler om udarbejdelse af lister over
retshjælpskontorer, der skal være tilgængelig for borgeren på udvalgte steder. Civilstyrelsens hjemmeside
indeholder en liste over godkendte retshjælpsinstitutioner (retshjælpskontorer og advokatvagter) med
institutionernes navn og adresser samt links til deres hjemmesider.
71
Listen giver imidlertid ikke mulighed for
at foretage sammenligninger af udbuddene og indeholder kun sporadiske oplysninger om åbningstider mv.
70
71
Se bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2016 om offentlig retshjælp ved advokat § 1, stk. 3.
Heraf flere dog med fejl.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
30
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0031.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Herudover har Den Sociale Retshjælp en hjemmeside (www.dinretshjaelp.dk), hvor der findes en liste over
retshjælpskontorer fordelt på landsdele.
Såfremt man ikke har kendskab til, at retshjælp henhører under Civilstyrelsen eller ikke kender hjemmesiden
www.dinretshjaelp.dk, kan det være svært at få information og overskue udbuddet af retshjælp. Endnu
sværere bliver det, hvis man slet ikke har ressourcerne til selv at tage initiativ til at få hjælp, f.eks. i anledning
af en afgørelse fra en offentlig myndighed, som man ikke mener er korrekt.
”Opsøgende retshjælp fjerner de første barrierer for at få retshjælp, idet flere
borgere ikke kender til retshjælpsmuligheden, ikke ved hvor og hvordan de kan få
retshjælp, eller hvad retshjælpen omfatter.”
(Sandy Madar, Den Sociale Retshjælp)
Næste barriere, der møder borgeren, er hindringer i form af geografi, åbningstider, struktur mv. Justitia har
foretaget en opgørelse over den geografiske fordeling af de tilskudsberettigede
retshjælpskontorer
på
henholdsvis kort 1 og 2, som viser en udpræget koncentration i landets fire største byer København, Århus,
Odense og Aalborg. Hvis man regner forstæderne med, befinder ca. 29 af landets 56 retshjælpskontorer sig
her.
72
Der er herudover retshjælpskontorer i en række større byer, men fordelingen svinger meget, og der er
flere områder i landet, hvor der er meget få eller slet ingen retshjælpskontorer. F.eks. kan nævnes, at der på
Sjælland ikke ses at være et eneste retshjælpskontor vest og syd for Roskilde. Der ses heller ikke at være
retshjælpskontorer på Lolland-Falster og Bornholm, i store dele af Vestjylland samt på Fyn (udenfor Odense).
Herudover er der visse større byer, såsom Viborg, Skanderborg og Hobro, der ikke har et retshjælpskontor.
Kortene viser den geografiske placering af de tilskudsberettigede retshjælpskontorer i Danmark i forhold til
indkomstgrundlaget for borgere over 19 år. Farveintensiteten på kortet tager til i takt med, at antallet af
borgere, der tjener mindre end grænsen for fri proces (kort 1) eller den tidligere fattigdomsgrænse (kort 2),
stiger.
73
Kortene viser derfor placeringen af retshjælpskontorer i forhold til, hvor behovet for retshjælp ud fra
Som sagt går visse retshjælpskontorer på turné mellem flere byer. I optællingen indgår de som individuelle
retshjælpskontorer for hver by, hvori de tilbyder retshjælp.
73
De årlige indkomstgrænser på under henholdsvis 100.000 kr. og 300.000 kr. er valgt, fordi den danske
fattigdomsgrænse fra 2013 (målt på, om en person tre år i træk har haft en disponibel indkomst under 50 procent af
72
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
31
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0032.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
en økonomisk betragtning skulle være størst. Kortene giver endvidere et billede af afstanden til nærmeste
retshjælp, idet cirklerne angiver en radius på 50 km ved hver enkelt retshjælp.
Kort 1
medianindkomsten) lå på lidt over 100.000 kr., og fordi den nuværende grænse for at få fri proces - og dermed også
videregående retshjælp - er på 315.000 kr. for barnløse enlige.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
32
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0033.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Kort 2
Som det ses på kortene, er både gruppen med en indkomst under <300.000 kr. (grænsen for fri proces) og
gruppen med en indkomst under <100.000 kr. (den tidligere fattigdomsgrænse) hyppigst repræsenteret i
landets fire største kommuner, hvor også koncentrationen af retshjælp er størst. Imidlertid viser kortene også,
at der er kommuner, hvor der bor et højt antal mulige retshjælpsbrugere, men hvor der ikke er
retshjælpskontorer. Det gælder eksempelvis kommunerne Næstved, Viborg og Slagelse. Visse kommuner
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
33
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0034.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
befinder sig endda udenfor en radius på 50 km til nærmeste retshjælpskontor. Her kan nævnes Vordingborg,
Guldborgssund, Lolland og Bornholm. Eksempelvis huser Bornholm over 20.000 borgere, der tjener under
300.000 kr., uden at der er nær adgang til et offentligt støttet retshjælpskontor. Bornholm er derfor så vidt
vides afskåret fra gratis retshjælp.
I bilag 2 findes lignende kort, hvor også advokatvagternes placering er angivet. Advokatvagterne er i langt
højere grad end retshjælpskontorerne fordelt jævnt over landet. Der er kun få advokatvagter i de store byer,
mens der til gengæld er advokatvagter i de fleste dele af landet. Advokatvagterne yder dog kun mundtlig
rådgivning på trin 1, mens retshjælpskontorerne kan yde rådgivning på trin 1-3. Tilstedeværelsen af en
advokatvagt kan således ikke betragtes som værende dækkende for en borgers mulighed for at få adgang til
gratis retshjælp.
74
I bilag 3 er indsat skemaer, der mere nøjagtigt viser de enkelte kommuners andel af borgere over 19 år med en
indkomst under henholdsvis 100.000 kr. og 300.000 kr.
Den geografiske forskel kommer ikke alene til udtryk i antallet af retshjælpskontorer, men også i forhold til,
hvor ofte og hvor længe kontorerne har åbent. For at være tilskudsberettiget skal retshjælpen normalt have
åbent mindst én gang om ugen, så vidt muligt både i nogle dag- og aftentimer.
75
I de største byer København,
Århus, Aalborg og Odense er der mindst et retshjælpskontor, der har åbent alle ugens hverdage. I de mindre
byer har retshjælpskontorerne så vidt ses typisk åbent 1-2 dage om ugen.
Det samme mønster ses for så vidt angår åbningstiden. F.eks. har Københavns Retshjælp åbent for
henvendelser 11�½ time om ugen, Århus Retshjælp 21 timer om ugen, mens Sønderjyllands Retshjælp, der
turnerer mellem de tre største sønderjyske byer, har åbent 2 timer om ugen i Åbenrå og Haderslev og 4 timer
om ugen i Sønderborg. Den reelle arbejdstid i retshjælpskontorerne er dog typisk væsentlig højere end den
formelle åbningstid, idet der også foregår sagsbehandling udenfor åbningstiden.
Endvidere yder en række retshjælpskontorer kun i begrænset omfang rådgivning via telefon eller mail, og
derfor er det ofte nødvendigt med personligt fremmøde.
Der kan dog være adgang til retshjælp ved advokat mod betaling af et vederlag, som delvist finansieres af det
offentlige, delvist af borgeren.
75
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 1, stk. 1, nr. 9.
74
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
34
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0035.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
De fleste retshjælpskontorer er baseret ét sted, enten i egne lokaler eller i lånte. Nogle retshjælpskontorer,
f.eks. Retshjælpen i Hvidovre, Sønderjyllands Retshjælp og Retshjælpen i Roskilde tilbyder rådgivning fra
offentlige biblioteker. Enkelte retshjælpskontorer – som Den Sociale Retshjælp – foretager opsøgende
retshjælp, hvor de besøger f.eks. fængsler. Det bemærkes i den forbindelse, at retshjælpskontorer kun kan
blive godkendt som tilskudsberettigede, hvis de opfylder betingelserne om at yde rådgivning til brede
målgrupper og om mange sagsområder. Et retshjælpskontor, der begrænser sit arbejde til bestemte
sagsområder (f.eks. socialret) eller særlige persongrupper, vil derfor som udgangspunkt ikke kunne få tilskud.
76
Dette gælder f.eks. Gadejuristen, der foretager udgående retshjælp på gadeplan rettet mod de mest udsatte
grupper.
”Overordnet set kan det siges, at kriterierne for succesfuld rådgivning er gode
åbningstider og henvendelsesmuligheder, mulighed for opsøgende retshjælp,
mangfoldighed i rådgivningen og kvaliteten af denne samt geografisk udbredelse af
retshjælpen.”
(Sandy Madar, Den Sociale Retshjælp)
Der henvises til anbefalingen om udbredelse af retshjælpskontorer i kapitel 7.2.
4.2 Begrænsninger i sagsområder, indtægtsgrænser mv.
Sagsområder
Den retshjælp, der udøves af advokater på trin 2 og 3, er som nævnt i kapitel 2.2 underlagt visse
begrænsninger i forhold til, hvilke sagstyper der kan gives retshjælp til. De udelukkede sagstyper er
straffesager, gældssaneringsager, erhvervssager og sager, der verserer hos en forvaltningsmyndighed eller et
godkendt klage- eller ankenævn (verserende forvaltningssager). Derimod kan der ydes hjælp til indgivelse af
klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse.
For så vidt angår forvaltningssagerne, fandt Retsplejerådet i betænkning 1436/2004
77
, som de gældende regler
bygger på, at det hverken var nødvendigt eller ønskeligt med advokatretshjælp ved den første henvendelse til
76
77
Jf. nærmere herom i kapitel 2.3.
Betænkningen side 144.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
35
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0036.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
en forvaltningsmyndighed, idet retshjælpen som udgangspunkt kan gives af forvaltningsmyndigheden i
overensstemmelse med vejledningspligten i forvaltningslovens § 7, stk. 1.
For retshjælpskontorerne derimod er det muligt – men ikke påkrævet for at opnå godkendelse – at yde
retshjælp på trin 2 og 3 inden for alle områder. Som tilskudsordningen er indrettet, ydes der imidlertid ikke
aktivitetstilskud, når retshjælpskontorerne yder rådgivning i sager, som er undtaget retshjælp ved advokat.
En nødvendig forudsætning for Retsplejerådets rationale om, at myndighedernes vejledningspligt
overflødiggør retshjælp i forhold til verserende forvaltningssager, må dog være, at vejledningen fra offentlige
myndigheder er fyldestgørende og korrekt. Forvaltningsmyndighedernes afgørelser – og dermed det grundlag,
som de vejleder borgeren ud fra – er imidlertid ofte ikke korrekte, hvilket bl.a. bekræftes af Ankestyrelsens
undersøgelser. F.eks. viser Ankestyrelsens opgørelse for sagsbehandlingen 2016, at 29 % af klagesagerne over
kommunernes afgørelser og 31 % af klagesagerne over Udbetaling Danmarks afgørelser blev omgjort i
Ankestyrelsen.
78
Disse tal skal yderligere ses i lyset af, at førsteinstansen forinden klagesagens behandling har
mulighed for selv at ændre sin afgørelse. Endvidere viser Ankestyrelsens redegørelse om behandling af
klagesager fra Udbetaling Danmark 2015,
79
at 34 % af de klagesager, som blev stadfæstet af Ankestyrelsen,
alligevel gav anledning til kritik eller bemærkninger på grund af mangler. Baggrunden for den høje procent af
sager, som omgøres og giver anledning til kritik, må formentlig ses i lyset af, at regelgrundlaget kan være så
omfattende og kompliceret, at det også er svært for sagsbehandleren at navigere i, og at der generelt set er
meget travlt hos første instans myndigheder med klientkontakt.
Hertil kommer, at selvom myndigheder formelt er forpligtet til at vejlede borgeren, vil der være tilfælde, hvor
borgeren kan komme til at tvivle på myndighedens gode vilje, enten fordi myndighedens afgørelse indeholder
elementer af tvang (f.eks. ved tvangsanbringelse af børn), eller fordi myndigheden selv kan anses for at have
en retlig eller økonomisk interesse i sagens udfald.
En række retshjælpskontorer yder videregående rådgivning i verserende forvaltningssager til trods for, at de
ikke er forpligtet hertil og ikke modtager aktivitetstilskud for rådgivningen. Dette viser, at behovet for
retshjælp på dette område er til stede. Det skal endvidere ses i lyset af, at klagemuligheden ikke altid kan
anses for et tilstrækkeligt værn mod urigtige afgørelser, bl.a. fordi det kræver ressourcer at forstå og påklage
78
79
https://ast.dk/publikationer/arsopgorelse-2016
(side 8)
https://ast.dk/publikationer/redegorelse-om-behandling-af-klagesager-fra-udbetaling-danmark-2015
(side 8)
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
36
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0037.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
en afgørelse, og fordi sagsbehandlingstiden forlænges væsentligt, når afgørelsen påklages. Flere
retshjælpskontorer henviser også til, at vejledningen hos de offentlige myndigheder – som var begrundelsen
for at undtage de verserende forvaltningssager – ikke kan anses for tilstrækkelig.
”Kommunerne overholder ikke vejledningsforpligtelsen. Vi indtræder som en ekstra
instans i forhold til borgerne og fortæller om deres rettigheder og pligter.”
(Anders Sandvig, Retshjælpen Vollsmose)
”Sagsbehandlerne arbejder ikke rettighedsbaseret. De er simpelthen ikke i
tilstrækkelig grad bevidste om mulighederne og retsgarantierne i
lovgivningen.”
(Nanna Gotfredsen, Gadejuristen)
CASE: Forsørgelsesgrundlag for syg st uderende
En 24-årig kvinde stopper sin akademiske uddannelse på grund af en kræ ftsygdom, der kræ ver 14
operationer. Hendes uddannelsesstøtte erstattes af en revalideringsydelse og efterfølgende af
kontanthjæ lp, som dog bliver frataget allerede en måned senere, da kvinden hverken er
uddannelses- eller aktivitetsparat. I efteråret 2015 får kvinden penge af sin familie til husleje, men
kommunen gør krav på pengene, da hun skal tilbagebetale hjæ lp. I den efterfølgende periode kan
kvinden ikke betale husleje og får mad af naboerne, mens hun forsøger at komme sig efter
operationerne. Retshjæ lpskontoret hjæ lper kvinden med at klage til Ankestyrelsen, hvor hun får
medhold. Ydelserne bliver herefter betalt med tilbagevirkende kraft. I dag er kvinden rask og
fæ rdig med sin uddannelse, hvor hun fik flere 12-taller (Åben Retshjæ lp).
Videregående rådgivning om gældssaneringssager er ligesom forvaltningssager undtaget fra aktivitetstilskud.
Også disse sager er underlagt det offentliges (i dette tilfælde skifterettens) vejledningspligt.
80
Der er som
nævnt i kapitel 3.2 mulighed for at søge rådgivning om disse sager hos flere aktører, og Justitias undersøgelse
har ikke kunnet afdække, om udbuddet af rådgivning dækker behovet.
80
Lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014 (Konkursloven) § 202, stk. 4.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
37
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0038.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Videregående rådgivning i straffesager og erhvervssager er også undtaget aktivitetstilskud, og mange
retshjælpskontorer afviser at yde rådgivning på disse områder.
Straffesagerne er undtaget, idet hensynet til sikring af den sigtedes og tiltaltes rettigheder er uddybende
reguleret ved retsplejelovens regler om beskikkelse af en forsvarer. Det kan imidlertid overvejes, om der
herudover er et udækket behov for retshjælp i straffesager. Retsplejerådet udtalte i betænkning 1436/2004, at
der i mindre sager kunne være behov herfor, f.eks. ved vurderingen af, om et bødeforlæg bør betales, eller om
en sag bør indbringes for retten. Ifølge betænkningen havde man tidligere afstået fra at lade straffesager blive
omfattet, fordi der var tale om sager inden for strafferetsplejen, og på grund af de økonomiske konsekvenser
ved en sådan ændring.
81
Retsplejerådet fandt ingen grund til at fjerne straffesagerne fra negativlisten.
At erhvervssager er omfattet af negativlisten (og dermed undtaget aktivitetstilskud) synes at følge naturligt af,
at retshjælpen er en særlig retssikkerhedsgaranti for mindre bemidlede borgere og ikke et gratis alternativ til
advokater for erhvervsdrivende. Juridiske udgifter kan – som Retsplejerådet også påpeger i betænkning
1436/2004 – medregnes som driftsomkostninger og kan evt. dækkes af en forsikring.
82
Hertil kommer, at
erhvervsret er et kompliceret område og væsentligt anderledes end de retsområder, som retshjælpskontorer
ellers rådgiver om. Det vil derfor nok være de færreste retshjælpskontorer, der har kapacitet til at yde
videregående rådgivning i erhvervsret, og mangelfuld rådgivning på dette område vil også kunne medføre
store tab for brugeren, som retshjælpskontoret evt. kunne blive holdt ansvarlig for.
Samlet set synes begrænsningerne for videregående rådgivning på trin 2 og 3 særligt i verserende
forvaltningssager at være en barriere i forhold til borgernes – og ikke mindst de svageste borgeres –
retshjælpsbehov. Det kan kræve stærke personlige kompetencer at deltage i sagens oplysning samt at forstå
processen og sin retsstilling. Samtidig kan der kan være tale om områder, som er af afgørende betydning for
borgerens livsvilkår, f.eks. sager om forsørgelsesgrundlag eller anbringelse af børn. De svageste borgere kan
derfor lide alvorlige retstab, hvis de ikke får den nødvendige juridiske bistand.
81
82
Betænkningen side 137.
Betænkningen side 370.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
38
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0039.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
CASE: Hjælp t il ansøgning og eft erfølgende klage
En mand ville gerne i døgnbehandling og var alvorligt bange for at dø, hvis det ikke skete.
Gadejuristen hjalp ham med at ansøge herom. Da afgørelsen kom, stod der kun følgende:
”Beslutning. Du kan ikke komme i døgnbehandling”. Det fremgik ikke engang, om brevet var
fra en kommune eller et behandlingscenter. Gadejuristen skrev til dem, at brevet måtte anses for
en afgørelse, og at der derfor var krav om en begrundelse og klagevejledning. Afgørelsen blev
efterfølgende lavet om, så den pågældende på baggrund af klagen kunne komme i døgn-
behandling (Gadejuristen).
Behovet for retshjælp dækkes til dels af de retshjælpskontorer, der tilbyder rådgivning, selv om det ikke er
obligatorisk og ikke udløser aktivitetstilskud. Derimod er der ikke adgang til retshjælp i forvaltningssager ved
den delvist offentligt finansierede retshjælp ved advokat, hvilket lægger et yderligere pres på de
retshjælpskontorer, som tilbyder denne rådgivning. Denne inkonsekvens resulterer samtidig i, at det kan være
vanskeligt for den enkelte borger at gennemskue, hvor der kan søges en sådan form for rådgivning.
Der henvises til anbefalingen om tilskud til flere sagsområder i kapitel 7.5.
Indtægtsgrænser
Indtægtsgrænserne medfører som nævnt i kapitel 2.2, at borgere med en indkomst, der er højere end de
økonomiske grænser for fri proces, afskæres fra retshjælp ved advokat på trin 2 og 3. Retshjælpskontorerne
derimod har mulighed for – men er ikke forpligtet til – at yde retshjælp til alle uanset indkomst. Ligesom det
var tilfældet med gruppen af undtagne sagsområder, ydes der ikke aktivitetstilskud til retshjælpskontorernes
videregående rådgivning til personer med en indtægt over indtægtsgrænsen.
Mens man kan diskutere, om grænsen ligger på det rette niveau, synes der ikke at være grund til at anfægte
den grundtanke, at den videregående retshjælp bør være forbeholdt personer, der ikke har økonomisk
mulighed for at søge rådgivning hos en almindelig advokat.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
39
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0040.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Justitsministeriet har tidligere indhentet tal fra Danmarks Statistik, som viser, hvor stor en andel af
befolkningen, der opfylder de økonomiske grænser for at kunne opnå fri proces.
83
Det fremgår bl.a. heraf, at
79,24 procent af de enlige 28,30 procent af parrene opfyldte de økonomiske betingelser i 2015.
Det er således kun under 1/3 af de personer, som lever i parforhold, der opfylder de økonomiske betingelser
for at søge retshjælp ved advokat på trin 2 og 3, og som udløser aktivitetstilskud ved henvendelse til et
retshjælpskontor med henblik på rådgivning på samme trin. Hertil kommer, at der både for enlige og par kan
være personer, som indkomstmæssigt ligger over grænsen for fri proces, men som alligevel ikke har råd til at
søge bistand hos en advokat.
Der må derfor også her antages at være et uopfyldt retshjælpsbehov. Dette er behandlet i Justitias analyse om
fri proces.
84
4.3 Begrænsninger som følge af rammerne for rådgivningen
Den tilskudsberettigede retshjælpsrådgivning skal ifølge tilskudsreglerne ydes af rådgivere, der er tilstrækkeligt
kvalificerede.
85
Begrebet ”tilstrækkeligt kvalificeret” er imidlertid ikke nærmere beskrevet. Der stilles som
udgangspunkt krav om, at rådgivningen skal udføres eller superviseres af en færdiguddannet jurist,
86
men
Civilstyrelsen har oplyst,
87
at der også er blevet godkendt retshjælpsinstitutioner, der drives af jurastuderende
i en række større universitetsbyer.
Udøvelsen af hvervet som rådgiver på et retshjælpskontor er heller ikke på samme måde som advokater og
øvrige juridiske rådgivere underlagt specifikke retningslinjer. Advokaters udøvelse af deres hverv er nøje
reguleret i bl.a. retsplejeloven og de advokatetiske regler, og tilsvarende findes der regler for erhvervsmæssig
juridisk rådgivning i lov om juridisk rådgivning.
88
Disse regler finder imidlertid ikke anvendelse på rådgivere på
REU alm. del – supplerende svar på spørgsmål 83 (2016-2017).
Fri proces – har danskerne reelt adgang til domstolene?
http://justitia-int.org/analyse-fri-proces-har-danskerne-reelt-
adgang-til-domstolene/
Det bemærkes, at Justitias analyse anvender andre tal for dækningsgraderne. Tallene stammer i
begge tilfælde fra Danmarks Statistik, men Danmarks Statistik benyttede sig tidligere af en anden opgørelsesmetode. Det
er fortsat opfattelsen, at dækningsgraden for personer i parforhold er for lav, mens dækningsgraden for enlige
umiddelbart forekommer mere rimelig i forhold til den nye opgørelsesmetode.
85
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 1, stk. 1, nr. 7.
86
REU alm. del – svar på spørgsmål 479 (2011-2012).
87
Civilstyrelsens brev af 3. marts 2017 til Justitia.
88
Lov nr. 419 af 9. maj 2006 om juridisk rådgivning.
84
83
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
40
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0041.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
retshjælpskontorerne, da der ikke er tale om juridisk virksomhed i ”erhvervsmæssigt øjemed”.
89
Det betyder,
at brugerne i retshjælpskontorerne ikke er sikret den samme etiske ramme for rådgivningen, og at rammerne
kan variere fra retshjælpskontor til retshjælpskontor.
Tavshedspligt for advokater er særligt reguleret i retsplejeloven
90
og i de advokatetiske regler, ligesom der
findes regler om tavshedspligt for juridiske rådgivere omfattet af lov om juridisk rådgivning.
91
Der findes ikke
tilsvarende regler for rådgivere på retshjælpskontorer, der heller ikke er omfattet af tavshedspligten i
forvaltningslovens § 27, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f. Den tavshedspligt, som rådgivere på
retshjælpskontorer kan underlægges, er rent kontraktretlig, idet de ved at underskrive en erklæring kan
forpligte sig over for retshjælpskontoret til ikke at videregive private oplysninger om retshjælpens brugere
under og efter ansættelsen. Selv om det formentlig (meget) sjældent forekommer, at rådgivere i
retshjælpskontorer videregiver personfølsomme oplysninger om en borger, kan en manglende generel
regulering heraf tænkes at svække borgerens tillidsforhold til rådgiveren og medføre mindre trygge rammer.
Mange retshjælpskontorer har en ansvarsforsikring.
92
Det er imidlertid usikkert, om det reelt er muligt for en
bruger at indse og dernæst bevise, at vedkommende har lidt et tab på baggrund af retshjælpens rådgivning
mv. Problemet opstår formentlig meget sjældent i praksis. F.eks. har en større retshjælp oplyst over for
Justitia, at de slet ikke mindes at have haft brug for deres ansvarsforsikring.
En advokat er dækket af sin ansvarsforsikring, så længe vedkommende optræder som
advokat.
Det vil med
andre ord sige, at forsikringen også dækker evt. ansvarspådragende fejl i forbindelse med retshjælp i en
advokatvagt, hvor advokaten optræder med titel, men ikke i et retshjælpskontor, hvis advokaten optræder
som ”jurist” eller lignende. I advokatvagterne vil der dog på tilsvarende vis kunne opstå bevismæssige
problemer for brugeren.
Civilstyrelsen har oplyst, at ansvarsforsikring ikke er obligatorisk for retshjælpskontorerne, men at det bliver
regnet for en rimelig driftsomkostning, hvorfor det som sådan kan dækkes med offentligt tilskud.
93
Det kan på
denne baggrund undre, at ikke alle retshjælpskontorer har tegnet forsikring. Det vides imidlertid ikke, om
Lov nr. 419 af 9. maj 2006 om juridisk rådgivning § 1, stk. 1.
Retsplejelovens § 129.
91
Bekendtgørelse nr. 684 af 22. juni 2006 om juridisk rådgivning § 9.
92
Justitia har rettet telefonisk forespørgsel til en række retshjælpskontoer og spurgt til ansvarsforsikring.
93
Civilstyrelsen har oplyst dette overfor Justitia i mail af 3. marts 2017.
90
89
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
41
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0042.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
dette kan skyldes manglende udbud af forsikringer, manglende kendskab til tilskudsreglerne eller problemer
med at opnå tilstrækkeligt tilskud.
Der henvises til anbefalingen om kvalifikationskrav og udvikling af fælles standarder i kapitel 7.7.
5. Barrierer set fra retshjælpskontorernes side
Adgangen til retshjælp ved retshjælpskontorerne begrænses også af barrierer, som rammer
retshjælpskontorerne selv. Det drejer sig bl.a. om barrierer i forhold til at blive godkendt som
tilskudsberettiget og barrierer af driftsmæssig karakter. I dette kapitel omtales de barrierer, som er
identificeret vedrørende retshjælpskontorerne.
5.1 Godkendelsesordningen
Tilskudsbekendtgørelsen stiller visse betingelser til rådgivningens omfang, før et retshjælpskontor kan
godkendes som tilskudsberettiget.
94
Hvis retshjælpskontoret ikke kan godkendes, kan dets overlevelse som
udgangspunkt kun sikres ved hjælp af private donationer.
Retshjælpskontoret skal, som nævnt i kapitel 2.2, på trin 1 rådgive alle borgere om samtlige sagsområder,
mens rådgivningen på trin 2 og 3 skal ydes til alle, der opfylder de økonomiske grænser for fri proces, og
mindst skal omfatte de sagsområder, som advokater yder retshjælp til.
95
Kravene vedrørende sagsområder sikrer, at det er muligt at få retshjælp til en bred vifte af sagsområder.
Kravet medfører dog også, at retshjælpskontorer, som kun tilbyder rådgivning i et mere begrænset omfang,
ikke kan godkendes. Et retshjælpskontor, som kun tilbyder rådgivning inden for et eller flere særlige
specialområder, kan – uanset specialområdernes relevans og rådgivningens (høje) kvalitet – ikke godkendes
som tilskudsberettiget.
Tilsvarende gør sig gældende i forhold til kravene om, hvem der skal ydes rådgivning til. Selv om det naturligvis
er et anerkendelsesværdigt mål at holde retshjælpstilbuddene åbne for en bred brugergruppe, medfører
94
95
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter§ 1, stk. 1, nr. 4 og 5.
Alle områder undtagen straffesager, erhvervssager, gældssaneringssager samt sager der angår eller verserer ved en
forvaltningsmyndighed eller klage/ankenævn, jf. bekendtgørelsen om offentlig retshjælp ved advokaters § 5, stk. 5.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
42
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0043.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
kravene, at retshjælpskontorer, som ønsker at målrette deres indsats mod særlige befolkningsgrupper,
herunder befolkningsgrupper der befinder sig i en så udsat position, at de har svært ved at benytte sig af de
eksisterende tilbud, ikke kan godkendes som tilskudsberettiget.
Et eksempel på en sådan retshjælp er Gadejuristen, der er en opsøgende retshjælp rettet mod misbrugere,
prostituerede, hjemløse m.fl. Gadejuristen kunne ikke godkendes som tilskudsberettiget, da de reelt ikke har
til formål at yde rådgivning til alle uanset social baggrund.
96
Gadejuristen er dog efterfølgende blevet
tilgodeset med en anden form for offentlig finansiering, der også skal anvendes til udbredelse af Gadejuristens
arbejde.
97
”Der SKAL være specialiseret retshjælp. Der er mange grupper, der falder helt uden
for de nuværende systemer: De sindslidende, herunder behandlingsdømte,
udenlandske gadebørn, grønlændere mv.”
(Nanna Gotfredsen, Gadejuristen)
Tilskudsordningen må således anses for at være en barriere, når retshjælpskontorerne ønsker at målrette
deres indsats mod særlige befolkningsgrupper og/eller sagsområder.
Ved vurderingen af, om et retshjælpskontor eller en advokatvagt kan godkendes som tilskudsberettiget,
lægges der som nævnt i kapitel 2.3 endvidere vægt på omfanget af øvrige retshjælpstilbud i det pågældende
geografiske område. Det kan herved inddrages, om retshjælpskontoret etableres i et område med sociale
og/eller integrationsmæssige udfordringer.
98
Disse krav skal naturligvis sikre en vis geografisk fordeling af
retshjælpskontorer (og advokatvagter), og der er efter bestemmelsen mulighed for flere retshjælpstilbud i
mere belastede områder. Det løser dog ikke problemet med den manglende mulighed for at etablere
målrettet retshjælp, når retshjælpstilbuddet ikke opfylder tilskudsbetingelserne.
Dette var Civilstyrelsens begrundelse, da Gadejuristen i 2007 formelt blev afvist godkendelse som retshjælpskontor.
Justitias interview med Gadejuristen 11. april 2017.
98
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2.
97
96
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
43
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0044.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Figur 3 illustrerer fordelingen mellem det samlede antal ansøgninger og antallet af godkendte ansøgninger.
99
Et mere detaljeret skema, der viser antallet af ansøgninger og godkendelser samt Civilstyrelsens begrundelser
for meddelelse af afslag, fremgår af bilag 4.
Figur 3
Retshjælpsansøgninger
105
100
95
90
85
80
75
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Godkendte ansøgninger
Alle ansøgninger
Civilstyrelsen har de seneste 11 år givet afslag på ansøgninger i 33 tilfælde. I 7 tilfælde skyldtes afslaget, at
retshjælpen ikke fremstod som åben for alle. I de øvrige tilfælde (bortset fra et enkelt) var begrundelsen, at
der allerede var tilstrækkelig retshjælp i området.
100
Selv om 7 afslag på 10 år under henvisning til kravet om
åbenhed for alle ikke kan anses for voldsomt højt, må det formodes, at der herudover er et vist antal
(potentielle) retshjælpsinstitutioner, som ikke har ansøgt, fordi de på forhånd vidste, at de ikke opfyldte
godkendelseskriterierne. Det må derfor antages, at der er et grundlag for flere retshjælpskontorer, hvis man
tillader en højere grad af specialisering og målrettethed i deres rådgivning.
99
100
Kilde: Civilstyrelsens beretninger.
Se bilag 4.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
44
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0045.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Der henvises til anbefalingen om mere målrettet og opsøgende retshjælp i kapitel 7.3.
5.2 Administrationen af tilskud
Retsplejerådet fandt i betænkning 1436/2004, at der var behov for større gennemsigtighed med hensyn til
praksis for tildeling af tilskud, idet en del af retshjælpsinstitutionerne ikke kunne gennemskue, på hvilket
grundlag tilskuddene blev tildelt og derfor ikke kunne indrette sig i forhold hertil. Det blev på denne baggrund
foreslået, at tilskudsbetingelserne skulle gøres klarere og fastsættes i en bekendtgørelse, så de blev
umiddelbart tilgængelige for alle.
101
Dette skete efterfølgende i tilskudsbekendtgørelsen.
102
Ifølge tilskudsbekendtgørelsen kan der ydes tilskud til rimelige udgifter til f.eks. leje af lokaler, honorar til leder
og efter omstændighederne til rådgivere, løn til kontorpersonale, kontorholdsudgifter, uddannelse og
oplysningsvirksomhed.
103
Bestemmelsen overlader imidlertid Civilstyrelsen et betydeligt skøn i vurderingen af,
hvad der er en rimelig udgift, og hvad der kan godkendes under de anførte kategorier. Flere
retshjælpskontorer har da også påpeget, at de opfatter tildelingen af midler fra basispuljen som
uigennemsigtig.
104
I den sammenhæng nævnes bl.a.:
Tilkendegivelser vedr. t ildelingen af midler fra basispuljen
•
•
•
•
At udregningsgrundlaget for basistilskuddet fremstår uklart, herunder om midlerne bliver
fordelt efter antal rådssøgende, antal sager eller antal åbningstimer.
At det er svært at gennemskue, om der i forbindelse med tildelingen af midler stilles identiske
krav til retshjælpskontorerne, f.eks. om åbningstider, og at der er forskellige satser til f.eks.
honorar til lederne fra kontor til kontor.
At der mangler mulighed for at gå i dialog med Civilstyrelsen forud for afgørelsen og mulighed
for at klage over afgørelsen.
At afgørelserne mangler uddybende begrundelser og ikke synes at være truffet ud fra
gennemskuelige kriterier.
Betænkningen side 345.
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter.
103
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 4.
104
Ved mail af 14. marts 2017 har Justitia rettet henvendelse til en række retshjælpskontorer med forespørgsel om
holdninger til det nuværende tilskudssystem. Justitia modtog bemærkninger fra 9 retshjælpskontorer.
102
101
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
45
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0046.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Det ser således ikke ud til, at tilskudsbekendtgørelsen har skabt den fornødne klarhed for
retshjælpskontorerne, der fortsat har svært ved at forstå baggrunden for tildelingen af tilskud og derfor finder
processen udfordrende. Endvidere kritiseres kommunikationen med Civilstyrelsen.
”Der er enorme forskelle i tildelingskriterierne. Det opleves som helt tilfældigt, hvor
meget der bliver tildelt og hvorfor.”
(Marianne Betzer, Sønderjyllands Retshjælp)
Tidsforløbet i ansøgningsprocessen kan også give retshjælpskontorerne udfordringer. Fristen for ansøgningens
indgivelse er den 1. marts det år, ansøgningen angår, og Civilstyrelsens afgørelse falder senest den 1. maj
samme år. På tidspunktet for afgørelsen af, hvilken økonomisk ramme retshjælpskontoret har at arbejde efter,
er der allerede forløbet en tredjedel af regnskabsåret. Dette medfører, at retshjælpskontorerne i flere
måneder er tvunget til at disponere (eller undlade at gøre det) ud fra et midlertidigt budget og uden sikker
viden om, hvorvidt de forudsatte økonomiske rammer vil komme til stede.
Civilstyrelsen har oplyst, at baggrunden for denne ordning er, at retshjælpskontorets årsregnskab og opgørelse
over antal foretagne rådgivninger lægges til grund for beregningen af næstfølgende års basistilskud og
aktivitetstilskud, og at reviderede årsregnskaber (som kræves for nogle kontorers vedkommende), ikke vil
kunne færdiggøres på et tidligere tidspunkt end i første kvartal det efterfølgende år.
105
Endvidere kan tilskudsordningen på nogle punkter forekomme administrativ tung. Aktivitetstilskud beregnes,
som nævnt i kapitel 2.3, på baggrund af oplysninger om omfanget af den retshjælp, som retshjælpskontoret
har ydet. Udbetalingen forudsætter, at der er ført statistik over antal tilskudsberettigede sagsbehandlinger,
hvilket trin sagsbehandlingen er sket på, og hvilken type sager der har været tale om. Når dette
registreringsarbejde sammenholdes med den relativt lille andel af den samlede bevilling, som
aktivitetstilskuddet udgør, kan det imidlertid overvejes, om ordningen er hensigtsmæssig.
105
REU alm. del - svar på spørgsmål 94 (2014-2015).
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
46
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0047.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
”Vi sidder på biblioteker med små papirlapper og laver optællinger, som
efterfølgende skal lægges over i et Excel ark. Det er meget ressourcekrævende.”
(Marianne Betzer, Sønderjyllands Retshjælp)
Der henvises til anbefalingen om klarere regler og bedre administration af tilskudsordningen i kapitel 7.6.
5.3 Rekruttering
Retshjælpskontorerne er i vidt omfang afhængige af frivillig arbejdskraft. Den kommer ikke mindst fra de
studerende, som – ud over at hjælpe andre mennesker – kan opnå praktisk erfaring med juridisk arbejde og
dermed kvalificere sig yderligere. Retshjælpskontorerne har også behov for færdiguddannede jurister, som i
højere grad opfylder kvalifikationskravene, jf. kapitel 4.3.
Flere retshjælpskontorer har oplyst, at de har vanskeligt ved at rekruttere og fastholde frivillig arbejdskraft. For
så vidt angår de studerende, består udfordringerne særligt i, at det er svært at rekruttere uden for
universitetsbyerne, hvor de studerende typisk er bosat. Det er de færreste studerende, som vil ofre tid og
penge på at transportere sig over længere strækninger for at udøve gratis arbejde. Et andet problem er, at en
del af de studerende ofte skifter job, når de har opnået et godt kvalifikationsniveau, fordi de samtidig får
lettere ved at opnå et lønnet studiejob.
106
Ifølge tilskudsbekendtgørelsen kan der ydes tilskud til dækning af retshjælpskontorets rimelige driftsudgifter,
herunder et rimeligt honorar til lederen af institutionen og efter omstændighederne til rådgiverne.
107
Bestemmelsens formulering tyder på, at muligheden for at yde honorar til andre end lederen er begrænset.
Samtidig ses der ikke at være mulighed for at yde tilskud til de frivilliges transport eller lignende.
Det bør derfor overvejes, hvordan man i videre omfang kan rekruttere (og fastholde) den frivillige arbejdskraft
på retshjælpskontorerne.
Der henvises til anbefalingen om udbredelse af retshjælpskontorerne i kapitel 7.2.
Ved mail af 14. marts 2017 har Justitia rettet henvendelse til en række retshjælpskontorer med forespørgsel om
holdninger til det nuværende tilskudssystem. Justitia modtog bemærkninger fra 9 retshjælpskontorer.
107
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter § 4.
106
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
47
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0048.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
6. Den samlede retshjælpsløsning
Nedenfor i kapitel 6.1 redegøres for de overvejelser, som har ligget til grund for den nuværende
organisering af retshjælpsordningen, mens kapitel 6.2 indeholder en vurdering af, hvilken retshjælps-
model der sikrer den bedst mulige retshjælpsmodel i fremtiden.
6.1 Retsplejerådets overvejelser i betænkning 1436/2004
Vægtningen mellem de forskellige retshjælpstilbud har varieret meget siden retsplejelovens ikrafttræden
i 1919, både med hensyn til regler og betingelser samt størrelsen af det økonomiske tilskud. I hele
perioden har der været ydet offentligt tilskud til både retshjælpskontorer og advokatretshjælp, der i
vekslende grad har suppleret hinanden geografisk og emnemæssigt.
Retsplejerådet overvejede i betænkning 1436/2004, om en énstrenget model kunne være en god
løsning.
108
I den forbindelse vurderede Retsplejerådet også, om en af de tre retshjælpsordninger kunne
stå alene. Efter Retsplejerådets opfattelse var det imidlertid ikke realistisk at forestille sig, at
retshjælpskontorerne kunne gøres landsdækkende, idet de i relativt høj grad er baseret på frivillig
arbejdskraft og er geografisk centreret omkring universiteter og andre videregående
uddannelsesinstitutioner med juridiske uddannelser. Retsplejerådet fandt heller ikke, at
advokatvagterne kunne danne basis for en enstrenget retshjælpsmodel. Retsplejerådet lagde herved
vægt på, at advokatvagterne er baseret på frivillig arbejdskraft og begrænset til grundlæggende mundtlig
rådgivning. Det var samtidig Retsplejerådets opfattelse, at der var en risiko for, at advokaternes
interesse i at arbejde gratis i advokatvagterne ville mindskes, hvis offentligt tilskud til advokatretshjælp
blev afskaffet. Retshjælp ved advokat burde efter Retsplejerådets opfattelse heller ikke danne basis for
en enstrenget retshjælpsmodel, da det ville medføre en meget kraftig stigning i udgifterne til retshjælp,
samtidig med, at bl.a. psykologiske barrierer for at søge rådgivning hos en advokat måtte forventes at
mindske den reelle gennemslagskraft af samfundets retshjælpstilbud i befolkningen, især for de svageste
borgere.
108
Betænkningen side 324-330.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
48
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0049.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Retsplejerådet overvejede også, om der var grund til at foreslå en helt ny (og énstrenget) organisering af
retshjælpen. En sådan model kunne baseres på et landsdækkende net af offentlige retshjælpskontorer,
som kunne være kommunale, regionale eller statslige, f.eks. en selvstændig organisation under
Justitsministeriets ressortområde inden- eller udenfor det sædvanlige administrative hierarki, eventuelt
som en selvstændig juridisk person. Retsplejerådet kunne imidlertid ikke anbefale nogen af disse
modeller, idet der efter Retsplejerådets opfattelse skulle være meget stærke grunde til at opbygge en ny
landsdækkende offentlig organisation til at udføre det arbejde, der i forvejen blev udført af private, og
sådanne stærke grunde fandtes ikke at være til stede.
Retsplejerådet konkluderede, at den eksisterende fleksible, flerstrengede retshjælpsmodel var en god
løsning, der ikke var anledning til at ændre grundlæggende på. Efter Retsplejerådets opfattelse opfyldte
de eksisterende ordninger tilsammen også kravet om en landsdækkende, velkvalificeret og lettilgængelig
retshjælp.
I forbindelse med en ny organisering af den fri proces, hvor Civilretsdirektoratet (i dag Civilstyrelsen)
efter et forslag fra Retsplejerådets flertal i højere grad skulle være den centrale myndighed på fri proces-
området, fandt flertallet af Retsplejerådet, at Civilretsdirektoratet tillige skulle gøres til central
myndighed i retshjælpsanliggender. Hensigten var, at den centrale retshjælpsmyndighed skulle have det
overordnede ansvar for at følge retshjælpsområdet og dermed bl.a. tage passende initiativer, hvis der
skulle opstå problemer. Dette svarer til ordningen i dag.
6.2 Den fremtidige retshjælpsmodel
En reel, landsdækkende og velfungerende retshjælpsmodel er afhængig af offentligt tilskud. De
privat finansierede retshjælpstilbud er meget få og er typisk begrænset til bestemte persongrupper
og/eller yder kun en meget begrænset rådgivning. En offentligt støttet retshjælpsordning bidrager
ikke alene til, at personer med lav indkomst eller mangel på andre ressourcer kan få løst juridiske
problemer og realisere deres grundlovssikrede ret til domstolsprøvelse. Ordningen bidrager også til,
at juridiske tvivlsspørgsmål kan blive afklaret på et meget tidligt tidspunkt med lavere
samfundsøkonomiske omkostninger til følge. Dette sker f.eks., når retshjælpstilbuddene sorterer
grundløse klager og indsigelser fra, og når tvister løses, inden sagen når til domstolene, jf. kapitel 3.4
om retshjælpskontorernes filtrering af sager.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
49
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0050.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
”Jo tidligere den juridiske afklaring kan ske, jo bedre er for borgeren. Det er samtidig
billigere for samfundet, idet juridiske og økonomiske problemer medfører afledte
sociale problemer, som i sidste ende bliver dyrere for samfundet.”
(Sandy Madar, Den Sociale retshjælp)
Der er imidlertid nogle grundlæggende problemer med den nuværende retshjælpsmodel.
Ifølge Danske Advokaters og Advokatsamfundets rapport om retshjælp fra december 2016 skyldes det
særligt, at den nuværende retshjælpsmodel i høj grad er baseret på frivillighed. Samtidig vurderes det, at
problemerne med advokatretshjælpen i første række knytter sig til de økonomiske rammevilkår samt
behovet for administrative forenklinger og digitalisering. Endvidere påpeger rapporten, at der er
udfordringer med at rekruttere advokater og advokatfuldmægtige til at yde retshjælp. Der er derfor
behov for både at se på mulige måder at tilføre området yderligere økonomiske midler samt nye måder
at rekruttere advokater/advokatfuldmægtige på og at effektivisere ydelsen af retshjælp.
109
Dette billede bekræftes af Justitias undersøgelser, jf. særligt kapitel 2.4, der viser, at der er sket en
forskydning mellem retshjælpsaktørerne, således at retshjælpen i takt med, at den i mindre grad bliver
løftet af advokaterne, i højere grad bliver varetaget af retshjælpskontorerne. Billedet bekræftes også af
de gennemførte interviews med retshjælpskontorerne.
”Vi sender flere brugere videre til advokat. Problemet er dog, at ingen advokater vil
tage sagerne – der er for meget bøvl og for få penge i det.”
(Marianne Betzer, Sønderjyllands Retshjæ lp)
Det synes dog ikke i sig selv at være et problem, at den nuværende ordning i høj grad er baseret på
frivillighed. Anvendelse af frivillig arbejdskraft må tværtimod anses for at være en samfundsøkonomisk
god løsning, der samtidig skaber en bredere forståelse for de mere svage befolkningsgrupper og deres
109
Rapportens anbefalinger er refereret i bilag 5.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
50
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0051.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
udfordringer. Samtidig viser de data, som er tilvejebragt i forbindelse med denne analyse
110
, at
retshjælpskontorerne yder en god indsats på retshjælpsområdet til stor tilfredshed hos deres brugere.
Den nuværende retshjælpsmodel medfører dog en uheldig forskel i borgernes adgang til retshjælp,
som har særlig betydning for de svageste grupper i samfundet. Dette skyldes bl.a., at
retshjælpskontorerne – der i modsætning til retshjælp ved advokat typisk tilbyder gratis og mere
omfattende rådgivning, og som i højere grad henvender sig til de mere ressourcesvage
befolkningsgrupper – ikke er til stede i hele landet. Hertil kommer, at det ikke er muligt at opnå
tilskud til retshjælp, der reelt er rettet mod den svageste del af befolkningen, som har svært ved at
benytte sig af de eksisterende tilbud. Det kan f.eks. være mennesker, som på grund af hjemløshed,
afhængighedsproblemer, sygdom, sociale forhold mv. ikke har de ressourcer, der skal til for at
identificere en juridisk problemstilling, orientere sig i udbuddet af retshjælp, indsamle dokumentation,
opsøge retshjælp på et bestemt tidspunkt og overholde indgåede aftaler. Disse personer vil alene kunne
nås med opsøgende/udgående tilbud, der tager udgangspunkt i deres forhold lige nu og her.
111
Der er derfor behov for at revurdere vores retshjælpsmodel med henblik på at sikre alle borgere en reel,
velfungerende og landsdækkende adgang til retshjælp.
Der findes ikke at være grundlag for en helt ny organisering af retshjælpen i offentligt regi. Det må
anses for at være en omkostningskrævende løsning i forhold til den nuværende ordning i privat regi,
hvor en stor del af retshjælpen udføres af frivillig arbejdskraft. Det skal samtidig tages i betragtning,
at retshjælpstilbuddene i så fald ville miste deres uafhængighed, og at der antageligt vil være en del
borgere, som vil være tilbageholdende med at henvende sig med deres problemer til en offentligt
drevet retshjælp. Dette gælder selvfølgelig ikke mindst i tilfælde, hvor borgeren ønsker rådgivning i
sager mod offentlige myndigheder.
Der findes endvidere ikke at være grundlag for at pege på en énstrenget model for retshjælp. En
retshjælpsordning fortrinsvis baseret på advokatretshjælp (advokatvagter og retshjælp ved
advokat) vil også være en omkostningskrævende løsning. Samtidig vil der være borgere, som af
Jf. kapitel 2.4 og 3.
I kapitel 7 fremsættes en række anbefalinger vedrørende retshjælpskontorerne, der bl.a. forsøger at adressere disse
udfordringer.
111
110
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
51
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0052.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
økonomiske årsager afholder sig fra at opsøge retshjælp, ligesom det må antages, at der også er
borgere som af andre grunde vil være tøvende over for at henvende sig til en advokat, selv om de
har behov for juridisk rådgivning. Sådanne begrænsninger vil særligt få betydning for de svageste
grupper i samfundet, der i et vist omfang reelt fratages deres retshjælpsmulighed.
”Retshjælp ved advokat er ikke et reelt alternativ for 90 %af vores brugere. De
kommer, fordi det er gratis hele vejen igennem.”
(Anders Sandvig, Retshjælpen Vollsmose)
”Retshjælp ved advokat er ikke et reelt alternativ for vores brugere, idet mange slet
ikke har mulighed for at betale.”
(Mona Matten, Gellerupparkens Retshjæ lp)
I områder, der er mindre socialt belastede, kan retshjælp ved advokat i højere grad være et
alternativ, men på ingen måde stå alene, hvis tilbuddet også skal henvende sig til de mere
ressourcesvage borgere.
”Retshjælp ved advokat vil være et alternativ for ca. 60 %af vores brugere.”
(Claus Juul, Retshjæ lpen i Roskilde)
Omvendt vil en ordning alene bestående af retshjælpskontorer, der skal opfylde det samlede
retshjælpsbehov, være uhyre svær at gøre fuldstændig landsdækkende, og bestræbelserne herpå
kan medføre udgifter, der ikke vil kunne anses for rimelige i forhold til de forbedringer, som
borgerne vil kunne mærke.
Det må på denne baggrund konkluderes, at samspillet mellem de tre delordninger fortsat udgør det
bedste grundlag for den danske retshjælpsmodel.
Det er dog nødvendigt med en række tiltag, der kan sikre velfungerende ordninger og en mere lige
adgang til retshjælp. Resultaterne i denne analyse peger på, at retshjælpskontorerne har det største
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
52
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0053.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
potentiale for at nå de svageste borgere. Samtidig er retshjælpskontorerne en samfundsøkonomisk
fordelagtig løsning, som sikrer inddragelse af frivillige, der ønsker at bidrage til en mere lige adgang til
retssikkerhed, og retshjælpskontorerne udøver i forvejen en meget positiv og ofte også bredere
rådgivningsindsats. Se nedenstående cases, der illustrerer bredden af den rådgivning, som
retshjælpskontorerne yder.
CASE: Tværgående ret shjælp t il familiesammenført kvinde i skilsmissesit uat ion
En 40-årig kvinde bliver familiesammenført til Danmark fra Malaysia. Hendes to børn fra et tidligere
forhold bliver også familiesammenført. De starter i skole og i fritidsaktiviteter. Efter noget tid finder
kvinden ud af, at hendes mand har en længerevarende affære. Under den efterfølgende konfrontation
bliver manden voldelig og smider hende og hendes børn ud af fællesboligen. Retshjælpskontoret hjælper
hende med rådgivning om det familieretlige (skilsmisse og bodeling), det socialretlige (ydelser og bolig)
samt det udlændingeretlige (opholdsgrundlag). I den forbindelse repræsenterer retshjælpskontoret
kvinden og børnene i Udlændingestyrelsen, hvor de vinder sagen. Kvinden og børnene kan herefter
fortsætte deres liv i Danmark (Gellerupparkens Retshjælp).
CASE: Ret shjælp i forbindelse med bort visning fra arbejdsplads
En 18-årig medhjælper hos et større benzinselskab bliver fyret og bortvist på grund af en (lovlig)
sygemelding. Lønnen stopper straks ved bortvisningen. Retshjælpskontoret tager på medhjælperens
vegne kontakt til selskabets hovedsæde, og der opnås enighed om udbetaling af 6 måneders løn til
medhjælperen (Den Åbne Retshjælp i Hillerød).
CASE: Ret shjælp ved arbejdsskade
Retshjælpskontoret bistod en udenlandsk arbejder, der ikke var medlem af en fagforening, med at
anmelde en arbejdsskade og fremskaffe dokumentation for hans krav. Sagen endte med, at arbejderen fik
tilkendt en erstatning for tabt erhvervsevne på i alt 680.735 kr. (Silkeborg Retshjælp).
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
53
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0054.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Det fremgår af analysens kapitel 7, hvordan retshjælpskontorerne kan styrkes og udbredes. For så vidt
angår afhjælpning af problemerne med advokatretshjælpen henvises til Advokatsamfundets og Danske
Advokaters rapport.
7. Anbefalinger vedr. retshjælpskontorerne
Som det fremgår af kapitel 6.2 bør retshjælpskontorerne også fremover spille en afgørende rolle i den
samlede retshjælpsløsning. I dette kapitel fremsættes en række anbefalinger, der særligt skal styrke den
retshjælp, som ydes af retshjælpskontorerne. I kapitel 7.8 redegøres for de økonomiske konsekvenser af
de anbefalinger, som er fremsat i denne analyse. Om anbefalingerne i Danske Advokaters og
Advokatsamfundets rapport om retshjælp henvises til bilag 5.
7.1 Mere information om retshjælpsordningerne
Som det fremgår af kapitel 4.1 er en af de første forudsætninger for en velfungerende retshjælp, at borgeren
er bekendt med muligheden for retshjælp og kan navigere i de forskellige retshjælpstilbud. Listen over
retshjælpsinstitutioner (retshjælpskontorer og advokatvagter) på Civilstyrelsens hjemmeside og listen over
advokatvagter på Advokatsamfundets hjemmeside indeholder ganske få oplysninger, og listerne kan være
vanskelige at finde, hvis man ikke kender aktørernes rolle i ordningerne. Endvidere findes der ikke
lettilgængelige oplysninger om indholdet af de forskellige typer retshjælpstilbud, som giver borgeren mulighed
for at vurdere, hvor det i den konkrete situation vil være mest hensigtsmæssigt at henvende sig. Dette er en
særlig udfordring for de personer, som søger rådgivning på et retshjælpskontor, da disse, som beskrevet i
kapitel 2 og 3, kan være meget forskelligartede i forhold til udbud og indhold.
På den baggrund bakker resultaterne fra nærværende analyse op om anbefalingen fra Advokatsamfundet og
Danske Advokater om, at der bør udarbejdes en national søgbar liste over alle retshjælpsaktører.
112
En sådan
liste bør dog ikke alene omfatte retshjælpskontorer og advokatvagter, men også de advokater, som udøver
retshjælp på trin 2 og 3 (retshjælp ved advokat). Ud over oplysninger om adresser og åbningstider bør listen
112
Advokatsamfundets og Danske Advokaters rapport om retshjælp fra december 2016.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
54
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0055.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
for retshjælpskontorernes vedkommende også indeholde konkrete oplysninger om, hvilke retshjælpstrin der
tilbydes, undtagne sagsområder, økonomiske indtægtsgrænser, eventuelle specialområder,
medarbejdersammensætning, ansvarsforsikring og lign. Endvidere bør listen for advokatretshjælpens
vedkommende indeholde generelle oplysninger om, hvilke retshjælpstrin der tilbydes hos henholdsvis
advokatvagter og advokaterne, begrænsninger i retshjælpen ved advokat på trin 2 og 3 (sagsområder og
økonomiske indtægtsgrænser), borgerens andel af betalingen til advokatens vederlag og lignende.
Herudover dokumenterer analysen, at der, ligesom også Advokatsamfundet og Danske Advokater påpeger, er
behov for at udbrede viden om retshjælpsordningen i befolkningen. Denne viden bør også omfatte karakteren
af de forskellige retshjælpstilbud. Udbredelsen kan foregå via en fælles etableret hjemmeside og hos
aktørerne i retshjælpsordningen gennem informationsmateriale, kampagner mv. En sådan metode kan dog
ikke stå alene, hvis informationen også skal nå ud til de svageste grupper i befolkningen. Her vil det være
nødvendigt med mere opsøgende information de steder, hvor de svage brugere færdes, f.eks. på væresteder,
hos kommunens borgerservice, hos gademedarbejdere mv. Det er samtidig væsentligt, at
informationsmateriale og kampagner mv. ikke skal finansieres af retshjælpsinstitutionernes beskedne
statstilskud, som anvendes til husleje og andre nødvendige driftsomkostninger, ligesom det er vigtigt, at
informationsmateriale udvikles fælles for de forskellige retshjælpsordninger.
7.2 Udbredelse af retshjælpskontorerne
Adgangen til retshjælpskontorerne er, som nævnt i kapitel 4.1, stærkt geografisk begrænset i visse dele af
landet, hvilket er et særligt problem set i lyset af, at brugerne i høj grad anvender lokale retshjælpstilbud, jf.
kapitel 3.1.
Hertil kommer, at ressourcesituationen i de enkelte retshjælpskontorer er afgørende for, i hvilket omfang
kontorerne kan holde åbent og omfanget af rådgivningsaktiviteten.
”Det er i perioder meget vanskeligt at få tid til at yde retshjælp på trin 2 og 3 i det
omfang, som der er behov for.”
(Helen Vang Siegumfeldt, Den Åbne Retshjælp i Hillerød)
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
55
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0056.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
”Ressourcemæssigt kan vi slet ikke følge med, men vi siger det ikke højt, fordi vi ikke
vil afskrække personer med stort retshjælpsbehov for at henvende sig.”
(Sandy, Madar, Den Sociale Retshjælp)
Begrænsningerne i retshjælpskontorernes tilgængelighed bliver kun delvist opvejet af advokatretshjælpen,
idet advokatvagterne alene yder retshjælp på trin 1, og advokaternes retshjælp på trin 2 og 3 er begrænset i
forhold til sagsområder og brugerens økonomiske indtægtsgrænser. Endvidere skal der ydes et vederlag til
advokaten, som delvist betales af borgeren, og advokatens retshjælp skal kunne ligge inden for vederlagets
grænser. Begrænsningen af adgangen til retshjælpskontorer rammer således særligt de svagere
befolkningsgrupper, der af økonomiske eller andre årsager vil være mere tøvende over for at benytte sig af
advokatretshjælp.
Udbredelse af ordningen med retshjælpskontorer vil kunne skabe en mere lige adgang til retshjælp.
Geografisk udbredelse af retshjælpskontorerne og styrkelse af retshjælpen i de eksisterende
retshjælpskontorer er dog udfordret af, at ordningen i høj grad er baseret på frivillig arbejdskraft, herunder
ikke mindst studerende, som typisk er bosat i universitetsbyerne. Der findes imidlertid en række mulige
løsninger, der kan undersøges og overvejes nærmere:
•
Tilskud til transport
– det kan ikke forventes, at de frivillige medarbejdere af egen lomme vil eller kan
finansiere større udgifter til transport udenfor universitetsbyerne. Løsningen kan eventuelt være at
yde offentligt tilskud til transport til de retshjælpskontorer, som ønsker at etablere sig længere væk fra
universitetsbyerne, og som er afhængig af frivillig arbejdskraft fra f.eks. de studerende. En anden
løsning kan være at yde offentligt tilskud til retshjælpskontorer, der ønsker at etablere mobil
•
•
retshjælp, eksempelvis i form af busser indrettet som retshjælpskontorer.
Honorar
– i de områder, hvor det er vanskeligt at rekruttere og fastholde rent frivillig arbejdskraft, kan
der eventuelt (i videre omfang) ydes offentligt tilskud til en honorering af medarbejdere.
Fag på kandidatuddannelsen
– hvis praktisk retshjælpsarbejde i et nærmere fastsat tidsrum og omfang
kunne godkendes som et kursusfag på den juridiske kandidatuddannelse, ville det formentlig blive
lettere at rekruttere studerende som frivillig arbejdskraft udenfor universitetsbyerne. Denne løsning,
der samtidig vil kunne bidrage til en kvalitativ forbedring af de jurastuderendes uddannelse og mere
almene dannelse, kræver dog nærmere drøftelser med universiteterne.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
56
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0057.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
•
Mere inddragelse af advokatfuldmægtige/advokater
– det kan også overvejes at indføre praktisk
retshjælpsarbejde i et nærmere fastsat tidsrum og omfang som et modul i advokatfuldmægtig-
uddannelsen, og/eller – som anbefalet i Advokatsamfundets og danske Advokaters rapport om
retshjælp – at gøre det muligt for advokater (og ikke kun advokatfuldmægtige)
at medregne
•
retshjælpsarbejde som efteruddannelse.
Digital rådgivning
– I dag fungerer den primære rådgivning ved personlig dialog på
retshjælpskontorerne. Selvom personlig rådgivning er med til at skabe en tillidsfuld kontakt mellem
retshjælp og bruger og samtidig faciliterer håndteringen af sagens dokumenter, må det anses for
nødvendigt at søge andre former for rådgivning (herunder digital rådgivning) udbredt, hvis
retshjælpstilbuddet skal blive mere landsdækkende. Det gælder særligt den grundlæggende mundtlige
rådgivning, der alene skal afklare, om borgeren har et berettiget krav eller indsigelse, og hvordan
vedkommende kommer videre (trin 1). Advokatsamfundet og Danske advokater har foreslået en
lignende løsning for den grundlæggende rådgivning, som ydes af advokatvagterne.
113
Retshjælpskontorerne kan evt. også i højere grad slække på kravet om personligt fremmøde ved
rådgivning på trin 2 og 3. Det kan f.eks. ske ved at lade møderne efter det første indledende møde
erstatte af digital kommunikation eller ved helt at erstatte det personlige fremmøde med digital
kommunikation i de meget velkendte sagstyper. Den digitale rådgivning kan f.eks. foregå via Skype, og
det vil være hensigtsmæssigt, hvis de lokale biblioteker i de områder, hvor det ikke har været muligt at
skabe landsdækkende retshjælp, kunne tilbyde en digital løsning i et lokale, hvor borgeren kan føre en
privat samtale. Hvis der etableres et fælles sekretariat, som anbefalet i kapitel 7.4, kan det også
•
overvejes at etablere en landsdækkende digital rådgivning herfra.
Inddragelse af andre fagligheder
– som det fremgik af kapitel 3.2 ydes der en del rådgivning inden for
socialret. Det kan derfor overvejes at inddrage f.eks. socialrådgivere og studerende på
socialrådgiveruddannelsen i retshjælpsarbejdet. Tilsvarende kan det overvejes at inddrage økonomer
og økonomistuderende i de retshjælpskontorer, som udøver gældsrådgivning.
113
Advokatsamfundets og Danske Advokaters rapport om retshjælp fra december 2016.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
57
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0058.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
”
Det socialretlige område fylder mest. Det er et problem, at bekendtgørelsen ikke
anerkender medarbejdere med anden baggrund end juridisk, f.eks. socialrådgivere.”
(Sandy, Madar, Den Sociale Retshjælp)
7.3 Mere målrettet og opsøgende retshjælp
For at sikre et bredt og relevant udbud af retshjælp indeholder tilskudsbekendtgørelsen
114
nogle krav, der skal
opfyldes for at retshjælpskontoret kan godkendes som tilskudsberettiget. Retshjælpskontoret skal på trin 1
være åbent for alle borgere og yde rådgivning om samtlige emner. Samtidig skal retshjælpskontoret på trin 2
og 3 være åbent for alle, der opfylder indtægtsgrænserne for fri proces, og der skal ydes rådgivning på alle
sagsområder med undtagelse af straffesager, erhvervssager, gældssaneringssager og verserende
forvaltningssager.
Det er naturligvis væsentligt at sikre grundlæggende bred mundtlig retshjælp. Det forekommer imidlertid ikke
hensigtsmæssigt, at reglerne samtidig forhindrer opstart af retshjælpskontorer, der kan give kvalificeret
rådgivning inden for specialområder, men som mangler kapacitet til at rådgive mere bredt. Et eksempel kunne
være personer med omfattende viden inden for social- og forvaltningsret, der gerne vil rådgive i socialt
belastede områder, men som på grund af manglende kompetencer inden for f.eks. erhvervsret er afskåret fra
at få deres retshjælp godkendt som tilskudsberettiget.
Det forekommer endvidere ikke hensigtsmæssigt, at udgående/opsøgende retshjælpskontorer som
udgangspunkt ikke kan godkendes, fordi disse de facto henvender sig til bestemte befolkningsgrupper og
dermed ikke reelt er åbne for alle. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at de mest udsatte grupper har svært ved at
benytte sig af de eksisterende retshjælpstilbud og kun kan nås med særlig målrettede indsatser, jf. kapitel 3.1
og 5.1.
Det anbefales derfor, at der gives mulighed for at dispensere fra kravene til sagsområder og målgrupper i
tilfælde, hvor retshjælpen er rettet mod befolkningsgrupper, der typisk har et stort retshjælpsbehov, og som
114
Bekendtgørelse nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter. Der henvises til kapitel 2.2
og 2.3.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
58
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0059.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
har svært ved af benytte sig at de eksisterende tilbud. Dispensationen skal give retshjælpskontorerne
mulighed for at udføre mere udgående/opsøgende retshjælp særlig målrettet de svageste grupper i
samfundet.
7.4 Øget samarbejde – fælles sekretariat
Der eksisterer ikke noget formaliseret samarbejde retshjælpskontorerne imellem eller mellem
retshjælpskontorerne og advokatvagterne. Enkelte retshjælpskontorer hjælper dog hinanden på bilateralt
plan. Et øget samarbejde vil kunne øge effektiviteten hos retshjælpskontorerne betragteligt og samtidig højne
kvaliteten af den ydede rådgivning. Dette gælder ikke mindst i forhold til de mindre retshjælpskontorer
og/eller retshjælpskontorer med en høj andel af studerende, der vil kunne drage nytte af videndeling med de
større og mere veletablerede retshjælpskontorer.
Et sådant samarbejde synes umiddelbart bedst forankret i et samarbejdssekretariat, der f.eks. vil kunne
oprettes under Civilstyrelsen, som i forvejen har den formelle rolle som central retshjælpsmyndighed, eller i en
fælles sammenslutning af retshjælpskontorer, hvor retshjælpskontorerne kan stille arbejdskraft til rådighed
mod en forhøjelse af tilskuddet. Hensynet til at sikre retshjælpskontorernes uafhængighed, jf. kapitel 6.2, taler
for den sidstnævnte løsning. Samarbejdet kan fysisk forankres i et eller flere retshjælpskontorer, og
kommunikationen kan både foregå digitalt og ved fysiske møder. Advokatvagterne kan evt. også inddrages i
samarbejdssekretariatet.
Sekretariatet vil bl.a. kunne varetage følgende opgaver:
•
Videndeling
- central indsamling og deling af best practice, som kan bidrage til en højere kvalitet og
sikre en større ensartethed i rådgivningen. Der kan eksempelvis oprettes en database indeholdende
forslag til procedurer for de typisk forekommende sagstyper samt standardbreve og lign. Endvidere vil
•
der kunne udvikles og afholdes fælles kurser og andre uddannelsesaktiviteter, informationsmøder mv.
Samling af visse administrative opgaver
- som vil kunne give de enkelte retshjælpskontorer flere
ressourcer til kerneopgaven. Der kan eksempelvis i samarbejde med Civilstyrelsen udarbejdes
skabeloner for de årlige beretninger, ydes bistand ved ansøgninger om tilskud samt informeres og
vejledes om (nye) regler for retshjælp mv.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
59
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0060.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
•
Samling af udviklingsopgaver
- som vil kunne sikre den fortsatte udvikling af retshjælpsordningen og
samtidig give de enkelte retshjælpskontorer flere ressourcer til kerneopgaven. Der kan f.eks. udvikles
rammer for rådgivningen, herunder etiske regler og tavshedspligterklæringer, jf. kapitel 7.7 om
kvalifikationskrav og udvikling af fælles standarder. Endvidere vil sekretariatet kunne stå for opgaver af
mere forskningsmæssig karakter, som kan være med til sikre den fortsatte udvikling af
retshjælpsordningen, herunder udarbejdelse af brugerundersøgelser og evalueringer af indsatsen,
ligesom sekretariatet kan bidrage til at sikre en mere teknologisk tidssvarende understøttelse af
opgaven og lignende, f.eks. udvikling af et fælles journaliseringssystem eller lignende, der kan sikre
•
indsamling af data på tværs af retshjælpskontorerne.
Koordinering på tværs -
sekretariatet vil i nogen tilfælde kunne optræde som retshjælpskontorernes
fælles talerør udadtil. Dette kan f.eks. ske i forbindelse med indsamling af høringssvar med henblik på
afgivelse af fælles svar, og ved at indsamle viden om lovgivningsmæssige uhensigtsmæssigheder og
•
lignende, som myndighederne bør gøres opmærksomme på.
Synliggørelse af retshjælpsordningen
- sekretariatet vil kunne varetage opgaven med at informere
borgerne om retshjælpsordningen, iværksætte kampagner og vedligeholde fælles
informationshjemmesider mv., jf. kapitel 7.1 om mere information om retshjælpsordningerne.
”
Retshjælpsområdet er i rivende udvikling. Der er behov for mere efteruddannelse,
oplæringssystemer og faglig sparring. Det ville være godt med et tættere
samarbejde med advokatvagterne.”
(Sandy, Madar, Den Sociale Retshjælp)
7.5 Tilskud til flere sagsområder
Retshjælpskontorernes rådgivning på trin 2 og 3 om verserende forvaltningssager, gældssaneringssager,
erhvervssager og straffesager er som nævnt i kapitel 2.2 og 2.3 undtaget fra aktivitetstilskud.
For så vidt angår verserende forvaltningssager, var baggrunden for undtagelsen, at myndighedernes
vejledningspligt ansås for at opfylde behovet for rådgivning i denne type sager. Dette rationale udfordres dog
af høje fejlprocenter i myndighedernes afgørelser, omfattende og komplicerede regelgrundlag samt generel
travlhed hos de offentlige myndigheder med klientkontakt. Hertil kommer, at der set fra borgerens side kan
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
60
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0061.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
opstå en interessekonflikt, når myndigheden selv kan have en retlig interesse i sagens udfald, eller når
myndigheden gennemfører beslutninger på trods af borgerens modstand.
At der eksisterer et retshjælpsbehov på dette område, viser sig også ved, at den overvejende del af
retshjælpskontorerne synes at tilbyde rådgivning i verserende forvaltningssager.
”Det er ikke hensigtsmæssigt, at rådgivning i allerede verserende forvaltningssager
ikke er tilskudsberettiget. Selvom den rådsøgende f.eks. selv har været i stand til at
indgive en klage, kan der godt være et stort behov for bistand i det efterfølgende
forløb.”
(Henrik Bitsch, Københavns Retshjælp)
Det fremgår også af kapitel 3.2, at forvaltningssagerne fylder meget hos retshjælpskontorerne, bl.a. fordi
vejledningen hos forvaltningsmyndigheden ikke er tilstrækkelig.
”
Der er et kæmpe behov for rådgivning i forvaltningssager. Jeg kan ikke understrege
det nok. Beslutningstagerne tror, at behovet er opfyldt ved vejledningspligten, men
faktum er, at der ikke gives den fornødne vejledning.”
(Mona Matten, Gellerupparkens Retshjæ lp)
Rådgivning om dette område vil ikke kun have stor betydning for de retshjælpssøgende, for hvem en
myndighedsafgørelse om f.eks. forsørgelsesgrundlag kan have vidtrækkende konsekvenser. Det kan også være
en fordel for forvaltningsmyndigheden, idet retshjælpen kan medvirke til at sikre sagens oplysning, ligesom
grundløse klager og lignende i videre omfang kan undgås.
Spørgsmålet om, hvorvidt der også er et uopfyldt retshjælpsbehov på de øvrige undtagne områder, kan ikke
besvares lige så entydigt. Der lader ikke umiddelbart til at være behov for at medtage erhvervssager, hvorimod
billedet er mere uklart, når det kommer til gældssaneringer og straffesager.
Det anbefales derfor, at det overvejes nærmere, om de pågældende sagsområder fortsat bør være undtaget
aktivitetstilskud. Det er opfattelsen, at i hvert fald rådgivning i verserende forvaltningssager på trin 2 og 3
tilskudsmæssigt bør ligestilles med rådgivning i øvrige sager. Herved sikres en ensartet fordeling af
aktivitetstilskuddet uanset det enkelte kontors sagssammensætning samt et større udbud af rådgivning på et
område, der fylder meget i de svageste borgeres hverdag.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
61
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0062.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Det bemærkes, at Advokatsamfundet og Danske Advokater på tilsvarende vis har foreslået, at særligt
verserende forvaltningssager bliver omfattet af ordningen med delvist offentligt finansieret retshjælp ved
advokat.
115
Advokatbranchen oplever således også et udækket retshjælpsbehov på dette område.
7.6 Klarere regler - bedre administration af tilskudsordningen
Som det fremgår af kapitel 5.2, er der flere retshjælpskontorer, som har givet udtryk for, at den gældende
tilskudsordning ikke administreres på en hensigtsmæssig måde. De har svært ved at gennemskue, hvilke
kriterier midlerne tildeles ud fra, og det giver dem udfordringer, når de skal ansøge om tilskud til deres
udgifter. Et gennemsigtigt tilskudssystem er samtidig en forudsætning for, at retshjælpskontorerne har
mulighed for at planlægge, udvikle og budgettere.
Der anbefales derfor, at ordningen for tildeling af tilskud revideres, så det sikres, at kriterierne for tildeling af
tilskud bliver mere klare, sammenlignelige og tilgængelige for retshjælpsinstitutionerne.
I den forbindelse bør også overvejes en ændring af ansøgningsproceduren for at undgå den nuværende
situation, hvor retshjælpsinstitutionerne reelt ikke ved, hvor mange midler de har til rådighed i det
indeværende regnskabsår, før en tredjedel af året er gået. Flerårsbevillinger kan evt. indgå i overvejelserne.
Det bør endvidere overvejes, om aktivitetstilskuddet i dag administreres på hensigtsmæssig måde, eller om
man i højere grad kunne lette den administrative byrde for retshjælpskontorerne.
Endelig bør det overvejes, om tilskuddene kan forhøjes for de retshjælpskontorer, som yder rådgivning, der er
mere tidskrævende end normalt. Det drejer sig f.eks. om retshjælpskontorer, der i særlig høj grad har brugere,
som er ankommet til Danmark fra andre lande, og hvor sproglige barrierer og kulturelle forskelle besværliggør
rådgivningen. Det drejer sig også om retshjælpskontorer, som yder mere målrettet rådgivning, jf. anbefalingen
i kapitel 7.3, og hvor afklaringen af de juridiske problemer kan afhænge af forudgående hjælp til andre ting.
7.7 Kvalifikationskrav og udvikling fælles standarder
Der findes som nævnt i kapitel 4.3 ikke overordnede regler eller retningslinjer for retshjælpskontorernes
sagsbehandling, herunder om tavshedspligt og forsikringsforhold. Endvidere er kvalifikationskravene i
115
Advokatsamfundet og Danske Advokaters rapport om retshjælp fra december 2016.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
62
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0063.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
tilskudsreglerne ikke helt éntydige, og Civilstyrelsen har i praksis godkendt retshjælpsinstitutioner, der drives
af jurastuderende.
Det anbefales, at Civilstyrelsen overvejer kvalifikationskravene nærmere, herunder om det ikke bør fastholdes,
at rådgivningen i det mindste skal superviseres af en færdiguddannet jurist med henblik på faglig sikring.
Det anbefales endvidere, at der udarbejdes fælles standarder, som retshjælpskontorerne frivilligt kan vælge at
anvende/tilslutte sig. Udviklingen heraf kan evt. ske i samarbejde mellem retshjælpskontorernes fælles
sekretariat, jf. anbefalingen i kapitel 7.4, og Civilstyrelsen.
Retshjælpskontorerne bør oplyse de rådsøgende om, hvorvidt de har tilsluttet sig de fælles standarder og
tegnet ansvarsforsikring. Det vil øge sammenligneligheden retshjælpskontorerne imellem samt klargøre for
brugerne, hvilke retningslinjer der gælder for sagsbehandlingen. Oplysninger herom kan f.eks. fremgå på
retshjælpskontorernes hjemmesider, en eventuel ny hjemmeside med samlet liste over retshjælpsordninger
116
og ved skiltning i ventelokaler.
7.8 Styrkelse af retshjælpsområdet, herunder økonomiske konsekvenser af
anbefalinger
Som det fremgår af analysen er adgang til juridisk rådgivning gennem retshjælpsordninger af afgørende
betydning for, at også borgere med færre sociale, økonomiske eller personlige ressourcer kan få afklaret deres
retsstilling i tvister med offentlige myndigheder eller private parter samt blive hjulpet videre med deres sag.
Retshjælpsordninger er med til skabe en mere lige adgang til retssikkerhed og udligne strukturelle forskelle
blandt samfundsgrupper. Samtidig bidrager retshjælpsordninger til, at juridiske tvivlsspørgsmål kan blive
afklaret på et meget tidligere tidspunkt, ligesom ordningerne er med til at sortere grundløse klager og
indsigelser fra. Retshjælpsordninger bidrager på den måde også positivt i samfundsøkonomisk henseende.
En landsdækkende og velfungerende retshjælp er imidlertid afhængig af offentligt tilskud. Tilskuddenes
størrelse (og administration) har stor betydning for, hvor mange og hvilke retshjælpstilbud der kan
oprettes samt indholdet og kvaliteten af de enkelte tilbud.
116
Jf. anbefalingen om mere information om retshjælpsordningerne i kapitel 7.1.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
63
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0064.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Som det fremgår af kapitel 6.2 eksisterer der nogle grundlæggende problemer med den nuværende
retshjælpsmodel. I dette kapitel er der fremsat en række anbefalinger særligt med henblik på styrkelse af den
del af retshjælpsordningen, som består af retshjælpskontorer. Anbefalingerne kan overordnet set ikke
betragtes som værende væsentligt udgiftsdrivende. Nedenfor listes anbefalingerne efter, hvorvidt de vurderes
som værende udgiftsneutrale eller udgiftsdrivende:
Anbefalinger, som vurderes at være udgift sneut rale:
•
•
Øget informat ion (jf. kapit el 7.1)
o
Udvidelse af eksisterende hjemmeside med oplysninger om retshjælpsordninger.
Udbredelse af ret shjælpskont orerne (jf. kapit el 7.2)
o
o
Godkendelse af praktisk retshjælpsarbejde som kursusfag på jurastudiet.
Mere inddragelse af advokatfuldmægtige/advokater i retshjælpsarbejdet gennem
advokatfuldmægtiguddannelsen og den obligatoriske efteruddannelse af advokater.
Øget anvendelse af digital rådgivning.
Inddragelse af andre faggrupper.
o
•
o
Tilskud t il flere sagsområder (jf. kapit el 7.5)
o
Ændring af fordelingen af aktivitetspuljen, således at incitamentet til at yde rådgivning på flere
sagsområder – særligt forvaltningssager – fremmes, og der sker en mere fair fordeling af
midlerne. Det kan også overvejes at ændre aktivitetspuljens andel af de samlede midler på
bekostning af de andre puljer. Heller ikke dette vil være udgiftskrævende.
•
•
Klarere krit erier for t ildelingen af t ilskud mv. (jf. kapit el 7.6)
o
En revision af ordningen for tildeling af tilskud kan afholdes inden for Civilstyrelsens
eksisterende økonomiske rammer.
Kvalifikat ionskrav og udvikling af fælles st andarder (jf. kapit el 7.7)
o
Overvejelse af kvalifikationskravene, herunder om rådgivningen ikke altid bør superviseres af
en færdiguddannet jurist med henblik på faglig sikring.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
64
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0065.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
o
Udarbejdelse af fæ lles standarder og retningslinjer for retshjæ lpskontorerne, evt. i
samarbejde mellem retshjæ lpskontorernes fæ lles sekretariat, jf. anbefalingen i kapitel 7.4, og
Civilstyrelsen. Kan i givet fald afholdes indenfor Civilstyrelsens og sekretariatets økonomiske
rammer.
Anbefalinger, som vurderes at være udgift sdrivende:
•
•
Øget informat ion (jf. kapit el 7.1)
o
Gennemførelse af kampagner til udbredelse af viden om retshjælpsordningerne og
udarbejdelse af informationsmateriale.
Udbredelse af ret shjælpskont orerne (jf. kapit el 7.2)
o
Øget tilskud til styrkelse af eksisterende retshjælpskontorers åbningstider og antal
rådgivninger mv.
Øget tilskud som følge af geografisk udbredelse af retshjælpskontorer.
Tilskud til transportudgifter til frivillige medarbejdere.
Honorarer til frivillige medarbejdere.
o
o
•
•
o
Mere målret t et og opsøgende ret shjælp (jf. kapit el 7.3)
o
Øget mulighed for dispensation, så flere specialiserede retshjælpskontorer kan opnå
godkendelse som tilskudsberettigede. Forventes at medføre flere retshjælpskontorer, som
skal have tilskud.
Øget samarbejde - fælles sekret ariat (jf. kapit el 7.4)
o
Etablering af et fælles sekretariat, som varetager videndeling, informationsdeling,
administrative opgaver mm. for retshjælpskontorerne. Sekretariatsarbejdet forventes at
medføre en beskeden forøgelse af tilskuddet til de retshjælpskontorer, som stiller
medarbejdere til rådighed, idet en koordinering og samling af administrative opgaver samtidig
forventes at have et effektiviseringspotentiale for retshjælpskontorerne.
•
Udvikling af fælles st andarder (jf. kapit el 7.7)
o
Yderligere tilskud til ansvarsforsikringer, hvis flere retshjælpskontorer vil tegne en sådan.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
65
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0066.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
8. Projekterne støttes af
Rapport en indgår som led i Just it ias fokus på socialt udsat t es ret ssikkerhed og effekt iv
domsst olsprøvelse. Projekt erne st øt t es primært af:
Herudover støttes projektet yderligere af:
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
66
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0067.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
9. Bilag
Bilag 1
Følgende skemaer stammer fra ”Retshjælp i Danmark”, Delrapport I Beskrivelse af retshjælpstilbuddene, fra 2009 af
Bettina Lemann Kristiansen.
Skemaet nedenfor angiver den procentuelle fordeling af tre uddannelseskategorier og tallene nedenunder er udtryk for,
hvordan fordelingen afviger i forhold til uddannelsesgruppens andel af den samlede befolkning i kommunerne.
I skemaet nedenfor er den procentuelle fordeling af de forskellige beskæftigelsestyper angivet. Tallene nedenunder er
udtryk for, hvordan fordelingen afviger i forhold til beskæftigelsesgruppens andel af den samlede befolkning i
kommunerne.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
67
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0068.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Tallene nedenfor angiver den månedlige gennemsnitlige nettohusstandsindkomst for henholdsvis kommunen og
brugerne af retshjælpskontorerne.
Skemaet nedenfor viser fordelingen af sager mod modpart opdelt efter resthjælpsinstitutioner og modpartens karakter.
Skemaet nedenfor viser, hvor mange, der ville henvende sig til Retshjælpen, hvis der skulle betales et gebyr på 200 kr.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
68
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0069.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Bilag 2
Kortene nedenfor viser placeringen af retshjælpskontorer og advokatvagter i forhold indkomstgrundlaget for borgere
over 19 år. Advokatvagterne er i langt højere grad spredt i landet, således at der kun er få advokatvagter i de store byer,
mens der til gengæld er advokatvagter i de fleste dele af landet. Det skal dog erindres, at advokatvagter kun yder
retshjælp på trin 1. Har man behov for videregående retshjælp skal der ske henvendelse hos et retshjælpskontor (hvor
rådgivningen er gratis) eller hos en advokat, der yder retshjælp (betalingen er delvist offentligt finansieret).
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
69
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0070.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
70
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0071.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Bilag 3
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
71
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0072.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
72
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0073.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Bilag 4
År
Ansøgninger
Godkendte
Afvisningsgrund
RH = retshjælp
AV = advokatvagt
For smal = fremstår ikke åbent for
alle
Overflødig = allerede
tilstrækkelig retshjælp i området
1 RH overflødig
2 RH for smal, 1 RH overflødig, 1
AV overflødig
3 AV overflødige, 1 RH for smal
1 AV overflødig, 1 RH i
virkeligheden et advokatkontor
117
1 RH for smal, 1 RH trak sin
ansøgning tilbage
1 RH og 3 AV overflødige. 2
ansøgninger manglede
oplysninger
4 RH overflødige og 1 RH for
smal. 1 ansøgning manglede
oplysninger
1 RH overflødig
5 RH overflødige, 1 AV for smal
1 RH og 1 AV for smalle
2 RH for smalle
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
99
98
95
95
94
99
92
94
93
95
102
98
94
91
92
92
93
86
93
87
93
100
117
En ansøgning var ikke færdigbehandlet på opgørelsestidspunktet.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
73
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0074.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Bilag 5
Referat af Danske Advokaters og Advokatsamfundets rapport om retshjælp (december 2016)
En arbejdsgruppe nedsat af Danske Advokater og Advokatsamfundet har i december 2016 afgivet en rapport om den
retshjælp, der er omfattet af retsplejelovens § 323, det vil sige advokatvagter og offentlig retshjælp ved advokat. I
rapporten skitserer arbejdsgruppen problemerne med de to retshjælpsordninger, som advokaterne varetager
(advokatvagter og retshjælp ved advokat).
Arbejdsgruppen fremsætter på denne baggrund en række anbefalinger vedrørende ordningen om advokatvagter, som
skal gøre det mere attraktivt for advokater og advokatfuldmægtige at deltage i advokatvagter og gøre det mere simpelt
for borgere at komme videre til næste niveau af hjælp. Anbefalingerne er refereret nedenfor:
•
At der iværksættes en kommunikationsindsats om arbejdet i advokatvagterne rettet mod advokatbranchen.
At der udbydes gratis kurser, som opfylder kravene til obligatorisk efteruddannelse, til advokater og
advokatfuldmægtige, der yder eller påtænker at yde rådgivning i en advokatvagt.
at advokaters deltagelse i advokatvagter kan medregnes som efteruddannelse (ligesom for
advokatfuldmægtige).
at advokater, som yder retshjælp på trin 2 og 3, bliver omfattet af fortegnelsen over advokater i retskredsen,
som yder offentlig retshjælp, og at fortegnelsen gøres mere tilgængelig.
at der udarbejdes en samlet national søgbar liste over alle retshjælpsaktører (advokatvagter og
retshjælpskontorer).
at rådgivning i advokatvagten så vidt muligt finder sted fra offentligt tilgængelige bygninger og lokaler.
at man i advokatvagterne overvejer anvendelsen af digital eller telefonisk rådgivning.
•
•
•
•
•
•
Endvidere har arbejdsgruppen anbefalet en række ændringer af ordningen om retshjælp ved advokat (retshjælp på trin 2
og 3). Anbefalingerne er refereret nedenfor:
•
•
•
at det overvejes, om det nuværende område for retshjælp ved advokat på trin 2 og 3 reelt er dækkende for
retshjælpsbehovet, herunder om rådgivningen bør omfatte sager, der angår eller er under behandling ved en
forvaltningsmyndighed.
at det overvejes at fjerne reglen om, at statens betaling for retshjælp ved advokat er subsidiær i forhold til en
eventuel retshjælpsforsikring.
at satsen for ydelse af retshjælp ved advokat fastsættes til et højere niveau.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
74
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779645_0075.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
•
•
at rådgivning på trin 2 og 3 sammenlægges i en forenklet retshjælpsmulighed, og at fordelingen mellem
borgerens betaling og statens betaling sker i forholdet 25/75 (således at staten betaler en højere andel end på
det nuværende trin 3).
at der etableres en digital indberetningsordning i forbindelse med ansøgning om retshjælpsdækning med henblik
på at lette den administrative byrde.
Herudover har arbejdsgruppen anbefalet, at Justitsministeriet etablerer en hjemmeside, hvor let tilgængelige oplysninger
om mulighederne for og adgangen til de forskellige retshjælpstilbud samles centralt, og at samtlige aktører i
retshjælpsordningen arbejder på at udbrede viden om retshjælpsordningen ved hjælp af informationsmateriale,
kampagner mv.
Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at Justitsministeriet foretager en tilbundsgående analyse af den samlede
retshjælpsordning med henblik på at klarlægge, i hvilket omfang retshjælpsordningen bør ændres for at sikre alle borgere
en reel og landsdækkende adgang til retshjælp.
Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang
til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
75