Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 302
Offentligt
1779644_0001.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Sammenfatning: Den danske retshjælpsmodel – er
der lige adgang til hjælp?
1. Rapportens fokus – Retshjælpskontorerne
Adgangen til juridisk rådgivning er en grundpille i den danske retsstat, som skal sikre, at alle borgere – uanset
sociale, økonomiske og personlige ressourcer eller geografisk opholdssted – har lige adgang til at få hjælp og i
sidste ende til at få prøvet deres ret. Mangel på retshjælp kan ikke blot have personlige og økonomiske
konsekvenser for den enkelte borger. Det kan også have samfundsmæssige konsekvenser både i form af øgede
offentlige udgifter til håndtering af sociale problemer mv. og i form af, at eventuelle forkerte afgørelser kan
danne præcedens for fremtidige afgørelser.
De danske retshjælpsordninger, bestående af henholdsvis retshjælpskontorer, advokatvagter og retshjælp ved
advokat, udgør således fundamentet for, at borgere – og især de ressourcesvage borgere – kan få den
nødvendige juridiske rådgivning i tvister eller i vurderingen af, om en afgørelse fra en myndighed er korrekt,
om den eventuelt bør påklages og i sidste ende, om der er grundlag for domsstolsprøvelse.
Særligt i forhold til de svageste grupper i samfundet spiller retshjælpskontorerne en afgørende rolle for
adgangen til juridisk rådgivning. Retshjælpskontorerne fungerer derved som et juridisk sikkerhedsnet for de
borgere, der ikke har ressourcer til at erhverve sig juridisk bistand ved advokat eller til selv at gøre deres ret
gældende.
Sammenfatning: Den danske retshjælpsmodel –
er der lige adgang til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 6. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
1
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779644_0002.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
I en særskilt rapport har Justitia undersøgt den nuværende retshjælpsmodel med særlig fokus på
retshjælpskontorerne for at afdække betydningen af retshjælpsordningerne og de barrierer, der gør sig
gældende for adgangen til og udøvelsen af retshjælp. I rapporten vurderer Justitia grundlaget for den
nuværende retshjælpsmodel og behovet for eventuelle ændringer, ligesom Justitia fremsætter anbefalinger til,
hvordan retshjælpen og særligt retshjælpskontorerne kan styrkes, så der sikres en mere lige adgang til
retshjælp.
Rapporten bygger dels på en juridisk gennemgang af det eksisterende retsgrundlag for retshjælpsordningerne,
kvantitativ statistik, retshjælpskontorernes beretninger samt kvalitative interviews med forskellige typer af
retshjælpskontorer. Rapporten skal ses i sammenhæng med Danske Advokaters og Advokatsamfundets
rapport om retshjælp fra december 2016, som behandler den anden del af retshjælpsordningen omfattende
advokatvagter og retshjælp ved advokat.
Sammenfatning: Den danske retshjælpsmodel –
er der lige adgang til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 6. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
2
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779644_0003.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
2. Retshjælpskontorernes betydning og rolle
•
Retshjælpskontorerne skal sikre, at alle borgere - uanset økonomiske, sociale eller personlige
ressourcer - har adgang til juridisk bistand i tvister eller til vurderingen af, om en afgørelse fra en
myndighed er korrekt, om den bør påklages og i sidste ende, om der er grundlag for domstolsprøvelse.
“Som alle andre
retshjælpsinstitutioner i
Danmark er det vores vision at
sikre, at færre danskere lider
åbenbare retstab, fordi de ikke
har ressourcer til at gøre deres
ret gældende.”
Den Åbne Retshjælp,
Årsberetning 2016
•
•
Retshjælpskontorerne har en særlig rolle i forhold
til udsatte befolkningsgrupper, som ikke har
mulighed for at erhverve sig juridisk bistand ved
advokat.
Retshjælpskontorerne kan yde en bredere og
mere tværfaglig rådgivning end de øvrige
retshjælpsaktører.
“Størstedelen af vores brugere er uden for arbejdsmarkedet og tilhører gruppen med de
laveste indkomster.”
”Retshjælp ved advokat er ikke et reelt alternativ for 90% af vores brugere. De kommer til
os, fordi det er gratis hele vejen igennem.”
– Anders Sandvig, Vollsmose Retshjælp, 2017
•
•
•
•
Retshjælpskontorerne kan rådgive på
sagsområder og til personer, som er undtaget
retshjælp ved advokat.
Retshjælpskontorerne er et
retssikkerhedsmæssigt sikkerhedsnet.
Retshjælpskontorerne har en screenings- og
filtreringsfunktion, hvor grundløse krav og
indsigelser frasorteres.
Retshjælpskontorerne er en samfunds-
økonomisk god løsning.
“Vi screener. Vi klager ikke for
at klage. Vi rådgiver borgerne
om, at de ikke har en sag, f.eks.
i familiesammenføringssager,
når det er tydeligt, at afgørelsen
er korrekt, og der ikke er noget
at komme efter.”
Mona Matten,
Gellerup Retshjælp, 2017
Sammenfatning: Den danske retshjælpsmodel –
er der lige adgang til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 6. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
3
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779644_0004.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
•
De målrettede retshjælpskontorer med fagligt kendskab til specifikke grupper i samfundet, f.eks.
flygtninge, voldsramte kvinder, hjemløse, misbrugere mv., spiller en helt central rolle for rådgivningen
til disse grupper.
”Retshjælp på gadeplan kræver specialfaglighed for at forstå målgruppens mangfoldige
problemstillinger og som forudsætning for at identificere retshjælpsbehovet.”
”Vi møder folk, hvor de er, og som de er”,
Nanna Gotfredsen, Gadejuristen, 2017
3. Problemstillinger vedrørende retshjælpskontorerne
I rapporten konkluderes, at der i dag eksisterer nogle grundlæggende problemer med den nuværende
retshjælpsmodel, som indebærer, at en række borgere – og især de, der vurderes at have særligt behov – reelt
har en meget begrænset adgang til retshjælp. Det vurderes, at der er behov for at styrke
retshjælpskontorerne, som har det største potentiale for at nå den svageste del af befolkningen og dermed
sikre en mere lige adgang til retshjælp.
De st ørst e udfordringer omhandler bl.a.:
•
Den geografiske fordeling af retshjælpskontorerne, idet disse primært er centreret omkring
universitetsbyerne København, Aalborg, Århus og Odense. De borgere, som særligt vurderes af have
retshjælpsbehov, har i flere områder af landet enten ikke adgang til et retshjælpskontor eller må køre
over 50 km for at få adgang (se kortet nedenfor).
Det er svært at nå de svageste borgere, fordi tilskudsreglerne bl.a. forhindrer, at mere målrettede og
opsøgende retshjælpskontorer kan opnå godkendelse.
Tilskudsreglernes manglende gennemskuelighed samt besværlige administrative procedurer
vanskeliggør processen med at opnå de nødvendige økonomiske tilskud.
Begrænsninger af de sagsområder, der ydes tilskud til, forhindrer, at retshjælpskontorer kan få tilskud
til rådgivning i f.eks. verserende forvaltningssager.
Begrænsninger af den personkreds, der ydes tilskud til, forhindrer, at retshjælpskontorerne kan få
tilskud til rådgivning til personer med en indkomst over grænsen for fri proces.
Problemer med rekruttering af uddannet og frivillig arbejdskraft, særligt uden for de større byer.
Manglende videndeling og samarbejde mellem retshjælpskontorerne (og evt. advokatvagterne).
Manglende information til borgerne om retshjælpsordningerne.
•
•
•
•
•
•
•
Sammenfatning: Den danske retshjælpsmodel –
er der lige adgang til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 6. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
4
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779644_0005.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
•
•
•
Manglende kvalitetskrav og fælles standarder, der kan sikre det faglige niveau og skabe trygge rammer
for rådgivningen.
Generel ressourcemangel.
Hvor kan du ikke få ret shjælp?
I mange af de kommuner, hvor borgere med et potentielt retshjælpsbehov er bosat, er der ikke
adgang til et retshjælpskontor. Det gælder f.eks. Næstved, Viborg og Slagelse Kommune. Modsat har
borgere i de større byer som København, Århus, Odense og Aalborg gode muligheder for at få
rådgivning på et retshjælpskontor.
Danmark er delt – bor man i Vestjylland eller i Syd/Vest-Sjælland, skal en borger oftest køre over 50
km for at finde det nærmeste retshjælpskontor. Borgere, som bl.a. bor i Vordingborg og Guldborgsund
eller på Lolland og Bornholm, må rejse over 50 km for at få juridisk bistand på et retshjælpskontor.
•
Figur forklaring
Kortets farver illustrerer, hvor
koncentrationen af borgere
med et potentielt
retshjælpsbehov er størst
(borgere over 19 år med
indkomster under 300.000
kr./år – grænsen for fri
proces). Prikkerne viser, hvor
de tilskudsberettigede
retshjælpskontorer er
placeret. Cirklerne markerer
koncentrationen af retshjælp
indenfor en 50 km zone.
Figuren viser således, hvor
retshjælpskontorerne er
placeret ift., hvor
retshjælpsbehovet ud fra et
økonomisk perspektiv er
størst
Sammenfatning: Den danske retshjælpsmodel –
er der lige adgang til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 6. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
5
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779644_0006.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
4. Mulige løsninger til fremtidens retshjælpsmodel
Rapporten fremsætter følgende anbefalinger opgjort i forhold til, hvorvidt anbefalingerne kan betragtes som
værende udgiftsneutrale eller udgiftsdrivende:
Anbefalinger, som vurderes at være udgift sneut rale:
•
•
Øget informat ion
o
Udvidelse af eksisterende hjemmeside med oplysninger om retshjælpsordninger.
Udbredelse af ret shjælpskont orerne
o
o
Godkendelse af praktisk retshjælpsarbejde som kursusfag på jurastudiet.
Mere inddragelse af advokatfuldmægtige/advokater i retshjælpsarbejdet gennem
advokatfuldmægtiguddannelsen og den obligatoriske efteruddannelse af advokater.
Øget anvendelse af digital rådgivning.
Inddragelse af andre faggrupper.
o
•
o
Tilskud t il flere sagsområder
o
Ændring af fordelingen af aktivitetspuljen, således at incitamentet til at yde rådgivning på flere
sagsområder – særligt forvaltningssager – fremmes, og der sker en mere fair fordeling af
midlerne. Det kan også overvejes at ændre aktivitetspuljens andel af de samlede midler på
bekostning af de andre puljer. Heller ikke dette vil være udgiftskrævende.
•
•
Klarere krit erier for t ildelingen af t ilskud mv.
o
En revision af ordningen for tildeling af tilskud kan afholdes inden for Civilstyrelsens
eksisterende økonomiske rammer.
Kvalifikat ionskrav og udvikling af fælles st andarder
o
Overvejelse af kvalifikationskravene, herunder om rådgivningen ikke altid bør superviseres af
en færdiguddannet jurist med henblik på faglig sikring.
o
Udarbejdelse af fælles standarder og retningslinjer for retshjælpskontorerne, hvilket f.eks.
kan ske i samarbejde mellem et evt. fælles sekretariat for retshjælpskontorerne og
Civilstyrelsen. Kan i givet fald afholdes indenfor Civilstyrelsens og sekretariatets økonomiske
rammer.
Sammenfatning: Den danske retshjælpsmodel –
er der lige adgang til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 6. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
6
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779644_0007.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
Anbefalinger, som vurderes at være udgift sdrivende:
•
•
Øget informat ion
o
Gennemførelse af kampagner til udbredelse af viden om retshjælpsordningerne og
udarbejdelse af informationsmateriale.
Udbredelse af ret shjælpskont orerne
o
o
o
•
•
o
Øget tilskud til styrkelse af eksisterende retshjælpskontorers åbningstider og antal
rådgivninger mv.
Øget tilskud som følge af geografisk udbredelse af retshjælpskontorer.
Tilskud til transportudgifter til frivillige medarbejdere.
Honorarer til frivillige medarbejdere.
Mere målret t et og opsøgende ret shjælp
o
Øget mulighed for dispensation, så flere specialiserede retshjælpskontorer kan opnå
godkendelse som tilskudsberettigede. Forventes at medføre flere retshjælpskontorer, som
skal have tilskud.
Øget samarbejde - fælles sekret ariat
o
•
Etablering af et fælles sekretariat, som varetager videndeling, informationsdeling,
administrative opgaver mm. for retshjælpskontorerne. Sekretariatsarbejdet forventes at
medføre en beskeden forøgelse af tilskuddet til de retshjælpskontorer, som stiller
medarbejdere til rådighed, idet en koordinering og samling af administrative opgaver samtidig
forventes at have et effektiviseringspotentiale for retshjælpskontorerne.
Udvikling af fælles st andarder
o
Yderligere tilskud til ansvarsforsikringer, hvis flere retshjælpskontorer vil tegne en sådan.
Sammenfatning: Den danske retshjælpsmodel –
er der lige adgang til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 6. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
7
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 302: Rapporten "Den danske retshjælpsmodel - er der lige adgang til hjælp?", fra Den juridiske tænketank Justitia
1779644_0008.png
Skrevet af
Birgitte Arent Eiriksson
d. 12. juli 2017
5. Projekterne støttes af
Rapport en indgår som led i Just it ias fokus på socialt udsat t es ret ssikkerhed og effekt iv
domsst olsprøvelse. Projekt erne st øt t es primært af:
Herudover støttes projektet yderligere af:
Sammenfatning: Den danske retshjælpsmodel –
er der lige adgang til hjælp?
Justitia
Lautrupsgade 13, 6. sal
2100 København Ø
(+45) 2466 4220
(+45) 2466 4220
[email protected]
8