Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 301
Offentligt
1779629_0001.png
Fra:
Dorthe Sloth Ladefoged <[email protected]>
Dato:
13. juni 2017 kl. 21.07.27 CEST
Til:
<[email protected]>
Emne: Dæk til kørestole
Kære Troels,
Jeg har en forespørgsel til dig som formand for folketingets socialudvalg. Det kan godt være, jeg
skyder over mål med denne henvendelse til dig, men hvis det ikke er noget, du kan gå ind i, vil jeg
bede dig sende den videre til en medarbejder, der kan.
Jeg bruger pga. muskelsvind en elektrisk kørestol, og 1 gang årligt er jeg nødt til at skifte dæk på
stolen. Jeg benytter altid massive dæk, da risikoen for punktering ellers er meget stor.
I hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4 stk. 5 står der, at ansøger selv betaler udgifterne til det første
årlige udskiftning af dæk, men hvis man skal have dæk derudover, betaler kommunen. Jeg synes,
det burde være omvendt - altså at man fik det første sæt betalt, og havde man så behov for flere sæt
dæk, måtte man selv betale.
Til information koster et sæt massive dæk til min kørestol 5.500 kr., hvilket nærmest er det dobbelte
af prisen på 4 vinterdæk til min bil. Jeg forestiller mig, at jeg ikke er den eneste i elektrisk kørestol,
der synes udgiften er urimeligt høj (kender ikke prisen på dæk og slanger til en manuel stol, men
princippet bør vel være det samme).
Jeg håber, du vil se på min forespørgsel, og ser frem til et svar fra dig
Med venlig hilsen
Dorthe Ladefoged