SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 30
Offentligt

ANBRAGTE UNGES

OVERGANG TIL

VOKSENLIVET II

KVANTITATIV EVALUERING AF TO EFTERVÆRNSINITIATIVER

UNDER EFTERVÆRNSPAKKEN

16:25

KIRSTINE KARMSTEEN

CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY

JAN HYLD PEJTERSEN

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

16:25

ANBRAGTE UNGES OVERGANG

TIL VOKSENLIVET II

KVANTITATIV EVALUERING AF TO EFTERVÆRNSINITIATIVER

UNDER EFTERVÆRNSPAKKEN

KIRSTINE KARMSTEEN

CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY

JAN HYLD PEJTERSEN

KØBENHAVN

2016

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

ANBRAGTE UNGES OVERGANG TIL VOKSENLIVET II. KVANTITATIV EVALUERING AF

TO EFTERVÆRNSINITIATIVER UNDER EFTERVÆRNSPAKKEN

Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk

Afdelingen for børn og familie

ISSN: 1396-1810

ISBN: 978-87-7119-393-0

e-ISBN: 978-87-7119-394-7

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto: Colourbox

Oplag: 300

Tryk: Rosendahls a/s

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Tlf. 33 48 08 00

[email protected]

www.sfi.dk

SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

INDHOLD

FORORD

SAMMENFATNING

INDLEDNING

Efterværn

De to initiativer

Rapportens opbygning

SAMARBEJDSMODELLEN ”VEJEN TIL UDDANNELSE OG

BESKÆFTIGELSE”

Kommunernes rekruttering af unge til samarbejdsmodellen

De unge: før matching

Matchinganalyse

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

STØTTE FRA FRIVILLIGE ORGANISATIONER

De frivillige organisationers rekruttering af unge til projekterne

De unge: før matching

Matchinganalyse

DISKUSSION AF EVALUERINGENS RESULTATER

BILAG

Bilag 1 Balancetjek ved matching

LITTERATUR

SFI-RAPPORTER SIDEN 2015

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

FORORD

Denne rapport evaluerer to initiativer under Efterværnspakken. Efter-

værnspakken er en række initiativer, som har haft til formål at forbedre

tidligere anbragte unges overgang til voksenlivet. I forbindelse med sats-

puljeaftalen for 2011-2014 iværksatte Socialstyrelsen ti initiativer til at

styrke støtten til anbragte og tidligere anbragte unge i overgangen til en

selvstændig voksentilværelse. Denne rapport er en kvantitativ evaluering

af de to initiativer – samarbejdsmodellen ”Vejen til uddannelse og be-

skæftigelse” og ”Støtte fra frivillige organisationer” – og den er finansie-

ret af Socialstyrelsen. Formålet er at evaluere, hvordan det er gået de un-

ge, som har deltaget i de to initiativer, primært i forhold til uddannelse og

beskæftigelse. Således supplerer rapporten en kvalitativ evaluering af ini-

tiativerne, som SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd udgav

i januar 2016.

Rapporten er udarbejdet af videnskabelige assistenter Kirstine

Karmsteen og Christopher J. de Montgomery sammen med projektleder

Jan Hyld Pejtersen.

Anna Diop-Christensen, adjunkt på Professionshøjskolen Me-

tropol, og Siddhartha Baviskar, seniorforsker på SFI, har været referees

på rapporten. Vi takker for værdifulde og konstruktive kommentarer.

Undersøgelsen har derudover været fulgt af en følgegruppe be-

stående af Ulrik Rosendahl, skoleleder for Vielshøjskolen, Jessie Brender

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

Olesen, Kommunernes Landsforening, Anna Marie Schumann Carstens,

Børnerådet, Nanna Maria Brostrup Hansen, Socialstyrelsen, og Marie

Luise Nørrelykke, Socialstyrelsen. Vi takker for et godt samarbejde.

Vi retter en stor tak til alle de børn og unge, projektmedarbejde-

re og ledere, som med deres deltagelse i projekterne har gjort evaluerin-

gen mulig.

København, oktober 2016

AGI CSONKA

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

SAMMENFATNING

FORMÅL MED PROJEKTET

I denne rapport evaluerer vi to efterværnsinitiativer, samarbejdsmodel-

len ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” og ”Støtte fra frivillige orga-

nisationer”. Evalueringen udgør et kvantitativt supplement til SFI’s kvali-

tative evaluering af initiativerne og har til formål at evaluere, hvordan det

er gået de unge, som har deltaget i initiativerne, primært i forhold til ud-

dannelse og beskæftigelse (Skårhøj m.fl., 2016).

Forskning viser, at tidligere anbragte unge står over for flere ud-

fordringer i overgangen til voksenlivet end deres jævnaldrende. Det gæl-

der bl.a. i forhold til uddannelse og beskæftigelse (Jakobsen, Hammen &

Steen, 2010; Olsen, Egelund og Lausten, 2011). Initiativerne har til for-

mål at støtte anbragte og tidligere anbragte unge i denne overgang.

For at lette overgangen til voksenlivet kan tidligere anbragte un-

ge tilbydes efterværn. Efterværn kan bestå af forlængelse af døgnophold

på det sted, den unge har været anbragt frem til de 18 år, tilde-

ling/opretholdelse af fast kontaktperson, udslusningsordning ved, at den

unge fx kommer på weekendophold på det hidtidige anbringelsessted

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

eller ”andre former for støtte”

(Servicestyrelsen, 2011). Forskningen har

dog peget på, at der er tidligere anbragte unge, der har behov for støtte i

overgangen til voksenlivet, men som ikke får den (Mølholt m.fl., 2012).

De to initiativer, vi evaluerer i denne rapport, er eksempler på forskellige

typer af indsatser, der skal imødekomme disse unge.

SAMARBEJDSMODELLEN ’VEJEN TIL UDDANNELSE OG BE-

SKÆFTIGELSE’

”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” er en samarbejdsmodel målrettet

det professionelle arbejde med anbragte unges overgang til voksenlivet.

Modellen præsenterer en ny organisering med fokus på tværfagligt sam-

arbejde mellem alle relevante fagpersoner omkring den unge. De udgør

et tværfagligt team, der består af den unges sagsbehandler, den unges

kontaktperson/mentor og ungdoms- og uddannelsesvejleder (UU-

vejleder). Teamet suppleres løbende af andre relevante fagpersoner, fx

misbrugskonsulent, kontaktperson på botilbud, den unges klasselærer

eller repræsentanter fra Jobcentret. Det tværfaglige team følger, gennem

regelmæssige møder, den unge fra 15-årsalderen og indtil vedkommende

fylder 23 år. På møderne deltager den unge selv og desuden repræsentan-

ter fra vedkommendes netværk, fx den unges forældre, plejeforældre eller

primærpædagog fra anbringelsesstedet. Som udgangspunkt afholdes mø-

derne, når den unge er 16, 17�½ og 18�½ år, men hensigten er, at det tvær-

faglige team fungerer fleksibelt, så relevante fagpersoner indkaldes til

møde efter specifikke behov hos den unge, hvorfor en del møder afhol-

des allerede før, den unge fylder 16 år (Skårhøj m.fl., 2016).

Samarbejdsmodellen er udviklet i samarbejde med fire kommu-

ner. De fire kommuner, der indgår i denne evaluering, er således de før-

ste, der har afprøvet modellen. Udviklingen og afprøvningen er foregået

fra 2011 til og med 2014. I denne periode har de fire kommuner modifi-

ceret og tilpasset samarbejdsmodellen til deres specifikke organisation

(Skårhøj m.fl., 2016). Modellen er i 2014-2015 blevet afprøvet i ti øvrige

kommuner, ligesom man arbejder med modellen på hjemløseområdet og

området for psykisk sårbare i perioden 2014-2017. I løbet af projektperi-

oden for ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” er målgruppen i nogle

af projekterne blevet udvidet, så kommunerne også har kunnet medtage

1. I forbindelse med Barnets Reform i 2011 blev efterværnsparagraffen revideret, således at der bl.a.

blev mulighed for at ”tilbyde andre former for støtte” og dermed skabe en bredere palet af tilbud

til de unge end hidtil (Servicestyrelsen, 2011).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger i samarbejdsmo-

dellen. Evalueringen bygger på data fra 338 unge, som har deltaget i initi-

ativet i perioden 2011-2014.

RESULTATER – ’VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE’

Vi har sammenlignet de unge, der har deltaget i initiativet ”Vejen til ud-

dannelse og beskæftigelse”, med andre unge i Danmark, der har været

anbragt eller har modtaget en forebyggende foranstaltning, men som ikke

har deltaget i initiativet. Imidlertid er der en række væsentlige forskelle på

de unge projektdeltagere og de unge i sammenligningsgruppen ved initia-

tivets opstart.

En lidt større andel af de unge, der har deltaget i projektet, hav-

de i 2012 været sigtet for en lovovertrædelse i forhold til de unge i sam-

menligningsgruppen (henholdsvis 30 og 22 pct.), hvilket er overraskende,

da projektdeltagerne i gennemsnit er yngre end de unge i sammenlig-

ningsgruppen.

Andelen af unge blandt projektdeltagerne, der har afsluttet 9.

klasse, er markant mindre end blandt unge i sammenligningsgruppen

(henholdsvis 3 pct. og 34 pct.), hvilket ikke kan forklares ved, at projekt-

deltagerne i gennemsnit er yngre end de unge i sammenligningsgruppen.

Derudover er der forskel på projektdeltagerne og sammenlig-

ningsgruppens forløb i det sociale system. Projektdeltagerne har samme

alder som sammenligningsgruppen ved første anbringelse. Men projekt-

deltagerne har haft deres seneste anbringelse eller foranstaltning i en se-

nere alder end sammenligningsgruppen.

Samlet set tyder det på, at de unge, der har deltaget i samar-

bejdsmodellen, har større udfordringer end andre unge, der har været

anbragt, eller unge, der har modtaget en foranstaltning generelt. Det ser

således ud til, at samarbejdsmodellen som indsats anvendes på unge med

sværere udfordringer end anbragte generelt. Forskningen peger netop på,

at efterværn til unge med sværere udfordringer har været en begrænsning

ved hidtidige kommunale tilbud om efterværn.

For at undersøge, hvordan det er gået projektdeltagerne i for-

hold til uddannelse og beskæftigelse i forhold til sammenligningsgruppen,

er det nødvendigt at tage hensyn til relevante forskelle mellem de to

grupper. Vi har lavet en sammenligning mellem projektdeltagerne og an-

dre unge, der har været anbragt eller har modtaget en forebyggende for-

anstaltning, hvor vi har taget hensyn til væsentlige forskelle i baggrunds-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

forhold mellem de to grupper. Vi har matchet

de to grupper på køn,

alder, etnicitet, sociale faktorer relateret til anbringelsen/foranstaltningen,

faktorer omkring skolegang, psykiatrisk diagnose, kriminalitet samt en

indikator for det ungdomsmiljø, de er vokset op i, sådan at de to grupper

ligner hinanden på disse parametre.

Når vi tager hensyn til forskelle mellem de to grupper ved initia-

tivets opstart, finder vi, at projektdeltagerne og den matchede sammen-

ligningsgruppe ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden ved vores efter-

måling i forhold til uddannelse og beskæftigelse. I diskussionen reflekte-

rer vi over, hvordan resultaterne kan forstås i sammenhæng med de kva-

litative evalueringer af initiativet.

STØTTE FRA FRIVILLIGE ORGANISATIONER

I initiativet ”Støtte fra frivillige organisationer” samarbejder kommuner

og frivillige organisationer om, at tidligere anbragte unge får støtte i

overgangen til et selvstændigt voksenliv. Samarbejdet foregår ved, at

kommunerne henviser unge til de frivillige organisationer, der udgør et

alternativt tilbud om støtte til kommunernes efterværnstilbud. Målgrup-

pen består af tidligere anbragte unge, der enten ikke har fået tilbudt ef-

terværn fra kommunen eller har takket nej. De frivillige organisationer

tilbyder støtte inden for rammerne af to modeller:

•

Støtte forankret i et mødested

Støtte forankret i et tilbud om en frivillig mentor.

Igennem forskellige former for sociale aktiviteter og personlige samtaler

skal de unge udvikle et netværk og styrke deres kompetencer til at klare

praktiske opgaver, der er forbundet med voksenlivet. Initiativet er afprø-

vet i fire overordnede projekter, hvoraf det ene består af tre underprojek-

ter med afdelinger i tre kommuner. Initiativet er med andre ord i praksis

afprøvet i i alt seks samarbejder mellem kommuner og frivillige organisa-

tioner. Alle projekterne har haft udfordringer med at få samarbejdet mel-

lem den frivillige organisation og kommunen i gang, og derfor er der

først kommet unge i projekterne i løbet af 2012. Initiativet er, ligesom de

andre projekter under efterværnspakken, fortsat indtil 2015. I projektpe-

rioden har SFI modtaget data om 62 unge, der har deltaget i et af projek-

terne. Heraf kunne 54 unge genfindes i registrene på de relevante måle-

Vi har anvendt

propensity score matching.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

punkter. Evalueringen hviler derfor på et spinkelt datagrundlag, der har

betydning for de sammenligninger og analyser, det har været muligt at

foretage.

RESULTATER – STØTTE FRA FRIVILLIGE ORGANISATIONER

Vi har sammenlignet de unge, der har deltaget i initiativet ”Støtte fra fri-

villige organisationer” med andre unge i Danmark, der har været anbragt

eller har modtaget en forebyggende foranstaltning, men som ikke har

deltaget i initiativet

. Også for dette initiativ er der en række væsentlige

forskelle på de unge projektdeltagere og de unge i sammenligningsgrup-

pen ved initiativets opstart.

De unge i projekterne er i gennemsnit lidt yngre end de unge i

sammenligningsgruppen. En mindre andel af projektdeltagerne har fær-

diggjort deres grundskole på normeret tid, og færre har i 2012 afsluttet

grundskolen med registrerede karakterer end sammenligningsgruppen.

Selvom projektdeltagerne i gennemsnit er yngre end sammenlignings-

gruppen, så kan det ikke forklare, at færre har færdiggjort folkeskolen.

Derudover har en større andel af de unge projektdeltagere ved

initiativets opstart fået en psykiatrisk diagnose, ligesom en større andel

har været sigtet end i sammenligningsgruppen. Dette er overraskende, da

projektdeltagerne som nævnt er lidt yngre end de unge i sammenlig-

ningsgruppen.

Resultaterne af sammenligningen indikerer, at de unge, der har

taget imod et tilbud om støtte fra en af de frivillige organisationer, har

forholdsvis større udfordringer end unge, der har været anbragt eller har

modtaget forebyggende foranstaltninger generelt. Det tyder derved på, at

initiativet ”Støtte fra frivillige organisationer” er lykkedes med at skabe et

tilbud, der imødekommer tidligere anbragte unge med relativt tunge ud-

fordringer og – som forskningen peger på – hidtil ofte har stået uden

støtte i overgangen til et selvstændigt voksenliv. Der er dog behov for at

underbygge denne viden, evalueringens spinkle datagrundlag taget i be-

tragtning.

For at tegne et billede af, hvordan det er gået de unge henimod

initiativets afslutning i forhold til uddannelse og beskæftigelse, har vi –

ligesom ved analysen af ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” – mat-

chet de unge projektdeltagere med en gruppe af unge, der ligner dem i

Projekterne har også inkluderet unge med forebyggende foranstaltning. 15 pct. af de unge i analy-

serne har modtaget forebyggende foranstaltning.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

forhold til køn, alder, etnicitet, sociale faktorer relateret til anbringel-

sen/foranstaltning, faktorer omkring skolegang, psykiatrisk diagnose,

kriminalitet og en indikator for det ungdomsmiljø, de er vokset op i.

Overordnet viser denne analyse, at der ikke er forskel på grup-

pen af anbragte unge i projektet og den matchede sammenligningsgruppe

på de valgte udfaldsmål. Det vil sige, at de unge, der har modtaget støtte

fra en af de frivillige organisationer, ikke adskiller sig fra den matchede

sammenligningsgruppe mod projekternes afslutning, når det gælder ud-

dannelse og beskæftigelse. Man skal generelt være varsom i fortolkningen

af evalueringen af initiativet grundet det spinkle datagrundlag, og i dis-

kussionen ser vi nærmere på, hvordan resultaterne kan forstås i sam-

menhæng med de kvalitative evalueringer af initiativet.

DISKUSSION

Resultaterne af den kvantitative og den kvalitative evaluering af initiati-

verne giver anledning til refleksioner over initiativerne og evalueringen af

dem.

Resultaterne af den kvantitative evaluering viser, at deltagerne i

henholdsvis initiativet ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” og initiati-

vet ”Støtte fra frivillige organisationer” ikke adskiller sig fra en matchet

sammenligningsgruppe, når det gælder uddannelse og beskæftigelse. Det

skal dog ses i sammenhæng med den kvalitative evaluering, der pegede

på, at initiativerne både er forbundet med en række potentialer for at

støtte tidligere anbragte unges overgang til voksenlivet og flere udfor-

dringer.

Tilsammen understreger den kvalitative og den kvantitative eva-

luering nogle generelle pointer om projekterne, som vi uddyber i det føl-

gende:

•

Implementeringsfasen tager tid, og evalueringen skal justeres heref-

ter.

Der kan være vigtige delmål på vejen mod uddannelse og beskæfti-

gelse, fx udvikling af sociale kompetencer.

Der er behov for en bred palet af tilbud til en broget ungegruppe.

For det første

kræver implementering af nye projekter en fase, hvor de mo-

dificeres og tilpasses. En tilpasning, der også er sket i de evaluerede pro-

jekter, fordi det er nødvendigt, at projekterne afprøver, lærer og justerer i

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

forhold til indsatsen. Men det betyder på den anden side, at der i denne

periode reelt set ikke er en entydig indsats at vurdere effekten af.

Tilpasningsfasen fylder derudover i evalueringens resultater. Da

der er to-tre års forsinkelse på de anvendte registerdata, og den kvantita-

tive evaluering er gennemført i første halvdel af 2016, betyder det, at ef-

termålingen af de unge er gennemført, mens projekterne fortsat har væ-

ret i en tilpasningsfase. Det betyder, at evalueringen vil underestimere

initiativernes positive virkning, hvis kvaliteten af den indsats, som de un-

ge har modtaget, er steget i løbet af projektperioden.

I fremtidige studier med fokus på initiativers effekt bør der skel-

nes mellem indsatsernes ”tilpasningsfase” og ”afprøvningsfase”. I tilpas-

ningsfasen sker implementeringen og modificeringen af initiativerne, og

her er kvalitative undersøgelser relevante, idet de kan give dybdegående

viden om processer, og om hvordan initiativerne konkret har udviklet sig.

I den efterfølgende afprøvningsfase kan der foretages en kvantitativ eva-

luering, der kan give viden om effekt.

For det andet

bør det nøje overvejes, hvilke faktorer der måles

hvornår. Det primære formål med initiativerne er, at flere tidligere an-

bragte unge kommer i uddannelse og beskæftigelse, hvorfor disse para-

metre er det primære fokus i den kvantitative evaluering. Den kvalitative

evaluering giver indblik i de processer, som initiativerne sætter i gang i

kommunerne samt i de frivillige organisationer i initiativet ”Støtte fra

frivillige organisationer”. ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” er en

ny organisering af det professionelle arbejde, som ikke, isoleret set, nød-

vendigvis får flere anbragte unge i uddannelse og beskæftigelse, men som

øger sandsynligheden for, at den enkelte unge under initiativet får den

bedst tænkelige indsats på det givne tidspunkt. ”Støtte fra frivillige orga-

nisationer” er et tilbud baseret på de tilgange, der kendetegner den tredje

sektor (Mandag Morgen, 2011). Det betyder bl.a., at de i høj grad reage-

rer på målgruppens behov og ønsker. Derfor arbejder de ikke nødven-

digvis målrettet med uddannelse og beskæftigelse, men arbejder fx også

med mere bløde mål som sociale kompetencer eller praktiske kompeten-

cer, fx som at købe ind eller lave mad (Skårhøj m.fl., 2016).

I evalueringsforskningen sondres der typisk mellem kortsigtede

og langsigtede effekter. Uddannelse og beskæftigelse er langsigtede effek-

ter, mens styrkede sociale og praktiske kompetencer er mere kortsigtede

mål, der skal højne de unges chance for at få en uddannelse og komme i

beskæftigelse – det vil sige at opnå de langsigtede mål. Den kvantitative

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

evaluering er gennemført, mens en del af de unge stadig er i gang med

deres forløb, hvorfor det kan indvendes, at det er for tidligt at vurdere

indsatsernes langsigtede effekter. Derudover har tidligere forskning peget

på, at nogle unge i målgruppen er mindre modne end deres jævnaldrende,

som ikke har været anbragt. Det betyder, at de gennemsnitligt kan for-

ventes at fuldføre deres uddannelse eller komme i beskæftigelse senere

end deres jævnaldrende, hvorfor det er for tidligt at måle på disse fakto-

rer for den del af målgruppen, der i 2014 stadig er teenagere (Luckow

m.fl., 2013).

For det tredje

er det relevant at spørge, under hvilke omstændig-

heder indsatsen kan være effektiv, og hvem den kan have effekt for?

Gruppen af tidligere anbragte unge har komplekse og forskelligartede

udfordringer, hvorfor man kan forestille sig, at der skal flere typer af ind-

satser i spil, og at disse indsatser skal spille sammen. For nogle unge er

det fx endnu ikke realistisk, at de tager medansvar for at definere egne

ønsker og mål og efterfølgende lægger en indsats i at realisere dem. Mo-

dellen er dog fleksibel, så de unges medansvar løbende kan øges. Den

kvantitative evaluering viser, at de unge i projektet ikke synes at være en

tilfældig sammensætning af tidligere anbragte, men er unge, der typisk

har det vanskeligere i skolen, og at flere har påbegyndt et sagsforløb i

deres senere teenageår. Det tyder således på, at ”Vejen til uddannelse og

beskæftigelse” anvendes på en målgruppe, der har det særligt svært, og

som måske har brug for ekstra støtte.

På baggrund af diskussionen, hvor den kvantitative evaluering

sættes i relation til den kvalitative evaluering, konkluderer vi, at der er

behov for mere viden om, hvorvidt og hvilke elementer i indsatserne der

virker og for hvem. I udviklingen af nye indsatser er det desuden nød-

vendigt at sætte fokus på de delresultater, der er nødvendige at realisere,

før det er realistisk at opnå og måle på hårde, langsigtede parametre som

uddannelse og beskæftigelse. Psykisk sårbarhed og risikoadfærd er fx to

centrale udfordringer hos mange tidligere anbragte unge, som det kan

være nødvendigt at imødekomme, før det er realistisk at arbejde med

uddannelse og beskæftigelse. I den forbindelse er der behov for viden

om, hvilke indsatser der understøtter disse delmål, og hvordan man får

dem til at spille sammen med indsatser, der er direkte målrettet uddan-

nelse og beskæftigelse. Derfor peger vi på et behov for at skabe viden på

efterværnsområdet, der inddrager perspektiver på både lokalt og over-

ordnet niveau.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

DATAGRUNDLAG

Evalueringen bygger på kvantitative analyser, baseret på registerdata fra

Danmarks Statistik om 387 unge, der har modtaget støtte under de to

initiativer. De unge projektdeltagere er således anonyme i analyserne.

KAPITEL 1

INDLEDNING

I forbindelse med satspuljeaftalen for 2011-2014 iværksatte Socialstyrel-

sen Efterværnspakken, som rummede ti initiativer, der skal styrke støtten

til unge, der ophører med en anbringelse. Formålet med denne rapport

er at evaluere, hvordan det er gået med de unge, som har deltaget i to af

initiativerne, specielt i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Vi har

derfor foretaget en kvantitativ evaluering af de to initiativer:

•

Samarbejdsmodellen ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse”

Støtte fra frivillige organisationer

De to initiativer har begge til formål at forbedre anbragte unges overgang

til et selvstændigt voksenliv, og de er begge en del af Efterværnspakken.

Efterværnspakken blev iværksat med henblik på at skabe en bredere pa-

let af tilbud til tidligere anbragte unge i overgangen til voksenlivet og øge

andelen, som opnår et godt voksenliv med uddannelse, beskæftigelse,

sundhed, netværk, bolig osv.

Projekterne blev startet op i efteråret 2011 og forløb til og med

2014. I løbet af projektperioden blev målgruppen udvidet, så indsats-

4. Samarbejdsmodellen ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” hed oprindeligt ”Særtoget til uddan-

nelse og beskæftigelse” i satspuljeudmeldingen fra 2011. ”Støtte fra frivillige organisationer” hed

oprindeligt ”Systematisk tilbud om støtte fra frivillige organisationer”.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

kommunerne, i tillæg til tilbuddene til de tidligere anbragte, har kunnet

tilbyde støtte gennem Efterværnspakkens initiativer til unge, der har

modtaget forebyggende foranstaltninger. ”Forebyggende foranstaltninger”

dækker over en række støttemuligheder til den unge og den unges familie,

mens den unge bor hjemme – fra en fast kontaktperson og familieråd-

givning, over økonomisk støtte til ophold på en kost- eller efterskole.

Rapporten supplerer en kvalitativ midtvejsevaluering (Luckow

m.fl., 2013) og en kvalitativ slutevaluering af initiativerne (Skårhøj m.fl.,

2016). I det følgende præsenterer vi den eksisterende lovgivning om ef-

terværn samt hovedresultaterne fra den kvalitative evaluering af de to

efterværnsinitiativer. Beskrivelsen af den eksisterende lovgivning om ef-

terværn er kortfattet. Den er beskrevet dybdegående i rapporten ”An-

bragte unges overgang til voksenlivet” (Skårhøj m.fl., 2016).

EFTERVÆRN

En anbringelse ophører som udgangspunkt, når den unge fylder 18 år.

Det betyder samtidig, at den unge ikke længere hører under lovgivningen

for børn og unge, med mindre vedkommende tilbydes efterværn. Her-

med træder den unge, set fra et lovgivningsmæssigt perspektiv, ind i vok-

senlivet. Overgangen til voksenlivet kan være særligt svær for anbragte

unge. Forskning peger på, at tidligere anbragte unge står over for flere

udfordringer end deres jævnaldrende (Jakobsen, Hammen & Steen, 2010;

Olsen, Egelund & Lausten, 2011; Mølholt m.fl. 2012). For det første er

der blandt tidligere anbragte unge en overhyppighed af unge med relativt

flere vanskeligheder i forhold til bl.a. uddannelse, dårlig økonomi, syg-

dom og psykiatriske lidelser end blandt unge generelt. For det andet

mangler mange af dem helt almindelige færdigheder, der er nødvendige

for et selvstændigt hverdagsliv. Endelig står de ofte uden et velfungeren-

de netværk af forældre, søskende og venner.

For at lette tidligere anbragtes overgang til voksenlivet kan de i

alderen 18-22 år tilbydes efterværn af kommunen efter servicelovens § 76,

dvs. fortsat under lovgivningen for børn og unge. Efterværnsforanstalt-

ningerne blev skrevet ind i serviceloven under den såkaldte efterværnspa-

ragraf i 2001. I forbindelse med Barnets Reform i 2011 blev efterværns-

paragraffen revideret, således at efterværnsindsatsen efter § 76 i dag kan

indebære:

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

•

Forlængelse af døgnophold, hvilket som oftest vil betyde en forlæn-

gelse af anbringelsen på eksisterende anbringelsessted.

Tildeling/opretholdelse af fast kontaktperson/personlig rådgiver.

Udslusningsordning, hvilket fx kan betyde, at den unge fortsat

kommer på weekendophold på anbringelsesstedet i en fastlagt peri-

ode efter fraflytning.

Andre former for støtte, hvilket fx kan indebære psykologsamtaler,

støtte via netværks- eller samtalegrupper samt mødesteder for tidli-

gere anbragte.

Efterværn tilbydes, når det må anses for at være af væsentlig betydning af

hensyn til den unges behov for støtte, og når den unge er indforstået

med at modtage efterværnet (Socialministeriet, 2015). Det kan gives til

unge, der har været anbragt med eller uden samtykke op til deres 18. år

Formålet er at understøtte tidligere anbragte unges overgang til voksenli-

vet og give dem muligheder på niveau med deres jævnaldrende, herunder

med fokus på uddannelse, beskæftigelse og andre relevante forhold som

bolig og økonomi. Efterværnet kan vare, frem til den unge fylder 23 år,

eller til formålet med efterværnet er opfyldt (Socialministeriet, 2015)

MODTAGERE AF EFTERVÆRN

Der findes ingen officielle opgørelser over, hvor mange tidligere anbrag-

te unge, der modtager efterværn (Skårhøj m.fl., 2016). Registrene giver

heller ikke viden om, hvilke unge der modtager efterværn, og hvilke der

ikke gør. På baggrund af forskning på området kan billedet dog nuance-

res, idet forskningen peger på, at de unge overordnet kan inddeles i tre

grupper, der får forskellige tilbud efter anbringelsen.

For det første

identificeres en gruppe af relativt ressourcestærke

unge, der vurderes at kunne klare sig selv, og derfor ikke får tilbudt ef-

terværn (Bakketeig & Mathisen, 2008).

For det andet

identificeres en grup-

pe af unge, der vurderes for ressourcesvage til at kunne få udbytte af ef-

terværn. Det er især unge med fysiske handicap og svære psykiatriske

diagnoser, og de tilbydes i stedet støtte under servicelovens tilbud til

voksne (Jakobsen, Hammen & Steen, 2010).

For det tredje

identificeres en

mellemgruppe, hvoraf nogle får bevilget efterværn, mens andre ikke gør.

5. Efterværn kan desuden tildeles unge, der ikke har været anbragt, men som har haft en kontaktper-

son frem til det 18. år.

6. Unge har som udgangspunkt ikke ret til efterværn, men sagsbehandleren skal senest et halvt år før,

den unge fylder 18 år, tage stilling til, om der er behov for støtte i form af efterværn.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

Forskningen har, inden for sidstnævnte mellemgruppe, identifi-

ceret en udvælgelsesproces, hvor de bedst stillede ender med at få efter-

værn. Det skyldes, at det kræver ressourcer hos den unge at ”forhandle

sig” til efterværn, hvilket betyder, at det i højere grad lykkes de mest res-

sourcestærke unge at få bevilget efterværn. Forskningen peger desuden

på en tendens til ”creaming”, hvor sagsbehandlerne retter fokus mod de

unge, hvor sandsynligheden for et succesfuldt efterværn er størst, det vil

sige, hvor der er størst sandsynlighed for, at de kommer i uddannelse

eller beskæftigelse. De ”skummer fløden”, så at sige. Det betyder samti-

dig, at man som udgangspunkt må forvente, at den gruppe af unge fra

mellemgruppen og gruppen af ressourcesvage, der ikke modtager efter-

værn, har svære forudsætninger for at klare et selvstændigt voksenliv, når

de bliver myndige (Bakketeig & Backe-Hansen, 2008; Egelund m.fl.,

2009; Jakobsen, Hammen & Steen, 2010; Mølholt m.fl. 2012; Skårhøj

m.fl., 2016).

Endelig identificeres en mindre gruppe af unge, der afslår tilbud

om efterværn. Disse benævnes også ”foranstaltningstrætte” unge og er

kendetegnet ved at være unge, der har mistet tilliden til systemet. De har

ofte et turbulent anbringelsesforløb bag sig og har ligeledes tungere pro-

blemer end unge, der modtager efterværn (Jakobsen, Hammen & Steen,

2010; Mølholt m.fl., 2012).

DE TO INITIATIVER

De to initiativer ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” og ”Støtte fra

frivillige organisationer” er beskrevet i detaljer i den kvalitative slutevalu-

ering (Skårhøj m.fl., 2016). I det følgende beskriver vi de to initiativer

samt de overordnede resultater fra den kvalitative evaluering af initiati-

verne.

VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

Efterværnsinitiativet ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” er en kom-

munal samarbejdsmodel. Det er ikke et projekt i traditionel forstand,

men en model, der lægger op til en ny, tværfaglig organisering af det pro-

fessionelle arbejde med anbragte unges overgang til en selvstændig vok-

sentilværelse. Samarbejdsmodellen består af et tværfagligt team af rele-

vante fagpersoner, herunder den unges sagsbehandler, den unges kon-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

taktperson/mentor, en repræsentant for jobcentret og ungdoms- og ud-

dannelsesvejleder (UU-vejleder). Det tværfaglige team etableres som en

fast gruppe omkring den unge og følger vedkommende fra 15-16-

årsalderen frem til det 23. år gennem regelmæssige møder. Til møderne

deltager, udover det tværfaglige team, den unge selv, repræsentanter fra

den unges netværk, fx den unges forældre eller primærpædagogen på an-

bringelsesstedet. Som udgangspunkt finder møderne sted, når den unge

er 16, 17�½ og 18�½ år. Hensigten er dog, at det tværfaglige team fungerer

fleksibelt, og at relevante fagpersoner kan indkaldes til et møde efter spe-

cifikke behov. I teamet udnævnes en mødeleder, der i tæt samarbejde

med den unge er tovholder på samarbejdet og indsatsen i forhold til den

unge. I samarbejdsmodellen er der særligt fokus på uddannelse og be-

skæftigelse, og der fastsættes løbende mål for dette. De professionelle

understøtter den unges arbejde med at indfri disse mål (Skårhøj m.fl.,

2016).

KVALITATIV EVALUERING AF ’VEJEN TIL UDDANNELSE OG

BESKÆFTIGELSE’

Den kvalitative evaluering viser, at organiseringen af modellen i de fire

kommuner reelt er ganske forskellig. Den tilpasning, der er sket i udvik-

lingen og afprøvningen af samarbejdsmodellen, har betydet, at modellen

har fundet anvendelse på forskellige målgrupper i de fire kommuner, li-

gesom kommunerne i forskellig grad har gennemført samarbejdsmøder-

ne i den form, som modellen lagde op til, da den blev udviklet i samar-

bejde mellem Socialstyrelsen og de fire kommuner i 2011. Med hensyn til

målgruppe udbredte en kommune fra start modellen til at gælde alle an-

bragte og tidligere anbragte unge i kommunen i alderen 16 til 22 år, hvil-

ket har betydet, at både mere og mindre ressourcestærke unge har delta-

get i projektet i den kommune. I en anden kommune vurderede man, at

meget psykisk sårbare unge ville kræve mere, end samarbejdsmodellen

kan tilbyde, hvorfor de ikke blev inkluderet i projektet i denne kommune.

I stedet har fokus været på uddannelsesparate anbragte og tidligere an-

bragte unge. I en tredje kommune har man udvalgt unge til projektet på

en måde, der sikrede variation, dvs. at både mere ressourcestærke og res-

sourcesvage unge har deltaget i projektet i kommunen. I den sidste

kommune har man ikke fulgt en fast rekrutteringsstrategi, og har derud-

over anvendt samarbejdsmodellen i begrænset omfang. Disse forskelle i

organiseringen af samarbejdsmodellen mellem de fire kommuner er en

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

præmis for den kvantitative evaluering af modellen, og resultaterne skal

forstås i dette lys.

Den kvalitative evaluering peger på fire hovedpotentialer ved

samarbejdsmodellen (Skårhøj m.fl., 2016):

•

En mere koordineret indsats

En mere målrettet indsats

En mere sammenhængende indsats

En indsats for og med den unge.

Modellen betyder, at fagpersoner omkring den unge arbejder sammen

om fælles mål, får øget kendskab til hinanden og udvikler et fælles sprog,

ligesom den skaber øget klarhed om rolle- og ansvarsfordeling samt øget

forståelse for de unges unikke situation. Derudover oplever fagpersoner-

ne, at modellens fokus på uddannelse og beskæftigelse giver en mere

løsnings- og handlingsorienteret tilgang til de unge med et større fokus

på deres ressourcer.

Modellen giver mulighed for, at de fagprofessionelle omkring

den unge, den unge selv og den unges netværk jævnligt samles til møder,

hvor alle relevante er til stede samtidig. Herved undgår de unge bl.a. op-

levelsen af at skulle fortælle deres historie igen og igen. Derudover ska-

bes der større sammenhæng, idet modellen sikrer en bedre overlevering

mellem forvaltninger og andre organisatoriske enheder. Endelig er et

centralt led i modellen inddragelsen af den unge og den unges netværk på

møderne. Det skaber ifølge fagpersonerne større ejerskab hos den unge

og vedkommendes familie samt et stærkere sikkerhedsnet for den unge,

når han/hun ikke længere følges af fagprofessionelle. De unge oplever, at

der bliver lyttet til dem, og de føler sig inddraget på møderne.

Samarbejdsmodellen er, ved siden af dens potentialer, forbun-

det med udfordringer. De unges individuelle vanskeligheder er en af dis-

se udfordringer. Fagpersonerne står over for en svær opgave i forhold til

at motivere de unge, hvoraf mange er karakteriseret ved manglende mo-

denhed og ”foranstaltningstræthed”, og derfor har svært ved at tage ak-

tivt ansvar for deres egen uddannelse og beskæftigelse, samtidig med at

de ikke har et netværk, der kan give støttende opbakning. Derudover er

der organisatoriske udfordringer tilknyttet samarbejdsmodellen, herunder

at det trods øget tværfagligt samarbejde fortsat er vanskeligt at samarbej-

de på tværs af kulturer i forskellige forvaltninger og organisatoriske en-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

heder. Opdelingen ligger dybt indlejret i de forskellige faggrupper med

hvert deres blik på den unges situation. Dertil kommer den juridiske ud-

fordring, det er, når flere lovgivninger kommer i spil samtidig (fx ”lov

om social service”, ”lov om aktiv socialpolitik” mv.). Endelig er der sam-

fundsmæssige udfordringer, herunder mangel på billige ungdomsboliger,

der, i samspil med de unges økonomiske situation, skaber bekymringer

hos de unge.

STØTTE FRA FRIVILLIGE ORGANISATIONER

I initiativet ”Støtte fra frivillige organisationer” samarbejder kommuner

med frivillige organisationer om, at tidligere anbragte unge mellem 18 og

23 år får støtte i overgangen, hvor de skal skabe en selvstændig voksen-

tilværelse. I udgangspunktet foregår det ved, at parterne forpligter sig på

et samarbejde, hvor kommunerne systematisk henviser relevante unge til

den frivillige organisation (Skårhøj m.fl., 2016), der tilbyder et alternativ

til kommunernes efterværnstilbud. De frivillige organisationer tilbyder

støtte inden for rammerne af to modeller:

•

Støtte forankret i et mødested

Støtte forankret i et tilbud om at få en frivillig mentor.

Igennem bl.a. sociale aktiviteter og forskellige former for personlige sam-

taler skal de unge udvikle netværk og etablere nære relationer til andre

unge i samme situation, og de skal udvikle kompetencer til at klare prak-

tiske opgaver forbundet med voksentilværelsen. I undersøgelsen indgår

fire projekter, hvoraf det ene projekt er forankret i tre kommuner og

derved bidrager med viden om tre forskellige afprøvninger af samarbejde

mellem kommuner og frivillige organisationer. Projektet tilbyder støtte

forankret i et tilbud om at få en frivillig mentor, mens de resterende tre

tilbyder støtte forankret i et mødested.

Udover at projekterne tilbyder støtte inden for rammerne af to

forskellige modeller, er de karakteriserede ved, at der indgår forskellige

elementer af frivillighed. Fælles for alle projekterne er, at det er

frivilligt for

de unge,

om de vil tage imod tilbuddet om støtte fra den frivillige organi-

sation, ligesom det er frivilligt, hvor længe de vil benytte sig af tilbuddet.

Til gengæld er der forskel på, i hvor høj grad støtten er baseret på

frivillig

arbejdskraft.

Mentorprojekterne baserer stort set hele deres tilbud om

støtte på de frivillige mentorers arbejdskraft og understøttes blot af en

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

ansat projektkoordinator. I projekterne med en mødestedsdel er tilbud-

det om støtte i langt højere grad afhængigt af de ansatte medarbejdere,

der indgår som en aktiv og kontinuerlig del af støtten til de unge. Der

indgår frivillig arbejdskraft i to ud af de tre projekter med en mødesteds-

del. I det tredje indgår der ingen frivillig arbejdskraft. De frivillige organi-

sationer hviler således på forskellige præmisser. Det er vanskeligt at afgø-

re, hvorvidt denne faktor har betydning for de unges udbytte af indsatsen,

og meget afhænger formentlig af, hvordan projekterne generelt lykkes

med at udfolde deres tilbud om støtte (Skårhøj m.fl., 2016).

KVALITATIV EVALUERING AF ’STØTTE FRA FRIVILLIGE ORGANISATIONER’

Den kvalitative evaluering finder en række potentialer forbundet med

den støtte, som projekter med frivillige organisationer tilbyder tidligere

anbragte unge. Samlet set er det gennemgående for projekterne, at de

skaber tryghed for de unge. Den tryghed skaber åbenhed og motivation

hos de unge, der betyder, at de frivillige organisationer har et særligt po-

tentiale for at nå de unge og støtte dem i en positiv udvikling mod fx

uddannelse og beskæftigelse. Denne åbenhed og motivation opstår på

baggrund af flere forskellige forhold, der er særlige for støtten i de frivil-

lige organisationer. For det første tager de frivillige organisationer i høj

grad udgangspunkt i den unges ønsker og behov, og de har ikke samme

krav om dokumentation af arbejdet med den unge som kommunale ef-

terværnstilbud, idet de frivillige organisationer fx ikke laver handleplaner

for de unge.

For det andet fremhæver de unge det særlige ved, at det er frivil-

ligt, om og hvor ofte de vil komme i projektet. Samtidig er mange af

medarbejderne i to ud af fire projekter frivillige, og relationen til den un-

ge er derfor ikke betinget af økonomiske forhold. Begge dele står i kon-

trast til de unges oplevelser med kommunale indsatser.

For det tredje tilbyder de frivillige organisationer relationer, der

opleves som ligeværdige. Det er fx ung-til-ung-relationer samt i møde-

stedsprojekterne muligheden for at møde ligesindede med samme bag-

grund som de unge selv. Det sidste giver de unge en oplevelse af norma-

litet, både i forhold til deres egen person og deres opvækst og de følelser,

der er forbundet med dette.

Potentialerne ved støtten fra de frivillige organisationer er tæt

forbundet med udfordringerne ved denne støtte. De frivillige organisati-

oner er afhængige af ekstern finansiering, der sikrer deres eksistens-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

grundlag. I den forbindelse mødes de ofte af krav om dokumentation af

virkningen af den indsats, de leverer. Der er derfor en svær balancegang

mellem på den ene side at imødekomme dette krav og på den anden side

at imødekomme de unges ønske om et frirum fra den dokumentations-

praksis, de kender fra deres møde med de kommunale systemer (Skårhøj

m.fl., 2016).

I forsøget på at favne anbragte unge, der ikke får eller afviser et

kommunalt tilbud om efterværn, skal de frivillige organisationer imøde-

komme en bred og heterogen målgruppe, herunder unge med alvorlige

udfordringer. Den kvalitative evaluering viser imidlertid, at mange af dis-

se unge takker nej til et frivilligt tilbud om støtte. Det betyder, at det er

usikkert, hvorvidt de frivillige organisationer har opnået kontakt til de

unge, der står med de største udfordringer. På baggrund af den kvalitati-

ve evaluering har det ikke været muligt at vurdere, hvilken grad af udfor-

dringer hos de unge, de frivillige organisationer kan håndtere, og hvor-

dan.

Det systematiske samarbejde mellem kommuner og frivillige or-

ganisationer kan teoretisk set give en styrket mulighed for, at de frivillige

organisationer kommer i kontakt med de unge, der ellers kan være svære

at komme i kontakt med. Timingen, når den unge fylder 18 år, har dog

vist sig at være en udfordring i sig selv, idet en del af de unge ikke er pa-

rate til at tage imod et tilbud om støtte netop på det tidspunkt. Derud-

over viser resultaterne fra den kvalitative undersøgelse, at et tæt og sy-

stematisk samarbejde kun er blevet afprøvet i to ud af seks samarbejdsre-

lationer (henholdsvis et projekt med mødested og ét med mentor), hvor

parterne arbejder i en formaliseret samarbejdsmodel med fx systematiske,

formelle samarbejdsmøder. Her opstår et potentiale for at udvikle sam-

arbejdet, så det i højere grad imødekommer målet om, at flere unge, der

ikke modtager kommunalt efterværn, får en anden form for støtte, fx ved

at finde løsninger på udfordringen med hensyn til timing af henvisningen

af den unge. I de resterende fire samarbejdsrelationer samarbejdes der ad

hoc mellem kommunerne og de frivillige organisationer, og den form for

samarbejde frigiver ikke potentialet om løbende at udvikle nye løsnings-

modeller (Skårhøj m.fl., 2016).

DEN KVANTITATIVE EVALUERING – DESIGN

Som opfølgning på den kvalitative evaluering er det denne rapports for-

mål at undersøge, hvordan det er gået de unge, som har deltaget i hen-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

holdsvis ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” og ”Støtte fra frivillige

organisationer”. Vi undersøger, hvilken betydning initiativerne har for de

unges uddannelse og beskæftigelse, som er evalueringens primære ud-

faldsmål. Derudover har vi set på, hvordan det er gået de unge i forhold

til risikoadfærd og psykiatriske diagnoser. Analysen består af en sammen-

ligning af projekternes deltagere og andre unge, der ligner deltagerne på

en række parametre. Vi foretager først en sammenligning mellem pro-

jektdeltagerne og den samlede population af unge, der har været anbragt

eller har fået en forebyggende foranstaltning. Dernæst laver vi en mere

balanceret sammenligning, hvor vi tager hensyn til, at de to grupper kan

være forskellige på en række relevante parametre, der kan have betydning

for vores udfaldsmål. Dette gøres gennem

propensity score matching,

hvor-

igennem vi danner en sammenligningsgruppe, der ligner gruppen af pro-

jektdeltagere på en række relevante, observerede faktorer.

For at sandsynliggøre, at vi balancerer gruppen af projektdelta-

gere og sammenligningsgruppen på faktorer før deres indsatsforløb,

matcher vi på faktorer fra før projekternes påbegyndelse i 2012. Vi har

dog medtaget enkelte unge, som påbegyndte forløbet i løbet af afprøv-

ningsfasen ultimo 2011. Tidspunktet for førmålingen vil for nogle unge

være flere år før indsatsen, mens det for andre unge vil være umiddelbart

før deres projektforløb.

Udfaldsmålene bliver generelt målt i 2014, med undtagelse af be-

skæftigelse, der bliver målt i 2013. Dette skyldes, at registrene opdateres

med nogle års forsinkelse. Da projektet på tidspunktet for eftermålinger-

ne stadig er i gang, betyder det, at vi måler nogle deltagere i starten af

deres forløb, andre i midten af deres forløb og nogle efter forløbets af-

slutning. For at minimere risikoen for at måle de unge, før de har påbe-

gyndt deres forløb, inkluderer vi kun unge, der er mindst 16 år i 2014,

hvis de har deltaget i ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse”, og mindst

18 år i 2014, hvis de har deltaget i ”Støtte fra frivillige organisationer”.

PROJEKTDELTAGERE

Projektdeltagerne består både af unge, der er eller har været anbragt, og

af unge, der modtager eller har modtaget en forebyggende foranstaltning.

I forhold til initiativet ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse”

opdeler vi analysen på anbragte og ikke-anbragte unge. Det vil sige, at

hvis en ung både har været anbragt og har fået en forebyggende foran-

staltning, så er den unge medregnet som anbragt. I initiativet ”Støtte fra

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

frivillige organisationer” foretager vi en samlet analyse på projektdeltage-

re, der som udgangspunkt har været anbragt. De frivillige organisationer

har dog også inkluderet unge, som har fået en forebyggende foranstalt-

ning (cirka 15 pct.).

SFI har fået cpr-numre på projektdeltagerne i ”Vejen til Uddan-

nelse og Beskæftigelse” udleveret fra de fire kommuner. I projekterne

om ’Støtte fra frivillige organisationer’ har medarbejderne introduceret

evalueringen til de unge, hvorefter de unge selv har skullet indtaste deres

cpr-nummer via en webbaseret survey. SFI har på denne måde fået cpr-

numrene direkte fra de unge, uden at de blev registreret hos de frivillige

organisationer. SFI bruger cpr-numrene til at identificere projektdelta-

gerne i registrene på Danmarks Statistik. Alle analyser er foretaget på

forskermaskinen på Danmarks Statistik.

SAMMENLIGNINGSGRUPPE TIL MATCHINGANALYSE

Vi udvælger vores sammenligningsgrupper ud fra den samlede populati-

on af unge, der har været anbragt eller har fået en forebyggende foran-

staltning. Vi danner sammenligningsgruppen, så den ligner gruppen af

projektdeltagere på en række relevante parametre. Det drejer sig om bio-

logiske parametre som køn, alder og etnisk herkomst. Vi matcher på en

række sociale parametre, der relaterer sig til alderen ved anbringel-

sen/foranstaltningen, og parametre, der relaterer sig til den unges skole-

gang. Vi matcher desuden på, om den unge har fået en psykiatrisk diag-

nose, og om den unge har været sigtet for lovovertrædelser. Derudover

matcher vi på andelen af alle unge fra fødselsårgangene, der blev sigtet i

hver kommune. Denne variabel er således et udtryk for niveauet af den

ungdomskriminalitet, der er i den unges bopælskommune, og er dermed

en indikator for det ungdomsmiljø, som den unge er vokset op i.

MATCHINGANALYSE

Ud af den samlede population af unge, der er eller har været anbragt eller

har fået forebyggende foranstaltninger, udregnes en sandsynlighed (en

propensity score)

for, at den unge har deltaget i initiativet (dvs. har modtaget

indsatsen), givet følgende faktorer, målt i 2011 (før projektet blev igang-

sat):

Biologiske faktorer

•

Fødselsår

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

Køn

•

Herkomst (vestlig/ikke-vestlig i henhold til Danmarks Statistiks lan-

degruppering).

Sociale faktorer

•

Alder ved første anbringelse/foranstaltning

•

En indikator for, om den unges seneste anbringelse/foranstaltning

blev påbegyndt, før han/hun blev 15 år.

•

En indikator for, om den unges seneste anbringelse/foranstaltning

blev påbegyndt før 1. januar 2012.

Skolegang

•

En indikator for, om den unge i 2011 enten var på et alderssvarende

punkt i grundskolen eller havde færdiggjort grundskolen, inden

han/hun blev 17 år.

•

En indikator for, om den unge senest i skoleåret 2010/2011 havde

færdiggjort 9. klasse med registrerede karakterer.

Psykiatrisk diagnose

•

En indikator for, om den unge inden 1. januar 2012 havde en regi-

streret diagnose for en psykisk lidelse.

Kriminalitet

•

En indikator for, om den unge inden 1. januar 2012 havde været

sigtet for en (hvilken som helst) lovovertrædelse.

Ungdomsmiljø

•

Andelen af alle unge fra fødselsårgangene i analysen, der blev sigtet i

2014 i hver kommune. En indikator for den ungdomskriminalitet,

der er i den unges bopælskommune, og dermed en indikator for det

ungdomsmiljø, som den unge er vokset op i.

•

Rosenbaum & Rubin (1983) har vist, at man kan bruge sandsynligheden

for at få indsatsen til at matche indsatsgruppen med en sammenlignings-

gruppe, så de ligner hinanden på alle de parametre, som sandsynligheden

er udregnet på baggrund af. Vi har matchet hver af de unge projektdelta-

gere med den af de unge, der ikke har modtaget indsatsen, som har den

mest ens sandsynlighed for at have fået indsatsen. Hvis der er flere unge i

sammenligningsgruppen, der har den samme sandsynlighed som en ung

projektdeltager, har vi inkluderet dem alle og vægtet dem. Vi har også

fastlagt, at forskellen i sandsynlighed mellem de unge i gruppen af pro-

jektdeltagere og de matchede unge maksimalt må være 0,001. Det sikrer,

at unge, vi ikke kan finde et passende match til (dvs. som er uden

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

for ”common support”), ikke inkluderes i analysen.

Propensity-score

matching

er på denne måde et værktøj til at danne balance mellem dem,

der har deltaget i projekterne, og en sammenligningsgruppe på mange

parametre samtidig.

BEGRÆNSNINGER VED MATCHINGANALYSEN

Det er vigtigt at understrege, at analysen bør læses som en sammenlig-

ning mellem deltagergruppen og en lignende gruppe unge, men ikke som

et studie af initiativets effekter. Dette skyldes for det første, at vi ikke har

mulighed for at matche på alle relevante faktorer, da der kan være for-

skellige uobserverbare forhold, der har betydning for udfaldsvariablene.

Det betyder, at der kan være vigtige forskelle mellem gruppen af projekt-

deltagere og sammenligningsgruppen, der gør, at de forskelle vi finder,

ikke skyldes indsatsen. Fx er alle deltagerne i ”Vejen til Uddannelse og

Beskæftigelse” fra en af de fire indsatskommuner, mens de unge i sam-

menligningsgruppen generelt er fra andre kommuner. Der kan være væ-

sentlige forskelle mellem kommunerne, der har betydning for udfaldsva-

riablene. Det er på denne baggrund, at vi inkluderer et mål for andelen af

sigtelser blandt samtlige unge i fødselskohorterne i hver kommune i

matchingen. Denne variabel fungerer som en proxy for det ungdomsmil-

jø, de unge vokser op i.

For det andet har vi ikke præcis viden om indholdet af indsatsen

for den enkelte unge, og hvornår de unge projektdeltagere har modtaget

indsatsen. Vi kan derfor ikke etablere et præcist før- og efter-

måletidspunkt. Udfaldsmålene bliver generelt målt i 2014, med undtagel-

se af beskæftigelse, der bliver målt i 2013. I matching-analysen anvender

vi data fra 2011 som vores førmåling. Vi har således sat et fast tidspunkt

for før- og eftermålingen, selvom de unge har deltaget i projekterne på

forskellige tidspunkter.

For det tredje er antallet af unge i indsatsgrupperne lavt, med

338 unge i ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” og 62 unge i ”Støtte

fra frivillige organisationer”. Det betyder, at det bliver sværere at identifi-

cere statistisk signifikante forskelle mellem gruppen af projektdeltagere

og sammenligningsgruppen, også selvom initiativerne har en effekt.

For det fjerde har vi i begge initiativer været afhængige af indbe-

retninger af cpr-numre. I forbindelse med evalueringen af ”Støtte fra

frivillige organisationer” er dette en metodisk udfordring, idet en del un-

ge, ifølge medarbejderne i de frivillige organisationer, ikke har været villi-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

ge til at oplyse deres cpr-nummer, eller medarbejderne har oplevet det

som grænseoverskridende at spørge efter cpr-nummeret i en sammen-

hæng, hvor man netop ønsker at skabe tryghed for og fortrolighed med

den unge.

RAPPORTENS OPBYGNING

Analysen består af to kapitler, der omhandler henholdsvis ”Vejen til ud-

dannelse og beskæftigelse” (kapitel 2) og ”Støtte fra frivillige organisatio-

ner” (kapitel 3). I rapportens kapitel 4 vil vi tegne et samlet perspektiv på

Efterværnspakken på baggrund af både den kvalitative og den kvantitati-

ve analyse.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

KAPITEL 2

SAMARBEJDSMODELLEN

”VEJEN TIL UDDANNELSE OG

BESKÆFTIGELSE”

Vi præsenterer her analysen af initiativet Samarbejdsmodellen ”Vejen til

uddannelse og beskæftigelse”. Initiativet er blevet afprøvet i fire kom-

muner. Det blev sat i gang i 2011 og forløb til og med 2014.

BOKS 2.1

Samarbejdsmodellen: ’Vejen til uddannelse og beskæftigelse’

Modellen er en ny, tværfaglig organisering af det professionelle arbejde. Den har fokus på

brobygning mellem:

•

Børn- og ungeforvaltning og voksensystemet

Fagpersoner på tværs af afdelinger internt i de kommunale forvaltninger.

Modellen består overordnet af tre elementer:

•

En tværfaglig gruppe af fagpersoner omkring den unge, der følger den unge fra ca. 15-

23 år

En ansvarlig, tværgående koordinator, der arbejder tæt sammen med den unge og er

tovholder på samarbejdet om og indsatsen omkring den unge

Inddragelse af den unge og den unges netværk på møderne.

Kilde: Skårhøj m.fl., 2016; Luckow m.fl., 2013.

Selve indsatsen i initiativet er beskrevet overordnet i kapitel 1 og i detal-

jer i den kvalitative slutevaluering (Skårhøj m.fl., 2016).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

KOMMUNERNES REKRUTTERING AF UNGE TIL

SAMARBEJDSMODELLEN

Samarbejdsmodellen, der systematiserer det tværfaglige samarbejde, som

karakteriserer initiativet, blev udviklet i løbet af 2011. De første forløb er

derfor påbegyndt ultimo 2011. Vi har i vores analyser anvendt 2011 som

tidspunkt for førmåling, selvom nogle unge er startet op i initiativets

spæde udviklingsfase. Evalueringen har fulgt de unge til slutningen af

2014. I løbet af projektperioden har kommunerne modificeret og tilpas-

set samarbejdsmodellen til deres specifikke organisation i den pågælden-

de kommune, og der er bl.a. sket en specificering af målgruppen i hver

kommune.

I kommune A har modellen ikke blot fundet anvendelse i sager

med anbragte unge, men også i sager med ikke-anbragte unge med en

børnesag, hvor det vurderes, at den unge har særligt behov for støtte

med henblik på uddannelse og beskæftigelse. I kommune B har sagsbe-

handlerne på ungeområdet udvalgt anbragte unge, der vurderes uddan-

nelsesparate. I kommune C har rådgiverne i børne- og familieafdelingen

udvalgt anbragte unge på baggrund af kriterier, der sikrer en varieret un-

gegruppe. Og endelig har man i kommune D ikke fulgt en fast rekrutte-

ringsstrategi (Skårhøj m.fl., 2016). Det betyder, at der er stor variation i

gruppen af unge mellem de fire kommuner, der indgår i evalueringen, og

dermed i vilkårene for initiativets betydning for de unge.

TABEL 2.1

Projektdeltagere i evalueringen af ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse”,

fordelt efter indsatskommuner. Procent.

Kommuner:

Anm.: Antal unge N = 338.

Kilde: Egne beregninger, baseret på indsendte cpr-numre.

Deltagere i evalueringen, pct.

Tabel 2.1 viser, hvor stor en andel af projektdeltagerne i evalueringen,

der kommer fra hver kommune. Det fremgår af tabellen, at fire ud af

fem deltagere (80 pct.) kommer fra kommune A eller kommune B. Det

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

vil derfor være praksis i disse to kommuner, der har størst indflydelse på

evalueringens resultater. Næsten alle projektdeltagerne er fra årgangene

1990-1998 (alder 16-24 år i 2014), og denne aldersmæssige afgrænsning

sikrer, at evalueringen kun inkluderer unge, som i 2014 er fyldt 16 år eller

er ældre. Det sandsynliggør, at projektdeltagerne ved evalueringens

efter-

måling i det mindste har påbegyndt deres forløb, om end en del af de

unge stadig vil være tidligt i forløbet. Ud af de 338 indrapporterede unge

fra disse årgange kan vi finde data på samtlige baggrundsvariable og tre

ud af fire udfaldsvariable for 333 unge. For det sidste udfaldsmål, der

anvender beskæftigelsesinformationer fra 2013, kan vi genfinde 331 af de

338 unge.

DE UNGE: FØR MATCHING

I det følgende beskriver vi de unge, der har deltaget i ”Vejen til uddan-

nelse og beskæftigelse”. Desuden beskriver vi gruppen af unge, der har

været anbragt eller har modtaget en forebyggende foranstaltning, men

som ikke har deltaget i initiativet, og som vi bruger til at danne vores

sammenligningsgruppe ud fra.

Figur 2.1 viser en sammenligning af projektdeltagerne med andre

unge i Danmark, der har været anbragt eller har modtaget en forebyg-

gende foranstaltning, på en række parametre, der kan have betydning for

udfaldsmålene. Det fremgår af figuren, at den største årgang blandt del-

tagerne i projektet er fødselsårgang 1996 (cirka 30 pct.), tæt fulgt af fød-

selsårgang 1995 (cirka 25 pct.). Disse to årgange var henholdsvis 18 og

19 år ved eftermålingen i 2014. I sammenligningsgruppen, der består af

de øvrige unge, der har været anbragt eller har modtaget en forebyggende

foranstaltning, er der cirka lige mange fra hver årgang. Det indikerer, at

andelen af en årgang, der bliver anbragt eller modtager forebyggende

foranstaltninger, er nogenlunde stabil over tid.

Figur 2.1 viser også, at andelen af de unge, der påbegyndte deres

sidste anbringelse eller forebyggende foranstaltning før 2012 og før det

år, de blev 15 år, er noget mindre blandt projektdeltagerne end blandt

unge i sammenligningsgruppen. Det indikerer, at der er flere blandt pro-

jektdeltagerne, der har været i kontakt med kommunen i tiden umiddel-

bart inden deres projektforløb.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

FIGUR 2.1

Andelen af unge, der har været anbragt eller har modtaget en forebyggende

foranstaltning, med baggrundskarakteristika, der indgår som variable i un-

dersøgelsens matching. Særskilt for deltagere i ”Vejen til uddannelse og be-

skæftigelse” og sammenligningsgruppen. Procent.

Procent

Fødselsår

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

90 100

Dreng

Vestlig herkomst

Sidste anb. (el. foranst.) før 2012

Sidste anb. (el. foranst.) før 15 år

Afsluttet FSA med karakterer før 2012

Normeret tid i grundskolen

Psykiatrisk diagnose før 2012

Sigtelse før 2012

Andel sigtede i kommunen

Projektdeltagere

Sammenligningsgruppe

Anm.: Procentsatsen for andelen af sigtede i kommunen er den gennemsnitlige andel af sigtede i de unges bopæls-

kommuner. FSA er folkeskolens afgangsprøve.

Kilde: Egne beregninger, baseret på data fra Danmarks Statistik.

Der er stor forskel på, hvor mange der har afsluttet 9. klasse med regi-

strerede karakterer før 2012, i de to grupper. Andelen, der har afsluttet 9.

klasse, er 3 pct. blandt projektdeltagerne, mens andelen er 34 pct. i sam-

menligningsgruppen. Denne forskel kan ikke forklares ved, at projektdel-

tagerne er yngre end sammenligningsgruppen.

Det fremgår også af figur 2.1, at andelen af projektdeltagerne,

der i 2011 enten følger eller har afsluttet grundskolen på normeret tid, er

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

næsten den samme som for de øvrige unge. I denne sammenhæng er

normeret tid defineret som, at de unge har gennemført 9. klasse senest i

det år, hvor de fyldte 16 år, eller 8. klasse i det år, hvor de fyldte 15, osv.

alt efter deres alder i 2012.

En lidt større andel af de unge, der har deltaget i projektet, hav-

de i 2012 været sigtet for en lovovertrædelse, i forhold til de unge i sam-

menligningsgruppen (henholdsvis 30 og 22 pct.). Dette er umiddelbart

overraskende, da de unge projektdeltagere generelt har en lidt anden al-

dersfordeling end sammenligningsgruppen og således er yngre end sam-

menligningsgruppen, jf. Figur 2.1. Vi ville derfor forvente, at projektdel-

tagerne også havde færre sigtelser end sammenligningsgruppen.

Slutteligt viser figur 2.1, at den gennemsnitlige andel sigtelser i de

kommuner, som projektdeltagerne kommer fra, relativt set er en anelse

højere end i de øvrige kommuner i 2014 (henholdsvis 6,2 og 5,8 pct.).

Det kan indikere, at projektdeltagerne befinder sig i kommuner med rela-

tivt mere ungdomskriminalitet, hvor det er mere sandsynligt, at de selv

overtræder loven, end unge gør i kommuner, hvor det er relativt sjældne-

re, at unge fra de inkluderede årgange bliver sigtet.

Samlet set indikerer sammenligningen i figur 2.1, at de unge, der

har deltaget i samarbejdsmodellen, har større udfordringer end unge, der

har været anbragt, eller unge, der har modtaget en foranstaltning generelt.

Når vi sammenholder det med, at kommune A og C (de udgør tilsam-

men 61 pct., det vil sige, at tre ud af fem deltagere kommer fra disse

kommuner) ifølge den kvalitative evaluering har rekrutteret et bredt ud-

snit af unge, er det en indikation på, at samarbejdsmodellen formår at

favne en bred gruppe af tidligere anbragte unge – også unge med relativt

store udfordringer. Et resultat, som forskningen peger på, at eksisterende

efterværnsindsatser ikke har været i stand til at opnå, jf. kapitel 1. Man

skal dog holde sig for øje, at der kan være systematiske forskelle mellem

grupperne, som vi ikke observerer.

Figur 2.2 viser, hvordan projektdeltagerne henholdsvis de øvrige

unge fordeler sig i forhold til alder ved første anbringelse. Figuren viser,

at nogenlunde samme trend gør sig gældende i begge grupper, nemlig at

de fleste unge er blevet anbragt eller har modtaget foranstaltninger rela-

tivt sent i deres barndom, og at andelen er nogenlunde stabil indtil 12-

årsalderen, hvorefter den stiger markant.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

FIGUR 2.2

Unge, der har været anbragt eller har modtaget en forebyggende foranstalt-

ning, fordelt efter alder ved første anbringelse/foranstaltning. Særskilt for

deltagere i ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” og sammenligningsgrup-

pen (før matching). Procent.

Kilde: Egne beregninger, baseret på data fra Danmarks Statistik.

I det følgende foretager vi en deskriptiv analyse i forhold til evaluerin-

gens primære udfaldsmål, uddannelse og beskæftigelse, samt om de unge

har fået en psykiatrisk diagnose, og om de er blevet sigtet. Figur 2.3 viser

forskellen mellem projektdeltagerne og de øvrige unge, der har været

anbragt eller har modtaget en forebyggende foranstaltning, i forhold til

evalueringens fire udfaldsmål:

•

Er i gang med eller har færdiggjort ungdomsuddannelse i 2014.

Står uden uddannelse og arbejde i 2013.

Har modtaget en psykiatrisk diagnose i 2014.

Er blevet sigtet i 2014.

På tværs af udfaldsmålene er projektdeltagerne dårligere stillede end de

øvrige unge. Andelen af projektdeltagerne, der var i gang med eller havde

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

færdiggjort en ungdomsuddannelse i 2014, var mindre end for de øvrige

unge (henholdsvis 34 og 46 pct.). Over 40 pct. af projektdeltagerne stod

uden for både uddannelse og arbejdsmarked i 2013, mens andelen var

under 30 pct. blandt de øvrige unge. Andelen af unge, der blev sigtet i

2014, var knap dobbelt så stor blandt projektdeltagerne som blandt de

øvrige unge (henholdsvis 32 og 16 pct.).

FIGUR 2.3

Andelen af unge, der har været anbragt eller har modtaget en forebyggende

foranstaltning, opgjort på undersøgelsens udfaldsvariable. Særskilt for delta-

gere i ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” og sammenligningsgruppen.

Procent.

Procent

I gang med/færdiggjort

ungdomsuddannelse i 2014

Uden for udd. og arb. i 2013

Psykiatrisk diagnose indtil 2014

Sigtet i 2014

Projektdeltagere

Sammenligningsgruppe

Anm.: Antal unge. Vejen til uddannelse og beskæftigelse: N = 338, Sammenligningsgruppe: N = 59.361.

Kilde: Egne beregninger, baseret på data fra Danmarks Statistik.

Disse forskelle på udfaldsmålene skal dog ses i forhold til de væsentlige

forskelle i gruppernes sammensætning, som fremgik af fordelingerne i

figur 2.1. Forskellene mellem projektdeltagerne og andre unge, der har

været anbragt eller har modtaget en forebyggende foranstaltning, under-

streger, at sammenligningen vil blive mere meningsfuld, hvis grupperne

balanceres på væsentlige baggrundsforhold. Som beskrevet i kapitel 1

opnår vi dette igennem

propensity score matching.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

MATCHINGANALYSE

I det følgende beskriver vi resultaterne af matchinganalysen. Hvor grup-

pen af projektdeltagere og sammenligningsgruppen før matching adskilte

sig signifikant fra hinanden på de fleste parametre undtagen normeret

gennemførelse af grundskolen, psykiatriske diagnoser til og med 2011,

vestlig herkomst, køn, og alder ved første indsats, så adskiller grupperne

sig ikke signifikant på nogen parametre efter matching (se bilagstabel

B1.1 og B1.2). Dette indikerer, at det igennem matching er lykkedes at

skabe to sammenlignelige grupper i forhold til ovennævnte variable.

For

de anbragte unge gælder dog, at der iblandt projektdeltagerne stadig er 7

procentpoint flere, der har været sigtet inden 2012 (33 pct.) end i sam-

menligningsgruppen (26 pct.). Forskellen er dog ikke signifikant ved et

signifikansniveau på 5 pct..

Tabel 2.2 opsummerer forskellen mellem projektdeltagerne og

den matchede sammenligningsgruppe. Vi har lavet separate analyser for

de anbragte unge og de unge, der har fået en forebyggende foranstaltning.

Flertallet af de unge i ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” har været

anbragt, ca. 85 pct., hvilket også var den oprindelige målgruppe for pro-

jektet.

Det generelle billede er, at de forskelle, vi i figur 2.3 så mellem

projektdeltagerne og sammenligningsgruppen, ikke længere gør sig gæl-

dende, når projektdeltagere og sammenligningsgruppe er balanceret på

de nævnte karakteristika. Der er dog to undtagelser.

Den første er, at de anbragte projektdeltagere i højere grad synes

at være blevet sigtet i 2014 end sammenligningsgruppen (henholdsvis 31

og 21 pct.). Den anden undtagelse er, at de unge i projektet, der har fået

forebyggende foranstaltning, i mindre grad synes at være i gang med eller

at have færdiggjort en ungdomsuddannelse i 2014 end sammenlignings-

gruppen (henholdsvis 28 og 45 pct.).

Disse negative fund kan hænge sammen med, at indsatsen har

gjort en negativ forskel for de unge på disse udfaldsmål, men den kan

også indikere, at der er forskelle mellem grupperne på vigtige områder,

som vi ikke observerer. Der er ingen naturlig forklaring på, at indsatserne

skulle have haft en negativ betydning for de unge på disse to udfald. Det

7. Der er en enkelt projektdeltager, som det ikke er lykkedes at matche med en ung i sammenlig-

ningsgruppen i forhold til., om den unge står uden for uddannelse og beskæftigelse i 2013. Ved-

kommende indgår derfor ikke i analysen af det udfaldsmål.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

er dog bemærkelsesværdigt, at projektdeltagerne i 2011 også afveg fra

sammenligningsgruppen (før matching) på flere skolevariable og på andel

sigtede. Dette kan indikere, at der er nogle uobserverbare forhold inden

for disse to områder, som matchingen ikke har taget højde for. Desuden

skal man være varsom med fortolkningen af resultaterne for gruppen,

der har fået forebyggende foranstaltning, da datamaterialet er meget be-

grænset.

TABEL 2.2

Andelen af deltagere i ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” og af unge i

sammenligningsgruppen, opgjort på undersøgelsens udfaldsvariable, samt

forskel mellem grupperne. Særskilt for anbragte unge og unge med forebyg-

gende foranstaltning. Antal og procent.

Antal

projekt-

deltagere

Projekt-

deltagere, pct.

35,0

43,1

9,9

31,1

Sammenlig-

ningsgruppe,

pct.

36,9

39,2

11,8

20,6

Forskel

-1,9

3,9

-1,9

10,5

ANBRAGTE

Ungdomsudd. i 2014

Uden for udd. og arb. i 2013

Psyk. diagnose i 2014

Sigtet i 2014

283

281

283

FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER

Ungdomsudd. i 2014

Uden for udd. og arb. i 2013

Psyk. diagnose i 2014

Sigtet i 2014

28,0

30,6

2,0

34,0

44,5

21,7

5,4

29,8

-16,5

8,9

-3,4

4,2

Anm.: *** p < 0,001; ** p < 0,01; *p < 0,05;

= ikke signifikant.

Projektdeltagerne er kun inkluderet i analysen, hvis der kan findes et passende match til dem i sammenlig-

ningsgruppen. Kun en enkelt projektdeltager blev sorteret fra på denne baggrund.

Er forskellen mellem projektdeltagerne og sammenligningsgruppen. T-test er anvendt som signifikanstest.

Kilde: Egne beregninger, baseret på data fra Danmarks Statistik.

Overordnet set er konklusionen på analyserne derfor, at projektdeltager-

ne og den matchede sammenligningsgruppe ikke adskiller sig væsentligt

fra hinanden ved vores eftermåling. Det kan indikere, at indsatsen ikke

gør en forskel, at den gør en forskel for en meget lille gruppe og derfor

ikke giver udslag i en samlet analyse, at indsatsens resultater endnu ikke

har nået at indtræffe på tidspunktet for eftermålingen, eller at der er af-

gørende, uobserverede faktorer, som vi ikke har kunnet tage hensyn til i

matchingen. Fortolkningen af evalueringens resultater bør imidlertid for-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

stås i sammenhæng med fundene fra den kvalitative evaluering. Det er

temaet for diskussionen i rapportens fjerde kapitel.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

KAPITEL 3

STØTTE FRA FRIVILLIGE

ORGANISATIONER

Vi præsenterer her analysen af initiativet ”Støtte fra frivillige organisatio-

ner”. Initiativet er blevet afprøvet i fire projekter. Det blev sat i gang i

2011 og forløb indtil slutningen af 2014. Selve indsatsen i initiativet er

beskrevet overordnet i kapitel 1 og i detaljer i den kvalitative slutevalue-

ring (Skårhøj m.fl., 2016). Boks 3.1 ridser kort initiativet op:

BOKS 3.1

Støtte fra frivillige organisationer

I initiativet ’Støtte fra frivillige organisationer’ forpligter frivillige organisationer og kom-

muner sig på at samarbejde om støtte til tidligere anbragte unge. Samarbejdet består i, at

en kommune henviser unge til den frivillige organisation, den samarbejder med, mens den

frivillige organisation tilbyder støtte til de unge.

De frivillige organisationer i projektet har tilbudt støtte inden for rammerne af to modeller:

•

Støtte forankret i et mødested

Støtte forankret i tilbud om at få en mentor.

Kilde: Skårhøj m.fl., 2016.

I det ene projekt er initiativet blevet afprøvet i tre underprojekter. Analy-

sen er derfor baseret på seks samarbejder mellem kommuner og frivillige

organisationer om støtte til tidligere anbragte unge, dvs. seks cases.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

DE FRIVILLIGE ORGANISATIONERS REKRUTTERING AF UNGE

TIL PROJEKTERNE

I projekterne var det en udfordring at få samarbejdet mellem den frivilli-

ge organisation og kommunen i gang, og der kom derfor først unge ind i

projekterne i løbet af 2012. Som med de andre projekter i Efterværns-

pakken fortsatte initiativet til og med 2014. For hele perioden har SFI

modtaget information om 62 unge deltagere, og af disse kunne 54 gen-

findes i registrene på de relevante målepunkter for den kvantitative ana-

lyse.

Det giver evalueringen et spinkelt datagrundlag. På den ene side

kan det lave antal indrapporterede unge være et udtryk for, at langt færre

unge end oprindeligt forventet er blevet henvist til og har taget imod de

frivillige tilbud om støtte, hvilket den kvalitative evaluering også bemær-

kede (Skårhøj m.fl., 2016). På den anden side kan det også være et udtryk

for, at det for de frivillige organisationer har været svært at få de unge til

at indrapportere deres cpr-numre via SFI’s webbaserede survey, jf. kapi-

tel 1. Dette kan skyldes, at de frivillige organisationer netop tilbyder de

unge et alternativ til kommunen, hvor kravene til dokumentation er min-

dre og stemningen mindre formel, hvorfor de frivillige organisationer

formentlig har vurderet, at det ikke har været hensigtsmæssigt at insistere

på, at de unge skal opgive deres cpr-numre. Vi anslår, at det reelle antal

projektdeltagere ligger på et sted mellem 100 og 150 unge.

DE UNGE: FØR MATCHING

I det følgende beskriver vi deltagerne i projekterne og den gruppe af un-

ge, som vi danner vores sammenligningsgruppe ud fra. Også i forbindel-

se med dette initiativ danner vi sammenligningsgruppen ud fra unge,

som har været anbragt eller har modtaget en forebyggende foranstaltning.

15 pct. af de unge, som indgår i analyserne, har fået forebyggende foran-

staltning. figur 3.1 viser fordelingerne af relevante parametre for de to

grupper før matchingen.

8. Derudover kunne en enkelt ikke genfindes i beskæftigelsesregistrene fra 2013.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

FIGUR 3.1

Andelen af unge, der har været anbragt eller har modtaget en forebyggende

foranstaltning, med baggrundskarakteristika, der indgår som variable i un-

dersøgelsens matching. Særskilt for deltagere i ”Støtte fra frivillige organisa-

tioner” og sammenligningsgruppen. Procent.

Procent

Fødselsår

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

90 100

Dreng

Vestlig herkomst

Sidste anb. (el. foranst.) før 2012

Sidste anb. (el. foranst.) før 15 år

Afsluttet FSA med karakterer før 2012

Norm-tid i grundskolen

Psykiatrisk diagnose før 2012

Sigtelse før 2012

Andel sigtede i kommunen

Projektdeltagere

Sammenligningsgruppe

Anm.: Procentsatsen for andelen af sigtede i kommunen er den gennemsnitlige andel af sigtede i de unges bopæls-

kommuner. FSA er folkeskolens afgangsprøve.

Kilde: Egne beregninger, baseret på data fra Danmarks Statistik.

Som det fremgår af figur 3.1, adskiller projektdeltagerne sig på flere pa-

rametre fra sammenligningsgruppen af unge, der har været anbragt eller

har fået en forebyggende foranstaltning (før matching). Den største fød-

selskohorte blandt projektdeltagerne er 1994 (alder 20 år ved målingen i

2014), mens cirka 60 pct. af projektdeltagerne er fra årgangene 1992-

1994 (alder 20-22 år i 2014).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

Der er en lidt mindre andel af drenge blandt projektdeltagerne

end blandt sammenligningsgruppen, mens andelen med vestlig herkomst

er omtrent den samme i de to grupper. Der er en mindre andel af pro-

jektdeltagerne, der fik deres seneste anbringelse eller foranstaltning før

2012 og før det år, de fyldte 15 år, end i sammenligningsgruppen.

En mindre andel af projektdeltagere har færdiggjort grundskolen

på normeret tid, og en bemærkelsesværdigt mindre andel har i 2012 af-

sluttet grundskolen med registrerede karakterer end i sammenlignings-

gruppen (henholdsvis 6 og 47 pct.). Selvom aldersfordelingen er lidt for-

skellig i de to grupper, således at projektdeltagerne i gennemsnit er yngre

end de unge i sammenligningsgruppen, kan aldersforskellen ikke forklare

at der er færre unge blandt projektdeltagerne, som har afsluttet 9. klasse,

end i sammenligningsgruppen.

En større andel af projektdeltagerne har fået en psykiatrisk diag-

nose før 2012, og en lidt større andel har været sigtede end i sammenlig-

ningsgruppen. I forhold til både andel sigtede og andel med psykiatrisk

diagnose ville vi forvente, at der var færre unge blandt projektdeltagerne,

der havde en sigtelse, eller der havde en diagnose, end i sammenlignings-

gruppen, da projektdeltagerne er yngre.

Samlet set indikerer sammenligningen i figur 3.1, at de unge, der

har taget imod et tilbud om støtte fra en af de frivillige organisationer, har

større udfordringer end unge, der har været anbragt eller har modtaget fo-

rebyggende foranstaltning generelt. Det tyder således på, at

vet ”Støtte fra frivillige organisationer” er lykkedes med at skabe et tilbud,

der imødekommer tidligere anbragte unge med relativt tunge udfordringer.

Det er unge, som forskningen har peget på, ofte har stået uden støtte i

overgangen til et selvstændigt voksenliv, jf. indledningen. Den kvalitative

slutevaluering viste, at en betydelig andel af de tidligere anbragte unge, der

blev tilbudt støtte i en frivillig organisation, afslog tilbuddet. Det betød

bl.a., at evalueringen ikke kunne sige noget om, hvorvidt de frivillige orga-

nisationer faktisk kunne imødekomme de unge med de tungeste udfor-

dringer (Skårhøj m.fl., 2016). Denne kvantitative evaluering antyder, at det

kan have været tilfældet. Men på grund af det spinkle datagrundlag er der

behov for at skabe større viden herom.

I forhold til alderen for første indsats adskiller projektdeltagerne

sig også fra de øvrige unge i sammenligningsgruppen, jf. figur 3.2. De

unge projektdeltagere var generelt yngre, da de modtog deres første ind-

sats i forhold til sammenligningsgruppen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

FIGUR 3.2

Unge, der har været anbragt eller har modtaget en forebyggende foranstalt-

ning, fordelt efter alder ved første anbringelse/foranstaltning. Særskilt for

deltagere i ”Støtte fra frivillige organisationer” og sammenligningsgruppen

(før

matching

). Procent.

Kilde: Egne beregninger, baseret på data fra Danmarks Statistik

I det følgende foretager vi en deskriptiv analyse i forhold til evaluerin-

gens primære udfaldsmål, uddannelse og beskæftigelse, samt om de unge

har fået en psykiatrisk diagnose, og om de er blevet sigtet. Det er de

samme fire udfaldsmål som i kapitel 2:

•

Er i gang med eller har færdiggjort ungdomsuddannelse i 2014.

Står uden uddannelse og arbejde i 2013.

Har modtaget en psykiatrisk diagnose i 2014.

Er blevet sigtet i 2014.

Den deskriptive analyse af udfaldsmålene viser også forskelle mellem

projektdeltagerne og øvrige unge, jf. figur 3.3. Billedet er entydigt og vi-

ser, at deltagerne i projektet klarer sig dårligere i sammenligning med an-

dre unge, der har været anbragt eller har modtaget en foranstaltning: De

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

er mindre tilbøjelige til at være i uddannelse i 2014, de står i højere grad

uden for både uddannelse og arbejdsmarkedet i 2013, de har i højere

grad modtaget en diagnose mellem 2012 og 2014, og en større andel er

blevet sigtet i 2014. Med undtagelse af forskellen i andelen, der er i gang

med eller har fuldført en ungdomsuddannelse i 2014, er forskellene alle

signifikante ved et signifikansniveau på 5 pct., udregnet ved t-test af for-

skellen i gennemsnittene.

FIGUR 3.3

Andelen af unge, der har været anbragt eller har modtaget en forebyggende

foranstaltning, opgjort på undersøgelsens udfaldsvariable. Særskilt for delta-

gere i ”Støtte fra frivillige organisationer” og sammenligningsgruppen. Pro-

cent.

Procent

I gang med/færdiggjort

ungdomsuddannelse i 2014

Uden for udd. og arb. i 2013

Psykiatrisk diagnose indtil 2014

Sigtet i 2014

Projektdeltagere

Sammenligningsgruppe

Kilde: Egne beregninger, baseret på data fra Danmarks Statistik.

Forskellene i figur 3.3 kan skyldes de forskelle, vi også ser i figur 3.1,

hvorfor vi har foretaget en mere balanceret sammenligning ved at lave

matchinganalysen i det følgende.

MATCHINGANALYSE

Projektdeltagerne adskiller sig signifikant fra sammenligningsgruppen på

fire parametre før matching, nemlig fødselsårgang, om de unge har af-

sluttet grundskolen med karakterer, om deres sidste sag blev påbegyndt

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

før 1. januar 2012, og om deres sidste sag blev påbegyndt før det år, de

fyldte 15 år (se bilagstabel B1.3). Efter matching er ingen af forskellene

på baggrundsvariablene mellem de to grupper imidlertid signifikante. Det

skal dog nævnes, at antallet af unge blandt projektdeltagerne (N = 62) er

meget begrænset, så selv ganske store forskelle vil ikke nødvendigvis væ-

re statistisk signifikante. Fx er andelen af unge, der i 2011 var i gang med

eller havde afsluttet grundskolen i samme alder som deres jævnaldrende

generelt, omkring 6 procentpoint mindre i projektdeltagergruppen end i

sammenligningsgruppen, både før og efter matching. Det samme gælder

andelen med en psykiatrisk diagnose. På trods af dette er forskellene

hverken før eller efter matching signifikante. Det understreger, at data-

materialets omfang begrænser muligheden for at balancere grupperne

helt.

Efter

matching kan vi ikke identificere nogen signifikante forskel-

le mellem projektdeltagerne og vores matchede sammenligningsgruppe

på udfaldsvariablene ved vores eftermåling, hvilket fremgår af tabel 3.1.

Det er interessant, at andelen af projektdeltagere i ungdomsuddannelse i

2014

før

matching var 8 procentpoint mindre end i sammenligningsgrup-

pen, jf. figur 3.3, mens den

efter

matching er omkring 16 procentpoint

højere, jf. tabel 3.1. Der er således en tendens til, at en større andel er i

uddannelse i projektgruppen i 2014 i forhold til sammenligningsgruppen,

men sammenhængen er ikke statistisk signifikant.

Ligesom for analysen af ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse”

i kapitel 2 kan resultaterne for analysen af initiativet ”Støtte fra frivillige

organisationer” indikere, at indsatsen ikke gør en forskel, at den gør en

forskel for et for lille antal af de unge, og derfor ikke slår igennem i en

samlet analyse. Det kan også være, at vi først senere vil kunne se en æn-

dring, eller at centrale faktorer er udeladt af analysen, fordi de ikke er

observeret.

I rapportens næste og sidste kapitel diskuterer vi den kvantitative

evaluerings resultater og sammenholder resultaterne med fundene i den

kvalitative evaluering.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

TABEL 3.1

Andelen af deltagere i ”Støtte fra frivillige organisationer” og af unge i sam-

menligningsgruppen, opgjort på undersøgelsens udfaldsvariable, samt for-

skel mellem grupperne. Antal og procent.

Antal

projekt-

deltagere

Ungdomsudd. i 2014

Uden for udd. og arb. i 2013

Psyk. diagnose i 2014

Sigtet i 2014

Projekt-

deltagere,

pct.

46,3

56,6

18,5

Sammenlig-

ningsgruppe,

pct. Forskel

29,6

42,0

13,0

19,4

16,7

14,6

5,6

-0,9

Anm.: *** p < 0,001; ** p < 0,01; * p < 0,05;

= ikke-signifikant.

Der er fundet et passende match for alle projektdeltagerne i sammenligningsgruppen. En enkelt projektdelta-

ger kunne ikke genfindes i beskæftigelsesregistrene fra 2013 og er dermed ikke med i denne analyse.

Er forskellen mellem projektdeltagerne og sammenligningsgruppen. T-test er anvendt som signifikanstest.

Kilde: Egne beregninger, baseret på data fra Danmarks Statistik.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

KAPITEL 4

DISKUSSION AF

EVALUERINGENS RESULTATER

Resultaterne af den kvantitative evaluering, der er præsenteret i denne

rapport, skal ses i lyset af flere forhold. Vi har allerede nævnt en række

begrænsninger ved analysens datagrundlag, herunder at det er sandsynligt,

at der er relevante faktorer, som ikke indgår i matchingen, og at datama-

terialet ikke gør det muligt at etablere et præcist før- og efter-tidspunkt

for målingerne. Man skal derfor generelt være varsom i fortolkningen af

analysernes resultater.

Resultaterne fra den kvalitative evaluering (Skårhøj m.fl., 2016)

peger på flere faktorer, der, sammen med resultaterne fra den kvantitati-

ve evaluering, understreger tre mere generelle pointer om projekterne,

som vi diskuterer i det følgende:

•

Implementering tager tid, og evalueringen skal justeres herefter.

Der kan være vigtige delmål på vejen mod uddannelse og beskæfti-

gelse, fx udvikling af sociale kompetencer, som ikke indgår i målin-

gen.

Der er behov for en bred palet af tilbud til målgruppen, der er en

broget ungegruppe.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

IMPLEMENTERING OG EVIDENS

Implementering af nye indsatser i en organisation indebærer en tilpas-

ningsfase. Tilpasningen kan munde ud i forskellige grader af fidelitet, dvs.

hvor nøjagtigt en indsats er blevet implementeret i forhold til indsatsens

oprindelige form, og dermed også i hvor høj grad indsatsen er ens på

tværs af de organisationer, der implementerer den (Ogden m.fl., 2009).

For samarbejdsmodellen var der en relativt klart defineret model på for-

hånd, mens rammerne for projektet om tilbud om støtte fra de frivillige

organisationer var mere frie, om end målgruppe og samarbejdsform mel-

lem kommune og frivillig organisation var bestemt på forhånd. Den kva-

litative evaluering viser, at tilpasningen i begge initiativer har betydet, at

indsatserne reelt er forskellige, både på tværs af kommuner og på tværs

af frivillige organisationer, og desuden betyder tilpasningsfasen, at indsat-

sen løbende udvikler sig og dermed er forskellig over tid, efterhånden

som projekterne bliver klogere på, hvordan de bedst tilrettelægger indsat-

sen i deres organisatoriske kontekst. Dette forhold er både naturligt og

ønskværdigt, idet det indikerer, at organisationen gør sig erfaringer og

lærer af dem. Men det betyder også, at der reelt set ikke er en helt entydig

indsats at vurdere effekten af i nærværende evaluering, da den enkelte

indsats først efter nogen tid tager form.

Den kvantitative evaluering er baseret på data fra perioden 2011-

2014. Da der er to-tre års forsinkelse på de anvendte registerdata, og den

kvantitative evaluering er gennemført i første halvdel af 2016, betyder det,

at eftermålingen af de unge er gennemført, mens projekterne fortsat har

været i en tilpasningsfase. Tilpasningsfasen fylder dermed en del i evalue-

ringens resultater. Hvis kvaliteten af den indsats, som de unge har mod-

taget, er vokset igennem projektperioden, vil evalueringen underestimere

indsatsens positive virkning.

Den kvalitative evaluering indikerede desuden, at der er forskel

mellem projekterne på, hvilke unge der bliver rekrutteret til både ”Vejen

til uddannelse og beskæftigelse” og til ”Støtte fra frivillige organisatio-

ner”. I nogle projekter er de unge blevet rekrutteret ud fra en vurdering

af, hvorvidt det var sandsynligt, at de kunne komme i uddannelse eller

beskæftigelse, mens andre projekter har tilbudt det til en bred målgruppe,

herunder også unge med tunge udfordringer. I et udviklingsperspektiv

giver uensartethed af denne type anledning til forskellige erfaringer, der

kan bidrage til en videreudvikling af det lokale koncept for indsatserne.

Det komplicerer dog sammensætningen af en sammenligningsgruppe, da

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

de forskellige kriterier for rekruttering af unge til projekterne indebærer

systematiske forskelle på ikke-observerede faktorer. Det betyder, at de

unge, vi undersøger, er forskellige i de forskellige projekter.

I fremtidige studier, der fokuserer på indsatsernes effekter, bør

der sondres mellem indsatsernes ”tilpasningsfase” og ”afprøvningsfase”.

I tilpasningsfasen implementeres, tilpasses og udvikles projektet. Her er

kvalitative evalueringer og fidelitetsmålinger relevante, da de giver dyb-

degående indsigt i processer omkring implementeringen samt viden om,

hvordan den konkrete indsats udøves, sammenlignet med den oprindeli-

ge indsats i sin ”rene form”. I den efterfølgende afprøvningsfase kan der

fx foretages en kontrolleret før- og eftermåling eller egentlige lodtræk-

ningsstudier, der giver viden om indsatsens effekt.

HVILKE FAKTORER SKAL DER MÅLES PÅ?

Initiativerne i denne undersøgelse er iværksat med det formål at få de

unge i uddannelse og beskæftigelse. Derfor er det primære fokus i under-

søgelsen at vurdere initiativerne på disse parametre. Man kan dog spørge,

om initiativernes karakter gør det oplagt at måle på netop disse paramet-

re.

”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” ændrer ved organiserin-

gen af det professionelle arbejde med anbragte og tidligere anbragte. Den

ændrede organisering af det professionelle arbejde har dog en indirekte

karakter. Den nye organisering kan ikke i sig selv skabe en udvikling hos

de unge, men er afhængig af kvaliteten af de indsatser, den mere målret-

tet sætter de unge i forbindelse med. Disse primære indsatser er også til-

gængelige for sammenligningsgruppen. Derfor får indsatsen isoleret set

ikke nødvendigvis flere anbragte unge i uddannelse og beskæftigelse,

men den øger sandsynligheden for, at de unge under initiativet får den

mest optimale sociale indsats, der findes.

”Støtte fra frivillige organisationer” er et frivilligt tilbud, baseret

på de tilgange, der er karakteristiske for indsatser i den tredje sektor

(Mandag Morgen, 2011), herunder at de reagerer på målgruppens behov

og arbejder gennem personlige og uformelle relationer. Det betyder, at

de ikke nødvendigvis arbejder målrettet med de unges uddannelse og

beskæftigelse, med mindre det netop er det, de unge ønsker støtte til.

Den kvalitative evaluering af initiativet viser, at de frivillige organisatio-

ner også har arbejdet med mere bløde mål som fx sociale kompetencer

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

eller praktiske kompetencer som at købe ind eller lave mad (Skårhøj m.fl.,

2016).

I evalueringsforskningen sondres der typisk mellem kortsigtede

og langsigtede effekter (Bredgaard, 2016). Hvor uddannelse og beskæfti-

gelse er de langsigtede effekter, som projekterne har som målsætning, så

sigter projekterne i det korte løb mod at opnå en række resultater, der

skal højne de unges chance for at få en uddannelse og beskæftigelse.

Styrkede sociale kompetencer, netværk, struktur i dagligdagen, sikring af

boligsituation og lign. er eksempler på sådanne kortsigtede resultater.

Da den kvantitative evaluering er gennemført, mens en del af de

unge stadig er i gang med deres forløb, kan det indvendes, at det er for

tidligt at vurdere indsatsernes effekter. Derudover har tidligere forskning

peget på, at nogle af de unge i målgruppen vil være mindre modne end

andre unge. Det betyder, at projektdeltagerne i gennemsnit kan forventes

at starte deres uddannelse eller beskæftigelse senere end unge, der ikke

tidligere har været anbragt, hvorfor det sandsynligvis er for tidligt at måle

på disse faktorer for den del af de unge, der i 2014 stadig er teenagere

(Luckow m.fl., 2013). Selvom det ikke er forventeligt, at de unge er

kommet i uddannelse og beskæftigelse på måletidspunktet for denne un-

dersøgelse, er det dog interessant at opnå viden om, hvorvidt virkelighe-

den lever op til vores forventninger, og om initiativerne ændrer ved,

hvornår de tidligere anbragte unge kommer i uddannelse og beskæftigel-

se.

De positive, kortsigtede resultater, som den kvalitative evalue-

ring identificerer igennem interview med både sagsbehandlerne og de

unge, er derfor ikke uforenelige med resultaterne i den kvantitative slut-

evaluering, der er mere rettet mod langsigtede resultater, der måske vil

indtræffe senere. En undersøgelse af efterværn for tidligere anbragte un-

ge, foretaget af Rockwoolfondens Forskningsenhed, viser, at de positive

effekter af efterværn først indtræder på langt sigt, når de unge er i slut-

ningen af deres 20’ere, hvor de har en højere indkomst end en sammen-

lignelig gruppe af unge (Andersen, 2016). Det interessante er, at effek-

terne på kort og mellemlangt sigt er modsatrettede. Unge, der har haft

mulighed for efterværn, begår mere kriminalitet og oplever mere ledig-

hed på den korte og mellemlange bane. Det kan, ifølge forskerne bag

undersøgelsen, være et symptom på de frustrationer og manglende tro på

egne evner, som vi fra forskningen ved, at det at være en del af systemet

kan medføre for anbragte og tidligere anbragte unge, og som de unge

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

bliver fastholdt i, når de fortsætter i efterværn (Andersen, 2016). Dette

ræsonnement kan dog ikke overføres til initiativet om ”Støtte fra frivilli-

ge organisationer”, hvor pointen netop er, at de unge tilbydes støtte uden

for systemet. Der er derfor sandsynligvis flere faktorer på spil, når vi skal

forklare, hvorfor vi ikke ser en positiv effekt på den korte bane i forhold

til både uddannelse, beskæftigelse og de unges risikoadfærd.

ÉN INDSATS TIL UNGE MED KOMPLEKSE UDFORDRINGER

Kommunerne fik i 2001 mulighed for at iværksætte støtteforanstaltnin-

ger i form af efterværn til tidligere anbragte i alderen 18 til 22 år, og ef-

ter ”Barnets Reform” i 2011 blev paletten af støttemuligheder udvidet,

og kommunernes mulighed for at imødekomme de unges mange forskel-

ligartede behov blev styrket. Efterværnsprojekterne i denne evaluering er

netop et udtryk for afprøvning af nye måder at yde støtte på.

Bag denne udvikling står forskning, der viser, at de tidligere an-

bragte unge er en gruppe med komplekse og forskelligartede udfordrin-

ger (Mølholt m.fl., 2012). Man kan derfor forestille sig, at der skal flere

typer af indsatser i spil, ligesom man kan forestille sig, at der er behov for,

at disse løsninger spiller bedre sammen, hvis der skal kunne måles en

positiv forskel i andelen, der kommer i uddannelse og beskæftigelse. Det

gælder både indsatser under Efterværnspakken og andre tilbud om støtte

til anbragte og tidligere anbragte unge, der findes i kommunerne.

På denne baggrund diskuterede den kvalitative evaluering pro-

jekternes potentialer og begrænsninger. Fx er et kerneelement i samar-

bejdsmodellen i ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse”, at de unge selv

kan tage et medansvar for at definere ønsker og mål og bidrage til at til-

rettelægge en indsats, der peger frem mod at realisere disse ønsker og

mål. Men for nogle af de unge er dette ikke realistisk, og en supplerende

støtte kan være nødvendig, for at den unge bliver klar til at drage nytte

af ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” og den øgede medinddragelse,

der ligger i modellen. Derfor er det relevante spørgsmål ikke kun, hvad

projektdeltagerne i gennemsnit har fået ud af deltagelsen, men under

hvilke omstændigheder indsatsen kan være effektiv, og hvem den kan

være effektiv for.

Den kvantitative evaluering viser, at projektdeltagerne ikke synes

at være en tilfældig sammensætning af tidligere anbragte, men at de ty-

pisk har det vanskeligere i skolen, og at flere har påbegyndt sagsforløb –

anbringelser eller foranstaltninger – i de senere teenageår. Dette tyder på,

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

at kommunerne samlet set synes at gøre brug af indsatserne på en mål-

gruppe, der har det særligt svært.

BEHOV FOR VIDEN I VEKSELVIRKNING MELLEM NIVEAUER

SFI’s evaluering af efterværnsinitiativerne, både den kvantitative og den

kvalitative, synliggør et behov i udviklingen af viden om indsatser på ef-

terværnsområdet, og om de metoder, der anvendes til at skabe den viden.

Det drejer sig på den ene side om at skabe detaljeret viden på lokalt ni-

veau om de enkelte indsatser, og hvorvidt og hvordan de virker for spe-

cifikke målgrupper af tidligere anbragte unge. På den anden side er der

behov for viden på et overordnet niveau, der afdækker, hvordan eksiste-

rende indsatser spiller eller evt. kan spille sammen.

Det er, som nævnt, plausibelt, at de unge har behov for flere ty-

per af indsatser, hvis der skal kunne måles en forskel i forhold til uddan-

nelse og beskæftigelse. For det første er det derfor vigtigt at skabe viden

om, hvilke delresultater der er nødvendige at indfri, før det er realistisk at

måle på hårde parametre som uddannelse og beskæftigelse, hvilke indsat-

ser der understøtter de unge på vej mod uddannelse og beskæftigelse, og

hvordan disse indsatser hænger sammen med netop uddannelse og be-

skæftigelse.

Midtvejsevalueringen af ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse”

(Luckow m.fl., 2013) peger på, at Samarbejdsmodellen må tage højde for

sociale problemer og barrierer, som de unge kæmper med. Psykisk sår-

barhed og risikoadfærd er to centrale udfordringer, og i et forskningsper-

spektiv på efterværn er det derfor relevant fx at undersøge, hvad der skal

til, for at tidligere anbragte unge med sådanne udfordringer kommer in-

den for rækkevidde af uddannelse og beskæftigelse. Her er det relevant at

afdække, hvordan indsatser målrettet psykisk sårbarhed og risikoadfærd

eventuelt harmonerer eller kan harmonere med indsatser, der er målrettet

uddannelse og beskæftigelse.

Der er således behov for at skabe viden på efterværnsområdet,

der inddrager perspektiver på både lokalt og overordnet niveau og veks-

ler mellem disse for dels at opnå indsigt i, hvordan eksisterende indsatser

konkret spiller sammen, hvilke perspektiver der er for nye samspil, og

hvor der er behov for udvikling af indsatser til at understøtte unge, der

ikke imødekommes af eksisterende efterværnsindsatser.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

BILAG

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

BILAG 1

BALANCETJEK VED MATCHING

Tabel B1.1 sammenligner projektdeltagerne i ”Vejen til uddannelse og

beskæftigelse” og en gruppe bestående af anbragte, identificeret ved

hjælp af propensity score matching. Tabellen viser et meget tæt match

mellem de to grupper ved projektstart.

BILAGSTABEL B1.1

Deltagere i ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” og sammenligningsgrup-

før

efter

matching. Anbragte.

Gennemsnit

før

matching

Variable:

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

Norm. grundskole

9. klasse med karakterer

Sigtet før 2012

Psykiatrisk diagnose før 2012

Vestlig herkomst

Dreng

Sidste indsats før 2012

Sidste indsats før 15 år

Alder ved første indsats

Andel sigtede i kommunen

Projekt-

deltagere

0,007

0,025

0,039

0,088

0,187

0,269

0,233

0,099

0,053

0,618

0,024

0,322

0,120

0,880

0,491

0,481

0,254

11,6

0,062

Sammenlig-

ningsgruppe

0,126 ***

0,119 ***

0,129 ***

0,122

0,119 ***

0,114 ***

0,108 ***

0,089

0,074

0,613

0,354 ***

0,272

0,123

0,893

0,534

0,760 ***

0,376 ***

11,3

0,059 ***

Gennemsnit

efter

matching

Projekt- Sammenlignings-

deltagere

gruppe

0,007

0,025

0,039

0,088

0,187

0,269

0,233

0,099

0,053

0,618

0,024

0,322

0,120

0,880

0,491

0,481

0,254

11,6

0,062

0,000

0,025

0,032

0,074

0,191

0,240

0,290

0,106

0,042

0,633

0,021

0,258

0,127

0,894

0,442

0,481

0,293

11,5

0,062

Anm.: ***p < 0,001; **p < 0,01; *p < 0,05. Signifikans er udregnet med simple t-test af gennemsnittene. T-test er

sensitive over for samplestørrelse og bør derfor ikke overbetones. De giver et indtryk af, hvor godt det er

lykkedes at balancere grupperne, men skal holdes op imod en mere kvalitativ vurdering af, om grupperne

synes balancerede.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

Tabel B1.2 sammenligner projektdeltagerne i ”Vejen til uddannelse og

beskæftigelse” og en gruppe bestående af unge med forebyggende foran-

staltning, identificeret ved hjælp af propensity score matching. Tabellen

viser et meget tæt match mellem de to grupper ved projektstart.

BILAGSTABEL B1.2

Deltagere i ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” og sammenligningsgrup-

før

efter

matching. Unge med forebyggende foranstaltning.

Gennemsnit

før

matching

Variable

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

Norm. grundskole

9. klasse med karakterer

Sigtet før 2012

Psykiatrisk diagnose før 2012

Vestlig herkomst

Dreng

Sidste indsats før 2012

Sidste indsats før 15 år

Alder ved første indsats

Andel sigtede i kommunen

Projekt-

deltagere

Sammenlig-

ningsgruppe

Gennemsnit

efter

matching

Projekt-

deltagere

Sammenlig-

ningsgruppe

0,038

0,082

0,038

0,731

0,154

0,577

0,154

0,115

0,731

0,654

0,077

15,0

0,057

0,277 ***

0,329

0,312 *

0,654

0,062

0,081

0,874 *

0,558

0,349 **

0,295 *

13,1 *

0,058

0,731

0,154

0,577

0,154

0,115

0,731

0,654

0,077

15,0

0,057

0,769

0,154

0,654

0,192

0,038

0,731

0,692

0,077

15,6

0,052

Anm.: ***p < 0,001; **p < 0,01; *p < 0,05. Signifikans er udregnet med simple t-test af gennemsnittene. T-test er

sensitive over for samplestørrelse og bør derfor ikke overbetones. De giver et indtryk af, hvor godt det er

lykkedes at balancere grupperne, men skal holdes op imod en mere kvalitativ vurdering af, om grupperne

synes balancerede. Tomme celler indikerer, at andelen af projektdeltagere er for tæt på 0 til at inkludere

variablen i matchingen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

Tabel B1.3 sammenligner projektdeltagerne i ”Støtte fra frivillige organi-

sationer” og en gruppe bestående af anbragte unge og unge med fore-

byggende foranstaltning. Tabellen viser et meget tæt match mellem de to

grupper ved projektstart.

BILAGSTABEL B1.3

Deltagere i ”Støtte fra frivillige organisationer” og sammenligningsgruppen

før og efter matching.

Gennemsnit

før

matching

Variable

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

Norm. grundskole

9. klasse med karakterer

Sigtet før 2012

Psykiatrisk diagnose før 2012

Vestlig herkomst

Dreng

Sidste indsats før 2012

Sidste indsats før 15 år

Alder ved første indsats

Andel sigtede i kommunen

0,111

0,093

0,167

0,315

0,093

0,056

0,537

0,019

0,333

0,148

0,870

0,519

0,741

0,259

11,1

0,058

0,146

0,132

0,140

0,145 ***

0,145

0,152 *

0,635

0,451 ***

0,282

0,110

0,879

0,557

0,809

0,370

12,2

0,058

0,111

0,093

0,167

0,315

0,093

0,056

0,537

0,019

0,333

0,148

0,870

0,519

0,741

0,259

11,1

0,058

0,074

0,111

0,185

0,167

0,296

0,093

0,074

0,593

0,019

0,259

0,074

0,852

0,407

0,722

0,278

11,3

0,054

Projekt- Sammenlig-

deltagere ningsgruppe

Gennemsnit

efter

matching

Projekt-

deltagere

Sammenlig-

ningsgruppe

Anm.: ***p < 0,001; **p < 0,01; *p < 0,05. Signifikans er udregnet med simple t-test af gennemsnittene. T-test er

sensitive over for samplestørrelse og bør derfor ikke overbetones. De giver et indtryk af, hvor godt det er

lykkedes at balancere grupperne, men skal holdes op imod en mere kvalitativ vurdering af, om grupperne

synes balancerede. Tomme celler indikerer, at andelen af projektdeltagere er for tæt på 0 til at inkludere

variablen i matchingen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

LITTERATUR

Andersen, S.H. (2016):

The effect of aftercare on human capital acquisition and

antisocial behavior among foster care alumni.

København: Rockwool-

fondens Forskningsenhed, Study Paper no. 111.

Bakketeig, E. & E. Backe-Hansen (2008):

Forskningskunnskap om ettervern.

Oslo: Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og ald-

ring, NOVA Rapport 17/2008.

Bakketeig, E. & A.S. Mathisen (2008): ”Ungdommens egne stemmer.” I:

E. Bakketeig & A.S. Mathisen (red.):

Forskningskunnskap om etter-

vern

Oslo: Nordisk institutt for forskning om oppvekst, velferd

og aldring, NOVA Rapport 17/2008, s. 122-158.

Bredgaard, T. (red.) (2016):

Evaluering af offentlig politik og administration.

København: Hans Reitzels Forlag.

Egelund, T., P.S. Christensen, T.B. Jakobsen, T.G. Jensen & R.F. Olsen

(2009):

Anbragte børn og unge – en forskningsoversigt.

København:

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:06.

Jakobsen, T.B., I. Hammen & L. Steen (2010):

Efterværn – Støtte til tidligere

anbragte unge. Midtvejsevaluering af forsøg med efterværn under handlings-

programmet ”Lige muligheder”.

København: SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, 10:31.

Luckow, S.T., T.B. Jakobsen, A.P. Langhede & J.H. Pejtersen (2013):

Bedre overgange for udsatte unge. Midtvejsevaluering af efterværnsinitiati-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

vet ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse”.

København: SFI – det Na-

tionale Forskningscenter for Velfærd, 13:20.

Mandag Morgen (2011):

Guide til fremtidens velfærdsalliancer, gode råd til sam-

arbejde og social forebyggelse.

Mandag Morgen Innovations Aps.

Mølholt, A., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen (2012):

Efterværn for

tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.

København:

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:04.

Ogden, T., K.A. Hagen, E. Askeland & B. Christensen (2009): ”Imple-

menting and Evaluating Evidence-Based Treatments of Conduct

Problems in Children and Youth in Norway”.

Research on Social

Work Practice.

19(5), s. 582-591.

Olsen, R.F., T. Egelund & M. Lausten (2011):

Tidligere anbragte som unge

voksne.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd, 11:35.

Rosenbaum, P.R. & D.B. Rubin (1983): ”The central role of the propen-

sity score in observational studies for causal effects”,

Biometrika,

70(1), s. 41-55.

Servicestyrelsen (2011):

Håndbog om barnets reform.

Socialministeriet (2015):

Bekendtgørelse af lov om social service.

Tilgængelig

på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=1750

36#id9b914569-425e-46d4-ad64-ae97a8239f75. Besøgt 02-08-

2016.

Skårhøj, A., A.-K. Højen-Sørensen, K. Karmsteen, H. Oldrup og J.H.

Pejtersen (2016).

Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af

fire efterværnsinitiativer under efterværnspakken.

København: SFI –

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 16:01.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

SFI-RAPPORTER SIDEN 2015

SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Nogle

rapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå af

listen nedenfor.

15:01

Ottosen, M.H., M. Lausten, S. Frederiksen & D. Andersen:

An-

bragte børn og unges trivsel 2014.

122 sider. ISBN: 978-87-7119-276-

6. e-ISBN: 978-87-7119-277-3. Pris: 120,00 kr.

Benjaminsen, L., T. Dyrvig & T. Gliese:

Livet på hjemløseboformer.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-278-0. e-ISBN: 978-87-7119- 279-

7. Pris: 140,00 kr.

Gorinas, C. & V. Jakobsen:

Indvandreres og efterkommeres placering på

det danske arbejdsmarked.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-280-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 281-0. Pris: 170,00 kr.

Niss, N.K., A. Kierkgaard, A.-K. Højen-Sørensen & A.Aa. Han-

sen:

Barrierer for tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier. En

analyse af barrierer for frontpersonalet.

145 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-282-7. Netpublikation

15:02

15:03

15:04

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

Bengtsson, S., A.L. Rasmussen & S. Gregersen:

Metoder i botilbud.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-283-4. e-ISBN: 978-87-7119- 284-

1. Pris: 200,00 kr.

15:06 Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse. Udviklingen

mellem 2002 og 2014.

240 sider. ISBN: 978-87-7119-285-8. e-

ISBN: 978-87-7119- 286-5. Pris: 240,00 kr.

15:07 Dietrichson, J., M. Bøg, T. Filges & A.-M.K. Jørgensen.

Skoleret-

tede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund.

144 sider.

ISBN: 978-87-7119-287-2. e-ISBN: 978-87-7119-288-9. Pris:

140,00 kr.

15:08 Østergaard, S.V., A.B. Steensgaard, A.T. Hansen, S. Henze-

Pedersen & J. Østergaard:

På vej mod ungdomskriminalitet. Hvilke

faktorer i barndommen gør en forskel?

100 sider. e-ISBN: 978-87-

7119- 289-6. Netpublikation.

15:09 Keilow, M. & A. Holm:

Udvikling af måleinstrument for elevadfærd og

-holdninger. Baselinedata fra evaluering af folkeskolereformen.

56 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-290-2. Netpublikation.

15:10 Albæk, K., H.B. Bach, R. Bille, B.K. Graversen, H. Holt, S. Jen-

sen & A.B. Jonassen:

Evaluering af mentorordningen.

144 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-291-9. Netpublikation.

15:12 Christensen, E. & S. Baviskar:

Unge i Grønland. Med fokus på sek-

sualitet og seksuelle overgreb.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-293-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 294-0. Pris: 120,00 kr.

15:13 Christensen, E. & S. Baviskar:

Kalaallit nunaanni inuusuttut.

Kinguaassiuutinut tunngasut kinguaasiuutitigullu innarliisarnerit

qitiunneqarlutik.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-295-7. e-ISBN:

978-87-7119-296-4. Pris: 140,00 kr.

15:14 Rangvid, B.S., V.M. Jensen & S.S. Nielsen.

Forberedende tilbud og

overgang til ungdomsuddannelse.

99 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 297-

1. Netpublikation.

15:15 Amilon, A. (red.): Inkluderende skolemiljøer – elevernes roller.

288 sider. ISBN: 978-87-7119-304-6. e-ISBN: 978-87-7119- 300-

8. Pris: 280,00 kr.

15:16 Amilon, A.:

Evaluering af lokale initiativer for førtidspensionister.

sider. e-ISBN: 978-87-7119- 301-5. Netpublikation

15:17: Jakobsen, V.:

Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grund-

skolen. En sammenligning af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige

15:05

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

15:18

15:19

15:20

15:21

15:22

15:23

15:24

15:25

15:26

15:27

15:28

lande og etniske danskere.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-305-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 306-0. Pris: 140,00 kr.

Christensen, G., A.G. Jeppesen, A.A. Kjær & K. Markwardt:

Udsættelser af lejere – Udvikling og benchmarking. Lejere berørt af foged-

sager og udsættelser i perioden 2007-13.

178 sider, e-ISBN: 978-87-

7119-307-7. Netpublikation

Christensen, C.P. & C. Scavenius:

Et felteksperiment med Kærlighed i

Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-

lignende vanskeligheder.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-308-4. e-ISBN:

978-87-7119- 309-1. Pris: 90,00 kr.

Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse i 2014. Regi-

onale forskelle.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-310-7. e-ISBN: 978-

87-7119- 311-4. Pris: 90,00 kr.

Nielsen, C.P., M.D. Munk, M.T. Jensen, K. Karmsteen & A.-

M.K. Jørgensen:

Mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser.

En forskningskortlægning.

168 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 312-1.

Netpublikation.

Sievertsen, H.H. & C.J. de Montgomery:

Børn i lavindkomstfamilier.

105 sider. e-ISBN: 978-87-7119-313-8. Netpublikation.

Wendt, R.E. & A.-M.K. Jørgensen:

Forskningskortlægning, kvalitets-

vurdering og analyse af udviklingen i skandinavisk dagtilbudsforskning for

0-6-årige i året 2013.

98 sider. E-ISBN:978-87-7119-314-5. Net-

publikation.

Termansen, T., T. Dyrvig, N.K. Niss & J.H. Pejtersen:

Unge i

misbrugsbehandling.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-315-2. e-ISBN:

978-87-7119- 316-9. Pris: 170,00 kr.

Christensen, E.:

Det har vi lært af NAKUUSA.

56 sider. e-ISBN:

978-87-7119-317-6. Netpublikation.

Christensen, E.:

Nakuusamit makku ilikkarpavut. NAKuusap

meeqqanut isummersorfiani ilaasortanik apersuineq.

62 sider. e-ISBN:

978-87-7119-318-3. Netpublikation.

Keilow, M. & A. Holm:

Skalaer til måling af elevtrivsel på erhvervsud-

dannelserne. En analyse af data fra tidligere trivselsmålinger. Bidrag til

Undervisningsministeriets udvikling af elevtrivselsmålinger på erhvervsud-

dannelserne.

92 sider. e-ISBN: 978-87-7119-319-0. Netpublikation.

Andersen, D. & B.S. Rangvid:

Skoleudvikling med fokus på sprog i al

undervisning. Implementering og elevresultater af udviklingsprogram til

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

15:29

15:30

styrkelse af tosprogede elevers faglighed i de 2 første år.

116 sider. e-ISBN:

978-87-7119- 320-6. Netpublikation.

Baviskar, S:

Grønlændere i Danmark. En registerbaseret kortlægning.

102 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 321-3. Netpublikation.

Siren, A., R.N. Brunner & R.C.H. Jørgensen:

”Øvelse gør mester”

15:31

15:32

15:33

15:34

15:35

15:36

15:37

15:38

15:39

322-0. Netpublikation.

Holt, H., M. Larsen, H.B. Bach & S. Jensen:

Borgere I fleksjob efter

reformen.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-323-7. e-ISBN: 978-87-

7119- 324-4. Pris: 200,00 kr.

Keilow, M., M. Friis-Hansen, R.M. Kristensen & A. Holm:

Ef-

fekter af klasseledelse på elevers læring og trivsel.

176 sider. ISBN: 978-

87-7119-325-1. e-ISBN: 978-87-7119-326-8. Pris: 170,00 kr.

Christensen, E:

3-5 år efter ophold i Mælkebøtten – en opfølgning af 26

børn og unge.

64 sider. ISBN: 978-87-7119-327-5. e-ISBN: 978-87-

7119-328-2. Pris: 60,00 kr.

Christensen, E:

Meeqqanik inuusuttunillu 26-nik malinnaaqqinneq -

Mælkebøttenimit nuunnerinit ukiut 3-5 kingorna.

64 sider. ISBN: 978-

87-7119-329-9. e-ISBN: 978-87-7119- 330-5. Pris: 60,00 kr.

Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:

Hjemløshed i Danmark 2015.

National kortlægning.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-333-6. e-ISBN:

978-87-7119-334-3. Pris: 200,00 kr.

Nielsen, C.P., A.T. Hansen, V.M. Jensen & K.S. Arendt:

Folke-

skolereformen. Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever.

137 sider.

E-ISBN: 978-87-7119-335-0. Netpublikation.

Jensen, M.T., K. Karmsteen, A.-M.K. Jørgensen & S.B. Rayce:

Psychosocial Function and Health in Veteran Families - A Gap Map of

Publications within the Field.

220 sider. e-ISBN: 978-87-7119-336-7.

Netpublikation.

Sievertsen, H.H:

En god start – betydningen af alder ved skolestart for

barnets udvikling.

83 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 337-4. Netpubli-

kation.

Mehlsen, L., H. Holt, H.B. Bach & C. Törnfeldt:

Ressourceforløb.

Koordinerende sagsbehandleres og borgeres erfaringer.

108 sider. ISBN:

978-87-7119-338-1. Pris: 200,00 kr.

i Næstved Kommune. Evaluering af livskvalitet i forbindelse med et

rehabiliteringsforløb på plejecentre

. 71 sider. e-ISBN: 978-87-7119-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

15:40

15:41

15:42

15:43

15:44

15:45

15:46

16:01

16:02

16:03

Kjer, M.G., S. Baviskar & S.C. Winter:

Skoleledelse I folkeskolere-

formens første år. En kortlægning.

140 sider. e-ISBN: 978-87-7119-

340-4. Netpublikation.

Benjaminsen, L., S.B. Andrade, D. Andersen, M.H. Enemark &

J.F. Birkelund:

Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark.

En registerbaseret kortlægning.

336 sider. ISBN: 978-87-7119-341-1.

e-ISBN: 978-87-7119- 342-8. Pris: 330,00 kr.

Lausten, M., S. Frederiksen, R.F. Olsen, A.A. Nielsen & T.T.

Bengtsson:

Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer – del II. Rap-

port fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i

1995.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-343-5. e-ISBN: 978-87-

7119- 344-2. Pris: 120,00 kr.

Niss, N.K. & I.S. Rasmussen:

Evaluering af satspuljen forebyggende

indsatser for overvægtige børn og unge.

129 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-345-9. Netpublikation.

Jakobsen, V., M. Larsen & S. Jensen:

Virksomheders sociale engage-

ment. Årbog 2015.

272 sider. ISBN: 978-87-7119-346-6. e-ISBN:

978-87-7119- 347-3. Pris: 270,00 kr.

Christensen, G., R.C.H. Jørgensen & M.R. Larsen:

Erfaringer med

at ændre socialt mix i udsatte boligområder. Evaluering af brugen af anvis-

nings- og udlejningsredskaber som led i Landsbyggefondens 2006-10-midler.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-348-0. e-ISBN: 978-87-7119- 349-

7. Pris: 200,00 kr.

Mehlsen, L., M.T. Jensen, A.-M.K. Jørgensen, R.E. Wendt & G.

Christensen:

Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kri-

minalitet. En systematisk forskningsoversigt, nr. 1 af 4.

112 sider. ISBN:

978-87-7119-350-3. e-ISBN: 978-87-7119- 351-0. Pris: 110,00 kr.

Skårhøj, A., A.-K. Højen-Sørensen, K. Karmsteen, H. Oldrup &

J.H. Pejtersen:

Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af fire

efterværnsinitiativer under efterværnspakken.

160 sider. ISBN: 978-87-

7119-352-7. e-ISBN: 978-87-7119-

353-4.

Pris: 160,00 kr.

Andersen, D., M.B. Holtet, L. Weisbjerg & L.L. Eriksen:

Alko-

holbehandling til socialt udsatte borgere. Systemets tilbud i borgerperspektiv.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-354-1. e-ISBN: 978-87-7119-355-

8. Pris: 170,00 kr.

Baviskar, S., M.N. Christoffersen, K. Karmsteen, H. Hansen, M.

Leth-Espensen, A. Christensen & J. Brauner:

Kontinuitet i anbrin-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

16:04

16:05

16:06

16:07

16:08

16:09

16:10

16:11

16:12

16:13

gelser. Evaluering af lovændringer under Barnets reform, delrapport 1.

128

sider. e-ISBN: 978-87-7119-356-5. Netpublikation.

Niss, N.K., K.I. Dannesboe, C.P. Nielsen & C.P. Christensen:

Evaluering af inklusionsindsatsen i Billund Kommune.

132 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-357-2. Netpublikation.

Benjaminsen, L., M.H. Holm & J.F. Birkelund:

Fattigdom og afsavn.

Om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.

336 sider. ISBN: 978-87-7119-358-9. e-ISBN: 978-87-7119-359-

6. Pris: 320 kr.

Keilow; M., M. Friis-Hansen, S. Henze-Pedersen & S. Ravn:

In-

klusionsindsatser i folkeskolen. Resultater fra to lodtrækningsforsøg.

128

sider. ISBN: 978-87-7119-361-9. e-ISBN: 978-87-7119-362-6.

Pris: 130 kr.

Niss, N.K. & I.S. Rasmussen:

Evaluering af satspuljen ”Forebyggende

indsatser for overvægtige børn og unge”. Projekt ”Øget udbytte” på Jule-

mærkehjemmene.

130 sider. e-ISBN: 978-87-7119-363-3. Netpubli-

kation.

Andersen, D, K. Markwardt, L.B. Larsen & M.A. Svendsen:

Vel-

færdsteknologi i plejeboliger. Borger, medarbejder og økonomisk perspektiv.

200 sider. e-ISBN: 978-87-7119-364-0. Netpublikation.

Amilon, A & A.G. Jeppesen:

Økonomisk udsatte pensionister. Levevil-

kår blandt økonomisk dårligt stillede pensionister.

98 sider. ISBN: 978-

87-7119-365-7. e-ISBN: 978-87-7119-366-4. Pris: 100 kr.

Bille, R.:

Implementering af beskæftigelsespolitik i Danmark.

102 sider.

e-ISBN: 978-87-7119-369-5. Netpublikation.

Bach, H.B., L. Mehlsen & J. Høgelund.:

Evidens om effekten af ind-

satser for ledige seniorer.

62 sider. e-ISBN: 978-87-7119-370-1. Net-

publikation.

Mehlsen, L., R.C.H. Jørgensen, M.G. Kjer & V. Jakobsen:

Effekt-

fulde indsatser i boligområder til at forbedre børns skolegang og uddannelse

og voksnes arbejdsmarkedsparathed. En systematisk forskningsoversigt, nr.

2 og 3 af 4.

172 sider. ISBN: 978-87-7119-371-8. e-ISBN: 978-87-

7119-372-5. Pris 170 kr.

Mehlsen, L., R.C.H. Jørgensen, M.G. Kjer & V. Jakobsen:

Effekt-

fulde indsatser i boligområder til at øge børns trivsel og forbedre forældres

kompetencer. En systematisk forskningsoversigt, nr. 4 af 4.

134 sider.

ISBN: 978-87-7119-373-2. e-ISBN: 978-87-7119-374-9. Pris: 130

kr.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Pressemeddelelse af 14/10-16 fra SFI om ny rapport: Efterværnsinitiativer får fat i unge med tunge problemer

16:14

16:15

16:16

16:17

16:18

16:19

16:20

16:21

16:23

16:25

Højen-Sørensen, A.-K., L. J. Kristiansen, A.-M.K. Jørgensen &

R.E. Wendt:

Kortlægning, kvalitetsvurdering og analyse af udviklingen i

skandinavisk dagtilbudsforskning for 0-6-årige i året 2014.

107 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-375-6. Netpublikation.

Larsen, M., H. Holt, M.R. Larsen:

Et kønsopdelt arbejdsmarked.

Udviklingstræk, konsekvenser og forklaringer.

170 sider. ISBN: 978-

87-7119-376-3. e-ISBN: 978-87-7119-377-0. Pris: 170 kr.

Oldrup, H., M.N. Christoffersen, I.L. Kristiansen, S.V. Øster-

gaard:

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016.

256 sider. ISBN: 978-87-7119-378-7. e-ISBN: 978-87-7119-379-

4. Pris: 250,00 kr.

Oldrup, H., S. Frederiksen, S. Henze-Pedersen & R.F. Olsen:

Indsat far udsat barn. Hverdagsliv og trivsel blandt børn af fængslede.

140

sider. e-ISBN: 978-87-7119-380-0. Netpublikation.

Thomsen, J.-P. (red):

Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet.

Årgang 95 – Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.

288 sider. ISBN:

978-87-7119-383-1. e-ISBN: 978-87-7119-384-8. Pris: 290,00 kr.

Hansen, H, C.P. Christensen & T. Termansen:

Evaluering af Feed-

back-Informed Treatment ved Silkeborg Kommunes Familiecenter.

77 si-

der. e-ISBN: 978-87-7119-385-5. Netpublikation.

Højen-Sørensen, A.-K., K.S. Kohl, K.M.V. Dahl, H. Oldrup &

J.H. Pejtersen:

Lige Muligheder – Udsatte børn og unge. Afsluttende eva-

luering.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-386-2. e-ISBN: 978-87-

7119-387-9. Pris: 180,00 kr.

Bagger, S., K.S. Kohl, M.T. Strande & K. Karmsteen:

Anbragte

børns skolegang på intern skole.

89 sider. e-ISBN: 978-87-7119-388-6.

Netpublikation.

Fridberg, T & J.F. Birkeund:

Pengespil og spilleproblemer i Danmark

2005-2016.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-390-9. e-ISBN: 978-

87-7119-391-6. Pris: 180,00 kr.

Karmsteen, K., C.J.de Montegomery & J.H. Pejtersen:

Anbragte

unges overgang til voksenlivet II. Kvantitativ evaluering af to efterværnsiniti-

ativer under efterværnspakken.

80 sider. ISBN: 978-87-7119-393-0.

e-ISBN: 978-87-7119-394-7. Pris 80,00 kr.

ANBRAGTE UNGES OVERGANG

TIL VOKSENLIVET II

KVANTITATIV EVALUERING AF TO EFTERVÆRNSINITIATIVER

UNDER EFTERVÆRNSPAKKEN

Denne rapport evaluerer to efterværnsinitiativer, samarbejdsmodellen ”Vejen til uddannelse og beskæfti-

gelse” og ”Støtte fra frivillige organisationer”. Tidligere anbragte unge står over for flere udfordringer i over-

gangen til voksenlivet end deres jævnaldrende, bl.a. i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Efterværnsini-

tiativerne har til formål at støtte anbragte og tidligere anbragte unge i denne overgang.

Rapporten udgør et kvantitativt supplement til SFI’s kvalitative evaluering af initiativerne (SFI-rapport

16:01), og den fokuserer primært på, om de unge, der har deltaget i initiativerne, har bevæget sig i forhold til

uddannelse og beskæftigelse.

Rapporten er bestilt og finansieret af Socialstyrelsen.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

16:25

ISSN: 1396-1810