SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Præsentationer fra Lundegårdens Frie Børnehaves foretræde for udvalget den 30. juni 2017

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 297
Offentligt

Kære medlemmer af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Først og fremmest tak fordi vi måtte komme i foretræde den 30. juni 2017. Desværre var mødet

denne dag ramt af mange afbud, og der var kun to medlemmer til stede. Derfor får I dette dokument

som opsamling, så vi sikrer os, at vores hovedbudskaber kommer ud til jer alle.

Vi er en forældredrevet børnehave

–

en selvejende institution godkendt til privat drift. Det vil sige,

at vi er uafhængige af kommunen, og selv står for varetagelse af institutionens drift, indmeldelse af

børn, samt opkrævning af forældrebetaling.

I praksis betyder det, at hvis vi driver et dagtilbud med en profil, som forældrene ikke efterspørger,

kan vi risikere et evt. underskud

–

som ikke dækkes af kommunen, og i sidste ende kan det betyde

lukning. Driver vi derimod en god institution, vil vi opleve en høj forældretilfredshed og stor

efterspørgsel.

Det er vigtigt for os, at I som politikere ved, at vi IKKE er en ”privat virksomhed”. Et evt. overskud

på driften vil altid gå til formålet

– og vi kan ikke ”trække” midler ud til os selv –

der er hverken

ejere eller andre ”aktionærer”. Vi er en gruppe af forældre, der frivilligt har lagt hundredvis af

timer, sved og tårer uden at få én krone for det. Vi gør det for vores børns skyld, og fordi vi

forældre vurderer, at vi hver dag kan tilbyde vores børn en bedre hverdag end de fire

omkringliggende kommunale dagtilbud. OG vi er utroligt glade for at lovgivningen giver mulighed

for det.

Desværre oplever vi en række uretfærdige og urimelige forskelle

–

både imellem os som privat

institution og de kommunale daginstitutioner, men så sandelig også på tværs af

kommunegrænserne.

Problemstillingerne beror primært på følgende:

Kommunernes mulighed for at detailstyre hverdagen i vores daginstitution.

Dagtilbudsloven er ”grundloven” for at drive et pædagogisk dagtilbud. Formålet med loven

er bl.a. at fremme børns og unges trivsel, give familien fleksibilitet og valgmuligheder med

hensyn til forskellige typer af tilbud, forebygge negativ social arv og eksklusion og at skabe

sammenhæng mellem tilbuddene (formålsparagraffen i dagtilbudslovens §1).

Den sum penge, som kommunerne leverer dagtilbud for, skal sikre, at daginstitutioner lever

op til kravene i dagtilbudsloven. Derudover kan kommunerne selvstændigt vælge, hvilken

profil én eller flere daginstitutioner skal have for at levere (lokale) attraktive

dagtilbudsløsninger for kommunens skatteborgere.

Det kan eksempelvis være ved økologiske profiler, idrætsprofiler, særlig efteruddannelse til

pædagoger, særlige krav til lederens kompetencer udover at være pædagog mv.

–

eventuelt

på tværs af kommunens kommunale daginstitutioner.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Præsentationer fra Lundegårdens Frie Børnehaves foretræde for udvalget den 30. juni 2017

Det er ikke ensbetydende med, at private daginstitutioner betragter

kvalitet

på samme måde.

For os, i vores børnehave,

er ”kvalitet” mere pædagogisk uddannet personale, en særlig

omsorgsprofil, et særligt pædagogisk grundlag omkring børns frie leg som central udvikling

af vores børns fysiske, psykiske og sociale kompetencer mm.

Det er det, som vi vil investere kvalitet via

”pengene følger barnet” i, og det er det, som

vores generalforsamling bestående af forældre med børn i børnehaven har vedtaget.

Det er det, som får vores forældre til at bidrage via arbejdsdage to gange om året; give en

hånd med, når der er en hylde, der skal sættes op; eller hvis der skal males en stue i

børnehaven.

Forældrene skal have mulighed for at tilrettelægge den kvalitet/service, som de mener, er

den rette for deres barn

–

men som selvfølgelig som minimum lever op til dagtilbudslovens

regler. Selvejende institutioner godkendt til privat drift skal derfor selv have mulighed for at

tilrettelægge dét, som de vurderer giver kvalitet

–

med udgangspunkt i de generelle krav

som følger af Dagtilbudsloven. Kommunen skal derfor kun føre tilsyn med, om vi lever op

til Dagtilbudslovens regler, samt om vi leverer den åbningstid, som tilskuddene beregnes ud

fra. Det er mangfoldighed.

”Pengene følger barnet”. Principperne for hvordan dette udøves i praksis er uklare.

Som forælder har man pr. lov krav på, at de penge, man betaler i skat til daginstitutioner,

følger ens barn

–

uanset om man vælger en kommunal eller selvejende/privat institution.

Dagtilbudslovens regler om beregning af tilskud

–

primært bygningstilskud

–

overlader så

stor en grad af selvfortolkning til den enkelte kommune, at det er uigennemsigtigt, hvordan

reglerne udmøntes i praksis. Det er umuligt at gennemskue, om alle udgifter medtages i

beregningen

–

og de udgifter, der medtages, beregnes som gennemsnit, og det er muligt for

kommunen at indregne egne bygninger med huslejeomkostninger og bygningsvedligehold

på 0 kr. - selvom enhver ved, at bygningsudgifter aldrig er 0 kr., men dette alene kan lade

sig gøre, fordi kommunen typisk konterer disse udgifter andre steder i budgettet, f.eks. i et

kommunalt ejendomscenter. Dette betyder, at selv om pengene skal følge barnet, kan

driftsformen give meget forskellige økonomiske vilkår

–

hvilket ikke kan have været

hensigten i loven.

Det har igennem en dialog med Greve Kommune på to år ikke været muligt for os at opnå

gennemsigtighed over de reelle udgifter til institutionernes bygningsvedligehold efter

dagtilbudslovens regler.

For Lundegårdens Frie Børnehave betyder det en forskel på 215.000

–

890.000 kroner

pr.

år,

hvis vores institution flyttede over de lokale kommunegrænser til fx. Høje-Tåstrup,

Roskilde eller Ishøj Kommune

–

vel og mærke hhv. 2 km, 3 km og 10 km i hver sin retning.

Det giver ikke mening.

Lundegårdens Frie Børnehave er hverken i pengenød eller ved at lukke

–

vores venteliste er

lang, og vi må desværre afvise børn pga. manglende plads.

Men når det er sagt, så er vores økonomiske råderum ringere end for andre private

–

og det

synes vi som forældre, skatteydere, og bestyrelse for vores egen daginstitution er uretfærdigt

og uacceptabelt.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Præsentationer fra Lundegårdens Frie Børnehaves foretræde for udvalget den 30. juni 2017

Vi skal ikke behandles bedre

–

men heller ikke værre

–

vi vil gerne have samme vilkår.

Vi er ikke ude på, at vi skal have mere end de kommunale daginstitutioner

–

men vi vil have

det samme beløb til at skabe vores opfattelse af kvalitet i vores dagtilbud

–

PENGENE

SKAL FØLGE BARNET.

Vi håber derfor på, at lovgivningen kan ændres, således at der opnås gennemsigtighed i

beregning af tilskud - både ift. at der ikke gøres forskel på et barn i en kommunal og en

selvejende institution godkendt til privat drift i samme kommune, men også på tværs af

kommunegrænser.

Og så lille to kommentarer til sidst, afledt af selve udvalgsmødet:

- Vi tager meget gerne et socialt ansvar

–

på vores 3,5 år har vi både haft sprogpraktikanter,

flexjobbere, jobpraktikanter og personer ansat i løntilskud. Vi vil bare ikke belastes

økonomisk af dette, når de kommunale institutioner får godtgjort deres udgifter via den

kommunale ordning

–

og vi skal løfte opgaven uden økonomiske midler.

- Vi mener ikke, at det er en løsning, at KL egenrådigt udarbejder

et standardsæt

godkendelseskriterier på vegne af kommunerne. Udledt af tidligere erfaring med vores sag,

så tager KLs fortolkning ikke hensyn til de problematikker, som vi opstiller ovenfor.

Det er nu 3,5 år siden vores børnehave åbnede dørene

–

og vi planlægger at være her mange år

endnu. Vi vil derfor meget gerne stå til rådighed for yderligere uddybning

–

det er en hjertesag for

os.

Vi vedlægger i øvrigt kopi af det notat, som vores paraply Børneringen, omdelte på mødet.

På vegne af forældre og børn i Lundegårdens Frie Børnehave,

Lennert Frølund

For mere info om vores børnehave, se