SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Værdien af et bredt

udvalg af

stomihjælpemidler

Coloplast Danmark A/S

1. juli 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Forfattere:

Christian Jervelund, Partner

Kristoffer Jensen, Economist

Søren Brenøe, Economist

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning

Livskvalitet

1.1 Gener

1.2 Bekymringer

Samfundsøkonomi

2.1 Produktmatch

2.2 Udgifter

2.3 Sundhedsvæsenet

2.4 Produktivitet

2.5 Tilbagetrækning

Data og beregninger

A.1 Data

A.2 Beregninger

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Forord

Coloplast Danmark A/S har bedt Copenhagen Economics om at kvantificere effekterne af,

at stomiopererede har adgang til et bredt udvalg af stomihjælpemidler. Dels effekter for

stomiopereredes livskvalitet, dels effekter for samfundsøkonomien.

Analyserne i denne rapport tager afsæt i et unikt datasæt, der er indsamlet til formålet

gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt stomiopererede. Undersøgelsen er med sine

540 komplette besvarelser blandt de største danske undersøgelser af stomiopereredes

livskvalitet, deres forhold til hjælpemidler og arbejdsmarkedstilknytning.

En af styrkerne ved at have et stort datasat af høj kvalitet er, at rapportens resultater i hø-

jere grad er drevet af faktiske forhold og i mindre grad af antagelser.

I projektet har vi nydt godt af sparring med Stomiforeningen COPA, en stomisygeplejer-

ske og Coloplast Danmark A/S, der alle har bidraget positivt til rapportens kvalitet.

Analysens konklusioner er dog alene Copenhagen Economics’, der også er ansvarlig for

beregninger og dataarbejde.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Sammenfatning

Der lever omkring 11.000 stomiopererede i Danmark. Ordet

stomi

er græsk og betyder

mund

eller

åbning.

Ved en stomioperation fjerner man en større eller mindre del af tar-

men og leder tarmen ud gennem en åbning i bugvæggen. Tarmstykket krænges rundt og

syes fast til huden. Stomioperationer gennemføres blandt andet som konsekvens af tarm-

kræft. Efter at have fået anlagt en stomi, har stomiopererede behov for et hjælpemiddel.

Der er primært tale om stomiposer til opsamling af afføring eller urin, da en stomiopera-

tion afhængigt af stomitypen medfører manglende kontrol over vandladning, afføring og

luftafgang fra tarmen.

Men et hjælpemiddel er ikke bare et hjælpemiddel. Som andre mennesker kommer stomi-

opererede i alle forskellige størrelser, former og aldre, og har alle hver sine bevægelses-

mønstre og fysiske aktivitetsniveauer. Der findes ikke standarder for menneskekroppe og

fordi hjælpemidlerne skal passe til den enkelte stomiopereredes krop med henblik på at

undgå lækage, er der stor variation i udvalget ligesom det er tilfældet for andre kropsnære

produkter såsom tøj og sko. Det er som et puslespil, der kun går op, når de helt rigtige

brikker sættes sammen. Mere end 10 producenter af stomihjælpemidler konkurrerer i

Danmark på parametre såsom pris, innovation og udvalgets størrelse. Eksempelvis tilby-

der Coloplast Danmark A/S mere end 600 forskellige typer af stomihjælpemidler.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at de stomiopererede har adgang til stomihjælpemidler.

De skal have adgang til det helt rigtige hjælpemiddel for i så vid udstrækning som muligt

at kunne leve det liv, de ønsker. Det har stomiopererede i dag, hvor valget af hjælpemid-

del sker efter en konkret og individuel vurdering hos en kommunal sygeplejerske. Kom-

munerne giver i overensstemmelse med lovgivningen stomiopererede adgang til hjælpe-

midler, når det i væsentlig grad kan afhjælpe varige følger af en nedsat funktionsevne,

lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendig for, at den pågældende kan ud-

øve et erhverv.

Det er dog ikke sikkert, at det helt rigtige hjælpemiddel findes i første forsøg, hvorfor

nogle stomiopererede skifter hjælpemiddel i søgen efter et bedre produktmatch. På

samme måde skifter nogle stomiopererede også hjælpemiddel i takt med, at deres krops-

form og fysiske aktivitetsmønster ændrer sig.

Stomiopereredes adgang til et bredt udvalg af hjælpemidler har en række positive effekter

for deres livskvalitet. Resultaterne fra vores undersøgelse blandt stomiopererede viser, at

omfanget af gener som stomiopererede oplever, afhænger stærkt af om de har fundet et

godt produktmatch eller ej. Det vil sige, at et godt produktmatch – altså det for den en-

kelte bedste hjælpemiddel – er en forudsætning for at kunne undgå gener og opretholde

en høj livskvalitet efter en stomioperation.

Den brede adgang til hjælpemidler har samtidigt positive effekter på samfundsøkono-

mien. Copenhagen Economics vurderer på grundlag af resultater fra undersøgelsen, at de

økonomiske gevinster for de offentlige finanser og BNP beløber sig til henholdsvis 65 og

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

41 mio. kr. om året. De samlede offentlige udgifter til stomihjælpemidler er skønsmæssigt

anslået til ca. 320 mio. kr. om året

Gevinsterne ved en bred adgang til hjælpemidler til stomiopererede går gennem færre ud-

gifter til indkøb af hjælpemidler i kommunerne, mindre træk på sundhedsvæsenet, senere

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og højere produktivitet. De fire effekter er præsente-

ret i nedenstående Tabel 1.

Tabel 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved godt produktmatch

Offentlig saldo, mio. kr. årligt

BNP, mio. kr. årligt

Reducerede udgifter til hjælpemidler

Sundhedsomkostninger

Tilbagetrækning

Produktivitet

I alt

Note:

Kilde:

”-” angiver at der ikke indregnes en effekt.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch.

Den lige og frie mulighed for at skifte mellem et bredt udvalg af stomihjælpemidler har

således ikke kun en positiv effekt på livskvaliteten for stomiopererede, men også på sam-

fundsøkonomien i form af styrkede offentlige finanser og øget velstand.

Godt produktmatch giver højere livskvalitet og stærkere samfundsøkonomi

Stomiopererede, der skifter hjælpemiddel, oplever en ganske betragtelig reduktion af ge-

ner i forbindelse med deres stomi. Hyppige gener ved at have en stomi omfatter blandt

andet hudproblemer, lækage og ballooning (oppustning af stomiposen).

Ifølge vores undersøgelse betyder et godt produktmatch en reduktion i gener som lækage

og ballooning på henholdsvis 70 og 33 pct. Det har altså stor betydning for mange stomio-

pererede at kunne skifte mellem hjælpemidler fordi forskelle på kropstyper betyder, at ge-

ner på tværs af hjælpemidler kan afvige ganske betydeligt. Derudover oplever de stomio-

pererede en reduktion i graden af hudproblemer ved et godt produktmatch.

Den brede adgang til hjælpemidler medfører en reduktion i forbruget af hjælpemidler på

10-20 pct. blandt de stomiopererede. Derved sparer kommunerne 46 mio. kr. om året i

indkøb og et godt produktmatch bidrager således til en forbedret kommunal økonomi.

Stomiopereredes træk på sundhedsvæsenet er ligeledes mindre ved et godt produkt-

match. Adgangen til et bredt produktudvalg, og derigennem et godt produktmatch, sæn-

ker sundhedsudgifterne med 14 mio. kr. per år. Det drejer sig særligt om, at stomiopere-

rede har færre kontakter med stomisygeplejersker til konsultationer og behandlinger.

Opgjort af Coloplast Danmark A/S baseret på årlige omsætninger angivet af de kommunale indkøbsfællesskaber på deres ram-

meaftaler i forbindelse med udbud. Tallet er således et udtryk for summen af hvad kommunerne historisk mener at have

betalt i slutåret af den senest udløbne rammeaftale. Privatpersoners indkøb af stomihjælpemidler indgår således ikke.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Omkring 6 pct. af de stomiopererede trækker sig tidligt fra arbejdsmarkedet på grund af

deres stomi. Ikke overraskende viser vores undersøgelse, at det især er stomiopererede

med store gener fra deres stomi, der vælger at trække sig tidligt. Det brede udvalg af hjæl-

pemidler bidrager til at holde de stomiopererede længere på arbejdsmarkedet og derigen-

nem til at sikre et højt arbejdsudbud. Baseret på en konservativ antagelse om sammen-

hængen mellem tilbagetrækning og det rette produktmatch, finder vi, at et bredt udvalg af

hjælpemidler giver et løft til de offentlige finanser på 6 mio. kr. om året.

Stomiopererede kan også bedre passe deres arbejde, når de har adgang til et bredt udvalg

af hjælpemidler. Det skyldes, at de stomiopererede kan opretholde en højere produktivitet

på arbejdet efter nætter uden afbrudt søvn. Og stomiopererede får generelt afbrudt deres

nattesøvn 5-6 gange om ugen på grund af stomien, men har flere nætter med uafbrudt

søvn med et godt end et dårligt produktmatch. Vi finder, at den bedre søvn giver anled-

ning til et produktivitetsløft på arbejdspladsen svarende til 13 mio. kr. i BNP.

Et bredt udvalg af hjælpemidler sætter den stomiopererede i centrum

Alt andet lige øger et bredt produktudvalg sandsynligheden for at den enkelte bruger kan

finde netop det hjælpemiddel, der giver mulighed for at leve det bedst mulige liv – og med

god samfundsøkonomi oveni. Det handler om at minimere lækager og andre ubehagelige

gener, som stomiopererede oplever. Der er med andre ord behov for en høj grad af indivi-

dualisering for at mindske graden af gener samt muliggøre en god behandling og høj livs-

kvalitet for de stomiopererede.

Foruden stomiopererede, drager brugere af andre personlige hjælpemidler fordel af den

individualiserede behandlingstilgang, eksempelvis de 12.000 kateterbrugere i Danmark.

Stomiopererede såvel som kateterbrugere har behov for kropsnære hjælpemidler til en ty-

pisk kronisk tilstand, der kan være tabubelagt. Og ligesom det er tilfældet blandt stomio-

pererede, fører et godt produktmatch til bedre muligheder for høj livskvalitet og til bedre

samfundsøkonomi for kateterbrugere. I 3. RYK!

Magasin fra 2012 fremgår det, at et dår-

ligt produktmatch for en kateterbruger kan føre til hyppigere lægebesøg, øget kateterfor-

brug, psykiske gener og fravær fra arbejde eller uddannelse. Der lader altså til at være en

effekt på samfundsøkonomien gennem flere af de samme kanaler som gør sig gældende

for de stomiopererede, når det drejer sig om adgang til et bredt udvalg af hjælpemidler.

Effekten ved et godt produktmatch for kateterbrugere er ikke analyseret i denne rapport.

Hvad enten der er tale om stomiopererede, kateterbrugere eller andre med et behov for

kropsbårne hjælpemidler, skal offentlige udgifter til disse grupper ses i lyset af afledte

økonomiske effekter, så kassetænkning undgås. Eksempelvis fører 1 kr. i offentlige udgif-

ter til stomiopereredes hjælpemidler langt fra til en forværring af de offentlige budgetter

på 1 kr. Dette skyldes både et mindre produktforbrug og en styrkelse af andre offentlige

kasser. Et eksempel på sidstnævnte er, når der bliver betalt flere indkomstskatter, tilbage-

trækningsalderen stiger og udgifterne til indkomstoverførsler falder. Denne type af øko-

nomiske overvejelser bør indgå i beslutninger om stomiopereredes adgang til hjælpemid-

ler og bredden af udvalget.

RYK er den danske interesseorganisation for mennesker med rygmarvsskader.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Individualisering og værdi for brugerne står også centralt i den danske regerings planer

for sundhedsvæsenet. Det ses senest i regeringens aftale om regionernes økonomi for

2017. På samme måde er udenlandske sundhedsvæsener ved at tage skridt mod større

grader af patientinddragelse og individualisering med henblik på at sikre mere værdi for

patienterne. Der er tale om et fundamentalt regimeskift over mod fokus på kvalitet og re-

sultater for patienterne frem for det fokus på kvantitet og produktivitetsmål, som har

præget styringen af sundhedsvæsenet i en længere årrække.

Tilgangen belønner gode resultater for sundhedsvæsenets brugere og sætter for første

gang i praksis patienten i centrum. Det er hverken en model, der er fuldt udviklet eller

kan være implementeret i morgen. Det er en model som kræver hårdt arbejde og et para-

digmeskift i sundhedsvæsenet, og som først kommer til at være fuldt rullet ud flere år ude

i fremtiden. Til gengæld er stomiområdet allerede i dag, med individuelle vurderinger og

et bredt udvalg af hjælpemidler, i højere grad fremtidssikret end andre dele af sundheds-

væsenet. Sundhedsvæsenets andre dele, hvor der pt. er mindre fokus på individualisering

og inddragelse, kan derfor med fordel søge inspiration på stomiområdet i forbindelse med

transformationen til det værdibaserede sundhedsvæsen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Kapitel 1

Livskvalitet

I dette kapitel har vi anvendt resultaterne fra vores nye undersøgelse til at opgøre betyd-

ningen af et godt produktmatch for livskvaliteten. Det gør vi ved at sammenligne stomio-

pereredes gener og bekymringer med henholdsvis deres nuværende og tidligere hjælpe-

middel. Vi identificerer altså gevinsten af et godt produktmatch ved at se på effekten af at

skifte hjælpemiddel, idet skiftet netop foretages for at opnå et bedre match.

1.1

Gener

De mest hyppige gener ved at have en stomi er lækage, ballooning og hudproblemer, der

er nærmere forklaret i nedenstående Boks 1. Samlet set er hyppigheden af lækage og bal-

looning samt graden af hudproblemer afgørende for om en stomiopereret har mulighed

for at leve et liv med høj livskvalitet.

Boks 1 Lækage, ballooning og hudproblemer

Lækage

opstår ved utilstrækkelig kontakt mellem den stomiopereredes hjælpemiddel og huden.

Lækage kan føre til hudproblemer, behov for tøjskift, vask omkring stomien og en lavere grad af

social aktivitet.

Ballooning

betyder, at stomiposen fyldes med luft indefra uden, at luften kan komme ud igen-

nem posens filter. Eksempelvis fordi væske stopper filteret. Ballooning kan i sig selv føre til læ-

kage, men også til afbrudt nattesøvn og gør stomiposen synlig under tøjet for andre omkring den

stomiopererede.

Hudproblemer

opstår typisk omkring stomien, og kan blandt andet skyldes hyppige lækager.

Hudproblemerne kan blandt andet udvikle sig til smerter og sårdannelse og være plejekrævende,

hvis årsagerne ikke adresseres. Stomiopererede der hyppigt oplever lækager mellem hud og klæ-

ber, der sidder mellem posen og maveskinnet, kan få hudproblemer, som ofte gør at klæberen

ikke kan fæstne til huden, hvilket er starten på en ond cirkel.

Kilde:

Copenhagen Economics på baggrund af coloplast.co.uk

Vores undersøgelse viser, at stomiopererede oplever store reduktioner i graden af gener,

når de på eget initiativ skifter hjælpemiddel. Med reduktion af gener skal forstås niveauet

af gener ved de stomiopereredes nuværende hjælpemiddel i forhold til niveauet ved det

seneste tidligere hjælpemiddel. Vi har spurgt til det seneste skift, hvis den stomiopererede

har angivet at have skiftet hjælpemiddel mindst én gang inden for de seneste fem år. Skif-

tet kan således være udtryk for at være gået bort fra et hjælpemiddel, der har fungeret

dårligt, eller blot et skift i håb om en marginal forbedring. Derudover bliver skift af hjæl-

pemiddel løbende relevant for stomiopererede. Dels som følge af at de stomiopererede

ændrer kropsform og bevægelsesmønstre over tid, dels som følge af løbende forbedringer

og innovation i udbuddet af stomihjælpemidler. Udviklingen i gener fra før til efter skift af

hjælpemiddel kan ses i Figur 1.1.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Figur 1.1 Færre gener ved bedre produktmatch

Antal gange per uge

Ballooning

Tidligere hjælpemiddel

Note:

Lækage

Nuværende hjælpemiddel

1,8

7,8

5,9

5,2

Spørgsmålene i undersøgelsen lød

Tænk på den seneste måned. Hvor mange gange i den seneste

måned har du oplevet følgende gener pga. din stomi (indtast antal gange)?

Tænk på en typisk må-

ned med dit tidligere stomihjælpemiddel. Hvor mange gange oplevede du følgende gener på grund af

din stomi (indtast antal)?

Forskellene mellem tidligere og nuværende produkter er statistisk signifi-

kante på et 1 pct. signifikansniveau. Respondenter der har angivet mere end 30 gange hhv. lækage

eller ballooning pr. uge er sorteret fra. Bemærk at resultaterne er afrundede. Figuren bygger på be-

svarelser fra 245 respondenter vedr. ballooning og 252 vedr. lækage.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Kilde:

Markante reduktioner gør sig ligeledes gældende for graden af hudproblemer ved skift af

stomihjælpemiddel. Stomiopererede oplever i gennemsnit en lavere grad af hudproble-

mer med deres nuværende end deres tidligere hjælpemiddel. Der er 13 pct. flere af de sto-

miopererede, der angiver at opleve hudproblemer

i meget lav grad,

mens 9 pct. færre op-

lever hudproblemer

i høj grad,

hvilket er en væsentlig forbedring og peger på, at de havde

et dårligere produktmatch med deres tidligere hjælpemidler, jævnfør Figur 1.2.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Figur 1.2 Lavere grad af hudproblemer ved bedre produktmatch

Forskel i hudproblemer fra tidligere til nuværende hjælpemiddel

15%

10%

-5%

-10%

-15%

Slet ikke

I meget lav grad

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj

grad

Flere har små

hudproblemer

-3%

-6%

-9%

13%

Færre har store

hudproblemer

Note:

Spørgsmålene i undersøgelsen lød

I hvilken grad oplever du hudproblemer pga. din stomi?

I hvil-

ken grad oplevede du hudproblemer, da du brugte dit tidligere stomihjælpemiddel?

Bemærk at resul-

taterne er afrundede. Figuren bygger på besvarelser fra 257 respondenter.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Kilde:

Samlet set viser den gennemførte undersøgelse, at den brede adgang til stomihjælpemid-

ler, og til at skifte til et produkt der matcher bedre, giver færre gener og dermed mulighed

for højere livskvalitet blandt de stomiopererede.

1.2

En ting er i hvilken grad stomiopererede oplever forskellige gener i forbindelse med deres

stomi. Noget andet er i hvilken grad de bekymrer sig om generne. Og det er især bekym-

ringer, der har indflydelse på adfærd og på om man som stomiopereret begrænser sig selv

på grund af stomien.

En stomiopereret kan godt opleve relativt hyppige lækager uden at bekymre sig nævne-

værdigt om det. Og omvendt kan en anden stomiopereret kun i yderst begrænset omfang

opleve lækage, men på grund af bekymringer om samme undlade at foretage sig en række

aktiviteter. Det kan blandt andet være i forhold til at søge et bestemt job, dyrke sport,

rejse eller indgå i sociale relationer. Samme overvejelser kan gøres for andre gener såsom

ballooning og hudproblemer.

Skift af hjælpemiddel giver de stomiopererede anledning til at bekymre sig mindre om læ-

kage, ballooning og hudproblemer, jf. Figur 1.3. Reduktionen af bekymringerne er størst

for lækage, hvilket kan hænge sammen med den store reduktion på 70 pct. i antallet af

faktiske oplevede lækager som beskrevet ovenfor.

Bekymringer

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Figur 1.3 Færre bekymringer ved bedre produktmatch

Grad af bekymringer

Lækage

Ballooning (posen pustes op)

Hudproblemer

3,3

2,4

2,2

1,7

2,2

1,9

Tidligere hjælpemiddel

Note:

Nuværende hjælpemiddel

Spørgsmålene i undersøgelsen lød

I hvilken grad bekymrer du dig om følgende mulige gener fra din

stomi?

I hvilken grad bekymrede du dig om følgende mulige gener fra din stomi, da du brugte dit

tidligere hjælpemiddel?

Bemærk at resultaterne er afrundede. Figuren bygger på besvarelser fra 257

respondenter. Skalaen gik fra

slet ikke

=0 til

i meget høj grad

=5. Forskellene fra tidligere til nuvæ-

rende hjælpemiddel er statistisk signifikante på et 1 pct. signifikansniveau.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Kilde:

Et godt produktmatch betyder således ikke bare, at stomiopererede oplever færre gener i

forbindelse med deres stomi, men også at de bekymrer sig mindre om generne. Det er så-

ledes tydeligt, at det brede udvalg af hjælpemidler bidrager positivt til de stomiopereredes

livskvalitet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Kapitel 2

Samfundsøkonomi

I dette kapitel præsenterer vi den samfundsøkonomiske betydning af, at stomiopererede

har adgang til et bredt produktudvalg. Sammenhængen fra det brede produktudvalg og

mulighederne for et godt produktmatch til samfundsøkonomi går gennem fire kanaler

som er udgifter til hjælpemidler, sundhedsomkostninger, tilbagetrækning og produktivi-

tet. Vi gennemgår de fire kanaler fra godt produktmatch til samfundsøkonomiske effekter

hver for sig.

2.1

De samlede effekter af den nuværende mulighed for at opnå et godt produktmatch giver

en forbedring af den offentlige saldo på 65 mio. kr. og en stigning i strukturelt BNP på 41

mio. kr. jævnfør Figur 2.1.

Produktmatch

Figur 2.1 Gevinster ved godt produktmatch

Mio. kr. årligt

Offentlig saldo

Udgifter til hjælpemidler

Sundhedsomkostninger

BNP

Tilbagetrækning

Produktivitet

Kilde:

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Mens den offentlige saldo

er udtryk for det årlige overskud eller underskud på de offent-

lige budgetter eller finanser, er BNP et udtryk for den velstand der årligt skabes i Dan-

mark

. Det vil med andre ord sige, at de offentlige budgetter er 65 mio. kr. sundere, og at

der i Danmark hvert år skabes 41 mio. kr. mere i velstand, end det ville have været tilfæl-

det, hvis stomiopererede ikke havde den nuværende brede adgang til hjælpemidler.

Effekterne på den offentlige saldo i denne rapport kan opfattes som ændringer i det strukturelle niveau for saldoen.

BNP er det mest almindelige mål for skabelsen af velstand i et land, og BNP pr. indbygger er således det mest udbredte mål for

hvor rigt et land er. Der er løbende debat om fordele og ulemper ved at anvende BNP som mål for velstand, og andre mål

har været foreslået. Da BNP er det mest anvendte og sammenlignelige mål for velstand anvendes det i denne rapport. Dette

er i tråd med tilgangen i fx det danske Finansministerium.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Det er først og fremmest ændringen i udgifter til stomihjælpemidler, som trækker effek-

ten på den offentlige saldo, mens særligt tidlig tilbagetrækning medvirker til at styrke

BNP. Både udgifter til hjælpemidler, sundhedsomkostninger, tidlig tilbagetrækning og

produktivitet trækker i samme retning og bidrager til at styrke de offentlige finanser og

velstanden i Danmark.

Den samlede samfundsøkonomiske effekt stammer fra de ovennævnte fire kanaler, der

igen kan underopdeles i delbidrag fra forskellige kilder, jf. Tabel 2.

Tabel 2 Udspecificering af den samfundsøkonomiske effekt

Offentlig saldo, mio. kr. årligt

BNP, mio. kr. årligt

Reducerede udgifter til hjælpemidler

Poser i 2-dels produkter

Plader i 2-dels produkter

1-dels produkter

Sundhedsomkostninger

Besøg hos stomisygeplejerske til vejled-

ning/samtale

Besøg hos stomisygeplejerske til behandling

Tilbagetrækning

Produktivitet

I alt

Note:

Kilde:

“-“ angiver at der ikke er indregnet en effekt. Bemærk at resultaterne kan afvige på grund af afrun-

dinger.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Alle kanaler understøtter, at det brede produktudvalg for stomiopererede har en positiv

samfundsøkonomisk effekt. I nærværende undersøgelse har nogle delbidrag under de en-

kelte kanaler dog vist sig ikke at kunne relateres til en statistisk signifikant forskel mellem

de stomiopereredes nuværende og tidligere hjælpemiddel. Det er eksempelvis tilfældet for

antallet af sygedage og besøg hos egen læge, hvorfor disse er udeladt af tabellen ovenfor.

De fremgår dog i rapportens kapitel 3, hvor vi har beskrevet beregningerne bag resulta-

terne i detaljer.

Nedenfor gennemgår vi betydningen af hvert af de fire hovedområder begyndende med

udgifter til hjælpemidler.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

2.2

Udgifter

Når stomiopererede finder et godt produktmatch falder deres forbrug af hjælpemidler.

Det skyldes blandt andet et fald i antallet af lækager, der i sig selv får de stomiopererede

til at sætte en ny stomipose på. I Figur 2.2 ses et eksempel på forbruget af 1-delshjælpe-

midler. Der er tale om et fald på 17 pct. fra 12,6 til 10,4 stk. per uge fra det tidligere til det

nuværende hjælpemiddel. Ikke fordi de stomiopererede får udleveret færre hjælpemidler

eller på anden vis bliver begrænset i deres forbrug, men fordi de selv vælger at beholde

den enkelte pose på lidt længere, når der alligevel ikke er komplikationer eller gener.

Figur 2.2 Forbrug af 1-delshjælpemidler over en uge

Kilde:

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

For 1-delshjælpemidler gælder det, at posen og pladen, der sidder mellem posen og mave-

skinnet, hænger sammen i én enhed. I tillæg til 1-delshjælpdemidler findes der hjælpe-

midler i to dele, hvor poser og plader er separate enheder. Adgangen til såvel 1-delshjæl-

pemidler som hjælpemidler i to dele er én dimension af det brede produktudvalg.

Når der er længere imellem at de stomiopererede sætter et nyt 1-delshjælpemiddel eller

en ny 2-dels stomipose eller plade på, opnår kommunerne en besparelse, da de afholder

udgifterne til at anskaffe hjælpemidler. Og den besparelse kunne ikke nødvendigvis være

opnået uden et bredt udvalg af hjælpemidler

De reduktioner i forbruget, som de stomiopererede har oplevet ved at skifte fra deres tid-

ligere til deres nuværende hjælpemiddel løber generelt op i 10-20 pct. jævnfør Figur 2.3.

Det lægges her til grund at priserne på det enkelte produkt er uafhængige af bredden i udvalget af hjælpemidler.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Figur 2.3 Lavere forbrug af hjælpemidler ved godt produkt-

match

Forbrug af antal enheder per uge

12,6

Poser

Tidligere hjælpemiddel

Note:

Plader

1-dels

Nuværende hjælpemiddel

10,1

10,4

9,4

4,8

3,7

Spørgsmålene i undersøgelsen lød

Hvor stort er dit gennemsnitlige ugentlige forbrug af stomihjælpe-

midler (indtast antal)?

Hvor stort var dit tidligere gennemsnitlige ugentlige forbrug af dine tidligere

stomihjælpemidler (indtast antal)?

Respondenterne blev delt op forud for spørgsmålene afhængigt af

om de bruger et 2-delshjælpemiddel, hvor poser og plader er selvstændige produkter eller et 1-dels-

hjælpemiddel, hvor pose og plade hænger sammen. Bemærk at resultaterne er afrundede. Figuren

bygger på besvarelser fra 192 respondenter.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Kilde:

De største reduktioner drives af 1-delshjælpemidler. Det hænger sammen med den store

reduktion på 2,2 produkter pr. uge, at stykprisen på 1-delshjælpemidler er højere end på

de enkelte dele i et 2-delshjælpemiddel og, at brugerundersøgelsen blandt stomiopererede

viser at knap 2 ud af 3 stomiopererede anvender 1-delshjælpemidler.

Bidragene til den samfundsøkonomiske effekt for hver af produkttyperne kan ses i Tabel 3

herunder. Den offentlige saldo og BNP bliver styrket med henholdsvis 46 og 9 mio. kr. år-

ligt ved, at stomiopererede har et lavere produktforbrug pga. et godt produktmatch. Den

største del af gevinsterne for de offentlige finanser ved at tilbyde stomiopererede det

brede udvalg af hjælpemidler har således afsæt i produktforbruget.

Tabel 3 Udspecificering af udgifter til hjælpemidler

Offentlig saldo, mio. kr. årligt

BNP, mio. kr. årligt

Udgifter til hjælpemidler

Poser i 2-dels produkter

Plader i 2-dels produkter

1-dels produkter

Kilde:

Bemærk at resultaterne kan afvige på grund af afrundinger.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

2.3

Et godt produktmatch betyder, at stomiopererede trækker mindre på sundhedsvæsenet.

Stomiopereredes træk på sundhedsvæsenet i forbindelse med deres stomi sker især hos

de specialiserede stomisygeplejersker på landets stomiklinikker. En konsultation kan

handle om vejledning i brug eller skift af hjælpemidler, ligesom den kan handle om be-

handling af hudproblemer eller andre komplikationer på stomien. Undersøgelsen viser, at

stomiopererede har reduceret deres antal af kontakter til stomisygeplejersker til vejled-

ning og behandling med omkring én kontakt hvert andet år med deres nuværende i for-

hold til deres tidligere hjælpemiddel. Det viser Figur 2.4, der også viser at forbruget af en

række andre sundhedsydelser er uafhængigt af produktmatch

Sundhedsvæsenet

Figur 2.4 Mindre sundhedstræk ved godt produktmatch

Besøg per år

Ikke statistisk signifikante

1,31

0,34 0,42

0,35 0,38

0,37 0,27

1,21

0,66

2,03

0,17

0,20

Indlæggelse på hospital

Besøg hos

stomisygeplejerske til

vejledning/samtale

Besøg hos egen læge til

vejledning/samtale

Besøg hos egen læge til

behandling

Tidligere hjælpemiddel

Nuværende hjælpemiddel

Note:

Spørgsmålene i undersøgelsen lød

Hvor mange gange over det seneste år har du været i kontakt med

sundhedsvæsenet pga. din stomi?

Tænk på et år med dit tidligere stomihjælpemiddel. Hvor mange

gange var du i kontakt med sundhedsvæsenet pga. din stomi?

Bemærk at resultaterne er afrundede.

Figuren bygger på besvarelser fra 251 respondenter.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Kilde:

Ud over ændringerne i antallene af besøg hos en stomisygeplejerske til henholdsvis vej-

ledning/samtale og til behandling, er der ikke statistisk signifikante forskelle mellem de

stomiopereredes sundhedstræk med deres nuværende og tidligere hjælpemiddel. Det er

forventeligt, da stomiopereredes kontakt til sundhedsvæsenet i forbindelse med deres

stomi primært foregår hos de specialiserede stomisygeplejersker. Den samfundsøkonomi-

ske effekt af et lavere sundhedstræk på offentlig saldo og BNP er henholdsvis 14 og 3 mio.

kr., jf. Tabel 4.

Forskellene i sundhedstræk fra tidligere til nuværende hjælpemiddel er ikke statistisk signifikante på et 5 pct. signifikansni-

veau, når det gælder besøg eller behandling hos egen læge, indlæggelse på hospital eller hjemmepleje pga. stomien.

Besøg hos

stomisygeplejerske til

behandling

Ekstra hjemmepleje

pga. din stomi

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Tabel 4 Udspecificering af sundhedstræk

Offentlig saldo, mio. kr. årligt

BNP, mio. kr. årligt

Sundhedsomkostninger

Besøg hos stomisygeplejerske til vejled-

ning/samtale

Besøg hos stomisygeplejerske til behandling

Note:

Kilde:

Bemærk at resultaterne er afrundede.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

2.4

Et godt produktmatch leder til, at stomiopererede kan opretholde en højere produktivitet

på deres arbejde. Det kommer sig af, at et godt produktmatch giver anledning til færre

forstyrrelser af stomiopereredes nattesøvn, så de oftere kan møde friske op.

Nedenstående Figur 2.5 viser til venstre, at stomiopererede i gennemsnit får forstyrret de-

res nattesøvn på grund af deres stomi 5-6 gange om ugen, hvilket typisk skyldes balloo-

ning. Det betyder omvendt, at stomiopererede kun sover igennem 1-2 gange om ugen. Der

sker en forbedring ved skift til det nuværende hjælpemiddel i form af, at de stomiopere-

rede i gennemsnit sover uforstyrret en halv nat per uge mere end med deres tidligere

hjælpemiddel

I højre side af figuren fremgår de stomiopereredes produktivitet efter en nat henholdsvis

med og uden uforstyrret søvn og forskellen viser, at produktiviteten falder med 23 pct. på

dage efter en forstyrret nattesøvn.

Stomiopereredes brede adgang til hjælpemidler bidrager således positivt til deres produk-

tivitet, hvilket giver sig udslag i en samfundsøkonomisk effekt på BNP, der beløber sig til

13 mio. kr. om året.

Produktivitet

Sammenhængen mellem produktivitet og søvn er studeret i eksempelvis G. Kobelt (2002) Productivity, vitality and utility in a

group of healthy professionally active individuals with nocturia, Rockwool Fondens Forskningsenhed (2011) A-mennesker

tjener mere end B-mennesker og Sonia Ancoli-Israel (2010) The effect of nocturia on sleep.

Vi opgør effekten fra produktivitet på den offentlige saldo til nul på grund af Baumol-effekten. Den tilsiger, at de offentlige fi-

nanser er uafhængige af produktivitetsændringer fordi offentlige lønninger og overførsler følger udviklingen i den private

sektor på langt sigt.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Figur 2.5 Højere produktivitet ved uafbrudt nattesøvn

Nætter per uge med afbrudt søvn

5,8

Produktivitetsindeks

9,1

5,6

7,0

5,4

5,3

5,2

5,0

Tidligere hjælpemiddel

Nuværende

hjælpemiddel

Uforstyrret søvn

Forstyrret søvn

Note:

Spørgsmålene i undersøgelsen lød (venstre)

Oplever du at din nattesøvn bliver afbrudt pga. din stomi,

og hvis ja, så Hvor

mange nætter per uge bliver din nattesøvn afbrudt af gener i forbindelse med din

stomi?

Og tilsvarende spørgsmål for tidligere hjælpemiddel (højre) Forestil dig dagen efter en nat

med god søvn uden afbrydelser pga. af din stomi. Hvor godt løser du dine opgaver på arbejdet på så-

dan en dag? Angiv dit svar på en skala fra 0-10, hvor 10 er den perfekte og fremragende præstation

og Forestil dig en typisk dag efter en nat med afbrydelser af din søvn pga. din stomi. Hvor godt løser

du dine opgaver på arbejdet på sådan en dag? Angiv dit svar på en skala fra 0-10, hvor 10 er den

perfekte og fremragende præstation. Bemærk at resultaterne er afrundede. Figurrene bygger på be-

svarelser fra hhv. 121 (venstre) og 112 respondenter (højre).

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Kilde:

Et godt produktmatch medfører også, at stomiopererede er mere tilbøjelige til at tage

jobs, der kræver fysisk anstrengelse, at man opholder sig i forsamlinger eller har rejseak-

tivitet, jævnfør Figur 2.6.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Figur 2.6 Adfærd på arbejdsmarkedet ved godt produktmatch

Note:

Kilde:

En detaljeret gennemgang af respondenternes svar vedrørende adfærd fremgår af bilag A.2.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Den øgede fleksibilitet giver anledning til en positiv samfundsøkonomisk effekt fordi de

stomiopereredes fleksibilitet gør det mere sandsynligt, at de får det job, hvor de har den

højest mulige løn, hvilket på langt sigt afspejler, at de også har den højest mulige produk-

tivitet. Dette er en af årsagerne til at fleksibilitet på arbejdsmarkedet også tilskyndes på

andre måder, eksempelvis gennem befordringsfradrag, der kan få arbejdstagerne til at

være villige til at rejse længere efter det helt rigtige job.

Effekten på de stomiopereredes produktivitet er ikke kvantificeret i denne rapport, da vi

ikke kender til hvor meget lavere deres løn og dermed produktivitet ville have været, hvis

de ikke havde været fleksible på grund af et godt produktmatch. Men det ville ikke desto

mindre trække i retning af, at de samfundsøkonomiske gevinster er endnu større.

2.5

Stomiopererede trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end den danske befolk-

ning set over et. Det betyder, at nogle stomiopererede i den arbejdsdygtige alder er uden

for arbejdsmarkedet og dermed med høj sandsynlighed er på en eller anden form for ind-

komstoverførsel i stedet for at være i beskæftigelse og bidrage til samfundsøkonomien.

Det er især stomiopererede med betydelige gener i forbindelse med deres stomi, der væl-

ger at trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet. Derfor er adgang til et bredt udvalg af stomi-

hjælpemidler et værktøj, der bidrager til at give stomiopererede bedre muligheder for at

være selvforsørgende og forblive i beskæftigelse indtil den generelle pensionsalder.

Figur 2.7 herunder viser beskæftigelsesstatus for de stomiopererede i den arbejdsdygtige

alder. I denne gruppe er det 6 pct. af de stomiopererede, som har trukket sig tidligt tilbage

fra arbejdsmarkedet på grund af deres stomi.

Tilbagetrækning

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Figur 2.7 Tidligere tilbagetrækning for stomiopererede

28%

56%

Har trukket sig tidligere pga. deres stomi

I arbejde

Pensionist

Note:

Øvrige

Ledig

Studerende

Spørgsmålene i undersøgelsen lød

Hvor mange år tidligere end du egentligt ville forlod du arbejds-

markedet på grund af din stomi? Og Hvad er din primære beskæftigelse?

Bemærk at resultaterne er

afrundede. Figuren bygger på besvarelser fra 210 respondenter. Figuren omfatter kun stomiopererede

i den arbejdsdygtige alder fra 18 til 63 år, der er den effektive pensionsalder i Danmark.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch og OECD (2015) Pensions at

a glance

Kilde:

De stomiopererede, der trækker sig tidligt fra arbejdsmarkedet på grund af deres stomi,

gør det i gennemsnit 7 år tidligere end de ellers ville. Hvis det gode produktmatch konser-

vativt anslås til at betyde, at de stomiopererede der trækker sig tidligt på grund af deres

stomi, gør det bare ét år senere end ved et dårligere produktmatch, så er den samfunds-

økonomiske gevinst på den offentlige saldo og BNP på henholdsvis 6 og 18 mio. kr.

Opsummering

Vi har nu gennemgået værdien af, at stomiopererede har adgang til et bredt udvalg af

hjælpemidler. Værdien består dels af mulighed for højere livskvalitet blandt de stomiope-

rerede og dels af et positivt samfundsøkonomisk bidrag. I en offentlig optik vil det sige, at

1 kr. brugt på at tilbyde et bredt udvalg af stomihjælpemidler ikke er lig med en forvær-

ring af de offentlige budgetter på 1 kr. I bilag A nedenfor præsenterer vi de data og bereg-

ninger, der ligger til grund for analysernes resultater.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Bilag A

Data og beregninger

Dette bilagskapitel præsenterer datas relevans og repræsentativitet for respondenterne til

den undersøgelse, der er gennemført i forbindelse med nærværende analyse. Derudover

gennemgås undersøgelsens beregninger, der leder frem til analysernes konklusioner.

A.1 Data

Copenhagen Economics har i samarbejde med Coloplast Danmark og Stomiforeningen

COPA, der varetager interesser for stomi- og reservoiropererede i Danmark, udarbejdet

og gennemført undersøgelsen. Undersøgelsen er sendt ud til omkring 1.200 medlemmer

af Stomiforeningen COPA, ligesom undersøgelsen har kunnet tilgås via COPAs hjemme-

side.

I undersøgelsens første spørgsmål bliver respondenterne spurgt til, om de selv har stomi

for at sikre, at alle svar kommer fra stomiopererede. Ud af de 1.200 medlemmer af Stomi-

foreningen COPA, som har modtaget undersøgelsen per e-mail, har 540 stomiopererede

respondenter fuldført ved at besvare alle spørgsmål. Det betyder, at undersøgelsen har

haft en svarandel på 45 pct. Respondenterne har haft mulighed for at deltage i en lod-

trækning om ét af fem gavekort med en værdi af 500 kr. ved at deltage i undersøgelsen.

Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 2.-9. juni 2016.

I undersøgelsen har respondenternes svar angående beskæftigelsesstatus og, hvorvidt de

har skiftet hjælpemiddel inden for de seneste fem år været afgørende for hvilke spørgsmål

de er blevet stillet. Det er således kun respondenter i arbejde, der er blevet præsenteret

for spørgsmål om eksempelvis deres adfærd på arbejdsmarkedet, ligesom det kun er re-

spondenter der har skiftet hjælpemiddel, som er blevet bedt om at angive oplysninger om

deres nuværende og tidligere hjælpemiddel. Undersøgelsen indeholder i alt 64 spørgsmål,

men på grund af de førnævnte opdelinger, har ingen respondenter svaret på alle spørgs-

mål eftersom ikke alle spørgsmål har været relevante for hver respondent.

Respondenterne er i undersøgelsen blevet spurgt til en række baggrundsvariable med

henblik på at skabe overblik over respondentgruppens repræsentativitet for stomiopere-

rede i Danmark. Vi vurderer, at den opnåede stikprøve har en fornuftig repræsentativitet

for gruppen af stomiopererede i Danmark, og resultaterne fra baggrundsspørgsmålene er

afrapporteret herunder.

De mest udbredte typer af stomi blandt undersøgelsens respondenter er kolostomi og ile-

ostomi, hvilket er åbninger til henholdsvis tyk- og tyndtarmen. Derudover angiver et min-

dretal at have urostomi, hvilket er en urinafledning, eller andre typer af stomi. Godt to

tredjedele af respondenterne angiver at være pensionister og hver fjerde at være i arbejde.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Beskæftigelsesstatus og stomityper blandt respondentgruppens fremgår af nedenstående

Figur A.1.

Figur A.1 Stomitype og beskæftigelse

Stomityper blandt undersøgelsens respondenter

Beskæftigelse blandt undersøgelsens

respondenter

80%

69%

60%

37%

51%

40%

20%

0,2%

26%

11%

Ledig

Pensionist

Har aldrig været på

arbejdsmarkedet

Hjemmegående

Ileostomi

Kolostomi

Urostomi

Anden

Note:

Kilde:

Spørgsmålene i undersøgelsen lød

Hvilken type stomi har du?

Hvad er din primære beskæftigelse?

Bemærk at resultaterne er afrundede. Figuren bygger på besvarelser fra 540 respondenter.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Der er i respondentgruppen en stor overvægt af ældre over 62 år, hvilket hænger naturligt

sammen med den høje andel af pensionister. Derudover er der en lige fordeling mellem

kønnene. Begge dele kan ses på Figur A.2.

Figur A.2 Køn og alder

Køn blandt undersøgelsens respondenter

Aldersgrupper blandt undersøgelsens

50%

67%

27%

Mænd

Note:

Kilde:

Kvinder

0 - 17 år

18 - 39 år

40 - 62 år

> 62 år

Spørgsmålene i undersøgelsen lød

Hvad er dit køn?

Hvad er din alder (vælg din alder i år)?

Be-

mærk at resultaterne er afrundede. Figuren bygger på besvarelser fra 540 respondenter.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Studerende

I arbejde

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Fordelingen af respondenternes højest fuldførte uddannelses- og indkomstniveauer frem-

går af Figur A3. De hyppigste uddannelsesniveauer blandt respondenterne er mellem-

lange videregående uddannelser og dernæst faglærte. Det hyppigste 100.000-kroners ind-

komstinterval er 100-200.000 kr., mens der også er mange i intervallerne op til årsind-

komster på op til 400.000 kr. Også dette stemmer fint overens med, at en stor andel af

respondenterne er pensionister.

Figur A.3 Uddannelsesniveau og indkomst

Højest fuldførste uddannelsesniveau

40%

30%

20%

10%

27%

35%

Personligt indkomstniveau før skat

40%

30%

13%

20%

10%

29%

19% 19%

14%

13%

Faglært

Mellemlang

videregående

uddannelse

Grundskole

Ungdomsuddannelse

Lang videregående

uddannelse

Kort videregående

uddannelse

400.000 - 499.000

kr.

100.000 - 199.000

kr.

200.000 - 299.000

kr.

300.000 - 399.000

kr.

500.000 - 599.000

kr.

Note:

Spørgsmålene i undersøgelsen lød

Hvad er dit højeste fuldførte uddannelsesniveau?

og Hvad er din

personlige årlige indkomst før sket? Bemærk at resultaterne er afrundede. Figuren bygger på besva-

relser fra 540 respondenter.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Kilde:

A.2 Beregninger

I dette afsnit gennemgår vi deltaljerne i de beregninger, der ligger til grund for vores vur-

deringer af de samfundsøkonomiske effekter af, at de stomiopererede har adgang til et

bredt udvalg af hjælpemidler.

Udgifter til stomihjælpemidler

Adgangen til et bredt udvalg af stomihjælpemidler medfører at den enkelte stomiopere-

rede bruger færre produkter fordi skift, eksempelvis på grund af at lækage eller ballooning

forekommer mindre ofte, jævnfør Figur A.4. Dette giver en besparelse for kommunerne

fordi udgifterne til indkøb af hjælpemidler falder tilsvarende med forbruget.

600.000 kr. eller

mere

Ved ikke / ikke

oplyst

0 - 99.999 kr.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Figur A.4 Lavere forbrug af hjælpemidler ved godt produkt-

match

Antal enheder per uge

12,6

Poser

Tidligere hjælpemiddel

Note:

Plader

1-dels

Nuværende hjælpemiddel

10,1

10,4

9,4

4,8

3,7

Spørgsmålene i undersøgelsen lød

Hvor stort er dit gennemsnitlige ugentlige forbrug af stomihjælpe-

midler (indtast antal)?

Hvor stort var dit tidligere gennemsnitlige ugentlige forbrug af dine tidligere

stomihjælpemidler (indtast antal)?

Respondenterne blev delt op forud for spørgsmålene afhængigt af

om de bruger et 2-delshjælpemiddel, hvor poser og plader er selvstændige produkter eller et 1-dels-

hjælpemiddel, hvor pose og plade hænger sammen. Bemærk at resultaterne er afrundede. Figuren

bygger på besvarelser fra 192 respondenter.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Kilde:

Besparelsen for kommunerne er beregnet for tre produktkategorier: 1-dels hjælpemidler,

poser og plader (de sidste to udgør tilsammen et stomihjælpemiddel). Besparelsen afhæn-

ger af prisen på hjælpemidlerne, som fremgår af Tabel A.1.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Tabel A.1 Listepriser på stomihjælpemidler

Beskrivelse

1-dels

COLOPLAST SenSura Mio

lukket pose - Neutral Grå

WELLAND Aurum, lukket

pose

HOLLISTER MODERMA

FLEX Lukket

Gennemsnit for 1-dels

Pris/stk.

51,1

47,0

54,5

50,9

Pris/æske

1.533

1.410

1.634

Antal i

æske

Kilde

https://www.hardam-shop.dk/colo-

plast-sensura-mio-lukket-pose-neu-

tral-graa/

https://www.hardam-shop.dk/wel-

land-aurum-lukket-pose/

https://www.hardam-shop.dk/holli-

ster-moderma-flex-lukket-pose/

- -

2-dels

pose

COLOPLAST SenSura

click, 2-dels lukket pose

HOLLISTER CONFORM 2

Lukket

WELLAND Aurum 2, 2-

dels lukket Pose

Gennemsnit for 2-dels

poser

25,1

23,8

25,5

24,8

754

715

765

https://www.hardam-shop.dk/colo-

plast-sensura-click-2-dels-lukket-

pose/

https://www.hardam-shop.dk/holli-

ster-conform-2-2-dels-lukket-pose/

https://www.hardam-shop.dk/wel-

land-aurum-2-2-dels-lukket-pose/

- -

2-dels

plade

COLOPLAST SenSura Flex

plade Xpro

HOLLISTER CONFORM 2

FlexWear plade m/klæbe-

kant

WELLAND Aurum 2 plade

Gennemsnit for 2-dels

plader

99,1

96,8

92,8

96,2

991

484

464

https://www.hardam-shop.dk/colo-

plast-sensura-flex-plade-xpro/

https://www.hardam-shop.dk/holli-

ster-conform-2-flexwear-plade-

mklaebekant/

https://www.hardam-shop.dk/wel-

land-aurum-2-plade/

- -

Note:

Kilde:

De viste produkter er udvalgt som repræsentative for hver sin produktkategori med hensyn til listepri-

ser uden rabat.

Priseksempler fra forhandleren www.hardam-shop.dk pr. 30. juni 2016.

De viste priser er listepriser og det er velkendt at disse er markant højere end de priser,

der faktisk betales, når stomihjælpemidlerne købes gennem kommunale udbud. For at

tage højde for de rabatter der gives i disse udbud, er der fratrukket 30 pct. herfra således,

at den indregnede pris udgør 70 pct. af listeprisen.

Det fremgår, at priserne på én plade og én pose er betydeligt højere end for et 1-dels pro-

dukt. Økonomien i at bruge 2-delsprodukter er altså afhængig af, at den omkostnings-

tunge del, pladen, kan bruges i længere tid end poserne. Den samlede besparelse afhæn-

ger endvidere af hvor mange, der bruger henholdsvis 1- og 2-delsprodukter som fremgår

af Figur A.5.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Figur A.5 Forbrug af stomihjælpemidler

37%

63%

2-dels hjælpemiddel

Note:

1-dels hjælpemiddel

Et mindre antal personer, der har angivet at deres stomihjælpemiddel hverken er 1- eller 2-dels ind-

går ikke i beregningen. Bemærk at resultaterne er afrundede. Figuren bygger på besvarelser fra 251

respondenter.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Kilde:

Den samlede besparelse ved ændringerne i forbruget af hjælpemidler for alle 11.000 sto-

miopererede er beregnet for hver af de tre typer ud fra nedenstående ligning (her vist for

1-dels produkter):

�� = æ�� ℎ��æ�� . �� ∗ 52

∗ �� 1 − �� ∗ ��

∗ �� . ℎ��æ�� ∗ (1 − ��)

Det er en forudsætning for ovenstående beregning, at den gennemsnitlige pris på hjælpe-

midlerne ikke afhænger af, om de stomiopererede har adgang til et bredt udvalg af hjæl-

pemidler.

Sundhedsvæsenets samspil med stomiopererede

Den gennemførte undersøgelse viser, at de stomiopererede reducerer deres træk på sund-

hedsvæsenet, når det gælder besøg hos de specialiserede stomisygeplejersker (de øvrige

sundhedsydelser var ikke signifikant forskellige fra nul), jævnfør Figur A.6.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Figur A.6 Mindre sundhedstræk ved godt produktmatch

Besøg per år

Ikke statistisk signifikante

1,31

0,34 0,42

0,35 0,38

0,37 0,27

1,21

0,66

2,03

0,17

0,20

Indlæggelse på hospital

Besøg hos

stomisygeplejerske til

vejledning/samtale

Besøg hos egen læge til

vejledning/samtale

Besøg hos egen læge til

behandling

Tidligere hjælpemiddel

Nuværende hjælpemiddel

Note:

Spørgsmålene i undersøgelsen lød

Hvor mange gange over det seneste år har du været i kontakt med

sundhedsvæsenet pga. din stomi?

Tænk på et år med dit tidligere stomihjælpemiddel. Hvor mange

gange var du i kontakt med sundhedsvæsenet pga. din stomi?

Bemærk at resultaterne er afrundede.

Figuren bygger på besvarelser fra 251 respondenter.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Kilde:

Ændringerne i udgifter til sundhedsvæsenet er beregnet på baggrund af de ændrede årlige

træk på stomisygeplejerskerne og priser for de pågældende behandlinger i form af de rele-

vante DRG-takster som fremgår af Tabel A.2.

Tabel A.2 Relevante DRG-takster

Kode

Tekst

Beløb

Note:

BG50A

Ambulant besøg, pat. mindst 7 år

kr. 702

PG01O

Dermatologisk procedure

kr. 1.328

Behandlingen af stomioperede hos stomisygeplejersker involverer flere DRG-koder end de viste. De

viste takster vurderes ud fra interviews med en stomisygeplejerske at være tilstrækkeligt repræsenta-

tive for det spektrum af takster der anvendes.

http://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/afregning-og-finansiering/takster-drg/takster-2016 (Takstvejled-

ning 2016) siderne 101-102

Kilde:

Ændringerne i udgifterne i sundhedsvæsenet beregnes for hver type sundhedstræk (ek-

sempelvis vejledning hos en stomisygeplejerske) ud fra nedenstående ligning:

æ��

= æ�� å�� æ�� . �� ∗ ��

∗ ��-��

Besøg hos

stomisygeplejerske til

behandling

Ekstra hjemmepleje

pga. din stomi

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Betydningen for den danske velstand målt ved BNP beregner vi ved at anvende en skatte-

forvridningsfaktor, der angiver det såkaldte forvridningstab

, der opstår hver gang der

kræves en krone ind i skat fra borgerne. Den anvendte skatteforvridningsfaktor er 0,2

hvilket betyder at den danske velstand er forøget svarende til 20 pct. af de sundhedsudgif-

ter, der undgås som følge af et godt produktmatch.

Sundhedstrækket er lavere for personer der har haft deres stomi i længere tid. Forskellen

mellem nuværende og tidligere hjælpemiddel ser ud til at manifestere sig efter det første

år, jævnfør Figur A.7. Reduktionen i trækket på sundhedsvæsenet over tid kan på den ene

side skyldes, at sandsynligheden for, at man har fundet det rette produktmatch stiger i

forlængelse af et antal produktskift. Omvendt kan man også forestille sig, at et produkt-

skift trækker i retning af ’indkøringsstigninger’ i sundhedstrækket eftersom der kan være

behov for vejledningskrævende tilvænning eller at der hyppigere sker fejl med det nye

hjælpemiddel, som giver anledning til et behandlingsbehov. Såfremt disse to effekter op-

vejer hinanden kan reduktionen i sundhedstrækket over tid især tilskrives det gode pro-

duktmatch, som de stomiopererede opnår hen ad vejen.

Skatteforvridningsfaktoren er angivet i Finansministeriets publikation

Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske

konsekvensvurderinger

(November 1999) og senest bekræftet i Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 170 (Alm. del) af 24.

februar 2016. Finansministeriet beskriver i ovennævnte vejledning baggrunden for at skatteforvridningstabet indregnes

således ”For

en privat virksomhed er et initiativ fordelagtigt, såfremt nutidsværdien af indtægterne er større end nutids-

værdien af udgifterne. For offentlige initiativer vil der imidlertid sjældent være et sammenfald mellem de driftsøkonomi-

ske konsekvenser og de samfundsøkonomiske konsekvenser. Et offentligt initiativ kan være samfundsøkonomisk fordelag-

tigt og samtidig udvise et driftsøkonomisk underskud. Udviser et offentligt initiativ, der samfundsøkonomisk set er fordel-

agtigt, et driftsmæssigt underskud, vil det være nødvendigt at finansiere en del af omkostningerne via beskatning af øv-

rige aktiviteter i samfundet. Det er imidlertid ikke omkostningsfrit for samfundet at foretage en sådan omfordeling via

skattesystemet, idet skatterne sædvanligvis medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien. Eksempelvis formodes

beskatningen af arbejdskraft at medføre et lavere arbejdsudbud end i en situation uden indkomstskatter”.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Figur A.7 År med stomi og antal besøg hos stomisygeplejerske

Gns. antal vejledninger pr. år

Gns. antal behandlinger pr. år

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Antal år med stomi

Nuværende hjælpemiddel

Tidligere hjælpemiddel

Note:

Antal år med stomi

Nuværende hjælpemiddel

Tidligere hjælpemiddel

”0” angiver 6 måneder eller mindre. Figuren bygger på besvarelser fra hhv. 174 (højre) og 175 (ven-

stre) respondenter. Respondenter der har angivet, at de har haft deres stomi i mere end 5 år indgår

ikke i figurerne.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Kilde:

Produktivitet blandt stomiopererede

Den gennemførte undersøgelse blandt stomiopererede viser at nattesøvnen forstyrres 7

pct. mindre med det nuværende hjælpemiddel end med det tidligere hjælpemiddel. Der-

udover viser undersøgelsen, at stomiopererede er 23 pct. mindre produktive på dage efter

at deres søvn har været forstyrret, jævnfør Figur A.8.

Figur A.8 Højere produktivitet ved uafbrudt nattesøvn

Dage per uge

5,8

Produktivitetsindeks

9,1

5,6

5,4

5,3

Tidligere hjælpemiddel

Note:

Nuværende

hjælpemiddel

Uforstyrret søvn

Forstyrret søvn

7,0

5,2

5,0

Spørgsmålene i undersøgelsen lød

Oplever du at din nattesøvn bliver afbrudt pga. din stomi,

og hvis

ja, så Hvor

mange nætter per uge bliver din nattesøvn afbrudt af gener i forbindelse med din stomi?

Og tilsvarende spørgsmål for tidligere hjælpemiddel. Bemærk at resultaterne er afrundede. Figurerne

bygger på besvarelser fra hhv. 121 (venstre) og 112 respondenter (højre).

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Kilde:

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Den samlede effekt for de 11.000 stomiopererede beregner vi ud fra undersøgelsens resul-

tater, der viser, at 13 pct. er i arbejde og oplever søvnforstyrrelser, samt at denne gruppe i

gennemsnit skaber værdi svarende til ca. 600.000 kr. årligt. Dette svarer med en lønkvote

på to tredjedele til en årsløn på ca. 400.000 kr. for stomiopererede, der er i arbejde. Den

samlede effekt på BNP beregner vi ud fra nedenstående ligning:

Æ�� = æ�� ø��

∗ æ�� ø��

∗ �� ø�� ∗ ��

∗

∗ ��. ��æ��

��ø��

Vi beregner ikke en effekt på de offentlige finanser af stigningen i BNP. Dette skyldes den

såkaldte Baumol-effekt

. Denne effekt tilsiger, at stigende skatteindtægter som følge af

højere lønninger når BNP stiger, modsvares af stigende udgifter til offentlige lønninger og

overførselsindkomster. Denne effekt forstærkes i lande (som fx Danmark) hvor overfør-

selsindkomsterne reguleres, så de følger ændringerne i lønningerne på det private ar-

bejdsmarked. De offentlige lønninger antages at tilpasse sig til lønningerne på det private

arbejdsmarked således at den offentlige sektors evne til at tiltrække medarbejdere er

uændret (forholdet mellem offentlige of private lønninger er uændret). Derfor har stignin-

ger i produktiviteten ikke indflydelse på de offentlige finanser.

Et godt produktmatch medfører udover forbedret nattesøvn også, at stomiopererede er

mere tilbøjelige til at tage jobs, der kræver fysisk anstrengelse, at man opholder sig i for-

samlinger eller har rejseaktivitet. Dette ses ved at de stomiopererede angiver, at de med

deres nuværende hjælpemiddel er mere uenige i, at disse forhold begrænser dem.

Figur A.9 viser den gennemsnitlige værdi med det tidligere og det nuværende hjælpemid-

del for hvert udsagn. Forskellene er statistisk signifikante på et 5 pct. signifikansniveau

for udsagnene ”Jeg forsøger så vidt muligt at undgå fysisk krævende arbejdsopgaver på

grund af min stomi”, ”Jeg forsøger så vidt muligt at undgå store forsamlinger, fx møder og

præsentationer, på grund af min stomi” og ”Jeg forsøger så vidt muligt at undgå rejseakti-

vitet på grund af min stomi”.

Baumol, W. J. (1967), Macroeconomics of Unbalanced Growth: The Anatomy of urban Crisis, The American Economic Re-

view, vol. 57, No. 3 (pp. 415-426).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Figur A.9 Stomiopereredes adfærd på arbejdsmarkedet

Meget enig 2

Enig

Insignifikante forskelle

Signifikante forskelle

Hverken eller 0

Uenig

Meget uenig

-0,3

-1

-1,25 -1,15

-2

-1,27 -1,33

-0,5

-0,7

-1,1

-0,9

-1,2

Jeg har undladt at søge

særlige jobs på grund af min

stomi

Jeg forsøger så vidt muligt at

undgå store forsamlinger, fx

møder og præsentationer, på

grund af mi

Jeg forsøger så vidt muligt at

undgå fysisk krævende

arbejdsopgaver på grund af

min stomi

Tidligere hjælpemiddel

Nuværende

hjælpemiddel

Note:

Spørgsmålet i undersøgelsen lød ”Hvor enig er du i følgende udsagn om din adfærd på arbejdsmarke-

det? Herefter blev respondenterne præsenteret for dem fem udsagn i figuren. Respondenterne blev

for hvert udsagn givet følgende svarmuligheder: Meget enig = 2, enig = 1, hverken enig eller uenig =

0, uenig = -1 og meget uenig = -2. Bemærk at resultaterne er afrundede. Figuren bygger på besva-

relser fra 70 respondenter.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch

Kilde:

Stomiopereredes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Betydningen af de stomiopereredes tidligere tilbagetrækning beregner vi på baggrund af

undersøgelsens resultater vedrørende tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi identificerer

gruppen af stomiopererede der er ude af beskæftigelse pga. deres stomi ud fra to kriterier,

1) at de angiver at de trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. deres stomi og 2), at de er

under den gennemsnitlige effektive pensionsalder i Danmark på 63 år

. Denne gruppe

udgør ifølge den gennemførte undersøgelse 2,2 pct. af alle stomiopererede og 6 pct. af de

stomiopererede i alderen 18 til 63 år.

OECD Pensions at a Glance 2015.

Jeg forsøger så vidt muligt at

undgå rejseaktivitet på

grund af min stomi

Jeg har ikke søgt jobs langt

fra min bopæl på grund af

min stomi

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

Figur A.10 Tidligere tilbagetrækning for stomiopererede

28%

56%

Har trukket sig tidligere pga. deres stomi

I arbejde

Pensionist

Note:

Øvrige

Ledig

Studerende

Spørgsmålene i undersøgelsen lød

Hvor mange år tidligere end du egentligt ville forlod du arbejds-

markedet på grund af din stomi? Og Hvad er din primære beskæftigelse?

Det var muligt for respon-

denterne direkte at angive, at de ikke trak sig tidligere fra arbejdsmarkedet pga. deres stomi. Be-

mærk at resultaterne er afrundede. Figuren bygger på besvarelser fra 251 respondenter. Figuren om-

fatter kun stomiopererede i den arbejdsdygtige alder fra 18 til 63 år, der er den effektive pensionsal-

der i Danmark.

Copenhagen Economics (2016) Undersøgelse om stomi og produktmatch og OECD (2015) Pensions at

a glance

Kilde:

Vi beregner effekten på BNP på baggrund af, at denne gruppe i gennemsnit skaber værdi

svarende til ca. 600.000 kr. Dette svarer med en lønkvote på to tredjedele til en årsløn på

400.000 kr. for stomiopererede, der er i arbejde. Derudover viser undersøgelsen at de

stomiopererede, der er uden for arbejdsmarkedet pga. deres stomi arbejdede 32 timer i

gennemsnit pr. uge, hvilket anvendes til at omregne til fuldtidsstillinger.

De stomiopererede der har trukket sig fra arbejdsmarkedet pga. deres stomi angiver, at de

i gennemsnit trak sig 7 år før de ellers ville have trukket sig. Vi lægger til grund for bereg-

ningerne, at dette ville have været 1 år mere, hvis ikke der var en bred adgang til stomi-

hjælpemidler svarende til at det tabte arbejdsudbud ville være 12,5 pct. større. Dette sva-

rer til at knap 30 stomiopererede er i fuldtidsbeskæftigelse fremfor at være uden for be-

skæftigelse.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 14/10-16 fra COPA, vedrørende servicelovens § 112

Værdien af et bredt udvalg af

stomihjælpemidler

På baggrund af ovenstående beregner vi betydningen for BNP ud fra nedenstående lig-

ning:

�� å �� =

�� . ��

∗ �� ∗ �� ø��

��. �� æ��

)

∗(

�� æ��

∗(

)

��. �� å�� æ��

Effekten på de offentlige finanser beregner vi ud fra effekten af at flytte én person i be-

skæftigelse dvs. effekten af at øge arbejdsudbuddet med én fuldtidsbeskæftiget. Det læg-

ges til grund at de stomiopereredes der kommer i arbejde har samme alternativ til be-

skæftigelse som alle andre danskere der er uden for beskæftigelse. Den økonomiske mo-

delgruppe DREAM har ud fra disse antagelser estimeret den langsigtede effekt på de of-

fentlige finanser til ca. 180.000 kr. pr. person der kommer i arbejde. Således beregner vi

effekten ud nedenstående ligning:

�� å ��

= �� . ��

∗ �� ∗ 180.000 ��.