SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 288
Offentligt

Forslag

Enhed

Opgaver og Struk-

tur

Sagsnr.

2017 - 2872

Doknr.

468702

til

Lov om ændring af lov om frikommunenetværk

(Yderligere forsøgsmuligheder for frikommunenetværkene)

§1

I lov om frikommunenetværk, jf. lov nr. 658 af 8. juni 2017, foretages følgende æn-

dringer:

Efter § 9 indsættes i

kapitel 4:

»§

9 a.

Udbetaling Danmark kan yde boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte til

personer med bopæl i en frikommune i frikommunenetværket om billige boliger og

fleksible boligløsninger, der efter bopælskommunens afgørelse anvises til et kollektivt

bofællesskab etableret i almene ungdomsboliger efter § 27, stk. 3, i denne lov som

følge af et akut boligsocialt problem. Det er en betingelse, at det kollektive bofælles-

skab består af mindst tre personer.

Stk. 2.

Det er en betingelse, at samtlige lejere opfylder betingelserne i stk. 1.

Stk. 3.

Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen, opgøres

efter §§ 24 i og 24 j i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 4.

Boligstøtten udbetales som et tilskud, jf. § 24 g, stk. 1, i lov om individuel

boligstøtte.

Stk. 5.

§ 24 h, stk. 2-4, i lov om individuel boligstøtte finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Ansøgning og udbetaling, omberegning og efterregulering af boligstøtte og

adgang til at klage m.v. sker i henhold til reglerne i kapitel 1-2, 4, 6, 8-9 og 12-13 i lov

om individuel boligstøtte.

Stk. 7.

Ved Udbetaling Danmarks varetagelse af administrationen efter stk. 1 finder

lov om Udbetaling Danmark anvendelse, herunder § 22 i lov om Udbetaling Danmark

om betaling af administrationsbidrag fra frikommunen. Administrationen er omfattet af

de regler, der gælder for Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver, jf. § 1 i lov om

Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 8.

Stk. 8.

Personer, der søger om boligstøtte efter reglerne i stk. 1, indsender en an-

søgning i papir til Udbetaling Danmark. Kommunens afgørelse om, at borgeren har et

akut boligsocialt problem, vedlægges ansøgningen.

Stk. 9.

Alle udgifter til boligstøtte efter stk. 1 afholdes efter § 75, stk. 1, i lov om indi-

viduel boligstøtte.

Stk. 10.

Kommunens afgørelse om anvisning efter stk. 1 som følge af et akut bolig-

socialt problem kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det kommunale

og regionale tilsyn fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter be-

stemmelsen.«

§ 9 b.

Udbetaling Danmark kan yde boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte til

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

kvinder med børn med bopæl i en frikommune i frikommunenetværket om billige boli-

ger og fleksible boligløsninger efter bopælskommunens afgørelse om anvisning til

kollektivt bofælleskab i en privat lejebolig eller bolig efter lov om almene boliger i for-

bindelse med et ophold i et botilbud efter § 109 i lov om social service som følge af et

akut boligsocialt behov. Det kollektive bofællesskab kan bestå af ned til to lejere, der

hver især har et eller flere børn.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive bofæl-

lesskab består af et værelse pr. lejer og et værelse til hver lejers børn. Herudover skal

boligerne indeholde et værelse, der kan fungere som fællesrum for begge lejeres fa-

milier.

Stk. 3.

Det er en betingelse, at begge lejere opfylder betingelserne i stk. 1. Boligstøt-

te kan uanset 1. pkt. fortsat ydes i indtil tre måneder, såfremt antallet af lejere midlerti-

digt er mindre end to som følge af en beboers fraflytning eller død.

Stk. 4.

Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen, opgøres

efter §§ 24 i og 24 j i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 5.

Boligstøtten udbetales som et tilskud, jf. § 24 g, stk. 1, i lov om individuel

boligstøtte.

Stk. 6. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1, at der foreligger

en individuel lejekontrakt for hver lejer i bofællesskabet.

Stk. 7.

Ansøgning og udbetaling, omberegning og efterregulering af boligstøtte og

adgang til at klage m.v. sker i henhold til reglerne i kapitel 1-2, 4, 6, 8-9 og 12-13 i lov

om individuel boligstøtte.

Stk. 8.

Ved Udbetaling Danmarks varetagelse af administrationen efter stk. 1 finder

lov om Udbetaling Danmark anvendelse, herunder § 22 i lov om Udbetaling Danmark

om betaling af administrationsbidrag fra kommunen. Administrationen er omfattet af

de regler, der gælder for Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver, jf. § 1 i lov om

Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 9.

Stk. 9.

Personer, der søger om boligstøtte efter reglerne i stk. 1, indsender en an-

søgning i papir til Udbetaling Danmark. Kommunens afgørelse om, at borgeren har et

akut boligsocialt problem, vedlægges ansøgningen.

Stk. 10.

Alle udgifter til boligstøtte efter stk. 1 afholdes efter § 75, stk. 1, i lov om

individuel boligstøtte.

Stk. 11.

Kommunens afgørelse om anvisning efter stk. 1 som følge af et akut bolig-

socialt problem kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det kommunale

og regionale tilsyn fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter be-

stemmelsen.«

§ 25, stk. 1,

indsættes efter ” fleksible boligløsninger”: ”og i frikommunenetværket

om bedre styring af udgifterne på

det specialiserede socialområde”.

§ 26, stk. 1,

indsættes efter ” fleksible boligløsninger”: ”og

i frikommunenetværket

om bedre styring af udgifterne på

det specialiserede socialområde”.

Efter § 26 indsættes:

»§

26 a.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om billige

boliger og fleksible boligløsninger kan beslutte at stille en kommunalt ejet ubebygget

fast ejendom vederlagsfrit til rådighed for bygherrer til etablering af skæve boliger til

hjemløse, jf. bekendtgørelse om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til

særligt udsatte grupper (skæve boliger).

Stk. 2.

Den råderet, som kommunen giver til bygherren eller driftsherren over grun-

den efter stk. 1, skal have en varighed af mindst 30 år.

§ 26 b.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om billige boli-

ger og fleksible boligløsninger kan efter ansøgning fra boligorganisationen yde start-

boligbidrag til almene ungdomsboliger i almene boligorganisationers afdelinger og til

almene ungdomsboliger ejet af en selvejende institution med henblik på finansiering af

en særlig boligsocial indsats i disse boliger for unge mellem 18 og til og med 24 år, jf.

§ 101 a i lov om almene boliger m.v.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere yde tilskud til mindre ombygning af

eksisterende boliger i forbindelse med deres udlejning som startboliger.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan betinge startboligbidraget af, at kommunalbesty-

relsen udøver anvisningsretten. Kommunen betaler lejen for ledige almene ungdoms-

boliger fra det tidspunkt, den pågældende bolig er ledig, og indtil udlejningen sker.

Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af de kontraktmæssige

forpligtelser til istandsættelse af boligen ved fraflytning af boligen.

Stk. 4.

Reglerne i § 101 a i lov om almene boliger m.v., § 4, stk. 4, § 85, stk. 3, og §

87, stk. 4, i lov om leje af almene boliger og bekendtgørelse nr. 911 af 13. september

2012 om støtte m.v. til startboliger til unge finder tilsvarende anvendelse for startboli-

ger med kommunalt tilskud.

§ 26 c.

Kommunalbestyrelsen i en kommune i frikommunenetværket om billige boliger

og fleksible boligløsninger kan efter ansøgning yde støtte til inklusionsboliger, jf. § 62

a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til ombygning, huslejenedsættelse og

sociale støttefunktioner (social vicevært).

Stk. 3.

Reglerne i §§ 62 a og 98 c i lov om almene boliger m.v., § 4, stk. 4, § 9, stk.

3, og § 87, stk. 5, i lov om leje af almene boliger og bekendtgørelse nr. 252 af 21.

marts 2017 om støtte m.v. til inklusionsboliger for psykisk og socialt sårbare personer

finder tilsvarende anvendelse for inklusionsboliger med kommunalt tilskud.

§ 26 d.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om billige boli-

ger og fleksible boligløsninger kan meddele byggetilladelse til byggearbejder, der fra-

viger bygningsreglementets bestemmelser om bygningers indretning.

Stk. 2.

Ved fravigelse af bygningsreglementets bestemmelser om bygningers indret-

ning, jf. stk. 1, skal der udarbejdes en tilgængelighedsstrategi for byggeriet, hvorved

det dokumenteres, at det overordnede formål med bygningsreglementets bestemmel-

ser om bygningers indretning er opfyldt, inden der kan meddeles byggetilladelse.

Stk. 3.

En tilladelse efter stk. 1 kan både meddeles ved opførelse af ny bebyggelse

og ved ombygning af eksisterende bebyggelse, hvorved der etableres nye boligenhe-

der.

Stk. 4.

Der kan alene meddeles byggetilladelse, jf. stk. 1, til bebyggelse, der er om-

fattet af lov om almene boliger.

§ 26 e.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om billige boli-

ger og fleksible boligløsninger kan meddele byggetilladelse til boliger, der opstilles

midlertidigt. Byggetilladelsen er gældende i 30 år, selvom der sker fornyet opstilling af

boligen.

Stk. 2.

Boligen skal opfylde betingelserne i byggetilladelsen i hele perioden.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal behandle bebyggelsesregulerende forhold ved

fornyet opstilling af boligen.

Stk. 4.

Der kan meddeles byggetilladelse, jf. stk. 1, til boliger, der er omfattet af lov

om almene boliger. Kommunalbestyrelsen anviser ledige boliger, hvortil der meddeles

byggetilladelse efter stk. 1, til socialt udsatte unge.

Stk. 5.

Det skal fremgå af lejekontrakten for en bolig, der er omfattet af lov om al-

mene boliger, hvortil der meddeles tilladelse efter stk. 1, at lejeforholdet er omfattet af

reglerne i lov om leje af almene boliger. For øvrige boliger, hvortil der meddeles tilla-

delse efter stk. 1, skal det fremgå af lejekontrakten, at lejeforholdet er omfattet af reg-

lerne i lov om leje.«

§ 27, stk. 1,

indsættes efter ” fleksible boligløsninger”: ”og i frikommunenetværket

om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde”.

§ 27,

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om billige

boliger og fleksible boligløsninger kan beslutte at yde tilsagn til etablering af almene

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

ungdomsboliger ved nybyggeri eller ombygning, jf. § 115, stk. 1 eller 5, i lov om alme-

ne boliger, der indrettes som kollektive bofællesskaber, jf. § 3, stk. 2 og 4, i lov om

almene boliger. Stk. 1 og 2 og § 51 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. for almene

familieboliger finder tilsvarende anvendelse for almene ungdomsboliger, som udlejes

som kollektive bofællesskaber.«

Efter § 27 indsættes før kapitel 7:

»Kapitel 6 a

Sundhedsministerens område

§ 27 a.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om nye samar-

bejdsformer på det somatiske akutområde kan delegere ansvaret for tildeling af

hjemmesygepleje efter lægehenvisning, jf. § 138 i sundhedsloven, som udføres i den

fælles kommunale akutfunktion, til de øvrige kommunalbestyrelser i netværket.

§ 27 b.

Sundhedsministeren kan godkende frikommuneforsøg i frikommunenetværket

om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde, der fraviger reglerne i læ-

gemiddellovens § 39, stk. 1, for så vidt angår oplagring og udlevering af lægemidler.«

Efter § 29 indsættes før kapitel 8:

»Kapitel 7 a

Undervisningsministerens område

§ 29 a.

Undervisningsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste

ressource kan fravige bestemmelserne i folkeskolelovens § 17, stk. 1, om klassestør-

relse, § 25 om at skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 17, stk. 1, og § 25

a om at undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på

tværs af klasser og klassetrin.

Stk. 2.

Forsøg efter stk. 1 kan ikke iværksættes på samtlige folkeskoler i den pågæl-

dende frikommune. Elever på skoler, der er omfattet af forsøg efter stk. 1, herunder

elever, der hører til den pågældende skoles distrikt, har krav på at blive overført til en

anden folkeskole i kommunen, såfremt eleven eller dennes forældre ikke ønsker at

være omfattet af forsøget.

§ 29 b.

Undervisningsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste

ressource kan fravige folkeskolelovens § 28, stk. 2.«

Efter § 30 indsættes før kapitel 9:

»Kapitel 8 a

Tværgående forsøg

§ 30 a.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om en mere

fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområ-

det, kan ud fra en konkret vurdering tilbyde psykologbehandling til personer, der mod-

tager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, hvis sygedagpengemodtageren har

vanskeligt ved at få dækket sit behandlingsbehov gennem eksisterende behandlings-

tilbud.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at få tilbudt behandling efter stk. 1, at en autoriseret

psykolog ansat i jobcenteret eller en alment praktiserende læge har vurderet, at syge-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

dagpengemodtageren opfylder kriterierne for en eller flere af følgende diagnoser i

henhold til ICD 10-klassifikationen:

1. belastnings- eller tilpasningsreaktion (ICD-10 F43),

2. let til moderat angst (ICD-10 F40-F42),

3. let til moderat depression (ICD-10 F32/F33).

Stk. 3.

Psykologbehandlingen er frivillig for sygedagpengemodtageren. Behandlin-

gen udføres af autoriserede psykologer ansat i jobcenteret og kan udgøre ét behand-

lingsforløb med op til 12 konsultationer.

Stk. 4.

Kommunens sagsbehandler i forvaltningen kan kun indhente helbredsoplys-

ninger fra behandlingsforløbet, hvis sygedagpengemodtageren giver samtykke hertil.

Stk. 5.

Den autoriserede psykolog, som har udført psykologbehandlingen, kan ikke

deltage i behandlingen af sager inden for den offentlige forvaltning vedrørende samme

person eller samme familie.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter denne bestemmelse kan ikke indbrin-

ges for anden administrativ myndighed. Det kommunale og regionale tilsyn fører ikke

tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter bestemmelsen.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Ved lov om frikommunenetværk (lov nr. 658 af 8. juni 2017), der trådte i kraft den 1.

juli 2017, blev de generelle rammer for Frikommuneforsøg 2016-2020 etableret, lige-

som loven hjemlede en række af de forsøg, som frikommunenetværkene havde an-

søgt om i frikommuneforsøgets første ansøgningsrunde.

Med dette lovforslag ønsker regeringen at give frikommunenetværkene flere mulighe-

der for forsøg. Navnlig med baggrund i ansøgninger fra anden ansøgningsrunde, men

også i enkelte ansøgninger fra første ansøgningsrunde, der har været under afklaring.

Formålet med at give frikommunenetværkene flere forsøgsmuligheder er at optimere

mulighederne for at etablere ny viden og få praktiske erfaringer, der kan bane vejen

for en bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gennem effektiviseringer, regelfor-

enklinger og bedre styring i alle kommuner.

Frikommuneforsøg 2016-2020 giver udvalgte kommuner frihed til at afprøve nye løs-

ninger og metoder ved at blive fritaget for gældende lovgivning eller opnå nye hjemler

inden for et overordnet tema.

Frikommuneforsøg 2016-2020 er et led i udmøntningen af

”Opfølgning på forhand-

lingsresultat fra juli 2015” fra september 2015.

Frikommuneforsøg 2016-2020 skal endvidere ses i lyset af aftale om kommunernes

økonomi for 2017, hvoraf det fremgår, at regeringen, der på daværende tidpunkt be-

stod af Venstre, og KL er enige om at gennemføre initiativer, der understøtter kommu-

nernes styrings- og prioriteringsmuligheder og en bedre ressourceudnyttelse. I denne

sammenhæng er frikommuneforsøgene en mulighed for at opnå konkrete erfaringer

med større frihedsgrader og bedre styringsmuligheder i kommunerne.

Frikommuneforsøg 2016-2020 bygger desuden på erfaringer fra Frikommuneforsøg

2012-2015, hvor ni frikommuner kunne søge om at blive fritaget for gældende lovgiv-

ning eller at blive omfattet af nye hjemler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lov om frikommunenetværk

(Folketingstidende 2016-17, A, L 200 som fremsat).

2. Lovforslagets indhold

Frikommuneforsøg 2016-2020 er baseret på, at frikommunerne går sammen i net-

værk, der arbejder med en fælles, samfundsmæssig relevant problemstilling. Hensig-

ten er, at kommunerne i de enkelte frikommunenetværk igennem forsøgsperioden

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

samarbejder tæt om forsøgene, herunder videndeler om og følger op på bl.a. forsøge-

nes fremdrift, resultater og metoder.

Der er behov for at etablere yderligere hjemler til at fritage frikommunerne for gælden-

de regler og at etablere nye hjemler til forsøg.

De i lovforslaget indeholdte hjemler til yderligere forsøg i frikommunenetværkene er

baseret på ansøgninger indsendt af frikommunenetværkene. Ansøgningerne fra fri-

kommunenetværkene hidrører fra forsøgets anden ansøgningsrunde, som havde frist

den 1. maj 2017, samt fra enkelte ansøgninger fra første ansøgningsrunde, der har

været under afklaring.

På baggrund af den samlede opfølgning på frikommuneforsøget vil resultater og erfa-

ringer fra forsøgene blive vurderet med sigte på generelle regelændringer.

2.1. Gældende ret

De overordnede rammer for frikommuneforsøget er fastsat i lov om frikommunenet-

værk (lov nr. 658 af 8. juni 2017), der blev vedtaget af Folketinget den 1. juni 2017 og

trådte i kraft den 1. juli 2017.

Kommunerne er omfattet af det almindelige legalitetsprincip, som betyder, at kommu-

nernes opgavevaretagelse er betinget af, at der er hjemmel i lovgivningen, og at op-

gavevaretagelsen ikke strider mod lovgivningen.

Hvis en kommune skal have mulighed for at varetage en opgave eller varetage en

opgave på anden måde end i øvrigt fastlagt ved lov, er det således nødvendigt at

etablere særlig lovgivning.

Kommunerne kan herudover i et vist omgang få dispensation til at fravige gældende

regler i medfør af eksisterende forsøgsbestemmelser i lovgivningen. Forvaltningen

heraf er baseret på en forudsætning om lighed, således at lovgivning gælder lige for

alle landets kommuner.

Lov om frikommunenetværk indeholder de overordnede retlige rammer for frikommu-

neforsøget, herunder forsøgshjemler, der kan anvendes til at give frikommunerne

særlige forsøgsmuligheder inden for den pågældende forsøgsbestemmelses anven-

delsesområde uden, at den godkendende myndighed som følge af den almindeligt

gældende forudsætning om lighed skal give tilsvarende dispensationer til andre kom-

muner.

Loven giver hjemmel til at fravige den normale forudsætning om lighed ved forvaltnin-

gen af landets kommuner og borgere.

Loven giver endvidere en bemyndigelse til økonomi- og indenrigsministeren til at fast-

sætte nærmere regler om offentliggørelse og evaluering af forsøg, der gennemføres i

frikommuner efter lov om frikommunenetværk og anden lovgivning.

Nogle forsøgsbestemmelser i loven forudsætter, at kommunalbestyrelserne i frikom-

munerne fremsender en ansøgning, som skal godkendes af den, der er bemyndiget til

at meddele godkendelse, inden forsøget kan iværksættes. En sådan ansøgning anses

for godkendt, medmindre kommunalbestyrelsen modtager afslag på godkendelse

senest 25 hverdage efter, at ansøgningen fra kommunalbestyrelsen er modtaget af

den, der er bemyndiget til at meddele godkendelse, jf. lov om frikommunenetværk § 7.

Formålet hermed er at sikre en hurtig sagsbehandling af ansøgninger om forsøg.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

2.2. Den foreslåede ordning

I frikommuneforsøgets anden ansøgningsrunde søges i alt 28 nye forsøg imødekom-

met samt to forsøg fra første ansøgningsrunde, der har været under afklaring. Æn-

dringsforslaget indeholder hjemmel til i alt 13 af disse forsøg, som ikke kan imøde-

kommes efter nugældende forsøgshjemler:



Psykologbehandling i jobcenterindsatsen



Brug af funktionsbaserede tilgængelighedskrav ved nybyggeri og ombygninger til

eksisterende byggeri, hvor der etableres almene boliger



Etablering af og tilladelse til midlertidige boliger



Vederlagsfri brug af kommunale grunde til socialt udsatte



Inklusionsboliger og deleboliger i ungdomsboliger



Oprettelse af startboliger og inklusionsboliger på kommunalt initiativ



Deleboliger for enlige mødre



Udslusningsboliger, kommunal anvisning til private udlejningsboliger mm.



Mulighed for brug af almene boliger samt ældre- og handicapboliger til § 108 tilbud



Udvidet brug af udslusningsboliger



De kreative fag som driver for øget trivsel og læring



Fleksible læringsmiljøer

–

udvikling af klassebegrebet i folkeskolen



Etablering af rammer for tværkommunale akutfunktioner

De foreslåede forsøgshjemler er udarbejdet af det eller de relevante ressortministerier.

De forslåede forsøg er underlagt de overordnede rammer for Frikommuneforsøg

2016-2020 fastsat i lov om frikommunenetværk (lov nr. 658 af 8. juni 2017).

Det er en forudsætning for igangsættelse af forsøg, at kommunalbestyrelserne i de

pågældende kommuner i et møde har truffet beslutning om at udføre forsøg inden for

den givne forsøgsbestemmelse.

Alle frikommuner i det pågældende netværk er omfattet af forsøgsbestemmelserne.

Der er fastlagt yderligere én ansøgningsrunde, hvor frikommunenetværkene kan an-

søge om konkrete forsøg. Ansøgningsrunden forventes at have frist den 1. november

2017.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for de omfattede frikommuner beror på, i

hvilket omfang frikommunerne gør brug af lovforslagets muligheder for forsøg. Idet

lovforslaget bl.a. har til formål at hjemle forsøg, der understøtter en bedre ressource-

udnyttelse og mere effektiv opgaveløsning i kommunerne, antages lovforslaget ikke i

væsentligt omfang at indebære negative økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Eventuelle omkostninger som følge af forsøget afholdes af den enkelte frikommune.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, forventes at kunne give anledning til

mindre ændringer i udgifterne til boligstøtte i de boliger, der overgår til bofællesskaber.

Hvorvidt der konkret bliver tale om mer- eller mindreudgifter afhænger af huslejen og

antallet af bofæller, der skal dele den nye bolig.

Lovforslagets § 1, nr. 1, giver adgang til etablering af bofællesskaber i en 4-årig for-

søgsperiode, og det forventes, at der etableres meget få bofællesskaber, da der ikke

er mange egnede ledige boliger. Samlet set forventes forslaget ikke at give anledning

til væsentlige ændringer i det offentliges udgifter til individuel boligstøtte.

Lovforslagets administrative konsekvenser for de omfattede frikommuner beror på, i

hvilket omfang frikommunerne gør brug af lovforslagets muligheder for forsøg. Flere af

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

de i lovforslaget indeholdte forsøgsbestemmelser skønnes at kunne indebære en ad-

ministrativ lettelse for de frikommuner, der gør brug af disse muligheder for forsøg.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konse-

kvenser for staten eller regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet beror på, i hvilket omfang

frikommunerne gør brug af lovforslagets muligheder for forsøg. De i lovforslaget inde-

holdte forsøgsbestemmelser skønnes at kunne indebære begrænsede positive og

negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli 2017 til den 18. august 2017 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Allerød Kommune, Alzheimerfor-

eningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, ASE, Assens Kommune, ATP, Ballerup Kommune, BDO,

Kommunernes Revision A/S, Beskæftigelsesrådet BER, Beskæftigelsesrådets ydel-

sesudvalg, Boligselskabernes Landsforening, Brønderslev Kommune, Børne- og Kul-

turchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL), Børne-

rådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Små Handicapgrupper, Cen-

ter for Sund Aldring, Centralorganisationens Fællesudvalg (CFU), Danmarks Lejerfor-

eninger, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerfor-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Under-

visningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Musikskolesammen-

slutning, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Industri, Dansk Psykolog For-

ening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje-

råd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeu-

ter, Danske Handicaporganisationer, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Danske

Regioner, Danske Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Danske Skoleelever, Dan-

ske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Samvirkende Menighedsplejere,

DemensKoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsu-

lentordning på Handicapområdet, DESA - Dansk Erhvervssammenslutning, Det Cen-

trale Handicapråd, Det faglige hus, Diakonissestiftelsen, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, DGI, EGV, Ejendomsforeningen Danmark, Ergoterapeutfor-

eningen, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Kommune, FABU, Fagligt Fælles Forbund (3F),

Favrskov Kommune, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsy-

net, FOA

–

Fag og Arbejde, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet, Forening for

ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen af Kommunale Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Statsforvalt-

ningsjurister, Foreningsfællesskabet Ligeværd, ForældreLANDSforeningen (FBU),

Fredensborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Frie

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Funktionærer, Frivilligrådet, FSR

–

Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd (FTF), Furesø Kommune, Gentofte Kommunalforening, Gentof-

te Kommune, Gladsaxe Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune,

Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune,

Hjernesagen, Hjørring Kommune, HK Danmark, Holbæk Kommune, Holstebro Kom-

mune, Høje-Taastrup Kommune, Ikast-Brande Kommune, Institut for Menneskeret-

tigheder, Jammerbugt Kommune, Jobrådgivernes Brancheforening,

KFUM’s sociale

arbejde, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Lønningsnævn, Kost & Ernæringsfor-

bundet, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, KU, København

Kommune, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen Bopam,

Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsor-

ganisationen i Danmark (LO), Landssamråd for PPR-chefer, Lederforum, Livsværk,

LO´s Faglige Seniorer, LOS, Lyngby-Taarbæk Kommune, Lægeforeningen, Læsø

Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Nationalt Videnscenter for

Demens, Nordfyns Kommune, Odense Kommune, Offentligt ansattes organisationer,

OK-Fonden, Plejefamiliernes Landsforening, PLO (Praktiserende Lægers Organisati-

on), Randers Kommune, Rebild Kommune, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Ringkøbing-Skjern Kommune, Roskilde

Kommune, Rudersdal Kommune, Røde Kors, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Rådet

for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Vel-

færd, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Skolelederforeningen, Skole og Foræl-

dre, Slagelse Kommune, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Socialt

Leder Forum, Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg Kommune, Socialtilsyn Midt,

Silkeborg Kommune, Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune, Socialtilsyn Syd, Faaborg-

Midtfyn Kommune, Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune, Stats- og Kommunalt Ansat-

tes Forhandlingsfællesskab, Statsforvaltningen, SUFO (Landsforeningen for ansatte i

sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), TABUKA, Thisted Kommune,

Tænk, Uddannelsesforbundet, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ungdom-

mens Røde Kors, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen, Vesthim-

merlands Kommune, Ældre Sagen, Ældreforum, Aabenraa Kommune, Aalborg Kom-

mune, Aarhus Kommune.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Afhænger af, hvorvidt fri-

kommunerne gør brug af

forsøgsmulighederne.

Afhænger af, hvorvidt fri-

kommunerne gør brug af

forsøgsmulighederne.

Afhænger af, hvorvidt fri-

kommunerne gør brug af

lovforslagets muligheder for

forsøg.

Ingen

Nej

Negative konsekvenser/

merudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Afhænger af, hvorvidt fri-

kommunerne gør brug af

forsøgsmulighederne.

Afhænger af, hvorvidt fri-

kommunerne gør brug af

forsøgsmulighederne.

Afhænger af, hvorvidt fri-

kommunerne gør brug af

lovforslagets muligheder

for forsøg.

Ingen

Økonomiske konsekven-

ser for stat, kommuner

og regioner

Administrative

konse-

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative

konse-

kvenser for erhvervslivet

Administrative

konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige

konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering

EU-retlige minimumsfor-

pligtelser (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (frikommunenetværkslovens §§ 9 a-b)

Ad § 9 a

Efter gældende regler i § 9, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte kan der kun ydes

boligstøtte, når boligen er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb.

Dette krav fraviges dog for boliger i kollektive bofællesskaber, jf. lovens kapitel 4 a.

Der kan efter § 24 a, stk. 1, nr. 5, i lov om individuel boligstøtte ydes boligstøtte til

kollektive bofællesskaber til personer, der bor i kollektive bofælleskaber efter § 3, stk.

4, i lov om almene boliger m.v., som består af tre eller fire personer. Der findes særli-

ge regler i kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte for disse bofællesskaber. §§ 24 g,

h, i og j i lov om individuel boligstøtte indeholder en række regler om udbetaling og

beregning af boligstøtte til disse kollektive bofællesskaber.

Der kan efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, i lov om individuel boligstøtte blandt andet ydes bo-

ligstøtte til kollektive bofællesskaber til personer, der bor i kollektive bofælleskaber

efter § 3, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., som består mindst fem personer. Til-

skud til disse regler reguleres af andre bestemmelser i kapitel 4 a i lov om individuel

boligstøtte for disse bofællesskaber end de bofællesskaber, der er omfattet af § 24 a,

stk. 1, nr. 6. Efter disse regler, er det i modsætning til § 24 a, stk. 1, nr. 5, en betingel-

se, at der foreligger en individuel lejekontrakt for hver beboer i bofælleskabet, som

forudsætning for at kunne modtage boligstøtte efter reglerne for kollektive bofælles-

skaber.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Efter gældende regler er der ikke mulighed for at yde boligstøtte efter kaptitel 4 a til

boliger, der etableres i almene ungdomsboliger efter lov om almene boliger, idet der i

dag ikke kan etableres kollektive bofællesskaber i almene ungdomsboliger efter lov

om almene boliger m.v.

Boligstøtte administreres af Udbetaling Danmark efter § 9 b i lov om individuel bolig-

støtte, og Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen efter lovens

kapitel 13.

Kommunens anvisning til de boliger, der stilles til rådighed til påtrængende boligsocia-

le opgaver i kommunen, skal ske på baggrund af en individuel vurdering af den bolig-

søgendes behov for en bolig vurderet ud fra den boligsøgendes økonomiske, sociale

og boligmæssige situation. Der kan ikke klages over afgørelsen om anvisning.

Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger ønsker mulighed

for at kunne etablere kollektive bofællesskaber i almene ungdomsboliger. Målgruppen

skal være borgere, der opfylder kommunens boligsociale kriterier, det vil sige borgere,

hvor kommunen har påtaget sig at afhjælpe et akut boligsocialt problem.

Som følge af ændringsforslaget i nr. 6 om at give netværket adgang til at give tilsagn

til etablering af almene ungdomsboliger, der indrettes som kollektive bofællesskaber

efter § 3, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., foreslås det, at der skal kunne ydes

boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte til bofællesskaber efter de regler, der

gælder for kollektive bofællesskaber.

Det foreslås således i affattelsen af

§ 9 a, stk. 1, 1. pkt.,

at Udbetaling Danmark kan

yde boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte til personer med bopæl i frikommu-

nerne i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger, der efter

bopælskommunens afgørelse anvises til et kollektivt bofællesskab etableret i almene

ungdomsboliger efter § 27, stk. 3, i lov om frikommunenetværk, som følge af et akut

boligsocialt problem.

Med kravet om, at anvisningen skal være begrundet i et akut boligsocialt problem, skal

kommunen tage udgangspunkt i de boligsociale kriterier i kommunen (de boligsociale

kriterier).

Der henvises herudover til bemærkningerne til nr. 6.

Det foreslås, at de regler, der skal gælde for disse kollektive bofællesskaber, er de

regler, der gælder for mindre kollektive bofællesskaber i boligstøttelovens § 24 a, nr.

6. Det betyder blandt andet at det er en betingelse, at der foreligger en individuel leje-

kontrakt for hver beboer i bofællesskabet.

Når der er tale om anvisning til et værelse til bofællesskab, og der skal foreligge en

særskilt kontrakt, sikres det, at lejeren ikke sættes i et aftaleretligt eller økonomisk

afhængighedsforhold til de andre beboere i bofællesskabet.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at det er en betingelse, at det kollektive bofællesskab be-

står af mindst tre personer.

Det foreslås i

stk. 2,

at det er en betingelse, at alle lejere opfylder betingelserne i stk.

1. Det betyder f.eks., at der ikke kan ske yderligere indflytning af f.eks. samlevere.

Det foreslås i

stk. 3,

at den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegnin-

gen, opgøres efter § 24 i og j i lov om individuel boligstøtte.

Det foreslå i

stk. 4,

at boligstøtten udbetales som et tilskud, jf. § 24 g, stk. 1, i lov om

individuel boligstøtte.

Det foreslås i

stk. 5,

at § 24 h, stk. 2- 4 i lov om individuel boligstøtte finder tilsvarende

anvendelse.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Det betyder, at boligstøtte uanset stk. 1 fortsat kan ydes i indtil 3 måneder, såfremt

antallet af beboere midlertidigt er mindre end tre som følge af en eller flere beboeres

fraflytning eller død, jf. § 24 h, stk. 2.

Herudover vil det være en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at den fælles bolig

har mindst ét beboelsesrum mere end antallet af beboere. Kommunalbestyrelsen kan

dog godkende, at den fælles bolig har samme antal beboelsesrum som antal beboere,

hvis bofællesskabet er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen

m.v., jf. § 24 h, stk. 3.

Og endeligt medfører det, at vil være en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter

stk. 1, at der foreligger en individuel lejekontrakt for hver lejer i bofællesskabet sva-

rende til reglen i § 24 h, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte. Lejekontrakten indsen-

des af borgeren sammen med ansøgningen.

Det foreslås i

stk. 6,

at ansøgning og udbetaling, omberegning og efterregulering af

boligstøtte og adgang til klage m.v. sker i henhold til reglerne i kapitel 1-2, 4, 6, 8-9 og

12-13 i lov om individuel boligstøtte. Dette medfører, at de nævnte gældende regler i

lov om individuel boligstøtte finder anvendelse om beregning, efterregulering m.v. Det

betyder, at udbetaling af boligstøtte skal behandles som øvrig boligstøtte

–

herunder

at det indgår i beregning af kontanthjælpsloftet.

Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Dan-

marks administration og sagsbehandling. § 1 i lov om Udbetaling Danmark oplister en

række love, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter, herunder lov om indi-

viduel boligstøtte. § 1 indeholder ikke den materielle hjemmel til, at Udbetaling Dan-

mark har ansvaret for administrationen af hele eller dele af de nævnte love. Det frem-

går således af de i § 1 nævnte love, hvilke dele af de enkelte love som Udbetaling

Danmark har kompetence til at varetage administrationen af.

Der er særlige regler i kapitel 3 og 3 a i lov om Udbetaling Danmark om udveksling af

oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark.

Herudover fremgår f.eks. af § 22 i om betaling i lov om Udbetaling Danmark, at kom-

munerne skal dække udgifterne til Udbetaling Danmarks varetagelse af sagsområder,

der er overført fra kommunerne, ved indbetaling af bidrag til Udbetaling Danmark.

Det foreslås i

stk.

7, at ved Udbetaling Danmarks varetagelse af administrationen efter

stk. 1 finder lov om Udbetaling Danmark anvendelse, herunder § 22 i lov om betaling

af administrationsbidrag fra kommunen. Administrationen er omfattet af de regler, der

gælder efter ved Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver, jf. § 1 i lov om Udbeta-

ling Danmark, jf. dog stk. 8.

Det betyder, at de øvrige bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, der gælder

generelt og som henviser specifikt til § 1 i lov om Udbetaling Danmark finder anven-

delse på opgavevaretagelsen. Forslaget medfører blandt andet, at kommunen skal

betale for Udbetaling Danmarks administration af udbetalingen af boligstøtte, jf. § 22 i

lov om Udbetaling Danmark.

Der er i henhold til § 13, stk. 1, i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening

vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., fastsat regler

om obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om boligstøtte i Udbetaling Dan-

mark.

Da der med dette forslag er tale om en forsøgsordning, der kun gælder enkelte kom-

muner i en kortere periode, er det uhensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark generelt

tilretter de digitale selvbetjeningsløsninger.

Det foreslås derfor i

stk. 8,

at personer, der søger om boligstøtte efter reglerne i stk. 1,

indsender en ansøgning i papir til Udbetaling Danmark. Kommunens afgørelse om, at

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

borgeren har et akut boligsocialt problem, vedlægges ansøgningen. Kommunen skal

vejlede borgeren om muligheden for at modtage boligstøtte og udlevere ansøgnings-

blanketten til borgeren, herunder vejlede om, at borgeren skal sende lejekontrakten og

kommunens anvisning sammen med ansøgningen.

Personer, der er omfattet af forsøgsordningen, skal således ikke søge om undtagelse

til at søge ikke-digitalt efter bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrø-

rende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Udbetaling Danmark

lægger kommunens afgørelse uprøvet til grund ved vurderingen af, om der kan ydes

boligstøtte.

Efter § 75 i lov om individuel boligstøtte afholder staten og kommunen afholder udgif-

ter til boligstøtte med 1) Boligsikring, 50 pct. af hver og 2) Boligydelse, 75 pct. af sta-

ten og 25 pct. af kommunen.

Det foreslås i

stk.

9, at alle udgifter til boligstøtte afholdes efter § 75, stk. 1, i lov om

individuel boligstøtte.

Da kommunens afgørelse om boligsocial anvisning ikke kan påklages efter gældende

regler, foreslås det i

stk. 10,

at kommunens afgørelse om anvisning efter stk. 1 ikke

kan påklages til anden administrativ myndighed, samt at det kommunale og regionale

tilsyn ikke fører tilsyn med disse afgørelser. Der henvises til bemærkningerne til for-

slagets § 30 a, stk. 6. Et afslag på anvisning medfører således, at personen ikke kan

ansøge om boligstøtte efter stk. 1.

Ad § 9 b

Efter gældende regler i § 9, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte kan der kun ydes

boligstøtte, når boligen er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb.

Dette krav fraviges dog i boliger i kollektive boliger i kollektive bofællesskaber, jf. reg-

lerne i lovens kapitel 4 a. Efter gældende regler er der ikke mulighed for at yde bolig-

støtte efter reglerne i kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte til kollektive bofælles-

skaber til to enlige kvinder med børn i lejeboliger, der indeholder et værelse pr. vok-

sen, et værelse pr. barn og et fælles rum. Der er heller ikke mulighed for at tage højde

for, at hver husstands barn skal kunne dele et værelse. Der kan herudover kun ydes

boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, i lovens kapitel 4 a, hvis der er tale om en almen

bolig.

Herudover kan der ikke efter gældende regler ydes boligstøtte til kollektive bofælles-

skaber, der består af to personer. Boligstøtte administreres af Udbetaling Danmark

efter § 9 b i lov om individuel boligstøtte og Udbetaling Danmarks afgørelser kan på-

klages til Ankestyrelsen efter regler i lovens kapitel 13.

§ 24 g, h, i og j i lov om individuel boligstøtte indeholder en række regler om udbeta-

ling og beregning af boligstøtte til kollektive bofællesskaber.

Kommunens anvisning til de boliger, der stilles til rådighed til påtrængende boligsocia-

le opgaver i kommunen, skal ske på baggrund af en individuel vurdering af den bolig-

søgendes behov for en bolig vurderet ud fra den boligsøgendes økonomiske, sociale

og boligmæssige situation. Der kan ikke klages over afgørelsen om anvisning.

Efter § 109 i lov om social service (herefter serviceloven) skal kommunen tilbyde mid-

lertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold

eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være

ledsaget af børn. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller

ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen af botilbuddet træffer afgørelse

om optagelse.

Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger ønsker mulighed

for, at der kan ydes boligstøtte efter de regler, der gælder i § 24 a, stk. 1, nr. 6 i lov om

individuel boligstøtte, til 2 kvinder og deres børn, der har opholdt sig i en boform efter

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

servicelovens § 109, således at disse har bedre mulighed for at betale en anvist dele-

bolig. Formålet er at skabe boliger for målgruppen, som ikke har råd til egen selv-

stændig bolig i den pågældende kommune og gives boligstøtte, fordi målgruppen har

en sårbar økonomi.

Det foreslås således i

§ 9 b, stk. 1, 1. pkt.,

at Udbetaling Danmark kan yde boligstøtte

efter lov om individuel boligstøtte til kvinder med børn med bopæl i kommunerne i

frikommunenetværket, jf. § 2, nr. 2, efter bopælskommunens afgørelse om anvisning

til kollektivt bofælleskab i en privat lejebolig eller bolig efter lov om almene boliger i

forbindelse med et ophold i et botilbud efter § 109 i serviceloven som følge af et akut

boligsocialt behov.

Det kollektive bofællesskab kan efter forslaget til stk. 1, 1. pkt., bestå af ned til to leje-

re, der hver især har et eller flere børn.

Det er en betingelse, at indflytningen i det kollektive bofællesskab sker i umiddelbar

forlængelse af opholdet i botilbuddet efter servicelovens § 109. Der kan således ikke

ydes boligstøtte, hvis personen i en periode selv finder en egnet bolig og først herefter

flytter i et kollektivt bofælleskab.

Kommunens anvisning til et kollektivt bofællesskab skal betragtes som en afgørelse.

Med kravet om, at afgørelsen skal være begrundet i et akut boligsocialt problem, skal

kommunen tage udgangspunkt i de boligsociale kriterier (de boligsociale kriterier).

Frikommunerne foreslår, at bofællesskabet skal bestå af mindst 4 værelser, og at

bofællesskabet herudover skal indeholde et ekstra værelse, som kan benyttes af be-

boerne i bofællesskabet.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk. 1, at

det kollektive bofællesskab består af et værelse pr. lejer og et værelse til hver lejers

børn. Dette skal sikre, at der kan være et rum pr. voksen og et værelse til hver le-

jers/husstands børn.

Herudover skal boligerne indeholde et værelse, der kan fungere som fællesrum for

begge lejeres familier.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.

at det er en betingelse, at begge lejere opfylder betingel-

serne i stk. 1. Det betyder f.eks., at der ikke kan ske yderligere indflytning af f.eks.

samlevere.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at boligstøtte uanset 1. pkt. fortsat kan ydes i indtil tre

måneder, såfremt antallet af lejere midlertidigt er mindre end to som følge af en bebo-

ers fraflytning eller død.

Det foreslås i

stk. 4,

at den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegnin-

gen, opgøres efter §§ 24 i og j i lov om individuel boligstøtte.

Det foreslås i

stk. 5,

at boligstøtten udbetales som et tilskud, jf. § 24 g, stk. 1, i lov om

individuel boligstøtte.

Det foreslås i

stk. 6,

at det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1, at

der foreligger en individuel lejekontrakt for hver lejer i bofællesskabet. Lejekontrakten

indsendes af borgeren sammen med ansøgningen.

Når der er tale om anvisning til et værelse til bofællesskab, og der skal foreligge en

særskilt kontrakt, sikres det, at lejeren ikke sættes i et aftaleretligt eller økonomisk

afhængighedsforhold til de andre beboere i bofællesskabet.

Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Dan-

marks administration og sagsbehandling. § 1 i lov om Udbetaling Danmark oplister en

række love, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter, herunder efter lov om

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

individuel boligstøtte. § 1 indeholder ikke den materielle hjemmel til, at Udbetaling

Danmark har ansvaret for administrationen af hele eller dele af de nævnte love. Det

fremgår således af de i § 1 nævnte love, hvilke dele af de enkelte love som Udbetaling

Danmark har kompetence til at varetage administrationen af.

Der er særlige regler i kapitlerne 3 og 3 a om udveksling af oplysninger mellem kom-

munerne og Udbetaling Danmark.

Herudover fremgår f.eks. af § 22 i lov om Udbetaling Danmark, at kommunerne skal

dække udgifterne til Udbetaling Danmarks varetagelse af sagsområder, der er overført

fra kommunerne, ved indbetaling af bidrag til Udbetaling Danmark.

Det foreslås i

stk. 7, at ansøgning

og udbetaling, omberegning og efterregulering af

boligstøtte og adgang til at klage m.v. sker i henhold til reglerne i kapitel 1-2, 4, 6, 8-9

og 12-13 i lov om individuel boligstøtte.

Det betyder, at udbetaling af boligstøtte skal behandles som øvrig boligstøtte

–

herun-

der at det indgår i beregning af kontanthjælpsloftet.

Det foreslås i

stk. 8,

at ved Udbetaling Danmarks varetagelse af administrationen efter

stk. 1 finder lov om Udbetaling Danmark anvendelse, herunder § 22om betaling af

administrationsbidrag fra kommunen. Administrationen er omfattet af de regler, der

gælder ved Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver, jf. § 1 i lov om Udbetaling

Danmark, jf. dog stk. 8.

Det betyder, at de øvrige bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, der gælder

generelt og som henviser specifikt til § 1 i lov om Udbetaling Danmark finder anven-

delse på opgavevaretagelsen. Forslaget medfører blandt andet, at kommunen skal

betale for Udbetaling Danmarks administration af udbetalingen af boligstøtte, jf. § 22 i

lov om Udbetaling Danmark.

Der er i henhold til § 13, stk. 1, i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening

vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., fastsat regler

om obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om boligstøtte i Udbetaling Dan-

mark.

Da der med dette lovforslag er tale om en forsøgsordning, der kun gælder enkelte

kommuner i en kortere periode, er det uhensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark ge-

nerelt tilretter de digitale selvbetjeningsløsninger.

Det foreslås derfor i

stk. 9,

at personer, der søger om boligstøtte efter reglerne i stk. 1,

indsender en ansøgning i papir til Udbetaling Danmark. Kommunens afgørelse om, at

borgeren har et akut boligsocialt problem, vedlægges ansøgningen. Kommunen skal

vejlede borgeren om muligheden for at modtage boligstøtte og udlevere ansøgnings-

blanketten til borgeren, herunder vejlede om, at borgeren skal sende lejekontrakten og

kommunens anvisning sammen med ansøgningen.

Personer, der er omfattet af forsøgsordningen, skal således ikke søge om undtagelse

til at søge ikke-digitalt efter bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrø-

rende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Udbetaling Danmark

lægger kommunens afgørelse uprøvet til grund ved vurderingen af, om der kan ydes

boligstøtte.

Efter § 75 i lov om individuel boligstøtte afholder staten og kommunen afholder udgif-

ter til boligstøtte med 1) Boligsikring, 50 pct. af hver og 2) Boligydelse, 75 pct. af sta-

ten og 25 pct. af kommunen.

Det foreslås i

stk. 10,

at alle udgifter til boligstøtte efter stk. 1, afholdes efter § 75, stk.

1, i lov om individuel boligstøtte.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Da kommunens afgørelse om boligsocial anvisning ikke kan påklages efter gældende

regler, foreslås det i

stk. 11,

at kommunens afgørelse om anvisning efter stk. 1 ikke

kan påklages til anden administrativ myndighed, samt at det kommunale og regionale

tilsyn ikke fører tilsyn med disse afgørelser. Et afslag på anvisning medfører således,

at personen ikke kan ansøge om boligstøtte efter stk. 1.

Bestemmelsens 1. pkt. medfører således, at det ikke vil være muligt at klage eller på

anden måde indbringe kommunens afgørelser efter stk. 1 for en anden administrativ

myndighed.

Bestemmelsens 2. pkt. medfører, at det kommunale og regionale tilsyn ikke fører til-

syn med kommunens afgørelser efter bestemmelsen.

Det kommunale og regionale tilsyn varetages i medfør af kapitel VI og kapitel VII i lov

om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 318 af 28. marts 2017) af Ankesty-

relsen med Økonomi- og Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed. Det

kommunale og regionale tilsyn fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder

den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, i det omfang der ikke er

særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den pågældende sag.

Bestemmelsens 1. pkt. kan indebære, at det kommunale og regionale tilsyn får en

kompetence, som de ikke har efter gældende lovgivning. Da dette ikke er hensigten,

foreslås med bestemmelsens 2. pkt., at det kommunale og regionale tilsyn ikke fører

tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hverken Ankestyrelsen eller Økonomi- og

Indenrigsministeriet har kompetence som tilsynsmyndigheder til at føre tilsyn med

kommunalbestyrelsens afgørelser efter bestemmelsen, herunder sagsbehandlingsreg-

ler, hvor vurderingen af lovligheden bedst kan foretages sammen med en vurdering af

lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse, lovlige/saglige kriterier, officialmaksi-

men.

Det er alene afgørelser efter stk. 1, som det kommunale og regionale tilsyn afskæres

fra at føre tilsyn med. Det kommunale og regionale tilsyn vil således kunne påse

kommunernes overholdelse af f.eks. reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet, parts-

aktindsigt, partshøring m.v. samt aktindsigt efter offentlighedsloven.

Til nr. 2

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde ønsker at anvende de samme forsøgsmuligheder, som fremgår af § 25 i lov nr.

658 af 8. juni 2017 om frikommunenetværk.

Det foreslås, at netværkets kommuner får adgang til at anvende bestemmelserne i

frikommunenetværkslovens § 25 om udslusningsboliger.

Til nr. 3

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde ønsker at anvende de samme forsøgsmuligheder, som fremgår af § 26 i lov nr.

658 af 8. juni 2017 om frikommunenetværk.

Det foreslås, at netværkets kommuner får adgang til at anvende bestemmelserne i

frikommunenetværkslovens § 26 om anvisning til private udlejningsejendomme.

Til nr. 4 (frikommunenetværkslovens §§ 26 a-e)

Ad § 26 a

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Skæve boliger er permanente boliger til særligt udsatte grupper, der uanset sociale

støttemuligheder har vanskeligt ved at finde sig til rette i eksisterende byggeri. Skæve

boliger kan etableres af kommuner, almene boligorganisationer, selvejende institutio-

ner eller andre private aktører, men kun drives og ejes af kommuner, almene boligor-

ganisationer eller selvejende institutioner.

Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 138 af 7. februar 2009, ændret ved be-

kendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2011 om tilskud til fremme af udvikling af almene boli-

ger til særligt udsatte grupper (skæve boliger), kan der ydes statsligt engangstilskud til

etablering af skæve boliger til hjemløse. Til finansiering af boligerne kan der desuden

ydes tilskud efter anden lovgivning og optages realkredit- eller banklån med kommu-

nal garanti, svarende til pantsikkerheden udover 60 pct. af ejendommens værdi, jf. §§

20 og 21 i bekendtgørelse om tilskud til fremme af udvikling af almene boliger til sær-

ligt udsatte grupper (skæve boliger).

Ifølge gældende regler skal bygherren have skøde på ejendommen og stå som debi-

torer for de lån, der optages til finansiering af byggeriet. Kravet kan imidlertid fraviges,

hvis byggeriet opføres på en lejet eller lånt grund under forudsætning af, at bygherren

dokumenterer over for kommunalbestyrelsen, at der er indgået en leje- eller brugsafta-

le om ejendommen.

Kommunerne i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger

peger i deres ansøgning på, at de høje grundpriser i de store byer kan gøre det van-

skeligt at opføre skæve boliger til en lav husleje, der sikrer, at de kan lejes ud til mål-

gruppen for boligerne. Dette understøttes i en nylig offentliggjort evalueringsrapport af

ordningen med skæve boliger,

”Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse,

marts 2017”. I rapporten oplyses

det, at de høje grundpriser i visse dele af landet er

en barrierer for etablering af skæve boliger til en lav husleje. Kommunerne ønsker

derfor mulighed for vederlagsfrit at kunne stille ledige byggegrunde til rådighed for

bygherrer, der etablerer skæve boliger.

stk. 1

foreslås det, at give netværkets kommuner adgang til vederlagsfrit at stille de-

res ledige byggegrunde til rådighed for bygherrer, der opfører skæve boliger. Dette

indebærer i praksis, at kommunerne gives mulighed for at udlåne grunden til bygher-

ren med henblik på, at bygherren etablerer skæve boliger på grunden. Såfremt byg-

herren ikke er kommunen selv, en almen boligorganisation eller selvejende institution,

skal kommunen sikre, at boligerne overdrages til en berettiget driftsherre efter boliger-

nes færdigopførelse, jf. § 4, stk. 2 i bekendtgørelse om tilskud til fremme af udvikling

af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger).

stk. 2

foreslås det, at kommunens udlån af byggegrunden til bygherren/driftsherren

skal have varighed af mindst 30 år. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at der kan

tilvejebringes den nødvendige finansiering til dækning af byggeriets anskaffelsessum.

Det forudsættes endvidere, at udlånet er betinget af, at der opføres og drives skæve

boliger på grunden. Ved boligernes nedrivning eller brug til andet formål ophører

kommunens udlån af grunden. Kommunernes mulighed for at træffe beslutning om at

stille byggegrunde vederlagsfrit til rådighed for etablering af skæve boliger kan ske

frem til den 31. december 2021.

Ad § 26 b

I henhold til § 101 a i lov om almene boliger m.v. er der mulighed for, at staten kan

yde støtte til etablering og drift af startboliger inden for en årlig bevillingsramme afsat i

finansloven.

Startboliger er almene ungdomsboliger, der er målrettet til unge 18-24-årige, som har

særlige behov for en bolig med tilhørende bostøtte (social vicevært). Til finansiering af

bostøtten ydes der fra statens side et startboligbidrag.

Startboligbidrag kan ydes til ungdomsboliger i almene boligorganisationers afdelinger

eller til ungdomsboliger ejet af en selvejende institution.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Formålet med startboliger er at sikre unge med forskellige grader af problemer en god

start på et liv i egen bolig. En del af de unge, der står over for at bosætte sig i egen

bolig, har betydelige vanskeligheder med at begå sig på boligmarkedet. De har svært

ved at få fat i og fastholde en bolig, få tilværelsen i boligen til at fungere, omgås nabo-

er m.v. Målet med startboliger er, at den unge kommer i gang med arbejde eller ud-

dannelse samt formår at fastholde en bolig. Der er knyttet støtte direkte til boligen og

boligmiljøet. Startboliger kan etableres som individuelle boliger eller som en klynge af

boliger i en større bebyggelse.

Af en afsat pulje til etablering af startboliger er der ydet tilsagn om startboligbidrag til

335 ungdomsboliger i 29 kommuner. Puljen er opbrugt.

Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger ønsker at etablere

startboliger med kommunal finansiering af den sociale støttefunktion tilknyttet boliger-

ne.

stk. 1

foreslås det, at give adgang til at frikommunenetværkets kommuner efter an-

søgning fra en boligorganisation kan yde støtte som startboligbidrag til almene ung-

domsboliger i almene boligorganisationer og ungdomsboliger i selvejende institutioner

til ansættelse af sociale viceværter i disse ungdomsboliger med henblik på at sikre

unge med forskellige grader af problemer en god start på et liv i egen bolig. Netvær-

kets kommuner vil i forsøgsperioden kunne yde støtte i forhold til kommunens behov

for sådanne boliger.

Støtten kan ydes til en boligsocial indsats for unge mellem 18 og til og med 24 år.

Støtten ydes med baggrund i ansøgning indsendt af de almene boligorganisationer

eller selvejende institutioner. Støtten ydes efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr.

911 af 13. september 2013 om støtte m.v. til startboliger for unge.

stk. 2

foreslås det, give adgang til at netværkets kommuner kan yde tilskud til mindre

ombygninger af de almene ungdomsboliger med henblik på at gøre dem mere veleg-

net til de personer, der skal anvende boligerne.

stk. 3

foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan betinge sin ydelse af støtte efter stk.

1 af, at kommunalbestyrelsen står for anvisningen af boligerne. Endvidere vil gælde,

at kommunalbestyrelse betaler lejen for ledige boliger fra det tidspunkt de er ledige, og

frem til de er lejet ud, og at kommunalbestyrelsen garanterer for, at de kontraktmæs-

sige forpligtelser ved beboerens fraflytning af boligen opfyldes. Kommunalbestyrel-

sens startboligbidrag til boliger efter stk. 1 kan ikke overstige det loft, der er angivet i §

7, stk. 2 i bekendtgørelse om støtte m.v. til startboliger for unge.

stk. 4

foreslås, at gældende regler om startboliger i almenboligloven, den almene

lejelov og bekendtgørelse om startboliger finder anvendelse for boliger efter stk. 1.

Dog gælder det, at tilsagn om startboligbidrag efter stk. 1 ydes af kommunalbestyrel-

sen i netværkets kommuner. Kommunens tilsagn om startboligbidrag til boliger efter

stk. 1 kan gives frem til 31.december 2021.

Ad § 26 c

I henhold til § 62 a i lov om almene boliger m.v. kan den almene boligorganisation

indgå aftale med kommunalbestyrelsen om, at antal almene familieboliger frem over

udlejes som inklusionsboliger med tilskud efter § 98 c i samme lov.

Formålet med inklusionsboliger er at tilvejebringe en boligtype, hvortil der er knyttet

sociale indsatser for beboerne.

Målgruppen for boligerne er psykisk og socialt sårbare personer, der på den ene side

ikke har behov for den støtte, der ydes i midlertidige botilbud efter serviceloven, men

som på den anden side har vanskeligt ved at klare sig i egen bolig. Det forventes, at

den pågældende borger inden for en periode af maksimalt 2 år kan klare sig selv i

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

egen bolig og opnå at komme i beskæftigelse eller i uddannelse. Herefter skal borger-

ne anvises en anden bolig end inklusionsboligen.

Boligerne kan etableres af almene boligorganisationer i samarbejde med kommunen

som almene familieboliger i en almen boligafdeling. Kommunen står for anvisningen af

borgere til boligerne, der udlejes af boligorganisationen. Den sociale støtte ydes af en

tilknyttet social vicevært, der ansættes i boligorganisationen. Der ydes statsligt tilskud

til boligorganisationen til dækning af udgiften for den sociale vicevært. Inklusionsboli-

ger anses som et supplement til de kommunale tilbud ydet efter serviceloven, der

således ikke træder i stedet for denne indsats.

Der kan endvidere ydes et statsligt huslejetilskud til boligafdelingen til at nedsætte

beboerens husleje med henblik på at sikre, at målgruppen for boligerne ikke hindres i

at benytte tilbuddet.

Det er en forudsætning for etablering af inklusionsboliger, at boligorganisationen op-

når tilskud fra den statslige pulje, der er oprettet ved satspuljeaftalen for 2015. Puljen

er udbudt 1. gang i år med ansøgningsfrist den 15. september 2017.

Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger ønsker at etablere

inklusionsboliger med kommunal finansiering af den sociale støttefunktion tilknyttet

boligerne. Netværket ønsker at kunne etablere inklusionsboliger i almene familie- og

ungdomsboliger.

stk. 1

foreslås det, at netværkets kommuner får adgang til at indgå aftaler med alme-

ne boligorganisationer om at ledige almene familieboliger og ungdomsboliger udlejes

til psykisk sårbare personer i forhold til kommunens behov for sådanne boliger. Udlej-

ningen sker efter gældende bestemmelser i § 62 a i lov om almene boliger m.v.

Kommunalbestyrelsen står for anvisningen til inklusionsboligerne, og denne sker med

baggrund i en individuel vurdering af den enkeltes borgers behov for boligen, og at

målet for opholdet kan opfyldes henset til den støtte der ydes. Boligen udlejes af byg-

ningsejeren. Endvidere vil det gælde, at kommunalbestyrelse betaler lejen for ledige

boliger fra det tidspunkt de er ledige og frem til de er lejet ud, og at kommunalbesty-

relsen garanterer for, at de kontraktmæssige forpligtelser ved beboerens fraflytning af

boligen opfyldes.

stk. 2

foreslås det, at netværkets kommuner får adgang til at yde tilskud til boliger

efter stk. 1 med henblik på at sikre målgruppen for boligerne kan anvende boligerne,

og at formålet med udlejningen af boligerne kan opfyldes. Kommunen kan yde støtte

til mindre ombygning, tilskud til nedsættelse af huslejen og sociale støttefunktioner.

Den støtte, som kommunerne yder, sker med baggrund i en ansøgning fra den alme-

ne boligorganisation, som kommunen har indgået en aftale med om udlejning af al-

mene familieboliger som inklusionsboliger målgruppen. Kommunens støtte til boliger-

ne svarer til den støtte staten yder til inklusionsboliger efter § 98 C, stk. 2 nr. 1-3, i lov

om almene boliger m.v.

stk. 3

foreslås det, at gældende regler om inklusionsboliger i almenboligloven, den

almene lejelov og bekendtgørelse om støtte m.v. til inklusionsboliger for psykisk og

socialt sårbare personer finder anvendelse for boliger efter stk. 1. Dog gælder det at

tilsagn og støtte til inklusionsboliger efter stk. 1 kan ydes af kommunalbestyrelsen i

netværkets kommuner. Kommunalbestyrelsens tilsagn om støtte til inklusionsboliger

efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31.december 2021.

Ad § 26 d

Det følger af bygningsreglementet, at bebyggelse skal udformes og indrettes, så der

under hensyn til bebyggelsens anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn

til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og

vedligehold. Dertil følger en række mere detaljerede krav til bygningers udformning,

der skal sikre, at byggelovens og bygningsreglementets formål opfyldes.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Hvor de øvrige tekniske bestemmelser i bygningsreglementet i høj grad er funktions-

krav, er tilgængelighedskravene fortsat præget af detailregulering. Det betyder, at

bygherre på tilgængelighedsområdet ikke har samme muligheder for at vælge forskel-

lige løsninger i det konkrete byggeri, som det er tilfældet med størstedelen af de andre

hensyn, som varetages af bygningsreglementet.

Kommunerne har i frikommuneforsøget tilkendegivet, at de oplever et stigende behov

for at kunne tilbyde billige boliger til borgere på overførselsindkomst, og at de detalje-

rede krav på tilgængelighedsområdet kan være en begrænsning for dette.

Med henblik på at give de almene boligselskaber større frihed ved udformning af boli-

ger, hvor huslejen kan holdes på et sådant niveau, at personer på de laveste overfør-

selsindkomster, herunder f.eks. integrationsydelse eller kontanthjælp, kan betale hus-

lejen, kan der derfor iværksættes et forsøg med funktionsbaserede tilgængeligheds-

krav, hvor kommunalbestyrelserne i frikommuner i frikommunenetværket for billige

boliger og fleksible boligløsninger kan give tilladelse til boliger, der fraviger bygnings-

reglementets bestemmelser om indretning. I stedet skal indretning af boligerne ske

efter et funktionskrav, som rammesættes ved bestemmelsernes formål, og dokumen-

tation heraf skal ske ved udarbejdelse af en tilgængelighedsstrategi.

Forsøget medfører, at kommunerne får større fleksibilitet i forhold til at udmønte byg-

gelovens formål om at sikre handicaptilgængelig indretning af bebyggelse, og at der

kan opføres boliger, der opfylder formålet på anden vis end ved at opfylde de konkrete

tilgængelighedskrav i bygningsreglementet.

Med

stk. 1

foreslås det at give kommunalbestyrelserne i frikommuner i frikommune-

netværket for billige boliger og fleksible boligløsninger hjemmel til at meddele byggetil-

ladelse til byggeri, der fraviger bygningsreglementets bestemmelser om bygningers

indretning.

Den foreslåede

stk. 2

indebærer, at kommunalbestyrelserne alene kan meddele byg-

getilladelse til byggeri, der fraviger bygningsreglementets bestemmelser til bygningers

indretning, såfremt der udarbejdes en tilgængelighedsstrategi til kommunalbestyrel-

sens behandling af byggesagen. Ved tilgængelighedsstrategien skal det dokumente-

res, at formålet med bygningsreglementets emne H

–

Bygningers indretning opfyldes,

hvilket indebærer, at de omfattede bygninger skal projekteres og udføres, så der un-

der hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikker-

hed, sundhed, funktionalitet og anvendelse for alle samt under hensyn til rengøring og

vedligeholdelse. Vurderingen af tilgængelighedsstrategiens opfyldelse af dette formål

skal foretages med udgangspunkt i bygningens brugere, herunder både beboere og

besøgende og forudsætter dermed en forståelse og viden om brugernes behov.

En tilgængelighedsstrategi er en redegørelse og argumentation for bygningens ad-

gangs- og tilgængelighedsforhold, hvor der kan tages højde for de konkrete behov og

hvor adgangs- og tilgængelighedsløsninger kan tilpasses bygningens størrelse, place-

ring, anvendelse, brugere m.v., når bygningsreglementets generelle bestemmelser om

bygningers indretning fraviges.

Udarbejdelse af tilgængelighedsstrategien kan ske i et samarbejde mellem bygherre,

dennes rådgiver og kommunalbestyrelsen, der skal godkende tilgængelighedsstrate-

gien, inden der kan meddeles byggetilladelse. Udarbejdelse af en tilgængelighedsstra-

tegi tillader, at bygherre vurderer bygningens samlede indretning i forhold til brugerne

og disses forskelligartede behov til en boligs udformning. Det betyder, at de enkelte

boliger kan få et mere forskelligartet udtryk, der samlet set imødekommer brugernes

behov. Bygherren får dermed mulighed for at finde nye og innovative alternativer til

bygningsreglementets bestemmelser om bygningers indretning.

Det foreslås i

stk. 3,

at forsøget omfatter både nybyggeri og ombygning af eksisteren-

de byggeri, hvorved der etableres nye boligenheder. I bebyggelse med kombineret

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

formål, f.eks. kombineret bolig og erhverv, vil det alene være den del af bebyggelsen,

der opføres til boligformål, der kan opføres efter forsøgsordningen om funktionsbase-

rede tilgængelighedskrav.

Det foreslås i

stk. 4,

at forsøget alene skal omfatte bebyggelser, der indeholder alme-

ne familie- eller ungdomsboliger, jf. lov om almene boliger m.v., hvilket indebærer, at

kommunalbestyrelsen har anvisningsret til hver fjerde ledige bolig, der etableres med

hjemmel i forsøget.

Det bemærkes, at det følger af § 37a i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, at kommunalbestyrelsen hører det kommunale handicapråd over alle

initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Tillige er Danske Handi-

caporganisationer og medlemsorganisationer heraf berettiget til at påklage kommu-

nalbestyrelsens afgørelser vedrørende handicapforhold, jf. byggelovens § 23, stk. 3,

2. pkt.

Det bemærkes endvidere, at Danmark har tiltrådt

FN’s konvention om rettigheder for

personer med handicap, og det vurderes, at indholdet af ændringsforslaget er i over-

ensstemmelse med konventionens forpligtelser.

Ad § 26 e

Det følger af byggelovens § 16, stk. 1, at et byggearbejde omfattet af loven ikke må

påbegyndes uden byggetilladelse. Byggeloven finder anvendelse ved opførelse af

nybyggeri, ændret anvendelse, væsentlige ombygninger, nedrivning af bebyggelse og

vedligeholdelsesbyggearbejder, ombygninger og andre forandringer i bestående be-

byggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen.

En bolig, der opstilles i en begrænset periode, er ligeledes omfattet af byggeloven og

dermed også af kravet om byggetilladelse. Det betyder, at flytning af boligen fra et

sted til et andet vil udløse krav om byggetilladelse. Det indebærer ligeledes, at boligen

skal leve op til de krav i byggeloven og bygningsreglementet, der er gældende på

ansøgningstidspunktet. Frikommunenetværket har peget på, at dette kan udgøre en

udfordring ved etablering og flytning af midlertidige boliger, da der kan være foretaget

ændringer i bygningsreglementet i den mellemliggende periode, som betyder, at

kommunalbestyrelsen vil skulle tage fornyet stilling til at meddele byggetilladelse til

boligen, hvis den flyttes til en ny placering.

Byggeloven indeholder hjemmel til, at der kan meddeles byggetilladelse for et nærme-

re angivet tidsrum, såfremt byggeforetagendets særlige art, udførelsesmåde, belig-

genhed eller andre særlige omstændigheder gør en tidsbegrænsning påkrævet, jf.

byggelovens § 26. Bestemmelsen fritager imidlertid ikke byggearbejdet fra krav om

byggetilladelse ved fornyet opstilling eller forlængelse af opstillingsperioden.

Frikommunenetværket har peget på, at nogle kommuner oplever boligmangel for so-

cialt udsatte unge, som skal anvises til en bolig, som led i kommunernes recovery-

orienterede arbejde med borgere, der har behov for sikre boligforhold for at kunne

opnå en bedre udvikling ved at modtage relevant faglig og rehabiliterende støtte i

egen bolig. For at imødekomme dette umiddelbare behov for boliger til socialt udsatte

unge, forslås det at iværksætte et forsøg, hvor kommunalbestyrelserne i frikommuner i

frikommunenetværket for billige boliger og fleksible boligløsninger kan give tilladelse til

midlertidige boliger i en periode på indtil 30 år, selvom der sker fornyet opstilling af

boligen indenfor denne periode.

Med

stk. 1

foreslås det at give kommunalbestyrelserne i frikommuner i frikommune-

netværket for billige boliger og fleksible boligløsninger hjemmel til at meddele byggetil-

ladelse til boliger, der opstilles midlertidigt i en periode på indtil 30 år, selvom der sker

fornyet opstilling af boligen indenfor denne periode. Kommunerne i frikommunenet-

værket har oplyst, at en tilladelse på 30 år typisk vil svare til restlevetiden på den mid-

lertidige bolig. Samtidig har kommunerne i frikommunenetværket tilkendegivet, at mu-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

ligheden for at give en tilladelse i op til 30 år vil forbedre kommunernes muligheder for

at finansiere de midlertidige boliger.

Byggetilladelsen er gældende for hele perioden, uanset om boligen flyttes til en anden

adresse efter f.eks. 10 år.

Det foreslås i

stk. 2,

at betingelserne i byggetilladelsen skal være gældende i hele den

periode, som boligen er godkendt til, også hvor der sker fornyet opstilling af boligen.

Boligen er ikke i øvrigt undtaget fra overholdelse af krav i bygningsreglementet. Det er

en forudsætning, at betingelserne i byggetilladelsen overholdes i hele periodens løbe-

tid, så der ikke sker forringelser af sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved flyt-

ning af boligen. Det betyder, at der ved flytning fra gang til gang f.eks. skal tages stil-

ling til tilslutningsforhold, herunder afløb, og til brandforhold f.eks. i forhold til bygnin-

gens placering. Det bemærkes, at der kan være anden lovgivning, der skal overholdes

ved flytning af boligen, og der vil således skulle tages stilling til f.eks. planmæssige

forhold fra gang til gang.

Forsøget vil omfatte containerboliger, hvortil der søges om byggetilladelse i en periode

inden for forsøgets løbetid.

Det foreslås i

stk. 3,

at kommunalbestyrelserne fortsat skal give tilladelse til bebyggel-

sesregulerende forhold ved fornyet opstilling af boligen. Hvor opfyldelse af de øvrige

krav til boligen i udgangspunktet forbliver uændrede ved fornyet opstilling, er det nød-

vendigt, at kommunalbestyrelsen tager stilling til de bebyggelsesregulerende forhold

der, hvor boligen opstilles. Hvis der er et plangrundlag i det område, hvor boligen op-

stilles, vil dette træde i stedet for bestemmelserne i bygningsreglementet.

Det foreslås i

stk. 4,

at der kan meddeles tilsagn om støtte efter lov om almene boliger

m.v. til opførelse af boliger efter stk. 1. Boliger med en forventet levetid på 30 år er

som udgangspunkt ikke forenelig med finansieringen af almene boligafdelinger.

Almene boligafdelinger finansieres bl.a. ved et 20 årigt lån, hvortil staten yder ydel-

sesstøtte, jf. almenboliglovens § 118. Likvide midler, som fremkommer ved, at bebo-

erbetalingen, jf. almenboliglovens § 129, overstiger ydelserne på lånet eller ved at

lånet er udamortificeret, indbetales til Landsbyggefonden eller staten. Efter almenbo-

liglovens § 129 a indbetales likvide midler, som fremkommer til og med 40 år efter

lånoptagelse til staten. Efter almenboliglovens § 80 a indbetales 2/3 af de likvide mid-

ler, som fremkommer fra og med det 41. år efter lånoptagelse til Landsbyggefonden.

En boligafdeling, som har en forventet levetid på 30 år, kommer således ikke til at

bidrage med likvide midler til Landsbyggefonden og staten som forudsat ved indret-

ningen af finansieringen af almene boligafdelinger.

Med henblik på at afprøve containerboliger som en boligform for socialt udsatte unge,

forslås det at tillade bebyggelser, jf. stk. 1, med støtte efter almenboligloven som en

del af frikommuneforsøget. Det vurderes, at der kun vil blive opført et begrænset antal

containerboliger som led i forsøget.

Boligerne, jf. stk. 1, vil også kunne opføres af private bygherrer uden for den almene

boliglovgivning. Det bemærkes i den forbindelse, at almene boligorganisationer efter §

15 i bekendtgørelse nr. 451 af 13. april 2015 om sideaktiviteter i almene boligorgani-

sationer m.v. med kommunalbestyrelsens godkendelse kan administrere driften af

private udlejningsboliger. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen har anvis-

ningsret til mindst hver fjerde ledige bolig.

Det foreslås endvidere i

stk. 4,

at kommunalbestyrelsen skal have anvisningsret til alle

boliger og anvise socialt udsatte unge til boligerne, der etableres med hjemmel i for-

søget.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Det foreslås i

stk. 5,

at det skal fremgå af lejekontrakten for en bolig, der er omfattet af

lov om almene boliger, hvortil der meddeles tilladelse efter stk. 1, at lejeforholdet er

omfattet af reglerne i lov om leje af almene boliger. For øvrige boliger, hvortil der

meddelelse tilladelse efter stk. 1, skal det fremgå af lejekontrakten, at lejeforholdet er

omfattet af reglerne i lov om leje.

Lejelovgivningen (almenlejeloven og lejeloven for private udlejningsboliger) forudsæt-

ter, at det lejede for at være omfattet skal have tilknytning til fast ejendom. Det bevir-

ker, at leje af "bygninger", som er indrettet og anvendes med henblik på at blive flyttet

(campingvogne, husbåde o. lign.) ikke er omfattet. Er der derimod tale om, at det leje-

de er flytbart, men er anbragt med henblik på permanent forbliven på den faste ejen-

dom, vil forholdet være omfattet. Forslaget sikrer, at reglerne i lejelovgivningen finder

anvendelse på forholdet mellem lejeren og udlejeren af midlertidige boliger omfatte af

stk. 1, uanset om boligen har en varig tilknytning til en fast ejendom eller ej. Bestem-

melsen indebærer blandt andet, at lejeren er beskyttet af lejelovgivningens almindeli-

ge opsigelsesregler, og alene kan opsiges, hvis der foreligger en efter lovgivningen

gyldig opsigelsesgrund.

Til nr. 5

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde ønsker at anvende de samme forsøgsmuligheder, som fremgår af § 27 i lov nr.

658 af 8. juni 2017 om frikommunenetværk.

Det foreslås, at netværkets kommuner får adgang til at anvende bestemmelserne i

frikommunelovens § 27 om kommunal dækning af udgifter til indretning og varme i

ledige værelser i kollektive bofællesskaber.

Til nr. 6

Efter § 3, stk. 2 i lov om almene boliger m.v. kan almene familieboliger etableres som

bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet om støtte

beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive bofællesskaber.

Efter § 3, stk. 4 i lov om almene boliger m.v. kan almene familieboliger indrettes som

kollektive bofællesskaber, hvor flere deler en bolig. Boligerne skal mindst bestå af to

værelser og derudover et ekstra værelse som deles af lejlighedens beboere. Kommu-

nalbestyrelsen kan dog godkende, at det ekstra værelse udgør et køkken, hvor lejlig-

hedens beboere spiser sammen.

Efter § 51 a, stk. 1 i lov om almene boliger m.v. skal kommunalbestyrelsen og boligor-

ganisationen senest samtidig med tilsagnet beslutte, hvorledes udlejningen skal finde

sted.

Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger ønsker mulighed

for at kunne etablere kollektive bofællesskaber i almene ungdomsboliger efter denne

bestemmelse, således at både familieboliger og ungdomsboliger kan indrettes til kol-

lektive bofællesskaber i frikommunerne.

Det foreslås at give netværkets kommuner adgang til at give tilsagn til etablering af

almene ungdomsboliger, der indrettes som kollektive bofællesskaber efter § 3, stk. 4 i

lov om almene boliger m.v.

Til nr. 7 (frikommunenetværkslovens §§ 27 a-b)

Ad § 27 a

Kommunerne er efter sundhedslovens § 138, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24.

september 2016, som senest ændret ved lov nr. 691 af 8. juni 2017, ansvarlige for, at

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i

kommunen.

Hjemmesygepleje skal ydes til borgere i alle aldre med ophold i kommunen i tilfælde

af akut eller kronisk sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet.

Kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge hjemmesygeplejen ved selv eller i

samarbejde med andre kommuner at ansætte sygeplejersker, social- og

sundhedsassistenter og andet personale eller ved at indgå aftale med private

leverandører om varetagelse af opgaver i hjemmesygeplejen. Kommunalbestyrelsen

kan endvidere beslutte at tilrettelægge hjemmesygeplejen således, at kommunen

både anvender egne ansatte og private leverandører ved udførelse af opgaverne.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hjemmesygeplejen udføres af autoriserede

sygeplejersker og andre personalegrupper med de nødvendige uddannelsesmæssige

kvalifikationer efter Sundhedsstyrelsens nærmere retningslinjer.

Ansvaret for tildeling af hjemmesygepleje påhviler efter sundhedsloven kommunalbe-

styrelsen og kan således ikke overdrages til andre, herunder andre kommuner. Der er

således ikke hjemmel i sundhedslovens § 138 til at en kommunalbestyrelse eksem-

pelvis delegerer tildeling af hjemmesygepleje til en anden offentlig myndighed, herun-

der en anden kommunalbestyrelse.

Med lovforslagets

§ 27

a, foreslås det, at en kommunalbestyrelse i netværket om nye

samarbejdsformer på det somatiske akutområde kan delegere ansvaret for tildeling af

hjemmesygepleje efter lægehenvisning, jf. sundhedslovens § 138, som udføres i den

fælles kommunale akutfunktion, til de øvrige kommunalbestyrelser i netværket.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at myndighedsopgaven i forbindelse med

tildeling af hjemmesygepleje for borgere, der henvises til sygeplejefaglige indsatser,

som udføres i den fælles kommunale akutfunktion, kan delegeres fra en kommunalbe-

styrelse til de øvrige tre kommunalbestyrelser i frikommunenetværket.

Tildeling af hjemmesygepleje til borgere, der henvises til sygeplejefaglig behandling i

den fælles kommunale akutfunktion, vil med forslaget kunne foretages af den relevan-

te medarbejder i den fælles kommunale akutfunktion, uanset i hvilken af de deltagen-

de kommuner den pågældende medarbejder er ansat og uanset i, hvilken af de delta-

gende kommuner, borgeren har bopæl.

Med den foreslåede bestemmelse bevarer den enkelte kommunalbestyrelse myndig-

hedsansvaret for hjemmesygeplejen som helhed og bevarer dermed også myndig-

hedsansvaret for den del af den kommunale hjemmesygepleje, der henlægges til den

fælles kommunale akutfunktion. Borgerens bopælskommune bevarer således det

endelige myndighedsansvar i forhold til løsning af opgaver i akutfunktionen, uanset at

den konkrete tildeling af ydelser er foretaget af en medarbejder ansat i en af de øvrige

tre kommuner i netværket.

Den enkelte kommunalbestyrelse vil fortsat skulle fastlægge serviceniveau, instrukser,

vejledninger etc. for opgaver, der henlægges til den fælles kommunale akutfunktion og

fører tilsyn med udførelsen af opgaver i akutfunktionen.

Forslaget skal ses på baggrund af, at frikommunenetværket om nye samarbejdsfor-

mer på det somatiske akutområde ønsker at oprette en fælles kommunal akutfunktion.

Akutfunktionen skal have ansvar for tildeling af sygepleje til de borgere fra de delta-

gende frikommuner, der henvises til akutfunktionen.

Den påtænkte organisering af den fælles kommunale akutfunktion indebærer, at hver

af de fire frikommuner i frikommunenetværket vil skulle delegere kompetencen til at

træffe beslutning om tildeling af hjemmesygepleje til de øvrige tre kommuner.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Frikommunenetværket om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde har

oplyst, at den fælles kommunale akutfunktion vil blive etableret som en fælles organi-

satorisk enhed, hvor alt personale kan varetage behandlingen for alle borgere, der

modtager behandling i akutfunktionen uanset personalets ansættelseskommune og

borgerens bopælskommune.

Frikommunenetværket vil etablere samarbejdet om en fælles kommunal akutfunktion

således, at henvisning af borgere til den fælles kommunale akutfunktion skal ske di-

rekte til akutfunktionen og altså uden om den øvrige kommunale hjemmesygepleje og

visitation i hver af de fire kommuner.

Akutfunktionen får reference til den tværkommunale styregruppe, der har arbejdsgi-

verbeføjelser, herunder instruktionsbeføjelser for medarbejderne i akutfunktionen samt

ansvar for at der udarbejdes de fornødne vejledninger om procedurer, medicinhåndte-

ring m.v.

Det forudsættes, at der udarbejdes fælles politisk, vedtagne visitationskriterier for de

fire deltagende kommuner samt at der indgås en juridisk bindende samarbejdsaftale

om etablering af den fælles kommunale akutfunktion.

Med den foreslåede bestemmelse får frikommunerne i netværket om nye samarbejds-

former på det somatiske akutområde mulighed for at delegere myndighedsopgaven i

forbindelse med tildeling af hjemmesygepleje til borgere, der henvises til den fælles

kommunale akutfunktion, til de øvrige kommuner i netværket. Det er netværkets for-

ventning, at en sådan fleksibilitet i forhold til tildeling af ydelser i den fælles kommuna-

le akutfunktion, vil skabe fleksible rammer om tilrettelæggelsen af opgaver og indsat-

ser i den fælles kommunale akutfunktion og dermed bidrage til at sikre en mere mål-

rettet og sammenhængende indsats for borgerne.

Ad § 27 b

Efter de gældende regler i lægemiddellovens § 39, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 506

af 20. april 2013, som senest ændret ved lov nr. 388 af 26. april 2017, må fremstilling,

indførsel, udførsel, oplagring, forhandling, fordeling, udlevering, opsplitning og embal-

lering af lægemidler kun ske med tilladelse fra Sundhedsstyrelsen (i dag Lægemiddel-

styrelsen). Efter bestemmelsens stk. 3, gælder reglen i stk. 1 ikke for en nærmere

afgrænset kreds. Således gælder reglen ikke for sygehuses og andre behandlende

institutioners fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler, som skal bruges i

behandlingen; for lægers, dyrlægers og tandlægers fordeling, opsplitning og udleve-

ring af lægemidler til brug i praksis, for private personers indførsel og udførsel til eget

forbrug af lægemidler til mennesker, for skibsføreres og -rederes fordeling, opsplitning

og udlevering af lægemidler til mennesker til brug om bord samt indførsel af sådanne

lægemidler ved anløb af udenlandsk havn samt for virksomheders indførsel, udførsel

og oplagring af lægemidler som nævnt i lægemiddellovens § 38 a, stk. 2.

Det fremgår af vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (vejledning nr.

907 af 12. februar 2015), afsnit 4.1.1, at lægemidler, som ikke er udskrevet til en kon-

kret patient, ikke er muligt at opbevare i den kommunale hjemmesygepleje, den kom-

munale hjemmepleje eller på plejehjem.

Kommunale akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje, jf. sund-

hedslovens § 138. Hvis en behandlingsansvarlig læge, f.eks. borgerens praktiserende

læge, ordinerer medicin til en borger, der behandles af sygeplejersker i den kommuna-

le akutfunktionen, er det efter gældende ret ikke muligt at igangsætte en behandling

med det samme. Medicinen skal afhentes på et apotek.

I allerede etablerede kommunale akutfunktioner (såvel monokommunale som tvær-

kommunale) må der således efter gældende regler ikke opbevares medicin, som ikke

er knyttet til en bestemt patient. Dette er en tidsmæssig forhindring for iværksættelsen

af den akutte behandling af borgerne, idet medicinen skal hentes på et apotek.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Den foreslåede bestemmelse i § 27 b, giver mulighed for, at sundhedsministeren kan

godkende frikommuneforsøg, der giver frikommunerne i frikommunenetværket om nye

samarbejdsformer på det somatiske akutområde mulighed for at opbevare og forde-

le/udlevere lægemidler i den fælles kommunale akutfunktion, der ikke er udstedt re-

cept på til en bestemt person.

Hermed gives således mulighed for, at sygeplejersker i den fælles kommunale akut-

funktion i frikommunenetværket kan medbringe udvalgte lægemidler ved besøg hos

borgeren samt mulighed for at opbevare disse i den fælles kommunale akutfunktion

uden tilknytning til en bestemt patient. Formålet er at kunne iværksætte nødvendig

behandling hurtigere og mere smidigt.

Det skal bemærkes, at der alene er tale om udvalgte lægemidler, der kan oplagres i

den fælles kommunale akutfunktions medicinskab, og som af sygeplejerskerne i den

fælles kommunale akutfunktion kan medbringes til borgere, der modtager hjemmesy-

gepleje i den fælles kommunale akutfunktion, og at lægemidlerne alene kan anvendes

efter ordination af en læge. Proceduren i borgerens hjem eller på en stationær plads,

vil være, at den behandlingsansvarlige læge, typisk borgerens egen læge, ordinerer

lægemidlet pr. telefon, hvorefter behandlingen iværksættes.

Til nr. 8 (frikommunenetværkslovens §§ 29 a-b)

Ad § 29 a

Folkeskolen bygger på et princip om den udelte enhedsskole, hvor klassen er den

grundlæggende undervisningsenhed. Efter de gældende regler i lovbekendtgørelse nr.

747 af 20. juni 2016 om folkeskolen (folkeskoleloven) § 17, stk. 1, må elevtallet i

grundskolens klasser normalt ved skoleårets begyndelse ikke overstige 28. Kommu-

nalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klas-

ser, dog ikke over 30. Efter lovens § 25, stk. 1, skal skolen deles i klasser efter antallet

af elever, jf. § 17, stk. 1. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag L

270 fremsat den 22. april 1993), at delingen af eleverne i to linjer efter 7. klasse med

folkeskoleloven af 1975 blev opgivet, bortset fra kursusdeling i regning/matematik,

engelsk, tysk og fysik/kemi. Det fremgår videre af bemærkningerne til folkeskoleloven

af 1993, at muligheden for at undlade kursusdelingen i disse fag siden er blevet udnyt-

tet i et omfang, der klart demonstrerede ønsket om en udelt skole. Lovforslagets prin-

cip for organisering af undervisningen har klassen som den grundlæggende undervis-

ningsenhed. Der er dog givet mulighed for, at eleverne kan undervises på hold både

indenfor den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, når dette er praktisk

og pædagogisk begrundet. Undervisningen kan efter lovens § 25 a, stk. 1, 1. pkt. or-

ganiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin.

Eleverne skal i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin undervises i deres klasse i

den overvejende del af undervisningstiden i folkeskolens fag og obligatoriske emner,

mens eleverne på 4.-10. klassetrin i væsentligt omfang skal undervises i fag og emner

med udgangspunkt i klassen, jf. § 25, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 29 a, stk. 1,

giver mulighed for, at Undervisningsmi-

nisteriet kan godkende forsøg efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i en fri-

kommune i frikommunenetværket børn som vores vigtigste ressource, der fraviger

bestemmelserne i folkeskolelovens §§ 17, stk. 1, 25 og 25 a med det formål, at der i

stedet for klasser dannes fleksible læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i elevernes

individuelle læringsmål, interesser og læringsstile på tværs af aldersgrupper og spor.

Baggrunden herfor er, at kommunerne ønsker at kunne tilrettelægge undervisningen

mere fleksibelt, end det er muligt efter de gældende regler, hvor kommunerne oplever,

at klassebegrebet og holddannelsesreglerne begrænser skolerne i at kunne skabe de

optimale rammer for differentieret læring, der tager udgangspunkt i det enkelte barns

motivation og læringsproces.

Da den udelte enhedsskole har været et bærende princip i folkeskoleloven siden

1993, foreslås det at opstille visse begrænsninger i lovforslagets

stk. 2,

så forsøg efter

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

stk. 1 ikke kan iværksættes på samtlige folkeskoler i den pågældende frikommune, og

at elever på skoler, der er omfattet af forsøg med fleksible læringsmiljøer, herunder

elever, der tilhører den pågældende skoles distrikt, har krav på at blive overført til en

anden folkeskole i kommunen, såfremt eleven eller dennes forældre ikke ønsker at

være omfattet af forsøget. For så vidt angår elever, der tilhører den pågældende for-

søgsskoles distrikt, som ikke ønsker at være omfattet af forsøget, er der ikke tale om,

at de pågældende elever gør brug af reglerne om frit valg af folkeskole, jf. folkeskole-

lovens § 36, stk. 3, men derimod at deres retskrav på at blive optaget i distriktsskolen

overføres til en anden folkeskole i kommunen, som ikke er omfattet af frikommunefor-

søget. Derved vil de pågældende elever bevare deres distriktsskolerettigheder, her-

under eventuelle rettigheder til befordring, jf. folkeskolelovens § 26.

De øvrige bestemmelser i folkeskoleloven, der refererer til klassen som undervis-

ningsenhed, skal følgelig ses i lyset af, at frikommunerne i netværket med forsøget får

lov til at fravige reglerne om, at eleverne skal deles i klasser. Dette medfører ikke, at

disse øvrige bestemmelser indholdsmæssigt fraviges som led i forsøget, men at der i

forhold til de pågældende bestemmelser ikke behøver at blive taget udgangspunkt i

klassen som undervisningsenhed, idet der kan sættes en anden enhed eller fælles-

skab i stedet i overensstemmelse med forsøget. Der henvises til folkeskolelovens §

18, stk. 2, hvorefter det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale,

der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer

udfordringer for alle elever, § 18, stk. 5, om at det undervisende personale, der er

tilknyttet klassen, samarbejder med eleverne om løsning af særligt opgaver i forhold til

klassen, og at opgaven som klasselærer skal varetages af en af klassens lærere eller

uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger, § 16 b hvorefter kommunal-

bestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udta-

lelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder kan godkende at fravi-

ge reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i

helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderlige-

re faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra

personale i klassen og § 50, stk. 8, om at klassens elever og forældre kan, eventuelt i

samarbejde med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilve-

jebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen efter stk. 5-7.

Det er forventningen, at anvendelse af fleksible læringsmiljøer vil fremme elevernes

læring og trivsel samt skabe bedre rammebetingelser for skolernes muligheder for at

organisere differentieret undervisning. Derudover er det målet at skabe bedre udnyt-

telse af undervisernes (lærer og pædagoger) forskellige fagligheder og kompetencer,

hvilket både kan biddrage til at fremme elevernes læring og trivsel, men som også

forventes at fremme undervisernes trivsel og arbejdsglæde.

Ad § 29 b

Bestemmelsen i folkeskolelovens § 28, stk. 2, giver efter sin ordlyd mulighed for at

ansætte personer med særlige kvalifikationer til at undervise i et eller flere fag (såkaldt

faglærere). De pågældende faglærere får ikke en generel undervisningskompetence,

men alene undervisningskompetence til at undervise i et eller flere fag alt efter deres

særlige kvalifikationer.

Tidligere var bestemmelsen om ansættelse af faglærere formuleret således, at der

kun kunne ansættes faglærere med særlig uddannelse ved skoler, hvor de tjeneste-

mandsansatte lærere eller timelærere ikke kunne påtage sig undervisningen i alle de

fag, undervisningsplanen omfatter (lov nr. 313 af 26. juni 1975).

Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 435 af 13. juni 1990 med det formål at sikre

eleverne kvalificeret undervisning. Med ændringen fik bestemmelsen sin nuværende

ordlyd.

Det fremgår bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 203, fremsat den

14. marts 1990), at

”Den nuværende bestemmelse i folkeskoleloven, hvorefter der kan

ansættes faglærere med særlig uddannelse, såfremt de tjenestemandsansatte lærere

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

eller timelærere ikke kan påtage sig undervisning i alle skolens fag foreslås ændret,

således at kommunen, uden at der foreligger særlige betingelser, kan ansætte perso-

ner med særlige kvalifikationer til at

undervise i enkelte fag.”

Den daværende under-

visningsminister tilkendegav i betænkningen over lovforslaget (betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 22. maj 1990), at det ikke var tanken, at der skulle ansæt-

tes ikke-læreruddannede til at undervise i et fag, hvor en af skolens allerede ansatte

lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer i faget både kunne og ville undervi-

se i faget.

Det følger således af den gældende § 28, stk. 2, at kommunen, uden at der foreligger

særlige betingelser, kan ansætte personer med særlige kvalifikationer til at undervise i

enkelte fag, men det er ikke tanken, at der skal ansættes ikke-læreruddannede til at

undervise i et fag, hvor en af skolens eller kommunens allerede ansatte lærere med

fornøden undervisningskompetence (tidligere linjefagskompetence) eller tilsvarende

kvalifikationer i faget kan undervise i faget. Der henvises til bemærkningerne til lov om

ændring af lov om folkeskolen

og lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-

ser og almen voksenuddannelse m.v., jf. Folketingstidende 2016-2017, A,

L 109 som

fremsat, side 10.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 29 b

giver undervisningsministeren mulighed for at

godkende forsøg efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i en frikommune i fri-

kommunenetværket børn som vores vigtigste ressource, der fraviger folkeskolelovens

§ 28, stk. 2, herunder det tilkendegivne i forbindelse med lovens tilblivelse om, at der

som udgangspunkt ikke kan ansættes ikke-læreruddannede til at varetage undervis-

ning i et fag, hvor en af skolens allerede ansatte lærere med linjefag eller tilsvarende

kvalifikationer i faget kan undervise i faget.

I forbindelse med ansættelsen af ikke-læreruddannede undervisere påhviler det kom-

munalbestyrelsen at sikre, at den, der ansættes, har de fornødne faglige kvalifikatio-

ner til at varetage de pågældende undervisningsopgaver.

Baggrunden for forslaget er en frikommunes ønske om at kunne ansætte ikke-

læreruddannede, der på anden vis har opnået særlige kvalifikationer, som sætter dem

i stand til at varetage undervisningen i de kreative fag, uanset om der måtte være

ansat lærere på de pågældende skoler med linjefagskompetence eller tilsvarende

kvalifikationer, der kan undervise i faget.

Frikommunen har oplyst, at forskning peger på, at de kreative fag, udover at have en

værdi i sig selv, kan have betydning for elevernes læring, herunder bidrage til øget

selvtillid, mindre fravær og bedre læse- og skrivefærdigheder. En af forudsætningerne

for denne afsmittende effekt er bl.a. kvaliteten af undervisningen i de kreative fag,

herunder at undervisningen varetages af kompetente undervisere, der har en både

bred og dyb kendskab til faget. Frikommunen ønsker derfor at kunne ansætte perso-

ner, der har særlige kvalifikationer i forhold til at varetage undervisningen i de kreative

fag, f.eks. musikere, billedkunstnere, arkitekter m.v.

Det er frikommunens forventning, at de særlige kvalifikationer hos underviserne i de

kreative fag vil øge elevernes motivation og interesse for de kreative fag, og at dette

vil have en positiv afsmittende effekt på de boglige fag.

Til nr. 9 (frikommunenetværkslovens §§ 30 a)

Ad § 30 a

Efter §§ 13 a -13 d i lov om sygedagpenge, der hører under Beskæftigelsesministeri-

et, kan kommunen i visse tilfælde give sygedagpengemodtagere tilbud om vejledning

og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For at aktiviteter kan være tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det

afgørende, at de er beskæftigelsesrettede i forhold til deltageren. Tilbud om psyko-

logbehandling vil typisk ikke høre under beskæftigelseslovgivningen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Tilbud om samtaler hos en psykolog vil i et begrænset omfang efter en konkret og

individuel vurdering kunne gives som et enkeltstående beskæftigelsesrettet tilbud efter

kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det sker under forudsætning af, at

det vurderes at være netop det, der skal til for at bringe sygedagpengemodtageren

tættere på job ved at udvikle sygedagpengemodtagerens sociale kompetencer og

dermed opkvalificere sygedagpengemodtageren til arbejdsmarkedet.

Efter § 128 i loven kan jobcenterets (kommunens) afgørelser efter bl.a. kapitel 10 ind-

bringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Efter sundhedslovens § 69, der hører under Sundheds- og Ældreministeriet, yder re-

gionsrådet tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning, og efter sund-

hedslovens § 71 kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om, at der ydes

tilskud til anden behandling end nævnt i § 69.

Sundheds- og ældreministeren har udnyttet bemyndigelsesbestemmelsen i sund-

hedslovens § 71 til udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i

praksissektoren for særligt udsatte persongrupper (bekendtgørelse nr. 241 af 1. marts

2017).

Af bekendtgørelsen fremgår det, hvilke persongrupper der har ret til tilskud til behand-

ling hos psykolog, f.eks. har personer, der lider af let til moderat angst, og på henvis-

ningstidspunktet er i aldersgruppen 18 til og med 38 år, ret til tilskud til behandling

hos psykolog.

Endvidere fremgår det, under hvilke betingelser der ydes tilskud til psykologbehand-

ling, f.eks. skal der skal foreligge en skriftlig eller elektronisk henvisning fra en alment

praktiserende læge, inden behandlingen påbegyndes.

Af bekendtgørelsens § 4 fremgår det, at regionsrådet som udgangspunkt yder tilskud

på 60 pct. af de i overenskomsten fastsatte honorarer.

Efter servicelovens § 76, der hører under Børne- og Socialministeriet, kan efterværn

ydes til unge, som er eller har været anbragt, eller som har haft en kontaktperson

umiddelbart op til det fyldte 18. år. Kommunen skal efter reglerne i servicelovens §

68, stk. 12, senest 6 måneder før den anbragte unge fylder 18 år træffe afgørelse om,

hvorvidt den unge har behov for efterværn fra det 18 år. Efterværnet kan ydes frem til

den unge fylder 23 år og skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse

og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse, beskæftigelse m.v.

Der kan som efterværn ydes psykologbehandling, jf. § 76, stk. 3, nr. 4, i serviceloven.

Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe afgørelse om at

tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en

selvstændig tilværelse for den unge.

Som supplement til den bistand af socialpædagogisk karakter, som ydes efter service-

lovens § 85, kan kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 102 give tilbud af be-

handlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når det er

nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller

sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan

tilbydes efter anden lovgivning. Der kan for eksempel være tale om psykologbehand-

ling.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i frikommunenetværket om en mere fleksibel og

effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, får mu-

lighed for at give en nærmere defineret målgruppe af sygedagpengemodtagere psyko-

logbehandling hos jobcenterets egne psykologer.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Baggrunden for den foreslåede ordning er, at kommunerne i netværket oplever, at

sygedagpengemodtageres adgang til psykologbehandlingen i praksissektoren under

regionen kan være besværliggjort af en række faktorer. Kommunerne fremhæver, at

ventetider, delvis egenbetaling og manglende mulighed for tilskud, kan afholde den

enkelte sygedagpengemodtager fra at modtage psykologbehandling.

Som supplement til de gældende muligheder for psykologbehandling i praksissektoren

under regionen ønsker kommunerne derfor mulighed for, at psykologer ansat i jobcen-

teret kan foretage psykologbehandling af visse sygedagpengemodtagere.

Kommunerne forventer, at psykologbehandling i jobcenteret vil optimere sygedagpen-

gemodtageres adgang til psykologbehandling og derfor medføre at flere sygedagpen-

gemodtagere, der har behov for det, modtager behandling. Kommunerne forventer, at

sygedagpengemodtageres lettere adgang til relevant psykologbehandling kan hjælpe

dem tilbage til arbejdsmarkedet hurtigere.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 30 a, stk. 1,

kan psykologbehandling gives, når

borgeren har vanskeligt ved at få dækket sit behandlingsbehov gennem eksisterende

behandlingstilbud. § 30 a giver således hjemmel til at tilbyde behandling til borgere,

som ikke har de psykiske eller økonomiske ressourcer til at opsøge og modtage psy-

kologbehandling i sundhedsvæsenet f.eks. gennem tilskudsordningen til psykologbe-

handling. Det kan være borgere, som ikke kan overkomme selv at tage kontakt til en

privatpraktiserede psykolog, f.eks. pga. lang ventetid, eller borgere som mangler de

økonomiske midler til at betale for psykologbehandling, f.eks. fordi de ikke kan opnå

tilskud, jf. bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for sær-

ligt udsatte persongrupper.

Der kan både gives behandling til sygedagpengemodtagere med lægehenvisning, og

som dermed kunne have fået psykologbehandling med tilskud, og til sygedagpenge-

modtagere, som ikke kunne have fået psykologbehandling med tilskud.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 30 a, stk. 2,

indskrænkes målgruppen til syge-

dagpengemodtagere, som opfylder kriterierne for en eller flere af følgende diagnoser:

- belastnings- eller tilpasningsreaktion (ICD-10 F43),

- let til moderat angst (ICD-10 F40-F42),

- let til moderat depression (ICD-10 F32/F33).

ICD-10

betegner WHO’s ”International Classification of Diseases” (International klassi-

fikation af sygdomme), som er et internationalt diagnosesystem, der både omfatter

somatiske og psykiatriske sygdomme.

Det foreslås yderligere, at diagnosticering af sygedagpengemodtageren foretages af

en alment praktiserende læge eller en autoriseret psykolog i jobcenteret og sker ud fra

en konkret vurdering. Hvis der i forbindelse med sygedagpengeforløbet er udarbejdet

en lægeattest, kan denne attest inddrages i vurderingen.

Det lægges til grund, at psykologen, der foretager en konkret vurdering af borgeren, er

i stand til at diagnosticere borgeren med hensyn til belastnings- eller tilpasningsreakti-

on, let til moderat angst og let til moderat depression. Det forudsættes endvidere, at

psykologen ved mistanke om somatiske lidelser skal opfordre borgeren til at opsøge

egen læge med henblik på udredning.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 30 a, stk. 3,

at psykologbehandling efter bestem-

melsen er frivillig for sygedagpengemodtageren. Det betyder, at det således ikke vil

have betydning for retten til sygedagpenge, hvis sygedagpengemodtageren ikke øn-

sker at deltage i eller fuldføre psykologbehandlingen.

Det foreslås endvidere, at psykologbehandlingen kan udgøre ét behandlingsforløb

med op til 12 konsultationer. Der kan således ikke gives flere behandlingsforløb til den

samme sygedagpengemodtager. 12 konsultationer er det antal konsultationer, der

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 288: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

som udgangspunkt gives tilskud til, jf. bekendtgørelse om tilskud til psykologbehand-

ling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 30 a, stk. 4,

at kommunens sagsbehandlere i for-

valtningen kan indhente helbredsoplysninger fra behandlingsforløbet, hvis sygedag-

pengemodtageren giver samtykke hertil. Det vil således være op til den enkelte syge-

dagpengemodtager, om oplysningerne fra behandlingsforløbet kan inddrages i sags-

behandlingen i andre sager i kommunen f.eks. i pågældendes sygedagpengesag.

Netværket har oplyst, at kommunens sagsbehandlere med sygedagpengemodtage-

rens samtykke primært vil indhente oplysninger svarende til blanketten AKTUEL SI-

TUATION (PSYK 125) eller VURDERING (PSYK 135), jf. det social-psykologiske

samarbejde.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 30 a, stk. 5,

at en psykolog, som har givet psyko-

logbehandling til en sygedagpengemodtager efter § 30 a, stk. 4, ikke herefter kan

træffe afgørelse i andre sager inden for den offentlige forvaltning vedrørende samme

person eller samme familie. Ved familie forstås ægtefælle, børn og forældre. Bestem-

melsen skal sikre, at usaglige hensyn ikke påvirker afgørelsen i de pågældende sager.

Der kan blandt andet være tale om sager med ydelsesmæssige konsekvenser, sager

på det sociale område, sager i statsforvaltningen m.v., herunder også klagesager,

som vedrører den samme person eller dennes familie.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 30 a, stk. 6,

at kommunens afgørelser efter be-

stemmelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, samt at det

kommunale og regionale tilsyn ikke fører tilsyn med disse afgørelser. Kommunens

afgørelser vedrører tilbud om behandling til sygedagpengemodtagere efter stk. 1 og

længden på behandlingsforløbet efter stk. 3.

Fravigelsen af reglerne om klageadgang begrundes i, at tilbuddet om psykologbe-

handling supplerer eksisterende tilbud efter gældende ret. Hertil kommer, at forsøget

er tidsmæssigt begrænset til udgangen af 2021, jf. § 1 i lov om frikommuner. Det vur-

deres på den baggrund, at en ankemyndighed ikke har eller med rimelighed vil kunne

opnå den fornødne faglige kompetence til at efterprøve sagerne inden for forsøgets

tidsmæssige udstrækning. Mulighed for en to-instansprøvelse eller prøvelse via det

kommunale og regionale tilsyn vurderes derfor ikke at være relevant.

Bestemmelsens 1. pkt. medfører således, at det ikke vil være muligt at klage eller på

anden måde indbringe kommunens afgørelser efter stk. 1 og stk. 3 for en anden ad-

ministrativ myndighed.