Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 286
Offentligt
1775511_0001.png
Forslag
Enhed
Forvaltningsju-
ra
Sagsbehand-
ler
Chanett Vod-
der Chor
Koordineret
med
til
Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse
ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, og skattekontrolloven
(Gebyr for underretninger om udlægsforretninger)
§1
I lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner
og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lovbekendtgørelse
nr. 29 af 5. januar 2017, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov
om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af re-
gioner og kommuner (gebyrloven)«.
2.
Efter § 2 indsættes:
Ȥ
2 a.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen
for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af
kommunen.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte gebyrer kan højst udgøre 450 kr.«
§2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret
senest ved § 3 i lov nr. 473 af 17. maj 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 8 P, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer
og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og
inddrives af restancemyndigheden« til: »lov om gebyrer og morarenter vedrørende
visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på underretninger om udlægsforretninger, der er mod-
taget af skyldneren den 1. januar 2018 eller senere.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Sagsnr.
2017 - 324
Doknr.
470813
Dato
03-07-2017
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 286: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af gebyrloven, fra økonomi- og indenrigsministeren
1775511_0002.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Ved lov nr. 114 af 31. januar 2017 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov
om kommunal ejendomsskat (Overdragelse af inddrivelsesopgaven vedrørende for-
trinsberettigede kommunale fordringer til kommunerne) overtog kommunerne pr. 2.
februar 2017 inddrivelsen vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer.
Lov nr. 114 af 31. januar 2017 følger op på en aftale indgået den 11. april 2016 mel-
lem den daværende regering (Venstre) og KL om, at kommunerne skal overtage ind-
drivelsen af deres ejendomsskatter og øvrige fortrinsberettigede krav. Aftalen blev
indgået i forlængelse af nedlukningen af Èt Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og den
deraf følgende nedsatte inddrivelsesaktivitet på SKAT’s område.
Kommunerne blev ikke umiddelbart i forbindelse med overdragelsen af inddrivelses-
opgaven vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer tillagt hjemmel til at
opkræve gebyrer for underretninger om udlægsforretninger. Kommunerne har imidler-
tid tidligere, hvor kommunerne forestod inddrivelsen af kommunale fordringer, haft
adgang til at opkræve gebyrer for tilsigelser til udlægsforretninger.
Nærværende lovforslag etablerer en mulighed for kommunalbestyrelsen til at be-
stemme, at der skal betales gebyr til kommunen for underretninger om udlægsforret-
ninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen. Lovforslaget fastlægger et
maksimum for gebyrets størrelse.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Adgang for kommunerne til at fastsætte gebyr for underretninger om udlægsfor-
retninger
2.1.1. Gældende ret
Kommunerne har ikke i medfør af gældende ret mulighed for at opkræve gebyrer for
underretninger om udlægsforretninger som led i inddrivelsesopgaven vedrørende
fortrinsberettigede kommunale fordringer.
Tidligere fandtes for kommunernes vedkommende hjemmel til at opkræve gebyrer for
tilsigelser til udlægsforretninger i § 2, stk. 3, i lov nr. 939 af 27. december 1991 om
gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af
amtskommuner og kommuner (gebyrloven).
I 2005 blev det besluttet at samle al inddrivelse af gæld til det offentlige under Skatte-
ministeriet. Den 1. november 2005 opstod restanceinddrivelsesmyndigheden, som er
SKAT, jf. lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.
Den 1. september 2013 blev Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) sat i drift. Som følge
af samlingen af al inddrivelse af gæld til det offentlige blev hjemlen for kommunerne til
at opkræve gebyr for tilsigelser til udlægsforretninger ophævet ved lov nr. 1336 af 19.
december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven
og forskellige andre love, og der blev i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fast-
sat regler om gebyrer for hele restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.
Lovens § 167, stk. 2, bemyndiger skatteministeren til at fastsætte tidspunktet for ikraft-
trædelse af en række af lovens bestemmelser. Ændringen af gebyrloven trådte som
følge heraf i kraft den 1. august 2013 ved bekendtgørelse nr. 937 af 4. juli 2013.
Skatteministeren kan i medfør af den gældende § 6 i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12.
januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsætte gebyrer til restanceind-
drivelsesmyndigheden for oprettelse af bl.a. tilsigelser til udlægsforretninger vedrø-
2
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 286: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af gebyrloven, fra økonomi- og indenrigsministeren
1775511_0003.png
rende fordringer, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Bestemmelsen
er indført ved lov nr. 1333 af 19. december 2008 og trådte i kraft den 1. august 2013
ved bekendtgørelse nr. 937 af 4. juli 2013.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, hvor det af § 33 bl.a. fremgår, at restanceinddrivelses-
myndigheden opkræver et gebyr på 450 kr. for tilsigelser til udlægsforretninger.
2.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forlængelse af vedtagelsen af lov nr. 114 af 31. januar 2017, hvorved inddrivelses-
opgaven vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer er overdraget til kom-
munerne, foreslås det, at kommunalbestyrelsen gives mulighed for at bestemme, at
der skal betales gebyr til kommunen for underretninger om udlægsforretninger vedrø-
rende fordringer, som inddrives af kommunen.
Gebyropkrævningen vil efter ministeriets opfattelse bidrage til en effektiv inddrivelse,
ligesom den sikrer, at kommunerne kan løse inddrivelsesopgaven inden for de samme
rammer, som restanceinddrivelsesmyndigheden har løst opgaven inden for frem til
den 2. februar 2017, hvor opgaven med at inddrive fortrinsberettigede kommunale
fordringer overgik til kommunerne.
Det foreslås, at kommunerne kan opkræve gebyrer for underretninger om udlægsfor-
retninger. Adgangen til gebyropkrævning gælder dermed også for tilsigelser til ud-
lægsforretninger, men er ikke begrænset til at gælde for disse. Dette er en følge af, at
det i tilfælde, hvor udlæg kan foretages på den kommunale pantefogeds kontor uden
skyldnerens tilstedeværelse, ikke vil være nødvendigt at tilsige skyldneren til udlægs-
forretningen. En underretning om udlægsforretningen vil i sådanne tilfælde være til-
strækkelig. Også i disse tilfælde er der derfor behov for hjemmel til, at kommunerne
kan opkræve gebyrer for underretningen af skyldner.
Det foreslås, at det pågældende gebyr højst vil kunne udgøre 450 kr. Kommunerne
kan dermed opkræve gebyrer, der svarer til de gebyrer, som restanceinddrivelses-
myndigheden opkræver for tilsigelser til udlægsforretninger, jf. § 33 i bekendtgørelse
nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Den foreslåede mulighed for kommunalbestyrelsen til at bestemme, at der skal beta-
les gebyr til kommunen for underretninger om udlægsforretninger omfatter alle for-
dringer, der kan inddrives ved udlæg, og som inddrives af kommunen. Det gælder
således også sådanne fordringer, som kommunerne fremadrettet gives hjemmel til at
inddrive. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, med bemærkninger.
Lovforslaget finder anvendelse på underretninger om udlægsforretninger, der er mod-
taget af skyldneren den 1. januar 2018 eller senere. Hvorvidt en underretning må an-
ses for modtaget den 1. januar 2018 eller senere, skal vurderes ud fra de almindeligt
gældende regler om forkyndelse af underretninger.
Som følge af de foreslåede ændringer af gebyrloven, herunder lovens titel, foreslås
det tillige at konsekvensændre skattekontrollovens § 8 P, stk. 1, 2. pkt., der indeholder
en henvisning til gebyrloven. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, med bemærknin-
ger.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil som følge af de forventede gebyropkrævninger medføre en årlig
kommunal merindtægt på ca. 4 mio. kr.
Den foreslåede ændring giver derfor anledning til regulering af kommunernes bloktil-
skud med -4,0 mio. kr. i 2018 og de følgende år.
3
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 286: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af gebyrloven, fra økonomi- og indenrigsministeren
1775511_0004.png
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten og regionerne.
Lovforslaget vil påføre kommunerne en mindre administrativ opgave i form af gebyr-
opkrævning i forbindelse med underretninger om udlægsforretninger.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli 2017 til den 7. august 2017 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, BDO Kommunernes Revision A/S, Danske Handicap-
forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Ældreråd, Dansk Told & Skattefor-
bund, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen,
Folketingets Ombudsmand, Finanstilsynet, FSR
Danske Revisorer, Institut for Men-
neskerettigheder, KL, Landsforeningen Ældresagen, Rådet for Socialt Udsatte, SKAT,
Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Ældreforum.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser De forventede gebyropkræv-
for stat, kommuner og regio- ninger vil
medføre en årlig
ner
Negative konsekven-
ser/merudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Ingen
kommunal merindtægt på
ca. 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regio-
ner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Kommunerne påføres en
mindre administrativ opgave i
form af gebyropkrævning i
forbindelse med underretnin-
ger om udlægsforretninger.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
4
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 286: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af gebyrloven, fra økonomi- og indenrigsministeren
1775511_0005.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Med lovforslaget ændres lovens titel fra »lov om gebyrer og morarenter vedrørende
visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddri-
velsesmyndigheden« til »lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der
opkræves af regioner og kommuner (gebyrloven)«.
Titlen foreslås ændret med henblik på en sproglig forenkling. Den foreslåede ændring
har ingen materiel betydning for lovens anvendelsesområde eller indhold.
Forslaget om, at lovens titel suppleres med »(gebyrloven)«, indebærer, at benævnel-
sen »gebyrloven«, der er blevet lovens populærtitel, vil kunne anvendes som lovens
officielle titel.
Til nr. 2.
Kommunerne har efter gældende ret ikke mulighed for at opkræve gebyrer for under-
retninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommuner-
ne. Der henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Som retstilstanden er i dag, kan kommunerne alene inddrive fortrinsberettigede kom-
munale fordringer i medfør af lov nr. 114 af 31. januar 2017. Fortrinsberettigede kom-
munale fordringer er fordringer, som tilhører kommunerne og hviler på fast ejendom
med lovbestemt panteret og med prioritet forud for alle tinglyste hæftelser. Fortrinsbe-
rettigede kommunale fordringer dækker bl.a. over ejendomsskatter, rottebekæmpel-
sesgebyr, krav på dækning af udgifter vedrørende brandsikring gennemført på ejerens
bekostning og krav på bidrag til kystbeskyttelse.
Det foreslås i
stk. 1,
at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr
til kommunen for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som
inddrives af kommunen.
Det er valgfrit, om kommunalbestyrelsen ønsker at gøre brug af denne mulighed.
Den foreslåede bestemmelse omfatter både de tilfælde, hvor kommunen underretter
skyldneren om udlægsforretningen efter retsplejelovens § 493, stk. 1, og de tilfælde,
hvor kommunens underretning af skyldneren sker ved en tilsigelse til udlægsforretnin-
gen efter retsplejelovens § 494, stk. 1. I de helt særlige tilfælde, hvor underretning kan
undlades, jf. nærmere retsplejelovens § 493, kan der ikke opkræves noget gebyr.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ethvert tilfælde, hvor kommunen underretter
skyldneren om udlægsforretningen, uanset om der i forbindelse med underretningen
er krav om forkyndelse for skyldneren, og uanset på hvilken måde forkyndelsen sker.
Både en underretning om og en tilsigelse til en udlægsforretning skal således som
udgangspunkt forkyndes for skyldneren første gang, der foretages udlæg for kravet, jf.
retsplejelovens § 493, stk. 3. I medfør af § 9 i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse
af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001 med senere
ændringer, kan forkyndelse for den enkelte skyldner dog erstattes af en bekendtgørel-
se i de mest udbredte dagblade og i visse tilfælde helt undlades.
Den foreslåede mulighed for kommunalbestyrelsen til at bestemme, at der skal beta-
les gebyr til kommunen for underretninger om udlægsforretninger omfatter alle for-
5
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 286: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af gebyrloven, fra økonomi- og indenrigsministeren
1775511_0006.png
dringer, der kan inddrives ved udlæg, og som inddrives af kommunen. Det gælder
således også sådanne fordringer, som kommunerne fremadrettet gives hjemmel til at
inddrive, og dermed ikke alene de fortrinsberettigede kommunale fordringer, som i dag
inddrives af kommunerne, jf. ovenfor.
Det foreslås i
stk. 2,
at kommunerne som led i inddrivelsesopgaven kan opkræve ge-
byrer på højst 450 kr. Dette beløb svarer til de gebyrer, som restanceinddrivelses-
myndigheden kan opkræve for tilsigelser til udlægsforretninger vedrørende fordringer,
som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 33 i bekendtgørelse nr. 300
af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Kommunalbestyrelsen kan inden for det fastlagte maksimum frit bestemme gebyrets
størrelse. Gebyrstørrelsen skal fastsættes generelt og ensartet.
Der henvises til afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1.
Det fremgår af skattekontrollovens § 8 P, stk. 1, at den, der som led i sin virksomhed
yder eller formidler lån mod forrentning, til brug for skatteligningen skal foretage årlige
indberetninger til told- og skatteforvaltningen herom. Det samme gælder renter ved for
sen betaling, der er fastsat efter § 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og
morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og ind-
drives af restancemyndigheden.
Det foreslås at ændre ordene i bestemmelsen »§ 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991
om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og
kommuner og inddrives af restancemyndigheden« til »lov om gebyrer og morarenter
vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af gebyr-
loven, herunder lovens titel.
Det foreslås at lade paragrafhenvisningen udgå med henblik på at mindske behovet
for fremtidige konsekvensrettelser.
Den foreslåede ændring af gebyrlovens titel er udtryk for en sproglig forenkling og har
ingen materiel betydning for lovens anvendelsesområde eller indhold. De øvrige fore-
slåede ændringer af gebyrloven er også uden betydning for henvisningen hertil i skat-
tekontrollovens § 8 P, stk. 1, 2. pkt.
Der henvises til afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2018.
I
stk. 2
foreslås det, at loven finder anvendelse på underretninger om udlægsforretnin-
ger, der er modtaget af skyldneren den 1. januar 2018 eller senere. Det er uden be-
tydning, hvornår fordringen er forfalden. Hvorvidt en underretning må anses for mod-
taget den 1. januar 2018 eller senere, skal vurderes ud fra de almindeligt gældende
regler om forkyndelse af underretninger.
Til § 4
Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighedsområde.
6
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 286: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af gebyrloven, fra økonomi- og indenrigsministeren
1775511_0007.png
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det bemærkes herved, at lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der
opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndighe-
den, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 6. Tilsvarende gælder for
skattekontrolloven, jf. denne lovs § 26.
7
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 286: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af gebyrloven, fra økonomi- og indenrigsministeren
1775511_0008.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om gebyrer og morarenter vedrø-
rende visse ydelser, der opkræves af
regioner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 5. januar
2017, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov
om gebyrer og morarenter ved-
rørende visse ydelser, der opkræves
af regioner og kommuner (gebyrlo-
ven)«.
2.
Efter
§ 2
indsættes:
Ȥ
2 a.
Kommunalbestyrelsen kan be-
stemme, at der skal betales gebyr til
kommunen for underretninger om ud-
lægsforretninger vedrørende fordringer,
som inddrives af kommunen.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte gebyrer kan
højst udgøre 450 kr.«
Lov om gebyrer og morarenter vedrø-
rende visse ydelser, der opkræves af
regioner og kommuner og inddrives
af restanceinddrivelsesmyndigheden
§2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1264 af 31. oktober 2013, som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 473 af
17. maj 2017, foretages følgende æn-
dring:
§ 8 P.
Den, der som led i sin virksomhed
yder eller formidler lån mod forrentning,
skal til brug for skatteligningen foretage
årlige indberetninger til told- og skatte-
forvaltningen herom. Det samme gælder
renter ved for sen betaling, der er fastsat
efter § 2 i lov nr. 939 af 27. december
1991 om gebyrer og morarenter vedrø-
rende visse ydelser, der opkræves af
regioner og kommuner og inddrives af
restancemyndigheden.
Stk. 2-5.---
1.
I
§ 8 P, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 2 i
lov nr. 939 af 27. december 1991 om
gebyrer og morarenter vedrørende visse
ydelser, der opkræves af regioner og
kommuner og inddrives af restance-
myndigheden« til: »lov om gebyrer og
morarenter vedrørende visse ydelser,
der opkræves af regioner og kommu-
ner«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2018.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på un-
derretninger om udlægsforretninger, der
8
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 286: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af gebyrloven, fra økonomi- og indenrigsministeren
1775511_0009.png
er modtaget af skyldneren den 1. januar
2018 eller senere.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
9