Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 285
Offentligt
Cirkulære om Statens-tilskudspuljer.dk
Formål
§ 1.
Formålet med Statens-tilskudspuljer.dk er at understøtte en fælles digital indgang til statslige
ansøgningspuljer. Den fælles portal skal medvirke til øget gennemsigtighed og skabe et samlet overblik på
området, herunder lette og ligestille brugernes adgang til at ansøge om tilskudsmidler.
Anvendelsesområde
§ 2.
Cirkulæret finder anvendelse for statslige tilskudspuljer, hvor tilskudsmidlerne tildeles efter ansøgning,
hvor modtagerkredsen ikke er entydigt fastlagt i lovgivningen, og hvor potentielle tilskudsansøgere, ved opfyldelse
af objektive tildelingskriterier, ikke er garanteret de ansøgte tilskudsmidler, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Tilskudspuljer, der udelukkende er rettet mod ikke-danske ansøgere, som ikke er bosiddende i Danmark,
er ikke omfattet.
Annoncering på Statens-tilskudspuljer.dk
§ 3.
Statens-tilskudspuljer.dk er det officielle sted for annoncering af de omfattede tilskudspuljer, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 2.
Tilskudspuljerne må ikke annonceres andetsteds, før de er fyldestgørende annonceret på Statens-
tilskudspuljer.dk, jf. § 4, stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Statslige tilskudspuljer, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, kan annonceres på Statens-tilskudspuljer.dk,
såfremt de opføres fyldestgørende, jf. § 4, stk. 1 og 2.
§ 4.
Tilskudspuljer skal opføres på Statens-tilskudspuljer.dk med følgende grundoplysninger:
1) Puljens titel,
2) Puljens formål,
3) Ansvarshavende myndighed,
4) Ansøgerkreds,
5) Ansøgningsfrist(er),
6) Økonomi,
7) Vurderingskriterier,
8) Forventet sagsbehandlingstid, og
9) Hvorvidt tilskudspuljen indeholder EU-midler
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 285: Brev om cirkulære om statens tilskudspuljer, fra finansministeren
Stk. 2.
Den ansvarlige administrerende myndighed har pligt til at sikre, at grundoplysningerne om de enkelte
tilskudspuljer er korrekte og tilstrækkeligt belyst. De angivne oplysninger skal herunder gøre en potentiel
tilskudsansøger i stand til umiddelbart at vurdere, hvorvidt de kan forvente at komme i betragtning til et tilskud fra
tilskudspuljen.
Stk. 3.
Såfremt der findes supplerende oplysninger om tilskudspuljen, som ikke allerede er oplyst på Statens-
tilskudspuljer.dk, skal der laves en henvisning til denne information.
Stk. 4.
Såfremt den ansvarlige administrerende myndighed stiller et online ansøgningssystem til rådighed, som
skal anvendes ved ansøgning om tilskud fra tilskudspuljen, skal der laves en henvisning til dette system.
Disponeringsregel
§ 5.
Tilskudsmidlerne må ikke disponeres, før tilskudspuljen er fyldestgørende annonceret på Statens-
tilskudspuljer.dk, jf. § 4, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Tilskudsmidlerne må ikke disponeres, før tilskudspuljen har været annonceret i minimum 14 dage.
Stk. 3. Administrationsomkostningerne, jf. Budgetvejledning 2016 pkt. 2.10.5 og 2.12.4, som den ansvarlige
administrative myndighed afholder af en tilskudspulje, er ikke omfattet af § 5, stk. 1 og 2.
Dispensation
§ 6.
Moderniseringsstyrelsen kan efter ansøgning dispensere for, at en tilskudspulje skal være omfattet af
bestemmelserne i dette cirkulære.
Ikrafttræden
§ 7.
Cirkulæret har virkning fra og med 1. oktober 2017.
Finansministeriet, den __________
Kristian Jensen
/ Poul Taankvist