Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 285
Offentligt
1774974_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
30. juni 2017
Moderniseringsstyrelsen gennemførte i 1. halvår 2016 analysen af en fællesstatslig
puljeportal. Analysen viste, at en fællesstatslig portal kan medvirke til øget gen-
nemsigtighed og skabe et samlet overblik på området, herunder lette og ligestille
brugernes adgang til at ansøge om tilskudsmidler.
Moderniseringsstyrelsen igangsatte på denne baggrund udvikling og implemente-
ring heraf. Portalen har adressen
http://www.statens-tilskudspuljer.dk,
og idrift-
sættes inden udgangen af juni 2017.
Finansministeriet har udstedt cirkulære og tekstanmærkning, der følger analysens
anbefalinger, som sammenfattet i
Notat om fællesstatslig puljeportal
fremsendt d. 29.
juni 2016 (SOU 2015-16, Alm. del, bilag 340).
Der pågår stadig et arbejde for enkelte af de ressortministerier, som er store til-
skudsgivere, i forhold til at indlægge og validere deres puljeoplysninger. For at
sikre fuldstændigheden af portalen, træder cirkulæret først i kraft pr. 1. oktober
2017.
Det følger herefter af cirkulæret, at det er et krav, at de statslige ansøgningspuljer
er opført på portalen, før der kan modtages ansøgninger og udbetales tilskud.
Finansministeriet har hermed etableret en ny, fællesstatslig puljeportal i 2017, som
forventet af Social- og Indenrigsudvalget i beretning over B 2 afgivet den 3. marts
2016 (SOU 2015-16, B 2, bilag 4).
Det enkelte ressortministerium har ansvar for at sikre, at oplysningerne om de
enkelte puljer på portalen er korrekte og tilstrækkelige til, at potentielle ansøgere
gøres bekendt med tilskudsmuligheden og tilskuddets væsentligste vilkår mv.
På finanslovforslaget for 2018 vil der under § 7. Finansministeriet blive optaget en
tekstanmærkning, som hjemler, at opførelsen på portalen afløfter myndighedens
annonceringspligt, da det sikres, at potentielle ansøgere kan få et overblik over de
statslige ansøgningspuljer.
Til udvalgets yderligere orientering fremsendes
Cirkulære om Statens-tilskudspuljer.dk.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk