SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 281
Offentligt

Dagtilbud

med udvidede

åbningstider

- ET INSPIRATIONSKATALOG

UDARBEJDET AF KORA FOR BØRNE- OG SOCIALMINISTERIET

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Inspirationskataloget

Af Katrine Nøhr,

projektleder i

KORA

BØRNE- OG SOCIALMINISTERIET

har bedt KORA udarbejde et inspirations-

katalog med eksempler på leksible tilbud om børnepasning til familier, hvor

forældrene har skæve arbejdstider. Kataloget er blevet til i forlængelse af en

kortlægning af dagtilbud med udvidede åbningstider i landets kommuner, som

KORA gennemførte i 2016. Kortlægningen viste, at der på landsplan er et be-

grænset udbud af tilbud, hvor børn kan blive passet aten, nat og i weekender.

Inspirationskataloget skal synliggøre og sprede erfaringer med at etablere

dagtilbud, der kan være med til at sikre en god sammenhæng mellem familie- og

arbejdsliv for de familier, som har behov for pasning uden for institutionernes og

dagplejernes almindelige åbningstider. Det er et behov, som kan være relevant

for forældre i mange forskellige erhverv. Det kan for eksempel være familien,

hvor far arbejder ofshore og er på arbejde lere døgn i træk, mens mor arbejder

som tjener om atenen, eller den enlige butiksansatte mor, sygeplejersken med

aten- og nattevagter eller lægeparret med døgn- og weekendvagter..

Kataloget beskriver gennem forskellige konkrete eksempler, hvordan pas-

ning om atenen, natten og i weekender kan organiseres, og hvordan kommu-

ner kan tilrettelægge alternativ pasning i forbindelse med lukkedage. I udvæl-

gelsen af de konkrete institutioner har vi vægtet tre kriterier: at tilbuddene har

eksisteret mindst to år og dermed høstet erfaringer med driten, at tilbuddene

giver forældrene markant udvidet åbningstid, og at eksemplerne er relevante i

forskellige kommunale sammenhænge. Vi har også hentet inspiration i Malmø.

Ved valg af eksempler på alternativ pasning har der været følgende kriterier:

at kommunen tilbyder pasning i lokalområdet, at pasning er med kendt perso-

nale, samt at forældrene bruger den alternative pasning. Det er centrale krite-

rier for, om det alternative pasningstilbud er attraktivt for forældrene. Kort-

lægningen i 2016 pegede netop på, at den alternative pasning i højere grad

benyttes i kommuner, der både tilbyder pasning i lokalområdet og med kendt

personale, end i kommuner, der kun tilbyder én eller ingen af delene. Vi har til-

stræbt, at tilbuddene varierer i forhold til størrelse og geograi. Samlet set in-

deholder kataloget inspiration fra fem kommuner i Danmark og én i Sverige.

Inspirationskataloget er baseret på interview med dagtilbudsledere, pædago-

gisk personale, forældre og ansatte i de kommunale forvaltninger. I hvert enkelt

tilbud beskriver vi løsninger og erfaringer, som ifølge de interviewede er centrale

for driten af tilbud med udvidede åbningstider og tilrettelæggelsen af alternativ

pasning. Kataloget indeholder ikke en evaluering af de udvalgte eksempler, lige-

som tilbuddenes generelle pædagogiske og organisatoriske rammer kun er be-

skrevet i det omfang, særlige vilkår og overvejelser gør sig gældende i relation til

den udvidede åbningstid. Derudover har vi samlet en række erfaringer med at til-

rettelægge tilbuddene, der går på tværs af de konkrete eksempler i kataloget.

Tak til de institutioner, kommunale forvaltninger og forældre, der har stillet

op til interview og casebesøg og bidraget med inspiration til kataloget.

Vi håber, at kataloget kan inspirere kommuner og institutioner, der ønsker at

arbejde med dagtilbud med udvidede åbningstider.

Udgiver:

KORA,

Købmagergade 22,

1150 København K.

+45 44 45 55 00

[email protected]

www.kora.dk

Udarbejdet af KORA

for Børne- og

Socialministeriet

Ansvarshavende

redaktør:

Mickael Bech

Redaktion:

Katrine Nøhr

[email protected]

Nanna Høygaard

Lindeberg

[email protected]

Gladis Johansson

[email protected]

Stefen Kruse Juul

Krahn

[email protected]

Graisk design:

Pernille Kleinert

Foto:

Cathrine Ertmann

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Indhold

ERFARINGER

PÅ TVÆRS

Erfaringer på tværs af tilbuddene peger på ire

punkter, der er centrale for etablering og drit

af tilbud med udvidede åbningstider.

RÖNNENS

OB-FÖRSKOLA

En kommunal institution i Malmø, der tilbyder

døgnpasning 365 dage om året.

SKOVBRYNETS

BØRNEHUS

En integreret privatinstitution i Nyborg Kommune,

der tilbyder døgnpasning fra mandag til lørdag.

ALTERNATIV PASNING I

RANDERS KOMMUNE

Randers Kommune har politisk besluttet at tilbyde

alternativ pasning lokalt og med kendt personale.

BØRNEHUSET

LÆRKEREDEN

Kommunal døgnpasning på ad-hoc basis

i Mariagerjord Kommune.

ALTERNATIV PASNING I

NORDFYNS KOMMUNE

Nordfyns Kommune gennemfører altid alternativ

pasning i de samme institutioner og med kendt personale.

BØRNEHUSET

SØNDRE SKOVVEJ

En selvejende institution i tilknytning til Aalborg

Universitetshospital, der tilbyder leksibel døgnpasning.

SÅDAN HAR VI INDHENTET INSPIRATION

TIL KATALOGET

Om udvælgelse af cases, dataindsamling og analyse.

NATTFJÄRILENS

OB-FÖRSKOLA

En kommunal institution i Malmø, der har

åbent fra kl. 06 til 22 alle årets dage.

PROJEKTETS FØLGEGRUPPE

Gruppens opmærksomhedspunkter.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Erfaringer

på tværs

DE TILBUD

med udvidede åbningstider, der præsenteres

i dette katalog, er forskellige. Men der er også elementer,

der er fælles.

På tværs af tilbuddene ser vi, at det har betydning for

forældrenes valg, at hverdagen i en institution med udvidet

åbningstid giver barnet trygge rammer med færrest muli-

ge skit. Børnene skal ikke passes af skitende familiemed-

lemmer og barnepiger, når forældrene er på arbejde om af-

tenen eller natten.

En af de interviewede pædagoger, der arbejder om nat-

ten, fortæller, at hun ote møder den reaktion, at ”det er

synd, at børnene ikke skal sove i deres egen seng”. Hun og

forældrene har imidlertid et andet perspektiv: at institutio-

nen er det næstbedste, fordi børnene kun skal forholde sig

til – og sove – to steder.

Forældre i institutioner med aten- og døgnpasning,

hvor alle børn bruger den udvidede åbningstid, oplever det

som positivt, at børn og forældre er i samme situation. Der

bliver ikke set skævt til én som forælder, fordi man henter

sit barn sent på dagen. Og det opleves som positivt, at det

i børnegruppen er en del af hverdagen, at alle børn på skit

benytter den udvidede åbningstid.

På tværs af eksemplerne ser vi også en stor variation i

antallet af timer, de enkelte børn i gennemsnit bliver pas-

set om ugen. Det er imidlertid ikke erfaringen i de medvir-

kende institutioner, at børn, der anvender den udvidede åb-

ningstid, generelt tilbringer længere tid i institutionen end

de øvrige børn.

Fire opmærksomhedspunkter

Erfaringerne fra de syv tilbud peger på ire punkter, der

fremstår som centrale for en vellykket etablering og drit

af tilbud med udvidet åbningstid, og som kommuner og

institutioner med fordel kan have særlig opmærksom-

hed på, hvis de ønsker at etablere et tilbud med udvidet

åbningstid:

■

Kontinuitet og kvalitet for børnene

■

Fleksibilitet

■

Medarbejdernes erfaring og kompetencer

■

Efektiv ressourcestyring.

I præsentationerne af de enkelte tilbud i kataloget frem-

hæves eksempler på, hvordan man på forskellig vis har

arbejdet indgående med at inde gode løsninger på de ire

opmærksomhedspunkter. Hvert punkt er desuden uddy-

bet på næste side.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Kontinuitet og kvalitet for børnene

Både deltagende forældre og medarbejdere fremhæver, at

kontinuitet i hverdagen har stor betydning for børnenes

trivsel. Netop kontinuitet er baggrunden for mange forældres

valg af en institution med udvidet åbningstid frem for pas-

ning af forskellige familiemedlemmer eller barnepiger.

Kontinuitet handler blandt andet om børnenes relationer

til medarbejdere og andre børn. Forældrene peger på den

positive betydning af, at børnene er sammen med kendte

voksne, når de passes aten, nat og weekend, og at lere børn

i institutionen benytter den udvidede åbningstid. For det

første giver det børnene mulighed for at lege og opbygge

relationer til andre børn, når de er i institutionen aten, nat og

weekend. For det andet ønsker forældrene ikke, at deres barn

skal opleve at være den eneste, der er tilbage i institutionen,

når de øvrige børn er hentet.

Kontinuitet i forhold til børnenes deltagelse i pædagogi-

ske aktiviteter kan sikres ved, at aktiviteterne gentages på

forskellige tidspunkter, så børn, der er i institutionen uden for

almindelig åbningstid, også har mulighed for at deltage.

Kontinuitet handler også om de fysiske rammer. På tværs

af lere cases fremhæver medarbejdere og forældre, at

børnene trives, når pasning aten, nat og weekend foregår i

rammer, der er kendt fra pasning i dagtimerne.

Også ved alternativ pasning på lukkedage er behovet for

kendte voksne et vigtigt hensyn, ligesom vante eller kendte

fysiske rammer har betydning.

Medarbejdernes erfaring

og kompetencer

Medarbejdere, der er på arbejde aten, nat og weekend, har

i mindre grad mulighed for at søge sparring hos kolleger og

leder end de medarbejdere, der arbejder i dagtimerne. Der

kan derfor være behov for, at medarbejdere med vagter

aten, nat og weekend har en solid erfaring og kompetencer

og et godt kendskab til institutionen. Eventuelle vikarer kan

således med fordel være tidligere ansatte i institutionen.

Særligt i forhold til samarbejdet med forældre er erfa-

ringen, at det kan få en anden karakter med de familier, der

anvender de udvidede åbningstider, end med øvrige familier.

Det stiller andre krav til medarbejderne. I interviewene frem-

hæves blandt andet, at:

■

Forældre til børn, der spiser atensmad og sover i institu-

tionen, eterspørger i højere grad løbende information

om børnenes tid i institutionen, for eksempel i form af en

sms om, at barnet er faldet godt i søvn om atenen.

■

Medarbejderne oplever, at de kommer tættere på de

familier, der benytter den udvidede åbningstid, da de

passer børnene i en mere sårbar tid.

Alternativ pasning på lukkedage kræver også typisk en

tættere dialog med forældrene både i forberedelsen til

den alternative pasning og ved gennemførelsen af den, når

forældrene aleverer og henter deres børn.

Ressourcestyring

Fleksibilitet

Ud over behovet for den udvidede åbningstid har mange

forældre også behov for leksibilitet i forhold til løbende og

med kort varsel at kunne ændre tidspunkter for, hvornår

barnet er i institutionen – for eksempel at kunne ændre

og udskyde ahentningen med kort varsel. Det kan være

afgørende for sygehuspersonale, hvor en operation trækker

ud, eller for medarbejdere i restaurationsbranchen, der må

arbejde over på en aten med ekstra travlhed eller sygdom

blandt personalet. Det giver forældrene ro og tryghed at

vide, at deres børn er i trygge omgivelser, hvis de bliver for-

sinkede. Det er den leksibilitet, der gør, at de for eksempel

vælger at køre langt eter tilbuddet. Det kræver også stor

leksibilitet blandt de ansatte. Generelt har det personale,

der arbejder i de udvidede åbningstider, imidlertid aktivt

søgt tilbuddene. En motivation er for eksempel muligheden

for at arbejde med mange forskellige børn og forældre i de

udvidede tider, hvor man typisk samles på tværs af stuer,

og at få videre rammer for at placere sin egen arbejdstid.

Ledere og medarbejdere på tværs af institutionerne oplever

ikke i nævneværdigt omfang udfordringer i forhold til at få

medarbejderne til at udvise den fornødne leksibilitet

På tværs af de gennemførte interview bliver der peget på,

at udvidede åbningstider er omkostningsfulde, og at det

fordrer en stram planlægning at sikre en efektiv udnyttelse

af personaleressourcerne.

I både tilbud med udvidede åbningstider og tilbud om

alternativ pasning på lukkedage er en tæt, løbende dialog

med forældrene om konkrete pasningsbehov en forudsæt-

ning for en efektiv drit.

I alle institutionerne med udvidede åbningstider beder

man forældrene angive deres behov en vis periode frem, så

man kan tilrettelægge en hensigtsmæssig bemanding og

give medarbejderne en vagtplan. I alle institutionerne er det

samtidig muligt for forældrene at justere pasningsbehovet,

hvis deres arbejdstider ændrer sig. Det fordrer stor leksibili-

tet i personalegruppen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Skovbrynets Børnehus

– en privatinstitution med døgnåbent

Særlige faktorer

for etablering af en

privatinstitution

Etableringen af en privatinstituti-

on kræver en række godkendelser

fra den enkelte kommune af byg-

ninger, normeringer, økonomiske

forhold mv. Erfaringen fra Nyborg

er, at processen med godkendelse

kan strække sig over en længere

periode.

I Nyborg Kommune gav

henvendelsen om at åbne en

privatinstitution med døgnåbent

anledning til en række principielle

drøtelser i det politiske udvalg,

eksempelvis retningslinjer for, hvor

mange timer ugentligt børn må til-

bringe i dagtilbud, og bemanding i

den udvidede åbningstid.

Erfaringen er, at det er vigtigt,

at parterne går i dialog tidligt

i processen og gerne holder et

indledende møde. Her kan kom-

munens medarbejdere orientere

privatinstitutioner om proces og

krav for godkendelse. Det skaber

en smidig proces og giver initiativ-

tagerne til institutionen et billede

af godkendelsesprocessens forløb.

SKOVBRYNETS BØRNEHUS

i Nyborg Kommune er en privatinstitution, der

blev etableret i 2013. Institutionens leder og ejer har gennem en årrække

arbejdet som pædagog i kommunale daginstitutioner og erfarede her, at

forældre med skitende og skæve arbejdstider havde vanskeligt ved at få

deres arbejdstider til at hænge sammen med institutionernes åbningstider.

På den baggrund besluttede hun at oprette en daginstitution med udvidede

åbningstider.

Da institutionen åbnede, var den godkendt til 20 vuggestuepladser og 35

børnehavepladser. Ved opstarten var ire af børnehavepladserne besat. I dag

er antallet af børnehavepladser udvidet til 40, og der er venteliste til instituti-

onen. Der er ikke krav om, at forældrene kan dokumentere et arbejdsbetinget

behov for pasning uden for almindelig åbningstid.

Institutionens almindelige åbningstid er mandag til fredag fra kl. 06 til 17 li-

gesom i Nyborg Kommunes kommunale dagtilbud. Ifølge Skovbrynets Børne-

hus kan forældrene tilkøbe supplerende moduler for pasning tidlig morgen, af-

ten, nat og lørdag. Institutionen åbner kl. 05 mandag morgen og lukker først

igen lørdag etermiddag kl. 16. I foråret 2017 gjorde syv-ni børn brug af de ud-

videde åbningstider, primært frem til kl. 20 og om lørdagen.

PÆDAGOGISKE RAMMER

■

Børn, der skal være i institutionen aten eller nat, møder ote lidt senere

end øvrige børn. For at forhindre, at det bliver vanskeligt for disse børn at

indgå i institutionens børnefællesskaber, har medarbejderne særligt fokus

på at hjælpe dem ind i legene. I nogle tilfælde opfordres forældrene til at

lade børnene møde tidligere end det egentlige pasningsbehov, så de kan

deltage i planlagte fællesaktiviteter som ture og temadage.

■

Ud på etermiddagen trækker de medarbejdere og børn, der skal være sam-

men i institutionen aten eller nat, ind i det af institutionens lokaler, som an-

vendes om atenen og natten – medmindre børnene er optagede af aktivite-

ter andre steder i institutionen.

■

Der er forskel på de pædagogiske aktiviteter i den ordinære og i den udvide-

de åbningstid. I den udvidede åbningstid har aktiviteterne en mere hjemlig

karakter med større fokus på hyggelige måltider, mere stille aktiviteter som

læsning frem til sengetid samt mindre ture og udlugter lørdag. Medarbej-

derne har samme fokus på at understøtte børnenes udvikling og læring, som

i den almindelige åbningstid, og arbejder fx med at understøtte børnenes

selvhjuplenhed og sproglige udvikling.

■

Børnene kan ifølge de kommunale retningslinjer være i institutionen op til 60

timer om ugen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

PLANLÆGNING OG ORGANISERING

■

Personalet skites til at arbejde atener, nat og i weekender. Nattevagten

■

Når medarbejderne ikke nødvendigvis er i institutionen samtidig, er der risi-

ko for, at der ikke sker en tilstrækkelig videndeling mellem pædagogerne om

det enkelte barn eller den pædagogiske praksis i institutionen. I Skovbrynets

Børnehus er tilgangen til at løse denne udfordring, at:

aløser atenvagten kl. 22, mens børnene sover.

Ressourcestyring

Forældrenes behov for pasning

aten, nat og lørdag varierer fra

uge til uge og måned til måned i

takt med forældrenes vagtplaner.

Derfor er det en central opgave

for institutionens leder løbende

at sikre, at der er tilstrækkelige

medarbejderressourcer til at imø-

dekomme pasningsbehovet – og

omvendt, at der ikke er for mange

medarbejdere på arbejde. Det sker

gennem tæt dialog med forældre-

ne, der skal angive deres planlagte

pasningsbehov to måneder frem.

Forældrene kan løbende justere

behovet, hvis deres arbejdstider

ændrer sig. Men erfaringen er, at

en langtidsplanlægning sikrer en

bedre ressourceudnyttelse.

Både leder og medarbejdere

peger på, at leksibilitet blandt

medarbejderne er en forudsæt-

ning for at imødekomme forældre-

nes skitende behov for pasning

uden for almindelig åbningstid.

■

personalet overleverer information og særlige opmærksomheder omkring

børnene og deres dag i en logbog. Informationerne bruges både, når for-

ældrene henter barnet, og i tilrettelæggelsen af dagen og den pædagogi-

ske praksis

■

aholde ugentlige teammøder, hvor alle deltager, også selvom de måske

■

aholde personalemøde hver 14. dag.

har fri den dag

Kontinuitet og

kvalitet for børnene

Det kan være en planlægnings-

mæssig udfordring at sikre

kontinuitet for børnene i form af

kendte pædagoger i den udvidede

åbningstid. Når Skovbrynets Bør-

nehus skal bemande aten-, nat- og

lørdagsmoduler, skeler man så vidt

muligt til, at medarbejdere, som

barnet er sammen med i daglig-

dagen, kan være tilstede i den

udvidede åbningstid.

Det lokale, der anvendes om

atenen, bliver også brugt i løbet

af dagen. Det er indrettet med en

køkkenregion, borde til frokost og

atensmad samt legekroge. Børnene

sover i et andet rum, hvor der slås

senge ud til børnene. Rummet

anvendes i løbet af dagen til ophold.

Leder og medarbejdere oplever, at

de kendte fysiske rammer bidrager

til mere trygge børn ved natpasning.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Børnehuset Lærkereden

– ad hoc-pasning i Hadsund

MARIAGERFJORD KOMMUNE

har siden 2015 tilbudt

døgnpasning i Børnehuset Lærkereden. Institutionen

ligger centralt i Hadsund by og har rammer, der passer til

både små og større børn.

Børnehuset Lærkereden tilbyder døgnpasning 365 dage

om året, men er et ad hoc-baseret tilbud, der kun holder

åbent uden for almindelig åbningstid, når forældre angi-

ver et behov. Tilbuddet kan benyttes fra 17.00-6.30. Indtil

videre har en enkelt familie benyttet tilbuddet fem gange

i op til tre timer. Eterspørgslen har været mindre end for-

ventet, men kommunen forventer, at den vil stige i de kom-

mende år.

Mariagerjord etablerede tilbuddet for at være attrak-

tiv som en bosætterkommune, der kan hjælpe børnefamili-

er til større leksibilitet i hverdagen. Hadsund er en tidligere

industriby, men mange industrier er lukket, og i dag er Had-

sund en pendlerby. Hadsund ligger mellem Aalborg og Ran-

ders og tæt på Hobro. Når det nye Aalborg Universitetsho-

spital i Aalborg Øst er bygget færdigt, vil det tage under en

halv time at køre dertil. Kommunens forventning er, at et

tilbud om døgnpasning blandt andet kan tiltrække nye bor-

gere blandt de ansatte på hospitalet, og at tilbuddet tjener

sig selv hjem ved at trække lere skatteydere til kommunen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

PLANLÆGNING OG ORGANISERING

■

Børn, der går i daginstitution i en af de ire andre

institutioner i Hadsund by, vil blive hentet i deres faste

institution af den medarbejder, der skal passe dem.

Hvis barnet skal overnatte, vil det blive aleveret igen i

sin faste institution næste morgen.

PÆDAGOGISKE RAMMER

■

Døgnpasningen foregår som udgangspunkt i børnehu-

sets køkken-alrum, hvor der er industrikøkken, spise-

bord, sofa og jernsyn. Det er et stort rum med plads til

senge til 5-10 børn.

■

Forældre til børn i kommunens øvrige institutioner skal

selv sørge for transport til eller fra Børnehuset Lærkere-

den, og de kan tidligst alevere kl. 17 og skal senest hen-

te kl. 6.30. Det kan være en udfordring, hvis man for ek-

sempel skal møde på en atenvagt kl. 16. Der er endnu

ingen forældre med børn i en af institutionerne uden for

Hadsund by, der har benyttet døgnpasningen, og kom-

munen er bevidst om, at de tidsmæssige rammer kan

være én af årsagerne.

■

Tanken er, at døgnpasningen skal være så hjemlig som

mulig og fastholde børnenes normale døgnrytme. Bør-

nene inddrages i madlavningen, de læser historier, ser

jernsyn og smører madpakker til næste dag, hvis de

skal overnatte. Hentes børnene inden sengetid, kan de

få nattøj på og børstet tænder, før deres forældre hen-

ter dem.

■

I døgnpasningen er man ikke garanteret en kendt vok-

sen, hvilket kunne gøre tilbuddet mere attraktivt for

børn og forældre. Men kommunen har sikret, at børnene

på forhånd kan besøge institutionen for at øge tryghe-

den for børnene. Antallet af voksne vil være ahængigt

af antallet af børn og deres alder.

■

For at kunne bruge døgnpasningen skal forældre doku-

mentere et arbejdsbetinget pasningsbehov inden for

tidsrummet 17.00-6.30. Tilmelding foregår skritligt og

skal ske senest 15 dage før pasningsbehovet.

■

Det er en leksibel ordning, som skal bygges op omkring

familiernes ønsker. Den pædagogiske leder i Børnehuset

■

Det er medarbejdere i de fem institutioner i Hadsund,

Lærkereden ringer til forældrene og ataler nærmere.

der er tilknyttet døgnpasningen. Mange er deltidsansat-

te og har derfor mulighed for at arbejde nogle ekstra ti-

mer. Det er frivilligt, om man vil tilknyttes, og det har

endnu ikke været et problem at få medarbejdere til at

træde til.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Børnehuset Søndre Skovvej

– et døgnåbent tilbud i tilknytning til et hospital

BØRNEHUSET SØNDRE SKOVVEJ

er en selvejende insti-

tution beliggende ved Aalborg Universitetshospital.

Institutionen har plads til 23 børn i vuggestuen og 32 i

børnehaven. Ansatte ved Aalborg Universitetshospital har

fortrinsret til størstedelen af pladserne. Institutionen blev

etableret som et døgnåbent tilbud i 1994 og er den eneste

institution i kommunen, der tilbyder døgnpasning.

Baggrunden for at etablere tilbuddet om døgnpasning

var institutionens tidligere erfaringer om, at mange børn af

forældre med skitende arbejdstider var utrygge, oplevede

mange skit og sjældent ik mulighed for at holde en normal

weekend med hele familien. En undersøgelse blandt ansatte

på hospitalet viste desuden, at de eterspurgte døgnpasning.

Siden etableringen er antallet af pladser udvidet, og der er

venteliste til tilbuddet.

Institutionens almindelige åbningstid er mandag til tors-

dag kl. 6.30-16.45 og fredag kl. 6.30-16.30. Institutionen hol-

der derudover døgn- og weekendåbent alle årets dage med

undtagelse af den 24. og 31. december.

Begge forældre eller den enlige forælder skal kunne do-

kumentere et arbejdsbetinget behov for pasning uden for al-

mindelig åbningstid for at få en plads i institutionen. Den ud-

videde åbningstid kan derudover kun benyttes, hvis der et

arbejdsrelateret behov.

Der er fast børn, der bliver passet i den udvidede åbnings-

tid fra 16.45 til 6.30. Antallet af børn om atenen og natten

varierer meget, men typisk er der tale om 5 til 12 børn i alde-

ren 0-6 år. Kun få dage om året er der ingen børn i den udvi-

dede tid.

Alle forældre skal betale døgntaksten, uanset hvor me-

get de benytter tilbuddet. Det er ifølge forældre en relativt

høj takst, hvis man kun i begrænset omfang har brug for

døgnpasning, og den kan være for dyr eksempelvis for den

enlige sygeplejerske. Skal tilbuddet løbe rundt økonomisk,

er erfaringen, at alle børn skal have behov for udvidet tid,

og at der skal være så mange indskrevne børn, at der i gen-

nemsnit er behov for minimum 15 døgnpladser.

Er forældrene på barselsorlov, kan børnene ikke benytte

den udvidede åbningstid, og derfor betales almindelig vug-

gestue- eller børnehavetakst.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

PLANLÆGNING OG ORGANISERING

■

Institutionens vagtplan er struktureret, så alle pædagoger inden for et syv

ugers vagtskema både har natte- og weekendvagter. Formålet med denne

organisering er at understøtte, at alle medarbejdere har gode rammer for

kollegial sparring, kender hinanden og børnene, samt at sikre gode betin-

gelser for at skabe kontinuitet for børnene.

Kontinuitet og

kvalitet for børnene

Institutionen søger at understøt-

te, at den enkelte familie kan ska-

be en sammenhængende hverdag

trods skæve arbejdstider. Derfor

er det for eksempel muligt at:

■

Institutionen har prioriteret, at alle medarbejdere er uddannede pædago-

ger. Institutionen bruger også faste vikarer for at sikre, at børnene kender

■

Forældre kan hente deres børn

■

Forældrene kan putte deres

på alle tidspunkter af døgnet.

barn alene i et af soverumme-

ne, inden de tager på arbejde,

og komme og overnatte

sammen med barnet, når de

■

De pædagoger, der er på arbejde om natten, møder fra kl. 14 til kl. 9 næste

dag. Dermed kan de tage imod børn, der bliver aleveret om etermiddagen,

nå at hilse på de børn, der er blevet aleveret tidligere, og få en overleve-

ring om børnenes dag fra de andre pædagoger. Det betyder også, at børn i

natpasning bliver puttet og vækket af de samme voksne.

vikarerne, og at vikarerne kender institutionen og rytmen.

■

Der er som udgangspunkt én voksen fra børnehaven og én fra vuggestuen

på arbejde om atenen, så både små og store børn er sammen med en kendt

■

Børn og forældre kan ringe

■

Forældrene kan tilbringe

sammen og sige godnat.

fritid sammen med barnet i

institutionen og for eksempel

gå ture og spise atensmad

sammen. Forældre med lere

nattevagter i træk og lang

transporttid kan have vanske-

ligt ved at nå hjem og holde fri

med barnet inden næste vagt.

I de tilfælde kan de være sam-

men i institutionen, så barnet

får færre skit.

har afsluttet en vagt.

■

Første gang et barn overnatter i institutionen, overnatter barnets kontakt-

■

Forældrene skal angive deres pasningsbehov i den udvidede åbningstid en

måned frem. Der er ikke noget lot over antallet af timer, barnet må være i

institutionen, men man ser på barnets trivsel og går i dialog med forældre

om at inde et passende omfang, Nogle børn er der i lang tid ad gangen,

for eksempel fra fredag morgen til mandag etermiddag. Børn, som bruger

døgn- og weekenddelen, holder typisk weekend på hverdage.

pædagog også.

voksen.

■

Forældre opfordres til at udfyl-

de en bog om barnet, hvor

for eksempel putteritualer

beskrives.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Ressourcestyring

og leksibilitet

En del af forældrene har behov for

en høj grad af leksibilitet også i

den udvidede åbningstid. For ek-

sempel kan ansatte på sygehuset

blive forsinket i forhold til at hente

til atalt tid, hvis en operation

trækker ud. Institutionens erfaring

er, at følgende kan bidrage til

at imødekomme behovet for

leksibilitet og optimere brugen af

personaleressourcer:

PÆDAGOGISKE RAMMER

■

I institutionens almindelige åbningstid er der typisk musiksamling om mor-

genen, udeaktiviteter om formiddagen og forskellige pædagogiske aktivite-

ter om etermiddagen. Institutionen har fokus på den udfordring, at der kan

være behov for at styrke relationer mellem børnene, fordi de ikke altid er til

stede på samme tid. Man prøver at styrke disse relationer ved blandt andet

at lave aktiviteter på tværs af stuer og aldersgrupper.

■

Institutionen er i to plan og består af ti lejligheder, som tidligere har været

anvendt som vagtboliger. Det er primært vuggestuens lokaler og køkken-al-

rum, der anvendes uden for den almindelige åbningstid. For vuggestue-

børnene er de fysiske rammer derfor velkendte. Børnehavebørnene kender

typisk rammerne fra dengang, de selv gik i vuggestuen. Medarbejderne ople-

ver, at det er vigtigt for børnehavebørnene, når børnehaven lukker, at de kan

gå ovenpå, så dagen i børnehaven afrundes.

■

Ekstra mad i institutionen til

uforudsete behov, så børnene

kan blive og spise, selvom de

■

Hvis pasningsbehov ændrer

sig i forhold til det atalte, kan

børnene mandag til fredag

inden kl. 12 meldes til eller fra

døgnpasning samme dag og

senest fredag kl. 16.30 til eller

fra pasning i weekenden

nalegruppen, hvor eksempelvis

personalets nattevagt omlæg-

ges til dagtimer, hvis ingen

børn er skrevet på til natten.

ikke er meldt til på forhånd

■

I de rum, som anvendes til døgnpasningen, er der – ud over køkken-alrum –

badefaciliteter og en dagligstue med jernsyn. Der er soveplads til otte-ni

børn. Hvis lere skal overnatte, henter man madrasser fra børnehaven. De

store børn får som udgangspunkt selv lov til at bestemme, hvilke børn de

gerne vil sove med.

■

Ataler om leksibilitet i perso-

■

I den udvidede åbningstid har aktiviteterne en mere hjemlig karakter:

■

Børnene er med i køkkenet, ser tv i dagligstuen, kommer i bad, får nattøj

■

Der er tættere kontakt til barnet i den sårbare puttetid, og hvis de vågner

■

I weekenden kan børnene godt gå rundt i deres nattøj i institutionen, og

børn og personale kan tage på mindre ture til for eksempel Aalborg Zoo.

om natten

på og læser godnathistorie

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Inspiration

fra Sverige

Rammer for daginstitutioner og

tilbud til børn og familier i Malmø

I SVERIGE

er driten af daginstitutioner ligesom i Dan-

mark en kommunal opgave. Men for eksempel organise-

ring og økonomiske rammer adskiller sig på nogle punkter

fra de danske. Det gælder også i Malmø.

Malmø Kommune er inddelt i seks distrikter, som igen er

inddelt i områder. Institutionerne i hvert enkelt område har

én overordnet leder (förskolechef), og hver institution har

en daglig leder (biträdende förskolechef). Det svarer til den

danske model med områdeledelse.

Svenske forældre har barselsorlov til og med barnets

etårsfødselsdag, og Malmø Kommune tilbyder derfor først

institutionsplads fra den dag. Forældre på barselsorlov til-

bydes derudover som udgangspunkt 15 timers pasning om

ugen til ældre søskende. Børn, hvis forældre ikke er i be-

skætigelse, tilbydes 30 timer om ugen.

Kommunen har i alt ca. 250 daginstitutioner (försko-

ler). Samtlige institutioner holder åbent på hverdage fra kl.

06.15 til kl. 17.30 og ved behov frem til 18.30. Derudover

har hvert distrikt en daginstitution med udvidet åbningstid

(OB förskole). Fem af disse institutioner har åben fra kl. 6

til kl. 22, mens én har døgnåbent. De seks institutioner har

åbent alle årets dage. Børnene kan som udgangspunkt be-

nytte institutionerne i det tidsrum, forældrene er på arbej-

de og transporterer sig til og fra arbejde.

I 2017 er i alt ca. 17.300 børn i alderen 0-6 år indskrevet

i daginstitution i Malmø Kommune. Heraf er ca. 330 børn

i institutioner med udvidet åbningstid fra kl. 6 til kl. 22, og

37 børn er i kommunens døgnåbne institution. Et barn kan

kun skrives op til daginstitution med udvidede åbningsti-

der, hvis begge forældre eller den enlige forælder har arbej-

de uden for almindelige åbningstider. Forældre betaler ikke

ekstra for den udvidede åbningstid.

Malmø Kommune modtager i 2017 4,1 mio. SEK i statstil-

skud til udvidede åbningstider i kommunens institutioner.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Nattjärilens OB-förskola

- atenpasning i Malmø

NATTFJÄRILENS OB-FÖRSKOLA

er en kommunal daginstitution, der har

åben kl. 6-22 alle årets dage.

Institutionen har hat udvidede åbningstider siden 2012. Udvidelsen skete

på institutionsledelsens initiativ, fordi leder og medarbejdere oplevede, at

en gruppe af institutionens forældre havde behov for udvidede åbningstider.

Det gælder blandt andet forældre, der arbejder i butik eller pendler til job, for

eksempel i Danmark. På baggrund af en henvendelse fra institutionen gav for-

valtningen tilladelse og inansiering til en udvidelse af åbningstiden. Institutio-

nen har i alt 50 pladser til børn i alderen et til seks år. På interviewtidspunktet

var der hver dag børn i institutionen frem til kl. 20 og lere gange ugentligt

helt frem til lukketid. I weekenderne er der typisk mellem 4 og 12 børn.

Medarbejdernes erfa-

ring og kompetencer

Der er af sikkerhedshensyn altid

mindst to medarbejdere på arbejde

i institutionen. Bruger man vikarer

om atenen, er det kun vikarer, der

tidligere har arbejdet fuld tid i insti-

tutionen. Det er en ledelsesmæssig

prioritering at sikre, at medarbejder-

ne har en solid erfaring at trække på

og kender institution og børn godt.

PLANLÆGNING OG ORGANISERING

■

Medarbejderne indgår i en fast vagtplan, der dækker 12 uger ad gangen:

■

Nogle medarbejdere arbejder kun i weekenden og om atenen

■

Medarbejdere, der arbejder om atenen, møder kl. 13.30

■

Vagtplanen sikrer et overlap mellem medarbejderne, som gør det muligt

■

Forældrenes vagtplaner betyder, at behovet for pasning varierer fra uge til

■

Institutionens leder er i løbende dialog med forældrene

■

Forældrene skal angive deres planlagte pasningsbehov en måned frem

■

De kan løbende justere planen, hvis der bliver behov for det

■

Ordningen kræver leksibilitet blandt medarbejderne.

uge og måned til måned:

at overlevere information om børnene.

Kontinuitet og

kvalitet for børnene

■

De børn, der anvender den

udvidede åbningstid, er samlet i

en gruppe. Det er både medarbej-

dernes og forældrenes erfaring, at

det skaber en positiv dynamik, når

børnene kender de andre børn, der

bliver passet aten og weekend, fra

dagtimerne. Forældrene frem-

hæver det også som positivt, at

børnene kan blive i institutionen i

stedet for at blive passet af familie

eller barnepiger, når forældrene er

på arbejde om atenen.

der skal tilbringe atenen eller

natten i institutionen og derfor

møder senere, går glip af formid-

dagens pædagogiske aktiviteter.

Derfor gentages formiddagens

pædagogiske aktiviteter ote

om etermiddagen. Når der er

særlige aktiviteter eller arrange-

menter, opfordres forældrene

til at lade børnene komme i

institution, selvom de ikke har et

pasningsbehov. Det sker for at

skabe sammenhæng for børnene.

dokumentation af de pædagogi-

ske aktiviteter og har fokus på at

hænge forskellige genstande og

produktioner fra temauger op i

institutionen. Dermed kan børn,

der ikke har været med, se, hvad

den øvrige børnegruppe har ar-

bejdet med, og pædagogerne kan

fortælle om aktiviteterne.

■

I den udvidede åbningstid arbejdes der ikke med pædagogiske aktiviteter

på samme vis som i den ordinære åbningstid. Ambitionen er i højere grad

at komplementere hjemlige aktiviteter. Om atenen spiser børn og voksne

atensmad, ser jernsyn, børster tænder og læser godnathistorie, og af-

hængigt af, hvornår på atenen børnene bliver hentet, lægges de eventuelt

til at sove. I weekenderne er der også i højere grad tale om aktiviteter i stil

med dem, der ville inde sted i hjemmet. Det kan være at tage på små ture

eller at inddrage børnene i praktiske opgaver som småindkøb.

■

En udfordring kan være, at børn,

■

Institutionen arbejder med

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Rönnens OB-förskola

– døgnpasning i Malmø

RÖNNENS FÖRSKOLA

er en kommunal daginstitution,

som holder døgnåbent. Lokalpolitikerne gav tilladelse og

inansiering til at udvide Rönnen Förskolas åbningstid, så

det siden 2012 har det været muligt at benytte institutio-

nen hele døgnet alle årets dage.

Beslutningen blev blandt andet trufet på baggrund af,

at en gruppe forældre i Malmø gjorde opmærksom på et

arbejdsrelateret behov for at få passet deres børn aten,

nat og weekender. Det drejede sig blandt andet om foræl-

dre ansat på teater.

Institutionen har i alt 127 pladser til børn i alderen et til

seks år. På interviewtidspunktet var 40 børn tilmeldt nat-

pasning. Heraf havde 22 børn anvendt tilbuddet i årets før-

ste ire måneder.

PLANLÆGNING OG ORGANISERING

Forældrene skal angive deres pasningsbehov to uger frem:

■

Pasningen kan justeres løbende, hvis deres arbejdstider ændrer sig.

■

Både leder og medarbejdere i institutionen peger på, at leksibilitet blandt

medarbejderne er en forudsætning for at imødekomme skitende behov

for pasning.

Medarbejderne i Rönnen Förskola har faste arbejdstider:

■

Nogle medarbejdere har fast vagt dag, aten eller nat. Børn der bliver

passet i for eksempel atentimerne vil således møde medarbejdere, der fast

■

Atenvagt møder fra kl. 11 til kl. 21.

■

Nattevagt møder fra kl. 19 til 07.

■

Alle vagter lapper over for at sikre overlevering af information om børnene

■

Af sikkerhedshensyn er der altid mindst to ansatte på arbejde.

fra den ene medarbejder til den anden døgnet igennem.

arbejder om atenen.

PÆDAGOGISKE RAMMER

■

I dagtimerne er børnene inddelt i mindre grupper, og hver medarbejder er

■

Kl. 18 går de børn og medarbejdere, der skal være i institutionen om ate-

nen og natten, sammen til de lokaler, der benyttes om atenen. Lokalerne

ligger på første sal i institutionen. Flere af rummene anvendes i løbet af

dagen af børn og voksne i institutionen. Børnenes soverum anvendes

ikke fast i dagtimerne. I institutionen har man dog prioriteret at anskafe

sammenklappelige senge, der gør det muligt at anvende sovearealerne til

andre formål om dagen, og man har prioriteret skabsplads i tilknytning til

sovearealet, hvor børnene kan have deres nattøj, bamser mv.

ansvarlig for en af børnegrupperne.

■

De børn, der skal være i institutionen om natten, bliver ote aleveret rela-

tivt sent. De skal dog senest aleveres kl. 18.30, så de kan deltage i atens-

maden og det sociale fællesskab om atenen. Medarbejderne har et særligt

fokus på at hjælpe børn, der møder senere end øvrige børn, ind i legene.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

■

Børn, der har overnattet i institutionen, hentes ote igen ved 15-tiden

næste dag, hvor forældrene har hat mulighed for at sove eter deres nat-

arbejde. Nogle forældre har fri sent om atenen eller tidligt om morgenen

og kan have et ønske om at hente deres børn, når de får fri. Af hensyn til

børnenes søvn har institutionen imidlertid valgt, at det ikke er muligt at

hente mellem kl. 22 og 6.

Kontinuitet og

kvalitet for børnene

Institutionen har fokus på at

forberede de børn, der skal passes

aten og nat, på, hvilke voksne og

børn de skal være sammen med

eter almindelig åbningstid. Det

noteres hver dag på en tavle, hvil-

ke børn der skal være i institutio-

nen om atenen og natten, så alle

medarbejdere har overblik over

det. De medarbejdere, der skal

være på arbejde om atenen, taler

i løbet af dagen med børnene om,

at de skal være sammen i instituti-

onen om atenen.

■

Børn, der skal tilbringe atenen eller natten i institutionen og derfor møder

senere, er ikke altid til stede ved formiddagens pædagogiske aktiviteter.

For at undgå, at enkelte børn systematisk ikke deltager i pædagogiske

aktiviteter, noterer medarbejderne, hvilke børn der deltager. Ote gentages

formiddagens pædagogiske aktiviteter om etermiddagen, så børn, der er

mødt senere, har mulighed for at være med.

■

Ved atensmaden taler pædagogerne med børnene om dagen, der er gået,

og eter atensmaden er der typisk mere stille aktiviteter som højtlæsning,

■

I weekenderne gennemføres pædagogiske aktiviteter og eksempelvis

projektarbejde på tilsvarende vis som mandag til fredag i den ordinære

åbningstid.

Da institutionen altid er åben, er pædagogerne særligt opmærksomme på,

at børnene ikke tilbringer for meget tid i institutionen. Oplever personalet,

at børn er mere i institutionen, end forældrenes arbejde tilsiger, drøter de

det med forældrene. Det pædagogiske udgangspunkt er, at børn har brug for

fritid i hjemmet med forældrene.

inden børnene lægges til at sove.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Alternativ pasning

på lukkedage

NÆSTEN ALLE LANDETS KOMMUNER

holder lukkedage

i daginstitutioner på tidspunkter, hvor der erfaringsmæs-

sigt er få børn i institutionerne. Lukkedage er deineret

som hverdage, hvor et dagtilbud (institution eller enhed/

afdeling) holder helt eller delvist lukket. Med hverdage

menes alle dage undtagen lørdage, søndage og helligdage

samt grundlovsdag og juleatensdag.

Lukkedage må kun aholdes, når fremmødet af børn er

lavt, det vil sige på dage, hvor mange børn holder fri fra de-

res institution. Det kan for eksempel være dage i sommer-

ferien, mellem jul og nytår eller fredag eter Kristi himmel-

fartsdag.

Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne tilbyde alter-

nativ pasning i en venskabsinstitution eller lignende til de

børn, hvis institutioner holder lukket.

Ikke alle kommuner aholder lukkedage. De kommuner,

der gør, organiserer den alternative pasning på forskellig

vis. Vi har set på to kommuner: Randers og Nordfyns. Beg-

ge tilbyder alternativ pasning med kendt personale i lokal-

området, og pasningen benyttes af en større andel af for-

ældrene, end det generelt er tilfældet i landets kommuner.

De to kommuner er udvalgt, fordi netop pasning i lokalom-

rådet og med kendt personale kan være afgørende for, om

forældre gør brug af den alternative pasning eller føler sig

nødsaget til at inde andre løsninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Alternativ pasning i

Randers Kommune

RANDERS KOMMUNE

har politisk besluttet, at der arrangeres alternativ pas-

ning i et mindre antal institutioner, hvis 40 procent eller derunder af børnene

ventes at møde ind.

Det er også politisk besluttet, at der altid er kendt personale med fra barnets

faste institution for at skabe tryghed for børn og forældre.

Kontinuitet og

kvalitet for børnene

Det er politisk bestemt, at den

alternative pasning i Randers

Kommune skal være med kendt

personale for at skabe tryghed

for børn og forældre. Børnene ser

et kendt ansigt. Forældrene ved,

at personalet kender deres børn,

og kan tale med dem på forhånd

om for eksempel børnenes behov,

mødetider eller ahentning. Per-

sonalet vil typisk også sparre med

kollegaer, hvis de skal have børn

med fra andre stuer. Det tilstræ-

bes at have samme personale i den

alternative pasning i dagene op til

påske og mellem jul og nytår for

at sikre mest mulig kontinuitet for

børnene.

ORGANISATORISKE RAMMER

■

Randers Kommunes daginstitutioner er inddelt i fem distrikter. Alternativ

pasning foregår inden for de enkelte distrikter, og planlægningen varetages

decentralt. Typisk vil den alternative pasning foregå i en integreret instituti-

on centralt i det enkelte distrikt.

■

Alternativ pasning på enkeltstående dage adskiller sig ikke fra sommerferieu-

gerne. Det skyldes blandt andet, at de færreste børn er i alternativ pasning

i to hele uger i sommerperioden, hvor personalet også typisk kun er der en

uge ad gangen.

■

Der er typisk tilmeldt lere børn fra den institution, hvor den alternative pas-

ning inder sted, end fra de andre institutioner.

PÆDAGOGISKE RAMMER

■

De pædagogiske ledere har på tværs af institutionerne ansvaret for at

tilrettelægge den alternative pasning, og der er altid en pædagogisk leder

Ressourcestyring

■

Midler til feriepasningen indes

inden for de enkelte distrik-

ters overordnede økonomiske

ramme. Forældrenes behov

for feriepasning afdækkes via

intranettet. Der er forskellig

frist alt eter, om det er enkelte

lukkedage eller i sommerferien.

Medarbejdere følger op, hvis

forældrene ikke har svaret

inden fristen.

om, at børnene skal møde en

kendt voksen, er det afgørende

for vagtplanlægningen, hvor-

vidt der er børn fra en insti-

tution, der skal i feriepasning

eller ej. Er der tilmeldt børn fra

både børnehave og vuggestue

i en integreret institution, skal

der være en voksen fra hver af

afdelingerne.

arbejdere varetager feriepas-

ningen på skit. Det samlede

antal medarbejdere fastsættes

ud fra, hvor mange børn der er

tilmeldt.

■

Der er indrettet midlertidige gaderobepladser med navneskilt til de børn, der

■

Første dag afventer medarbejderne, hvor mange af børnene der møder

op. De pædagogiske aktiviteter tager afsæt i interesser, alder og mulige

relationer hos de børn, der er tilstede. Der er således særligt fokus på sociale

relationer mellem børnene og på at hjælpe børnene i gang med at lege og

skabe tryghed i de nye rammer. Medarbejderne vurderer, at alternativ pas-

ning særligt for de ældste børn kan være en god mulighed for at øve sig på

at være i nye rammer og skabe nye relationer forud for skolestart.

er tilmeldt den alternative pasning.

tilstede.

■

Fordi kommunen har princippet

■

Man gør også ekstra meget ud af spisesituationer, hvor børnene er samlet.

Hvis den institution, der aholder alternativ pasning, har fuld kost, får børn

■

Børnene deles op i så små grupper som muligt. De børn, der fast går i institu-

tionen, vil typisk være i en gruppe for sig. Der planlægges ikke nødvendigvis

fælles aktiviteter, men det kan ske ahængigt af fremmøde. Børnene mødes

dog på legepladsen.

fra andre institutioner også mad, hvilket forældre vurderer positivt.

■

Den vante dagsrytme følges, og der er planlagte og voksenstyrede pæda-

gogiske aktiviteter, leg mv. Der arbejdes også tematisk, for eksempel med

■

Der er et fast vagtrul, og med-

■

Fordi der er personale med fra hver institution med tilmeldte børn, er der

typisk lere voksne pr. barn end normalt.

påskepynt op til påske.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Alternativ pasning i

Nordfyns Kommune

Kontinuitet og

kvalitet for børnene

■

Alle børnehuse med børn,

der skal passes, sender som

udgangspunkt en-to med-

arbejdere til den alternative

pasning. Forældrene betoner

kendt personale som et positivt

element.

sourcemæssigt muligt, at kendt

personale følger barnet, laves

en indkøringsperiode, hvor

barnet besøger det hus, hvor

det skal passes, og en medar-

bejder, der er på arbejde under

alternativ pasning, opbygger en

relation til barnet.

hånd de børnehuse, hvor pas-

ningen inder sted, så børnene

lærer rammerne at kende.

NORDFYNS KOMMUNE

tilbyder i 2017 alternativ pasning i lokalområdet og

med kendt personale fra barnets faste institution.

ORGANISATORISKE RAMMER

■

Kommunens daginstitutioner er inddelt i seks distrikter, hvor også dagplejen

indgår. Institutioner og dagplejere i samme distrikt koordinerer den alterna-

tive pasning af distriktets børn. Kommunen anmoder forældrene om i god

tid at oplyse om pasningsbehov på lukkedage. Det er de seks distriktsledere,

der undersøger behovet for pasning.

■

Er det ikke praktisk eller res-

■

Alternativ pasning af institutionsbørn gennemføres altid i de samme institu-

tioner. Det sker både for at imødekomme børn og forældres ønske om pas-

ning i velkendte og trygge rammer, og fordi det er lettere for personalet, at

pasningen foregår i de institutioner, der er hensigtsmæssigt indrettet og for

eksempel har krybber til de mindre børn.

■

Forældre til børn i dagpleje kan vælge mellem pasning i et af dagplejens gæ-

■

Det er et kommunalt krav, at der er kendt personale med fra børnenes dagin-

stitution. Medarbejderne udvælges dels gennem en turnusordning, og dels

stehuse eller en gæstedagplejer.

■

Institutionerne besøger på for-

■

Vagtplanen for den alternative pasning tilgodeser så vidt muligt, at kendte

medarbejdere også er til stede i ydertimerne, når forældrene henter.

melder de selv ind i forhold til at indgå i den alternative pasning.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Ressourcestyring

Kommunens erfaring er, at det kan

være vanskeligt for forældrene

at angive pasningsbehovet i god

tid, og at behov kan ændre sig.

10-20 procent af de tilmeldte børn

anvender typisk ikke pasningen al-

ligevel. Omvendt dukker der børn

op, som ikke er tilmeldt. Derfor

bemandes den alternative pasning

typisk med lidt færre medarbej-

dere, end det tilmeldte antal børn

tilsiger.

Møder færre børn end ventet,

får medarbejderne mulighed for at

afspadsere. Dette er frivilligt.

Institutionslederen opgør

særskilt antallet af børn fra hver af

institutionerne, der indgår i den al-

ternative pasning i de tre sommer-

uger. Forvaltningen kompenserer

institutionen for omkostningerne

på baggrund af opgørelsen.

Midler til øvrige dage med

alternativ pasning indes decen-

tralt i de samlede budgetter for

distrikterne. De institutioner, hvor

mange børn skal passes, sender

så vidt muligt lest medarbejdere

til den alternative pasning. Dette

balanceres i forhold til hensynet

til medarbejdernes ferie. Er der

behov for udligning mellem insti-

tutioner i distriktet, vurderes og

foretages den af distriktslederen.

PÆDAGOGISKE RAMMER

Forud for den alternative pasning forbereder medarbejderne dagene med

henblik på at sikre, at børn og forældre er godt forberedt på de ændrede

rammer og får en god modtagelse:

forestå den alternative pasning.

■

Dagene planlægges på forberedelsesmøder med de medarbejdere, der skal

■

Der laves plancher med billeder af medarbejderne, og de får alle et navne-

■

Der laves garderobeplads med navn og foto til alle børn.

■

Aktiviteter tilpasses børnegruppen. Erfaringen er, at voksenstyrede akti-

viteter som vandleg, bål eller klippeklistre er lette at koble sig på for nye

Gennemførelse af den alternative pasning:

skilt på.

■

Nogle af dagens aktiviteter gennemføres i fællesskab, andre i mindre grup-

■

Typisk spiser børnene med børn fra deres egen institution. Det er en op-

gave for medarbejderne at afstemme institutioners eventuelle forskellige

rutiner, for eksempel spisetider.

per eter alder eller institution.

børn.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Sådan har vi indhentet

inspiration til kataloget

Udvælgelse af cases

Der har været følgende kriterier for udvælgelse

af cases med udvidet åbningstid til kataloget:

Interviewene er gennemført både ved besøg i institutio-

ner og forvaltninger og som telefoninterview.

■

Tilbud skal have eksisteret i minimum to år, og der skal

■

Tilbud skal give forældrene leksibilitet, dvs. enten en

markant udvidet åbningstid aten, nat eller weekend

eller mulighed for leksible løsninger på ad hoc-basis.

Derudover har vi ved sammensætningen af cases øn-

sket af sikre, at de har relevans i forskellige kommunale kon-

tekster. Vi har derfor prioriteret forskellige typer af tilbud,

forskellige typer af ejerforhold (privat/kommunalt), tilbud

i forskellige typer af kommuner (landkommuner, pendler-

kommuner og større kommuner) samt at inddrage eksem-

pler fra Sverige, hvor der er en række erfaringer med dag-

tilbud med udvidede åbningstider.

Ved udvælgelsen af to cases vedrørende alternativ pas-

ning på lukkedage har der været følgende kriterier: at kom-

munen tilbyder pasning med kendt personale, at pasning

foregår i lokalområdet, samt at den alternative pasning be-

nyttes af forældrene. Disse tre parametre vurderes at være

centrale for, om forældrene vurderer, at det er attraktivt at

anvende det alternative pasningstilbud. Derudover har vi

tilstræbt, at de to kommuner varierer i forhold til størrelse

og geograi.

være indhøstet erfaringer med drit af tilbuddet.

Analyse

Interview og eterfølgende analyse har været centreret

om følgende temaer for hvert tilbud:

■

De overordnede organisatoriske rammer

■

De økonomiske rammer

■

De pædagogiske rammer

■

De fysiske rammer.

Vi har i analysen hat fokus på at afdække forhold ved-

rørende den udvidede åbningstid. Derfor er generelle

pædagogiske og organisatoriske rammer ikke systematisk

afdækket og beskrevet, men behandlet i det omfang,

særlige vilkår og overvejelser gør sig gældende i relation til

den udvidede åbningstid. Der er ikke foretaget en egent-

lig evaluering eller kvalitetsvurdering af tilbuddene. For

hvert tilbud er beskrevet de løsninger og erfaringer, som

de interviewede oplever som centrale for driten af tilbud

med udvidede åbningstider og alternativ pasning. De

forskellige informanter bidrager med forskellige perspek-

tiver, og deres udsagn er sammenholdt. Vi har i analysen

identiiceret en række opmærksomhedspunkter på tværs

af interview og cases, som er præsenteret indledningsvist

i kataloget og løbende eksempliiceret under beskrivelser-

ne af tilbud, der har arbejdet indgående med at inde gode

løsninger på disse punkter.

Dataindsamling

Inspirationskataloget bygger på 29 interview med

henholdsvis medarbejdere og ledere i den kommunale

dagtilbudsforvaltning, ledere og medarbejdere i daginsti-

tutionerne samt forældre. Institutionerne har formildet

kontakten til de interviewede forældre.

Antal informanter

Videnspersoner i

kommunale forvaltninger

Daginstitutionsledere

og souschefer

Pædagogisk personale

Forældre

Tilbud med udvidede

åbningstider, Danmark

Tilbud med udvidede

åbningstider, Sverige

Tilbud med alternativ

pasning på lukkedage

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

Projektets

følgegruppe

En følgegruppe bestående af KL, Børne- og Kulturchefor-

eningen, BUPL, FOA, BUPL’s Lederforening, Forældrenes

Landsforening, Daginstitutionernes LandsOrganisation,

Børnerådet, FTF, HK Handel, HK Privat, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Erhverv og LO har fulgt arbejdet med

inspirationskataloget.

På baggrund af særligt interessante pointer i katalogets

casebeskrivelser og i de tværgående pointer fremhæver

følgegruppen følgende opmærksomhedspunkter:

planlægningssystemer, hvis det skal lykkes at opret-

holde tilbuddet. Flere cases påpeger vigtigheden af at

sikre leksibilitet for forældrene på kort sigt i forhold

til leksibilitet ved alevering og hentning. Andre cases

viser, hvordan man kan tage hensyn til, at forældre med

weekendvagter kan være mest muligt sammen med

deres barn. Derudover er det også relevant at overveje,

om der er virksomheder eller organisationer, der kan

bruge tilbuddet i rekrutteringsøjemed.

■

Børn med særlige behov: Det er vigtigt at gøre sig over-

vejelser om, hvordan man sikrer, at børn med behov for

eksempelvis en talepædagog får opfyldt behovet, hvis

de ote er i institutionen uden for almindelig åbningstid.

■

Børnenes tid i dagtilbuddet: Erfaringer fra kataloget

viser, at børn, der benytter den udvidede åbningstid,

generelt ikke bruger længere tid i dagtilbuddet end de

børn, der benytter den almindelige åbningstid.

■

Rige læringsmiljøer for alle børn: Det er vigtigt, at også

de børn, der ote er i dagtilbuddet aten, nat og week-

■

Den daglige overgang fra almindelig åbningstid til udvi-

det tid: Katalogets cases har forskellige gode erfaringer

med, hvordan man bedst muligt sikrer overgangen fra

almindelig åbningstid til den udvidede tid for de børn,

som skal passes aten og nat. Følgegruppen peger

på, at det er vigtigt at være opmærksom på at sikre

børnenes muligheder for også at danne venskaber med

de børn, som ikke benytter den udvidede åbningstid,

samt at sikre, at børnene ikke begrænses og abrydes

i deres valg af legerelationer på baggrund af brug af

åbningstiden på forskellige tidspunkter. Samtidig skal

balancen mellem, at aten/nat-børn ikke forstyrres

grundet uro ved ahentning, respekteres.

end møder et varieret og diferentieret læringsmiljø og

har mulighed for at deltage i børnefællesskabet. Det

kan fx ske ved at have fokus på de lærings- og udvik-

lingspotentialer, der ligger i rutinesituationer. Eksem-

pelvis selvhjulpenhed, når man skal i nattøjet, samar-

bejde med andre børn i forbindelse med forberedelse til

atensmaden eller sprog under læsning af godnathisto-

rien, som lere cases i kataloget også peger på.

■

Normeringer og ressourcer: Når der træfes beslutning

om udvidet åbningstid, er det vigtigt at overveje, hvor-

dan ressourcer skal fordeles ud over dagen. Herunder

hvordan det sikres, at normeringen i løbet af den almin-

delige åbningstid ikke forringes, samt hvor stor forskel i

normeringen, der er nødvendig i henholdsvis dagtimerne

og om atenen og natten.

■

Ledelsesspænd og adgang til sparring med ledelsen:

Åbningstid nat, aten og weekend kræver overvejelser

om ledelsens tilstedeværelse hen over døgnet for at

sikre mulighed for faglig sparring – herunder ledelsens

tilgængelighed på de skæve tidspunkter. Nogle af

katalogets cases adresserer spørgsmålet ved at sikre

overlap ved vagtskite og ved prioritering af medarbej-

deres kompetencer og erfaring, men der er lere måder

at gøre det på.

■

Overenskomst: Hav øje for overenskomstmæssige

spørgsmål og overvejelser om arbejdstilrettelæggelse

på skæve tidspunkter. Herunder om medarbejderne i

privatinstitutioner har den rette overenskomst.

■

Fleksibilitet i forhold til forældrene med skæve arbejds-

tider: Det kræver leksibilitet fra både personale og i

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 281: Inspirationskatalog over dagtilbud med udvidede åbningstider, som KORA har udarbejdet for Børne- og Socialministeriet, fra børne- og socialministeren

UDARBEJDET AF KORA FOR BØRNE- OG SOCIALMINISTERIET