SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 278: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om psykologer m.v. (Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil, forsøg på det sociale område, stikprøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen, forenkling af rammeaftalekonceptet og demensmærkning m.v.), fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 278
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om psykologer m.v.

(Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil, forsøg på det sociale område, stik-

prøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen, forenkling af rammeaftalekonceptet og demens-

mærkning m.v.)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

nr. 369 af 18. april 2017, som ændret ved § 1 i

lov nr. 1543 af 13. december 2016. lov nr.

237 af 15. marts 2017, § 1 i lov nr. 660 af 8.

juni 2017 og § 1 i lov nr. 661 af 8. juni 2017

foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »årligt« til:

»hvert andet år«.

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Kommunalbestyrelserne og regionsrådet

kan aftale løbende revision og opdatering af

rammeaftalen.«

§ 6, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§§ 7

ophæves.

§ 14, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Socialstyrelsen fører stikprøvekon-

trol med:

1) at oplysningerne i Tilbudsportalen er i

overensstemmelse med de faktiske forhold,

2) at oplysningerne i Tilbudsportalen er

indberettet i overensstemmelse med Tilbuds-

portalens systematik.«

§ 14

indsættes efter stk. 4 som nye styk-

ker:

»Stk. 5.

Socialstyrelsen kan træffe afgørel-

se om at udstede et påbud til et registreret

tilbud, hvis:

1) oplysninger, der er indberettet af tilbud-

det, og som offentliggøres i Tilbudsportalen,

ikke er i overensstemmelse med de faktiske

forhold, eller

2) tilbuddets indberetning af oplysninger,

som offentliggøres i Tilbudsportalen, ikke er i

overensstemmelse med Tilbudsportalens sy-

stematik.

Stk. 6.

Socialstyrelsen kan træffe afgørelse

om at markere forholdet i Tilbudsportalen,

hvis et tilbud ikke har fulgt et påbud efter stk.

5 inden 4 uger.

Stk. 7.

Socialstyrelsens afgørelser efter stk.

5 og 6 kan ikke indbringes for anden admini-

strativ myndighed.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 8.

§ 14, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 8, 1.

pkt., indsættes efter »om kommuners og regi-

oners pligt til at give oplysninger til Tilbuds-

portalen«: »og om Socialstyrelsens afgørelser

efter stk. 5 og 6«.

§ 114, stk. 2,

ændres »160.000« til:

»183.000«.

§ 114, stk. 3,

affattes således:

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 278: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om psykologer m.v. (Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil, forsøg på det sociale område, stikprøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen, forenkling af rammeaftalekonceptet og demensmærkning m.v.), fra børne- og socialministeren

»Stk. 3.

Hvis prisen på den billigst egnede

bil overstiger den fastsatte låneramme på

183.000 kr., jf. stk. 2, ydes et rente- og af-

dragsfrit lån til betaling af forskellen mellem

den fastsatte låneramme på 183.000 kr. og

prisen på den billigst egnede bil.«

dret ved § 45 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, § 1

i lov nr. 1559 af 13. december 2016, § 1 i lov

nr. 389 af 26. april 2017 og § 20 i lov nr. 688

af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 113, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Transport-, bygnings- og boligministeren

kan fastsætte regler om mærkningsordninger

for almene plejeboligers demensegnethed. 2.

pkt. finder tillige anvendelse på plejeboliger

omfattet af lov om boliger for ældre og perso-

ner med handicap.«

§ 185 b, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »årligt« til:

»hvert andet år«.

§ 185 b, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således:

»Kommunalbestyrelserne og regionsrådet

kan aftale løbende revision og opdatering af

rammeaftalen.«

§ 185 b, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§3

I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 229. af 8. marts 2012, som ændret

ved lov nr. 190 af 27. februar 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 17, stk. 6, 5. pkt.,

ændres »4 øvrige

medlemmer« til: »6 øvrige medlemmer«.

§ 17 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »alle næv-

nets medlemmer eller disses stedfortrædere er

til stede« til: »nævnets formand eller dennes

stedfortræder samt 4 af nævnets øvrige med-

lemmer eller disses stedfortrædere er til stede,

dog således at mindst én af de tilstedeværende

har erfaring som børnesagkyndig«.

10.

§ 184

affattes således:

»§ 184.

For at fremme forsøgsvirksomhed

og udvikling på det sociale område kan Bør-

ne- og Socialministeriet efter ansøgning fra en

kommunalbestyrelse, et regionsråd eller et

privat tilbud give godkendelse til, at lovens

bestemmelser fraviges i forbindelse med et

forsøg, jf. dog stk. 3. Godkendelse gives for

en afgrænset forsøgsperiode. Det er en betin-

gelse for godkendelse, at forsøget evalueres.

Stk. 2.

Der kan ikke gives godkendelse ef-

ter stk. 1 til:

1) Forsøg som indebærer, at borgere stilles

dårligere end efter loven.

2) Forsøg om særlige dag- og klubtilbud til

børn og unge med betydeligt og varigt ned-

sat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf.

§§ 32 og 36, der medfører fravigelse fra de

almindelige regler om forældrenes egenbe-

taling.

3) Forsøg som medfører statslige merudgifter.

4) Forsøg som indebærer fravigelse af regler-

ne om tilsyn.

5) Forsøg som indebærer fravigelse af regler-

ne om klage.

Stk. 3.

Godkendelse efter stk. 1 til forsøg,

der indebærer fravigelse af lovens §§ 79, 79 a,

81 a, 83, 83 a, 84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, §

139, stk. 2, § 161, stk. 1, 3 og 4, og §§ 192 og

192 a gives af Sundheds- og Ældreministeriet.

§2

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1103 af 15. august 2016, som æn-

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelser og regionsråd

indgår første gang rammeaftaler på det sociale

område og det almene ældreboligområde, jf. §

6 i lov om social service, som ændret ved

denne lovs § 1, nr. 1-3, og § 185 b, stk. 3, i

lov om almene boliger m.v., som ændret ved

denne lovs § 2, nr. 2-4, i 2018 med virkning

for årene 2019-2020. Derefter indgås ramme-

aftale hvert andet år.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 3 kan ved kongelig anord-

ning sættes i kraft for Færøerne med de afvi-

gelser, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Rammeaftaler

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Indberetning til Tilbudsportalen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Handicapbiler

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Forsøg på det sociale område

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Demensmærkning

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte organisationer og myndigheder m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget er et samlelovforslag, idet de enkelte

dele af lovforslaget udgør mindre lovændringer,

som det vil være mest hensigtsmæssigt at frem-

sætte samlet af hensyn til folketingsbehandlingen.

Lovforslaget indeholder en række ændringer af

lov om social service (serviceloven), lov om al-

mene boliger m.v. (almenboligloven) og lov om

psykologer m.v. (psykologloven).

Formålet med lovforslaget er at præcisere, hvor-

når en borger har ret til et udvidet lån til betaling

af en handicapbil samt at opdatere beløbsrammen

som en konsekvens af prisudviklingen. Denne del

af lovforslaget udmønter den politiske aftale, som

blev indgået den 4. november 2016 om revision af

servicelovens voksenbestemmelser. Aftalen blev

indgået mellem den daværende regering (Ven-

stre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Libe-

ral Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Soci-

alistisk Folkeparti og Det Konservative Folkepar-

ti.

Formålet med lovforslaget er endvidere at gøre

reglerne for Socialstyrelsens stikprøvekontrol med

oplysningerne i Tilbudsportalen klarere. I den

forbindelse foreslås Socialstyrelsens mulighed for

at træffe afgørelser i tilfælde, hvor de indberettede

oplysninger ikke er i overensstemmelse med de

faktiske forhold eller ikke er indberettet i overens-

stemmelse med Tilbudsportalens systematik, æn-

dret, således at afgørelsen træffes over for det

indberettende tilbud i stedet for den godkendende

myndighed.

Formålet med forslaget er endvidere at udvide

mulighederne for gennemførelse af forsøg på det

sociale område. Det foreslås i den forbindelse

bl.a., at mulighederne for at ansøge om forsøgs-

godkendelse udvides fra alene at tilkomme kom-

munalbestyrelserne til, at ansøgning kan indgives

af kommunalbestyrelser, regionsråd og private

tilbud. Der foreslås endvidere en udvidelse af,

hvilke bestemmelser i serviceloven, der kan fravi-

ges som led i et godkendt forsøg. Endelig foreslås

indført en klar afgrænsning af, hvad der ikke kan

opnås forsøgsgodkendelse til. Denne del af forsla-

get skal dermed samlet sikre bedre grobund for

udvikling og forsøgsvirksomhed på det sociale

område.

Forslaget har endvidere til formål at gennemføre

forenklinger af reglerne om kommuner og regio-

ners indgåelse af rammeaftaler på det sociale om-

råde og det almene ældreboligområde.

Endelig er formålet med lovforslaget at tilveje-

bringe en hjemmel for transport-, bygnings- og

boligministeren til at fastsætte regler om en natio-

nal mærkningsordning for demensegnede boliger.

Regeringen indgik den 15. december 2016 som

opfølgning på satspuljeaftalen for 2016-2019 afta-

le med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Al-

ternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Fol-

keparti om en national demenshandlingsplan 2025

”Et trygt og værdigt liv med demens”.

Et element

i aftalen er, at der afsættes midler til udvikling af

en national mærkningsordning for demensegnede

boliger. Med lovforslaget tilvejebringes en hjem-

mel for transport-, bygnings- og boligministeren

til at fastsætte regler om en sådan mærkningsord-

ning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Rammeaftaler

2.1.1. Gældende ret

De gældende regler om rammeaftaler på det socia-

le område og det almene ældreboligområde frem-

går af § 6 i serviceloven og § 185 b, stk. 3-6, i

almenboligloven samt af bekendtgørelse nr. 1631

af 16. december 2016 om rammeaftaler m.v. på

det sociale område og det almene ældreboligom-

råde (rammeaftalebekendtgørelsen).

Formålet med rammeaftalerne er, jf. forarbejderne

til bestemmelserne (almindelige bemærkninger til

L 100, Folketingstidende 2010-11 (1. samling),

tillæg A, side 4), for det første at regulere regio-

nernes forsyningspligt og dermed sikre kommu-

nernes forsyning, for det andet at sikre og styre

den faglige udvikling på tværs af kommunegræn-

ser, så alle kommuner til stadighed er i stand til at

tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små

målgrupper og målgrupper med komplicerede

problemer, for det tredje at skabe synlighed og

gennemsigtighed om kapacitet, behov for pladser

samt takst- og udgiftsudvikling og for det fjerde at

sikre koordinering og udvikling af nye tilbud sær-

ligt til små målgrupper og målgrupper med kom-

plicerede problemer, så ekspertise og ressourcer

på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt.

Det følger af servicelovens § 6, stk. 1, og af al-

menboliglovens § 185 b, stk. 3, at kommunalbe-

styrelserne i regionen indgår en årlig rammeaftale

om faglig udvikling, styring og koordinering af

kommunale og regionale tilbud beliggende i regi-

onen.

Det fremgår desuden af servicelovens § 6, stk. 3,

og af almenboliglovens § 185 b, stk. 5, at børne-

og socialministeren kan udmelde særlige temaer

til behandling i rammeaftalerne. På almenbolig-

området skal dette ske efter forhandling med

transport-, bygnings- og boligministeren.

Af rammeaftalebekendtgørelsen fremgår det bl.a.,

at rammeaftalen er opdelt i en udviklingsstrategi

og en styringsaftale. Det fremgår desuden, at

rammeaftalen omfatter en lang række typer af

tilbud og boliger efter serviceloven og almenbo-

ligloven. Alle regionale tilbud er omfattet af ram-

meaftalerne. Omfattet er endvidere kommunale

tilbud, der anvendes af flere kommuner end

driftskommunen.

Det fremgår desuden af rammeaftalebekendtgørel-

sen, at styringsaftalen skal indeholde angivelse af,

hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styrings-

aftalen. Styringsaftalen skal endvidere indeholde

aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud om-

fattet af aftalen, om prisstrukturen for de omfatte-

de tilbud, om oprettelse og lukning af tilbud og

pladser, om principper for indregning af driftsher-

rens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud

aftalt i rammeaftaleregi og om frister for afreg-

ning for brug af tilbud. Endelig skal styringsafta-

len indeholde tilkendegivelser fra kommunalbe-

styrelserne om overtagelse af regionale tilbud og

fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud

skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.

Derudover fremgår det af bekendtgørelsen, at

udviklingsplaner for botilbud efter servicelovens

§§ 107-110 med flere end 100 pladser skal indgå i

udviklingsstrategien, hvis tilbuddene benyttes af

to eller flere kommuner i regionen, samt at kom-

muner og regioner i forbindelse med indgåelse af

rammeaftalen skal drøfte aktiviteter i regionens

børnehus og finansieringen for det kommende år

af socialtilsynet.

I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstra-

tegien fremgår det desuden af rammeaftalebe-

kendtgørelsen, at kommunalbestyrelser og regi-

onsråd skal sikre indbyrdes koordinering regio-

nerne imellem om den sikrede boform Kofoeds-

minde og sikrede afdelinger til unge, samt at

kommunalbestyrelserne som led i udviklingsstra-

tegien skal behandle Socialstyrelsens eventuelle

centrale udmeldinger om målgrupper eller særlige

indsatser på det specialiserede socialområde og

området for den mest specialiserede specialunder-

visning, jf. servicelovens § 13 b, stk. 2, som led i

den nationale koordinationsstruktur.

2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Som udmøntning af aftalen mellem regeringen og

KL om kommunernes økonomi for 2017 har en

arbejdsgruppe bestående af KL, Danske Regioner,

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Fi-

nansministeriet og Børne- og Socialministeriet

gennemført en undersøgelse af behovet for juste-

ring af reglerne om indgåelse af rammeaftaler på

det sociale område og det almene ældreboligom-

råde.

Det er på baggrund af undersøgelsen ministeriets

opfattelse, at reglerne om rammeaftaler bør fast-

holdes i sin grundform, og at formålet med ram-

meaftalerne, som det fremgår ovenfor under pkt.

2.2.1., også bør fastholdes.

Det er dog også ministeriet opfattelse, at der er

behov for at forenkle reglerne om indgåelse af

rammeaftaler, så de tilpasses den udvikling, der er

sket lokalt i kommuner og regioner, siden reglerne

blev vedtaget, og så der gives større rum for, at

rammeaftalerne får forskelligt fokus alt efter de

lokale behov.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med denne del af lovforslaget foreslås det at for-

enkle reglerne om indgåelse af rammeaftaler på

det sociale område og det almene ældreboligom-

råde.

§ 6, stk. 1, i serviceloven og § 185 b, stk. 3, i al-

menboligloven foreslås derfor ændret, så ramme-

aftalerne ikke længere skal indgås en gang om

året, men hvert andet år med mulighed for, at det

lokalt kan aftales at opdatere eller revidere hele

eller dele af rammeaftalen, hvis der er behov for

det og enighed om det.

Med aftaleindgåelse hvert andet år, får rammeafta-

lerne et længere og mere hensigtsmæssigt tidsper-

spektiv, og derudover vil det kunne sikre en bedre

politisk forankring af rammeaftalerne, hvis kom-

munalbestyrelser og regionsråd kun skal tage stil-

ling til aftalerne hvert andet år.

Det foreslås, at rammeaftalerne skal indgås den

15. oktober i den kommunale valgperiodes 1. år

med virkning for valgperiodens 2. og 3. år og i

valgperiodens 3. år gældende for valgperiodens 4.

år og den følgende valgperiodes 1. år.

Derudover foreslås det at ophæve børne- og soci-

alministerens og transport-, bygnings- og bolig-

ministerens mulighed for at udmelde særlige te-

maer til behandling i rammeaftalerne. Rammeafta-

leparterne skal i forvejen i forbindelse med indgå-

else af rammeaftalerne behandle eventuelle ud-

meldinger fra Socialstyrelsen som led i den natio-

nale koordinationsstruktur, og det er ministeriets

vurdering, at behovet for, at rammeaftalerne har

fokus på særlige emner, er dækket.

Supplerende til de foreslåede ændringer af ser-

viceloven og almenboligloven vil rammeaftalebe-

kendtgørelsen blive revideret og forenklet. Herun-

der vil rammeaftalens opdeling i en udviklings-

strategi og en styringsaftale blive ophævet. Det er

dog centralt, at fokus på

både

behovet for udvik-

ling af nye indsatser og tilbud

styring fasthol-

des. Men det overlades i højere grad til rammeaf-

talernes parter at fastlægge ud fra lokale forhold,

hvilke konkrete indsatser, målgrupper eller tilbud

der skal fokuseres på.

Derudover vil kravene til, hvad der skal indgå i

rammeaftalens styringsdel blive forenklet. Det

fastholdes dog, at styringsdelen omfatter alle regi-

onale tilbud samt kommunale tilbud, der anvendes

af flere end driftskommunen selv, medmindre

driftskommunen har indgået en aftale med en eller

flere andre kommuner, der indeholder de samme

elementer, som er indeholdt i styringsaftalen.

2.2. Indberetning til Tilbudsportalen

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af servicelovens § 14, stk. 1, at bør-

ne- og socialministeren indsamler og formidler

oplysninger om kommunale, regionale og private

tilbud omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn og om

kommunale, regionale og private tilbud efter ser-

vicelovens § 32 (særlige dagtilbud), § 36 (særlige

klubtilbud), § 103 (beskyttet beskæftigelse) og §

104 (aktivitets- og samværstilbud). Tilbudsporta-

len indeholder desuden oplysninger om en række

andre typer af tilbud, herunder behandlingstilbud

til alkoholmisbrugere efter § 141 i sundhedsloven,

almene ældreboliger, almene plejeboliger, pleje-

hjem efter § 192 i serviceloven, friplejeboliger

efter lov om friplejeboliger samt visse handicap-

boliger efter almenboligloven og lov om boliger

for ældre og personer med handicap. Indsamlin-

gen og formidlingen sker i Tilbudsportalen, som

er en internetbaseret og offentligt tilgængelig da-

tabase.

Formålet med Tilbudsportalen er at sikre sammen-

lignelige og gennemskuelige oplysninger om de

registrerede tilbud. Tilbudsportalen skal derved

være et værktøj for kommunale sagsbehandlere i

valg og visitation af borgere, der har brug for et

socialt tilbud. I de tilfælde, hvor borgeren efter

lovgivningen har frit valg mellem tilbud, kan Til-

budsportalens oplysninger endvidere understøtte

den enkelte borgers frie valg af tilbud, idet borge-

ren og dennes pårørende i Tilbudsportalen kan

finde oplysninger om sociale tilbud, deres ind-

hold, målgruppe, adresse osv. Dermed tjener Til-

budsportalen også som understøttelse af den lige

konkurrence mellem private og offentlige leve-

randører. Endelig har Tilbudsportalen også til

formål at understøtte socialtilsynets arbejde og at

bidrage til overblik over udviklingen på det socia-

le område, herunder udviklingen i antallet af til-

bud samt tilbuddenes målgrupper og metoder.

Tilbud omfattet af Tilbudsportalen skal registrere

en række oplysninger i Tilbudsportalen. Hoved-

parten af de registrerede oplysninger bliver offent-

ligt tilgængelige. Det gælder bl.a. tilbuddets

adresse, målgruppe, normering, takst og faglige

tilgang. På tilbuddets side i Tilbudsportalen vises

der endvidere konklusionerne af socialtilsynets

tilsyn, hvis tilbuddet er omfattet af socialtilsynet.

En del af de registrerede oplysninger bliver ikke

offentligt tilgængelige, men anvendes af socialtil-

synene i deres tilsynsvirksomhed.

Tilbuddet indberetter oplysningerne digitalt i Til-

budsportalen. Førend de indberettede oplysninger

bliver offentliggjort i Tilbudsportalen, skal en

myndighed godkende oplysningerne. For tilbud

omfattet af socialtilsynet er den godkendende

myndighed socialtilsynet, mens det for øvrige

tilbud er kommunalbestyrelse eller regionsråd.

Det følger af § 14, stk. 4, i serviceloven, at børne-

og socialministeren kan foretage anmeldte og

uanmeldte tilsynsbesøg i de registrerede tilbud for

at kontrollere, om de faktiske forhold er i overens-

stemmelse med registreringerne i Tilbudsportalen.

Efter et tilsynsbesøg kan børne- og socialministe-

ren påtale uoverensstemmelser over for henholds-

vis kommunalbestyrelsen i den kommune eller

regionsrådet i den region, som fører tilsyn med

tilbuddet, og underrette kommunalbestyrelsen i de

kommuner, der har pligt til at yde hjælp til bru-

gerne af tilbuddet.

Der er med hjemmel i § 14, stk. 5, i serviceloven

fastsat nærmere regler om tilsynet i § 13 i be-

kendtgørelse nr. 1673 af 16. december 2016 om

Tilbudsportalen (Tilbudsportalbekendtgørelsen).

Det fremgår af denne, at det er Socialstyrelsen,

som fører tilsyn ved stikprøvekontrol med, at op-

lysningerne på Tilbudsportalen svarer til de fakti-

ske forhold i tilbuddene, og at der anvendes en

ensartet systematik og anvendelse af begreber ved

indberetninger til Tilbudsportalen. Hvis Socialsty-

relsen finder, at oplysningerne om et tilbud ikke er

i overensstemmelse med de faktiske forhold, eller

at oplysningerne ikke er indberettet i overens-

stemmelse med systematikken i Tilbudsportalen,

kan Socialstyrelsen pålægge den godkendende

myndighed at bringe indberetningerne i overens-

stemmelse med de faktiske forhold eller med Til-

budsportalens systematik. Hvis myndigheden ikke

følger pålægget, kan Socialstyrelsen markere det

på Tilbudsportalen.

2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Afgørelse om påbud og markering i Tilbudsporta-

len træffes efter gældende ret over for den myn-

dighed, som godkender de af tilbuddet indberette-

de oplysninger. Det er ministeriets opfattelse, at

dette er uhensigtsmæssigt, da myndigheden ikke

selv kan opfylde påbuddet ved at rette op på den

forkerte indberetning. Også for tilbuddet er den

nuværende ordning uhensigtsmæssig, idet tilbud-

det ikke modtager afgørelsen og således ikke kan

sikre, at påbuddet følges. Tilbuddet kan derved

ikke sikre sig mod, at der sker markering af deres

side i Tilbudsportalen.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at de

nærmere regler om påbud og markering bør frem-

gå af loven fremfor af tilbudsportalbekendtgørel-

sen. Samtidigt bør bestemmelsen i loven afspejle,

at tilsynet med oplysningerne i Tilbudsportalen

gennemføres ved dataanalyse og indhentning af

dokumentation, og ikke ved anmeldte eller uan-

meldte tilsynsbesøg i de registrerede tilbud. Det

bør endvidere fremgå klart af loven, i hvilke til-

fælde Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om

påbud og eventuelt senere markering i Tilbudspor-

talen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i loven fastsættes bestemmel-

ser om, at Socialstyrelsen fører stikprøvekontrol

med, at oplysningerne i Tilbudsportalen er i over-

ensstemmelse med de faktiske forhold, at de er

indberettet i overensstemmelse med Tilbudsporta-

lens systematisk, og at alle oplysninger er indbe-

rettet til Tilbudsportalen.

Det foreslås endvidere, at Socialstyrelsen gives

kompetence til at træffe afgørelse om at udstede et

påbud til et tilbud, hvis indberettede oplysninger,

som offentliggøres i Tilbudsportalen, ikke er i

overensstemmelse med de faktiske forhold eller

med systematikken i Tilbudsportalen. Det foreslås

dermed, at muligheden for at træffe afgørelse om

påbud begrænses til de typer af oplysninger, som

offentliggøres i Tilbudsportalen.

Det foreslås i forlængelse af muligheden for at

træffe afgørelse om påbud, at Socialstyrelsen gi-

ves mulighed for at træffe afgørelse om at marke-

re forholdet i Tilbudsportalen, såfremt tilbuddet

ikke har fulgt påbuddet inden 4 uger. Ved vurde-

ringen af, om tilbuddet har fulgt påbuddet, er det

afgørende, hvorvidt tilbuddet har indberettet op-

lysningerne, ikke hvorvidt oplysningerne er of-

fentliggjort i Tilbudsportalen. Dette skyldes, at det

kan tage tid for den godkendende myndighed at

behandle de indberettede oplysninger inden god-

kendelse til offentliggørelse.

Den foreslåede ordning er i overensstemmelse

med de gældende bestemmelser i Tilbudsportal-

bekendtgørelsen, dog således at Socialstyrelsens

afgørelse træffes over for det indberettende tilbud

og ikke som efter gældende ret over for den god-

kendende myndighed.

2.3. Handicapbiler

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af servicelovens § 114, stk. 1, at

kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil

til personer med en varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne, hvor den nedsatte funktions-

evne i væsentlig grad vanskeliggør muligheden

for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af

bil, vanskeliggør muligheden for at gennemføre

en uddannelse uden brug af bil eller forringer

evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har

aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et

betydeligt behov for kørsel med bil. Støtten ydes

som et rentefrit lån inden for en ramme på

160.000 kr., jf. servicelovens § 114, stk. 2. Hvis

der foreligger ganske særlige forhold i forbindelse

med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et

rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen

mellem støtte efter stk. 1 og bilens anskaffelses-

pris, jf. servicelovens § 114, stk. 3. Ganske særli-

ge forhold vil f.eks. foreligge, når funktionsned-

sættelsen nødvendiggør indretninger, som kun

findes eller mest hensigtsmæssigt kan foretages i

større eller dyrere bil, når en større eller dyrere bil

er nødvendig, fordi funktionsnedsættelsen medfø-

rer, at ansøgeren ikke eller kun med betydelig

vanskelighed kan klare ind- og udstigning eller

placering i bilen, eller når en større eller dyrere bil

er nødvendig for at medbringe nødvendige hjæl-

pemidler i bilen, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr.

719 af 19. juni 2013 om støtte til køb af bil efter

serviceloven (herefter bilstøttebekendtgørelsen).

Det udvidede lån fastsættes på grundlag af prisen

på den billigst egnede bil, jf. bilstøttebekendtgø-

relsens § 7, stk. 3.

2.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Det fremgår af bilstøttebekendtgørelsens § 7, stk.

1, at støtten, hvis betingelserne for støtte til køb af

bil er opfyldt, ydes til den billigste bil, som er

egnet set i forhold til ansøgerens behov. Denne

egnethedsvurdering er central for udmåling af

bilstøtte. Efter gældende ret kan en borger alene få

et udvidet lån efter servicelovens § 114, stk. 3,

såfremt der foreligger ganske særlige forhold. I

bilstøttebekendtgørelsens § 7, stk. 2, er der opli-

stet tre eksempler på, hvornår ganske særlige for-

hold foreligger.

Vurderingen af ganske særlige forhold efter ser-

vicelovens § 114, stk. 3, er allerede indeholdt i

den samlede egnethedsvurdering, der foretages

efter bilstøttebekendtgørelsens § 7, stk. 1. Således

vil den billigst egnede bil ikke kunne overstige

lånerammen, medmindre der foreligger ganske

særlige forhold. Betingelsen om ganske særlige

forhold i servicelovens § 114, stk. 3, er derfor

overflødig, og den skaber en uhensigtsmæssig

usikkerhed om, hvorvidt der skal foretages to

forskellige egnethedsvurderinger afhængig af, om

borgeren har behov for en bil, der kan finansieres

inden for lånerammen i servicelovens § 114, stk.

2, eller ej.

Det er ministeriets hensigt, at der skal foretages én

samlet egnethedsvurdering, og at borgeren skal

have den støtte, som vedkommende har behov for,

uanset bilens pris. Dette stemmer overens med

servicelovens kompensationsprincip, hvoraf føl-

ger, at borgere med en betydelig funktionsnedsæt-

telse i videst muligt omfang skal kompenseres for

følgerne af funktionsnedsættelsen og stilles lige

med andre borgere.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at servicelovens § 114, stk. 3, æn-

dres, således at det af bestemmelsen fremgår, at

borgeren har ret til udvidet lån, såfremt den bil-

ligst egnede bil overstiger lånerammen. Herved

fjernes kriteriet om ganske særlige forhold som

selvstændig betingelse for udvidet lån. Formålet

med ændringen er at præcisere, at der skal foreta-

ges én samlet vurdering af, hvilken bil der er den

billigst egnede til borgerens behov. Det kommer

derved til at fremgå tydeligt af bestemmelsen, at

der, hvis prisen på den billigst egnede bil oversti-

ger den fastsatte låneramme på 183.000 kr., skal

ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af for-

skellen mellem den fastsatte låneramme på

183.000 kr. og prisen på den billigst egnede bil.

2.4. Forsøg på det sociale område

2.4.1. Gældende ret

Servicelovens § 184 indeholder bestemmelser om

mulighederne for gennemførelse af forsøg, der

indebærer fravigelse af visse af servicelovens

regler. Efter bestemmelsen kan børne- og social-

ministeren give godkendelse til oprettelse af andre

tilbud og til fravigelse af reglerne om visitation,

ydelser og finansiering i serviceloven. Godkendel-

se af forsøg gives efter indstilling fra en kommu-

nalbestyrelse.

2.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Bestemmelsen om forsøg på det sociale område,

der i dag er § 184 i serviceloven blev indsat i den

socialretlige lovgivning ved lov nr. 620 af 8. de-

cember 1982 som § 138 b i den dagældende lov

om social bistand. Bestemmelsen er fortsat et

vigtigt redskab til at give plads til innovation og

afprøvning af nye løsninger på det sociale område.

Mens det sociale område har undergået store æn-

dringer siden 1982, er forsøgsbestemmelsen stort

set uændret. Ministeriet finder derfor, at bestem-

melsen bør opdateres, således at den afspejler

forholdene på socialområdet i 2017.

Det er ministeriets opfattelse, at særligt den rolle

som sociale tilbud med privat driftsherre spiller på

det sociale område i dag bør føre til ændringer af

bestemmelsen, således at muligheden for at få en

forsøgsgodkendelse ikke er begrænset til kommu-

nerne.

På baggrund af erfaringerne med ansøgninger om

forsøg efter servicelovens § 184 samt frikommu-

neforsøgene finder ministeriet endvidere, at det vil

være hensigtsmæssigt, at området for at opnå for-

søgsgodkendelse, det vil sige, hvilke bestemmel-

ser i loven der kan gives godkendelse til fravigelse

af, bør udvides. Samtidigt er det ministeriets op-

fattelse, at hensynet til den enkelte borgers rets-

sikkerhed i forbindelse med forsøg bør tydeliggø-

res.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget, at bestemmelsen

om forsøg på det sociale område udvides, således

at også regionsråd og private tilbud kan ansøge

om en forsøgsgodkendelse. Det foreslås dermed,

at også f.eks. sociale tilbud med en privat drifts-

herre kan gennemføre forsøg med en forsøgsgod-

kendelse efter servicelovens § 184 uden at være

afhængige af et samarbejde med en kommune.

Der fremgår ikke i øvrigt af lovgivningen be-

stemmelser om godkendelse af forsøg på det soci-

ale område, som indebærer, at der som led i for-

søget kan ske fravigelse af den socialretlige lov-

givning.

Det foreslås endvidere, at det materielle område

for bestemmelsen udvides, således at Børne- og

Socialministeriet kan gives godkendelse til forsøg,

der indebærer fravigelse af servicelovens regler,

inden for de rammer der foreslås fastsat i den fo-

reslåede § 184, stk. 2.

Børne- og Socialministeriet vurderer i hvert enkelt

tilfælde, om der skal gives forsøgsgodkendelse på

baggrund af den indsendte ansøgning. Det er i den

sammenhæng fundet hensigtsmæssigt, at det

fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at der ikke

kan gives godkendelse til forsøg, som indebærer,

at borgere stilles dårligere end efter loven, forsøg

om særlige dag- og klubtilbud der medfører fravi-

gelse af reglerne om forældrenes egenbetaling,

forsøg der medfører statslige merudgifter og for-

søg der indebærer fravigelse af reglerne om tilsyn

eller reglerne om klage. Ministeriet vil fortsat

foretage en vurdering af en ansøgning om for-

søgsgodkendelse, herunder kvaliteten og potentia-

let i det påtænkte forsøg, sammenhængen med

øvrige initiativer på området og opfyldelsen af

formålet med forsøg på det sociale område, og på

baggrund heraf vurdere, hvorvidt ministeriet øn-

sker at give en forsøgsgodkendelse.

Det foreslås endeligt, at det særskilt reguleres, at

Sundheds- og Ældreministeriet på tilsvarende

vilkår kan give godkendelse til forsøg inden for

ældreministerens ressort.

2. 5. Demensmærkning

2.5.1. Gældende regler

Almenboligloven indeholder ikke i dag regler om

demensmærkning.

2.5.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets

overvejelser

Regeringen indgik den 15. december 2016 som

opfølgning på satspuljeaftalen for 2016-2019 afta-

le med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Al-

ternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Fol-

keparti om en national demenshandlingsplan 2025

”Et trygt og værdigt liv med demens”.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget tilvejebringes en hjemmel for

transport-, bygnings- og boligministeren til at

fastsætte nærmere regler om en mærkningsord-

ning for demensegnede plejeboliger.

Desuden blev der afsat midler til en ansøgnings-

pulje til flere demensegnede plejeboliger.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige

For så vidt angår forslaget vedrørende Tilbudspor-

talen har forslaget ikke økonomiske eller admini-

strative konsekvenser, idet Socialstyrelsen også

efter gældende ret fører stikprøvekontrol, og da

der ikke pålægges tilbud eller myndigheder at

indberette yderligere oplysninger.

For så vidt angår forslaget vedrørende forsøgsbe-

stemmelsen i serviceloven bemærkes, at forslaget

alene er en kan-bestemmelse for kommunerne, og

derfor ikke vurderes at give anledning til regule-

ring af bloktilskuddet.

Ændringerne i lovforslagets del om reglerne om

støtte til handicapbil er forhandlet med KL i for-

bindelse med DUT-forhandlingen af den revide-

rede bilstøttebekendtgørelse, der skal træde i kraft

den 1. januar 2018.

For så vidt angår en mærkningsordning for de-

mensegnede plejeboliger, er der i satspuljeaftalen

for 2016-2019 afsat i alt 2,5 mio. kr. til udvikling

af en sådan national mærkningsordning. Initiativet

er en del af den politiske aftale om den nationale

demenshandlingsplan 2025. Ved aktstykke nr. 57

af 23. februar 2017 har Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet fået Finansudvalgets tilslutning

til at foretage udmøntning af midlerne i 2017. Det

er hensigten at der i 2017

–

i et samarbejde med

SBi, Sundheds- og Ældreministeriet, KL og ud-

valgte interesseorganisationer

–

fastsættes kriterier

for, hvad der kendetegner forskellige typer af

demensegnede plejeboliger, samt at der foretages

en mærkning af alle eksisterende plejeboliger.

Kriterierne vil blive udarbejdet med udgangspunkt

Et element i aftalen er, at der afsættes midler til

udvikling af en national mærkningsordning for

demensegnede plejeboliger m.v.

i anvisninger fra SBi, og mærkningen vil blive

gennemført under hensyntagen til de afsatte res-

sourcer, herunder forhandlinger i 2017 om mærk-

ningsordningens kommunale økonomiske konse-

kvenser med KL. Forslaget vedrørende bemyndi-

gelsen til transport-, bygnings- og boligministeren

vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske

eller administrative konsekvenser for det offentli-

ge i 2018 og frem.

Det samlede lovforslags økonomiske konsekven-

ser skal forhandles med kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet.

For så vidt angår forslaget om Tilbudsportalen

bemærkes, at forslaget ikke medfører forpligtelse

til indberetning af oplysninger for private sociale

tilbud udover, hvad der allerede følger af gælden-

de lovgivning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser

for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekven-

ser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte organisationer og myndigheder m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26.

juni 2017 til den 10. august 2017 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

rende, BL -Danmarks Almene Boliger, Blå Kors,

Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet,

Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Indu-

stri, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialråd-

giverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysio-

terapeuter, Danske Handicaporganisationer, Dan-

ske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd,

Datatilsynet, DemensKoordinatorer i Danmark,

Den Danske Dommerforening, Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet, Dom-

stolsstyrelsen, Det Centrale Handicapråd, Ergote-

rapeutforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Forenin-

gen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af

Socialchefer i Danmark, Færøernes Sundheds- og

Indenrigsministerium, HK/kommunal, Institut for

Menneskerettigheder, KFUK's Sociale Arbejde,

KFUM's Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL,

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-

satte (KTO), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsfor-

eningen af Socialpædagoger, Landsforeningen for

Børn og Forældre, Landsforeningen LEV, Lands-

foreningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

(LMS), LO, LO 's Faglige Seniorer, LOS - De

private tilbud, Lægeforeningen, National Videns-

center for Demens, PLO, Polioforeningen, Psyko-

lognævnet, Pårørendegruppen for svage ældre,

Red Barnet, Retslægerådet, Rigsombudsmanden

på Færøerne, Rådet for Socialt Udsatte, Sammen-

slutningen af boformer for hjemløse i Danmark,

Selveje Danmark, SIND - Landsforeningen for

psykisk sundhed, Socialpædagogernes Landsfor-

bund, Socialt Lederforum, Socialtilsyn Hovedsta-

den (Frederiksberg Kommune), Socialtilsyn Midt

(Silkeborg Kommune), Socialtilsyn Nord (Hjør-

ring Kommune), Socialtilsyn Syd (Faaborg-

Midtfyn Kommune), Socialtilsyn Øst (Holbæk

Kommune), Spastikerforeningen, Statsforvaltnin-

gen, UlykkesPatientForeningen, Vestre Landsret,

Ældre Sagen og Østre Landsret.

Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrel-

9. Sammenfattende skema

sen, Bedre Psykiatri - landsforeningen for pårø-

Positive konsekvenser

Negative konsekven-

/mindreudgifter

ser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-retlige

minimumsforpligtelser

Ingen

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestem-

melser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af § 6, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven,

at kommunalbestyrelser og regionsråd indgår en

årlig rammeaftale om faglig udvikling, styring og

koordinering af de kommunale og regionale tilbud

efter serviceloven, der er beliggende i kommunen.

Af § 6, stk. 1, 2. pkt., i serviceloven fremgår det,

at rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov.

De nærmere regler om indholdet i rammeaftalerne

samt om processen i forbindelse med indgåelsen

fremgår af bekendtgørelse nr. 1631 af 16. decem-

ber 2016 om rammeaftaler m.v. på det sociale

område og det almene ældreboligområde (ramme-

aftalebekendtgørelsen).

Med lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, foreslås det, at

rammeaftalerne gøres to-årige, og at de således

fremover indgås den 15. oktober i den kommunale

valgperiodes 1. år gældende for valgperiodens 2.

og 3. år og i valgperiodens 3. år gældende for

valgperiodens 4. år og den følgende valgperiodes

1. år.

Det foreslås desuden, at rammeaftaleparterne får

mulighed for alt efter lokale ønsker og behov at

aftale løbende revision og opdatering af rammeaf-

talen f.eks. af hensyn til en årlig opdatering af

rammeaftalens styringsdel, af hensyn til løbende

at kunne beslutte/godkende oprettelse eller ned-

lukning af regionale tilbud eller af hensyn til at

kunne behandle en central udmelding fra Social-

styrelsen om målgrupper eller særlige indsatser på

det specialiserede socialområde og området for

den mest specialiserede specialundervisning, jf.

servicelovens § 13 b, stk. 2, som led i den nationa-

le koordinationsstruktur.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 6, stk. 3, i serviceloven, at børne-

og socialministeren kan udmelde temaer til be-

handling i rammeaftalerne. Dette er udover de

krav til rammeaftalerne, der fremgår af rammeaf-

talebekendtgørelsen.

Med forslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at mulighe-

den for ministeren til at udmelde temaer udgår af

loven.

Rammeaftaleparterne skal allerede i forbindelse

med indgåelsen af rammeaftalerne behandle even-

tuelt centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen om

målgrupper eller særlige indsatser på det speciali-

serede socialområde og området for den mest

specialiserede specialundervisning, jf. servicelo-

vens § 13 b, stk. 2, i regi af den nationale koordi-

nationsstruktur.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af §§ 7 og 8 i serviceloven, at kom-

munalbestyrelser og regionsråd skal give oplys-

ninger til Tilbudsportalen om de tilbud, der indgår

i den kommunale forsyning og de tilbud, som

regionsrådet stiller til rådighed for kommunerne,

medmindre der er tale om tilbud, der er omfattet

af § 4 i socialtilsynsloven.

Samtidig fremgår det af § 14, stk. 5, i servicelo-

ven, at børne- og socialministeren i en bekendtgø-

relse fastsætter nærmere regler om Tilbudsporta-

len, herunder om kommuners og regioners pligt til

at give oplysninger til Tilbudsportalen.

Bestemmelsen en udmøntet i tilbudsportalbe-

kendtgørelsen. Heraf fremgår, hvem der har an-

svaret for at indberette og godkende oplysninger

på Tilbudsportalen, herunder hvornår det er hen-

holdsvis tilbuddets, kommunalbestyrelsens, regi-

onsrådets eller socialtilsynets ansvar. Det fremgår

desuden af bekendtgørelsen, hvilke typer af tilbud

der skal registreres på Tilbudsportalen og med

hvilke typer af oplysninger.

Da kommunalbestyrelsers og regionsråds forplig-

telse til at give oplysninger til Tilbudsportalen

således er reguleret flere steder, forslås det at op-

hæve §§ 7 og 8 i serviceloven. Dermed undgås

dobbeltregulering.

Til nr. 5

Efter § 14, stk. 4, i serviceloven, er børne- og

socialministeren tillagt kompetence til at føre

tilsyn med, om de registrerede oplysninger i Til-

budsportalen er i overensstemmelse med de fakti-

ske forhold i de registrerede tilbud. Børne- og

socialministeren kan i den forbindelse udføre an-

meldte og uanmeldte tilsynsbesøg i tilbuddene.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at

tilsynet foretages ved stikprøvekontrol med rig-

tigheden af de data, som er registreret i Tilbuds-

portalen, jf. bemærkningerne til L 38, Folketings-

tidende, 2004-05 (2. samling), tillæg B, side 896,

ændringsforslag nr. 4.

Der er med hjemmel i § 14, stk. 5, i serviceloven

udstedt nærmere regler om tilsynet knyttet til Til-

budsportalen. Disse fremgår af § 13 i Tilbudspor-

talbekendtgørelsen. Med Tilbudsportalbekendtgø-

relsen er børne- og socialministerens tilsynskom-

petence delegeret til Socialstyrelsen. Det er såle-

des Socialstyrelsen, der fører tilsynet i form af

stikprøvekontrol med, at oplysningerne på Til-

budsportalen svarer til de faktiske forhold i til-

buddene, og at der anvendes en ensartet systema-

tik og anvendelse af begreber ved indberetninger-

ne til Tilbudsportalen, jf. Tilbudsportalbekendtgø-

relsens § 13, stk. 1.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås reglerne om

tilsynet med indberetningerne til Tilbudsportalen

opdateret. Det foreslås således, at væsentlige dele

af bestemmelserne i § 13 i Tilbudsportalbekendt-

gørelsen overføres til serviceloven som

§ 14, stk.

Samtidigt foreslås det, at kompetencen tildeles

Socialstyrelsen ved lov og ikke som hidtil ved

delegation fra børne- og socialministeren.

Med den foreslåede bestemmelse skal Socialsty-

relsen føre stikprøvekontrol med, at oplysningerne

i Tilbudsportalen er i overensstemmelse for det

første med de faktiske forhold og for det andet

med Tilbudsportalens systematik. For så vidt an-

går det første forhold kan det f.eks. konstateres

ved, at der er indberettet selvmodsigende oplys-

ninger, såsom i tilfælde hvor Socialstyrelsen kan

konstatere, at tilbuddet har indberettet at have 3

pladser i tilbuddet, men samtidigt har indberettet

at have 5 ledige pladser, eller at tilbuddet er regi-

streret som et tilbud efter servicelovens § 108,

men samtidigt angiver, at tilbuddets målgruppe er

børn under 18 år. Socialstyrelsen kan også blive

opmærksom på forkerte oplysninger ved henven-

delser fra andre myndigheder, herunder socialtil-

synene eller Børne- og Socialministeriet. For så

vidt angår det andet forhold kan der f.eks. være

tale om, at et botilbud ikke har indberettet en op-

holdsydelse.

Med den foreslåede ændring vil der ikke længere

være hjemmel til at foretage anmeldte og uan-

meldte tilsynsbesøg i tilbuddene - en mulighed

som ikke har været anvendt siden ikrafttrædelsen

af bestemmelsen den 1. januar 2007.

Den foreslåede bestemmelse om tilsyn ved stik-

prøvekontrol skal i øvrigt ses i sammenhæng med

de foreslåede bestemmelser om påbud og marke-

ring i lovforslagets § 1, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 og 2.2.3 i de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter servicelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., kan børne-

og socialministeren påtale, hvis oplysninger regi-

streret i Tilbudsportalen og de faktiske forhold

ikke er overensstemmende. Påtalen sker over for

henholdsvis kommunalbestyrelsen i den kommune

eller regionsrådet i den region, som fører tilsyn

med tilbuddet. Der skal endvidere ske underret-

ning af kommunalbestyrelsen i de kommuner, der

har pligt til at yde hjælp til brugerne efter service-

loven.

Det fremgår endvidere af Tilbudsportalbekendtgø-

relsens § 13, stk. 2, at hvis Socialstyrelsen finder,

at oplysningerne om et tilbud ikke er i overens-

stemmelse med de faktiske forhold, eller at oplys-

ningerne ikke er indberettet i overensstemmelse

med Tilbudsportalens systematik, kan styrelsen

pålægge den godkendende myndighed at bringe

indberetningerne i overensstemmelse med de fak-

tiske forhold eller med databasens systematik.

Hvis den godkendende myndighed ikke følger

pålægget, kan Socialstyrelsen, jf. § 13, stk. 4, i

Tilbudsportalbekendtgørelsen, markere dette på

Tilbudsportalen i forhold til det pågældende til-

bud. Derved opfyldes forpligtelsen til underret-

ning af de visiterende kommuner, jf. § 14, stk. 4,

2. pkt., i serviceloven. Markeringen fjernes, når

indberetningen er bragt i overensstemmelse med

de faktiske forhold eller med databasens systema-

tik

Det foreslås, at der i servicelovens

§ 14, stk. 5,

fastsættes regler om Socialstyrelsens kompetence

til at træffe afgørelse om påbud i relation til ind-

beretninger til Tilbudsportalen af oplysninger, der

offentliggøres i Tilbudsportalen. Det foreslås så-

ledes, at Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om

at udstede et påbud til et tilbud i to situationer. For

det første hvis de indberettede oplysninger ikke er

i overensstemmelse med de faktiske forhold, og

for det andet hvis oplysningerne ikke er indberet-

tet i overensstemmelse med Tilbudsportalens sy-

stematik.

Det foreslås dermed, at muligheden for at træffe

påbud modsvarer den i § 14, stk. 4, foreslåede

stikprøvekontrol, dog således at stikprøvekontrol-

len omfatter alle oplysninger i Tilbudsportalen,

mens påbud alene kan træffes i relation til de op-

lysningstyper, som offentliggøres i Tilbudsporta-

len. Denne forskel skyldes, at de oplysninger, som

indberettes til Tilbudsportalen, men som ikke

offentliggøres, anvendes af socialtilsynene, som

derfor skal reagere på fejl m.v. i forbindelse med

deres tilsyn med det pågældende tilbud.

Den foreslåede bestemmelse om påbud skal i øv-

rigt ses i sammenhæng med den i lovforslagets §

1, nr. 5, foreslåede bestemmelse om stikprøvekon-

trol.

Det er en forudsætning for, at der kan træffes af-

gørelse om påbud, at forvaltningslovens regler,

herunder reglerne om partshøring og begrundelse,

overholdes. Det skal udtrykkeligt fremgå af Soci-

alstyrelsens afgørelser om påbud, hvilke oplys-

ninger som er urigtige, eller som ikke er indberet-

tet i overensstemmelse med Tilbudsportalens sy-

stematik, samt begrundelsen herfor. Der lægges

endvidere vægt på, at Socialstyrelsen har fokus på

vejledning og rådgivning af tilbuddet. Dette kan

f.eks. ske ved, at Socialstyrelsen i partshøringen

gør tilbuddet opmærksom på muligheden for at

kontakte Tilbudsportalens hotline med henblik på

vejledning, hvis tilbuddet oplever problemer med

indberetning af oplysninger, eller tilbuddet i øv-

rigt har spørgsmål hertil. Partshøringen vil endvi-

dere give tilbuddet mulighed for at gøre Socialsty-

relsen opmærksom på, at tilbuddet nu har indbe-

rettet de omhandlede oplysninger, hvorved Social-

styrelsen ikke kan træffe afgørelse om et påbud.

Med bestemmelsen i

§ 14, stk. 6,

foreslås, at så-

fremt et tilbud ikke har fulgt et påbud efter den

foreslåede § 14, stk. 5, inden 4 uger, kan Social-

styrelsen træffe afgørelse om at markere forholdet

i Tilbudsportalen. Det afgørende for, hvorvidt

tilbuddet har opfyldt påbuddet, er ikke, hvorvidt

tilbuddets reviderede og korrekte oplysninger er

offentliggjort i Tilbudsportalen, men derimod

hvorvidt de er indberettet til Tilbudsportalen. Det-

te skyldes, at tilbuddet kan have indberettet de

nødvendige oplysninger, men oplysningernes

offentliggørelse i Tilbudsportalen afventer den

godkendende myndigheds godkendelse. Det i

relation til § 14, stk. 5, anførte ovenfor om over-

holdelsen af forvaltningsloven, herunder reglerne

om partshøring, samt rådgivning og vejledning af

tilbuddet, finder også anvendelse for Socialstyrel-

sens afgørelser om markering efter § 14, stk. 6.

Med de foreslåede ændringer i § 14, stk. 5 og 6,

ønskes det, at bestemmelserne kan danne grundlag

for en reel og hensigtsmæssig indsats for at sikre

rigtige oplysninger i Tilbudsportalen. Samtidig vil

de foreslåede ændringer betyde, at sanktionsmu-

lighederne fremgår tydeligere af serviceloven til

gavn for både Socialstyrelsen, de indberettende

tilbud og de godkendende myndigheder. Endelig

vil ændringerne betyde, at en afgørelse om sankti-

on begrundet i f.eks. forkert indberettede oplys-

ninger træffes over for det tilbud, som har indbe-

rettet de forkerte oplysninger, og ikke over for den

godkendende myndighed, som herefter skal kon-

takte tilbuddet.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 14, stk. 7,

der

er ny, foreslås, at Socialstyrelsens afgørelse om

påbud eller markering efter lovens § 14, stk. 5 og

6, ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed. Afskæringen af klageadgang er be-

grundet i, at der er tale om faktuelle afgørelser

uden skøn.

Til nr. 7

Børne- og socialministeren kan efter servicelo-

vens § 14, stk. 5, fastsætte nærmere regler om

Tilbudsportalen. Bestemmelsen er anvendt til

udstedelse af Tilbudsportalbekendtgørelsen.

På baggrund af de foreslåede bestemmelser i § 14,

stk. 5 og 6, hvorefter Socialstyrelsen kan træffe

afgørelser over for det indberettende tilbud, fore-

slås bemyndigelsesbestemmelsen i § 14, stk. 5,

der bliver stk. 8, ændret, således at det udtrykke-

ligt fremgår, at børne- og socialministeren kan

fastsætte regler om Socialstyrelsens afgørelser

efter de foreslåede bestemmelser i § 14, stk. 5 og

Bemyndigelsen forventes anvendt til udstedelse af

regler om proceduren for Socialstyrelsens afgørel-

ser efter de foreslåede bestemmelser i § 14, stk. 5

og 6, herunder om partshøringsfrister. Bemyndi-

gelsen forventes endvidere anvendt til fastsættelse

af regler om, at den godkendende myndighed ved

afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i § 14,

stk. 5 og 6, skal modtage kopi af partshøringsbre-

vet til tilbuddet samt kopi af afgørelser efter be-

stemmelsen.

Til nr. 8

Det fremgår af servicelovens § 114, stk. 2, at

kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil

som et rentefrit lån inden for en ramme på

160.000 kr.

Det foreslås, at der foretages en teknisk ændring

af beløbsrammen fra 160.000 kr. til 183.000 kr.

(17-pl).

Der er alene tale om en teknisk ændring af beløbs-

rammen. Beløbsrammen for støtte til køb af bil er

således uændret. Det følger af servicelovens §

182, stk. 7, at beløbet reguleres en gang årligt den

1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om

en satsreguleringsprocent. Pr. 1. januar 2017 ud-

gør beløbsrammen således 183.000 kr. Det vurde-

res hensigtsmæssigt, at lånerammebeløbet opdate-

res, når der alligevel foretages en ændring af ser-

vicelovens § 114.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af servicelovens § 114, stk. 1, at

kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil

til personer med en varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne, når den nedsatte funktionsev-

ne i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for

at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil,

vanskeliggør muligheden for at gennemføre en

uddannelse uden brug af bil eller forringer evnen

til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktivite-

ter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt

behov for kørsel med bil. Støtten ydes som et

rentefrit lån inden for en ramme på 160.000 kr., jf.

servicelovens § 114, stk. 2. Hvis der foreligger

ganske særlige forhold i forbindelse med den ned-

satte funktionsevne, kan der ydes et rente- og af-

dragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støt-

te efter servicelovens § 114, stk. 1 og bilens an-

skaffelsespris, jf. servicelovens § 114, stk. 3.

Det foreslås, at servicelovens § 114, stk. 3, æn-

dres, således at det af bestemmelsen fremgår, at

hvis prisen på den billigst egnede bil overstiger

den fastsatte låneramme i servicelovens § 114,

stk. 2, skal kommunalbestyrelsen yde et rente- og

afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem

den fastsatte låneramme og prisen på den billigst

egnede bil.

Begrundelsen for den foreslåede ændring er, at

vurderingen af ganske særlige forhold efter ser-

vicelovens § 114, stk. 3, allerede er indeholdt i

den samlede egnethedsvurdering, der foretages

efter bilstøttebekendtgørelsens § 7, stk. 1. Således

vil den billigst egnede bil ikke kunne overstige

lånerammen, medmindre der foreligger ganske

særlige forhold. Betingelsen om ganske særlige

forhold i servicelovens § 114, stk. 3, er derfor

overflødig, og den skaber en uhensigtsmæssig

usikkerhed om, hvorvidt der skal foretages to

forskellige egnethedsvurderinger afhængig af, om

borgeren har behov for en bil, der kan finansieres

inden for lånerammen i servicelovens § 114, stk.

2, eller ej. Hensigten med forslaget er således, at

der skal foretages én samlet egnethedsvurdering,

og at borgeren skal have den støtte, som ved-

kommende har behov for, uanset bilens pris.

Den foreslåede ændring vil fjerne usikkerhed hos

borgere og kommuner om, hvorvidt der skal fore-

tages to forskellige egnethedsvurderinger af-

hængig af, om borgeren har behov for en bil, der

kan finansieres inden for lånerammen i servicelo-

vens § 114, stk. 2, eller ej. Ændringen vil dermed

sikre, at alle borgere, der opfylder betingelserne

for bilstøtte, og som har en funktionsnedsættelse,

der gør, at en bil inden for lånerammen ikke vil

være egnet, kan få et rente- og afdragsfrit lån til

betaling af forskellen mellem lånerammen og

bilens anskaffelsespris. Dette vil bringe retstil-

standen i overensstemmelse med kompensations-

princippet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 10

Reglerne om forsøg på det sociale område frem-

går af § 184 i serviceloven. Det fremgår af stk. 1 i

denne bestemmelse, at børne- og socialministeren

kan godkende, at der for en forsøgsperiode opret-

tes andre tilbud end dem, der er omtalt i service-

loven. Det fremgår endvidere af § 184, stk. 2, i

serviceloven, at børne- og socialministeren kan

godkende forsøgsordninger, der fraviger reglerne

om visitation, ydelser og finansiering. Der kan

dog ikke gives godkendelse til forsøg vedrørende

særlige dag- og klubtilbud, som medfører fravi-

gelse af de almindelige regler om forældrenes

egenbetaling. Forsøgsgodkendelse efter både §

184, stk. 1 og 2, gives efter indstilling af en kom-

munalbestyrelse.

Det foreslås med

§ 184, stk. 1,

at Børne- og So-

cialministeriet efter ansøgning fra en kommunal-

bestyrelse, et regionsråd eller et privat tilbud kan

give godkendelse til, at ansøgeren i forbindelse

med et forsøg fraviger en eller flere bestemmelser

i serviceloven. Godkendelse gives for en afgræn-

set forsøgsperiode, og det er en betingelse, at for-

søget evalueres.

Med den foreslåede bestemmelse udvides kredsen,

der kan ansøge om en forsøgsgodkendelse, fra

hidtil alene at være kommunalbestyrelserne til

fremover også at være regionsråd og private til-

bud. Ønsket med ændringen er at åbne mulighe-

derne for, hvilke aktører der kan gennemføre soci-

ale tilbud til særligt også at omfatte private aktø-

rer. Ved privat tilbud forstås en privat organisati-

on, der leverer ydelser. Tilbuddet behøver ikke

være en selvstændig juridisk enhed, men kan være

ejet af andre. Begrebet "privat tilbud" omfatter

bl.a. selvejende institutioner, tilbud oprettet som

fonde og tilbud, der indgår i en koncern eller en

koncernlignende konstruktion.

Det foreslås, at en forsøgsgodkendelse som hidtil

gives efter ansøgning. Ansøgningen skal bl.a.

indeholde en detaljeret beskrivelse af forsøget,

angivelse af hvilke bestemmelser i serviceloven

der ønskes forsøgsgodkendelse til fravigelse af og

behovet herfor, beskrivelse af hvordan kravet om

evaluering opfyldes, og hvorledes kravene i den

foreslåede bestemmelse i § 184, stk. 2, opfyldes.

Forsøgsgodkendelse gives af Børne- og Socialmi-

nisteriet. Forsøgsgodkendelsen skal indeholde en

beskrivelse af det forsøg, der gives godkendelse

til, herunder hvilke bestemmelser i serviceloven

der kan fraviges i medfør af godkendelsen samt

begrundelsen herfor. Af godkendelsen skal endvi-

dere fremgå forsøgsperioden. Der kan i forsøgs-

godkendelsen fastsættes vilkår for godkendelsen,

herunder, men ikke udelukkende, for forsøgets

indhold, gennemførelse og evaluering. Manglende

overholdelse af vilkårene for forsøgsgodkendelsen

kan efter omstændighederne føre til forsøgsgod-

kendelsens bortfald.

Det foreslås med bestemmelsen, at forsøgsgod-

kendelse kun kan gives for en afgrænset forsøgs-

periode. Dette krav skal ses i sammenhæng med

bestemmelsens foreslåede formål om, at mulighe-

den for forsøgsgodkendelse skal medvirke til at

fremme forsøgsvirksomhed og udvikling på det

sociale område. Forsøgsgodkendelse kan dermed

alene gives til reelle forsøg og ikke til f.eks. særli-

ge typer af tilbud, som ønskes etableret perma-

nent. I disse tilfælde skal hjemlen etableres ved en

lovændring. Der foreslås ikke indsat en fast græn-

se i lovgivning for, hvor lang en forsøgsperiode

kan være. Dette vil bero på en konkret vurdering

af, bl.a. hvor lang tid implementeringen af forsø-

get vil tage. Forsøgsperioden kan dog som ud-

gangspunkt ikke udstrække sig udover 4 år. Lige-

ledes kan der kun i helt særlige tilfælde gives for-

nyet forsøgsgodkendelse efter udløbet af en for-

søgsperiode. Dette vil kunne være aktuelt, hvor et

forsøg ikke er blevet igangsat før sent i forsøgspe-

rioden. Derimod kan der ikke gives en ny for-

søgsgodkendelse efter udløbet af forsøgsperioden

til forsøg, som er forløbet og implementeret plan-

mæssigt.

Det foreslås, at det er et krav, at forsøget evalue-

res. Formålet hermed er at sikre, at forsøget kan

medvirke til længerevarende udvikling på det

sociale område. Der stilles ikke med den foreslåe-

de bestemmelse specifikke krav til form eller om-

fang af evalueringen. Dette vil afhænge af det

konkrete forsøg. Der kan som en del af vilkårene

for forsøgsgodkendelsen stilles specifikke krav til

evalueringen af det konkrete forsøg.

Der foreslås med

§ 184, stk. 2,

en tydeliggørelse

af, hvad der ikke kan gives forsøgsgodkendelse

til. Begrundet i retssikkerhedsmæssige hensyn

foreslås for det første, at der ikke kan gives god-

kendelse til forsøg, som indebærer, at borgere

omfattet af forsøget stilles dårligere end efter de

almindelige regler i serviceloven. Retssikker-

hedsmæssige hensyn har hidtil været et sagligt

kriterie i vurderingen af, hvorvidt der skal gives

en forsøgsgodkendelse efter den gældende § 184 i

serviceloven. Da det foreslås, at der fremover kan

gives forsøgsgodkendelse til fravigelse af be-

stemmelser i hele serviceloven, findes det rele-

vant, at hensynet til den enkelte borgers retssik-

kerhed indsættes som et krav i loven. For forsøg

med f.eks. oprettelse af nye typer af tilbud eller

nye typer af ydelser, betyder kravet, at der kan

gives godkendelse til forsøg, hvor borgerens be-

hov opfyldes i samme omfang i den nye type til-

bud eller med den nye type ydelse, som med den

type hjælp borgeren normalt vil modtage efter

serviceloven. Omvendt betyder kravet om, at bor-

geren ikke må stilles dårligere, at der ikke kan

gives godkendelse til forsøg, hvor borgerens be-

hov for støtte og hjælp dækkes dårligere, end hvad

der er tilfældet efter servicelovens almindelige

bestemmelser. Som eksempel vil der ikke kunne

gives godkendelse til forsøg, der indebærer, at en

borger, der har behov for stofmisbrugsbehandling,

ikke modtager denne behandling. For forsøg med

sagsbehandlingsregler m.v. betyder kravet om, at

borgeren ikke må stilles dårligere, at der i forsøget

skal tages de samme retssikkerhedsmæssige hen-

syn, som sikres med de almindelige regler. Det

betyder, at der f.eks. kan gives godkendelse til et

forsøg med fravigelse af bestemmelsen om børne-

samtale i servicelovens § 48, hvis barnets ret til at

blive hørt bliver tilgodeset i mindst samme om-

fang i forsøget. Der kan omvendt ikke gives god-

kendelse til et forsøg, hvor barnet slet ikke høres.

Kravet betyder endvidere, at der ikke kan gives

godkendelse til forsøg, der indebærer tvang eller

magtanvendelse, udover hvad der i øvrigt følger af

servicelovens regler.

Der foreslås for det andet en videreførelse af, at

der ikke kan gives godkendelse til forsøg om sær-

lige dag- og klubtilbud til børn og unge med bety-

deligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne efter §§ 32 eller 36 i serviceloven, hvor

forsøget medfører fravigelse af de almindelige

regler om forældrenes egenbetaling. Denne be-

stemmelse fremgår i dag af § 184, stk. 2, 2. pkt., i

serviceloven. Der er ikke tiltænkt en ændring af

gældende ret.

For det tredje foreslås, at der ikke kan gives god-

kendelse til forsøg, som medfører statslige mer-

udgifter. Af forarbejderne til den gældende be-

stemmelse i § 184 i serviceloven fremgår, at for-

søgene ikke må medføre statslige merudgifter

(almindelige bemærkninger til L 229, Folketings-

tidende 1996-97, tillæg A, spalte 4906). Det er

fundet hensigtsmæssigt, at dette krav fremgår af

loven. Der er ikke tiltænkt en ændring af gælden-

de ret.

Det foreslås for det fjerde, at der ikke kan gives

godkendelse til forsøg, som indebærer fravigelse

af reglerne om tilsyn. Det driftsmæssige og per-

sonrettede tilsyn er essentielt for, at den enkelte

borger modtager den nødvendige indsats i gode og

sikre tilbud af høj kvalitet. Af hensyn til den en-

kelte borgers retssikkerhed findes det derfor ikke,

at der bør være mulighed for at gennemføre forsøg

med hverken det driftsorienterede eller det person-

rettede tilsyn.

Endelig foreslås, at der ikke kan gives godkendel-

se til forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne

om klage. Adgangen til at klage og sagsbehand-

lingsmæssige krav knyttet hertil, som skal sikre, at

klageadgangen er reel, er grundlæggende retssik-

kerhedsgarantier. Det findes på den baggrund

ikke, at der bør være mulighed for at gennemføre

forsøg inden for dette område. Bestemmelsen skal

ikke fortolkes indskrænkende, men dækker alle

regler knyttet til klageadgang, såsom bl.a. be-

stemmelser om hvilken personkreds, der er klage-

berettiget, ret til at få dækket transportudgifter ved

møder i Ankestyrelsen, retten til at kræve en afgø-

relse indbragt for retten og børns ret til at klage.

Det foreslås med

§ 184, stk. 3,

at der på samme

måde som efter den foreslåede bestemmelse i stk.

1 og under de samme betingelser, som foreslået

med stk. 2, gives mulighed for, at Sundheds- og

Ældreministeriet kan give godkendelse til forsøg,

der indebærer fravigelse af de regler i servicelo-

ven, som henhører under ældreministerens ressort.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal ses i

lyset af den kongelige resolution af 28. juni 2015,

hvorved blev bestemt, at ressortansvaret for sager

vedrørende ældreområdet, herunder tilbud om

personlig pleje og praktisk hjælp, forebyggelse,

rehabilitering og genoptræning m.v., overførtes til

Sundheds- og Ældreministeriet, samt i lyset af den

kongelige resolution af 28. november 2016, hvor-

ved blev bestemt, at ressortansvaret for sager ved-

rørende plejehjem og beskyttede boliger overfør-

tes til Sundheds- og Ældreministeriet. Det er såle-

des Sundheds- og Ældreministeriet, der giver

godkendelse til forsøg, der indebærer fravigelse af

servicelovens §§ 79, 79 a, 81 a, 83, 83 a, 84, 86,

88, 90-94 a, 119-122, § 139, stk. 2, § 161, stk. 1, 3

og 4, samt §§ 192 og 192 a.

I tilfælde, hvor der ønskes gennemført forsøg med

fravigelse af servicelovens regler inden for både

Børne- og Socialministeriets og Sundheds- og

Ældreministeriets ressort, skal der opnås godken-

delse fra begge ministerier.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. i de almindeli-

ge bestemmelser.

Til § 2

sempelvis være demenssikring, adgang til natu-

ren/udearealer, lys- og lydforhold. Kriterierne vil

blive udarbejdet med udgangspunkt i to SBi an-

visninger om plejeboliger for personer med de-

mens.

Mærkningsordningen vil ikke være obligatorisk

for friplejeboliger. Det er imidlertid hensigten, at

der i den bekendtgørelse, der udstedes om ordnin-

gen, indsættes en mulighed for, at ejerne af disse

boliger frivilligt kan tilslutte sig mærkningsord-

ningen. Demensmærkningen vil i så fald skulle

udarbejdes efter samme regler som for almene

plejeboliger.

Samtidig er det hensigten, at tilsagn om andel i

ansøgningspuljen vil blive gjort betinget af, at

ansøgeren er omfattet af mærkningsordningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i de almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 2 og 3

Det fremgår af § 185 b, stk. 3, 1. pkt., i almenbo-

ligloven, at kommunalbestyrelser og regionsråd

indgår en årlig rammeaftale om faglig udvikling,

styring og koordinering af de kommunale og regi-

onale tilbud efter stk. 1 og § 105, stk. 2, som er

beliggende i regionen.

Af § 185 b, stk. 3, 2. pkt., i almenboligloven

fremgår det, at rammeaftalen drøftes og suppleres

efter behov.

De nærmere regler om indholdet i rammeaftalerne

samt om processen i forbindelse med indgåelsen

fremgår af bekendtgørelse nr. 1631 af 16. decem-

ber 2016 om rammeaftaler m.v. på det sociale

område og det almene ældreboligområde (ramme-

aftalebekendtgørelsen).

Med forslagets § 2, nr. 2 og 3, foreslås det, at

rammeaftalerne gøres to-årige, og at de således

fremover indgås den 15. oktober i den kommunale

valgperiodes 1. år gældende for valgperiodens 2.

og 3. år og i valgperiodens 3. år gældende for

Til nr. 1

Efter § 113, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

kan transport-, bygnings- og boligministeren fast-

sætte regler bl.a. om indretning af almene ældre-

boliger. Derimod har ministeren ikke hjemmel til

at fastsætte regler om mærkningsordninger.

I satspuljeaftalen for 2016-2019 er der afsat i alt

2,5 mio. kr. til udviklingen af en national mærk-

ningsordning for demensegnede plejeboliger. I

forlængelse heraf er der med aktstykke nr. 57 af

23. februar 2017, indsat tekstanmærkning nr. 132

ad. 28.81.13. til finansloven. Denne tekstanmærk-

ning indeholder en bemyndigelse for transport-,

bygnings- og boligministeren til i 2017 at foretage

udmøntning af midler vedrørende indførelse af en

national mærkningsanordning for demensegnede

plejeboliger i henhold til den politiske aftale om

den nationale demenshandlingsplan 2025. Mini-

steren blev desuden bemyndiget til at fastsætte

nærmere regler for ordningens gennemførelse,

herunder opstilling af relevante og målbare krite-

rier for demensegnethed, tilretning af IT-systemer,

fastsættelse af regler for samt mærkning af alle

eksisterende plejeboliger.

Af aktstykket fremgår, at Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet efterfølgende ved en ændring

af almenboligloven vil indarbejde hjemlen til at

fastsætte regler for en mærkningsordning for de-

mensegnede plejeboliger med virkning fra 1. ja-

nuar 2018.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, tilvejebringes denne

hjemmel.

Formålet med mærkningsordningen er, at den skal

vise, på hvilke punkter en plejebolig/plejecenter er

demensegnet. I mærkningsordningen ses der på

forskellige væsentlige kriterier for, hvad der ken-

detegner en demensegnet plejebolig. Det kan ek-

valgperiodens 4. år og den følgende valgperiodes

1. år.

Det foreslås desuden, at rammeaftaleparterne får

mulighed for alt efter lokale ønsker og behov at

aftale løbende revision og opdatering af rammeaf-

talen f.eks. af hensyn til en årlig opdatering af

rammeaftalens styringsdel eller af hensyn til lø-

bende at kunne beslutte/godkende oprettelse eller

nedlukning af regionale tilbud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 185 b, stk. 5, i almenboligloven,

at børne- og socialministeren efter forhandling

med transport-, bygnings- og boligministeren kan

udmelde temaer til behandling i rammeaftalerne.

Dette er udover de krav til rammeaftalerne, der

fremgår af rammeaftalebekendtgørelsen.

Med forslagets § 2, nr. 4, foreslås det, at mulighe-

den for, at ministeren kan udmelde temaer, udgår

af loven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindeli-

ge bemærkninger.

nævnet har 4 medlemmer udover formanden. Ved

ændringsforslag nr. 2 til lovforslag nr. L 52 (fol-

ketingssamling 2016-17) blev antallet af med-

lemmer af Psykolognævnet udvidet til 6 medlem-

mer samt en formand. Der blev ved en fejl ikke

foretaget konsekvensændring i angivelsen af an-

tallet af øvrige medlemmer af Psykolognævnet i

lovens § 17, stk. 6, 5. pkt. Denne fejl foreslås ret-

tet med forslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 2

Af § 17 b, stk. 1, i psykologloven fremgår regler

om, hvornår Psykolognævnet er beslutningsdyg-

tigt. Det fremgår således af § 17 b, stk. 1, 1. pkt.,

at Psykolognævnet er beslutningsdygtigt, når alle

nævnets medlemmer eller disses stedfortrædere er

til stede.

Det foreslås, at § 17 b, stk. 1, 1. pkt., i psykolog-

loven ændres, således at Psykolognævnet er be-

slutningsdygtigt, når nævnets formand eller den-

nes stedfortræder samt mindst 4 ud af nævnets

øvrige 6 medlemmer eller disses stedfortrædere er

til stede. For at sikre at den rette psykologfaglige

viden er til stede på alle Psykolognævnets møder,

foreslås det dog, Psykolognævnet kun er beslut-

ningsdygtigt, når mindst én af de tilstedeværende

har erfaring som børnesagkyndig.

En ændring af kravet om antal tilstedeværende

medlemmer for beslutningsdygtighed sikrer en

hensigtsmæssig afvikling af Psykolognævnets

mødeaktivitet, idet nævnet vil være beslutnings-

dygtigt, også når nævnet ikke er fuldtalligt. Æn-

dringen imødekommer også et ønske fra Psyko-

lognævnet og Dansk Psykolog Forening om en

lempelse af kravet til antallet af tilstedeværende

medlemmer for nævnets beslutningsdygtighed.

Til § 4

Til § 3

Til nr. 1

Regler om beskikkelsesperioden for medlemmer

af Psykolognævnet fremgår af § 17, stk. 6, i psy-

kologloven. Udgangspunktet er, at beskikkelsen af

Psykolognævnets formand og dets medlemmer

sker for 4 år ad gangen. Det fremgår af § 17, stk.

6, 3. pkt., i psykologloven, at formanden kan gen-

beskikkes. I forlængelse heraf fremgår det af § 17,

stk. 6, 5. pkt., at der kun kan ske genbeskikkelse

af de øvrige medlemmer en gang for yderligere 4

år.

I § 17, stk. 6, 5. pkt., om begrænsning af mulighe-

den for genbeskikkelse henvises til, at Psykolog-

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar

2018.

For så vidt angår de foreslåede bestemmelser i

lovforslagets § 1, nr. 8 og 9 betyder ikrafttrædel-

sesdatoen, at alle ansøgninger om støtte til køb af

handicapbil, der er indgivet den 1. januar 2018

eller senere, skal behandles efter de foreslåede

bestemmelser.

I de foreslåede ændringer af reglerne om ramme-

aftaler på det sociale område og det almene æl-

dreboligområde i lovforslagets § 1, nr. 1-3, og § 2,

nr. 2-4, indgår det, at rammeaftalerne foreslås

fremover at skulle indgås hvert andet år frem for

hvert år. Som det fremgår af afsnit 2.1.3 i de al-

mindelige bemærkninger samt af de specielle

bemærkninger til § 1, nr. 1 og 2, samt til § 2, nr. 2

og 3, foreslås det, at rammeaftalerne således

fremover indgås den 15. oktober i den kommunale

valgperiodes 1. år gældende for valgperiodens 2.

og 3. år og i valgperiodens 3. år gældende for

valgperiodens 4. år og den følgende valgperiodes

1. år. På den baggrund foreslås det, at der indgås

rammeaftaler efter de foreslåede regler første gang

i 2018 med virkning for årene 2019-2020 og der-

efter hvert andet år.

Til § 5

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldig-

hed. Det foreslås, at loven ikke gælder for Færø-

erne og Grønland.

Det foreslås dog, at de foreslåede ændringer i

lovens § 3 af psykologloven kan sættes i kraft ved

kongelig anordning for Færøerne. Psykologloven

er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1083

af 8. oktober 2014, som ændret ved anordning nr.

496 af 22. maj 2017.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 369

af 18. april 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1543

af 13. december 2016. lov nr. 237 af 15. marts 2017,

§ 1 i lov nr. 660 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 661

af 8. juni 2017 foretages følgende ændringer:

§ 6.

Kommunalbestyrelserne i regionen og regions-

rådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvik-

ling, styring og koordinering af de kommunale og

regionale tilbud efter denne lov, som er beliggende i

regionen. Rammeaftalen drøftes og suppleres ved

behov.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Børne- og Socialministeren kan udmelde

temaer til behandling i rammeaftalerne.

Stk. 4.

---

§ 7.

Kommunalbestyrelsen skal give oplysninger om

tilbud omfattet af § 4 til Tilbudsportalen, jf. § 14.

Dette gælder dog ikke sociale tilbud omfattet af § 4 i

lov om socialtilsyn.

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »årligt« til: »hvert

andet år«.

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Kommunalbestyrelserne og regionsrådet kan af-

tale løbende revision og opdatering af rammeafta-

len.«

§ 6, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§§ 7

ophæves.

§ 8.

Regionsrådet skal give oplysninger om tilbud

omfattet af § 5 til Tilbudsportalen, jf. § 14. Dette

gælder dog ikke sociale tilbud omfattet af § 4 i lov

om socialtilsyn.

§ 14. ---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Børne- og socialministeren kan foretage an-

meldte og uanmeldte tilsynsbesøg i de registrerede

tilbud for at kontrollere, om de faktiske forhold er i

overensstemmelse med registreringerne i Tilbuds-

portalen. Efter et tilsynsbesøg kan børne- og social-

ministeren påtale uoverensstemmelser over for hen-

holdsvis kommunalbestyrelsen i den kommune eller

regionsrådet i den region, som fører tilsyn med til-

buddet, og underrette kommunalbestyrelsen i de

kommuner, der har pligt til at yde hjælp til brugerne

efter denne lov. Børne- og socialministeren sender

tilsynsrapporterne til handicapråd i de berørte kom-

muner.

§ 14, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Socialstyrelsen fører stikprøvekontrol

med:

1) at oplysningerne i Tilbudsportalen er i over-

ensstemmelse med de faktiske forhold, og

2) at oplysningerne i Tilbudsportalen er indberet-

tet i overensstemmelse med Tilbudsportalens syste-

matik.«

§ 14

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5.

Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om

at udstede et påbud til et registreret tilbud, hvis:

1) oplysninger, der er indberettet af tilbuddet, og

som offentliggøres i Tilbudsportalen, ikke er i over-

ensstemmelse med de faktiske forhold, eller

2) tilbuddets indberetning af oplysninger, som of-

fentliggøres i Tilbudsportalen, ikke er i overens-

stemmelse med Tilbudsportalens systematik.

Stk. 6.

Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om at

markere forholdet i Tilbudsportalen, hvis et tilbud

ikke har fulgt et påbud efter stk. 5 inden 4 uger.

Stk. 7.

Socialstyrelsens afgørelser efter stk. 5 og 6

kan ikke indbringes for anden administrativ myn-

dighed.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 8.

Stk. 5.

Børne- og socialministeren fastsætter i en

bekendtgørelse nærmere regler om Tilbudsportalen,

herunder om kommuners og regioners pligt til at

give oplysninger til Tilbudsportalen. Børne- og soci-

alministeren kan endvidere beslutte, at Tilbudsporta-

len skal omfatte andre tilbud end de tilbud, som er

nævnt i stk. 1.

§ 114.

Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb

af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad

1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fast-

holde et arbejde uden brug af bil,

2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en

uddannelse uden brug af bil eller

3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor per-

sonen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfø-

rer et betydeligt behov for kørsel med bil.

Stk. 2.

Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån

inden for en ramme på 160.000 kr.

Stk. 3.

Foreligger der ganske særlige forhold i for-

bindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der

ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af for-

skellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsespri-

sen.

Stk. 4.---

§ 184.

Børne- og socialministeren kan efter indstil-

ling fra kommunalbestyrelsen godkende, at der for

en forsøgsperiode oprettes andre tilbud end dem, der

er omtalt i denne lov.

§ 14, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 8, 1. pkt., ind-

sættes efter »om kommuners og regioners pligt til at

give oplysninger til Tilbudsportalen«: »og om Soci-

alstyrelsens afgørelser efter stk. 4«.

§ 114, stk. 2,

ændres »160.000« til: »183.000«.

§ 114, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Hvis prisen på den billigst egnede bil

overstiger den fastsatte låneramme på 183.000 kr.,

ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af for-

skellen mellem den fastsatte låneramme på 183.000

kr. og prisen på den billigst egnede bil.«

10.

§ 184

affattes således:

»§ 184.

For at fremme forsøgsvirksomhed og ud-

vikling på det sociale område kan Børne- og So-

cialministeriet efter ansøgning give godkendelse til,

at lovens bestemmelser fraviges i forbindelse med et

forsøg, jf. dog stk. 3. Godkendelse gives for en af-

grænset forsøgsperiode. Det er en betingelse for

godkendelse, at forsøget evalueres.

Stk. 2.

Der kan ikke gives godkendelse efter stk.

1 til:

1) Forsøg som indebærer, at borgere stilles dårligere

end efter loven.

2) Forsøg om særlige dag- og klubtilbud til børn og

unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, jf. §§ 32 og 36, der med-

fører fravigelse fra de almindelige regler om for-

ældrenes egenbetaling.

Stk. 2.

Børne- og socialministeren kan endvidere

efter indstilling fra kommunalbestyrelsen for en

forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger

reglerne om visitation, ydelser og finansiering. Der

kan dog ikke godkendes forsøgsordninger om særli-

ge dag- og klubtilbud til børn og unge med betyde-

ligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne, jf. §§ 32 og 36, der medfører fravigelse fra de

almindelige regler.

3) Forsøg som medfører statslige merudgifter.

4) Forsøg som indebærer fravigelse af reglerne om

tilsyn.

5) Forsøg som indebærer fravigelse af reglerne om

klage.

Stk. 3.

Godkendelse efter stk. 1 til forsøg, der in-

debærer fravigelse af lovens §§ 79, 79 a, 81 a, 83, 83

a, 84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, § 139, stk. 2, § 161,

stk. 1, 3 og 4, og §§ 192 og 192 a gives af Sundheds-

og Ældreministeriet.

§2

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 1103 af 15. august 2016, som ændret ved § 45 i

lov nr. 628 af 8. juni 2016, § 1 i lov nr. 1559 af 13.

december 2016, § 1 i lov nr. 389 af 26. april 2017 og

§ 20 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 113.

Transport-, bygnings- og boligministeren

fastsætter nærmere regler om de i §§ 103, 104, 106,

107 og 108-110 nævnte forhold.

Stk. 2.

---

§ 113, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Transport-, bygnings- og boligministeren kan

fastsætte regler om mærkningsordninger for almene

plejeboligers demensegnethed. 2. pkt. finder tillige

anvendelse på plejeboliger omfattet af lov om boli-

ger for ældre og personer med handicap.«

§ 185 b.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Kommunalbestyrelserne i regionen og regi-

onsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig

udvikling, styring og koordinering af de kommunale

og regionale tilbud efter stk. 1 og § 105, stk. 2, som

er beliggende i regionen. Rammeaftalen drøftes og

suppleres efter behov.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Børne- og socialministeren kan efter forhand-

ling med transport-, bygnings- og boligministeren

udmelde temaer til behandling i rammeaftalerne.

Stk. 6.

---

§ 185 b, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »årligt« til: »hvert

andet år«.

§ 185 b, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således:

»Kommunalbestyrelserne og regionsrådet kan afta-

le løbende revision og opdatering af rammeaftalen.«

§ 185 b, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§3

I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

229. af 8. marts 2012, som ændret ved lov nr. 190 af

27. februar 2017, foretages følgende ændringer:

§ 17.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Formanden og de øvrige medlemmer samt

stedfortrædere for disse beskikkes for 4 år ad gan-

gen. Finder beskikkelse af formanden, et andet med-

lem eller en stedfortræder, jf. 1. pkt., sted i løbet af

en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Formanden kan genbeskikkes. Formandens beskik-

kelse gælder højst indtil udløbet af den måned, hvori

den pågældende fylder 70 år. Genbeskikkelse af de 4

øvrige medlemmer kan kun finde sted en gang for

yderligere 4 år.

Stk. 7-8.

---

§ 17 b.

Psykolognævnet er beslutningsdygtigt, når

alle nævnets medlemmer eller disses stedfortrædere

er til stede. Beslutninger træffes ved stemmeflertal.

Ved stemmelighed er formandens stemme afgøren-

de.

Stk. 2-3.

---

§ 17, stk. 6, 5. pkt.,

ændres »4 øvrige medlem-

mer« til: »6 øvrige medlemmer«.

§ 17 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »alle nævnets med-

lemmer eller disses stedfortrædere er til stede« til:

»nævnets formand eller dennes stedfortræder samt 4

af nævnets øvrige medlemmer eller disses stedfor-

trædere er til stede, dog således at mindst én af de

tilstedeværende har erfaring som børnesagkyndig«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelser og regionsråd indgår

første gang rammeaftaler på det sociale område og

det almene ældreboligområde, jf. § 6 i lov om social

service, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-3, og §

185 b, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., som

ændret ved denne lovs § 2, nr. 2-4, i 2018 med virk-

ning for årene 2019-2020. Derefter indgås rammeaf-

tale hvert andet år.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-

land, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 3 kan ved kongelig anordning sæt-

tes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de

færøske forhold tilsiger.