Socialudvalget
Borgmesteren
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann
11. oktober 2016
Sagsnr.
2016-0319280
Dokumentnr.
2016-0319280-5
Kære Karen Ellemann
Tak for dit svar af 3. oktober 2016 på min henvendelse af 9.
september 2016, hvor jeg opfordrede dig til at genoverveje
regeringens forslag om, at to særtilskud til Københavns Kommune
føres tilbage til satspuljen.
I dit svar giver du en række begrundelser for at fjerne de to puljer,
som vi i Københavns Kommune er uforstående overfor.
Du skriver for eksempel i dit svar, at ”tilskuddene til Københavns
Kommune blev givet uden specifikke bindinger”. Der er imidlertid
mange bindinger knyttet til de fleste af de aktiviteter, som vi har
modtaget tilskud til. Bindingerne fremgår tydeligt af den aftale, som
Københavns Kommune indgik med daværende socialminister
Henriette Kjær i 2003.
Det blev således aftalt, at tilskuddene alene anvendes til en række helt
konkrete tilbud, som ministeriet med aftalen har valgt at understøtte.
Jeg har vedlagt en liste over de tilbud, som i dag modtager
finansiering via tilskuddene. Det gælder for eksempel rådgivning og
alkoholbehandling for grønlændere, bostøtte til særlig udsatte
hjemløse og tag over hovedet i skæve boliger. Der er således ganske
stærke bindinger knyttet til tilskuddene.
Jeg mener heller ikke, at der er belæg for dit udsagn om, at ”det er
Københavns Kommunes egen beslutning, hvordan kommunens
forpligtelser overfor socialt udsatte borgere skal varetages, herunder
hvilke konkrete initiativer, tilbud mv., der skal medvirke hertil”. De
frihedsgrader oplever vi ikke. I aftalen står der nøjagtig, hvilke tilbud
midlerne skal gå til, og samtidig står der, at vi ikke må spare på andre
tilbud inden for samme område. Vælger man nu at fjerne tilskuddene,
er det jo sådan, at København lige som landets andre kommuner er
underlagt en stram økonomisk styring. Derfor kan vi ikke finde penge
til at fortsætte de ramte tilbud, uden at vi samtidig skal finde
besparelser på andre serviceområder som børn, ældre eller andre
sociale tilbud. For så overskrider kommunen sine servicemåltal.
Sidst men ikke mindst skriver du, at ministeriet har ”begrænsede
muligheder for at følge op på anvendelsen af midlerne”. Jeg håber
ikke, at det har været ministeriets oplevelse. Kommunen har efter
aftalen været forpligtet til at medvirke i en tværgående overordnet
evaluering af indsatsen og indsende årlige statusrapporter om
Rådhuset
1599 København V
Telefon
33 66 33 66
Direkte telefon
33 66 24 51
Telefax
33 66 70 75
E-mail
www.kk.dk