Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 266
Offentligt
1770210_0001.png
ÅRSSTATISTIK OM
DE DANSKE
BØRNEHUSE
2016
Et tværfagligt samarbejde
med barnet i centrum
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0002.png
Publikationen er udgivet af
Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf.: 72 42 37 00
E-mail: [email protected]
www.socialstyrelsen.dk
Forfatter: Socialstyrelsen
Udgivet juni 2017
ISSN: 2446-3663
Download eller se sti til rapporten på
www.socialstyrelsen.dk.
Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0003.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
FORORD............................................................................................................... 5
Årsstatistik om de danske børnehuse ....................................................................... 6
Hovedresultater ................................................................................................... 7
Børnehussager .................................................................................................... 8
Udvikling i antallet af børnehussager ........................................................................ 8
3.1.
3.2.
3.3.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
5.4.
6.
Børnehussager fordelt på børnehus og år ................................................... 8
Børnehussager per 1.000 børn fordelt på region, gennemsnit og år ........... 9
Børnehussager per 1.000 børn i kommunen i 2016 .................................. 10
Børnehussager fordelt på barnets alder og år ........................................... 11
Børnehussager fordelt på barnets køn og alder 2016 ............................... 12
Børnehussager fordelt på barnets køn og alder i 2015 .............................. 12
Børnehussager fordelt på typen af overgreb og år .................................... 13
Børnehussager fordelt på typen af overgreb og børnehus ........................ 14
Børnehussager fordelt på typen af overgreb og køn ................................. 14
Børnehussager fordelt på typen af overgreb og alder ............................... 15
Geografisk fordeling af børnehussagerne ................................................................. 9
2
Oplysninger om børnene .................................................................................. 11
Overgrebets type ............................................................................................... 13
Typen af overgreb fordelt på Barnets køn og alder ................................................. 14
Overgrebets karakter ........................................................................................ 16
De voldelige overgreb ............................................................................................. 16
6.1.
6.2.
Fordelingen af det voldelige overgrebs karakter ........................................ 16
Fordelingen af det seksuelle overgrebs karakter ....................................... 17
De seksuelle overgreb ............................................................................................ 17
Overgrebenes forløb ............................................................................................... 18
7.
Formodede mistænkte personer ...................................................................... 19
7.1.
7.2.
7.3.
Antal mistænkte personer fordelt på typen af overgreb ............................. 19
Mistænkte personer fordelt på køn og typen af overgreb .......................... 20
Mistænkte personer fordelt på alder og køn .............................................. 20
Den mistænkte persons køn, alder og relation til barnet.......................................... 20
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0004.png
7.4.
8.
Den mistænkte persons relation til barnet og type af overgreb .................. 21
Det tværsektorielle samarbejde........................................................................ 22
Antal sagssamråd afholdt i børnehussager ............................................................. 23
8.1.
8.2.
8.3.
8.4.
Sagssamråd afholdt i børnehussager fordelt på år .................................... 23
Sagssamråd afholdt i børnehussager fordelt på børnehus i 2016 ............. 24
Sagssamråd afholdt i børnehussager fordelt på børnehus i 2015 ............. 24
Sektorernes deltagelse på koordinerende sagssamråd ............................. 25
3
Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd .............................................. 25
8.5. Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd fordelt på børnehus i
2016 26
8.6. Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd fordelt på børnehus i
2015 26
Sektor som mistanke eller viden om overgreb er opstået hos ................................. 27
Ydelser givet i børnehussager................................................................................. 28
8.7.
8.8.
8.9.
Ydelser givet i børnehussager................................................................... 28
Ydelser der gives i børnehussagerne fordelt på børnehus i 2016.............. 30
Ydelser der gives i børnehussagerne fordelt på børnehus i 2015.............. 30
Hvor bliver ydelserne leveret? ................................................................................. 31
Barnets alder ved afhøring og videoafhøring ........................................................... 32
8.10.
8.11.
9.
Barnets alder ved afhøring og videoafhøring ......................................... 32
Barnets alder ved pædiatriske og retsmedicinske undersøgelser .......... 32
Barnets alder ved pædiatriske og retsmedicinske undersøgelser ............................ 32
Konsultative henvendelser ............................................................................... 33
National udvikling i antallet af konsultative henvendelser ........................................ 33
Regional Udvikling i antallet af konsultative henvendelser ...................................... 34
9.1.
9.2.
9.3.
9.4.
9.5.
Konsultative henvendelser fordelt på børnehus og år ............................... 34
Konsultative henvendelser fordelt på barnets alder ved sagens start ........ 35
Konsultative henvendelser fordelt på barnets køn og alder ....................... 36
Konsultative henvendelser fordelt på typen af overgreb ............................ 37
Konsultative henvendelser fordelt på typen af overgreb og børnehus ....... 38
Barnets alder i konsultative henvendelser ............................................................... 35
Type overgreb i konsultative henvendelser ............................................................. 37
Typen af overgreb og barnets køn og alder............................................................. 39
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0005.png
9.6.
9.7.
9.8.
10.
Konsultative henvendelser fordelt på barnets køn og typen af overgreb ... 39
Konsultative henvendelser fordelt på barnets alder og typen af overgreb . 40
Problemstilling i konsultative henvendelser ............................................... 41
4
Hvad omhandler den konsultative henvendelse? .................................................... 41
Baggrund og metode ..................................................................................... 42
Årsstatistikkens indhold og opbygning .................................................................... 42
Registreringer i Børnehus IT ................................................................................... 42
Dataindsamling og fejlkilder .................................................................................... 42
Personfølsomme oplysninger .................................................................................. 43
11.
Bilag ................................................................................................................ 44
11.1.
11.2.
11.3.
11.4.
11.5.
Børnehussager per 1.000 børn. Region Midt ......................................... 44
Børnehussager per 1.000 børn. Region Hovedstaden ........................... 45
Børnehussager per 1.000 børn. Region Nord ........................................ 46
Børnehussager per 1.000 børn. Region Sjælland .................................. 46
Børnehussager per 1.000 børn. Region Syd ......................................... 47
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0006.png
1. FORORD
Siden 1. oktober 2013 har det været lovpligtigt for kommunerne at benytte et børnehus
som led i den børnefaglige undersøgelse, hvor der er mistanke - eller viden om - at et
barn eller en ung fra 0 til og med 17 år
1
har været udsat for overgreb, og hvor det er
relevant for kommunen at inddrage sygehusvæsenet eller politiet
2
.
I børnehusene samles de relevante myndigheder for at koordinere indsatsen omkring
barnet. Formålet med indsatsen er, at barnet modtager den rette hjælp og støtte i bør-
nevenlige rammer.
Der er placeret et børnehus i hver af Danmarks fem regioner. Et børnehus kan bestå af
et eller flere huse, som er placeret i forskellige byer. Når der eksempelvis i årsstatistik-
ken vises data for Børnehus Syd, omhandler dette data fra børnehuset i både Esbjerg
og Odense.
5
1
2
Når betegnelsen barn bruges i det følgende, menes aldersgruppen fra 0 til og med 17 år.
Bekendtgørelse om børnehuse § 1.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0007.png
ÅRSSTATISTIK OM DE DANSKE BØRNEHUSE
Børnehusene registrerer centrale oplysninger om de børn, der gennemgår et forløb i
børnehusene. Oplysningerne indberettes i datasystemet Børnehus IT til statistisk brug
3
.
Socialstyrelsen offentliggør statistik om børnehusene én gang årligt. I årsstatistikken
vises udvalgte data fra Børnehus IT, herunder:
antallet af børnehussager
type af sager i børnehusene
det tværsektorielle samarbejde i børnehussagerne
ydelser der gives i børnehussagerne
konsultative henvendelser
6
Årsstatistik om de danske børnehuse har til formål at bidrage med viden om overgreb
mod børn og unge i Danmark og dokumentere implementeringen af den danske bør-
nehusmodel.
3
Bekendtgørelse om børnehuse § 9.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0008.png
2. HOVEDRESULTATER
Årsstatistik om de danske børnehuse 2016 viser, at der på landsplan er en fortsat stig-
ning i antal børnehussager og konsultative henvendelser. Fra 2015 til 2016 er antallet
af børnehussager steget med 20 procent, og antallet af konsultative henvendelser er
steget med 33 procent.
Årsstatistikken viser, at der fortsat er regionale og kommunale forskelle i anvendelsen
af børnehusene. Region Nord havde i 2016 1,8 børnehussag per 1.000 børn, mens
tallet i Region Syd var 1,7. De resterende børnehuse havde 0,9 sag per 1.000 børn.
I 2016 omhandlede 67 procent af børnehussagerne voldelige overgreb, 28 procent af
sagerne omhandlede seksuelle overgreb, mens 5 procent af sagerne handlede om
både voldelige og seksuelle overgreb. Fordelingen på typen af overgreb er stort set
uændret fra 2015. Der ses således stadig en overvægt af sager, der omhandler volde-
lige overgreb i de danske børnehuse.
For langt størstedelen af de drenge, der havde en børnehussag i 2016, var der mistan-
ke eller viden om et voldeligt overgreb. For børnehussager, der omhandlede piger, var
der en mere ligelig fordeling mellem voldelige og seksuelle overgreb. Fordelingen er på
niveau med 2015.
Det tværsektorielle samarbejde i børnehusene er fortsat under udvikling. Samarbejdet
foregår ofte på et sagssamråd, hvor sektorerne koordinerer deres indsatser overfor
barnet. I 2016 blev der i 99 procent af børnehussagerne på landsplan afholdt mindst ét
sagssamråd. Til sammenligning blev der afholdt sagssamråd i 90 procent i børnehus-
sagerne i 2015.
Generelt deltager kommunerne i de koordinerende sagssamråd, hvilket er uændret fra
2015. Samlet set er sygehusvæsenets deltagelse på koordinerede sagssamråd også
uændret fra 2015, mens der er sket et fald i politiets deltagelse i koordinerende sags-
samråd fra 2015 til 2016. Der er regionale forskelle i sektorernes deltagelse i koordine-
rende sagssamråd.
Stort set alle børnehusenes ydelser og videoafhøringer foregår i et børnehus. De pæ-
diatriske undersøgelser foretages primært på en børneafdeling eller ved en højtspecia-
liseret funktion på et sygehus. De retsmedicinske undersøgelser gennemføres primært
på et retsmedicinsk institut eller ved en højtspecialiseret funktion. Afhøring af børn over
15 år foregår hovedsageligt på en politistation.
7
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0009.png
3. BØRNEHUSSAGER
Får en kommune kendskab til at der er mistanke eller viden om overgreb mod et barn,
og er der behov for at involvere politi og/eller sygehusvæsen, skal kommunen benytte
et børnehus. Når et barn kommer i børnehuset oprettes en sag, kaldet en børnehus-
sag.
I 2016 var der 1.321 børnehussager i børnehusene i Danmark. De 1.321 børnehussa-
ger omhandlede 1.295 unikke børn
4
. Enkelte børn havde dermed mere end én børne-
hussag i 2016.
UDVIKLING I ANTALLET AF BØRNEHUSSAGER
Fra 2015 til 2016 er antallet af børnehussager på landsplan steget fra 1.097 til 1.321
børnehussager, hvilket er en stigning på 20 procent. Fra 2014 til 2015 var stigningen
på 27 procent
5
.
Antallet af børnehussager fra 2015 til 2016 er steget med 31 procent i Børnehus Ho-
vedstaden, i Børnehus Nord med 44 procent og i Børnehus Syd med 23 procent. I
Børnehus Midt og Børnehus Sjælland er antallet af børnehussager stort set uændret
med en stigning på henholdsvis 3 og 1 procent.
For hele perioden fra 2014 til 2016 har Børnehus Hovedstaden haft en stigning i antal-
let af børnehussager på 36 procent, Børnehus Midt en stigning på 70 procent, Børne-
hus Nord en stigning på 81 procent, Børnehus Sjælland en stigning på 37 procent og
Børnehus Syd en stigning på 51 procent.
3.1.
Børnehussager fordelt på børnehus og år
500
450
400
350
Antal
300
250
200
150
100
50
0
Børnehus
Hovedstaden
Børnehus Midt
2014
Børnehus Nord
2015
2016
Børnehus
Sjælland
Børnehus Syd
226 235
138
307
229 235
114
143
104
206
140 142
285
350
431
8
N= 867 børnehussager afsluttet i 2014, 1.097 børnehussager afsluttet i 2015 og 1.321 børnehussager afsluttet i 2016.
Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen 2017.
4
I 5 ud af de 1.321 børnehussager i 2016 er CPR-nummeret ikke registreret. Det er derfor ikke muligt at opgøre, hvor
mange unikke børn de 5 børnehussager omhandler, hvorfor de er frasorteret det samlede antal unikke børn.
5
Opgørelsen af børnehussager og konsultative henvendelser i 2014 kan ikke sammenlignes med data fra 2014 offent-
liggjort i ”Erfaringsopsamlingen af børnehusene (Deloitte 2015)”. Dette skyldes, at data i erfaringsopsamlingen bygger
på sager med startdato i 2014, mens årsstatistikken bygger på sagernes slutdato.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0010.png
GEOGRAFISK FORDELING AF BØRNEHUSSAGERNE
I 2016 var der i gennemsnit 1,2 børnehussager per 1.000 børn i aldersgruppen 0 til og
med 17 år på landsplan. I 2015 var der 0,9 børnehussager og i 2014 0,8 børnehussa-
ger per 1.000 børn
6
.
Der er regionale forskelle i antallet af børnehussager per 1.000 børn i alle årene fra
2014 til 2016. Derudover ses det, at særligt Region Nord og Region Syd har oplevet en
stigning i antallet af børnehussager fra 2014 til 2016.
3.2.
Antal børnehussager per 1.000 børn
9
Børnehussager per 1.000 børn fordelt på region, gennemsnit og år
2,0
1,8
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
0,6 0,7 0,9
Region
Hovedstaden
0,5 0,8 0,9
Region Midt
1,1 1,3 1,8
Region Nord
0,6 0,8 0,9
Region Sjælland
1,1 1,4 1,7
Region Syd
2014 børnehussager
2014 nationalt gennemsnit
2015 børnehussager
2015 nationalt gennemsnit
2016 børnehussager
2016 nationalt gennemsnit
N= Nationalt gennemsnit af 876 børnehussager afsluttet i 2014, 1.097 børnehussager afsluttet i 2015 og 1.321 børne-
hussager afsluttet i 2016.
Kilde: statistikbanken.dk, FOLK1. 1, kvartal. 2014, 2015 og 2016. Der kan være uoverensstemmelse mellem data
opgjort på regions- og børnehusniveau. Dette skyldes, at enkelte børnehussager er knyttet til et andet børnehus end
den region, som kommunen ligger i. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
6
Der skal tages forbehold for, at enkelte børn har haft mere end én sag i børnehuset.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0011.png
Figur 3.3. viser den geografiske fordeling af antal sager per 1.000 børn i kommunen i
2016. Farven på den enkelte kommune angiver, hvilket interval kommunen ligger i.
Figuren viser, at der er kommunale forskelle i antallet af børnehussager
7
.
3.3.
NORDFYN
Børnehussager per 1.000 børn i kommunen i 2016
10
I kommuner med et lavt antal børn kan små udsving i antallet af børnehussager have en stor effekt på andelen af
børnehussager per 1.000 børn. Man skal derfor være varsom med at tolke på deres placering i intervallet.
7
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0012.png
4.OPLYSNINGER OM BØRNENE
I dette afsnit præsenteres baggrundsoplysninger om de børn, der har haft en børne-
hussag i et børnehus i 2016.
Figur 4.1. viser antallet af børnehussager fordelt på børnenes alder ved sagens start i
børnehuset i 2015 og 2016. Kurverne for de to år følger hinanden. De yngste børn ud-
gør den mindste andel i børnehussagerne. Derimod udgør de 5-12 årige den største
andel af børnehussager. De 13-17 årige udgør en mindre del af børnehussagerne
sammenlignet med de 5-12 årige.
4.1.
10%
9%
8%
7%
Procent
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10
Barnets alder
2015
2016
11
12
13
14
15
16
17
11
Børnehussager fordelt på barnets alder og år
N= 1.088 børnehussager afsluttet i 2015 og 1.315 børnehussager afsluttet i 2016. Summer til 100 procent for hvert
år.15 børnehussager med manglende besvarelser er frasorteret. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen,
2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0013.png
I alt 44 procent af børnehussagerne i 2016 omhandlede drenge, og 56 procent af bør-
nehussagerne omhandlede piger.
Antallet af børnehussager er nogenlunde ens for drenge og piger indtil 10 års alderen.
Herefter falder antallet af sager for drenge frem til det 17. år. For pigerne stiger antallet
af sager fra 10 til 14 år, hvorefter antallet af sager falder frem til det 17. år. Samme
fordeling gør sig gældende for børnehussager i 2015.
4.2.
Børnehussager fordelt på barnets køn og alder 2016
7%
6%
5%
Procent
4%
3%
2%
1%
0%
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10
Barnets alder
Dreng
11
12
13
14
15
16
17
12
Pige
N=1.314 børnehussager afsluttet i 2016 (drenge= 576, piger= 738). Summer til 100 procent af total. Syv børnehussager
med manglende besvarelser er frasorteret. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
4.3.
7%
6%
5%
Procent
4%
3%
2%
1%
0%
Børnehussager fordelt på barnets køn og alder i 2015
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10
Barnets alder
Pige
Dreng
11
12
13
14
15
16
17
N=1.088 børnehussager afsluttet i 2015 (drenge= 513, piger=575). Summer til 100 procent af total. Ni børnehussager
med manglende besvarelser er frasorteret. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0014.png
5. OVERGREBETS TYPE
I dette afsnit præsenteres oplysninger om typen af det formodede overgreb i børne-
hussager
–
henholdsvis seksuelle, voldelige eller både voldelige og seksuelle over-
greb.
67 procent af børnehussagerne i 2016 omhandlede mistanke eller viden om voldelige
overgreb, mens 28 procent omhandlede seksuelle overgreb. 5 procent af sagerne om-
handlede både voldelige og seksuelle overgreb. Fordelingen er stort set uændret i for-
hold til 2015.
5.1.
Børnehussager fordelt på typen af overgreb og år
80%
63
60%
Procent
67
13
40%
33
28
20%
4
0%
Voldeligt
2015
Seksuelt
2016
Voldeligt og seksuelt
5
N= 1.090 børnehussager afsluttet i 2015 og 1.308 børnehussager afsluttet i 2016. Summer til 100 procent for hvert år. I
alt 20 børnehussager (19
”Ved
ikke” og en manglende besvarelse) er frasorteret. Årsstatistik om de danske børnehuse,
Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0015.png
Fordelingen mellem typen af overgreb for hvert enkelt børnehus følger de nationale tal
med flest børnehussager om voldelige overgreb mod et barn.
5.2.
Børnehussager fordelt på typen af overgreb og børnehus
100%
80%
Procent
60%
40%
20%
0%
Børnehus Børnehus Midt
Hovedstaden
Voldeligt
Børnehus
Nord
Seksuelt
Børnehus
Sjælland
Børnehus Syd
Landsplan
2016
21
3
8
4
8
31
33
76
61
62
68
58
34
67
14
27
5
28
5
Voldeligt og seksuelt
N=1.308 børnehussager afsluttet i 2016. Summer til 100 procent for hvert børnehus. 13 børnehussager med manglende
besvarelser er frasorteret. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
TYPEN AF OVERGREB FORDELT PÅ BARNETS KØN OG ALDER
For langt størstedelen af de børnehussager i 2016, der omhandlede drenge, var der
mistanke eller viden om et voldeligt overgreb. For børnehussager, der omhandlede
piger, var der er mere ligelig fordeling mellem voldelige og seksuelle overgreb. Dette er
samstemmende med 2015.
5.3.
Børnehussager fordelt på typen af overgreb og køn
100%
80%
Procent
60%
40%
20%
0%
Dreng
Voldeligt
Seksuelt
Voldeligt og seksuelt
Pige
11
2
51
41
87
8
N=1.306 børnehussager afsluttet i 2016. Summer til 100 procent for hvert køn. I alt 15 børnehussager (12
”Ved
ikke” og
tre manglende besvarelser) er frasorteret. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0016.png
Det var særligt børn i alderen 5 til 11 år, der kom i et børnehus på baggrund af viden
eller mistanke om voldelige overgreb, hvorimod den største andel af de børn, der kom i
et børnehus på baggrund af mistanke eller viden om seksuelle overgreb var i alders-
gruppen 11 til 15 år. Samme fordeling gør sig gældende for 2015.
5.4.
Børnehussager fordelt på typen af overgreb og alder
10%
8%
Procent
6%
4%
2%
0%
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10
Barnets alder
11
12
13
14
15
16
17
15
Voldeligt
Seksuelt
N=1.231 børnehussager afsluttet i 2016. Summer til 100 procent af total. I alt 90 børnehussager (19 manglende besva-
relser og 71 om voldelige og seksuelle overgreb) er frasorteret. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen,
2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0017.png
6. OVERGREBETS KARAKTER
I dette afsnit vises oplysninger om karakteren af de voldelige eller seksuelle overgreb,
som børnehussagerne omhandler.
DE VOLDELIGE OVERGREB
I 2016 var der i alt 827 børnehussager, der omhandlede mistanke eller viden om et
voldeligt overgreb og 71 sager, der omhandlede mistanke om både et voldeligt og et
seksuelt overgreb mod et barn.
En børnehussag kan omhandle flere forskellige former for voldelige overgreb. Hvis et
barn både er blevet sparket og truet registrerer børnehusenes medarbejdere i begge
kategorier. Det er også muligt at registrere, hvis barnet har overværet eller overhørt
vold i hjemmet, eksempelvis mellem forældrene. Børn, der udelukkende overværer
eller overhører vold i hjemmet, er som udgangspunkt ikke en del af børnehusenes
målgruppe
8
. At overhøre eller overvære vold i hjemmet vil derfor hovedsageligt optræ-
de sammen med andre typer af voldelige overgreb.
55 procent af børnehussager om voldelige overgreb i 2016 omhandlede spark eller
slag. Lussinger eller smæk er blevet registreret i 46 procent af sagerne. Det stemmer
stort set overens med tal fra 2015 om det voldelige overgrebs karakter.
Børnehusene har registreret, at et barn har overværet eller overhørt vold i familien i 17
procent af børnehussagerne i 2016. I 2015 var dette tal 9 procent.
6.1.
Fordelingen af det voldelige overgrebs karakter
Slag/spark
Lussinger/smæk
Overværet/overhørt vold i hjemmet
Slået med genstand
Rusket/skubbet/hevet
Trusler om vold
Nevet/klemt/kradset
Ved ikke
Andet
Kvælningsforsøg
Fastholdt/ bundet
Spærret inde
Stik/hug/snit/bid
Truet med våben
Termisk og/eller elektrisk påvirkning
0%
55
46
17
15
13
11
7
7
7
4
2
2
2
1
1
10%
20%
30%
Procent
40%
50%
60%
16
N= 898 børnehussager om voldelige overgreb afsluttet i 2016. Summer ikke til 100 procent, da det er muligt at angive
flere svarmuligheder for hver enkel børnehussag. Fra 1.1.2016 er det voldelige overgrebs karakter blevet udvidet med
kategorierne
”indespærring”, ”nevet/klemt/kradset”, ”fastholdt/bundet” og ”stik/hug”. Der er desuden
ændret i formulerin-
gen af en række af de allerede eksisterende kategorier. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
Børn, der har overhørt eller overværet vold i hjemmet er som udgangspunkt ikke en del af børnehusets målgruppe
medmindre kriteriet om involvering af en anden myndighed udover kommunen er opfyldt, og sagen derved opfylder
kriteriet for at være en børnehussag.
8
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0018.png
DE SEKSUELLE OVERGREB
Der var i alt 557 børnehussager i 2016, hvor der var viden eller mistanke om, at barnet
havde været udsat for et seksuelt overgreb og 71 børnehussager, der omhandlede
både et voldeligt og seksuelt overgreb.
En børnehussag kan omhandle flere forskellige former for seksuelle overgreb. Hvis et
barn er blevet befølt og beluret, vil der blive registreret i begge kategorier.
I 45 procent af børnehussagerne, der omhandlede seksuelle overgreb, var der
mistanke eller viden om, at barnet er blevet befølt. Der var mistanke eller viden om, at
barnet er blevet udsat for vaginalt samleje i 22 procent af sagerne.
6.2.
Fordelingen af det seksuelle overgrebs karakter
45
17
14
14
11
11
11
6
6
5
4
2
1
0%
10%
20%
30%
Procent
40%
50%
7
22
17
Beføling
Vaginalt samleje
Tvunget til at berøre mistænktes kønsdele
Fingre/genstande i skede/anus
Ved ikke
Blotteri
Andet
Kysset/slikket
Oralt samleje
Analt samleje
Seksuelt krænkende sprog
It-krænkelse
Fotograferet/filmet
Modtaget gaver/penge for seksuelle ydelser
Beluring
N= 628 børnehussager om seksuelle overgreb afsluttet i 2016. Summer ikke til 100 procent, da det er muligt at angive
flere svarmuligheder. Fra 1.1.2016 er det seksuelle overgrebs karakter blevet
udvidet med kategorierne ”kysset/ slikket”
samt ”tvunget til at berøre kønsdele”. Der er desuden ændret i formuleringen af en række af de
allerede eksisterende
kategorier. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0019.png
OVERGREBENES FORLØB
I Børnehus IT registreres oplysninger om, hvor mange overgreb børnene formodes at
have været udsat for. Børnehusene angiver også, hvornår det seneste overgreb har
fundet sted, og over hvor lang en periode overgrebene har fundet sted. Det kan dog
være vanskeligt for børnene at angive dette præcist. Børnehusmedarbejderne mangler
derfor ofte denne information.
I 48 procent af børnehussagerne foreligger der ikke viden om antallet af overgreb be-
gået mod barnet. I 45 procent af børnehussagerne forligger der ikke viden om tids-
punktet for det seneste overgreb. I størstedelen af de sager (30 procent), hvor antal
overgreb blev angivet, omhandlede sagen fem overgreb eller derover. For oplysninger
om tidspunkt for seneste overgreb har størstedelen fundet sted for mellem en uge og
en måned siden (20 procent). Disse tal stemmer overens med data for 2015.
Hvis en sag omhandler mere end ét overgreb, bliver børnehusene bedt om at registre-
re over hvor lang en periode, overgrebene har fundet sted. Størstedelen af sagerne,
hvor perioden for overgrebene er angivet viser, at overgrebene har fundet sted i en
periode på mere end 3 år (27 procent). I 39 procent af børnehussagerne var der ikke
information om periode for overgrebene.
18
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0020.png
7. FORMODEDE MISTÆNKTE PER-
SONER
Det følgende afsnit præsenterer karakteristika ved de personer, der formodes at have
udsat et barn for et voldeligt eller et seksuelt overgreb. Da den politimæssige efter-
forskning ikke er afsluttet på tidspunktet for børnehusforløbet, handler det om formode-
de mistænkte
9
.
Der var 1.555 mistænkte personer i de 1.321 børnehussager i 2016. I 64 procent af de
børnehussager, der omhandlede voldelige overgreb, var der én mistænkt person. Der
var én mistænkt person i 83 procent af børnehussagerne, der omhandlede seksuelle
overgreb. I de børnehussager, der omhandler både voldelige og seksuelle overgreb,
var der én mistænkt person i 49 procent af sagerne.
7.1.
Antal mistænkte personer fordelt på typen af overgreb
100%
83
80%
64
Procent
60%
40%
20%
2
0%
Voldeligt
1 mistænkt
2 mistænkte
Seksuelt
Voldeligt og seksuelt
3 mistænkte eller derover
34
49
43
19
9
8
8
N=1.523 mistænkte personer i børnehussager afsluttet i 2016 (voldeligt=1.057, seksuelt=374, voldeligt og seksuelt=92).
Summer til 100 procent for hver type af overgreb. Ni
manglende besvarelser og 24 ”Ved ikke”
i antal mistænkte eller
type overgreb er frasorteret. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
9
Formodede mistænkte benævnes herefter som mistænkte.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0021.png
DEN MISTÆNKTE PERSONS KØN, ALDER OG RELATION TIL BARNET
I alt var 71 procent af de mistænkte personer mænd, mens 29 procent var kvinder
10
.
Langt størstedelen af kvinderne var mistænkt for voldelige overgreb, svarede til 93 pro-
cent. For mænd var fordelingen mere lige med 59 procent mistænkt for voldelige over-
greb og 34 procent mistænkt for seksuelle overgreb.
7.2.
Mistænkte personer fordelt på køn og typen af overgreb
100%
80%
Procent
60%
40%
20%
0%
Dreng/mand
Voldeligt
Seksuelt
Pige/kvinde
Voldeligt og seksuelt
59
93
20
34
7
3
4
N=1.547 mistænkte personer i børnehussager afsluttet i 2016 (kvinder=441, mænd=1.075). Summer til 100 procent for
hvert køn. En manglende besvarelse og syv
”Ved
ikke” i alder eller type overgreb er frasorteret. Årsstatistik om de
danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
Langt størstedelen af de mistænkte var mellem 31 og 50 år, svarende til 53 procent for
mænd og 66 procent for kvinder
11
.
7.3.
Mistænkte personer fordelt på alder og køn
80%
66
60%
Procent
53
40%
25
20%
6
0%
0-17 år
18-30 år
Dreng/mand
31-50 år
Pige/kvinde
Over 50 år
Ved ikke
9
1
13
7
3
17
N= 1.516 mistænkte personer i børnehussager afsluttet i 2016. Summer til 100 procent for hvert køn. 39 manglende
besvarelser for køn eller alder er frasorteret. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
10
11
Betegnelserne ”mænd” og ”kvinder” dækker over hele aldersgruppen fra 0 og opefter.
Grupperingen af mistænkte persons alder er revideret fra 1.1. 2016 og vil i opgørelser herefter fremgå mere detalje-
ret.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0022.png
Den mistænkte person var i størstedelen af børnehussagerne barnets far, svarende til
45 procent af det samlede antal mistænkte. Mistanken retter sig mod barnets mor i 28
procent af tilfældene.
Mistænkte personer ved voldelige overgreb var næsten udelukkende: Far, mor, stedfar
eller stedmor. Mistænkte personer ved seksuelle overgreb spænder over flere typer
relationer: Far, stedfar, person i barnets øvrige netværk, person i forældres netværk,
bedstefar, internetbekendtskab med videre.
7.4.
Far
Mor
Stedfar og -mor
Søskende (biologiske og halvsøskende)
Anden person i familien
Person i forælders netværk
Person i barnets øvrige netværk
Internetbekendtskab
Person er ikke kendt af barnet
Ven/kammerat
Sum (%)
75,2
21
Den mistænkte persons relation til barnet og type af overgreb
12
Voldeligt overgreb (%)
39,0
27,9
6,2
0,9
0,8
0,4
Seksuelt overgreb (%)
6,4
0,4
2,6
1,4
3,0
3,0
4,2
1,6
1,1
1,0
24,8
I alt (%)
45,4
28,3
8,8
2,3
3,8
3,3
4,2
1,6
1,1
1,0
100,0
Mistænktes relation til barnet
N=1.410 mistænkte personer i børnehussager afsluttet i 2016 (voldeligt overgreb=1.061, seksuelt overgreb=349).
Summer ikke til 100 procent, da det er muligt at registrere flere mistænkte per børnehussag. Kategorier med mindre end
fem observationer er frasorteret svarende til 46 mistænkte. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
Følgende kategorier er slået sammen:
1: ”Person i barnets øvrige netværk (klassekammerat, nabo, bekendt fra fri-
tidsaktivitet osv.” og ”Ven eller kammerats forælder” 2: ”Forælders forhenværende kæreste” og ”Person i forældres
netværk” 3: ”Anden person i familien (farbror, morbror, faster, moster, onkel, tante, fætter, kusine osv.)” og ”Bedstefar”
samt 4: ”Søskende” og ”Halvsøskende”.
12
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0023.png
8. DET TVÆRSEKTORIELLE SAM-
ARBEJDE
Børnehusene skal sikre at børn, hvor der er mistanke eller viden om overgreb, modta-
ger en tværfaglig og tværsektoriel indsats af høj faglig kvalitet. Børnehuset har derfor til
opgave at sikre, at de relevante fagpersoner og myndigheder koordinerer deres indsat-
ser i den konkrete sag, så barnet skånes mest muligt. Indsatserne i børnehussagerne
afhænger af den konkrete sag og barnets behov.
En central metode til sikring af den tværsektorielle koordinering er sagssamråd. Til
sagssamrådet kan de relevante myndigheder mødes med henblik på at koordinere den
fremadrettede indsats for barnet. Afhængig af børnehussagens karakter og kompleksi-
tet kan der være behov for at afholde mere end ét sagssamråd undervejs i forløbet i
børnehuset. Der findes følgende typer af sagssamråd:
Koordinerende sagssamråd, hvor sektorerne samles og koordinerer deres ind-
sats ved børnehussagens start.
Opfølgende sagssamråd afholdes løbende ved behov for tæt samarbejde og
koordinering.
Afsluttende sagssamråd afholdes typisk som afslutning på børnehussagen ved
behov for en mundtlig formidling af børnehusets udredning til kommunen.
22
Udover den tværsektorelle koordinering består børnehusets indsats af at udrede, hvor-
dan barnet er påvirket af overgrebet. På baggrund af udredningen udarbejder børne-
huset en samlet vurdering af barnets behov for særlig støtte. Børnehusets udredning
fokuserer på de forhold hos barnet, der er relateret til overgrebet.
Kommunen anvender børnehusets vurderinger til den samlede børnefaglige undersø-
gelse efter serviceloves § 50. Det er kommunen, der træffer de fornødne afgørelser om
iværksættelse af eventuelle foranstaltninger, der kan imødekomme barnets behov for
særlig støtte. Kommunen bevarer sit myndighedsansvar under hele forløbet.
Den politimæssige indsats i børnehussagerne består af afhøringer og videoafhøringer
af barnet til brug i en politimæssig efterforskning.
Den retsmedicinske indsats består af en undersøgelse af barnet efter spor og skader
efter overgrebet. Undersøgelsen rekvireres af politiet til brug i den politimæssige
efterforskning.
Sygehusvæsenets indsats i børnehusene består af en pædiatrisk undersøgelse af
barnet
13
.
Indsatsen foretages af en pædiater, som er en børnelæge, ansat på en børneafdeling på et sygehus eller socialpædi-
atere, som er en børnelæge, der yderligere har en ekspertuddannelse indenfor omsorgssvigt, fysisk mishandling og
seksuel krænkelse.
13
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0024.png
ANTAL SAGSSAMRÅD AFHOLDT I BØRNEHUSSAGER
Det er forskelligt, hvor mange sagssamråd, der afholdes i en børnehussag. Uafhængigt
af sagssamrådstype, blev der i 99 procent af 1.321 børnehussager på landsplan i 2016
afholdt mindst ét sagssamråd. Dette er en stigning fra 2015, hvor der blev afholdt
mindst ét sagssamråd i 90 procent af børnehussagerne.
8.1.
Sagssamråd afholdt i børnehussager fordelt på år
80%
70%
60%
Procent
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0
1
Sagssamråd
2015
2016
2-4
10
1
25
28
64
71
23
N= 1.097 børnehussager afsluttet i 2015 og 1.319 børnehussager afsluttet i 2016. Summer til 100 procent for hvert år.
To børnehussager, hvor der er afholdt mere end fire sagssamråd er frasorteret. Årsstatistik om de danske børnehuse,
Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0025.png
På regionalt plan afholdt Børnehus Hovedstaden mindst ét sagssamråd i 89 procent af
børnehussagerne i 2015. Det steg til 99 procent i 2016. En større stigning ses for Bør-
nehus Midt, der i 2016 afholdt sagssamråd i 99 procent af børnehussagerne mod 71
procent i 2015.
8.2.
Sagssamråd afholdt i børnehussager fordelt på børnehus i 2016
100%
80%
60%
40%
20%
0%
1
Børnehus
Hovedstaden
0
0
32
80
67
68
66
90
24
Procent
31
20
10
0
Børnehus
Sjælland
3
31
Børnehus Midt Børnehus Nord
0
1
2-4 sagssamråd
Børnehus Syd
N=1.319 børnehussager afsluttet i 2016. Summer til 100 procent for hvert børnehus. To børnehussager, hvor der er
afholdt mere end fire sagssamråd er frasorteret. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
8.3.
Sagssamråd afholdt i børnehussager fordelt på børnehus i 2015
100%
82
80%
60%
40%
20%
0%
Børnehus
Hovedstaden
Børnehus Midt Børnehus Nord
0
1
2-4 sagssamråd
60
63
55
34
16
3
1
Børnehus
Sjælland
17
5
Børnehus Syd
66
Procent
29
11
29
29
N=1.097 børnehussager afsluttet i 2015. Summer til 100 procent for hvert børnehus. Årsstatistik om de danske børne-
huse, Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0026.png
SEKTORERNES DELTAGELSE I KOORDINERENDE SAGSSAMRÅD
Den tværsektorielle indsats for barnet koordineres ofte på det koordinerende sagssam-
råd. Derfor vises sektorernes deltagelse i det følgende kun på det koordinerende sags-
samråd og ikke på opfølgende eller afsluttende sagssamråd
14
.
Overordnet set har kommunen deltaget i 97 procent af de koordinerende sagssamråd i
2016, politiet i 64 procent, sygehusvæsenet i 22 procent og en retsmediciner i 2 pro-
cent
15
. For kommune og sygehusvæsen er deltagelsen stort set uændret fra 2015 til
2016, mens der var et fald i politiets deltagelse i koordinerende sagssamråd fra 74 pro-
cent til 64 procent
16
.
8.4.
Sektorernes deltagelse på koordinerende sagssamråd
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Kommune
2015
Politi
2016
Sygehusvæsen
20
22
98
97
74
64
Procent
25
N= 1.347 koordinerende sagssamråd i børnehussager afsluttet i 2016 og 1.004 koordinerende sagssamråd i 2015.
Summer ikke til 100 procent da det er muligt at angive flere deltagere. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialsty-
relsen, 2017.
I 40 af børnehussagerne i 2016 er der registreret to koordinerende sagssamråd på samme dato. Det kan være en
registreringsfejl.
15
Retsmedicinernes deltagelse på koordinerende sagssamråd er ikke medtaget i Årsstatistik om børnehusene 2015.
16
Fra 1.1.2016 har det været muligt at registrere, om sektorerne har deltaget på et sagssamråd, om de har levereret en
skriftlig vurdering baseret på relevante sagsakter, eller om der er givet en telefonisk tilbagemelding på en sag til et
sagssamråd.
14
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0027.png
Børnehus Nord har oplevet den største stigning i sygehusvæsenets deltagelse i koor-
dinerende sagssamråd. I 2015 deltog sygehusvæsenet i 10 procent af sagssamrådene
i Børnehus Nord mod 48 procent i 2016. Børnehus Sjælland har oplevet et mindre fald.
Alle børnehuse på nær Børnehus Hovedstaden har oplevet et fald i politiets deltagelse
på de koordinerende sagssamråd fra 2015 til 2016.
8.5.
Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd fordelt på børnehus i
2016
100%
80%
Procent
60%
40%
20%
0%
Børnehus
Hovedstaden
Børnehus Midt
Kommune
Børnehus Nord
Politi
Børnehus
Sjælland
Børnehus Syd
16
3
20
5
98
98
99
83
65
48
98
86
76
96
86
26
Sygehusvæsen
N=1.347 koordinerende sagssamråd i børnehussager afsluttet i 2016 (Børnehus Hovedstaden=309, Børnehus Midt=
257, Børnehus Nord=208, Børnehus Sjælland=142, Børnehus Syd= 431). Summer ikke til 100 procent da det er muligt
at angive flere deltagere. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
8.6.
Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd fordelt på børnehus i
2015
100%
80%
100
97
75
98 95
99 94 94
99 94
Procent
60%
40%
20%
0%
15
1
Børnehus
Hovedstaden
Børnehus Midt
Kommune
Børnehus Nord
Politi
Børnehus
Sjælland
19
10
5
Børnehus Syd
Sygehusvæsen
N=1.004 koordinerende sagssamråd i børnehussager afsluttet i 2015 (Børnehus Hovedstaden=209, Børnehus
Midt=168, Børnehus Nord=139, Børnehus Sjælland=141, Børnehus Syd=347). Summer ikke til 100 procent da det er
muligt at angive flere deltagere. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0028.png
SEKTOR SOM MISTANKE ELLER VIDEN OM OVERGREB ER OPSTÅET HOS
Børnehusene registrerer hvilken sektor, som først har fået mistanke eller viden om, at
barnet har været udsat for vold eller seksuelle overgreb.
I 91 procent af børnehussagerne i 2016 er mistanken om overgreb mod et barn startet
hos kommunen. 7 procent af børnehussagerne er startet hos politiet og 3 procent i sy-
gehusvæsenet. Der er ikke væsentlige regionale afvigelser fra det nationale billede
27
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0029.png
YDELSER GIVET I BØRNEHUSSAGER
Den samlede indsats, som børnehuset og de relevante sektorer leverer i forbindelse
med en børnehussag, består af en række ydelser. En børnehussag tilrettelægges efter
barnets behov, og det er overvejende barnet, som modtager ydelser.
Der er registreret 5.667 ydelser fordelt på 1.169 af de i alt 1.321 børnehussager i 2016.
I 2015 blev der givet 3.698 ydelser fordelt på 875 af de i alt 1.097 børnehussager. Der
er således sket en stigning i andelen af børnehussager, hvor der er givet en ydelse fra
80 procent i 2015 til 88 procent i 2016
17
.
8.7.
Ydelser givet i børnehussager
60%
50%
40%
Procent
32
30%
20%
10%
0%
0
1-4
Antal ydelser
2015
2016
5-8
9+
20
12
7
24
12
49
45
28
N= 1.097 børnehussager afsluttet i 2015 og 1.321 børnehussager afsluttet i 2016. Summer til 100 procent for hvert år.
Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
17
Fra 2016 har det været muligt at registrere en række yderligere ydelser i en børnehussag og børnehusenes ydelser er
blevet tidsafgrænset. Sammenligning med 2015 data skal derfor tages med et vist forbehold.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0030.png
Ydelser, der gives i børnehussager udføres af enten børnehuset, politiet, retsmediciner
eller sygehusvæsenet:
Børnehusets udredning kan bestå af en eller flere ydelser, som gives til barnet
under sagsforløbet. Det kan for eksempel være ydelser i form af krisestøtte og
udredningssamtaler til barnet. Desuden tilbyder børnehuset akut kortvarig kri-
sestøtte til barnets nærmeste omsorgspersoner
18
. Børnehusene har givet 4.482
ydelser i børnehussagerne i 2016.
Den politimæssige indsats bliver registreret i form af, om barnet bliver videoaf-
hørt eller afhørt af politiet i børnehussagen, som led i den politimæssige efter-
forskning
19
. Der er givet 977 afhøringer og videoafhøringer i børnehussagerne i
2016.
Den retsmedicinske indsats består af en undersøgelse af barnet efter spor og
skader efter overgrebet. Undersøgelsen rekvireres af politiet til brug i den
politimæssige efterforskning. Der er foretaget 55 retsmedicinske undersøgelser
af et barn i børnehussagerne i 2016.
Sygehusvæsenets indsats består af en pædiatrisk undersøgelse af barnet. Der
er foretaget 153 pædiatriske undersøgelser i børnehussagerne i 2016.
29
18
Børnehusene kan registrere følgende ydelser i en børnehussag: Krise- og udredningssamtale med barn og/eller
omsorgspersoner, legeobservation, screening/test med barnet/omsorgspersoner/professionel som informant, børne-
samtale i samarbejde med kommunen og netværksmøde med barn/familie eller kommunen. Sagssamråd tæller ikke
med i opgørelsen af ydelser.
19
Den 1.4. 2016 er aldersgrænsen for videoafhøring af børn hævet fra 12 år til barnets fyldte 15 år.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0031.png
Det varierer fra børnehus til børnehus, hvor mange ydelser, der gives i børnehussa-
gerne i 2016. Særligt for Børnehus Midt er andelen af børnehussager, hvor der ikke er
givet ydelser faldet fra 28 procent i 2015 til 9 procent i 2016. Børnehus Nord og Børne-
hus Hovedstaden har haft et fald fra 26 til 13 procent, mens Børnehus Sjælland og
Børnehus Syd har en stort set uændret andel børnesager, hvor der ikke er givet ydel-
ser.
8.8.
Ydelser der gives i børnehussagerne fordelt på børnehus i 2016
60%
50%
Procent
40%
30%
20%
10%
0%
Børnehus
Hovedstaden
Børnehus Midt
Børnehus Nord
Antal ydelser
0
1-4
5-8
9+
Børnehus
Sjælland
Børnehus Syd
13
6
24
9
13
13
5
7
57
45
34
35
29
30
35
27
13
15
38
53
30
N=1.321 børnehussager afsluttet i 2016 (Børnehus Hovedstaden=307, Børnehus Midt=235, Børnehus Nord=206, Bør-
nehus Sjælland=142, Børnehus Syd=431). Summer til 100 procent for hvert børnehus. Årsstatistik om de danske bør-
nehuse, Socialstyrelsen, 2017.
8.9.
Ydelser der gives i børnehussagerne fordelt på børnehus i 2015
60%
50%
40%
39
26
17
3
Børnehus
Hovedstaden
28
14
3
Børnehus Midt
Børnehus Nord
Antal ydelser
0
1-4
5-8
9+
26
20
15
3
Børnehus
Sjælland
31
16
16
5
Børnehus Syd
33
53
55
50
47
Procent
30%
20%
10%
0%
N=1.097 børnehussager afsluttet i 2015 (Børnehus Hovedstaden=235, Børnehus Midt=229, Børnehus Nord=143, Bør-
nehus Sjælland=140, Børnehus Syd=350). Summer til 100 procent for hvert børnehus. Årsstatistik om de danske bør-
nehuse, Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0032.png
HVOR BLIVER YDELSERNE LEVERET?
Stort set alle børnehusenes ydelser leveres i et børnehus. Det svarer til mellem 93 og
100 procent af alle børnehusenes ydelser, der blev givet som led i en børnehussag i
2016.
31
De pædiatriske undersøgelser, der leveres i børnehussagerne, gennemføres primært
på en børneafdeling eller ved en højtspecialiseret funktion på et sygehus (henholdsvis
50 og 33 procent). De retsmedicinske undersøgelser gennemføres primært på et rets-
medicinsk institut eller en højtspecialiseret funktion, svarende til 71 henholdsvis 16
procent. En mindre andel af de pædiatriske og retsmedicinske undersøgelser gennem-
føres et andet sted, eksempelvis på en skadestue på et sygehus.
Stort set alle de børn, der blev videoafhørt i forbindelse med en børnehussag i 2016,
blev videoafhørt i et børnehus. Det svarer til 99 procent af videoafhøringerne, der er
givet i en børnehussag.
For størstedelen af de børn, der ikke blev afhørt på video, men som blev afhørt i for-
bindelse med en børnehussag i 2016, foregik afhøringen på en politistation. Det svarer
til 82 procent af afhøringerne. 12 procent af afhøringerne foregik i børnehuset, mens en
mindre andel fandt sted et andet sted, eksempelvis i barnets hjem.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0033.png
BARNETS ALDER VED AFHØRING OG VIDEOAFHØRING
Figur 8.10. viser andelen af videoafhøringer og afhøringer, der er afholdt i
børnehussager, set i forhold til barnets alder ved sagens start. Alle børn under 12 år er
blevet afhørt på video og børn i alderen 5-11 år har fået flest afhøringer.
8.10.
Barnets alder ved afhøring og videoafhøring
12%
10%
8%
Procent
6%
4%
2%
0%
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10
Barnets alder
11
12
13
14
15
16
17
32
Afhøring (ikke video)
Videoafhøring
N=973 afhøringer og videoahøringer i børnehussager afsluttet i 2016 (afhøringer=151, videoafhøringer=822). Summer
til 100 procent af total. Fire manglende besvarelser er frasorteret. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen,
2017.
BARNETS ALDER VED PÆDIATRISKE OG RETSMEDICINSKE UNDERSØGELSER
Andelen af pædiatriske og retsmedicinske undersøgelser er fordelt nogenlunde ligeligt
på aldersgrupperne.
8.11.
Barnets alder ved pædiatriske og retsmedicinske undersøgelser
40%
9
8
10
20%
27
10%
27
19
30%
Procent
0%
0-5 år
Pædiatrisk undersøgelse
6-11 år
Retsmedicinsk undersøgelse
12-17 år
N=208 pædiatriske og retsmedicinske undersøgelser i børnehussager afsluttet i 2016 (pædiatriske undersøgelser=153,
retsmedicinske undersøgelser=55). Summer til 100 procent af total. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrel-
sen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0034.png
9.KONSULTATIVE HENVENDELSER
Kommunerne har mulighed for at rette henvendelse til børnehusene for at få rådgivning
og vejledning i sager om overgreb mod et barn eller ved mistanke herom
20
, registreret
som
”Konsultative henvendelser”.
Rådgivningen skal kvalificere kommunens håndtering af sådanne sager og bidrage til
kommunens analyse og vurdering af bekymringsgraden i sagen. Når den konsultative
bistand er afsluttet, er det kommunen, der har ansvaret for det videre forløb i sagen.
I dette afsnit vises oplysninger om de konsultative henvendelser, der har været i bør-
nehusene i perioden 2015 til 2016
21
.
NATIONAL UDVIKLING I ANTALLET AF KONSULTATIVE HENVENDELSER
I 2016 har der været 1.876 konsultative henvendelser til børnehusene. De 1.876 kon-
sultative henvendelser omhandler 1.742 børn. Nogle børn har dermed haft mere end
én konsultativ sag i børnehuset i 2016
22
.
På landsplan ses en stigning i antallet af konsultative henvendelser fra 1.414 i 2015 til
1.876 i 2016. Det svarer til en stigning på 33 procent.
33
Bekendtgørelse om børnehuse § 2 stk. 1.
Registreringer om konsultative henvendelser afsluttet i 2015 er ikke kvalitetssikret af børnehusene i forbindelse med
udarbejdelse af årsstatistik om børnehusene, 2017. Der tages derfor forbehold for tallene.
22
I 30 ud af de 1.876 konsultative henvendelser i 2016 er CPR-nummeret ikke registreret. Det er derfor ikke muligt at
sige noget om, hvor mange unikke børn de 30 konsultative henvendelser omhandler, hvorfor de er frasorteret det sam-
lede antal unikke børn.
21
20
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0035.png
REGIONAL UDVIKLING I ANTALLET AF KONSULTATIVE HENVENDELSER
Den største stigning i antallet af konsultative henvendelser fra 2015 til 2016 er registre-
ret hos Børnehus Sjælland, hvor konsultative henvendelser er steget med 133 procent.
I Børnehus Nord er antallet af konsultative henvendelser steget med 33 procent, mens
der for Børnehus Midt er steget med 28 procent. I Børnehus Syd og Børnehus Hoved-
staden er antallet af konsultative henvendelser steget med henholdsvis 20 og 18 pro-
cent fra 2015 til 2016.
9.1.
Konsultative henvendelser fordelt på børnehus og år
900
800
700
600
Antal
500
400
300
200
100
0
Børnehus
Hovedstaden
Børnehus Midt
Børnehus Nord
2015
2016
Børnehus
Sjælland
Børnehus Syd
259
82
109
141
332
328
255
306
677
801
34
N= 1.414 konsultative henvendelser afsluttet i 2015 og 1.876 konsultative henvendelser afsluttet i 2016. Årsstatistik om
de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0036.png
BARNETS ALDER I KONSULTATIVE HENVENDELSER
Figur 9.2. viser andelen af konsultative henvendelser fordelt på børnenes alder ved
sagens start i børnehuset i 2015 og 2016. Kurverne for de to år følger stort set hinan-
den, hvor de yngste børn udgør den mindste andel i de konsultative henvendelser.
Herefter stiger kurven så de 5-12 årige udgør den største andel, hvorefter kurven falder
igen op mod de 17 år. Samme aldersfordeling gør sig gældende i børnehussager fra
2015 og 2016.
9.2.
Konsultative henvendelser fordelt på barnets alder ved sagens start
10%
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10
Barnets alder
2016
11
12
13
14
15
16
17
35
Procent
2015
N= 1.368 konsultative henvendelser afsluttet i 2015 og 1.847 konsultative henvendelser afsluttet i 2016. Summer til 100
procent for hvert år. 155 manglende besvarelser og ni konsultative henvendelser, hvor barnets alder er over 17 år, er
frasorteret. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0037.png
I 2016 omhandlede 46 procent af de konsultative henvendelser drenge og 54 procent
omhandlede piger. Den procentvise fordeling mellem drenge og piger var den samme
for konsultative henvendelser i 2015.
Andelen af konsultative henvendelser, der vedrører henholdsvis drenge og piger, er
nogenlunde ens indtil 11 års alderen. Pigerne udgør den største andel i henvendelser,
hvor barnet er over 12 år. Samme fordeling på køn og alder i de konsultative henven-
delser gør sig gældende i børnehussagerne for 2016.
9.3.
Konsultative henvendelser fordelt på barnets køn og alder
6%
5%
4%
Procent
3%
2%
1%
0%
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10
Barnets alder
Dreng
11
12
13
14
15
16
17
36
Pige
N=1.844 konsultative henvendelser afsluttet i 2016 (dreng= 854, pige=1.019). Summer til 100 procent af total. 32 mang-
lende besvarelser er frasorteret. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0038.png
TYPE OVERGREB I KONSULTATIVE HENVENDELSER
I 63 procent af de konsultative henvendelser i 2016 er der mistanke eller viden om et
voldeligt overgreb. 35 procent omhandler seksuelle overgreb, mens tre procent af sa-
gerne omhandler både voldelige og seksuelle overgreb.
Fordelingen mellem typer af overgreb, som kommunen har henvendt sig om, er stort
set den samme for 2015 og 2016. Som ved børnehussagerne omhandler hovedparten
af de konsultative henvendelser mistanke eller viden om voldeligt overgreb mod et
barn.
9.4.
Konsultative henvendelser fordelt på typen af overgreb
70%
60%
50%
Procent
40%
30%
20%
10%
0%
Voldeligt
2015
Seksuelt
2016
Voldeligt og seksuelt
4
3
37
35
59
63
37
N= 1.301 konsultative henvendelser afsluttet i 2015 og 1.762 konsultative henvendelser afsluttet i 2016. Summer til 100
procent for hvert år. I alt 298 konsultative henvendelser (160 manglende besvarelser og 138
”Ved
ikke”) er frasorteret.
Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0039.png
Andelen af henvendelser om voldelige og seksuelle ovegreb varierer mellem børnehu-
sene. Børnehus Nord har i 2016 haft flest konsultative henvendelser vedrørende sek-
suelle overgreb. De andre børnehuse har en overvægt af konsultative henvendelser
om voldelige overgreb. Med undtagelse af Børnehus Nord svarer det til fordelingen i
børnehussager.
9.5.
Konsultative henvendelser fordelt på typen af overgreb og børnehus
80%
77
60
53
47
Procent
40%
23
20%
40
39
61
38
60%
57
43
0%
Børnehus
Hovedstaden
Børnehus Midt
Børnehus Nord
Seksuelt
Børnehus
Sjælland
Børnehus Syd
Voldeligt
N=1.716 konsultative henvendelser afsluttet i 2016. Summer til 100 procent for hvert børnehus. I alt 160 konsultative
henvendelser (42 manglende besvarelser, 72
”Ved
ikke” og 46 om voldelige og seksuelle overgreb) er frasorteret. Års-
statistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0040.png
TYPEN AF OVERGREB OG BARNETS KØN OG ALDER
Kommunerne henvender sig oftere for at få konsultativ bistand i sager om vold mod
drenge, mens henvendelser i forhold til piger er mere ligeligt fordelt. Den samme forde-
ling gør sig gældende i børnehussager.
9.6.
Konsultative henvendelser fordelt på barnets køn og typen af overgreb
100%
81
80%
60%
40%
20%
0%
Dreng
Voldeligt
Seksuelt
Voldeligt og seksuelt
Pige
17
2
3
39
Procent
48
49
N=1.759 konsultative henvendelser afsluttet i 2016 (dreng= 797, pige= 962). Summer til 100 procent for hvert køn. I alt
73 konsultative henvendelser (45
manglende besvarelser og 28 ”Ved ikke”)
er frasorteret. Årsstatistik om de danske
børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0041.png
Andelen af konsultative henvendelser, der drejede sig om mistanke eller viden om vol-
delige overgreb er størst, hvor barnet er mellem 0 og 14 år. I forhold til henvendelser
om mistanke eller viden om seksuelle overgreb var der flest konsultative henvendelser,
hvor barnet er mellem 15 og 17 år.
9.7.
Konsultative henvendelser fordelt på barnets alder og typen af overgreb
8%
7%
6%
Procent
5%
4%
3%
2%
1%
0%
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10
Barnets alder
Seksuelt
11
12
13
14
15
16
17
40
Voldeligt
N=1.693 konsultative henvendelser afsluttet i 2016. Summer til 100 procent af total. I alt 183 konsultative henvendelser
(68 manglende besvarelser, 43 om voldelige og seksuelle overgreb og 72
”Ved
ikke”) er frasorteret. Årsstatistik om de
danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0042.png
HVAD OMHANDLER DEN KONSULTATIVE HENVENDELSE?
Børnehusene registrerer hvilke konkrete problemstillinger, kommunerne søger rådgiv-
ning og sparring om, når der er mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb.
Stort set alle konsultative henvendelser omhandler tvivl om, hvorvidt barnet er en del af
børnehusenes målgruppe. I 88 procent af sagerne har kommunen søgt rådgivning om,
hvorvidt en sag skal politianmeldes, og i 85 procent af sagerne har kommunen søgt
sparring til at håndtere vag eller diffus mistanke om overgreb.
9.8.
Problemstilling i konsultative henvendelser
92
88
85
67
64
60
54
40
32
19
13
10
9
0%
20%
40%
60%
Procent
80%
100%
41
Tvivl om barn er børnehusets målgruppe
Politianmeldelse
Håndtering af vag/diffus mistanke
Procedure/beredskab i kommunen
Samtale med barn
Sikkerhedsvurdering
Tolkning af bekymrende adfærd
Samarbejde med forældre
Håndtering af kompleks sag
Pædiatrisk undersøgelse
Tværfagligt samarbejde
Samværsproblemstilling
Andet
N=1.876 konsultative henvendelser afsluttet i 2016. Summer ikke til 100 procent, da det er muligt at angive flere svar-
muligheder. Årsstatistik om de danske børnehuse, Socialstyrelsen, 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0043.png
10.BAGGRUND OG METODE
ÅRSSTATISTIKKENS INDHOLD OG OPBYGNING
Årsstatistik om de danske børnehuse 2016 er udarbejdet på baggrund af afsluttede
børnehussager med slutdato i 2016. Hvor det er relevant sammenholdes med data fra
årsstatistik om børnehusene 2015.
Data i årsstatistikken opgøres på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Antallet af
børnehussager sammenholdes derudover med befolkningstallet for børn fra 0 til og
med 17 år i den enkelte kommune. Befolkningstal er hentet fra Danmarks Statistik,
tabellen FOLK1 i Statistikbanken.
Et barn kan have flere sager i børnehuset. I årsstatistikken refereres derfor til antallet af
sager frem for antal børn. De steder, hvor tallene afspejler antal børn, vil dette fremgå
af teksten.
REGISTRERINGER I BØRNEHUS IT
Børnehus IT består af obligatoriske og frivillige variable. Følgende oplysninger er obli-
gatoriske for børnehusene at registrere:
Barnets CPR-nummer
I hvilken sektor sagen startede
Overgrebets type og karakter
Tid og periode for overgreb
Den mistænkte persons relation til barnet
Modtagne ydelser
42
Børnehus IT giver herudover mulighed for, at børnehusene frivilligt kan registrere en
række yderligere oplysninger på sagen.
Årsstatistikken indeholder både oplysninger om frivillige og obligatoriske variable.
DATAINDSAMLING OG FEJLKILDER
Børnehusene har registreret i Børnehus IT siden 1. oktober 2013. Data fra 2014 bærer
derfor præg af systemets opstartsfase. Dette kommer blandt andet til udtryk ved for-
skellig registreringspraksis vedrørende konsultative henvendelser for 2014 i de enkelte
børnehuse. Socialstyrelsen har gennem nedenstående tiltag haft fokus på at sikre en
ensartet registreringspraksis.
Der er udarbejdet en vejledning til Børnehus IT, som alle medarbejdere i børnehusene
er introduceret til og kan støtte sig op ad i den daglige registrering. Vejledningen inde-
holder en oversigt og en begrebsafklaring af de oplysninger, som medarbejderne regi-
strerer i systemet. Målet er at sikre en fælles forståelse af de data, som registreres i
Børnehus IT på landsplan.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0044.png
Socialstyrelsen gennemfører årligt en række besøg i børnehusene. Besøgene har til
formål løbende at styrke en ensartet registreringspraksis og sikre en fortsat fælles for-
ståelse af de data, som registreres i systemet.
I forbindelse med udarbejdelsen af årsstatistikken er børnehusene i februar 2017 ble-
vet bedt om at kvalitetssikre data, som indgår i årsstatistikken. Som et led i denne kva-
litetssikring er der udsendt lister til børnehusene med data fra deres respektive børne-
hus. Herudfra er børnehusene blevet bedt om gennemgå data, indtaste manglende
oplysninger og rette eventuelle fejlregistreringer i Børnehus IT. Kvalitetssikringen om-
handler både de obligatoriske og frivillige variable.
Variable med lav svarprocent er ikke medtaget i årsstatistikken. For hver enkel figur
fremgår det, hvilke oplysninger eller manglende besvarelser, der er frasorteret. Frasor-
terede oplysninger indgår ikke i den samlede datasum for den enkelte figur.
Socialstyrelsen har udført en omfattende revidering af Børnehus IT i 2015. Fra
1.1.2016 er en række kategorier i systemet således blevet ændret. Fordi oplysninger i
sagen kan være registreret før ændringerne er trådt i kraft, kan dette have indvirkning
på data brugt i årsstatistikken.
Årsstatistikkens resultater afspejler de oplysninger, der er indtastet i Børnehus IT af
medarbejderne i børnehusene. Oplysningerne baserer sig på børnehusmedarbejder-
nes viden og faglige vurderinger i de enkelte sager. Derudover er det en præmis for
registreringerne i Børnehus IT, at oplysninger om mistænkte personer og om overgre-
bet bygger på formodninger. For eksempel har politiet, på det tidspunkt sagen behand-
les i børnehuset, ikke afsluttet den politimæssige indsats.
43
PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER
Børnehus IT er en personstatistik, hvor alle registreringer foretages på barnet person-
nummer. Socialstyrelsen har gennemført en række sikkerhedsmæssige tiltag i forbin-
delse med etablering af Børnehus IT for at sikre, at de registrerede oplysninger ikke
kommer uvedkommende i hænde, og at oplysningerne alene anvendes til statistiske
formål.
Observationer med personhenførbare data vises af anonymitetshensyn ikke i årsstati-
stikken.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0045.png
11. BILAG
De følgende tabeller danner baggrund for danmarkskortet på side 10. Intervalværdien
angiver sammenhængen mellem antallet af kommunens børnehussager og kommu-
nens befolkningstal for børn i alderen fra 0 til og med 17 år i 2016
23
.
11.1.
Børnehussager per 1.000 børn. Region Midt
Antal børne- Folketal 0-17 år
hussager
234
38
5
5
22
5
9
8
11
9
19
10
18
273.783
11.825
10.696
19.245
12.605
18.981
9.231
3.996
7.055
4.791
20.096
12.590
570
20.777
15.125
9.566
4.443
8.607
21.343
62.241
44
Region Midt
Favrskov Kommune
Hedensted Kommune
Herning Kommune
Holstebro Kommune
Horsens Kommune
Ikast-Brande Kommune
Lemvig Kommune
Norddjurs Kommune
Odder Kommune
Randers Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Samsø Kommune
Silkeborg Kommune
Skanderborg Kommune
Skive Kommune
Struer Kommune
Syddjurs Kommune
Viborg Kommune
Aarhus Kommune
Antal
børne-
hussager
per
1.000 børn
0,9
3,55
0,26
0,40
1,16
1,25
1,28
1,67
0,55
0,71
0,91
0,66
1,88
17
45
0,80
0,72
Inter-
valvær-
di
2
1
5
1
1
3
1
3
3
4
2
2
1
2
2
4
1
1
2
2
Note: Observationer med færre end fem børnehussager er frasorteret af anonymitetshensyn
23
Kilde: statistikbanken.dk, FOLK1. 1, kv. 2016. Der kan være uoverensstemmelse mellem data opgjort på regions- og
børnehusniveau. Dette skyldes, at enkelte børnehussager er knyttet til et andet børnehus end den region, som kommu-
nen ligger i.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0046.png
11.2.
Børnehussager per 1.000 børn. Region Hovedstaden
Antal børnehus-
Antal børne- Folketal 0-17 sager per 1.000 Interval-
hussager
år
børn
værdi
Region Hovedstaden
307
360.818
0,9
2
Albertslund Kommune
6
6.291
0,95
2
Allerød Kommune
7
6.068
1,15
3
Ballerup Kommune
16
10.438
1,53
4
Bornholms Regionskommune 12
6.783
1,77
4
Brøndby Kommune
7.361
1
Dragør Kommune
3.223
1
Egedal Kommune
10.563
1
Fredensborg Kommune
6
8.939
0,67
2
Frederiksberg Kommune
6
18.266
0,33
1
Frederikssund Kommune
26
9.484
2,74
5
Furesø Kommune
9.596
1
Gentofte Kommune
8
17.208
0,46
1
Gladsaxe Kommune
9
15.112
0,60
2
Glostrup Kommune
8
4.502
1,78
4
Gribskov Kommune
18
8.170
2,20
5
Halsnæs Kommune
23
5.906
3,89
5
Helsingør Kommune
12.660
1
Herlev Kommune
5
6.329
0,79
2
Hillerød Kommune
9
11.390
0,79
2
Hvidovre Kommune
6
11.519
0,52
2
Høje-Taastrup Kommune
12
11.215
1,07
3
Hørsholm Kommune
5.306
1
Ishøj Kommune
12
5.105
2,35
5
Københavns Kommune
84
103.578
0,81
2
Lyngby-Taarbæk Kommune 10
11.892
0,84
2
Rudersdal Kommune
12.885
1
Rødovre Kommune
7.967
2
Tårnby Kommune
7
9.380
0,75
2
Vallensbæk Kommune
3.682
1
45
Note: Observationer med færre end fem børnehussager er frasorteret af anonymitetshensyn
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0047.png
11.3.
Børnehussager per 1.000 børn. Region Nord
Intervalvær-
di
4
3
3
3
5
1
5
3
4
5
5
4
46
Antal
børne-
Antal børne- Folketal 0- hussager
per
hussager
17 år
1.000 børn
Region Nord
207
115.562
1,8
Brønderslev Kommune
10
7.995
1,25
Frederikshavn Kommune
13
10.918
1,19
Hjørring Kommune
15
13.239
1,13
Jammerbugt Kommune
17
8.050
2,11
Læsø Kommune
249
Mariagerfjord Kommune
31
8.648
3,58
Morsø Kommune
5
4.020
1,24
Rebild Kommune
11
6.933
1,59
Thisted Kommune
23
8.982
2,56
Vesthimmerlands Kommune 18
7.781
2,31
Aalborg Kommune
64
38.747
1,65
Note: Observationer med færre end fem børnehussager er frasorteret af anonymitetshensyn
11.4.
Børnehussager per 1.000 børn. Region Sjælland
Antal
børnehussager
146
8
Antal børne-
Folketal 0-17 hussager per
år
1.000 børn
Intervalværdi
168.097
0,9
2
7.217
1,11
3
10.985
1
10.749
1
15.071
0,40
1
9.828
1,22
3
13.158
1,60
4
6.197
1,78
4
7.225
2,77
5
16.824
0,36
1
5.563
1
7.316
1
18.284
0,44
1
15.355
1,04
3
5.136
0,97
2
6.344
1
4.272
1,40
3
8.573
1,40
3
Region Sjælland
Faxe Kommune
Greve Kommune
Guldborgsund Kommune
Holbæk Kommune
Kalundborg Kommune
Køge Kommune
Lejre Kommune
Lolland Kommune
Næstved Kommune
Odsherred Kommune
Ringsted Kommune
Roskilde Kommune
Slagelse Kommune
Solrød Kommune
Sorø Kommune
Stevns Kommune
Vordingborg Kommune
6
12
21
11
20
6
8
16
5
6
12
Note: Observationer med færre end fem børnehussager er ryddet af anonymitetshensyn..
1.000 børn
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0048.png
11.5.
Børnehussager per 1.000 børn. Region Syd
Antal børne-
hussager
431
11
8
75
24
26
14
11
35
Folketal
0-17 år
249.177
8.690
5.778
23.415
578
10.614
10.583
11.498
4.807
20.021
1.867
8.074
6.120
6.438
38.264
11.512
15.000
7.481
10.772
9.609
24.912
924
12.220
Antal børne-
hussager per
1.000 børn
1,7
1,27
1,38
3,20
2,26
2,46
1,22
2,29
1,75
Intervalvær-
di
4
3
3
5
5
5
5
3
5
4
4
1
4
4
3
3
5
5
2
3
4
3
2
47
Region Syd
Assens Kommune
Billund Kommune
Esbjerg Kommune
Fanø Kommune
Fredericia Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Haderslev Kommune
Kerteminde Kommune
Kolding Kommune
Langeland Kommune
Middelfart Kommune
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Odense Kommune
Svendborg Kommune
Sønderborg Kommune
Tønder Kommune
Varde Kommune
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Ærø Kommune
Aabenraa Kommune
11
10
43
14
47
20
7
11
44
11
1,80
1,55
1,12
1,22
3,13
2,67
0,65
1,14
1,77
0,90
Note: Observationer med færre end fem børnehussager er frasorteret af anonymitetshensyn
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2016, fra børne- og socialministeren
1770210_0049.png
48