Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 261
Offentligt
1768780_0001.png
13-06-2017
Til medlemmerne af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Invitation til morgenbriefing hos headspace
Vi har haft travlt på det seneste med at sikre udbredelsen af det frivillige og anonyme rådgivningstilbud
headspace som led i indsatsen for sårbare børn og unge. Satspuljepartierne bevilgede sidste år 30 millioner
kr. over fire år til formålet. Vi åbnede headspace Herlev i april som det seneste i en række af headspaces, der
er åbnet over de sidste måneder. headspace har nu 16 centre fordelt over det meste af landet.
Siden headspace åbnede de første centre tilbage i 2013, har mere end 450 frivillige og omkring 30
ungerådgivere hjulpet godt 27.000 børn og unge mellem 12 og 25 år i mere end 55.000 rådgivningssamtaler.
De frivillige og rådgiverne møder mange forskellige problemer og udfordringer hos de unge i centrene.
Mange unge kommer med tanker, som de ikke føler, at de kan dele med andre - tanker og problemer med
mobning, ensomhed, eksamenspres, tristhed eller selvskade.
Incentive har netop gennemført en evaluering af headspace. Hele 78 procent af de unge, som kommer i
headspace, oplever, at det generelt har hjulpet dem meget. Kontakten med headspace giver også de unge
en større livstilfredshed. Evalueringen viser videre, at hvert headspace-center i dag bidrager til årlige
besparelser på op mod 3,4 millioner kroner, og da det i snit koster omkring 1,8 millioner kroner at oprette og
drive et center om året, er der mange penge at spare. Når det kommer til de unges brug af egen læge,
speciallæge, psykolog samt indlæggelser og behandlinger i psykiatrien, vurderer Incentive, at der er et stort
besparelsespotentiale ved at oprette og drive et headspace. Men især når det kommer til at fastholde unge
i uddannelse og arbejde, er pengene til et headspace-center givet godt ud. Derudover er der flere forhold
såsom f.eks. forøget livskvalitet, reduceret belastning af pårørende, reduceret antal af unge i kriminalitet og
misbrug, reduceret pres på skolepsykologerne i kommunerne mv., som rapporten ikke omhandler. Der er
derfor tale om et ganske konservativt skøn over besparelsespotentialet.
Samtidig arbejder vi på at udbrede headspace til Grønland.
Igennem flere år har rapport efter rapport beskrevet og dokumenteret, at børn og unge i Grønland mistrives.
Dette på trods af, at a ge gode kræfter heru der La dsstyret og go’er ige e åre e har taget i itiativ
til og gennemført en bred vifte af indsatser målrettet børn og unge. Børn og unge mistrives desværre fortsat:
Hele 93 procent af grønlandske piger og 78 procent af drengene i teenagealderen har mindst ét psykisk
problem, og selvmordsraten i Grønland er en af de højeste i verden
også blandt unge.
Vi har derfor været i dialog med toneangivende fonde, som har erfaringer med større og længerevarende
indsatser i Grønland herunder også målgruppen børn og unge. De betoner udfordringen i de lokale
grønlandske forhold men understreger også den absolutte nødvendighed i at give børn og unge i Grønland
et håb om og en tro på, at forholdene kan ændres, at der er hjælp at få, og at deres liv både har og giver
mening.
Østergade 5, 3. sal
1100 København K
Tlf. 50 846 846
[email protected]
www.headspace.dk
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Invitation til morgenbriefing fra Headspace vedr.rådgivningstilbud til børn og unge
1768780_0002.png
Blandt de aktører, der arbejder i Grønland, er der stor opbakning til headspace og den værdi, der kan udvikles
med headspace som brobygger til eksisterende tilbud både offentligt og privat. På frivilligområdet kom der
med Arctic Winter Games 2016 et decideret gennembrud i Grønland, hvor 1.600 frivillige deltog. Mange af
de frivillige savner at udvikle, videreføre og forankre deres kompetencer som frivillige. headspace vil være et
naturligt sted for en del af de unge frivillige at fortsætte.
Som en del af indsatsen indgik vi i 2016 et socialt partnerskab og samarbejde med Dansk Boldspil-Union
(DBU) om fremme af en social indsats i Grønland i forbindelse med deres aftale med Grønlands Boldspil-
Union (GBU) om udvikling af fodbold i Grønland. Aftalen består blandt andet i, at headspace indgår i alle
DBU’s overvejelser o opstart
af fodboldmæssige aktiviteter i Grønland, hvor headspace kunne tænkes at
have en rolle.
Alt dette og meget mere vil vi meget gerne orientere om ved en morgenbriefing på Østergade, hvor vi
samtidig er vært med morgenbrød og kaffe. Vi ved, det er vanskeligt at samle udvalget og forsøger os derfor
med flere datoforslag:
Onsdag den 30. august fra 9.00-10.00 eller
Tirsdag den 5. september fra 9.00-10.00 eller
Torsdag den 14. september fra 9.00-10.00
Med venlig hilsen
Direktør Trine Hammershøy, Det Sociale Netværk / headspace.
Østergade 5, 3. sal
1100 København K
Tlf. 50 846 846
[email protected]
www.headspace.dk