SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Henvendelse af 11/6-17 fra Lundegårdens Frie Børnehave vedr. udfordringer ved at drive private daginstitutioner (anmodning om foretræde for udvalget)

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 260
Offentligt

Særlige udfordringer ved at drive private daginstitutioner

Til Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg.

Som bestyrelsesmedlem i en selvejende privat daginstitution opleves der mange specielle udfordringer. I

dette oplæg beskriver vi nærmere, hvordan tolkningen af reglerne i dagtilbudsloven medfører

forskelsbehandling mellem kommunale og private daginstitutioner. Ikke blot i den enkelte kommune, men

også på tværs af kommunerne.

Forskelsbehandlingen beror bl.a. på:

At tolkningen af reglerne i dagtilbudsloven udmønter sig i, at nogle kommuner pålægger private

daginstitutioner fuldstændig de samme krav som de kommunale (detailregulering). Det er

uhensigtsmæssigt, da private daginstitutioner er afhængige af at kunne skabe sig en profil, der

”sælger sig selv”, idet de ko

u ale pladshe vis i g ikke he viser ør

dertil. Derudover bliver

den private institution ikke kompensereret økonomisk for de pligter, den bliver pålagt af

kommunen.

At tolkningen af reglerne i dagtilbudsloven udmønter sig i, at det økonomiske grundlag for at drive

en privat børnehave er fuldstændigt forskelligt fra den enkelte kommune, men også i forholdet

mellem kommunale og private børnehaver. Særligt fortolkningen af dagtilbudslovens regler vedr.

bygningstilskud medfører, at den private institution selv må kompensere på bekostning af fx

personalenormering.

Overord et set viser dette oplæg, at ”pe ge e følger ar et”-princippet

ikke udøves i praksis. Derfor stilles

den enkelte forælder økonomisk, servicemæssigt ringere, hvis de vælger en privat daginstitution, frem for

hvis de vælger en kommunal daginstitution.

Med denne henvendelse vil vi gerne anmode om mulighed for at foretræde for Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg for at fremlægge denne problemstilling.

Hvis nedenstående skulle give anledning til spørgsmål, står Lundegårdens Frie Børnehave naturligvis til

rådighed for yderligere uddybning.

På vegne af Lundegårdens Frie Børnehave,

Lennert Frølund

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Henvendelse af 11/6-17 fra Lundegårdens Frie Børnehave vedr. udfordringer ved at drive private daginstitutioner (anmodning om foretræde for udvalget)

Baggrund:

I 2005 trådte loven om oprettelse af private daginstitutioner i kraft.

Et flertal i Folketinget ønskede med loven at åbne for borgernes frie valg ved at udvide muligheden for at få

private leverandører af dagtilbud i spil. I den forbindelse

lev ”pe ge e følger ar et”-princippet

introduceret.

Retstilstanden er derfor i dag, at virksomheder, organisationer, forældre og andre har mulighed for at

oprette daginstitutioner uden at være bundet op på en driftsoverenskomst, på samme måde som de

selvejende daginstitutioner er det.

Den private institution har mulighed for at trække overskud ud af institutionen. Det gælder dog kun, hvis

etableringsformen åbner adgang for det i forbindelse med vedtægter e. lign. Langt størstedelen

af de

private institutioner er etableret som en (selvejende) forening, hvor hele overskud bliver i foreningen og

derfor ikke kan trækkes ud til f.eks. investorer. Lundegårdens Frie Børnehave er en sådan forening.

Foreningen bygger derfor på en stor grad af frivillighed, hvor forældrene hver især har et ansvar for at

støtte børnehavens hverdag. Det indebærer bl.a., at en stor del af vedligeholdelsen af børnehaven udføres

af forældrene.

Den private institution er ikke en del af den kommunale pladsanvisning. Det betyder, at kommunen ikke

sørger for at besætte de tomme pladser i daginstitutionen, men at daginstitutionen selv må sørge for at

have børn nok, så økonomien kan løbe rundt. Daginstitutionen skal altså være god til at sikre fødekæden til

institutionen ved bl.a. at sikre god omtale og reklamere. I den forbindelse kan det være meget vigtigt at

gøre sig klart, hvad netop denne daginstitution kan tilbyde børn og forældre, som de andre (kommunale)

daginstitutioner ikke kan. Altså at få markeret sin særlige profil for, hvad denne daginstitution lægger

specielt vægt på, og hvilke værdier, det er, der præger daginstitutionens livs- og menneskesyn. Hvis det

ikke lykkes, må den private daginstitution lukke,

for så er der ikke ”ku der

nok i butikken”, til forskel fra

den kommunale institution som kan køre med underskud i flere år.

Udviklingen

Det går stærkt med privatiseringen af dagtilbuddene i Danmark

. På 5 år er antallet af børn i

privatinstitutioner tredoblet, mens antallet af børn hos private børnepassere er fordoblet. Samlet havde de

private tilbud indskrevet 25.500 børn ved starten af 2014. De private aktører på børneområdet er dermed

ikke længere få og ubetydelige. De sætter deres præg.

Ikke dokumenteret

https://www.foa.dk/~/media/C808720707E44649800BC1599C589AE7.ashx

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Henvendelse af 11/6-17 fra Lundegårdens Frie Børnehave vedr. udfordringer ved at drive private daginstitutioner (anmodning om foretræde for udvalget)

Tabel 1: Vigtige forskelle mellem private institutioner, selvejende og kommunale institutioner

OBS: for selvejende med driftsoverenskomst skal kommunen dække de faktiske udgifter til bygningsdrift

Tabel 2: Daginstitutioner fordelt på ejerforhold, 2013

https://www.foa.dk/~/media/C808720707E44649800BC1599C589AE7.ashx

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Henvendelse af 11/6-17 fra Lundegårdens Frie Børnehave vedr. udfordringer ved at drive private daginstitutioner (anmodning om foretræde for udvalget)

Forskelsbehandling 1: Kommunernes mulighed for at detailregulere

Af dagtilbudsloven fremgår, at den private daginstitution skal efterleve de samme love og bekendtgørelser,

som de kommunale, herunder særligt dagtilbudslovens bestemmelser og reglerne for bygnings- og

sundhedsmæssige forhold i daginstitutionen m.v. Institutionen er underlagt tilsyn fra kommunen ligesom

alle andre daginstitutioner.

I flere kommuners godkendelseskriterier er følgende formulering indarbejdet (dog med forskellig ordlyd):

En privat leverandør er desuden forpligtiget til at efterleve de til enhver tid gældende

kommunalbestyrelsesbeslutninger og kommunale politikker på området, herunder kostpolitik samt

kommunens børne- og ungepolitik.

Af vejledningen til dagtilbudsloven fremgår følgende af punkt 238 og 239

(vores fremhævninger):

238. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre godkendelseskriterierne for privatinstitutioner. Godkendelseskriterierne

skal fastsættes med udgangspunkt i de generelle krav til kommunens egne daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen må ikke

fastsætte kriterier, der er mere restriktive eller mere lempelige end de krav, kommunalbestyrelsen stiller til egne daginstitutioner.

Ved godkendelsen skal den private leverandør herudover dokumentere, at privatinstitutionen lever op til de centralt fastsatte krav

blandt andet formålsbestemmelsen for dagtilbud, jf. dagtilbudslovens §§ 1 og 7 og bestemmelserne om pædagogiske læreplaner,

jf. dagtilbudslovens §§ 8-10. Lovgivningens krav til daginstitutioner, herunder privatinstitutioner, omfatter ligeledes gældende

bestemmelser om hygiejne, sikkerhed, bygninger m.v.

239. Kommunalbestyrelsens krav til privatinstitutioner skal være saglige og konkrete og skal ligeledes opfyldes af kommunens egne

daginstitutioner. Kravene kan eksempelvis vedrøre normering, fysiske rammer, krav til den uddannelsesmæssige baggrund for det

udførende personale, krav om, at privatinstitutionen skal modtage studerende/stille praktikpladser til rådighed med videre.

Endvidere kan der eksempelvis stilles krav om mål for brugertilfredshed.

Derimod anses det ikke som sagligt at stille krav om, at privatinstitutionen f.eks. skal etableres med et minimum antal normerede

enheder, en laveste/højeste åbningstid, et laveste/højeste antal lukkedage, m.v. Derudover vurderes det ikke at være sagligt, at

stille krav om en pædagogisk læreplan forud for godkendelse af privatinstitutionen. Udarbejdelse af en pædagogisk læreplan

kræver kendskab til børnegruppen i institutionen, hvorfor udarbejdelse af læreplanen først må forventes at finde sted i umiddelbar

forlængelse af en eventuel godkendelse. Privatinstitutioner skal også leve op til de krav, kommunalbestyrelsen stiller vedrørende

sprogvurdering, jf. dagtilbudslovens § 11. Beslutter kommunalbestyrelsen eksempelvis, at sprogvurderinger skal foretages i

dagtilbuddene i kommunen, er privatinstitutionerne ligeledes omfattet af denne forpligtelse.

Med ovenstående formulering anser vi, at kommunerne kan opstille godkendelseskriterier med

udgangspunkt i de generelle krav (markeret med gult) til kommunens daginstitutioner, som er udsprunget

af dagtilbudsloven. Det kan fx være normering, fysiske rammer mv (fremhævet med gråt), som alle er

begrundet i pædagogiske hensyn. En ordlydsfortolkning må bero på, at der ikke står "specifikke krav", som

vejledningen sondrer med flere andre steder i vejledningen, fx i forhold til åbningstider (uddrag):

https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=168574

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Henvendelse af 11/6-17 fra Lundegårdens Frie Børnehave vedr. udfordringer ved at drive private daginstitutioner (anmodning om foretræde for udvalget)

193. Der er ikke i lovgivningen fastsat specifikke krav til åbningstiden i dagtilbud under kommunens forsyning. Fastsættelsen af

åbningstiden i dagtilbud må dog ske under hensyn til dagtilbudslovens formålsbestemmelse og den specifikke formålsbestemmelse

for dagtilbud, ligesom åbningstiden skal fastsættes under hensyn til kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse.

Derudover var der i den tidligere vejledning til dagtilbudsloven

indsat følgende oversigt, hvor der

differentieres mellem specifikke/generelle:

Flere kommuner fastholder, at de kan stille fuldstændig de samme krav til private institutioner, som til

deres egne kommunale institutioner. Det finder de hjemmel til i det med ovenfor grønt markerede.

Kommunernes formulering optræder typisk i overenskomster med de selvejende institutioner, hvor

kommunen har mulighed for at detailregulere den selvejende institutions styring. Kommunerne har

kopieret denne tekst til deres godkendelseskriterier til private institutioner. Intentionen med en privat

institution er netop at give mulighed for et privat tilbud, der adskiller sig profil- og styringsmæssigt fra de

kommunale tilbud. Kommunens opgave er derfor kun at føre tilsyn med, om den private institution følger

et lovligt formål iht. dagtilbudslovens regler, samt føre tilsyn med bestemmelserne om forældreindflydelse,

som kommunen skal godkende efter lovens regler.

Der argumenteres derfor for, at kommunerne ikke har hjemmel til at kræve, at en privat institution følger

alle kommunens vedtagne retningslinjer på dagtilbudsområdet

–

kun de overordnede, der knytter sig til

dagtilbudsloven, begrundet i pædagogiske hensyn. Kommunen kan således ikke kræve, at private følger

kommunens kostpolitik, men den kan overordnet føre tilsyn med, at man lever op til dagtilbudslovens

regler om sundt frokostmåltid og reglerne for fravalg heraf.

Dagtilbudsloven regulerer allerede dette område tæt, og ekstra krav om overholdelse af kommunens

kostpolitik er derfor ikke kun usagligt, men også velegnet til at fratage den private institutions mulighed for

at skille sig ud fra de offentlige tilbud.

Som øvrige eksempler kan nævnes:

Sagen om krav om ipads i daginstitutioner i Svendborg Kommune, hvor børnehaven Askelæ har

indklaget sagen til Statsforvaltningen. Der er tale om decideret detailregulering, der ikke er i tråd

med de pædagogiske forskrifter, der følger af dagtilbudsloven.

Krav om personalets kvalifikationer: at lederen skal have et modul på diplomlederuddannelsen

https://ringsted.dk/sites/default/files/borger/boern_unge_familie/dagtilbud_0.pdf

. Linket henviser til en tidligere

side hos Ringsted Kommune, fordi det ikke har været muligt at finde den tidligere vejledning på retsinfo.dk. På linket

findes Indenrigs-

og So ial i isteriets ”Vejledning

om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009”.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Henvendelse af 11/6-17 fra Lundegårdens Frie Børnehave vedr. udfordringer ved at drive private daginstitutioner (anmodning om foretræde for udvalget)

Kommunen kan

–

ud fra en betragtning om, at man skal leve op til de pædagogiske krav i

dagtilbudsloven

–

kræve en bestemt normering, men man kan ikke som sådan blande sig i det

enkelte personales kvalifikationer, så længe alle pædagogiske krav overordnet set er opfyldt.

Kommunen kan ud fra samme betragtning stille krav om, at lederen skal være pædagog, men der

kan ikke stilles krav om diplomlederuddannelse, da det ikke er hjemlet ifht. dagtilbudsloven.

Krav om at den private institution skal modtage PAU-elever.

Det må være op til de enkelte private institutioner, om de vil modtage elever, da det beror på et

subjektivt skøn, om økonomien kan bære at have elev(er).

Elever kan nemt koste op mod 150

–

180.000,- årligt for voksenelever.

På andre kommunale opgaver, hvor der indgår sociale klausuler, er det typisk i et scenarie, hvor

den private leverandør selv byder ind på en opgave og derved kan tage højde for elever i deres

tilbudspris. Ved private daginstitutioner er det kommunen, der fastsætter prisen, og

dagtilbudsloven foreskriver ikke, at der kan inddrages udgifter til elever i driftstilskuddet.

Udover, at vi mener, at kravene ikke er proportionale, så er det alle krav, som den private institution ikke

bliver kompenseret for, idet udgifterne typisk finansieres ved en central pulje. Der bliver derfor tale om

forskelsbehandling, hvor en privat institution ikke har mulighed for at drive institution på lige fod med de

kommunale institutioner.

Vores egen kommune, Greve Kommune, har valgt at benytte sig af KL til at fortolke dagtilbudsloven med

henblik på at udbrede godkendelseskriterierne til resten af landet. KL har støttet Greve Kommune i deres

fortolkning af reglerne.

Vi mener ikke, at KL har kompetence til at udøve regelfortolkning på vegne af private daginstitutioner i hele

landet. Sagen har været indbragt for Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i 2014,

men de afviste sagen, da de mente, at de ikke havde kompetence til at vurdere, hvordan

godkendelseskriterier skal udformes.

FORSLAG 1:

At kommunerne ikke har hjemmel til at kræve, at en privat institution følger alle kommunens vedtagne

retningslinjer på dagtilbudsområdet

–

kun de overordnede, der knytter sig til dagtilbudsloven, begrundet i

pædagogiske hensyn.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Henvendelse af 11/6-17 fra Lundegårdens Frie Børnehave vedr. udfordringer ved at drive private daginstitutioner (anmodning om foretræde for udvalget)

Forskelsbehandling 2: Det økonomiske grundlag for at drive daginstitution

En privat daginstitution har overordnet 2 typer indtægtskilder

Tilskud pr. barn pr. år = det gennemsnitlige tilskud i kommunen til selvejende daginstitutioner for

samme aldersgruppe, inkl. et administrationsbidrag pr. barn pr. år svarende til de selvejende

daginstitutioners, samt et bygningstilskud pr. barn pr. år svarende til de selvejende

daginstitutioners.

Forældrebetaling uden øvre loft, som den private daginstitution selv fastlægger.

Denne skrivelse behandler primært kun fastsættelsen af bygningstilskuddet, men problemstillingen gør sig

principielt også gældende ift. fastsættelsen af driftstilskuddet, som synliggøres i nedenstående

kommunesammenligninger.

Gru dlægge de å det følge af ”pe ge e følger ar et”-princippet,

at uanset hvilken type daginstitution,

en forælder vælger til sit barn, er udgangspunktet, at barnet økonomisk ikke er ringere stillet, end hvis en

anden daginstitution blev valgt. "Pengene-følger-barnet"-princippet giver forældre medbestemmelse, så

det ikke er kommunen, der helt selv bestemmer, hvor der skal åbne og lukke daginstitutioner.

Praksis viser dog, at den manglende lovgivning ift. fastsættelsen af tilskuddene gør, at det er op til den

enkelte kommune at lave selvforvaltning og selvfortolkning, der bryder med forvaltningsretlige

grundsætninger, som proportionalitet og saglighed. Derudover bliver det konkurrenceforvridende mellem

private og kommunale daginstitutioner.

Kommuner yder tilskuddet til private daginstitutioner ud fra tre typer tilskud, der er reguleret i

dagtilbudsloven

(uddrag

–

vores understregninger):

§ 36. Kommunalbestyrelsen skal give et

driftstilskud

pr. barn, der optages i en privatinstitution.

Stk. 2. Driftstilskuddet svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter, jf. § 4, stk.

2, pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen efter § 19, stk. 2-4, § 21, stk. 2 og 3, og §§ 31-34, jf. dog §§ 43 og 44.

§ 37. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et

bygningstilskud

pr. barn, der er optaget i en privatinstitution.

Stk. 2. Bygningstilskuddet svarer til de gennemsnitlige ejendomsrelaterede udgifter pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende

og udliciterede daginstitutioner i kommunen.

§ 38. Når en privatinstitution ønsker at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen give et

administrationstilskud

pr. barn, der er optaget i privatinstitutionen.

Stk. 2. Administrationstilskuddet svarer til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til

selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen

Derudover er der for den private institution mulighed for at søge sponsorater.

Der gøres opmærksom på, at der tages udgangspunkt i den opdaterede vejledning, som blev ændret fra 1. marts

2015. Denne ændring havde Greve Kommune ikke været opmærksom på, hvorfor Lundegårdens Frie Børnehave fik

efterbetalt næsten 75.000 kr. i manglende bygningstilskud.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Henvendelse af 11/6-17 fra Lundegårdens Frie Børnehave vedr. udfordringer ved at drive private daginstitutioner (anmodning om foretræde for udvalget)

Af vejledningen til dagtilbudsloven punkt 399 følger:

399.

Reglerne om bygningstilskud til privatinstitutioner findes i dagtilbudslovens § 37. Bygningstilskuddet til privatinstitutioner

fastsættes med udgangspunkt i kommunens ejendomsrelaterede udgifter til selvejende og udliciterede daginstitutioner. De

ejendomsrelaterede udgifter, der kan indgå i beregningsgrundlaget for bygningstilskuddet, er de ejendomsrelaterede udgifter, der

ikke kan indregnes i grundlaget for beregning af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrebetalingen pr. barn efter lovens § 32,

stk. 2.

Kommunalbestyrelsens bygningstilskud til en privatinstitution udgør dermed et beløb pr. barn svarende til kommunens

ejendomsrelaterede udgifter i selvejende og udliciterede daginstitutioner for aldersgruppen delt med det samlede antal børn i

aldersgruppen i selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen, hvortil kommunen yder tilskud til ejendomsrelaterede

udgifter.

I aldersintegrerede daginstitutioner, hvor der er flere aldersgrupper, skal de ejendomsrelaterede udgifter fordeles på de relevante

aldersgrupper i forhold til de enkelte aldersgruppers anvendelse af arealet i institutionen.

Vejled i ge defi erer ”eje do srelaterede udgifter” i pu kt 6 :

364.

Anlægsudgifter og ejendomsrelaterede udgifter, der kan indgå i beregningsgrundlaget:

–

Løbende nyanskaffelser af inventar, når anskaffelsen ikke sker i forbindelse med nybygning eller om- og tilbygning af

dagtilbud.

–

Nyanskaffelser, der er børnerelaterede, såsom legeredskaber, borde og stole med videre.

–

Løbende driftsudgifter vedrørende den faste ejendom, herunder forbrugsafgifter vedrørende ejendommen såsom udgifter til

renovation, vand, vandafledningsafgift, el, gas, varme med videre.

–

Løbende driftsudgifter ved busbørnehaver, f.eks. til benzin, vask og lignende.

–

Forsikring, der ikke vedrører ejendommen, som f.eks. arbejdsulykkesforsikring med videre.

–

Udgifter til renholdelse, vask, vinduespolering og lignende renholdelse

–

herunder kan vask på vaskeri eller anskaffelse af

vaskemaskine indgå.

–

Udgifter til almindelig daglig vedligeholdelse af daginstitutionerne med små reparationer og lignende både af udendørsarealer

og indvendig vedligeholdelse.

Anlægsudgifter og ejendomsrelaterede udgifter, der ikke kan indgå i beregningsgrundlaget:

–

Anlægsudgifter, herunder udgifter til om- og tilbygninger og alle vedligeholdelsesudgifter i umiddelbar forbindelse hermed.

Herunder indgår blandt andet udgifter til installationer i fast forbindelse med dagtilbuddets ejendom, f.eks. varmeanlæg,

tilslutning til fjernvarme og større antenneanlæg. Anskaffelse af fast inventar i forbindelse med dagtilbuddets ibrugtagning og

supplerende indkøb af sådant inventar i tiden til og med udløbet af det første hele regnskabsår efter dagtilbuddets åbning. Der

er således primært tale om udgifter i tilknytning til etablering og montering af en daginstitution.

–

Renter og afdrag i fast ejendom.

–

Husleje.

–

Driftsudgifter vedrørende fast ejendom såsom afgifter, moms og forsikringer.

–

Udgifter til ordinær og ekstraordinær vedligeholdelse af de fysiske rammer, det vil sige, når der er tale om egentlige

ejendomsvedligeholdelser såvel indvendige som udvendige. Ordinær indvendig vedligeholdelse kan eksempelvis være arbejder,

som har karakter af renovering eller egentlige vedligeholdelsesarbejder. Heroverfor kan almindelig daglig vedligeholdelse, som

kan indgå i beregningsgrundlaget, eksempelvis være arbejder som små reparationer. Eksemplerne er ikke udtømmende.

–

Anskaffelse af bus til udflytterbørnehaver samt vedligeholdelsesudgifter til bussen, som betragtes på linje med

vedligeholdelse af ejendomme.

–

Leasing af bus til udflytterbørnehave, som anses for at modsvare ejendomsudgift eller huslejeudgift.

Pu kt 6 e æv er ku , hvad der ”ka ” i dgå i ereg i ge og ikke, hvad der ”skal” i dgå.

Til gengæld

definerer vejledningen,

hvad der ”ikke ka ” i dgå. Det liver derfor op til de e kelte ko

u e, hvad de

vurderer, der kan indgå i beregningen af deres tilskud. I Greve Kommunes tilfælde vælger kommunen, jf.

bilag 1, at der skal indgå budgetteret, udvendigt vedligehold (4 daginstitutioner), renteudgifter samt afdrag

på lån og leasingforpligtelser (1 daginstitution), forsikringer (3 daginstitutioner), risikostyring (9

daginstitutioner) og endelig husleje (2 daginstitutioner). Dvs. at kommunen fx har valgt at udelade

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Henvendelse af 11/6-17 fra Lundegårdens Frie Børnehave vedr. udfordringer ved at drive private daginstitutioner (anmodning om foretræde for udvalget)

nyanskaffelser, løbende driftsudgifter vedrørende den faste ejendom (herunder forbrugsafgifter

vedrørende ejendommen såsom udgifter til renovation, vand, vandafledningsafgift, el, gas, varme med

videre) og udgifter til renholdelse, vask, vinduespolering og lignende renholdelse.

Til sammenligning kan det nævnes, at Lundegårdens Frie Børnehave alene til varme (gas), vand og el

afholder udgifter for 90.000 kr. årligt.

Hvis man antager, at Lundegårdens Frie Børnehave i gennemsnit har 50 børn over hele året, ville

børnehaven i 2016 have fået udbetalt ca. 100.000 kr. i totalt bygningstilskud (50 børn x 160 kr. x 12

måneder). Der er derfor ingen form for sammenhæng mellem det udbetalte tilskud og de faktiske, totale

ejendomsrelaterede udgifter

–

hvor gas, vand og el kun udgør en brøkdel.

Kommunerne betaler som udgangspunkt de selvejende institutioners husleje. Hvis den selvejende

institution lejer en kommunal bygning, fastsættes den selvejende institutions husleje til 0 kr. Hvis den

selvejende institution lejer en ekstern bygning, betaler kommunen stadig en aftalt husleje (typisk skal

kommunen godkende de selvejende institutioners lejekontrakter).

I Greve Kommune er der 10 selvejende institutioner. Tre af institutionerne betaler følgende husleje:

Institution

Eriksminde Børnehus

Tjørnelyhuset

Børnehuset Syd

Årlig budget 2014

17.110 kr.

662.687 kr.

286.500 kr.

Md. budget 2014

1.426 kr.

55.224 kr.

23.875 kr.

Antal børn

74 børn

82 børn

56 børn

De øvrige 7 selvejende institutioners husleje er fastsat til 0 kr.

Ud fra dagtilbudslovens regler fastsætter Greve Kommune vores bygningstilskud til 160 kr. pr. barn.

Dette beløb svarer - ud fra vores simple logik

–

ikke til kommunens reelle udgifter til

”husleje”,

vedligehold

mm.

Der bliver derfor reelt tale om forskelsbehandling mellem den private og kommunale daginstitution, når

der er udgifter, der ikke medregnes i tilskuddet til de private leverandører.

Dertil kommer ekstrabevillinger, fx puljer der udmøntes af regeringen eller af kommunens egne udvalg,

som kommunen ikke er forpligtet til at lade den private leverandør få en del af. Den private leverandør skal

selv rejse penge til nye legepladser eller tilbygninger.

Greve Kommune anerkender selv i en mail af 9. november 2016, at

yg i gstilskuddet er lavt: ”Årsagen

til,

at Lundegården oplever bygningstilskuddet som lavt, er, at der i Greve Kommune kun er to selvejende

institutioner, der har et huslejebudget, og at disse huslejebudgetter samtidig kan sættes i forhold til alle

indmeldte

bør i de selveje de dagi stitutio er”.

Når bygningstilskuddet er kunstigt lavt, så kan den private leverandør kun betale bygningsudgifter med

pe ge, der går fra ”de var e hæ der” perso ale or eri g .

Derfor ko

er ”pe ge e-følger- ar et” reelt

ikke til udtryk, selvom borgerne har betalt for

daginstitutionerne gennem skatten.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Henvendelse af 11/6-17 fra Lundegårdens Frie Børnehave vedr. udfordringer ved at drive private daginstitutioner (anmodning om foretræde for udvalget)

Derudover kan der ved sammenligning af flere forskellige kommuners tilskud, ses en betydelig forskel i

størrelsen på bygningstilskuddet (2015 tal):

Tilskud i kr./

Kommune

Driftstilskud

Administrationstilskud

Bygningstilskud

Greve

4.282

160

København

4160

149

1780

Høje

Tåstrup

4850

136

234

Forskellen mellem Greve Kommunes og Københavns Kommunes bygningstilskud er mere end 1.500%, eller

årligt en indtægtsforskel på mere end 1 mio. kr. for Lundegårdens Frie Børnehave. Det udgør forskellen på

den reelle udgift.

Man kunne argumentere for, at Lundegårdens Frie Børnehave kunne købe sin bygning i stedet for at leje.

Det er også i børnehavens interesse, hvorfor vi har afsøgt muligheder for finansiering til købet.

Lundegårdens Frie Børnehaves huslejeudgift er på ca. 25 t.kr. pr. måned (årlige huslejeudgifter ca. 300.000

kr.).

Vi bliver dog oplyst om, at banker ikke vil yde lån til foreninger på grund af kreditrisikoen ved den

manglende personlige hæftelse. For bankerne er det ikke nok at have pant i ejendommen, da de vil have

personlig hæftelse ift. en evt. realisering af pant.

Vi har bedt om dette på skrift, men det vil hverken bankerne eller kreditinstitutionerne ikke give os.

En unavngiven bank, som vi har været i kontakt med, siger, at de ikke vil begrundet afslaget skriftligt, fordi

bankerne har forpligtet sig til øget kreditvillighed via bankpakkerne

–

men at det er samme praksis i

samtlige banker. Kreditforeningerne har endvidere indgået samme aftale.

FORSLAG 2:

At kommunerne pålægges at medtage alle vedligeholds- og anlægsudgifter til lignende kommunale

daginstitutioner i beregningen af bygningstilskuddet for private daginstitutioner. Herunder at

beregningsgrundlaget skal offentliggøres.

FORSLAG 3:

At der fastsættes et bygningstilskud, hvor huslejetilskuddet ydes ud fra en anslået markedsleje for

huslejetilskud ud fra erhvervslejelovens (LOV nr. 934 af 20/12/1999) §13, stk. 1:

”..Ved arkedsleje forstås

den leje, som en kyndig lejer og en kyndig udlejer på varslingstidspunktet ville aftale for det pågældende

De 160 kr. er et 2016-tal, som er opjusteret fra de tidligere 109 kr. som Greve Kommune ikke havde fået justeret

ifbm. den nye vejledning.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Henvendelse af 11/6-17 fra Lundegårdens Frie Børnehave vedr. udfordringer ved at drive private daginstitutioner (anmodning om foretræde for udvalget)

lejeforhold, blandt andet under hensyntagen til vilkår, lokalernes beliggenhed, anvendelse, størrelse,

kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilsta d”.

Markedslejen defineres som en bruttohusleje og er inkl. ejendommens driftsudgifter, skatter og afgifter

(ekskl. forbrugsudgifter som vand, varme, elektricitet og lign.).

Fastsættelse af markedslejen for en ejendom baseres i udgangspunktet ud fra følgende parametre:

1) Ejendommens lay-out og anvendelighed,

2) Ejendommens beliggenhed og samspil i det umiddelbare nærområde,

3) Gældende lokalplan samt lejekontraktens hovedvilkår.

For brug af disse parametre til brug for fastsættelse af markedsleje, kan der henvises til afsagt dom fra Sø-

& Handelsretten

–

Hellers Yachtværft ApS mod Konkurrencerådet

FORSLAG 4:

Derudover kan tilskuddet til huslejeniveauet kvalificeres med udtræk fra fx

www.oline.dk,

som viser

kvadratmeterpriser for erhvervsleje i de enkelte byer i hele Danmark.

Dateret 18.06.2013, side 10 (se:

http://www.kfst.dk/Afgoerelsesdatabase/Konkurrenceomraadet/Domsafgoerelser/20130618-Dom-fra-Soe-og-

Handelsretten-Hellers-Yachtvaerft-ApS-mod-Konkurrenceraadet?tc=536FD385344B40A7AB89502ED9821541