Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 255
Offentligt
1766833_0001.png
f4
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 6. juni 2017 om de vigtigste investeringer i det gode børneliv
1766833_0002.png
Temapublikation om børn
Årlig
temapublikation
om børn
Præsenteret af
Mdelingsdirektør
Niels Ploug
den 6. juni
2017
Danmarks Statistik kan udvikle en årlig temapublikation om børn og
børnefamilier. Den kan indeholde en mere eller mindre fast grunddel, som
opdateres med nye data hvert år og derudover
1-3
kapitler med fokus på
udvalgte emner, der så kan komme én gang eller med års mellemrum.
Udvalgte emner kan være en mere grundlæggende analyse baseret enten på
en ny sammenstilling af registre, en mere detaljeret gennemgang af et emne
eller en forløbsanalyse, hvor man følger børn, forældre eller familier over
tid.
I forbindelse med udarbejdelse aftemapublikationen vil Danmarks Statistik
nedsætte en redaktionsgruppe, der kan bidrage med prioritering af emner
og delemner samt faglig sparring og kvalitetssikring efterhånden som publi
kationens kapitler færdiggøres.
Publikationen planlægges til at udkomme første gang efter nærmere aftale i
2018.
Publikationen vil blive suppleret med en temaside, der kan tilgås via
DSTs hjemmeside.
I
2008
udgav Danmarks Statistik en temapublikation ‘Børns Familier’, som
vi stadigt henviser til, da det er den største samling af statistik omkring børn
og deres familier. Der er dog stor efterspørgsel efter mere aktuelle data.
Specielt er der stor interesse fra pressen (tv-nyheder, tv-dokumentarer og
øvrige presse) og fra studerende både fra grundskolen og fra en lang række
videregående uddannelser. En årlig temapublikation ville kunne dække en
del af databehovet ved at sammenstille og formidle data fra eksisterende
statistikker.
Nedenfor er forslag til hvilke områder, der kan indgå i den del, der opda
teres årligt og hvilke områder, der kan indgå som udvalgte emner. Emnerne
vil i vidt omfang blive beskrevet geografisk, da børns opvækstvilkår kan
variere efter, om de bor i en storby eller i en landkommune.
Redaktion:
Amy Frølander
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 6. juni 2017 om de vigtigste investeringer i det gode børneliv
1766833_0003.png
Forslag til indhold
1.
Børnebefoikningen beskrevet demografisk (et kapitel med beskri
velse af bornepopulationen, antal fødte, døde, familiestørrelse, geo
grafisk fordeling, deres herkomst og ind- og udvandring).
Børnefamilier beskrevet demografisk (et kapitel omkring antal nye
familier, antal børn i familierne, geografisk fordeling og familiernes
herkomst).
2.
3. Børns familieforhold (et kapitel omkring bornefamilietyper, bopæls
og samværsfamilier og børns søskendeforhold).
4. Familieskift (et kapitel omkring brud i familier og børns
familiehistorik).
5.
Uddannelse (et kapitel om forældres uddannelse, forældres uddan
nelse i forhold til familietype og de 17-årige børns igangværende ud
dannelse).
6. Beskæftigelse (et kapitel om forældrenes beskæftigelse, forældrenes
socioøkonomiske status også set i forhold til familietype).
-
7.
Bornefamiliers indkomster (et kapitel omkring børnefamiliernes
indkomstforhold opgjort efter hhv. familietype, familiens herkomst,
geografiske bopæl og familiens antal børn).
8. Børns boligforhold (et kapitel om børns boligforhold beskrevet ved
boligtype, om det er en ejer- eller lejebolig og for delebørn et afsnit
om den geografiske afstand mellem mor og far).
9. Udsatte børn (et kapitel om børn, der modtager forebyggende foran
staltninger og børn, der anbringes. Desuden beskrives familieka
rakteristika for familier, hvorfra et barn tvangsanbringes, for fami
lier hvor barnet anbringes frivilligt, og for familier, hvor barnet
og/eller familien udelukkende modtager forebyggende foranstalt
ninger).
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 6. juni 2017 om de vigtigste investeringer i det gode børneliv
1766833_0004.png
Forslag til udvalgte emner, der ïndgår med mellemrum
i.
Delebørns uddannelsesniveau som voksne. Delebørn ender oftere
helt uden uddannelse ud over grundskoleniveau end børn, der har
boet med begge deres forældre. Analyse baseret på forældres
uddannelsesniveau og tidspunkt for familiebruddet.
Delebørns familiedannelse som voksne. Danner deleborn deres egne
familier på samme
vis
som børn, der kommer fra familier uden brud?
Hvornår flytter de første gang sammen med en partner? Får de børn,
bliver gift og skilt, som børn fra familier uden brud?
2.
3. Barsel. Hvem tager barslen? En beskrivelse af geografiske og
uddannelsesmæssige forskelle på hvordan mødre og fædre deler
barslen mellem sig. Evt, analyse om hvilken betydning fars barsel har
for familien på længere sigt. Får de flere børn eller mindsker det
risikoen for brud i familien?
4. Herkomst, geografi, uddannelse og beskæftigelse som voksen.
Bornefamiliens betydning for indvandrer- og efterkommer-børns ud
dannelse og arbejdsmarkedstilknytning.
5.
Kriminalitet (forældres og børns kriminalitet).
6. Sundhed (børn og familiers brug af sundhedsydelser).
7.
Social
arv
(uddannelse, forældres socioøkonomiske status).
8. Karakterer i folkeskolen (køn, geografi, familiens uddannelse og
videre uddannelse).
9. Øvrige analyser, som vores brugere efterspørger.