SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 251
Offentligt

Bilagsdokument til

Ankestyrelsens

praksisundersøgelse om

tabt arbejdsfortjeneste

efter servicelovens § 42

Juni 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Forord

Bilag 1 Hjemmel, omfang og metode

Bilag 2 Regelgrundlag og anden litteratur

Bilag 3 Principafgørelser

Bilag 4 Analyseskema

Bilag 5 Tabelsamling

Bilag 6 Indkaldelsesbrev

Bilag 7 Eksempel på oplysningsskema og tjekliste

Titel

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om tabt

Kontakt

Ankestyrelsen

arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42

Udgiver

Ankestyrelsen, juni 2017

ISBN nr

978-87-7811-341-2

Layout

Identitet & Design AS

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Forord

Ankestyrelsen har i efteråret 2016 gennemført en praksisundersøgelse om udmåling og

beregning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service (serviceloven).

Baggrunden for praksisundersøgelsen er, at Ankestyrelsen gennem klagesagsbehandling

og besvarelse af spørgsmål i juridisk hotline er blevet opmærksom på, at udmåling og

beregning af tabt arbejdsfortjeneste giver anledning til mange tvivlsspørgsmål hos

kommunerne.

Formålet med praksisundersøgelsen er at undersøge, om kommunerne overholder regler

og praksis, når de træffer afgørelse om udmåling og beregning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen har offentliggjort en rapport om praksisundersøgelsen. Rapporten findes

på Ankestyrelsens hjemmeside:

https://ast.dk/publikationer

Rapportens titel er:

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.

Dette dokument indeholder de relevante bilag til rapporten.

Det bemærkes, at det ikke har været muligt at gøre sidehovederne i bilagsdokumentet

tilgængelig for personer med et synshandicap. Sidehovederne består blot at et billede og

bilagsdokumentets titel.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

Bilagsdokument til

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om tabt

arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42

Juni 2017

BILAG

Titel

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om tabt

Kontakt

Ankestyrelsen

arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42_Bilag

Udgiver

Ankestyrelsen, juni 2017

ISBN nr

978-87-7811-341-2

Layout

Identitet & Design AS

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Bilag 1 Hjemmel, omfang og metode

1.1 Generelt om praksisundersøgelsen

1.1.1 Lovgivningsmæssigt grundlag

Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes

for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis.

Lovgrundlaget fremgår af kapitel i 11 i lovbekendtgørelse nr. 1345 af 23. november 2016

om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), og §§

20-24 og §§ 45-46, i Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1338 af 18.

november 2016 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som Ankestyrelsen benytter til at belyse, om

myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen, og for at sikre

ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne

afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen

et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning.

Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende

kommuner i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a. Bestemmelsen præciserer det

kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resultatet af praksisundersøgelser og

understreger kommunalbestyrelsens ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunens

afgørelser.

1.1.2 Legalitetsvurdering

Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager og foretager en

gennemgang af disse med henblik på en legalitetsvurdering.

Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsens rigtighed i

forhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagen i

forhold til forvaltningsretlige regler og de særlige sagsbehandlingsregler.

1.2 Deltagende kommuner

Der har deltaget 10 kommuner i praksisundersøgelsen. Ankestyrelsen har valgt de

deltagende kommuner ud fra følgende fire kriterier:



Antal klagesager

Hjemvisnings- og ændringsprocent

Kommunens størrelse

Geografisk spredning

Ved kriteriet ”antal klagesager” er der taget udgangspunkt i ankestatistikken for hele

2015. De valgte kommuner fordeler sig med fem kommuner i toppen af antal klagesager

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

i 2015 og fem kommuner i bunden af antal klagesager i 2015. Formålet er, at få både

kommuner med et stort antal klagesager med i undersøgelsen samtidig med, at det også

er relevant og interessant at se på praksis i de kommuner, der ikke har så mange

klagesager på området.

For at sikre, at den deltagende kommune vil være i stand til at sende det ønskede antal

sager ind til undersøgelsen, er det kun kommuner, der har haft mindst 5 klagesager i

2015, der har kunnet deltage i undersøgelsen.

Ved kriteriet ”hjemvisnings- og ændringsprocent” er der lagt vægt på, at undersøgelsen

omfatter fem kommuner i toppen af antal klagesager i 2015, hvor to kommuner har en

høj hjemvisnings- og ændringsprocent, og tre kommuner har en lav hjemvisnings- og

ændringsprocent. Der er også lagt vægt på, at der deltager fem kommuner i bunden af

antal klagesager i 2015, hvor to kommuner har en høj hjemvisnings- og ændringsprocent

og tre kommuner har en lav hjemvisnings- og ændringsprocent.

Kriteriet er opsat ud fra en tese om, at kommuner med en høj hjemvisnings- og

ændringsprocent ofte kan have udfordringer i sagsbehandlingen, og at kommuner med

en lav hjemvisnings- og ændringsprocent ofte kan have styrker i sagsbehandlingen.

Kriteriet ”kommunens størrelse” er valgt for at få afdækket praksis i sagsbehandling

uanset kommunens størrelse. Der er lagt vægt på, at der skal indgå både store og små

kommuner i undersøgelsen.

Endelig er kriteriet ”geografisk spredning” indgået i udvælgelsen af deltagende

kommuner, for at få afdækket praksis i sagsbehandling uanset geografisk placering, og

for at sikre, at det er forskellige kommuner, der deltager i Ankestyrelsens

praksisundersøgelser generelt.

Kommunerne, der deltager i praksisundersøgelsen er:



Esbjerg Kommune

Fredericia Kommune

Herlev Kommune

Herning Kommune

Ishøj Kommune

Lejre Kommune

Randers Kommune

Roskilde Kommune

Syddjurs Kommune

Vordingborg Kommune

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

1.3 Indkaldelse af sager

1.3.1 Bevillingssager

Forud for praksisundersøgelsen besluttede Ankestyrelsen, at undersøgelsen skulle

omfatte 100 sager. De deltagende kommuner er hver blevet bedt om at sende 10 sager

ind til brug for undersøgelsen.

Kommunerne er blevet bedt om at indsende de 10 sager, så de fordeler sig på

henholdsvis fem sager, hvor der er truffet afgørelse om at bevilge dækning af tabt

arbejdsfortjeneste, og hvor der forud for afgørelsen ikke har været bevilget tabt

arbejdsfortjeneste (førstegangsbevillinger), og fem sager, hvor der er truffet afgørelse

om fortsat bevilling af tabt arbejdsfortjeneste (opfølgningssager).

Opfølgningssagerne omfatter også sager, hvor der er sket ændringer i det bevilgede

timetal i både opadgående og nedadgående retning, ændring af beregningsgrundlag og

lignende.

Se også bilag 6, Indkaldelsesbrev.

Ikke alle kommuner har kunnet sende det antal sager, som de er blevet bedt om.

Årsagen er, at enkelte kommuner ikke har haft det ønskede antal sager.

Ankestyrelsen har modtaget i alt 98 sager. Heraf er fire sager udgået af undersøgelsen,

da sagerne ikke opfyldte kriterierne for at indgå. Praksisundersøgelsen har således

omfattet 94 sager. Af disse er der tale om en førstegangsbevilling i 46 sager, og en

opfølgningsafgørelse i 48 sager.

1.3.2 Rykkerprocedure og indhentning af yderligere

sagsoplysninger

Kommunerne er ved indkaldelsen af sager til brug for praksisundersøgelsen blevet bedt

om at indsende samtlige relevante sagsakter,

jf. bilag 6 Indkaldelsesbrev.

Efter at

sagerne er modtaget, er der gennemført en screening af dem.

Screeningens formål er dels at sikre, at de indsendte sager opfylder kriterierne for at

indgå i undersøgelsen, og dels at sikre, at der ikke mangler sagsakter. Det kan være

tilfældet, hvor afgørelsen giver indtryk af, at der foreligger yderligere relevante akter,

som er indgået ved vurderingen af sagen, men som ikke er sendt ind. Dette er ud fra en

hensigt om, at undersøgelsen herved giver et mere kvalificeret billede af de afgørelser i

kommunerne, som efter sagsgennemgangen er vurderet ikke at leve op til regler og

praksis.

I de tilfælde, hvor screeningen har givet en formodning for, at der er oplysninger, der

ikke er sendt ind, er de enkelte kommuner blevet kontaktet og bedt om at sende de

relevante sagsakter ind. Det kan eksempelvis være sager, hvor der i afgørelsen er

henvist til konkrete sagsakter (eksempelvis en skoleudtalelse eller statusattest), men

hvor disse sagsakter ikke er sendt ind.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

I forbindelse med screeningen er kommunerne også blevet bedt om at sende

erstatningssager ind, hvis screeningen viste, at der var sager, der umiddelbart ikke

opfyldte kriterierne for at indgå i undersøgelsen.

Samtlige 10 kommuner er blevet bedt om at indsende yderligere sagsakter i en eller flere

sager, og syv af kommunerne er blevet bedt om at sende erstatningssager ind i

forbindelse med den indledende screening.

I selve sagsgennemgangen er der efter den indledende screening indgået 98 sager, da

en enkelt kommune kun kunne sende otte sager ind. Af disse 98 sager er der i

forbindelse med sagsgennemgangen udgået yderligere fire sager, som ikke opfylder

kriterierne for at indgå i undersøgelsen.¨

1.4 Analyseskemaer og vurderingsgrundlag

I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager er der anvendt et

analyseskema, hvor der indgår de relevante elementer for at vurdere sagerne.

For at kunne give et nuanceret billede af sagsbehandlingen og for at give grundlag for en

tilbagemelding til kommunerne, er der så vidt muligt brugt graduerede svarkategorier i

analysepunkterne,

jf. bilag 4, Analyseskema.

Ankestyrelsen sender de udfyldte analyseskemaer med styrelsens vurderinger til de

enkelte kommuner i forbindelse med høring og afrapportering af praksisundersøgelsen.

1.4.1 Vurderingskriterier

De enkelte sager er vurderet ud fra, om de samlet set er afgjort i overensstemmelse med

gældende lovgivning og praksis.

Undersøgelsens fokus er kommunernes praksis i forhold til udmåling og beregning af tabt

arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. Ved sagsgennemgangen har vi derfor i alle

sagerne lagt til grund, at personkredsvurderingen er korrekt

I de sager, hvor beregningsgrundlaget for den bevilgede tabte arbejdsfortjeneste er

fastsat administrativt uden, at kommunen har truffet en egentlig afgørelse om det, som

er meddelt borger, er den administrative fastsættelse af beregningsgrundlaget ikke

indgået i vurderingen ved sagsgennemgangen.

Sagsgennemgangen kan have vist forhold i den administrative fastsættelse af

beregningsgrundlaget, som giver anledning til bemærkninger. Se

afsnit 6.2,

hvor det

fremgår, at kommunerne skal være opmærksomme på, at fastsættelse af

beregningsgrundlaget også fastslår, hvad der er ret for borger. Derfor er en administrativ

Det er en betingelse for dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at forældrene i hjemmet forsørger et barn under 18 år med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, jf. § 42, stk. 1, 1.

pkt.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

fastsættelse af beregningsgrundlaget også en del af kommunens afgørelse om tabt

arbejdsfortjeneste.

I praksisundersøgelsen er indgået et mindre antal sager om tabt arbejdsfortjeneste fra

hver af de deltagende kommuner.

Formålet med undersøgelsen er dermed ikke at vurdere praksis i den enkelte kommune.

Resultaterne af en praksisundersøgelse er ikke statistisk signifikante. Der er alene tale

om nogle tendenser, som vi kan udlede af de indsendte sager.

1.5 Dialog med kommunerne

1.5.1 Orienteringsmøde

Der er den 25. august 2016 holdt et orienteringsmøde som en del af opstartsprocessen

omkring indkaldelse af sager til brug for praksisundersøgelsen. De 10 deltagende

kommuner blev inviteret, og fem kommuner deltog i mødet.

Formålet med mødet var at skabe en god dialog om praksisundersøgelsen fra

undersøgelsens begyndelse. På mødet blev det overordnede forløb for undersøgelsen

gennemgået samt den nye procedure for digital indsendelse af sagerne til brug for

praksisundersøgelsen.

Hovedindholdet på dette møde var en deltaljeret gennemgang af, hvilke akter

Ankestyrelsen ønskede tilsendt i den enkelte klagesag for at mindske antallet af sager,

som må udgå fra undersøgelsen eller som ikke kan vurderes på grund af manglende

akter.

1.5.2 Dialogmøde

Den 4. maj 2017 sendte Ankestyrelsen en invitation til et dialogmøde ud til de

deltagende kommuner, som en del af høringsprocessen om resultatet af

sagsgennemgangen og afrapporteringen af dette.

Alle 10 kommuner, der har bidraget med sager til undersøgelsen blev inviteret. Der var

kun en enkelt kommune, der ønskede at deltage i mødet, hvorfor mødet af

ressourcemæssige årsager ikke blev holdt.

1.6 Fordeling på køn og alder i sagerne i undersøgelsen

De 94 sager, der er indgået i undersøgelsen fordeler sig på 54 drenge og 40 piger. Det

svarer til at godt halvdelen (57 procent) er drenge og lidt under halvdelen(43 procent) er

piger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Bilag 2 Regelgrundlag og anden

litteratur

I dette bilag henviser vi til de regler og anden litteratur, der er relevante for

undersøgelsen.

2.1 Lovbekendtgørelser

2.1.1 Uddrag af lov om social service, seneste lovbekendtgørelse

nr. 369 af 18. april 2017

§ 42.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til

personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen

er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at

barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller

faderen, der passer det.

Stk. 2.

Kravet i stk. 1 om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, gælder ikke i forhold

til de i stk. 1 nævnte børn, som er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, i

forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens

tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets

funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet.

Stk. 3.

Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et

beløb på 27.500 kr. om måneden. Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel,

de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der

beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan

dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen

indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-

bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

Stk. 4.

Børne- og socialministeren fastsætter nærmere regler om beregning og regulering

af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 3, herunder om beregning og indbetaling af bidrag til

pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om

betaling af ATP-bidrag.

§ 44.

Bestemmelserne i § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse

vedrørende børn, der har behov herfor.

§ 83.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

1) personlig hjælp og pleje,

2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og

3) madservice.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Stk. 2.

Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan

udføre disse opgaver.

Stk. 3.

Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen

vurdere, om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed

nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1.

Stk. 4.

Tilbud om hjælp efter stk. 1 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller

psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for hjælp efter stk. 1 til den

enkelte modtager af hjælpen. Hjælpen skal løbende tilpasses modtagerens behov.

Stk. 6.

I forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal

kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83.

Stk. 7.

Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79.

Stk. 8.

Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med

en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for

fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).

§ 84.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre

eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

Stk. 2.

Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et

særligt behov for omsorg og pleje.

§ 148.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne

lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører

tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til den

enkelte person har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det

generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 148 a og lov om socialtilsyn.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne

lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal

løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål.

Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde

andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så

vidt muligt i samarbejde med denne.

Stk. 3.

Hvis den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet,

jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, i

forbindelse med tilsynet efter stk. 1 bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud,

der er omfattet af lov om socialtilsyn, skal kommunalbestyrelsen underrette den

kommunalbestyrelse, som efter § 2 i lov om socialtilsyn har ansvar for det

driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

2.1.2 Uddrag af lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, seneste lovbekendtgørelse nr. 1345 af den 23.

november 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

§ 2.

Loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og

statslige myndigheder på det sociale område (statsforvaltningen og Ankestyrelsen) skal

behandle sager efter lovgivningen.

Stk. 2.

Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov.

Stk. 3.

Social- og indenrigsministeren bestemmer, på beskæftigelsesområdet efter

forhandling med beskæftigelsesministeren og på ældreområdet efter forhandling med

sundheds- og ældreministeren, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gælde for.

§ 3.

Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med

henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor

lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet.

Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal

ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

§ 4.

Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag.

Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at

borgeren kan udnytte denne mulighed.

§ 5.

Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold

til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder

også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom

på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

§ 10.

Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i

tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

§ 68.

Ankestyrelsen er ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af

instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.

Stk. 2.

Ankestyrelsens afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning,

ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.

2.1.3 Uddrag af forvaltningsloven, seneste lovbekendtgørelse nr.

433 af den 22. april 2014

§ 2.

Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse

af en forvaltningsmyndighed.

Stk. 2.

Bestemmelserne i kapitel 2 om inhabilitet gælder også for behandlingen af sager

om indgåelse af kontraktsforhold eller lignende privatretlige dispositioner.

Stk. 3.

Bestemmelserne i kapitel 8 og 8 a gælder for al virksomhed, der udøves inden for

den offentlige forvaltning.

Stk. 4.

Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler om, at lovens bestemmelser i øvrigt helt eller delvis skal gælde for anden

forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

§ 19.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af

bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger,

må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med

oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en

udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for

den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden

kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må

anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige

hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de

pågældende oplysninger,

5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer,

virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for

parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig

bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til

sagen, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3.

Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5,

i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

§ 22.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse,

medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i

henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror

på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de

oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig

betydning for afgørelsen.

Stk. 3.

Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 11, stk. 2.

Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan

undtages fra aktindsigt, jf. §§ 15-15 b.

§ 25.

Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de

meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af

klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om

eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende

part medhold.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Stk. 2.

Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold

gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk. 1.

2.1.4 Uddrag af lov om offentlighed i forvaltningen, lov nr. 606 af

den 12. juni 2013

§ 2.

Loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af myndigheder inden for den

offentlige forvaltning.

§ 13.

I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., skal den

pågældende myndighed m.v., når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med

oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af

betydning for sagens afgørelse, snarest muligt gøre notat om indholdet af oplysningerne

eller vurderingerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt

fremgår af sagens dokumenter.

Stk. 2.

En myndighed m.v. skal i sager, hvor der vil blive truffet en afgørelse, endvidere

snarest muligt tage notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, der ikke i øvrigt fremgår

af sagens dokumenter.

Stk. 3.

Notatpligten efter stk. 1 og 2 gælder ikke i forbindelse med behandlingen af sager

inden for strafferetsplejen.

2.2 Bekendtgørelser

2.2.1 Uddrag af bekendtgørelse nr. 32 af den 21. januar 2015 om

tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

§ 8.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til

personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen

er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at

barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller

faderen, der passer det.

Stk. 2.

Kravet i stk. 1 om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, gælder ikke i forhold

til de i stk. 1 nævnte børn, som er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, i

lov om social service, i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at

moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af

barnets funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for

barnet.

Stk. 3.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales

A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

§ 9.

Bruttoydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, jf. § 10, dog

højst med et beløb på 28.870 kr. om måneden. Maksimumbeløbet reduceres i forhold til

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede

arbejdstid.

§ 10.

Til personer, der opfylder betingelserne for at få hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste, fastsættes den tidligere bruttoindtægt ud fra:

1) den seneste lønindtægt, som vedkommende har haft inden modtagelse af tabt

arbejdsfortjeneste,

2) den indtægt, som forsørgeren efter sine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå i de

tilfælde, hvor vedkommende endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet,

3) dokumenterede indtægtstab på baggrund af regnskab m.v. for en selvstændig

erhvervsdrivende eller

4) et beregnet beløb på grundlag af den pågældendes hidtidige disponible indkomst i de

særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag

for en selvstændig erhvervsdrivende, eller eventuelt udgift til en vikar.

Stk. 2.

Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis

pågældende normalt modtager tillæggene.

§ 11.

Kommunalbestyrelsen skal beregne bidrag til pensionsordning af hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste. Bidrag til pensionsordning beregnes alene for personer, der

umiddelbart før overgangen til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste havde en

arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Der kan ikke ydes kompensation for andre

ydelser, der kommer til udbetaling i fremtiden, herunder lønstigninger, også som følge af

skift til andet arbejde.

Stk. 2.

Bidrag til pensionsordning udgør 10 pct. af bruttoydelsen fastsat efter §§ 9 og 10,

dog højest et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. For personer ansat i

staten med tjenestemandspensionsordning anses et pensionsdækningsbidrag på 15 pct.

som arbejdsgiverbidraget i relation til servicelovens § 42. Et sådant

pensionsdækningsbidrag udgør således en overgrænse for det kommunale

pensionsdækningsbidrag, jf. servicelovens § 42, stk. 3, 4. pkt.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt indsætte bidraget til pensionsordning på

kontoen i modtagerens pensionskasse, eller kommunalbestyrelsen kan efter aftale med

den pågældende oprette en pensionsopsparing for den pågældende, fx i Kommunernes

Pensionsforsikring. Udbetalingstidspunktet afhænger af de enkelte pensionskassers

bestemmelser. Er en statslig eller kommunal ansættelsesmyndighed, hvor

ydelsesmodtageren er ansat, indstillet på at indbetale et samlet pensionsdækningsbidrag

til den ansattes pensionsordning, indbetaler kommunalbestyrelsen et bidrag til

pensionsordningen til ansættelsesmyndigheden.

§ 12.

Ved beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal der tages

hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, dog ikke besparelser

vedrørende fagforeningskontingent og bidrag til arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 2.

Fradrag sker i den nettoydelse, som fremkommer efter, at der er foretaget

beregning af skat, arbejdsmarkedsbidrag samt ATP-bidrag.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

§ 14.

Beløbet på 28.870 kr., der er nævnt i § 9, samt bruttoydelsen fastsat efter §§ 9 og

10 reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en

tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.

§ 15.

Til personer, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal

kommunalbestyrelsen ved årsskiftet beregne et tillæg til ferieformål på 1 pct. af

bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Beløbet udbetales pr. 1. maj.

§ 16.

Til personer, der ophører med at modtage hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste, skal kommunalbestyrelsen udbetale et tillæg på 12,5 pct. af

bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Tillæg beregnet efter § 15 indgår ikke i

beregningsgrundlaget.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere beregne et tillæg på 12,5 pct. af

bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret finder sted. Beløbet udbetales til personen

ved ferieårets start.

2.3 Vejledninger

2.3.1 Uddrag af vejledning nr. 9007 af den 7. januar 2014 om

særlig støtte til børn og unge og deres familier

Generelt om tabt arbejdsfortjeneste

222.

Sigtet med bestemmelsen er at tilgodese, at børn og unge med nedsat

funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse har nogle særlige behov, som ud over

at give merudgifter ved forsørgelsen kan medføre tabt arbejdsfortjeneste, når barnet

forsørges i hjemmet.

Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, der udmåles på baggrund af den tidligere

bruttoindtægt. Dog gælder der et loft over ydelsen på 27.940 kr. om måneden (2013-

priser).

Formål

223.

Formålet med bestemmelsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er det

samme som formålet med at yde hjælp til dækning af merudgifter for børn og unge, jf.

foregående kapitel, punkt 166.

Målgruppe

224.

Målgruppen er familier med børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kronisk eller langvarig lidelse. For en

nærmere beskrivelse af denne målgruppe henvises til punkt 168. Målgruppen for tabt

arbejdsfortjeneste vil dog være snævrere end den målgruppe, der kan modtage hjælp til

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

merudgifter, idet det er en forudsætning for at være berettiget til ydelsen efter

servicelovens § 42, at det drejer sig om de tilfælde, hvor det er en nødvendig

konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet eller den unge passes i

hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer

det. Det kan f.eks. være (eksemplerne er ikke udtømmende):

–

børn og unge, som har et stort behov for pleje og overvågning, fordi de fysisk er svage

eller ofte får sygdomsanfald,

–

børn og unge, som har et stort behov for tilsyn, fordi de ikke kan overskue

konsekvenserne af deres handlinger og derfor risikerer at komme til skade eller at skade

andre,

–

børn og unge, som sover meget uroligt eller sparsomt, så forældrene ofte skal tilse og

hjælpe dem i løbet af natten,

–

børn og unge, som skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser,

–

børn og unge, hvis sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og

anfald, og det derfor må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller

skole,

–

børn og unge, som på grund af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan

være i et dagtilbud eller skole

–

hensynet til søskende kan også indgå, hvor behovet for forældrenes omsorg ikke kan

tilgodeses på grund af ekstra opgaver i forhold til barnet med funktionsnedsættelsen eller

den indgribende kroniske eller langvarige lidelse.

Betingelser for at modtage hjælpen

225.

Det er en betingelse, at barnet eller den unge forsørges i hjemmet. At barnet eller

den unge forsørges i hjemmet betyder, at det skal bo hos forældrene eller andre

pårørende i modsætning til, at barnet eller den unge ved medvirken fra de sociale

myndigheder har ophold uden for hjemmet, jf. punkt 170. Se om muligheden for tabt

arbejdsfortjeneste, når barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet nedenfor

punkt 231 ff.

Det er også en betingelse, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte

funktionsevne eller lidelsen hos barnet eller den unge, at barnet passes i hjemmet, jf.

eksemplerne ovenfor i punkt 224.

Endelig er det også en betingelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen

eller faderen, der passer barnet eller den unge. Heri ligger en vurdering af, om barnet

eller den unge vil kunne passes af andre, f.eks. om en barnepige vil kunne passe barnet

eller den unge i tidsrummet mellem, at barnet kommer fra dagtilbud eller skole, og

forældrene kommer fra arbejde.

Personkredsen omfatter begge forældre, selv om de ikke bor sammen, og den ene part

ikke har del i forældremyndigheden. Det betyder, at den af forældrene, der ikke har del i

forældremyndigheden, også kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis

betingelserne i øvrigt er opfyldt. Der er også mulighed for, at stedforældre kan få hjælp

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når de deltager i barnets forsørgelse, jf.

principafgørelse C-01-01.

Nedsættelse af beskæftigelse, tab af indtægt

226.

Herudover er det en forudsætning, at den pågældende forsørger helt eller delvis

har måttet ophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet eller den unge. Se fra

praksis om forståelsen heraf principafgørelse C-38-06 og C-8-08 samt C-79-11. I

principafgørelse C-38-06 fandt Ankestyrelsen, at en ansøger ikke var berettiget til

kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i 2-3

ekstraordinære møder i barnets skole, som skyldtes barnets funktionsnedsættelse,

selvom barnet var omfattet af den personkreds, der efter serviceloven kunne begrunde,

at der blev ydet forældrene kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen

lagde herved vægt på, at der var tale om 2-3 møder om året, og at disse møder, selvom

de vedrørte tilrettelæggelse af barnets skoleforløb i relation til hans

funktionsnedsættelse, ikke gik ud over, hvad forældre til ikke-handicappede børn skulle

deltage i, hvis børnene f.eks. af sociale eller faglige årsager havde problemer med

skolegangen.

Af principafgørelse C-79-11 fremgår det, at en ret til tabt arbejdsfortjeneste omfattede

alle kontroller og behandlinger, der var iværksat på grund af den kroniske/langvarige

lidelse. Kommunen kunne således ikke foretage fradrag for de 3 første kontroller eller

ambulante behandlinger. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde truffet

afgørelse om, at der var tale om et barn med betydelig og varigt nedsat psykisk eller

fysisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, og at familien

således var omfattet af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste.

I principafgørelse C-8-08 har Ankestyrelsen fastslået, at der ikke kunne ydes tabt

arbejdsfortjeneste til en ansøger, som 2-3 gange årligt skulle til hospitalskontrol med sit

handicappede barn. Begrundelsen var, at ansøger ikke skønnedes at have haft et

betydeligt fravær fra sit arbejde. Der blev lagt vægt på, at der var tale om 2-3

kontrolbesøg på hospitalet, hvilket skønnedes at være i moderat omfang.

Det er ligeledes en forudsætning for at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste,

at pågældende har et indtægtstab ved at passe barnet. Indtægtstabet kan være både

som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende. Der vil dog kunne ydes hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om borgeren på ansøgningstidspunktet endnu

ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ikke har et indtægtstab, jf.

punkt 237 ff. om beregning af hjælpen.

…

For hvilke tidsrum kan hjælpen ydes

227.

Det er muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om

dagen eller om ugen til dækning af en fuldtidsindtægt. Det afgørende er, hvor længe det

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

er nødvendigt, at barnet eller den unge bliver passet i hjemmet, og at det er mest

hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der passer det.

Der kan godt ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en kortere periode, idet

det er varigheden af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, som er afgørende for at

opnå denne ydelse og ikke varigheden af hjælpen.

Der kan f.eks. være behov for, at en af forældrene modtager hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste for en kortere periode, fordi barnet skal optrænes intensivt af en af

forældrene i hjemmet eller ikke må omgås andre i en periode af hensyn til smittefare.

Det samme gælder, hvis en af forældrene skal oplæres i tilberedning af diætkost.

228.

Forældrene kan eventuelt også dele dækningen af den tabte arbejdsfortjeneste. Det

kan f.eks. være i tilfælde, hvor de begge har mulighed for at tage deltids orlov fra deres

arbejde. Der kan dog i dette tilfælde højest ydes hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste for 37 timer pr. uge for forældrene tilsammen.

229.

Det er muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet

eller den unge er i dagtilbud eller skole eller på anden måde passes, plejes og trænes

uden for hjemmet nogle timer om dagen eller om ugen. Det kan f.eks. være, fordi barnet

bliver hurtigt træt og derfor ikke kan være i dagtilbuddet en hel dag, eller hvor det må

vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole på grund af sygdom

eller smerte.

Der kan også ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet eller den

unge er i dagtilbud eller skole en hel dag, f.eks. hvis der er et stort pasnings- og

plejebehov, når barnet er hjemme, eller hvis forsørgeren er nødt til at være omkring

barnet eller den unge hele tiden, når det er hjemme, således at det er umuligt at få lavet

selv de mest almindelige huslige gøremål.

230.

Hvis man allerede fra begyndelsen af et sygehusophold er klar over, at der i direkte

forlængelse af opholdet kræves pasning af barnet i hjemmet, kan der ydes hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste allerede fra indlæggelsestidspunktet, hvis det af

behandlingsmæssige grunde er ønskeligt, at én eller begge forældre er til stede på

sygehuset. Det samme gælder, hvis barnet skal passes hjemme i en periode inden

sygehusopholdet.

Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i indlæggelsesperioden, hvis

det er nødvendigt, at forældrene er til stede på sygehuset, fordi

funktionsnedsættelsen/lidelsen er så alvorlig, at det kræver forældrenes tilstedeværelse.

Der kan i visse tilfælde ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge

forældre samtidigt. Det kan f.eks. ske, hvis barnet skal indlægges på sygehus og

opereres, og det er nødvendigt, at begge forældre er til stede på grund af operationens

alvor. Det kan også gælde, hvis begge forældre skal have information om, hvordan

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

barnet skal behandles efter udskrivelsen fra sygehus. Dette gælder også, hvis forældrene

ikke bor sammen, men begge forældre tager sig af barnet.

Der kan også ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når forældre skal have fri

fra arbejde for at kunne ledsage et barn eller en ung med nedsat funktionsevne eller

kronisk eller langvarig lidelse til ambulant behandling. Også her vil der kunne tænkes

tilfælde, hvor begge forældres tilstedeværelse kan være påkrævet, f.eks. hvis der skal

gives information om iværksættelse af ny behandling, eller hvis der skal træffes afgørelse

om den fremtidige behandling.

…

Rådgivningen i forbindelse med beslutning om hjælp efter servicelovens § 42

235.

Når én af forældrene søger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, bør

rådgivning og vejledning ske ud fra en helhedsvurdering for at skabe så normale rammer

som muligt for den enkelte og familiens tilværelse.

…

For nogle familier vil alternativet til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste være

praktisk hjælp i hjemmet ydet efter servicelovens § 44, jf. § 83, således at de bliver

frigjort fra de huslige og praktiske gøremål og kan koncentrere sig om barnet eller den

unge, når de er hjemme. Nogle forældre har et stort ønske om at kunne bevare deres

arbejde, og ingen bør tvinges til at opgive deres arbejde, såfremt hjælpen kan ydes på

anden måde.

For andre kan praktisk bistand i hjemmet være et vigtigt supplement til hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Dette kan f.eks. gælde, hvor et barn kræver

konstant overvågning, så det er umuligt at nå andre gøremål.

Der kan også tilbydes anden form for aflastning i hjemmet, jf. punkt 203-210, eller

ledsagelse af barnet efter servicelovens § 45.

…

Beregning af hjælpen - ydelsesloft

237.

I servicelovens § 42, stk. 3, og i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med

handicap eller langvarig sygdom, er der fastsat nærmere regler om beregning og

regulering af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-

skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, jf. nedenfor i punkt 239,

dog højst med et beløb på 27.940 kr. om måneden i 2013-priser (svarende til 335.280

kr. om året) for modtagere, der får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste for hele deres

hidtidige arbejdstid. Hvis borgerens bruttoindtægt uanset det timetal, hvori borgeren

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

arbejdede forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, er lavere end ydelsesloftet,

påvirkes udmålingen af ydelsen ikke af ydelsesloftet. I disse tilfælde skal den tabte

arbejdsfortjeneste fastsættes ud fra den tidligere bruttoindtægt, jf. punkt 239 ff., uden

hensyntagen til ydelsesloftet.

F.eks. vil en borger, der forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste havde en

bruttoindtægt på 25.000 kr. om måneden, ikke blive påvirket af ydelsesloftet, mens en

borger, der havde en bruttoindtægt på 30.000 kr. om måneden, vil blive påvirket. Dette

vil gælde uanset det timetal, hvori de to borgere arbejdede.

Hvis borgeren på baggrund af sin hidtidige bruttoindtægt bliver omfattet af ydelsesloftet

på 27.940 kr. om måneden, og borgeren er visiteret til et lavere antal timer end den

hidtidige arbejdstid, reduceres ydelsesloftet i forhold til den andel, som de visiterede

timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den hidtidige arbejdstid. Hvis en borger f.eks.

forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste har haft en bruttoindtægt på 30.000 kr.

om måneden, og borgeren visiteres til tabt arbejdsfortjeneste på halv tid i forhold til det

oprindelige timetal, vil ydelsesloftet være på 13.970 kr. om måneden.

Overgangsordning

238.

Ydelsesloftet gælder alene for ansøgninger om hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste, der er indgivet fra den 1. januar 2011. Ansøgninger indgivet inden

dette tidspunkt skal i forhold til udmåling af ydelsen behandles efter de hidtil gældende

regler. Det vil sige, at ydelsen skal udmåles på baggrund af den tidligere bruttoindtægt

uanset dennes størrelse og uden hensyntagen til ydelsesloftet. Dette gælder også i de

tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet i 2010, men afgørelse først træffes i 2011, og i de

tilfælde, hvor timetallet på en løbende bevilling ændres opad eller nedad efter 1. januar

2011.

Endvidere gælder der en særlig overgangsordning, hvorefter borgere, der har fået

udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i 2010, skal have fastsat ydelsen uden hensyntagen til

ydelsesloftet. Det vil sige, at ydelsen skal fastsættes ud fra den tidligere bruttoindtægt

uanset dennes størrelse. Denne overgangsordning gælder uanset omfanget af den hjælp,

der er udbetalt i 2010

–

det være sig udbetaling af hjælp på enkeltdage eller løbende

udbetaling af hjælp hen gennem året

–

og uanset, at ansøgningstidspunktet ligger efter

den 1. januar 2011. Det er en forudsætning, at betingelserne for at modtage hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste i øvrigt er opfyldt.

Det bemærkes herved, at ydelsesloftet heller ikke vil gælde, hvis et forældrepar efter den

1. januar 2011 vælger at dele den tabte arbejdsfortjeneste imellem sig eller at lade

ydelsen overgå fra den ene forælder til den anden. Derimod vil ydelsesloftet skulle

anvendes i den situation, hvor et forældrepar i løbet af 2010 har fået udbetalt tabt

arbejdsfortjeneste i forhold til et barn, men efter den 1. januar 2011 får endnu et barn,

som der skal ydes tabt arbejdsfortjeneste i forhold til. Her vil beregningen af ydelsen i

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

forhold til barnet født efter den 1. januar 2011 skulle foretages på baggrund af

ydelsesloftet.

Fastsættelse af den tidligere bruttoindtægt

239.

Hvis borgeren, der skal have udmålt tabt arbejdsfortjeneste, er lønmodtager,

fastsættes den tidligere bruttoindtægt ud fra den seneste lønindtægt, som pågældende

har haft inden modtagelsen af tabt arbejdsfortjeneste. Det bemærkes herved, at

borgerens eget bidrag til pension ikke indgår som en del af bruttolønnen, jf.

Ankestyrelsens principafgørelse nr. 69-10.

Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår også i beregningsgrundlaget, hvis de

normalt kommer til udbetaling.

Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse O-48-99) truffet afgørelse om, at provision

skulle indgå ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste i et tilfælde, hvor det fulgte af

moderens ansættelseskontrakt, at hendes løn bestod dels af en fast løn, dels af

provision, der var afhængig af salgsresultatet.

Det, der lægges til grund ved beregningen af den tidligere bruttoindtægt, er således den

seneste lønindtægt, og ikke arbejdsløshedsdagpenge, syge- eller barselsdagpenge eller

kontanthjælp, som ydelsesmodtageren har haft, inden han eller hun modtager hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Er der for en lønmodtager problemer med at fastsætte den tidligere løn, fordi

pågældende f.eks. har gået arbejdsløs i lang tid eller ingen uddannelse har, kan

beregningen tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn.

Når ydelsesmodtageren endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, må den

indtægt, som han eller hun ville have kunnet opnå, tages som udgangspunkt ved

fastsættelsen af bruttoindtægten.

Der kan i øvrigt henvises til Ankestyrelsens principafgørelser C-15-02, O-44-99 og C-4-

03.

Hvis borgeren, der skal have udmålt tabt arbejdsfortjeneste, er selvstændig

erhvervsdrivende, kan det være svært umiddelbart at tilvejebringe oplysninger om den

tidligere bruttoindtægt. Men ydelsesmodtageren vil ofte via revisor, regnskaber mv.

kunne sandsynliggøre et indtægtstab, som fastlæggelse af den tidligere bruttoindtægt

kan tage sit udgangspunkt i. Man må dog her være opmærksom på, at et indtægtstab

også kan skyldes konjunktursvingninger.

I de tilfælde, hvor det er umuligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag, f.eks.

fordi virksomheden er nystartet, kan der tages udgangspunkt i udgiften til en vikar eller

et beregnet beløb på grundlag af ydelsesmodtagerens hidtidige disponible indkomst.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Ankestyrelsen har i principafgørelse C 45-02 fastslået, at udgangspunktet for beregning

af tabt arbejdsfortjeneste til en selvstændig landmand var indkomsten fra hans

selvstændige virksomhed efter fradrag af afskrivninger, men før renter. I samme

afgørelse udtales, at beregningsgrundlaget for moderens tabte arbejdsfortjeneste var

den indtægt, der i følge virksomhedens regnskab var overført til hende som

medhjælpende hustru.

Ankestyrelsen har i principafgørelse C 9-05 vurderet, at beregningen af hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste til en far, som var ansat i et anpartsselskab, skulle tage

udgangspunkt i hans lønindkomst som ansat i anpartsselskabet, uanset at selskabet var

ejet af et holdingselskab ejet af ham selv. Faderen måtte således i relation til

servicelovens regler om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste betragtes som

lønmodtager.

Når beregningsgrundlaget er fundet, beregnes den tabte arbejdsfortjeneste på samme

måde som til en lønmodtager, herunder også i forhold til ydelsesloftet, jf. punkt 237, og

udbetales som a-indkomst.

Bidrag til pensionsordning

240.

I forbindelse med beregning af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal

der indregnes bidrag til pensionsordning. Bidraget skal beregnes alene for

ydelsesmodtagere, der umiddelbart før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste havde en

arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Dvs., at det kun er ydelsesmodtagere, der

tidligere har haft en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, der er berettiget til at få

indregnet et bidrag.

Bidrag til pensionsordning udgør 10 pct. af bruttoydelsen, der fremkommer ved

anvendelsen af beregningsreglerne beskrevet i punkt 237-239, dog højest et beløb

svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Bidraget skal så vidt muligt indsættes på

kontoen i ydelsesmodtagerens pensionskasse. Kommunalbestyrelsen kan også efter

aftale med den pågældende oprette en pensionsopsparing for pågældende, f.eks. i

Kommunernes Pensionsforsikring.

I forhold til ydelsesmodtagerens egen andel af pensionsbidraget har Ankestyrelsen

fastslået, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til at medregne dette i

indtægtsgrundlaget ved beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf.

Ankestyrelsens principafgørelse 69-10. Således skal ydelsesmodtagerens egen andel til

pension hverken indgå i beregningen af bruttoydelsen eller i beregningen af

pensionsbidraget.

241.

For ydelsesmodtagere ansat i staten med tjenestemandspensionsordning anses et

pensionsdækningsbidrag på 15 pct. som arbejdsgiverbidraget i relation til servicelovens §

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

42. Et sådant pensionsdækningsbidrag udgør således en overgrænse for det kommunale

pensionsbidrag, jf. servicelovens § 42, stk. 3, 4. pkt.

Er en statslig eller kommunal ansættelsesmyndighed, hvor ydelsesmodtageren er ansat,

indstillet på at indbetale et samlet pensionsdækningsbidrag til ydelsesmodtagerens

pensionsordning, indbetaler kommunalbestyrelsen et bidrag til pensionsordningen til

ansættelsesmyndigheden.

Fradrag for sparede udgifter

242.

Ved beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de

besparelser, som arbejdsophøret medfører, dvs. at der skal reduceres med de udgifter,

som ydelsesmodtageren har haft ved at varetage sit arbejde. Det drejer sig typisk om

befordring til og fra arbejdet og udgifter til barnets dagtilbud. Fradragene sker i den

nettoydelse, som fremkommer, efter at der er foretaget beregning af skat,

arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

Der skal dog ikke ske fradrag for de udgifter, der skal sikre, at ydelsesmodtageren kan

vende tilbage til arbejdsmarkedet, f.eks. fagforeningskontingent og

arbejdsløshedsforsikring.

243.

Ved beregning af eventuelt sparet befordring må der tages udgangspunkt i de

faktiske udgifter ved befordringen til og fra arbejdet for den pågældende periode. Der må

også tages hensyn til den skattemæssige fordel, som ydelsesmodtageren eventuelt

mister, i de tilfælde, hvor pågældende bor langt fra sit arbejde.

244.

Som hovedregel skal der fratrækkes, hvad det ville koste at få barnet passet i

dagtilbud, hvis barnet ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk eller

langvarig lidelse. Dette sker ud fra den betragtning, at dette er en udgift, som er sparet

set i forhold til forældre i al almindelighed. Det er dog ikke i alle tilfælde, en sådan udgift

skal trækkes fra ved beregningen. Den kan f.eks. ikke trækkes fra, hvis barnet fortsat

benytter et dagtilbud, f.eks. fordi moderen har deltidsarbejde. Der skal ligeledes tages

hensyn til, om barnet ville kunne optages i et særligt dagtilbud, hvor der ikke ville være

nogen betaling, eller om der kunne gives �½ behandlingsmæssig friplads.

…

Regulering af hjælpen

246.

Ydelsesloftet på 27.940 kr. om måneden (2013-priser) og bruttoydelsen, der

fremkommer ved anvendelsen af beregningsreglerne beskrevet i punkt 237 og punkt

239, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en

tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. I Social-, Børne- og Integrationsministeriets

vejledning om regulering af satser på det sociale område, der kan findes på www.sm.dk

under lovstof, kan satsen for det kommende år ses.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Personer, der er omfattet af de indtil den 1. januar 2011 gældende regler om beregning

af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal dog fortsat have reguleret deres

bruttoydelse hvert år pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Satsreguleringsprocenten er beregnet på grundlag af et skøn

over den forventede udvikling i lønninger på det almindelige arbejdsmarked.

Senere lønstigninger eller opgradering af den tidligere stilling eller skift til bedre lønnet

stilling skal ikke indregnes ved regulering af ydelsen. Ligesom lønnedgang eller overgang

til lavere lønnet stilling heller ikke skal inddrages ved regulering af ydelsen, jf.

principafgørelse C-63-01.

…

Ophør med pasning af barnet i hjemmet

251.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste udbetales i 3 måneder efter udgangen

af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet. Der skal i

forlængelse heraf henvises til Ankestyrelsens principafgørelse nr. 231-10, hvor

Ankestyrelsen fandt, at der ved nedsættelse af hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste var ret til fortsat fuld tabt arbejdsfortjeneste i en indretningsperiode

på tre måneder. Ankestyrelsen lagde vægt på, at dækning for tabt arbejdsfortjeneste er

en ydelse til forsørgelse, som træder i stedet for mistet indtægt. Ankestyrelsen lagde

endvidere vægt på, at dækningen for tabt arbejdsfortjeneste var blevet nedsat med 13

1/2 time om ugen. Der var således tale om en betydelig nedsættelse af dækningen.

Afviklingsperioden på tre måneder gælder dog ikke, hvis der på forhånd er aftalt en

bestemt periode for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller fordi

ydelsesmodtageren ønsker, at afviklingsperioden skal være kortere.

Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksom på, om forholdene har ændret sig,

siden aftalen blev indgået.

Ankestyrelsen har udtalt, at det forhold, at hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

er bevilget for en afgrænset periode, ikke i sig selv medfører, at der kan anses at være

truffet en aftale mellem en kommune og en ansøger. En revision af ydelsen, der er

fastsat af administrative grunde, medfører ikke, at tilskuddet ydes i en på forhånd fastsat

periode. Dette forudsætter, at man fra bevillingens start kan se, hvornår bevillingen skal

ophøre, og at der foreligger en aftale herom (principafgørelse O-101-98).

Hvis ydelsesmodtageren kommer i arbejde i afviklingsperioden, forkortes perioden fra det

tidspunkt, hvor den pågældende har opnået arbejde. Kommunalbestyrelsen skal dog

være opmærksom på det nye arbejdes omfang, således at hjælpen ikke inddrages fuldt

ud i afviklingsperioden, hvis ydelsesmodtageren f.eks. har opnået deltidsarbejde i

modsætning til tidligere fuldtidsarbejde.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

2.4 Anden litteratur

”Forvaltningsloven med kommentarer” af Niels

Fenger, 1. udgave, 2013

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste

–

om tidsbegrænsning og afviklingsperiode

–

artikel i

Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, juni 2015.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Bilag 3 Principafgørelser

Ankestyrelsen har behandlet en række principafgørelser, der belyser forskellige

problemstillinger i forbindelse med udmåling og beregning af tabt arbejdsfortjeneste.

De nævnte principafgørelser kan læses i deres helhed på

www.ast.dk.

Sektoransvar

C-11-03

Ankestyrelsen fandt, at det i henhold til sektoransvarlighedsprincippet påhviler

folkeskolen at yde støtte til børn i skole og skolefritidsordning.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at et forældrepar, på baggrund af en konkret vurdering af

sønnens lidelse og nødvendigheden af deres lejlighedsvise tilstedeværelse i særlige

tilfælde, eventuelt kunne være berettiget til at få hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste. Det var herved forudsat, at det var udelukket at opfylde det

lejlighedsvise konkrete behov ved personalet i skole og skolefritidsordning, og at hjælpen

ikke var nødvendiggjort på grund af manglende ressourcer og/eller personale i skole og

skolefritidsordning.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der kan ydes hjælp til tabt arbejdsfortjeneste såfremt

det er en nødvendig følge af barnets nedsatte funktionsevne at barnet passes i hjemmet

og at det er mest hensigtsmæssigt at der er moderen eller faderen der passer det.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på Ankestyrelsens praksis hvorefter der i visse

situationer kan ydes hjælp til tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde, hvor der ikke er tale om

pasning i selve hjemmet.

Ankestyrelsen fandt ikke, at forældrene, på baggrund af de foreliggende oplysninger, var

berettiget til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i efterårsferien.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det følger af sektoransvarlighedsprincippet, at

folkeskolen er forpligtet til at yde den fornødne støtte til de børn, der opholder sig i

skolefritidsordningen i ferieperioder og at støtten i skolefritidsordningen, ifølge det

oplyste, var af samme omfang i ferieperioder.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det beskrevne behov, herunder det forhold at

de fleste forældre alene har 5 uges ferie årligt samt at forældrene ikke havde andre

pasningsmuligheder, ikke kan begrunde hjælp til tabt arbejdsfortjeneste.

C-23-03

Ankestyrelsen fandt, på baggrund af en konkret vurdering, at der kunne ydes hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en afgrænset periode indtil en handicappet søn

kunne blive optaget i en center-skolefritidsordning.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Ankestyrelsen fandt dog ikke, at der kunne ydes hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste alene med henvisning til, at der var ventetid på optagelse i

skolefritidsordningen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke havde peget på et alternativ til den

nødvendige voksenstøtte til sønnen.

Ankestyrelsen lagde herefter vægt på kompensationsprincippet, hvorefter familier med

børn med handicap skal kompenseres for følgerne af barnets nedsatte funktionsevne og

at sønnen, ifølge udtalelser fra psykolog og psykiater, ikke - uanset sin alder - ville kunne

være alene uden voksenstøtte.

116-11

Transportudgifter til kørsel af barn til og fra skole i de uger, hvor barnet bor hos den

forælder, som barnet ikke har folkeregisteradresse hos, og som ikke kan dækkes af

skolens kørsel, kunne ikke ydes som merudgift.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det følger af sektoransvarlighedsprincippet, at dækning

af befordringsudgifter af elever til og fra skole, herunder elever med nedsat

funktionsevne, henhører under undervisningssektoren. Dette er reguleret efter

folkeskolelovens regler. Ankestyrelsen har ikke kompetence til at tage stilling til disse

regler.

29-13

Forældre til et barn i diabetesbehandling med insulinpumpe kan i særlige tilfælde være

berettigede til tabt arbejdsfortjeneste

Dette kan være tilfældet ved omlægning af diabetesbehandling til behandling med

insulinpumpe. I forbindelse med at barnet bliver udskrevet fra hospitalet, efter at have

fået indopereret en insulinpumpe til behandling af diabetes, kan der i umiddelbar

forlængelse heraf være behov for en indkørings- og optimeringsperiode af behandlingen

under genoptagelse af skolegangen.

Det skal være en nødvendig konsekvens af barnets diabeteslidelse, at det er en af

forældrene, der er med barnet på skolen i den første indkøringsperiode af behandlingen.

Samtidig skal det være mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der er til stede

på skolen, dels for at støtte barnet dels for at lære skolen de nye behandlingsprincipper.

I den første indkøringsperiode af behandlingen kan der være tale om en opgave, der

rækker videre og indebærer et ansvar, som det ikke kan pålægges skolen at overtage.

Hvis der er tale om en så specifik behandlingsmæssig opgave i forhold til barnet, kan

denne opgave ikke anses for at være omfattet af sektoransvaret.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Forældre til et barn, der i en forudgående periode har været i diabetesbehandling med

insulinpumpe, er ikke berettigede til tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med barnets

skolestart

Når den første indkøringsperiode af behandlingen er overstået, vil det efter

sektoransvarlighedsprincippet påhvile folkeskolen at varetage omsorgen for barnet, og

herunder yde den fornødne støtte i forhold til barnets insulinpumpebehandling.

Når barnet har været i behandling med insulinpumpe i en forudgående periode, og barnet

derfor er fortrolig med behandlingen, vil der ikke være tale om et særligt tilfælde, der

berettiger forældrene til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer

79-11

En ret til tabt arbejdsfortjeneste omfattede alle kontroller og behandlinger, der var

iværksat på grund af den kroniske/langvarige lidelse.

Kommunen kunne således ikke foretage fradrag for de 3 første kontroller eller ambulante

behandlinger.

Ankestyrelsen lagde vægt på at kommunen havde truffet afgørelse om, at der var tale

om et barn med betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller

indgribende kronisk eller langvarig lidelse og at familien således var omfattet af reglerne

om tabt arbejdsfortjeneste.

69-16

Kommunen kan yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der i

hjemmet forsørger et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Dækningen af tabt

arbejdsfortjeneste kan ske både i forbindelse med et løbende fravær fra arbejdet og i

forbindelse med fravær på enkeltdage.

Inden for serviceloven gælder et kompensationsprincip. Kompensationsprincippet

medfører, at forældre til et barn eller en ung med nedsat funktionsevne i videst muligt

omfang skal kompenseres for følgerne af barnets eller den unges nedsatte

funktionsevne. Det vil sige, at forældrene skal kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste i

forbindelse med det fravær, der er en følge af barnets eller den unges nedsatte

funktionsevne.

Der kompenseres ikke for fravær og dermed indtægtstab, som modsvarer det fravær,

som også forældre til børn uden nedsat funktionsevne på samme alder må påregne.

Fraværet skal have et betydeligt omfang.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage kan ydes i forbindelse med de møder,

undersøgelser, kontroller m.v., som er en nødvendig følge af barnets

funktionsnedsættelse.

Der ydes kun tabt arbejdsfortjeneste til det fravær, der er nødvendiggjort af mødet,

undersøgelsen eller kontrollen, og ikke nødvendigvis til hele arbejdsdage. Der ydes

eksempelvis ikke tabt arbejdsfortjeneste til et fravær, der er begrundet i krav fra

forælderens arbejdsgiver om, at der kun kan bevilges fravær på hele dage. Der ydes kun

tabt arbejdsfortjeneste i det omfang møderne, undersøgelserne, kontrollerne m.v. ikke

kan placeres uden for forældrenes arbejdstid.

Kommunen skal i den forbindelse undersøge, om ansøgeren har mulighed for en fleksibel

tilrettelæggelse af arbejdstiden, så det ikke er nødvendigt for ansøgeren at være

fraværende fra arbejdet med lønreduktion. I det omfang ansøgeren har mulighed for en

fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, kan der som udgangspunkt ikke ydes tabt

arbejdsfortjeneste.

Kommunen kan ikke stille krav om, at der anvendes ferie eller særlige feriedage.

Der kan kun ydes tabt arbejdsfortjeneste, hvis der er tale om fravær i betydeligt omfang.

Det afhænger af en konkret vurdering, om der er tale om fravær i betydeligt omfang. Et

fravær svarende til sammenlagt 2-3 arbejdsdage om året anses normalt ikke for at være

et fravær i betydeligt omfang.

Ved vurderingen af, om fraværet overstiger 2-3 arbejdsdage om året, skal der lægges

vægt på det sandsynliggjorte forventede fravær. Udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste

på enkeltdage sker, efterhånden som fraværet og lønreduktionen dokumenteres.

I vurderingen af fraværets omfang indgår begge forældres samlede fravær. Både løbende

fravær og fravær på enkeltdage. Hvis der er flere børn i familien med en betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig

lidelse, er det forældrenes samlede fravær

–

både løbende fravær og fravær på

enkeltdage

–

vedrørende alle børnene, der lægges vægt på ved vurderingen af, om der

er tale om fravær i betydeligt omfang.

Endelig indgår varigheden af de enkelte kontrolbesøg i vurderingen, ligesom det også

indgår i vurderingen, om begge forældres tilstedeværelse er nødvendig.

Forudgående nedgang i arbejdstid

C-52-06

Det var ikke tilstrækkeligt godtgjort, at en ansøgers nedgang i ugentlig arbejdstid forud

for modtagelse af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste udelukkende skyldtes hendes

barns funktionsnedsættelse. Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste til ansøger skulle

derfor tage udgangspunkt i en ugentlig arbejdstid på 32 timer svarende til hendes

seneste lønindtægt forud for modtagelsen af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Indretningsperiode

231-10

Ved nedsættelse af dækning for tabt arbejdsfortjeneste var der ret til fortsat fuld tabt

arbejdsfortjeneste i en indretningsperiode på tre måneder.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at dækning for tabt arbejdsfortjeneste er en ydelse til

forsørgelse, som træder i stedet for mistet indtægt.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at dækningen for tabt arbejdsfortjeneste var

blevet nedsat med 13�½ time om ugen. Der var således tale om en betydelig nedsættelse

af dækningen.

Tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre

191-09

Et forældrepar, der ikke boede sammen, havde ikke begge ret til tabt arbejdsfortjeneste

ved kontroller og ambulante undersøgelser af handicappet pige på 6 år.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var beskrevet alvorlige situationer, hvor begge

forældrenes tilstedeværelse var påkrævet.

C-49-02

Der kunne kun i meget begrænset omfang ydes hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig, herunder udover i alt 37 timer pr. uge.

Det måtte være en forudsætning herfor, at begge forældres tilstedeværelse var

påkrævet, og at der var tale om en situation af midlertidig varighed og typisk en

situation, hvor barnet måtte opholde sig udenfor hjemmet, fx i forbindelse med

sygehusophold.

I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen, at familiens situation, selv om den var ganske

speciel grundet arten og omfanget af sønnens funktionsnedsættelse, ikke var af en sådan

karakter, at der kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste med mere end

37 timer pr. uge til forældrene tilsammen.

Ankestyrelsen lagde vægt på lovens ordlyd og vejledningen hertil, hvorefter

udgangspunktet er, at der højst kan ydes hjælp med 37 timer pr. uge til forældrene

tilsammen.

Pasningsbehov begrundet i funktionsnedsættelsen

40-14

Et pasningsbehov, der udelukkende opstår som følge af strejke eller lockout på en skole

eller fritidsordning, medfører ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller

merudgifter.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Udgifter til pasning af et barn under en lærerlockout eller strejke kan efter en konkret

vurdering dækkes efter reglerne om merudgifter, hvis pasningsbehovet er en følge af

barnets funktionsnedsættelse.

Når barnet har en alder, hvor forældre normalt ikke vil have udgifter til pasning, kan der

være tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet i hjemmet, som forældre med

ikke-handicappede børn på samme alder ikke har.

Beregningsgrundlag/fastsættelse af den tidligere bruttoindtægt

30-13

Tabt arbejdsfortjeneste skal fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.

Når ansøger tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager betyder

det, at bruttoindtægten skal fastsættes ud fra den seneste lønindtægt, som pågældende

oppebar inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste.

Det har ikke betydning for fastsættelsen af beregningsgrundlaget, at der har været en

længere periode fra arbejdsophør til ansøgning om hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste. Den seneste lønindtægt, som skal udgøre beregningsgrundlaget, kan

derfor ligge flere år forud for ansøgningstidspunktet for hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste.

Det har heller ikke betydning for fastsættelsen af beregningsgrundlaget, at ansøger, i

perioden fra arbejdsophør og frem til ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste, har taget

en videregående uddannelse.

I de tilfælde, hvor tilknytningen har været af mere sporadisk eller beskeden karakter,

kan der ved beregningen af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste tages

udgangspunkt i niveauet for kontanthjælp.

44-14

Tabt arbejdsfortjeneste ved flere børn med nedsat funktionsevne

Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste skal tage udgangspunkt i den bruttoindtægt, som

modtageren har forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste for det pågældende

barn.

I en situation, hvor der er flere børn, skal der således tages udgangspunkt i den

bruttoindtægt, den pågældende forælder har forud for det tidspunkt, det enkelte barns

nedsatte funktionsevne begrunder tabt arbejdsfortjeneste.

Det er uden betydning for beregningsgrundlaget, om mor og far på skift har modtaget

den tabte arbejdsfortjeneste, så længe ydelsen udbetales på grundlag af samme barn og

samme handicap. Det gælder, når det har været tale om et forløb uden afbrydelser.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

C-19-05

Kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste skulle beregnes med udgangspunkt i den

seneste lønindtægt, som modtageren havde inden overgangen til at modtage tabt

arbejdsfortjeneste. Dette gjaldt uanset at udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste havde

været standset i en periode på grund af barselsorlov med et andet barn. Der skulle ikke

ske omberegning, når den tabte arbejdsfortjeneste blev udbetalt på grundlag af det

samme barn og det samme handicap.

C-9-05

Beregningen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til en far, som var ansat i et

anpartsselskab, skulle tage udgangspunkt i hans lønindkomst som ansat i

anpartsselskabet, uanset at selskabet var ejet af et holdingselskab ejet af ham selv.

Faderen måtte således i relation til servicelovens regler om hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste betragtes som lønmodtager.

Det forhold, at faderen via sit ejerskab af holding-selskabet havde indtægter i form af

aktieudbytte, og at han desuden havde mulighed for at få andel i restoverskuddet i

anpartsselskabet, kunne ikke føre til, at han i relation til beregningen af hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste skulle betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

69-10

Bidrag til pensionsordning i forbindelse med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste

beregnedes alene for personer, der umiddelbart før overgangen til hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var hjemmel til at medregne en lønmodtagers eget

bidrag til en pensionsindbetaling i indtægtsgrundlaget for beregning af tabt

arbejdsfortjeneste. Det betød, at ansøgers egen andel på 1/3 hverken indgik i beregning

af pensionsbidraget eller beregning af bruttoydelsen. Der blev således ikke ydet

kompensation for denne del af pensionsindbetalingen.

Ankestyrelsen fandt endvidere ikke, at arbejdsgiverbidraget af pensionsindbetalingen

skulle satsreguleres ved årsskiftet, da det bidrag, der skulle indregnes til pensionsordning

i hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, højst kunne udgøre et beløb svarende til

det hidtidige arbejdsgiverbidrag.

Omberegning/afbrudt forløb

97-11

En mor havde ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af et nyt

beregningsgrundlag, idet der var tale om et afbrudt og nyt forløb. De bevillinger som

moderen tidligere havde modtaget, havde været enkeltstående bevillinger for en bestemt

angiven periode, og hver gang hun havde haft behov for at få hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste, havde hun indgivet en ny ansøgning. Der var derfor ikke tale om en

løbende bevilling.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Vurderingen af, om det tidligere beregningsgrundlag skulle anvendes, eller om der skulle

bruges et nyt beregningsgrundlag, skulle ikke bero på en tidsmæssig vurdering men på

en vurdering af, om der var tale om et afbrudt og nyt forløb.

74-14

Personer, der ophører med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, har

ret til at få udbetalt et tillæg til ferieformål på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det foregående

kalenderår. Det afgørende er, om den enkelte forælder ophører med at modtage tabt

arbejdsfortjeneste.

Der er ikke tale om ophør, hvis dækningen af tabt arbejdsfortjeneste kortvarigt overgår

til den anden forælder. En far var derfor ikke berettiget til 12,5 pct. tillæg til ferieformål i

en situation, hvor dækningen af tabt arbejdsfortjeneste overgik til mor i en uge. Det var

fra starten aftalt, at det herefter igen var far, der skulle have kompensation for tabt

arbejdsfortjeneste.

Løbende ydelse

C-24-08

Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, som ikke er tidsbegrænset med mindre,

der er truffet en aftale herom med modtageren af ydelsen. Der var i sagen ikke truffet

nogen aftale herom.

Ansøgningsprincippet

101-13

Det er et almindeligt socialretligt princip, at der som udgangspunkt først kan ydes hjælp

fra ansøgningstidspunktet. Dette princip kan i særlige situationer fraviges, så der ydes

hjælp fra et tidligere tidspunkt.

Særlige situationer:

Hvis der er tale om en akut/uopsættelig udgift, fejlagtig vejledning fra kommunens side,

eller en ansøgning om en løbende ydelse, der er forholdsvis nøje beskrevet i loven, vil

der efter en konkret vurdering kunne ydes hjælp til udgifter, som en borger har påtaget

sig, inden borgeren har søgt kommunen om hjælp. Tilsvarende kan en løbende ydelse

udbetales forud for ansøgningstidspunktet i tilsvarende situationer.

Supplerende ydelse til tabt arbejdsfortjeneste ved ledighed:

Betingelserne for at modtage ydelsen er, at personen er arbejdsløshedsforsikret, ikke er

berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ikke er

selvforskyldt ledig, ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde, og ikke

modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.

Supplerende ydelse er en løbende ydelse, der er uafhængig af modtagerens og

ægtefællens indtægts- og formueforhold.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen, at ansøgeren var berettiget til supplerende

ydelse til tabt arbejdsfortjeneste fra 1. ledighedsdag, uanset kommunen først modtog

ansøgningen senere. Ankestyrelsen lagde blandt andet vægt på, at ansøger havde rettet

henvendelse til a-kassen straks ved ansættelsens ophør.

Skærpet begrundelseskrav

87-12

Kommunen traf i denne sag afgørelse om, at en borger, der tidligere havde modtaget

merudgiftsydelse efter servicelovens § 100, ikke længere var omfattet af personkredsen

for denne ydelse. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse herom.

Ankestyrelsen, der stadfæstede afgørelsen om, at borgeren ikke længere var omfattet af

personkredsen for dækning af merudgifter, udtalte i afgørelsen, at

”der er mulighed for

at foretage en ændret vurdering i forhold til tidligere. Myndigheden kan for eksempel

have begået fejl, som har medført, at borgeren uden reelt at opfylde betingelserne er

blevet betragtet som omfattet af personkredsen, og dermed uberettiget er blevet tilkendt

merudgiftsydelser. Myndigheden er berettiget til at rette op på sådanne fejl. Der er dog

krav om en

mere uddybende begrundelse for årsagen til den ændrede vurdering.”

Ankestyrelsen fandt, at hverken kommunen eller nævnet havde givet en tilstrækkelig

begrundelse for, hvorfor borger i forbindelse med den seneste vurdering af sagen ikke

længere fandtes omfattet af personkredsen for merudgiftsydelse. Ankestyrelsen fandt

dog, at den mangelfulde begrundelse ikke kunne føre til ugyldighed. Ankestyrelsen lagde

her vægt på, at der var foretaget en korrekt vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt

borger var omfattet af personkredsen. Den mangelfulde begrundelse havde derfor ikke

haft betydning for afgørelsens resultat.

Aflastning

Da aflastning/barnepige kan være et alternativ til bevilling af tabt arbejdsfortjeneste

og/eller supplement hertil, er det i denne sammenhæng relevant også at nævne

nedenstående principafgørelse om aflastning.

85-13

Aflastning for børn skal tilbydes efter servicelovens § 84, stk. 1, jf. § 44, når behovet for

aflastning er opstået alene på grund af barnets funktionsnedsættelse, og når aflastningen

sker af hensyn til den øvrige familie.

Er der tale om et behov for aflastning på grund af barnets særlige behov for støtte, skal

aflastningen finde sted efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5.

Servicelovens § 41, om nødvendige merudgifter er subsidiær i forhold til servicelovens

regler om aflastning i § 84, stk. 1, jf. § 44 og § 52, stk. 3, nr. 5. Det vil sige, at der alene

kan ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til aflastning i eget hjem, hvis en

af de øvrige aflastningsordninger ikke i tilstrækkeligt omfang kan løse behovet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Ankestyrelsen kan behandle en konkret klage over manglende overholdelse af

offentliggjorte sagsbehandlingsfrister.

49-16

Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Kommunen skal på

de enkelte sagsområder offentliggøre frister for, hvor lang tid sagsbehandlingen må tage.

Hvis fristen i en konkret sag ikke kan overholdes, skal borgeren have besked.

Ankestyrelsen kan behandle en klage over manglende overholdelse af offentliggjorte

sagsbehandlingsfrister, men først når der er truffet afgørelse i den konkrete sag. Der kan

klages over den manglende overholdelse af sagsbehandlingsfristen, selv om der ikke

klages over afgørelsen i den konkrete sag. Klagen skal indgives inden for klagefristen for

denne afgørelse.

Borgeren kan således begrænse sin klage til alene at vedrøre manglende overholdelse af

den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist. Ankestyrelsen kan almindeligvis tage stilling til

alle dele af en sag, selv om der ikke er klaget herover. Ankestyrelsen vil dog normalt

respektere borgerens klageafgrænsning.

Ankestyrelsen kan alene efterprøve, om der er offentliggjort en frist, og om borgeren har

fået rettidig besked, hvis fristen ikke kan overholdes i den konkrete sag.

Ankestyrelsen kan ikke behandle klager over manglende overholdelse af

retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, det såkaldte ”hurtighedsprincip”. Princippet vil indgå i

vurderingen af, om sagsbehandlingstiden har været så uforholdsmæssig lang, at der er

tale om passivitet, som kan sidestilles med et afslag.

Ankestyrelsen kan heller ikke behandle klager over længden af de offentliggjorte

sagsbehandlingsfrister.

Ankestyrelsen behandler klager over konkrete afgørelser. Det er Statsforvaltningen, der

fører det almindelige tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning,

der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Den konkrete sag

I den konkrete sag ansøgte borgeren om hjælp den 2. juni 2014. Den offentliggjorte

sagsbehandlingstid var 6 uger. Kommunen meddelte ved brev af den 10. juli 2014

borgeren, at sagsbehandlingen forventedes afsluttet inden for 3 måneder. Ved brev af

den 13. oktober 2014 meddelte kommunen herefter borgeren, at sagen nu forventedes

afgjort inden udgangen af februar 2015. Borgeren klagede den 30. oktober 2014 over

manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist. Kommunen traf

afgørelse den 16. januar 2015. Borgeren klagede ikke over denne afgørelse, men

fastholdt ønsket om at klage over sagsbehandlingstiden.

Ankestyrelsen kunne behandle klagen over manglende overholdelse af den offentliggjorte

sagsbehandlingsfrist, men først efter at kommunen havde truffet afgørelse.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Ankestyrelsen konstaterede, at kommunen havde offentliggjort en sagsbehandlingsfrist

for denne type sager. Kommunen havde overskredet den udmeldte frist ved

behandlingen af sagen, men havde givet borgeren besked herom. I ét tilfælde blev

beskeden dog givet 3 dage for sent.

En borger har ikke ret til at medtage borgerstyret personlig assistance ved

behandling og indlæggelser m.v. på sygehus

66-16

Borgerstyret personlig assistance er et tilskud, som ydes til dækning af udgifter ved

ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Kommunen skal tilbyde

borgerstyret personlig assistance til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske

særlige støtte.

Det følger af sektoransvarlighedsprincippet, at den offentlige myndighed, der udbyder en

ydelse eller en service, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for

borgere med nedsat funktionsevne. Regionen har derfor til opgave at stille det

nødvendige personale til rådighed ved gennemførelsen af behandlinger på sygehuset.

Kommunen kan dog fastsætte et serviceniveau, der giver mulighed for, at borgeren

medtager hjælpere ved behandling på sygehuset.

Den konkrete sag

I den konkrete sag stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om, at borgeren

ikke kunne medtage en ekstra hjælper under sygehusophold. Ankestyrelsen fandt, at

kommunen ikke var forpligtet til at yde hjælp til forflytninger under behandling på

sygehuset med henvisning til sektoransvarlighedsprincippet. Det fremgik af sagen, at

borgeren havde behov for hjælp hele døgnet, også ved behandlinger på sygehuset.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Bilag 4 Analyseskema

Analyseskema til praksisundersøgelse af kommunernes afgørelser om udmåling og

beregning af tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service § 42

Tryk på printikonet for at skrive et tomt analyseskema ud.

Identifikation af sagen

Kommunenavn og nummer

(1)



Esbjerg 561

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)



Fredericia 607



Herlev 163



Ishøj 183



Lejre 350



Herning 657



Randers 730



Roskilde 265



Syddjurs 706



Vordingborg 390

Sagsnummer

_____

Sagsbehandler

(1)



MAFA

(2)



LIAF

1. Grundoplysninger

1.1. Barnets fødselsdato (åååå-mm-dd)

_____

1.2. Køn

(1)



Dreng

(2)



Pige

2. Oplysninger om kommunens afgørelse

2.1 Dato for kommunens afgørelse

(1)



Angiv datoen (åååå-mm-dd)

(2)



Uoplyst

_____

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

2.1 Bemærkninger

________________________________________

2.2 Kommunens afgørelse er:

(1)



En førstegangs-bevilling

(2)



En opfølgningsafgørelse

2.2 Bemærkninger

________________________________________

2.2.1 Kommunen har truffet: (kun ved førstegangs-bevillinger)

(1)



En samlet afgørelse om udmåling og beregning af TA

(3)

(2)



Afgørelse om udmåling af TA med efterfølgende afgørelse om beregningsgrundlaget (NB:

der måles i undersøgelsen alene på afgørelsen om udmåling)



Afgørelse om udmåling uden, at der efterfølgende ses at være truffet afgørelse om

beregningsgrundlaget

2.2.1 Bemærkninger

________________________________________

2.2.1.1 Kommunen har truffet afgørelse om: (kun ved førstegangs-bevillinger)

(1)



Bevilling af løbende TA på fuld tid

(2)

(3)

(4)

(5)



Bevilling af løbende TA på deltid

–

angiv ugentligt timetal



Bevilling af TA på enkeltdage/-timer

_____



Bevilling af løbende TA på deltid samtidig med bevilling af TA på enkeltdage/-timer - angiv

ugentligt timetal for løbende TA _____



Andet

2.2.1.1 Bemærkninger

________________________________________

2.2.1.2 Kommunens sagsbehandlingstid: (kun ved førstegangs-bevillinger)

(1)



Under 1 måned

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)



1-3 måneder



4-6 måneder



7-9 måneder



10-12 måneder



Uoplyst



Over 12 måneder

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

2.2.1.2 Bemærkninger

________________________________________

2.2.2 Resultatet af kommunens opfølgning er: (kun ved opfølgningsafgørelser)

(1)



Ændringer i forhold til tidligere afgørelse

(2)

(3)



Fastholdelse af tidligere afgørelse (beskriv indholdet af den tidligere afgørelse under

bemærkninger)



Andet

2.2.2 Bemærkninger

________________________________________

2.2.2.1. Datoen for førstegangs-bevilling af TA: (kun ved opfølgningsafgørelser)

(1)



Angiv datoen (åååå-mm-dd)

_____

(2)



Uoplyst

2.2.2.1 Bemærkninger

________________________________________

2.2.2.2 Kommunen har truffet afgørelse om: (kun ved opfølgningsafgørelse)

(1)



Nedsættelse af løbende TA fra fuld tid til deltid

–

angiv nyt ugentligt timetal _____

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)



Nedsættelse af løbende TA på deltid til et mindre ugentligt timetal

–

angiv det tidligere

ugentlige timetal samt det nye ugentlige timetal (eks.: 10 til 5)

_____



Nedsættelse af løbende TA + bevilling af TA på enkeltdage/-timer - angiv tidligere

ugentligt timetal samt det nye ugentlige timetal (eks.: 10 til 5)

_____



Forhøjelse af løbende TA fra deltid til fuld tid

–

angiv det tidligere ugentlige timetal

_____



Forhøjelse af løbende TA på deltid til et højere timetal, men stadig deltid

–

angiv det

tidligere ugentlige timetal samt det nye timetal (eks.: 10 til 15)

_____



Forhøjelse af løbende TA + bevilling af TA på enkeltdage/-timer - angiv det tidligere

ugentlige timetal samt det nye timetal (eks: 10 - 15)

_____



Ændring af bevillingsformen, dvs. fra løbende TA til enkeltdage/-timer eller omvendt



Ændring af beregningsgrundlaget (forhøjelse)



Ændring af beregningsgrundlaget (nedsættelse)



Andet



Udbetaling i henhold til tidligere bevilling af TA til enkeltdage/-timer

2.2.2.2 Bemærkninger

________________________________________

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse

3.1 Er afgørelsen samlet set rigtig?

(1)



Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis

(2)

(4)

(3)



Nej, afgørelsen ville blive ændret, hvis det havde været en klagesag



Nej, afgørelsen ville blive ophævet, hvis det havde været en klagesag



Nej, afgørelsen ville blive hjemvist, hvis det havde været en klagesag

3.1 Bemærkninger

________________________________________

3.1.1 Er der fejl eller mangler ved afgørelsen, der ville have givet anledning til

kritik/bemærkninger, hvis det havde været en klagesag? (kun hvis "ja" i spm. 3.1)

(1)



Ja (uddyb dette i bemærkningerne nedenfor)

(2)



Nej

3.1.1 Bemærkninger:

________________________________________

3.1.2 Hvad er grunden til, at afgørelsen ville blive ophævet, ændret ellet hjemvist, hvis

det havde været en klagesag? (kun hvis "nej" i spm. 3.1)

(1)



Formelle mangler

(2)

(3)



Indholdsmæssige mangler



Både formelle og indholdsmæssige mangler

3.1.2 Bemærkninger

________________________________________

3.1.2.1 Formelle mangler (garantiforskrifter) - der kan vælges flere svar

(1)



Manglende opfyldelse af det skærpede begrundelseskrav, der gælder ved hel eller delvis

frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse

(2)



Mangelfuld begrundelse for afgørelsen, herunder udmålingen af det konkrete timetal

(3)

(4)

(5)

(6)



Officialprincippet ikke overholdt



Afgørelsen er i strid med forbuddet mod at sætte skøn under regel



Partshøringsreglerne er ikke overholdt



Andet (ved afkrydsning her, skal dette uddybes i bemærkningerne nedenfor)

3.1.2.1 Bemærkninger

________________________________________

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

3.1.2.2 Indholdsmæssige mangler - der kan vælges flere svar

(1)



Ulovlig tidsbegrænsning af ydelsen

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)



Bevilling af TA er gjort betinget af, at mor eller far

–

der er sygemeldt

–

raskmeldes eller

kommunen har givet afslag på bevilling af TA alene med henvisning til mors/fars egen

sygdom



Kommunen har anvendt et forkert beregningsgrundlag



Kommunens udmåling er ikke i overensstemmelse med regler og praksis



Kommunens vurdering af, at betingelsen for TA er opfyldt er uklar/fremgår ikke af sagens

akter



Andet (ved afkrydsning her, skal dette uddybes i bemærkningerne nedenfor)



Afslag på fortsat bevilling af TA til kortere dage i skole/SFO (dvs. er tidligere bevilget TA

hertil) alene under henvisning til sektoransvarlighedsprincippet, uden forinden at have

foretaget en afprøvning heraf



Manglende indretningsperiode i forbindelse med væsentlig nedsættelse af ydelsen

3.1.2.2 Bemærkninger

________________________________________

3.2 I hvilket omfang er sagen oplyst?

(1)



Ingen oplysninger mangler

(2)

(3)



Væsentlige oplysninger mangler



Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler

3.2 Bemærkninger

________________________________________

3.2.1 Angiv, hvilke oplysninger der mangler - der kan vælges flere svar (kun hvis spm.

3.2 er besvaret med, at der mangler enkelte mindre væsentlige eller væsentlige

oplysninger)

(1)



Forældrenes faktiske arbejdstider/-forhold, herunder eventuelle oplysninger om mulighed

for fleksibel arbejdstilrettelæggelse

(2)



Familiemæssige forhold, eksempelvis oplysninger om, hvorvidt forældrene er samboende

eller ej, eventuelt samvær hos den anden forælder, andre søskende mv.

(3)



Oplysninger fra skole/daginstitution mv. om, hvordan barnet trives der, eventuelle

støttetiltag, der er iværksat for at rumme barnet, mv.

(4)



Lægelig og/eller anden fagrelevant beskrivelse af, hvilke behov der aktuelt foreligger som

følge af barnets funktionsnedsættelse

(5)



Sparede udgifter, som eventuelt skal fradrages som følge af bevilling af tabt

arbejdsfortjeneste

(6)



Hvilke formål/opgaver, der søges om/bevilges tabt arbejdsfortjeneste til, herunder om den

tidsmæssige placering af disse opgaver samt muligheden for at tilrettelægge disse

anderledes

(7)



Baggrunden for en eventuel forudgående nedgang i arbejdstid (dvs. forud for modtagelse

af tabt arbejdsfortjeneste)

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

(8)

(9)

(10)

(11)



Oplysninger om andre støttetiltag, eksempelvis hjælp til praktisk bistand (SEL § 83) og

aflastning (SEL § 84, stk. 1, jf. § 44)



Oplysninger om, hvorvidt forælderens egen sygdom er til hinder for, at han/hun kan passe

barnet i hjemmet (alene relevant i de tilfælde, hvor mor/far er sygemeldt)



Oplysninger om forældrenes indkomstgrundlag forud for overgang til TA



Andet

3.2.1 Bemærkninger

________________________________________

3.3 Har kommunen foretaget en konkret vurdering af, om betingelserne for (fortsat)

bevilling af TA er opfyldt på baggrund af de faktiske forhold i sagen?

(1)



I høj grad

(2)

(3)

(4)



I nogen grad



I ringe grad



Nej

3.3 Bemærkninger

________________________________________

4. Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler

4.1 Hvilken form har afgørelsen?

(1)



Skriftlig afgørelse

(2)

(3)



Anden form



Skriftligt notat i kommunens journal

4.1 Bemærkninger

________________________________________

4.2. Fremgår det klart af sagen, hvilken afgørelse der er truffet?

(1)



I høj grad

(2)

(3)

(4)



I nogen grad



I ringe grad



Nej

4.2 Bemærkninger

________________________________________

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

4.3. Har kommunen behandlet sagen i forhold til alle de muligheder, der findes for at

give hjælp efter den sociale lovgivning? (RTL § 5)

(1)



(2)

(3)



Nej (skal uddybes i bemærkningsfeltet)



Ikke relevant at behandle sagen efter andre bestemmelser

4.3 Bemærkninger

________________________________________

4.4. Har borgeren (ansøger/ydelsesmodtager) været inddraget i forløbet? (RTL § 4)

(1)



I høj grad

(2)

(3)

(4)



I nogen grad



I ringe grad



Nej

4.4 Bemærkninger

________________________________________

5. Vurdering af formelle regler i øvrigt

5.1 Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med FVL §§ 22-24?

(1)



I høj grad

(2)

(3)

(4)

(5)



I nogen grad



I ringe grad



Nej



Ikke relevant, da der er givet fuldt medhold

5.1 Bemærkninger

________________________________________

5.1.1 Er det skærpede begrundelseskrav opfyldt? (kun, hvis der er tale om en

opfølgningsafgørelse, hvor TA er blevet nedsat)

(1)



I høj grad

(2)

(3)

(4)

(5)



I nogen grad



I ringe grad



Nej



Ikke relevant, da der er givet fuldt medhold

5.1.1 Bemærkninger

________________________________________

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

5.2. Er afgørelsen i overensstemmelse med grundsætningen om forbud mod at sætte

skøn under regel?

(1)



(2)



Nej (skal uddybes i bemærkningsfeltet)

5.2 Bemærkninger

________________________________________

5.3. Er der givet klagevejledning?

(1)



(2)



Nej

5.3 Bemærkninger

________________________________________

5.3.1 Skulle der have været givet klagevejledning i forbindelse med afgørelsen?

(1)



(2)



Nej (borger har fået fuldt ud medhold)

5.3.1 Bemærkninger

________________________________________

5.3.2 Er klagevejledningen korrekt? (FVL § 25) (kun hvis "ja" i spm. 5.3)

(1)



(2)



Nej (skal uddybes i bemærkningsfeltet)

5.3.2 Bemærkninger

________________________________________

5.4 Er der foretaget partshøring? (FVL § 19)

(1)



I høj grad

(2)

(3)

(4)

(5)



I nogen grad



I ringe grad



Nej



Partshøring er ikke relevant

5.4 Bemærkninger

________________________________________

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

5.5 Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten?

(1)



Ja (skal uddybes i bemærkningsfeltet)

(2)



Nej

5.5 Bemærkninger

________________________________________

6. Andet relevant til sagen

________________________________________

Analyseskemaet er nu slut.

Husk at gemme det færdige skema som en pdf-fil.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Bilag 5 Tabelsamling

5.1 Sagsgennemgang

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

5.2 Øvrige tabeller

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Bilag 6 Indkaldelsesbrev

ATT: Chefen med ansvaret for kommunens behandling af sager om tabt

arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.

Praksisundersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste

Ankestyrelsen gennemfører en praksisundersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste.

Vi skal derfor bede kommunen om at sende:

5 sager, hvor der er truffet afgørelse om at bevilge dækning af tabt arbejdsfortjeneste,

hvor der forud for afgørelsen ikke har været bevilget tabt arbejdsfortjeneste

(førstegangsbevillinger).

5 sager, hvor der er truffet afgørelse om fortsat bevilling af tabt arbejdsfortjeneste

(opfølgningssager). Disse sager omfatter også sager, hvor der er sket ændringer i det

bevilgede timetal i både opadgående og nedadgående retning, ændring af

beregningsgrundlag og lignende.

Vi beder kommunen om at sende de 10 sager ind, så de er modtaget hos os senest:

Torsdag den 1. september 2016

Kontaktperson

Af hensyn til den fremtidige dialog om praksisundersøgelsen beder vi om, at I udpeger

en kontaktperson i kommunen og sender oplysninger om navn, direkte e-mail og

telefonnummer ind hurtigst muligt og senest den

torsdag den 21. juli 2016

på mail til

[email protected] med angivelse af ” J.nr. 2015-0062-52464 –

att. Vinnie

Reiths” i emnefeltet.

Udvælgelse af sager, der skal indsendes

Kommunen skal vælge sagerne ud således, at den første sag er den nyeste afgørelse,

som kommunen har truffet før den 30. maj 2016, derefter den næstnyeste afgjorte sag

før den 30. maj 2016, og så fremdeles, indtil det relevante antal sager er fundet i de to

typer af sager. Sagerne må ikke være anket.

Alle relevante sagsakter skal indsendes

Samtlige relevante akter i sagerne skal sendes med. Kommunen skal således sende alle

oplysninger om kommunens sagsbehandling og vurderingsgrundlag for bevillingen af tabt

arbejdsfortjeneste ind.

Undersøgelsens baggrund og formål

Praksisundersøgelsen har til formål at undersøge kommunernes afgørelser om udmåling

og beregning af tabt arbejdsfortjeneste.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Baggrunden for praksisundersøgelsen er, at vi gennem behandlingen af klagesager og

besvarelser af spørgsmål i Juridisk Hotline er blevet opmærksomme på, at udmåling og

beregning af tabt arbejdsfortjeneste giver anledning til mange tvivlsspørgsmål i

kommunerne.

Indsendelse af sager

Vi beder kommunen om at sende sagerne elektronisk.

Sagerne skal sendes sikkert (krypteret) til

[email protected]

Emnefeltet skal udfyldes på denne måde:

”att. Malene Riber Faarbæk –

praksisundersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste

–

nr. 2015-

0062-52464”.

Det er vigtigt, at der ikke

anføres personfølsomme oplysninger (som

borgerens navn og cpr-nummer) i emnefeltet, eftersom feltet ikke krypteres.

Send sagens akter i PDF-format, helst i ét samlet dokument. Husk at scanne ikke-digitale

akter ind, hvis der findes sådanne.

Send én sag per mail. Vær opmærksomme på, at vores sikre mail har en begrænsning på

25 MB per mail. Fylder mailen mere end 25 MB kan vi ikke modtage den. Hvis sagen er

meget stor, bør I derfor tjekke, at den ikke overskrider denne grænse. Overskrides

grænsen, sendes sagen i flere mails. Ved flere mails laves en tilføjelse til ovenstående

standard i emnefeltet, eksempelvis ” sag 1, del 1 af 3”, ” sag 1, del 2 af 3”, og ” sag 1,

del 3 af 3”.

Giv venligst besked på mail [email protected]

med angivelse af følgende i emnefeltet ”

att.

Malene Riber Faarbæk

–

praksisundersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste

–

j.nr. 2015-

0062-52464”,

når I har sendt sagerne. Mailen må ikke indeholde personfølsomme

oplysninger. Hvis det ikke er muligt at sende 10 sager, bedes I bemærke i mailen, hvor

mange sager I har sendt fordelt på de to sagstyper. I vil herefter få en bekræftelse på, at

vi har modtaget sagerne.

Metode og opfølgning

Praksisundersøgelsen omfatter et mindre antal afgørelser fra hver kommune, der

deltager i undersøgelsen, og sigter dermed ikke på at vurdere praksis i den enkelte

kommune. Kommunerne vil blive vurderet under ét.

Vi vil dog give en konkret tilbagemelding på de enkelte sager, når den foreløbige rapport

samt analyseskemaerne for hver af sagerne sendes til høring i kommunerne. Det

forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil kunne blive præsenteret for de

deltagende kommuner på et møde medio november 2016. I vil senere modtage en

invitation til mødet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Den endelige rapport om undersøgelsen vil først herefter blive offentliggjort.

Yderligere information om Ankestyrelsens praksisundersøgelser findes på Ankestyrelsens

hjemmeside

www.ast.dk

under praksisundersøgelser.

Eventuelle spørgsmål vedrørende undersøgelsen og indsendelse af sagerne bedes rettet

til Malene Riber Faarbæk, tlf. 61 89 XX XX, e-mail [email protected]. I uge 28-31 bedes

spørgsmål dog rettet til Frede Fisker, tlf. 61 89 XX XX, e-mail [email protected].

Vi glæder os til samarbejdet.

Venlig hilsen

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Bilag 7 Eksempel på oplysningsskema

og tjekliste

I flere af de sager, der er indgået i undersøgelsen, har vi set, at kommunerne har

udarbejdet og anvendt en form for oplysningsskema eller tjekliste med angivelse af en

række forhold, der har betydning ved vurderingen af behovet for dækning af tabt

arbejdsfortjeneste.

I de sager, hvor kommunerne har benyttet sådan et skema eller liste, synes dette at

have bidraget til en bedre oplysning af sagen. Til inspiration gengiver vi her to af de

eksempler, som vi har set i sagerne i praksisundersøgelsen.

Eksempel nr. 1

[dato]

Sagsnummer: []

Sagstype: ()

Sagsbehandler: []

Tlf.: []

Oversigt over behov for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste:

Sagsnr.:

Barnets navn:

Ansøgers navn:

Ansøgers arbejdstid (før TA):

Timer pr. uge:

Fra kl. _______ til kl. _______

Hvordan fordeles timerne med

nuværende bevillinger af TA:

Hvornår afleveres barnet i

børnehave/skole/hentes af taxa:

Hvornår hentes/kommer barnet hjem:

Kl.:

Kontaktperson:

Cpr.nr.:

Samlevers arbejdstid (før TA)

Timer pr. uge:

Fra kl. _______ til kl. _______

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Kan barnet være alene?

–

Hvor lang tid?

Hvorfor kan barnet ikke være alene?

Adresse på ansøgers arbejdsplads:

Eventuelt sparet transport til/fra

arbejdspladsen:

Andre sparede udgifter daginst./SFO:

I hvilke situationer er der behov for tabt arbejdsfortjeneste:

Blive klar om morgenen: Beskriv, hvad der tager ekstra tid:

Eftermiddagen: Beskriv, hvilke særlige behov/hensyn barnet har om

eftermiddagen:

Barnet skal følges til:

Ridefysioterapi: Hvor ofte?

Fysioterapi: Hvor ofte?

Fra kl. / til kl.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Andet: Hvor ofte?

Kontroller/undersøgelser: Hvor?

Fra kl. / til kl.

Antal gange årligt?

Hvis der er bevilget anden støtte (barnepige/aflastning) i hvilke tidsrum i løbet af

ugen/måneden er de placeret?

Andet som du/I finder vigtigt?

Dato:

Underskrift:

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Eksempel nr. 2

Journalnotat

–

faglig vurdering tabt arbejdsfortjeneste, servicelovens § 42

Barnets navn:

Cpr.nr.:

Samlet faglig vurdering og bevillingsperiode/opfølgningsperiode (OBS, hvis

der er stopdato på ydelsen skal det være efter aftale med ansøger, hvilket

skal fremgå):

Er bevillingen betinget af modtagelse af arbejdsgivererklæring?

Ja ___

Nej ___

Grundoplysninger

1. Dato for modtagelse af ansøgning:

Dato:

Ikke relevant ___, da opfølgning.

2. Er ansøgningen dokumenteret i sagen?

Ja ___

Ikke relevant ___, da opfølgning.

3. Er ansøgning indgivet før udgiftens afholdelse?

Ja ___

Nej ___

Ikke relevant ___, da opfølgning.

4. Hvilken hjælp er der søgt om / hvilken bevilling skal der følges op

på?

[Beskriv]

5. Har der været grundlag for at foretage partshøring?

Ja ___

Dato:

Nej ___, der har ikke været indhentet nye oplysninger, der er til ugunst for

borgeren.

Målgruppevurdering

6. Har barnet en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

eller har barnet en indgribende kronisk langvarig lidelse?

Ja ___

Nej ___

[Begrund vurderingen]

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

Begrundelse

7. Er der årsagssammenhæng mellem behovet for tabt

arbejdsfortjeneste og funktionsnedsættelsen?

Ja ___

Nej ___

[Begrund vurderingen]

8. Er det mest hensigtsmæssigt, at det er forældrene, der passer barnet

hjemme?

Ja ___

Nej ___

[Begrund vurderingen]

9. Er det dokumenteret, at ansøgeren har en arbejdsindtægt eller

indtægt, der kan sidestilles hermed?

Ja ___

Nej ___

[Begrund vurderingen]

10. Foreligger der erklæring fra arbejdsgiver om reduceret arbejdstid?

Ja ___

Nej ___

11. Foreligger der min. 3 måneders ordinære lønsedler, som

dokumenterer ansøgers nuværende indtægtsforhold?

Ja ___

Nej ___

12. Har ansøger en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning?

Ja ___

[Uddyb]

13. Medfører bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, at ansøger sparer

udgifter til institution eller befordring til/fra arbejdet?

Ja ___

[Uddyb]

14. Beregning af tabt arbejdsfortjeneste:

Lønsedler fra

Satsregulering

Månedsløn brutto:

kr. []

201X-201X (+ XX*%)kr. []

[måned/år]

Besk.grad

Timeløn Timers TAF/uge

[timer/ugen] kr. []

TAF br./md.

Nej ___

*Satsreguleringen

sker med den i bekendtgørelse om regulering af satser på Social- og

Indenrigsministeriets område fastsatte procent.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSE OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER

SERVICELOVENS § 42

15. Er ansøger omfattet af udbetalingsloftet vedrørende tabt

arbejdsfortjeneste?

Ja ___

Nej ___