SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 251
Offentligt

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om

Tabt arbejdsfortjeneste

efter servicelovens § 42

Juni 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Forord

Hovedresultater og anbefalinger

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

3.3

3.4

Ankestyrelsens behandling af klagesager om tabt arbejdsfortjeneste i 2016

Undersøgelsens hovedresultater

Ankestyrelsen anbefaler

Er afgørelsen samlet set rigtig

De typiske mangler ved kommunernes afgørelser

Hvilke mangler kan repareres?

Undersøgelsesprincippet

Hvilke oplysninger mangler typisk?

Særligt om opfølgningssager

Hvordan harmonerer undersøgelsesprincippet med kommunernes pligt til en hurtig

sagsbehandling?

Uklar eller manglende vurdering

4.1

4.2

5.1

5.2

6.1

6.2

6.3

7.1

7.2

7.3

Sammenhæng med undersøgelsesprincippet

Tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer

Afgørelser med forkert udmåling

Årsager til, at kommunernes udmåling er forkert

Hvad er en afgørelse?

Afgørelse om beregning

Klarhed

Inddragelse af borgerne

Klagevejledning

Gode vejledningsafsnit

Bilag 1 Bilagsdokument

Samlet vurdering af afgørelsernes rigtighed

Oplysningsgrundlaget

Kommunernes udmåling er ikke i overensstemmelse med regler og praksis

Afgørelsesbegrebet

Gode sagsbehandlingsskridt

Titel

Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42

Udgiver

Ankestyrelsen, juni 2017

ISBN nr

978-87-7811-322-0

Layout

Identitet & Design AS

Kontakt

Ankestyrelsen

Amaliegade 25, 1256 København K

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Forord

Ankestyrelsen har i efteråret 2016 gennemført en praksisundersøgelse om udmåling og

beregning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service (serviceloven).

Baggrunden for praksisundersøgelsen er, at Ankestyrelsen gennem klagesagsbehandling

og besvarelse af spørgsmål i juridisk hotline er blevet opmærksom på, at udmåling og

beregning af tabt arbejdsfortjeneste giver anledning til mange tvivlsspørgsmål hos

kommunerne.

Formålet med praksisundersøgelsen er at undersøge, om kommunerne overholder regler

og praksis, når de træffer afgørelse om udmåling og beregning af tabt arbejdsfortjeneste.

Praksisundersøgelsen er gennemført som led i Ankestyrelsens praksiskoordinerende

virksomhed. Undersøgelsen har særligt fokus på, om:



Kommunens afgørelser er i overensstemmelse med regler og praksis

Sagernes oplysningsgrundlag er tilstrækkeligt.

Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste findes i servicelovens § 42. Det følger heraf, at

kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i

hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er

betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet

passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen,

der passer det.

Servicelovens nuværende regler om dækning af tabt arbejdsfortjeneste har været

gældende siden den 1. juli 2012. Reglerne var før dette tidspunkt i det væsentligste de

samme. Med virkning fra den 1. januar 2011 er der dog indført et loft over ydelsen. De

nærmere regler om beregning af den tabte arbejdsfortjeneste findes i bekendtgørelsen

om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom. I

bilag 2

bilagsdokumentet er reglerne nærmere beskrevet.

Praksisundersøgelsen er gennemført som en sagsgennemgang på baggrund af et antal

afgørelser om bevilling af tabt arbejdsfortjeneste fra 10 udvalgte kommuner.

Ved sagsgennemgangen er det uprøvet lagt til grund, at modtageren af tabt

arbejdsfortjeneste er omfattet af personkredsen, der har ret til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste.

Selve sagsgennemgangen sker på samme måde, som hvis sagen var en klagesag i

Ankestyrelsen. Det gælder også ved de afgørelser, hvor ansøger i en sag har fået fuldt

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

ud medhold i det ansøgte, selvom det givet er hypotetisk, at ansøger vil klage over en

sådan afgørelse til Ankestyrelsen. I de sager har vi også vurderet, om afgørelsen er

korrekt, herunder om udmåling og beregning er i overensstemmelse med regler og

praksis.

Ved indkaldelsen af sager til brug for praksisundersøgelsen er kommunerne blevet bedt

om at indsende samtlige relevante sagsakter.

Vi har herudover ved gennemgangen af

sagerne kontaktet kommunen om manglende oplysninger i de tilfælde, hvor den

konkrete sag har givet anledning hertil. Det betyder, at vi i de sager, hvor der i

kommunens afgørelse er henvist til konkrete sagsakter, fx en skoleudtalelse eller en

statusattest, men hvor disse ikke er indsendt, har rettet henvendelse til den pågældende

kommune og bedt dem om at sende de manglende akter.

Formålet med at indhente supplerende oplysninger er at sikre, at vi ved

sagsgennemgangen vurderer afgørelserne på samme oplysningsgrundlag, som

kommunernes afgørelser er truffet ud fra. Grundlaget for vores vurdering af, om

afgørelserne samlet set lever op til regler og praksis, bliver hermed også mere

kvalificeret.

Der er brugt forholdsvis mange ressourcer på at indhente supplerende oplysninger, da

samtlige 10 kommuner er blevet bedt om at indsende yderligere sagsakter i en eller flere

sager.

Praksisundersøgelsen er afgrænset til sager, hvor der er truffet afgørelse om udmåling og

beregning af tabt arbejdsfortjeneste.

Undersøgelsen omfatter kun sager, hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde,

hvor der enten ikke før afgørelsen er en aktuel bevilling af tabt arbejdsfortjeneste

(førstegangsbevilling), eller hvor der er tale om en fortsat bevilling af tabt

arbejdsfortjeneste (opfølgningssager). Opfølgningssager, hvor afgørelsen går ud på

ophør af tabt arbejdsfortjeneste, indgår ikke i undersøgelsen.

Der er udarbejdet et særskilt bilagsdokument til rapporten om praksisundersøgelsen.

Bilagsdokumentet kan findes på vores hjemmeside

https://ast.dk/publikationer

under

praksisundersøgelser.

Bilagsdokumentets titel er:

Bilagsdokument til Ankestyrelsens praksisundersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste efter

servicelovens § 42 - Juni 2017

bilag 1

i bilagsdokumentet er undersøgelsens omfang og metode nærmere beskrevet.

Der henvises til vores indkaldelsesbrev, som er gengivet i

bilag 6

i bilagsdokumentet til undersøgelsen, som kan findes på

www.ast.dk.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Den foreløbige rapport om praksisundersøgelsen er sendt i høring hos de deltagende

kommuner den 4. maj 2017 sammen med Ankestyrelsens vurdering af den enkelte

kommunes sager i form af de udfyldte analyseskemaer.

De deltagende kommuner havde frist til at komme med eventuelle bemærkninger den

24. maj 2017. Ingen af de deltagende kommuner er kommet med bemærkninger til

høringen.

Det bemærkes, at det ikke har været muligt at gøre sidehovederne i rapporten

tilgængelige for personer med et synshandicap. Sidehovederne består blot af et billede

og undersøgelsens titel.

Kommunerne får kun analyseskemaerne på egne sager i høring.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Hovedresultater og anbefalinger

Ankestyrelsen har undersøgt 10 kommuners praksis om udmåling og beregning af tabt

arbejdsfortjeneste i henhold til servicelovens § 42.

I undersøgelsen har vi gennemgået 94 afgørelser, hvor kommunen enten har truffet en

afgørelse om førstegangsbevilling eller en afgørelse om fortsat bevilling af tabt

arbejdsfortjeneste.

Sagerne fordeler sig på følgende måde:



46 sager med førstegangsbevilling

48 sager med opfølgningsafgørelse.

Kommunerne er udvalgt under hensyntagen til blandt andet geografisk spredning og

størrelse.

I dette kapitel giver vi indledningsvist en kort redegørelse for Ankestyrelsens behandling

af klagesager om tabt arbejdsfortjeneste i 2016. Herefter opsummerer vi undersøgelsens

hovedresultater. Undersøgelsen giver os desuden grund til at give en række anbefalinger

til kommunerne om sager om tabt arbejdsfortjeneste. Disse er omtalt sidst i dette

kapitel.

1.1 Ankestyrelsens behandling af klagesager om tabt

arbejdsfortjeneste i 2016

Baggrunden for vores undersøgelse af kommunernes praksis i sager om tabt

arbejdsfortjeneste er som nævnt, at Ankestyrelsen i forbindelse med

klagesagsbehandling er blevet opmærksom på, at udmåling og beregning af tabt

arbejdsfortjeneste giver anledning til mange tvivlsspørgsmål hos kommunerne.

Vi vil derfor give en kort redegørelse for Ankestyrelsens behandling af klagesager om

tabt arbejdsfortjeneste i 2016. Vi understreger i den forbindelse, at de tal, der fremgår

nedenfor, er for klagesager fra samtlige landets kommuner. De er således ikke udtryk for

behandlingen af klagesager alene fra de kommuner, der er indgået i undersøgelsen.

Ankestyrelsen har i 2016 realitetsbehandlet og afgjort 564 sager om tabt

arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.

I 296 af disse sager blev kommunens afgørelse stadfæstet, og i 98 sager blev

kommunens afgørelse ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. De resterende 170 sager

Undersøgelsens omfang er nærmere beskrevet i bilagsdokumentets

bilag 1, afsnit 1.3.1.

Kriterierne for udvælgelsen af de deltagende kommuner og sagerne til undersøgelsen er nærmere beskrevet i

bilagsdokumentets

bilag 1, afsnit 1.2.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

blev hjemvist til ny behandling og afgørelse i kommunen. I 2016 er hjemvisnings- og

ændringsprocenten på området således knap 48 procent.

Det er i forhold til ankestatistikken væsentligt at bemærke, at Ankestyrelsen kun

registrerer afgørelsen som stadfæstet, ændret, ophævet eller hjemvist.

Det betyder, at der kun registreres én reaktion

pr. afgørelse, selv om der i den enkelte

afgørelse måske træffes afgørelse om eksempelvis delvis stadfæstelse og delvis

ophævelse af kommunens afgørelse. I en sådan situation vil Ankestyrelsens afgørelse

enten blive registreret som stadfæstet eller ophævet.

Det afgørende for, hvilken reaktion en given afgørelse registreres med, er, hvad der er

det overordnede resultat af vores afgørelse. Det betyder, at der i de 296 sager, hvor

kommunens afgørelse er stadfæstet, kan være dele af kommunens afgørelse, der er

blevet ophævet eller ændret.

Tilsvarende kan der i de i alt 268 sager, hvor kommunens afgørelse enten er blevet

ændret, ophævet eller sagen hjemvist, være dele af kommunens afgørelse, der er

stadfæstet.

Kritik eller bemærkninger i sager, der er hjemvist

I hovedparten de 170 sager, hvor resultatet af vores klagesagsbehandling i 2016 var, at

sagen blev hjemvist til fornyet behandling og afgørelse i kommunen, fandt vi, at

undersøgelsesprincippet (også kaldet officialprincippet) ikke var overholdt. Det gjorde sig

gældende i 138 af de 170 hjemviste sager.

Formålet med undersøgelsesprincippet er at tilvejebringe de oplysninger, der er

nødvendige for at kunne vurdere, om lovens betingelser for hjælp i det konkrete tilfælde

er opfyldt.

Når en sag bliver hjemvist på grund af mangler i forhold til undersøgelsesprincippet,

skyldes det, at kommunen ikke har oplyst den konkrete sag i tilstrækkeligt omfang, og at

det i forbindelse med klagesagsbehandlingen heller ikke har været muligt at tilvejebringe

et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag.

Kritik eller bemærkninger i sager, der er stadfæstet

I mere end hver tredje sag, svarende til 37 procent af de 296 sager, hvor kommunens

afgørelse blev stadfæstet, fandt Ankestyrelsen anledning til at udtale kritik af eller

komme med bemærkninger til kommunens sagsbehandling. Kommunens afgørelser i

disse sager er trods fejl i sagsbehandlingen ikke fundet ugyldige.

Vi henviser til retssikkerhedslovens § 68, stk. 2 for så vidt angår Ankestyrelsens reaktionsmuligheder.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Hovedparten af disse kritikpunkter vedrørte kommunens genvurdering af afgørelsen. I

henholdsvis 21 og 9 tilfælde vedrørte kritikpunkterne kommunens begrundelse for den

påklagede afgørelse og kommunens overholdelse af undersøgelsesprincippet.

Fordelingen af kritik eller bemærkninger om kommunernes sagsbehandling, som i 2016

blev givet i de realitetsbehandlede klagesager, fremgår af tabel 25 i

bilag 5, afsnit 5.2

bilagsdokumentet til undersøgelsen.

1.2

Undersøgelsens hovedresultater

Afsnittet omfatter de overordnede tendenser, som vi kan udlede af vores gennemgang af

sagerne. For en nærmere gennemgang af resultaterne henviser vi til rapportens øvrige

kapitler, hvor der er redegjort mere uddybende for de enkelte tendenser.

Gennemgangen af de 94 sager i praksisundersøgelsen viser samlet set, at 37 af

kommunernes afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste er i overensstemmelse med regler

og praksis på området.

Sagsgennemgangen viser også, at der er 4 sager, hvor kommunens afgørelse ville blive

ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var blevet behandlet som klagesager i

Ankestyrelsen. Herudover viser sagsgennemgangen, at kommunens afgørelse i 1 sag

ville blive ophævet på det foreliggende grundlag, hvis der havde været tale om en

klagesag.

De resterende 52 sager i undersøgelsen er på det foreliggende grundlag ikke

tilstrækkeligt oplyste til, at vi kan vurdere, om betingelserne for hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste er opfyldt, og dermed om resultatet af kommunernes afgørelse om

tabt arbejdsfortjeneste er i overensstemmelse med regler og praksis.

Da gennemgangen af sagerne er sket på samme måde, som hvis sagen havde været en

klagesag, har vi kun haft mulighed for at krydse af under én reaktion pr. afgørelse, selv

om vi i forbindelse med en klagesag eksempelvis ville have truffet afgørelse om delvis

stadfæstelse og delvis ændring.

Det afgørende for, hvilken reaktion vi har valgt i de sager, hvor der er flere forhold i

kommunens afgørelse, der vurderes forskelligt, er, hvad der ville have været det

overvejende resultat af vores afgørelse, hvis det havde været en klagesag.

Vi henviser i øvrigt til afsnit 1.1 om Ankestyrelsens behandling af klagesager om tabt arbejdsfortjeneste i 2016.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Manglende overholdelse af undersøgelsesprincippet er den hyppigst

forekommen mangel i de gennemgåede sager

I mere end halvdelen af de gennemgåede sager

–

i 52 sager - kan vi ikke vurdere, om

resultatet af kommunens afgørelse er rigtigt, fordi der mangler væsentlige oplysninger i

sagerne. Disse sager ville derfor blive hjemvist til kommunen og er derfor samlet set ikke

rigtige. Det er dog ikke ensbetydende med, at resultatet af kommunernes afgørelser i de

52 sager, hvor der mangler væsentlige oplysninger, er forkert, men blot, at der ikke

foreligger tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan vurdere dette.

Hjemvisning af en sag betyder som udgangspunkt, at kommunens afgørelse bliver

ophævet, og at kommunen skal behandle sagen igen og træffe en ny afgørelse. Det er i

den forbindelse vigtigt at understrege, at hvis en sag bliver hjemvist, eksempelvis fordi

der mangler væsentlige oplysninger, så kan den nye behandling af sagen godt ende med,

at kommunen træffer en afgørelse med samme resultat som den afgørelse, der blev

hjemvist.

Som eksempler på væsentlige oplysninger, der mangler, kan vi nævne oplysninger fra

læge, skole/daginstitution og oplysninger om forældrenes arbejdsforhold.

Oplysningsgrundlaget har ikke været tilstrækkeligt på trods af, at vi i forbindelse med

indkaldelsen af sager til undersøgelsen har rettet supplerende henvendelse til alle de

deltagende kommuner for at få sendt yderligere oplysninger i en eller flere af deres

indsendte sager.

Ved behandling af en klagesag indhenter Ankestyrelsen i visse tilfælde også selv

manglende oplysninger, og sagen hjemvises derfor ikke. Det forholder sig anderledes i

forhold til en praksisundersøgelse, der er en gennemgang af ikke-påklagede afgørelser

og dermed en undersøgelse af praksis i kommunerne på et givent område.

Manglende overholdelse af undersøgelsesprincippet er den hyppigst forekommende

mangel i de gennemgåede sager. Undersøgelsesprincippet betyder, at myndigheden har

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

ansvaret for, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe

afgørelse.

Uklar og/eller manglende vurdering af, om betingelserne for hjælp er opfyldt

Som det fremgår af

figur 1.1

ovenfor, er der 57 af de 94 sager, der er indgået i

undersøgelsen, hvor kommunens afgørelse ikke er eller på det foreliggende grundlag ikke

kan vurderes at være samlet set rigtig. Grunden hertil kan være både formelle og

indholdsmæssige mangler ved afgørelsen.

Som nævnt ovenfor oplyser kommunerne generelt ikke sagerne i tilstrækkeligt omfang

til, at det er muligt at vurdere, om betingelserne for hjælp er opfyldt i den konkrete sag.

Dette er den hyppigst forekommende fejl, jf. også

kapitel 2, afsnit 2.2 og kapitel 3.

Den hyppigst forekommende indholdsmæssige mangel ved afgørelserne er, at

kommunens vurdering enten er uklar eller ikke fremgår af sagens akter. Som det

fremgår af

tabel 11 i bilag 5

i bilagsdokumentet gør det sig gældende i 41 sager.

Undersøgelsen viser samtidig, at hovedparten af disse 41 sager, hvilket er 39 sager,

samtidig mangler væsentlige oplysninger, jf. også

kapitel 4, afsnit 4.1.

Et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag synes således at være en afgørende forudsætning

for, at kommunen kan foretage en tilstrækkelig konkret vurdering af, om betingelserne

for hjælp er opfyldt.

Et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag er også en forudsætning for, at Ankestyrelsen kan

foretage en konkret vurdering af, om betingelserne for hjælp er opfyldt i den enkelte sag.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Kommunerne inddrager ikke alle relevante kriterier

Undersøgelsen viser, at kommunerne i en del sager ikke inddrager samtlige relevante

kriterier ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste, og at kommunernes afgørelser af den

grund ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

Det er særligt kompensationsprincippet og sektoransvarlighedsprincippet, som

kommunerne ikke i alle tilfælde inddrager ved vurderingen af behovet for hjælp. De to

principper er helt grundlæggende i forhold til udmåling af hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste.

Kompensationsprincippet er altid relevant at inddrage, når der træffes afgørelse om

udmåling og beregning af tabt arbejdsfortjeneste. I forhold til tabt arbejdsfortjeneste

kommer dette princip til udtryk ved lovens betingelse om, at ydelsen er betinget af, at

det er en nødvendig konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne, at barnet passes i

hjemmet.

Det betyder, at kommunerne ved vurderingen af behovet for dækning af tabt

arbejdsfortjeneste skal forholde sig til, om det ansøgte fravær er en nødvendig følge af

barnets/den unges funktionsnedsættelse, eller om der er tale om fravær, som forældre til

børn på samme alder almindeligvis også har.

Hvis der eksempelvis søges om tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet i forbindelse

med almindelig sygdom, så er det her væsentligt at inddrage barnets alder, da forældre

til yngre børn uden funktionsnedsættelser almindeligvis også vil have fravær til pasning

af barnet ved sygdom.

Sektoransvarlighedsprincippet er

–

i modsætning til kompensationsprincippet

–

ikke

relevant at inddrage i alle sager om udmåling og beregning af tabt arbejdsfortjeneste,

men alene i sager, hvor pasningsbehovet har en tilknytning til en ydelse/service, som en

anden sektor er ansvarlig for. Det skyldes, at sektoransvarlighedsprincippet danner

udgangspunktet for afgrænsningen af, i hvilket regi et opgaveområde hører hjemme.

Hvis kommunerne ikke er opmærksomme på at inddrage sektoransvarlighedsprincippet i

de tilfælde, hvor det er relevant, kan det betyde, at kommunerne bevilger hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde, hvor reglerne inden for andre sektorer gør

udtømmende op med muligheden for hjælp, eller hvor hjælpen kan ydes af en anden

sektor eller hører hjemme der.

Jf. servicelovens § 42, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises i den forbindelse kapitel 5, afsnit 5.2.1, hvor der er nævnt et eksempel på en sag, der handler om denne

problemstilling.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis kommunen bevilger dækning af tabt

arbejdsfortjeneste til kørsel af barnet til og fra skole, da det er undervisningssektorens

ansvar at sørge for skolekørsel.

Kommunerne er gode til at inddrage borgerne

Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt er gode til at inddrage borgerne ved

behandlingen af sager om udmåling og beregning af tabt arbejdsfortjeneste.

I 84 af de 94 sager, der er indgået i undersøgelsen, har borgerne (forældrene) været

inddraget enten i høj grad eller nogen grad.

Se i øvrigt kapitel 5, afsnit 5.2.1, hvori der omtalt et eksempel på en sag, hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste til

skolekørsel.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

1.3

Ankestyrelsen anbefaler

Undersøgelsen danner grundlag for følgende anbefalinger til kommunerne



Fokus på oplysningsgrundlaget

Kommunerne skal være opmærksomme på at sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt

oplysningsgrundlag, inden der træffes afgørelse om borgers ret til hjælp. Dette gælder i

alle tilfælde, og således også i sager, hvor borger får fuldt ud medhold. Kommunen skal i

den forbindelse også sørge for, at oplysninger, der eksempelvis er indhentet mundtligt

eller modtaget i anden sammenhæng, er dokumenteret på den pågældende sag, sådan at

disse oplysninger indgår i oplysningsgrundlaget.



Konkret vurdering i den enkelte sag

Kommunerne skal i den enkelte sag foretage en konkret vurdering af, om der er grundlag

for at bevilge hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunerne skal ved

vurderingen heraf tage udgangspunkt i oplysningerne om det aktuelle pasningsbehov for

det pågældende barn. Kommunerne skal herefter forholde sig til, om pasningsbehovet er

en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, eller om der er tale om et

pasningsbehov, som forældre til børn på samme alder almindeligvis også vil have fravær

til. Hvis det vurderes, at der er et nødvendigt pasningsbehov, så skal kommunerne også

forholde sig til, om dette pasningsbehov medfører et indtægtstab for forældrene.



Inddragelse af relevante kriterier

Kommunerne skal i forbindelse med vurderingen af behovet for hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste være opmærksomme på at inddrage de relevante kriterier herfor,

herunder eksempelvis sektoransvarlighedsprincippet.



Afgørelser om beregningsgrundlaget

Kommunerne skal i forhold til fastsættelse af beregningsgrundlaget træffe egentlige

afgørelser herom, og disse afgørelser skal meddeles borger. Hvis der ved afgørelsen ikke

gives fuldt ud medhold, skal afgørelsen ledsages af en klagevejledning.



Klarhed i afgørelserne

Kommunerne skal være opmærksomme på, at formålet med og rammerne for en bevilling

af tabt arbejdsfortjeneste fremgår klart af afgørelsen, således at der ikke opstår tvivl om,

hvad borger har ret til. Det betyder, at det skal fremgå klart af afgørelsen, dels hvor

mange timers tabt arbejdsfortjeneste, der er bevilget, dels til hvilke formål/opgaver disse

timer er givet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

2 Samlet vurdering af afgørelsernes

rigtighed

I dette kapitel redegør vi mere uddybende for undersøgelsens hovedresultat om

rigtigheden af kommunernes afgørelser om udmåling og beregning af tabt

arbejdsfortjeneste. De typiske mangler, der optræder i kommunernes afgørelser på dette

område, bliver også uddybet.

2.1

Er afgørelsen samlet set rigtig

Undersøgelsen omfatter 94 sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om udmåling

og/eller beregning af tabt arbejdsfortjeneste i henhold til servicelovens § 42.

Vi vurderer, at kommunens afgørelse i 37 af de 94 sager (svarende til godt 39 procent)

er i overensstemmelse med regler og praksis. I 4 sager (svarende til godt 4 procent) ville

vi have ændret kommunens afgørelse, hvis der havde været tale om en klagesag, mens

vi i 1 sag (svarende til cirka 1 procent) ville have ophævet kommunens afgørelse, hvis

der havde været tale om en klagesag. I de resterende 52 af de 94 sager (svarende til

godt 55 procent) kan vi på det foreliggende grundlag ikke vurdere, om resultatet af

kommunens afgørelse er i overensstemmelse med regler og praksis.

Se tabel 2.1.

2.1.1

Afgørelserne fordelt på rigtighed og sagskategori

Undersøgelsen viser, at 29 af de 57 afgørelser, som ikke er eller på det foreliggende

grundlag ikke kan vurderes at være i overensstemmelse med regler og praksis, er

førstegangsbevillinger. De resterende 28 afgørelser handler således om opfølgning på en

tidligere bevilling af tabt arbejdsfortjeneste.

De mangler, der er ved kommunernes afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste, synes

derfor ikke at være relateret til en bestemt kategori af sager, men gør sig gældende både

i sager om førstegangsbevillinger og opfølgningsafgørelser.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

2.2

De typiske mangler ved kommunernes afgørelser

Gennemgangen af sagerne i undersøgelsen viser, at det i 49 ud af de 57 afgørelser, der

ikke er eller på det foreliggende grundlag ikke kan vurderes at være i overensstemmelse

med regler og praksis, er tale om, at afgørelsen har både formelle og indholdsmæssige

mangler. Herudover er der 3 tilfælde, hvor afgørelsen kun har indholdsmæssige mangler,

og i 5 tilfælde er der alene formelle mangler ved afgørelsen.

I hovedparten af sagerne, svarende til cirka 86 procent af de 57 sager, er der således

flere mangler, der ud fra en samlet vurdering fører til, at afgørelserne ikke umiddelbart

kan vurderes at være materielt korrekte.

Der er samlet set 54 afgørelser, hvor vi vurderer, at afgørelsen har en eller flere formelle

mangler. I 53 af disse er en af manglerne, at undersøgelsesprincippet ikke er overholdt.

Den helt overvejende formelle mangel er således, at kommunen ikke oplyser sagerne i

tilstrækkeligt omfang. Manglen optræder i 98 procent af de 54 afgørelser.

Oplysningsgrundlaget er nærmere uddybet i

kapitel 3.

Ud af de samlet set 52 afgørelser, hvor der er en eller flere indholdsmæssige mangler,

gælder det i 41 tilfælde, svarende til cirka 79 procent, at kommunens vurdering af, at

betingelsen for dækning af tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt, enten er uklar eller ikke

fremgår af sagens akter. Herudover er der i 29 af de 52 afgørelser den indholdsmæssige

mangel, at kommunens udmåling ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

Disse mangler er nærmere uddybet i

Kapitel 4 og 5.

Jf. tabel 9,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

Jf. tabel 10,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

Jf. tabel 11,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

De typiske mangler ved kommunernes afgørelse:



Undersøgelsesprincippet er ikke overholdt

Kommunens vurdering af, om betingelserne for dækning af tabt

arbejdsfortjeneste er opfyldt, er uklar/fremgår ikke af sagens akter

Kommunens udmåling er ikke umiddelbart i overensstemmelse med regler og

praksis

2.3

Hvilke mangler kan repareres?

Det er ikke i alle tilfælde, at en mangel ved kommunens afgørelse medfører, at

afgørelsen som følge heraf er vurderet at være i strid med regler og praksis.

Ud af de 37 afgørelser, som ud fra en samlet vurdering findes at være materielt korrekte,

forekommer der i 26 af afgørelserne (svarende til 70 procent) fejl eller mangler, som ville

have givet anledning til kritik eller bemærkninger, hvis det havde været en klagesag.

I det følgende er beskrevet nogle af de fejl, som vi har set i kommunernes afgørelser, og

som efter en konkret vurdering ville kunne repareres ved en eventuel behandling af en

klagesag.

2.3.1

Mangelfuld klagevejledning

I 11 ud af de 26 afgørelser ville kommunens klagevejledning give anledning til

bemærkninger. I de fleste tilfælde består manglen i, at kommunens klagevejledning

giver indtryk af, at der alene kan klages skriftligt.

Manglende eller mangelfuld klagevejledning kan ikke føre til, at en afgørelse bliver

ugyldig, men det kan få betydning for vurderingen af, om klagefristen er overholdt.

Se i øvrigt nærmere under

kapitel 7

om kommunens klagevejledning.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

2.3.2

Formulering om tidsbegrænset bevilling

I 7 ud af de 26 afgørelser, hvor afgørelsen samlet set er rigtig, selv om der er fejl eller

mangler ved afgørelsen, har kommunen formuleret afgørelsen sådan, at den giver

indtryk af, at der er tale om en tidsbegrænset bevilling af tabt arbejdsfortjeneste.

Det følger af Ankestyrelsens principafgørelse C-24-08, at tabt arbejdsfortjeneste er en

løbende ydelse, som ikke kan tidsbegrænses, medmindre der er indgået en aftale herom

med modtageren af ydelsen.

Tidsbegrænsning af en bevilling af tabt arbejdsfortjeneste er derfor ikke i

overensstemmelse med praksis, medmindre der i den konkrete sag foreligger en aftale

om det med modtageren af ydelsen. Det gælder også, selv om det fra starten er klart, at

der formentlig alene vil være behov for dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en kortere

periode, fx i forbindelse med indkøring i skole eller daginstitution.

Det er dog ikke i alle tilfælde, hvor kommunen i afgørelsen har angivet noget om

tidsbegrænsning, at afgørelsen ved sagsgennemgangen er vurderet til ikke at være

samlet set rigtig. I tilfælde, hvor det af selve afgørelsen fremgår, at der vil blive fulgt op

på ydelsen på et senere tidspunkt, er det lagt til grund, at der reelt er tale om en

løbende ydelse.

2.3.3

Mangelfuld begrundelse

Ud af de 26 materielt korrekte afgørelser, der er behæftede med fejl eller mangler, er der

i 6 af sagerne tale om, at kommunens afgørelse har en mangelfuld begrundelse.

Mangelfuld begrundelse vil kun sjældent føre til, at Ankestyrelsen anser en afgørelse for

ugyldig, hvis grundlaget for kommunens afgørelse i øvrigt fremgår af sagens oplysninger.

Undersøgelsen viser da også, at de seks sager, hvor begrundelsesmanglerne efter en

konkret vurdering ikke er fundet at medføre ugyldighed, i alle tilfælde er tilstrækkeligt

oplyste.

2.3.4

Eksempler på sager, hvor kommunens afgørelser er rigtige

trods mangler/fejl

Sag nr. 37

–

kommunens afgørelse lider af begrundelsesmangler

Sagen handler om en 5-årig pige med MBL-mangel. Mor søger om dækning af tabt

arbejdsfortjeneste fem timer ugentligt og oplyser i den forbindelse, at timerne skal

bruges til pasning af barnet ved sygdom, og til afspritning/rengøring af hjemmet for at

minimere smitterisiko.

Se også artiklen ”Dækning af tabt arbejdsfortjeneste – om tidsbegrænsning og afviklingsperiode”, der

er en del af

nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, juni 2015, jf.

bilag 2, afsnit 2.4

i bilagsdokumentet.

Jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24 for de nærmere krav til begrundelse af skriftlige afgørelser, hvor der ikke er givet fuldt ud

medhold.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Kommunen træffer afgørelse om bevilling af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage til

pasning af barnet i hjemmet ved ekstraordinær sygdom som følge af barnets

funktionsnedsættelse.

Vi vurderer, at kommunens begrundelse er mangelfuld, da kommunen ikke har

begrundet, hvorfor der alene bevilges tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer i

stedet for løbende tabt arbejdsfortjeneste, som mor har søgt om. Kommunen har heller

ikke begrundet, hvorfor der ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste til afspritning/rengøring,

som der også er søgt om. Endelig har kommunen i afgørelsen ikke forholdt sig til mors

oplysninger om, at hun har søgt på et tidligere tidspunkt end den 1. september 2015,

som ifølge kommunen er ansøgningstidspunktet.

Vi finder dog, at de nævnte begrundelsesmangler efter en konkret vurdering ikke

medfører ugyldighed. Det er ud fra de foreliggende oplysninger i sagen ikke godtgjort, at

opgaven med afspritning/rengøring ikke vil kunne varetages uden for forældrenes

arbejdstid. Der er heller ikke noget, der indikerer, at mor har ansøgt om dækning af tabt

arbejdsfortjeneste før det tidspunkt, som kommunen har bevilget hjælpen fra. Endelig er

vi enige med kommunen i, at behovet for dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pasning

af barnet på sygedage er dækket ved en bevilling på enkeltdage/-timer.

Sag nr. 78

–

løbende bevilling trods formulering om tidsbegrænsning

Kommunen har i sagen truffet afgørelse om fortsat bevilling af tabt arbejdsfortjeneste på

enkeltdage/-timer i forbindelse med kortere indlæggelser og til at ledsage barnet til

kontrolbesøg på sygehus.

Kommunen har i opfølgningsafgørelsen skrevet, at:

”Bevillingen gælder for perioden 01.05.2016 – 30.04.2017 begge dage inkl.”

Det fremgår

dog længere nede i afgørelsen, at

”der ved næste opfølgning vil være behov for at

indhente nye lægelige oplysninger…”

Vi vurderer på

baggrund af formuleringen ”næste opfølgning”, at den anførte slutdato

alene er at betragte som en opfølgningsdato. Kommunens afgørelse er derfor ikke fundet

forkert til trods for, at afgørelsens ordlyd umiddelbart giver indtryk af, at der er givet en

tidsbegrænset bevilling.

Sag nr. 98

–

kommunens afgørelse lider af begrundelsesmangler

Denne sag handler om opfølgning på en tidligere afgørelse, hvor forældrene er bevilget

seks timers løbende tabt arbejdsfortjeneste ugentligt samt tabt arbejdsfortjeneste på

enkeltdage/-timer til at ledsage barnet til behandlinger.

Forældrene oplyser ved opfølgningen, at der ikke længere er behov for tabt

arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer til at ledsage barnet til behandlinger, da barnet

ikke længere går til disse. I forhold til behovet for løbende tabt arbejdsfortjeneste oplyser

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

forældrene, at de ønsker at fortsætte med tabt arbejdsfortjeneste i samme omfang som

nu, dvs. seks timer om ugen.

Forældrene oplyser, at timerne benyttes til at ledsage barnet til handicapridning og

ergoterapi, og at fars fravær fra arbejdet sammenlagt er fem timer om ugen til disse

aktiviteter. Forældrene oplyser også, at de i alt bruger mindst 10 timer om ugen på ting,

der har med barnets handicap at gøre, og at de fx også træner øvelser fra

ergoterapeuten i hjemmet med barnet.

Kommunen træffer afgørelse om, at forældrene fremover kun har ret til fem timers tabt

arbejdsfortjeneste om ugen til at ledsage barnet til henholdsvis handicapridning og

ergoterapeut. Den tidligere bevilling af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer

ophører. Kommunen har ved afgørelsen ikke forholdt sig til forældrenes oplysninger om

de øvrige opgaver, som ifølge dem er forbundet med barnets funktionsnedsættelse.

Vi finder, at kommunen skulle have forholdt sig konkret til forældrenes oplysninger om

omfanget af de opgaver, der er en følge af barnets funktionsnedsættelse, og i afgørelsen

have begrundet, hvorfor der ikke er grundlag for dækning af tabt arbejdsfortjeneste i

videre omfang end de fem timer ugentligt.

Vi vurderer dog, at der ud fra oplysningerne i sagen ikke er noget, der indikerer, at der

er tale om opgaver, som ikke kan varetages uden for forældrenes almindelige arbejdstid.

Kommunens mangelfulde begrundelse medfører derfor ikke, at afgørelsen af den grund

er ugyldig.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Oplysningsgrundlaget

Undersøgelsen viser, at en væsentlig og gennemgående forklaring på, at vi i hovedparten

af de gennemgåede sager ikke kan vurdere, om betingelserne for at få hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt, jf. oven for i

kapitel 2,

er, at sagerne ikke er

tilstrækkeligt oplyste til, at vi ud fra de foreliggende oplysninger kan vurdere, om

resultatet af kommunernes afgørelser er rigtigt eller forkert.

I det følgende beskriver vi en række af de forhold, der er forbundet med kommunernes

pligt til at sørge for, at sagerne er tilstrækkeligt oplyste, inden der træffes afgørelse.

3.1

3.1.1

Undersøgelsesprincippet

Definition og formål

Undersøgelsesprincippet– også kaldet for officialprincippet

–

gælder som et helt

grundlæggende princip i dansk forvaltningsret.

På det sociale område er denne forvaltningsretlige grundsætning blevet lovfæstet i

retssikkerhedslovens § 10.

Retssikkerhedslovens § 10

Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i

tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 1345 af 23. november 2016 af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det er således kommunen, der har ansvaret for, at de fagligt relevante oplysninger og

undersøgelser foreligger, inden kommunen vurderer sagen og træffer afgørelse.

Undersøgelsesprincippet

Undersøgelsesprincippet er en garantiforskrift, som generelt er af væsentlig

betydning for afgørelsens lovlighed og rigtighed.

Kilde: Forvaltningsloven med kommentarer, s. 505

Formålet med undersøgelsesprincippet er således at tilvejebringe de oplysninger, der er

nødvendige for at kunne vurdere, om lovens betingelser for hjælp i det konkrete tilfælde

er opfyldt.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Det beror på en konkret vurdering med udgangspunkt i de enkelte lovbestemmelser,

hvilke oplysninger der er relevante at indhente i den enkelte sag.

I forhold til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er det en grundlæggende

betingelse, at pasningsbehovet er en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne. Det

følger af det kompensationsprincip, der gælder inden for serviceloven, og som er helt

grundlæggende i forhold til vurderingen af sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Det medfører, at forældre til et barn eller en ung med nedsat funktionsevne i videst

muligt omfang skal kompenseres for følgerne af barnets eller den unges nedsatte

funktionsevne. Det vil sige, at forældrene skal kompenseres for tab af indtægt i

forbindelse med fravær fra arbejdet, der er en følge af barnets eller den unges nedsatte

funktionsevne. Der kan efter reglerne om tabt arbejdsfortjeneste således ikke

kompenseres for fravær og dermed indtægtstab, som svarer til det fravær, som også

forældre til børn uden nedsat funktionsevne på samme alder må påregne.

Undersøgelsesprincippet gælder for oplysningen af alle typer sager på det sociale

område, dvs. alle de sager, der er omfattet af retssikkerhedsloven.

Pligten til at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang gælder både for så vidt angår bebyrdende

som begunstigende afgørelser. Det betyder, at kommunen i alle tilfælde

–

også i de tilfælde,

hvor der gives fuldt ud medhold

–

skal sørge for at undersøge, om lovens betingelser for

hjælp i det konkrete tilfælde er opfyldt.

3.1.2

Sammenhæng med notatpligten

Kommunen skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, herunder at alle nødvendige

faktuelle oplysninger er indhentet, inden sagen bliver afgjort. Kommunen skal i den

forbindelse desuden sikre sig, at de nødvendige oplysninger er dokumenteret på sagen.

Kommunens opfyldelse af undersøgelsesprincippet har således en nøje sammenhæng

med den notatpligt, der gælder efter offentlighedslovens § 13. Kommunen skal, i det

omfang oplysninger er indhentet mundtligt, sørge for, at der ligger et notat på sagen om

oplysningerne.

Jf. retssikkerhedslovens § 2, stk. 1.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Offentlighedslovens § 13, stk. 1

I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., skal den

pågældende myndighed m.v., når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt

med oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der

er af betydning for sagens afgørelse, snarest muligt gøre notat om indholdet af

oplysningerne eller vurderingerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne eller

vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Kilde: Lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen

Det kan ikke udelukkes, at grunden til, at vi ved sagsgennemgangen i nogle sager

vurderer, at undersøgelsesprincippet ikke er overholdt, er, at kommunen i den konkrete

sag har tilsidesat notatpligten.

Der kan derfor i nogle sager være tale om, at kommunen faktisk har et tilstrækkeligt

oplysningsgrundlag, men hvis ikke det er dokumenteret i sagen, vurderer vi, at

afgørelsen på det foreliggende grundlag ikke kan vurderes at være samlet set rigtig på

grund af manglende overholdelse af undersøgelsesprincippet.

3.2

Hvilke oplysninger mangler typisk?

Vi vurderer, at der i 53 ud af 94

sager mangler væsentlige oplysninger, og

undersøgelsesprincippet er derfor ikke overholdt. I disse sager kan det på det

foreliggende grundlag derfor ikke vurderes, om resultatet af kommunernes afgørelser

samlet set er rigtigt.

Se også ovenfor i afsnit 1.2.

Undersøgelsen viser, at der i mange af sagerne er tale om flere forskellige forhold, der

ikke er tilstrækkeligt belyste til, at vi kan vurdere, om betingelserne for at bevilge tabt

arbejdsfortjeneste er opfyldte. Det er også tilfældet for flere af de sagseksempler, som er

nævnt nedenfor i

afsnit 3.2.4.

I de 53 sager, hvor oplysningsgrundlaget er utilstrækkeligt, er det typisk følgende

oplysninger, der mangler:



Lægelig og/eller anden fagrelevant beskrivelse af, hvilke behov der aktuelt er som

følge af barnets funktionsnedsættelse

Hvilke formål/opgaver, der søges om/bevilges tabt arbejdsfortjeneste til, herunder

om den tidsmæssige placering af disse opgaver samt muligheden for at tilrettelægge

disse anderledes

Forældrenes faktiske arbejdstider/-forhold, herunder eventuelle oplysninger om

mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse

Jf. tabel 12,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

Jf. tabel 13,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42



Oplysninger fra skole/daginstitution m.v. om, hvordan barnet trives der, eventuelle

støttetiltag, der er iværksat for at rumme barnet, m.v.

I afsnittene nedenfor redegør vi for de væsentligste forhold, der er nødvendige at få

undersøgt, for at kunne vurdere, om betingelserne for dækning af tabt arbejdsfortjeneste

er opfyldt. De oplysninger, der typisk mangler i sagerne, vil ofte kunne belyse flere af

disse forhold.

3.2.1

Belysning af pasningsbehovet, herunder om dette er en

følge af funktionsnedsættelsen

Det er væsentligt, at der er tilstrækkelige oplysninger om, hvilke formål/opgaver

forældrene søger om tabt arbejdsfortjeneste til, herunder oplysninger om den

tidsmæssige placering af opgaverne.

Dette kan synes helt åbenbart, men praksisundersøgelsen viser , at der i en række sager

er tale om, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger om selve formålet med den ansøgte

kompensation, det vil sige hvad pasningsbehovet er.

Det er vigtigt, at kommunen er opmærksom på, at det er det aktuelle pasningsbehov,

der skal være tilstrækkeligt belyst. Det gælder også i opfølgningssager, hvor

pasningsbehovet kan have ændret sig siden seneste opfølgning.

I undersøgelsen har vi set flere eksempler på opfølgningsafgørelser, hvor kommunen

udsætter at indhente eksempelvis lægelige oplysninger til den næstkommende

opfølgning. En sådan fremgangsmåde er ikke korrekt, da kommunen ved hver afgørelse

skal sikre sig, at der er et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Se i øvrigt

afsnit 3.3

nedenfor om opfølgningssager.

For at kunne træffe afgørelse om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal sagen

også indeholde tilstrækkelige oplysninger om, hvilket behov der aktuelt er som følge af

barnets funktionsnedsættelse. Det skal ses i sammenhæng med, at der alene kan ydes

tabt arbejdsfortjeneste for det fravær, der er en følge af barnets eller den unges nedsatte

funktionsevne.

Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt er gode til at inddrage forældrene i

sagerne om tabt arbejdsfortjeneste

, og det er også helt naturligt og relevant, at

forældrene bidrager med oplysninger om de behov, som barnets funktionsnedsættelse

medfører.

Det vil dog i mange tilfælde være nødvendigt at indhente flere oplysninger, herunder

lægelige og/eller andre fagrelevante oplysninger, for at belyse, hvilke behov der aktuelt

er som følge af barnets funktionsnedsættelse.

Se nærmere om kommunernes inddragelse af borgerne under

kapitel 7, afsnit 7.1.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at der skal være tilstrækkelige

oplysninger til at vurdere, om der i den konkrete sag er ret til hjælp, herunder også

omfanget af hjælpen.

De oplysninger, kommunen skal indhente, skal derfor kunne belyse, hvilke behov m.v.

det barn, som den konkrete sag handler om, har. Det er derfor ikke tilstrækkeligt med

eksempelvis lægelige oplysninger, der alene forholder sig til, hvad der generelt gør sig

gældende for børn med en bestemt lidelse. Det afgørende er, hvilke behov

funktionsnedsættelsen/lidelsen medfører for det konkrete barn. Problemstillingen er

aktuel i flere af de sager, der er indgået i undersøgelsen, hvor der alene er oplysninger

om, hvad der eksempelvis generelt gælder for børn med diabetes.

3.2.2

Nødvendigt pasningsbehov

Der skal desuden være tilstrækkelige oplysninger til at belyse, om

–

og i bekræftende

fald, i hvilket omfang

–

det er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse,

at barnet bliver passet i hjemmet.

Det er i forhold hertil særligt relevant at nævne sektoransvarlighedsprincippet, som er

helt centralt i forhold til at vurdere behovet for dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Sektoransvarlighedsprincippet

Det følger af princippet om sektoransvarlighed, at den offentlige sektor,

der udbyder en ydelse eller en service, også er ansvarlig for, at den pågældende

ydelse er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne.

Kilde: Ankestyrelsens principafgørelse 66-16

Sektoransvarlighedsprincippet afgrænser på den måde, hvilken sektor der skal stille den

fornødne hjælp til rådighed.

I de gennemgåede sager er det primært afgrænsningen over for undervisningssektoren,

der er væsentlig.

Det følger af sektoransvarlighedsprincippet, at folkeskolen er forpligtet til at yde den

nødvendige støtte til børn, herunder også handicappede børn, i skole og skolefritidsordning.

Der kan således ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste, hvis behovet herfor alene skyldes

manglende ressourcer i skole eller skolefritidsordning.

Kilde: Ankestyrelsens principafgørelse C-11-03

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Undersøgelsen viser, at kommunen enten slet ikke har inddraget princippet om

sektoransvar i de 20 sager, hvor der mangler oplysninger fra skole/daginstitution m.v.

eller ikke har indhentet tilstrækkelige oplysninger til at belyse om

skole/skolefritidsordning lever op til sektoransvaret.

3.2.3

Forældrenes arbejdsmæssige forhold, herunder

indtægtstab

Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 er kompensation for en mistet

lønindtægt. Det gælder derfor som en helt grundlæggende betingelse for at bevilge tabt

arbejdsfortjeneste, at forældrene har et indtægtstab forbundet med pasning af barnet i

hjemmet.

Når kommunen skal vurdere behovet for dækning af tabt arbejdsfortjeneste, er det

derfor afgørende, at der er tilstrækkelige oplysninger om forældrenes arbejdsmæssige

forhold, herunder om forældrenes eventuelle mulighed for fleksibel

arbejdstilrettelæggelse.

Kommunen skal derfor undersøge, om det pasningsbehov, der er en nødvendig

konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, medfører et indtægtstab for forældrene.

Hvis det ikke er tilfældet, kan kommunen ikke bevilge forældrene tabt

arbejdsfortjeneste.

Det er derfor vigtigt, at kommunen, er opmærksom på, at den omstændighed, at der er

ekstra opgaver forbundet med at forsørge barnet med funktionsnedsættelsen, ikke i sig

selv medfører, at der er ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis det ikke er

nødvendigt, at opgaverne varetages i forældrenes arbejdstid.

I tilfælde, hvor barnets funktionsnedsættelse medfører mange ekstra opgaver, men hvor

det ikke er godtgjort, at opgaverne nødvendigvis skal varetages i forældrenes arbejdstid,

vil kommunen efter en konkret vurdering eventuelt kunne yde anden hjælp, herunder

eksempelvis aflastning efter servicelovens § 44, jf. § 84, stk. 1.

3.2.4

Eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget er

utilstrækkeligt

Sag nr. 3

–

mangler blandt andet oplysninger om forældrenes arbejdstider,

herunder mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse

Sagen handler om en 12-årig pige, der lider af børnemigræne. Mor søger om dækning af

tabt arbejdsfortjeneste til kontroller og til pasning af pigen i hjemmet de dage, hvor hun

er for dårlig til at komme i skole. Det fremgår af sagen, at far kan holde fri de dage, hvor

barnet skal til kontrol på sygehus, og at der derfor ikke er behov for tabt

arbejdsfortjeneste til far.

Jf. tabel 13,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

Se herom Ankestyrelsens principafgørelse 40-14, der er nærmere omtalt i bilag 3 i bilagsdokumentet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Kommunen træffer afgørelse om at bevilge tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer

til at ledsage barnet til kontrol/behandling, og til pasning i hjemmet de dage, hvor barnet

ikke kan lades alene.

Vi vurderer, at der i sagen er tilstrækkelig lægelig dokumentation for, at der er et

pasningsbehov i hjemmet, når barnet er syg med migræne. Det er dog ikke tilstrækkeligt

belyst, om

–

og i givet fald, i hvilket omfang

–

der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste.

Der mangler lægelige oplysninger, der belyser om det er nødvendigt, at begge forældre

er til stede ved kontrolbesøgene. Hvis det ikke er nødvendigt med begge forældres

tilstedeværelse, er der ikke behov for dækning af tabt arbejdsfortjeneste til mor, da far

kan ledsage barnet.

Kommunen har i sagen heller ikke forholdt sig til forældrenes arbejdstider og muligheder

for fleksibel arbejdstilrettelæggelse ved vurderingen af behovet for dækning af tabt

arbejdsfortjeneste til pasning af barnet i hjemmet, når hun er syg.

Sag nr. 63

–

mangler oplysninger om det konkrete barns pasningsbehov

Sagen handler om en 11-årig pige, der er nydiagnosticeret med diabetes. Sygehuset

sender på vegne af far en ansøgning om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge

forældre under både indlæggelsen og i forbindelse med fremtidige behandlings- og

kontrolbesøg på børneambulatoriet. Der er herudover søgt om tabt arbejdsfortjeneste til

én forælder i en orlovsperiode på otte uger efter, at barnet er udskrevet til

indkøringsfase i hjem/skole/daginstitution, og i forbindelse med barnets sygdom af anden

årsag end diabetes.

Ansøgningen fra sygehuset bærer præg af at være en standardansøgning, hvor der søges

om det fravær, der fra sygehusets side generelt er vurderet at være behov for i tilfælde,

hvor børn får konstateret diabetes.

Kommunen træffer afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste til far på fuld tid under

indlæggelsen og i 8 uger efter, at barnet er udskrevet fra sygehuset. Kommunen bevilger

også tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer til at ledsage barnet til behandlings-

og kontrolbesøg. Kommunen forholder sig ikke i afgørelsen til ansøgningen om tabt

arbejdsfortjeneste ved barnets sygedage.

Vi vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan vurderes, i hvilket

omfang forældrene/far har ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet

i hjemmet som følge af diabeteslidelsen.

Der mangler i sagen uddybende lægelige oplysninger, der konkret belyser barnets

pasningsbehov, herunder særligt for så vidt angår de otte uger efter udskrivelsen. Der er

heller ikke nærmere lægelige oplysninger om, hvorvidt barnet på grund af

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

diabeteslidelsen har flere sygedage end andre børn på samme alder og uden

funktionsnedsættelse.

Der mangler også oplysninger fra skolen, der belyser, om det er nødvendigt, at

forældrene er med barnet i skole i en indkøringsperiode. Derudover mangler der

oplysninger om forældrenes/fars arbejdsforhold, herunder om muligheden for fleksibel

arbejdstilrettelæggelse. Endelig mangler der oplysninger om, hvorvidt far har sparede

udgifter i forbindelse med fraværet.

Sag nr. 71

–

pasningsbehovet er ikke tilstrækkeligt belyst

Sagen handler om en 12-årig pige med diabetes. Kommunen træffer afgørelse om at

bevilge tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer til ledsagelse af barnet til kontroller,

lægebesøg og kortere indlæggelser.

Der mangler lægelige oplysninger om det forventede fravær i forbindelse med

kontrolbesøg, undersøgelser og eventuelle kortere indlæggelser.

Det fremgår af oplysninger fra forældrene, at ”man” er til kontrol

på sygehuset fire gange

pr. år, hos øjenlæge en gang årligt og hos diætist en gang om året. Det er dog uklart,

om disse oplysninger er udtryk for de faktiske forhold i den konkrete sag, eller om det

mere er udtryk for antal kontrolbesøg m.v. for diabetesbørn generelt.

Som kommunens journalnotater er formuleret kan det se ud til, at oplysningerne om

omfanget af kontrolbesøg kommer fra Diabetesforeningen, og at det således ikke er

relateret til det konkrete barn.

Vi finder på den baggrund, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan vurderes,

om der er grundlag for bevilling af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer til de

ansøgte formål.

3.3

Særligt om opfølgningssager

Formålet med opfølgning er at undersøge, om hjælpen fortsat opfylder sit formål,

herunder om betingelserne for hjælpen stadig er opfyldt. Kommunen skal i forbindelse

med opfølgning også være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for

hjælp.

Det er derfor vigtigt, at kommunen ved opfølgning på bevilling af tabt arbejdsfortjeneste

er opmærksom på, at det er det aktuelle pasningsbehov, der skal være tilstrækkeligt

belyst.

Undersøgelsen viser, at kommunerne i 31 ud af de i alt 48 opfølgningsafgørelser har

truffet afgørelse om fastholdelse af en tidligere afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste. I 15

af de 31 opfølgningssager, hvor der er truffet afgørelse om fastholdelse af en tidligere

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

bevilling, vurderer vi, at sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyste til, at vi kan vurdere, om

resultatet af kommunens afgørelse er i overensstemmelse med regler og praksis.

I de opfølgningssager, hvor forholdene er uændret, kan vores vurdering af, at sagen ville

være blevet hjemvist, skyldes, at der også manglede oplysninger i forbindelse med

kommunens tidligere afgørelse i sagen.

3.4 Hvordan harmonerer undersøgelsesprincippet med

kommunernes pligt til en hurtig sagsbehandling?

3.4.1

Kommunernes pligt til en hurtig sagsbehandling

Kommunerne har pligt til at behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med

henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Dette ”hurtighedsprincip” er lovfæstet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, og

bestemmelsen er udtryk for, at kommunerne generelt er forpligtede til at behandle sager

efter den sociale lovgivning så hurtigt som muligt.

Retssikkerhedsloven definerer ikke nærmere, hvad der skal forstås med ”så hurtigt som

muligt”, ligesom der ikke i servicelovens enkelte bestemmelser er fastsat nogle

retningslinjer om sagsbehandlingstiden på de forskellige områder.

Kommunen skal på de enkelte sagsområder, herunder i forhold til bestemmelsen om tabt

arbejdsfortjeneste, dog fastsætte frister for sagsbehandlingstiden fra en ansøgning om

hjælp er modtaget til afgørelsen skal være truffet. Kommunen skal offentliggøre

fristerne, og hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt

have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Det følger af

retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Retssikkerhedslovens § 3

Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med

henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp, og i så fald hvilken.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for,

hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være

truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret

sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en

afgørelse.

Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 1345 af 23. november 2016 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

3.4.2

Forholdet mellem undersøgelsesprincippet og

hurtighedsprincippet

Hurtighedsprincippet skal ses i sammenhæng med undersøgelsesprincippet forstået på

den måde, at overholdelse af undersøgelsesprincippet sætter en begrænsning for, hvor

hurtigt en sag kan blive behandlet.

Undersøgelsesprincippet og hurtighedsprincippet er ikke to ligestillede principper.

Hensynet til en tilstrækkelig oplysning af sagen vejer således tungere end hensynet

til, at borger får en hurtig afgørelse i sagen.

Kommunen må derfor ikke undlade at indhente oplysninger, der er nødvendige for at

vurdere sagen, alene med henblik på at kunne træffe afgørelse inden for de af

kommunen udmeldte sagsbehandlingstider på de enkelte sagsområder.

Ankestyrelsen kan ikke behandle klager over manglende overholdelse af

hurtighedsprincippet, jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, ligesom Ankestyrelsen heller

ikke kan behandle klager over længden af de offentliggjorte sagsbehandlingstider. Hvis

en borger klager over, at kommunen ikke overholder den sagsbehandlingsfrist, som er

offentliggjort, kan styrelsen efterprøve, om der er offentliggjort en frist, og om borgeren

har fået rettidig besked, hvis fristen ikke kan overholdes i den konkrete sag.

3.4.3

Oplysningsgrundlaget i afgørelser med kort

sagsbehandlingstid

Undersøgelsesprincippet sætter som nævnt ovenfor en begrænsning for, hvor hurtigt en

sag kan behandles, da det er afgørende, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden

kommunen træffer afgørelse i sagen. Det har i undersøgelsen derfor været interessant at

se på, om der kan ses en sammenhæng mellem en kort sagsbehandlingstid og

manglende overholdelse af undersøgelsesprincippet.

Se herom Ankestyrelsens principafgørelse 49-16, der er nærmere omtalt i bilag 3 i bilagsdokumentet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Vi bemærker, at vores undersøgelse af kommunernes sagsbehandlingstid

alene

omfatter de 46 sager, hvor der er truffet afgørelse om førstegangsbevilling af tabt

arbejdsfortjeneste. Grunden til det er, at der i opfølgningssager ikke nødvendigvis er en

ansøgning, som kan danne grundlag for måling af kommunens sagsbehandlingstid.

Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt er gode til at behandle ansøgninger om

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste inden for kort tid. Det gælder således for 35

af de 46 sager (svarende til 76 procent), at kommunens sagsbehandlingstid har været

maksimalt tre måneder, og i 16 af sagerne (svarende til 35 procent) er der endda tale

om en sagsbehandlingstid på under en måned.

Af de 46 førstegangsbevillinger kan vi ikke på det foreliggende grundlag vurdere om

afgørelsen samlet set er rigtig i 29 tilfælde, og for alle disses vedkommende er der tale

om, at undersøgelsesprincippet ikke er overholdt. Undersøgelsen viser desuden, at

kommunens sagsbehandlingstid i 22 ud af de 29 afgørelser, hvor sagerne ikke er

tilstrækkeligt oplyste, er på maksimalt tre måneder. I 12 ud af de 22 sager er

kommunens sagsbehandlingstid på under 1 måned.

Det er positivt, at kommunerne har en kort sagsbehandlingstid. Kommunerne skal dog være

opmærksomme på, at en hurtig behandling af sagen ikke må ske på bekostning af en

tilstrækkelig oplysning af sagen.

Sagsbehandlingstiden er målt som tiden fra kommunen modtager ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste til det tidspunkt,

hvor kommunen træffer afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste.

Jf. tabel 1 og 4,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Dette er selvsagt ikke en anbefaling om, at kommunerne generelt skal være længere tid

om at behandle sager om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Vi anbefaler dog, at kommunerne generelt fokuserer på, hvordan kommunen kan sikre

en tilstrækkelig oplysning af sagen samtidig med, at kommunen kan træffe afgørelse

inden for kortere tid.

Det kan eksempelvis ske ved, at kommunen udarbejder et oplysningsskema eller en

tjekliste til de enkelte sagsbehandlere, da det kan være med til at sikre, at de forhold,

der er relevante for vurderingen af sagen, bliver belyst i tilstrækkeligt omfang.

I flere af de sager, der er indgået i undersøgelsen, har kommunen benyttet et

oplysningsskema eller en tjekliste, og i de pågældende sager synes det at bidrage til en

bedre oplysning af sagen. I

bilag 7

i bilagsdokumentet er gengivet et eksempel på et

oplysningsskema og en tjekliste.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Uklar eller manglende vurdering

Den hyppigst forekommende indholdsmæssige mangel ved kommunernes afgørelser er,

at kommunens vurdering af, at betingelsen for dækning af tabt arbejdsfortjeneste er

opfyldt, enten er uklar eller ikke fremgår af sagens akter.

Undersøgelsen viser, at kommunen i 56 ud af de 94 gennemgåede afgørelser har givet

forældrene fuldt ud medhold i det ansøgte. Når der gives fuldt ud medhold, skal en

skriftlig afgørelse ikke være ledsaget af en begrundelse

, og det er derfor ikke en fejl,

hvis kommunens vurdering af behovet for hjælp i sådanne tilfælde ikke fremgår af selve

afgørelsen.

Det afgørende i forhold til dette punkt er, at det fremgår af sagens akter, at kommunen

har foretaget en konkret vurdering af, om betingelserne for dækning af tabt

arbejdsfortjeneste er opfyldt.

I dette kapitel ser vi på, om der er en sammenhæng mellem manglende oplysning af

sagerne og den manglende vurdering af behovet for dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Vi ser også på, om problemstillingen gør sig gældende i forhold til en bestemt kategori af

sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller om der er tale om en mere alment

gældende problemstilling.

4.1

Sammenhæng med undersøgelsesprincippet

Undersøgelsen viser, at 49 af de gennemgåede afgørelser ikke er eller ikke kan vurderes

at være samlet set rigtige på grund af både formelle og indholdsmæssige mangler.

I 39

af disse tilfælde er der tale om, at sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyste samtidigt med,

at kommunens vurdering af, om betingelserne for dækning af tabt arbejdsfortjeneste er

opfyldt, enten er uklar eller ikke fremgår af sagens akter. Se

tabel 4.1.

Jf. tabel 11,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

Jf. forvaltningslovens § 22.

Jf. tabel 9,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

I godt 95 procent af de sager, hvor kommunens vurdering enten er uklar eller ikke

fremgår af sagens akter

, er sagen således ikke oplyst i tilstrækkeligt omfang

Da formålet med undersøgelsesprincippet netop er at sikre, at sagen er tilstrækkeligt

oplyst til, at kommunen kan vurdere, om betingelserne for hjælp i det konkrete tilfælde

er opfyldt, er dette sammenfald af fejl ikke overraskende.

4.1.1

Eksempel på sag, der er tilstrækkeligt oplysning, og hvor

kommunens vurdering af behovet for hjælp er klar

Sag nr. 88

Sagen handler om en 14-årig dreng, der er diagnosticeret med OCD. Mor søger om

dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at deltage i et VISO-forløb, som kommunen har

bevilget som følge af barnets funktionsnedsættelse. Mor søger om 4-6 timers tabt

Jf. tabel 11, i bilagsdokumentets

bilag 5,

er der samlet set 41 sager, hvor kommunens vurdering af, at betingelsen for tabt

arbejdsfortjeneste er opfyldt, er uklar eller ikke fremgår af sagens akter.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

arbejdsfortjeneste pr. VISO-møde, og begrunder det med, at hun har behov for

kompensation dels for den tid, der går til selve VISO-mødet, dels til ekstra tid hjemme,

efter møderne med VISO er slut. Mor oplyser, at hun ved møderne bruger meget energi

på at drøfte barnets trivsel og udvikling. Hun har derfor behov for en pause, dels for at

kunne vende tilbage til sit arbejde, dels for at drøfte mødets indhold med barnets

bedsteforældre, der har en særlig stor rolle i forhold til at støtte barnet og den øvrige

familie.

Kommunen bevilger mor 3,5 timers tabt arbejdsfortjeneste pr. VISO-møde, og mor får

derfor alene delvis medhold ved afgørelsen. Kommunens afgørelse om udmåling af

hjælpen er et godt eksempel på en konkret vurdering af pasningsbehovet sammenholdt

med mors arbejdstider, herunder transport til/fra arbejde.

Til illustration fremgår det blandt andet af afgørelsen:

”Da du møder 8:30 anses det ikke for muligt, at du møder på arbejde i tidsrummet inden

VISO, hvorfor du kompenseres fra kl. 8:30, hvor du reelt set skulle være mødt på

arbejde. VISO-samtalerne afslutter kl. 11:00, hvorfor du kompenseres frem til kl. 12:00,

hvorefter det forventes, at du reelt set kan møde på dit arbejde. Du kompenseres

således i tidsrummet fra kl. 8:30 til kl. 12:00.

Der meddeles således afslag på den del af din ansøgning som knytter sig til behovet for

ekstra tid i hjemmet efter møderne frem til kl. 14:00.

[Kommunen] anerkender, at du og din familie er i en særlig presset situation. Det

vurderes dog, at der ikke kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste med den begrundelse, at

det for dig som forældre er en følelsesmæssig hård situation, da tabt arbejdsfortjeneste

altid bevilges med udgangspunkt i barnets behov…

Yderligere vurderes det, at der ikke kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste til drøftelse med

bedsteforældre, da denne del kan planlægges uden for din arbejdstid. …. [Kommunen]

vurderer derfor, at også samtaler, møder mv., så vidt det er muligt, skal planlægges

uden for arbejdstiden, hvilket skønnes at være tilfældet i drøftelserne mellem jer som

forældre og bedsteforældrene.”

4.1.2

Eksempel på sag, der ikke er tilstrækkeligt oplyst, og hvor

kommunens vurdering af behovet for hjælp er uklar/mangler

Sag nr. 79

Denne sag handler om en 3-årig dreng med hudlidelsen Iktyosis (fiskehud). Far er

tidligere bevilget fem timers tabt arbejdsfortjeneste ugentligt til at ledsage barnet til

kontroller samt ekstra arbejde i forbindelse med såkaldte ”røde bade”.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

I forbindelse med opfølgning på sagen træffer kommunen afgørelse om, at den hidtidige

bevilling fortsætter i uændret omfang.

Vi finder, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, da der mangler aktuelle lægelige

oplysninger, som belyser det aktuelle omfang af de ”røde bade”. Det er på den baggrund

uklart, hvorfor kommunen vurderer, at der fortsat er ret til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste, herunder hvorfor arbejdet med de ”røde bade” skal foregå i fars

arbejdstid.

Vi vurderer desuden, at kommunens afgørelse synes at indebære en overkompensation,

da det fremgår af forældrenes egne oplysninger, at de går til kontrol med barnet 2-3

gange årligt, og at de ”røde bade” gives, når barnet har infektioner. Det sidste tyder på,

at de ”røde bade” ikke længere bliver givet på daglig basis i modsætning til tidligere.

4.2

Tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer

En stor del af de afgørelser, der er indgået i undersøgelsen, handler om dækning af tabt

arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer. I flere af disse afgørelser har kommunerne ikke

forholdt sig til, om der er ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i den konkrete sag.

Det er baggrunden for, at vi i dette afsnit redegør nærmere for afgørelser om hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer, herunder vurderingen af

pasningsbehovet i sådanne sager.

4.2.1

Nærmere om tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer

Kommunen kan give hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste både i forbindelse med

et løbende fravær fra arbejde og i forbindelse med fravær på enkeltdage/-timer. Det er i

den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at en bevilling af tabt arbejdsfortjeneste

på enkeldage/-timer også er en løbende ydelse i overensstemmelse med den praksis, der

fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse C-24-08.

Tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer kan fx ydes i forbindelse med møder,

undersøgelser, kontroller mv., som er en nødvendig følge af barnets

funktionsnedsættelse. Der er kun ret til tabt arbejdsfortjeneste i det omfang, at

møderne, undersøgelserne m.v. ikke kan placeres uden for forældrenes arbejdstid.

Det skal i den forbindelse derfor undersøges, om ansøgeren har mulighed for en fleksibel

tilrettelæggelse af arbejdstiden, så det ikke er nødvendigt for ansøgeren at være

fraværende fra arbejde med indtægtstab.

Retten til tabt arbejdsfortjeneste er betinget af, at der er tale om fravær i betydeligt

omfang. Det afhænger af en konkret vurdering, om der er et fravær i et betydeligt

omfang. I praksis er det dog antaget, at et fravær, der sammenlagt svarer til 2-3

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

arbejdsdage om året, normalt ikke vil anses for at være fravær i betydeligt omfang.

også nærmere om kompensationsprincippet i

kapitel 3, afsnit 3.1.1.

Ved afgørelser om dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer skal der ske en

konkret vurdering af, om det sandsynliggjorte, forventede fravær kan anses for at være

fravær i betydeligt omfang.

Kilde: Ankestyrelsens principafgørelse 69-16

Vi henviser også til

kapitel 6, afsnit 6.2.3,

hvor der er eksempler på sager, hvor

kommunens vurdering af, om der er ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på

enkeltdage/-timer, ikke er klar.

Se herom Ankestyrelsens principafgørelse 69-16, der er nærmere omtalt i bilag 3 i bilagsdokumentet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

5 Kommunernes udmåling er ikke i

overensstemmelse med regler og

praksis

I kapitlet redegør vi nærmere for de afgørelser, hvor vi vurderer, at der er den

indholdsmæssige mangel, at kommunens udmåling og/eller beregning af tabt

arbejdsfortjeneste ikke er i overensstemmelse med regler og praksis. Vi ser desuden

nærmere på, hvorfor disse afgørelser samlet set ikke kan vurderes at være rigtige.

5.1

Afgørelser med forkert udmåling

Undersøgelsen viser, at der i 29 ud af de i alt 52 afgørelser, der har indholdsmæssige

mangler, er tale om, at kommunens udmåling ikke er i overensstemmelse med regler og

praksis.

I undersøgelsen er

fejlene ”forkert beregningsgrundlag” og ”ulovlig tidsbegrænsning”

udskilt som særskilte indholdsmæssige mangler. Disse mangler er derfor ikke med i

kategorien ”kommunens udmåling er ikke i overensstemmelse med regler og praksis”.

Det betyder, at afgørelser, hvor den indholdsmæssige mangel alene er, at kommunen

har anvendt et forkert beregningsgrundlag og/eller ulovligt tidsbegrænset ydelsen, ikke

er omfattet af de 29 afgørelser nævnt ovenfor.

I en sag kan der dog godt både være konstateret fx

”ulovlig tidsbegrænsning” og

”kommunens udmåling er ikke i overensstemmelse med regler og praksis”.

Det vil være

tilfældet, hvis afgørelsen

–

udover den ulovlige tidsbegrænsning

–

også har en mangel

ved udmålingen, for eksempel overkompensation.

5.2

Årsager til, at kommunernes udmåling er forkert

Af de 29 afgørelser, hvor kommunens udmåling ikke er i overensstemmelse med regler

og praksis, viser vores gennemgang af sagerne, at det særligt er nedenstående fejl, der

går igen:



Sektoransvarlighedsprincippet er ikke inddraget i tilstrækkeligt omfang

Kompensationsprincippet er ikke inddraget i tilstrækkeligt omfang.

Jf. tabel 11,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

5.2.1

Eksempler på sager, hvor kommunernes udmåling ikke er i

overensstemmelse med regler og praksis

Sag nr. 11

–

sektoransvarlighedsprincippet er ikke tilstrækkeligt inddraget ved

vurderingen

Sagen handler om en 9-årig dreng med følger af for tidlig fødsel, herunder let spastisk

lammelse af begge ben, der medfører, at han er dårligt gående. Barnet er som følge af

sine vanskeligheder konstant på overarbejde i børnehaven, og han bliver meget træt og

udmattet efter en lang dag og falder ofte i søvn, når han kommer hjem.

Mor søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med barnets skolestart, så

han kan have kortere skoledage. Mor søger om 7,5 timers tabt arbejdsfortjeneste om

ugen, for at hun kan hente barnet direkte efter skole, så han ikke skal i SFO.

Kommunen bevilger i alt 8,5 timers tabt arbejdsfortjeneste om ugen, så mor kan hente

barnet kl. 14. Kommunen foretager en konkret vurdering af behovet ud fra oplysninger

om mors faktiske arbejdstider og tid til transport og bevilger herefter en time mere pr.

uge, end der er søgt om. Det er positivt, at kommunen forholder sig konkret til behovet

for tabt arbejdsfortjeneste ud fra de faktiske arbejdstider og tager højde for tid til

transport.

Kommunen forholder sig dog ikke konkret til, om barnet kan være i SFO om

eftermiddagen, og kommunen inddrager således ikke i sektoransvarlighedsprincippet ved

vurderingen af sagen.

Vi vurderer, at det forhold, at barnet indtil skolestart kunne være i børnehaven på fuld

tid, taler for, at barnet også vil kunne rummes i skolen. Kommunen burde have

undersøgt dette nærmere ved eksempelvis at indhente faglige vurderinger fra børnehave

m.v. om barnets behov for at komme tidligere hjem.

Sag nr. 100

–

kompensationsprincippet er ikke inddraget ved vurderingen

Sagen handler om en 7-årig pige med diabetes. Forældrene søger blandt andet om hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med pasning af barnet

”i de tilfælde,

hvor [barnet] uanset alder bliver sygt af influenza o.lign.”

Kommunen træffer blandt andet afgørelse om bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til

pasning af barnet i forbindelse med almindelig sygdom, da barnet som følge af

diabeteslidelsen skal være under ekstraordinært opsyn.

Vi vurderer, at der mangler aktuelle lægelige oplysninger til at belyse, om barnet som

følge af diabeteslidelsen har flere sygedage, end børn uden funktionsnedsættelse og på

samme alder har.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Vi finder herefter, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan vurdere,

om betingelserne for dækning af tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt, herunder om der er

tale om fravær, som er begrundet i barnets funktionsnedsættelse. Vi henviser i den

forbindelse til principafgørelse 40-14, hvor det fremgår, at der ikke kan kompenseres for

fravær som andre forældre til børn uden funktionsnedsættelse og på samme alder også

har.

Vi finder derfor, at hvis diabeteslidelsen ikke medfører et øget sygefravær for barnet i

den konkrete sag, så er der ikke grundlag for at dække tabt arbejdsfortjeneste hertil, da

forældre til børn på samme alder men uden funktionsnedsættelse også må antages at

ville passe deres børn under sygdom.

Sag nr. 58 - tabt arbejdsfortjeneste til skolekørsel

Sagen handler om en 12-årig dreng, der er diagnosticeret med forstyrrelse af

opmærksomhed og mental retardering. Kommunen træffer en opfølgningsafgørelse om

at fastholde den hidtidige bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, hvor far er bevilget 7,5

timers tabt arbejdsfortjeneste om ugen til det formål at køre barnet i skole.

Vi lægger ved vurderingen til grund, at den kørsel, som far bliver kompenseret for, er

transport til skole og ikke morgen-SFO. Vi finder på den baggrund, at kommunens

udmåling af tabt arbejdsfortjeneste ikke er i overensstemmelse med praksis, da der ikke

kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste til skolekørsel.

Vi henviser til principafgørelse 116-11, hvor det fremgår, at det er

undervisningssektorens ansvar at sørge for at befordre elever til og fra skole, jf.

sektoransvarsprincippet.

Se også kapitel 3, afsnit 3.2.2.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

6.1

Afgørelsesbegrebet

Hvad er en afgørelse?

Dette kapitel sætter fokus på afgørelsesbegrebet og vigtigheden af, at det klart og

tydeligt fremgår, hvad kommunen træffer afgørelse om.

Forvaltningsloven gælder, med enkelte undtagelser, kun for behandlingen af

afgørelsessager, dvs. sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed. Forvaltningsloven indeholder ikke en nærmere definition af selve

afgørelsesbegrebet.

Det fremgår af forarbejderne til forvaltningsloven, at der med udtrykket ”truffet

afgørelse”

sigtes til udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser der går ud på at fastsætte,

hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.

En afgørelse fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.

Kilde: FT 1985/86, tillæg A, side 115 f.

Når en kommune træffer en afgørelse, finder reglerne i forvaltningsloven anvendelse. Det

er blandt andet reglerne om partshøring, begrundelse og klagevejledning. Reglerne skal

være med til at sikre, at kommunen træffer afgørelser på et oplyst grundlag, og at

parten får en forklaring på resultatet og vejledning om muligheden for at klage over

afgørelsen.

Det er derfor vigtigt at vide, hvornår der træffes afgørelser, og hvornår der alene ydes

vejledning, træffes procesbeslutninger eller udøves faktisk forvaltningsvirksomhed.

Da en afgørelse fastsætter, hvad der er eller skal være ret, er det vigtigt, at det tydeligt

fremgår af afgørelsen, hvad den går ud på, altså hvad parten har ret eller ikke ret til.

6.2

Afgørelse om beregning

Når en kommune træffer afgørelse om bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, skal

kommunen både forholde sig til, hvor mange timer og til, hvilke formål der kan bevilges

tabt arbejdsfortjeneste, og til hvordan ydelsen skal beregnes. Ydelsen fastsættes på

baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 29.918 kr. (2017-

niveau).

Udmålingen af timer m.v. og beregningen af ydelsen er en afgørelse, der skal begrundes

og ledsages af en klagevejledning, hvis ikke forældrene får fuldt ud medhold. Det er dog

ikke et krav, at kommunen skal træffe afgørelse herom samtidigt.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Efter sagsgennemgangen ser vi en tendens til, at kommunerne ikke betragter

fastsættelsen af bruttoydelsen som en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Kommunerne har i flere af sagerne indhentet lønsedler m.v. fra forældrene og fastsat et

beregningsgrundlag, men der ses ikke at være truffet en egentlig afgørelse, der er

meddelt forældrene. Det kan blandt andet betyde, at forældrene ikke ved, at de kan

klage over fastsættelsen af bruttoydelsen.

I undersøgelsen er 46 af de gennemgåede sager førstegangsbevillinger.

I 33 af disse

(svarende til 72 procent) kan vi ved sagsgennemgangen ikke se, at kommunen hverken

ved udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste eller efterfølgende har truffet en afgørelse om

beregning i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Som nævnt i bilagsdokumentets

bilag 1, afsnit 1.4.1 Vurderingskriterier,

har vi i de

tilfælde, hvor beregningsgrundlaget alene er fastsat administrativt, ikke vurderet denne

fastsættelse.

6.3

Klarhed

Jf. tabel 1,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Når kommunen træffer afgørelse om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, er det vigtigt, at

det klart fremgår, om forældrene har ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller om

der alene er tale om vejledning om mulighederne for dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Det er også vigtigt, at det klart fremgår, hvad bevillingen kan benyttes til, og hvilke

rammer, der er for bevillingen. Det gælder også, selv om kommunen giver forældrene

fuldt ud medhold i det ansøgte og derfor ikke er forpligtet til at begrunde afgørelsen.

Hvis formålet og/eller rammerne for bevillingen ikke klart fremgår, kan der være tvivl

om, hvad kommunen har bevilget, og hvad bevillingen kan benyttes til.

I nogle af de gennemgåede afgørelser kan der være tvivl om, hvorvidt kommunen reelt

træffer en afgørelse om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller om kommunen alene

vejleder om mulighederne for hjælp. Det kan i de sager være svært for forældrene at se,

om, og i givet fald fra hvornår, de har ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. I

afsnit

6.3.3,

er nævnt nogle eksempler på sådanne uklare afgørelser.

I undersøgelsen har vi set på, om det klart fremgår af sagen, hvilken afgørelsen der er

truffet. I 45 sager er det i høj grad klart, og i 32 sager i nogen grad klart, hvilken

afgørelse der er truffet. Det svarer samlet set til 82 procent af de gennemgåede

afgørelser.

Ved gennemgangen af kommunernes afgørelser har vi desuden konstateret, at flere af

kommunerne i afgørelserne har indsat generelle afsnit med vejledning om eksempelvis

beregning af tabt arbejdsfortjeneste. Sådanne generelle vejledningsafsnit kan give

forældrene en god vejledning om reglerne om tabt arbejdsfortjeneste og rammerne for

bevillingen.

Kommunerne skal dog være opmærksomme på at tilrette generelle afsnit, så de passer

til den konkrete sag, da vejledningen ellers kan være misvisende og medføre, at

afgørelsen bliver uklar. Se nærmere herom i

kapitel 7, afsnit 7.3.

6.3.1

Eksempler på sager, hvor det klart fremgår, hvor mange

timer der er bevilget, og hvad timerne kan bruges til

Sag nr. 14

Sagen handler om en 8-årig dreng med opmærksomhedsforstyrrelse og sproglige

vanskeligheder. Kommunen træffer afgørelse om dækning af tabt arbejdsfortjeneste otte

timer om ugen. Timerne er bevilget til at hente drengen direkte fra skole to dage om

ugen, til at deltage i ekstraordinære møder på skolen, til at deltage i undervisning hos

talepædagog, og til at ledsage barnet ved undersøgelse/kontrol på sygehuset.

Jf. forvaltningslovens § 22, hvor det fremgår, at begrundelseskravet kun gælder i de tilfælde, hvor borger ikke får fuldt ud

medhold.

Jf. tabel 15,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Sagen er et eksempel på en afgørelse, hvor det klart fremgår, hvor mange timers tabt

arbejdsfortjeneste, der er ret til, og hvordan timerne er fastsat. Det fremgår også klart,

hvilke formål timerne må bruges til.

Til illustration fremgår det blandt andet af afgørelsen:

”Beregning foretaget således:



Hver mandag og onsdag: Der bevilges 2 timer og 40 min. i tabt arbejdsfortjeneste til

dig om dagen, svarende til 5 timer og 20 minutter pr. uge, så du kan gå tidligere fra

dit arbejde. Du skal have fri fra dit arbejde kl. 13.40, så hun kan hente [drengen] fra

skole kl. 14.10.

•

Hver fredag: Der bevilges ikke tabt arbejdsfortjeneste til dig om fredagen, da

[drengens] far har tidligt fri og dermed har mulighed for at hente [drengen] direkte

fra skole.”

Sag nr. 41

Sagen handler om en 3-årig dreng med forsinket udvikling. Det fremgår klart af

afgørelsen, hvor mange timers tabt arbejdsfortjeneste, der er bevilget, og til hvilke

formål timerne er bevilget.

Uddrag af kommunens afgørelse:

”….Drengen bør derfor tidligst møde

kl. 08.00 i [institutionens navn], hvilket på en 2

ugers periode vil betinge, at I har behov for 7 timers tabt arbejdsfortjeneste relateret til

morgentimerne, betinge af, at I frem til november 2016, i den ene uge har 2 uafhængige

fridage, mens I i den anden uge har sammenfaldende fridag.

I søger desuden om 2,5 timers tabt arbejdsfortjeneste dagligt, relateret til afhentning af

[drengen] om eftermiddagen, betinget af at [far] skal forlade sin arbejdsplads kl. 14.30

for at kunne hente [drengen] i [institutionens navn] kl. 15.30. Omfanget er betinget af

de samme vilkår, for så vidt angår jeres fridage, således at behovet optræder i alt 7

hverdage i løbet af en 2 ugers periode.

Det samlede behov for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste vil derfor svare til 24,5

timer fordelt på en 2 ugers periode eller i alt 12,25 timer pr. uge.”

Kommunen tager ved udmålingen udgangspunkt i forældrenes arbejdstider og beskriver,

hvilke formål de bevilgede timer er givet til.

6.3.2

Eksempel på sag, hvor det er uklart, hvilke formål de

bevilgede timer kan bruges til

Sag nr. 26

Sagen handler om en 4-årig pige med Downs syndrom. Kommunen bevilger fortsat

dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pigens mor (opfølgningsafgørelse). Det fremgår

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

klart af afgørelsen, at mor har ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 13 timer om

ugen. Det fremgår dog ikke helt klart, hvad timerne kan bruges til.

Det fremgår blandt andet af kommunens afgørelse:

”Det findes nødvendigt, at du kompenseres 13 timer ugentligt, i forbindelse

med at du

skal ledsage [pigen] til forskellige undersøgelser ift. hendes spiseproblematik samt andre

følger af hendes downs syndrom. Dertil har du også oplyst, at [pigen] stadig ikke sover

igennem om natten, og du har derfor brug for at kunne sove om dagen nogle

gange.”

Det er særligt kommunens henvisning til ”andre følger af hendes downs syndrom”, der

giver anledning til tvivl om, hvad timerne kan bruges til.

6.3.3

Eksempler på afgørelser, der mere har karakter af

vejledning end en afgørelse

Sag nr. 75

Sagen handler om en 6-årig dreng med infantil autisme. Kommunen bevilger dækning af

tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer. Det fremgår af afgørelsen, at bevillingen

”må

benyttes de dage, hvor [drengen] ikke rummer børnehaven/skolen, samt i

forbindelse med indkøring i skolen, såfremt at [skolen] har opfyldt deres sektor

ansvarlighed, og har imødekommet [drengens]

behov for skærmning m.v.”

Afgørelsen er et eksempel på en afgørelse, der mere har karakter af vejledning om

mulighederne for dækning af tabt arbejdsfortjeneste end en egentlig bevilling.

Kommunen forholder sig ikke konkret til, om børnehaven/skolen lever op til

sektoransvaret. Kommunen forholder sig derfor heller ikke konkret til, om betingelserne

for dækning af tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt i den konkrete sag, men overlader i

stedet vurderingen af, om skolen har levet op til sektoransvaret, til forældrene, når der

opstår behov for at hente drengen. Som afgørelsen er formuleret, er det forældrene, der

bærer risikoen for, om skolen har levet op til sektoransvaret. Kun hvis det er tilfældet,

får de dækket deres tabte arbejdsfortjeneste.

Sag nr. 81

Sagen handler om en 16-årig dreng med kroniske mavesmerter. Kommunen skriver i

afgørelsen, at ”det

kan oplyses at der fremadrettet, kan kompenseres for tabt

arbejdsfortjeneste i forbindelse med kontrol og behandling på [sygehuset], såfremt

antallet af besøg på sygehuset overstiger 4 gange om året.”

Kommunen forholder sig ikke konkret til, om der rent faktisk er ret til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste. Afgørelsen har derfor mere karakter af vejledning om mulighederne

for dækning af tabt arbejdsfortjeneste end en egentlig afgørelse om, hvorvidt

betingelserne for dækning af tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt i den konkrete sag. Det

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

kan derfor være uklart for forældrene, om de rent faktisk har ret til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste.

Kommunen burde konkret have forholdt sig til, om forældrenes fravær er af betydeligt

omfang, jf. Ankestyrelsens principafgørelse 69-16.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Gode sagsbehandlingsskridt

I de 94 sager, som vi har gennemgået, er der flere eksempler på gode

sagsbehandlingsskridt. Vi finder særligt anledning til at fremhæve to punkter.

Det drejer sig om:



Inddragelse af borgerne

Klagevejledning

Derudover er det i flere sager konstateret, at kommunen har gode afsnit (formentlig

standardafsnit) med vejledning om reglerne om tabt arbejdsfortjeneste.

7.1

Inddragelse af borgerne

Forældrene er ydelsesmodtagerne i sager om tabt arbejdsfortjeneste. Derudover er

forældrene dem, der er nærmest til at beskrive, hvilket pasningsbehov der ifølge deres

opfattelse er som følge af barnets funktionsnedsættelse, og hvilket indtægtstab det

medfører. Det vil derfor som altovervejende hovedregel være nødvendigt at inddrage

forældrene i oplysning af sagen og ved beskrivelsen af behovet for dækning af tabt

arbejdsfortjeneste.

Det er derfor positivt, at forældrene i 76 af de 94 sager i høj grad har været inddraget i

forløbet i, og i 8 sager har forældrene i nogen grad været inddraget. Det svarer i alt til 90

procent af sagerne.

Se nærmere om oplysning af sagen i

kapitel 3.

7.2

Klagevejledning

Afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af

en klagevejledning, medmindre forældrene får fuldt ud medhold. Det følger af

forvaltningslovens § 25, stk. 1.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Forvaltningslovens § 25, stk. 1

Afgørelser, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, skal, når de

meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse

af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder

om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den

pågældende part medhold.

Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014

I 88 ud af de 94 sager, der er indgået i undersøgelsen, har kommunerne givet en

klagevejledning. Det svarer til 94 procent af afgørelserne.

I de seks afgørelser, hvor afgørelsen ikke er ledsaget af en klagevejledning, har

forældrene fået fuldt ud medhold. Det er således ikke en fejl, at der ikke er givet en

klagevejledning i disse sager.

I 56 af de 94 afgørelser har forældrene fået fuldt ud medhold og alligevel fået en

klagevejledning. Det betyder, at der i 60 procent af sagerne ikke er krav om, at

afgørelsen er ledsaget af en klagevejledning. Det skal sammenholdes med, at

kommunerne, som nævnt ovenfor, giver en klagevejledning i 94 procent af afgørelserne.

Vi kan således konstatere, at kommunerne i mange tilfælde vælger at give en

klagevejledning, selv om der i afgørelsen er givet fuldt ud medhold.

7.2.1

Er klagevejledningen korrekt?

Undersøgelsen viser, at klagevejledningen er korrekt i 57 ud de 88 afgørelser, hvori der

er givet en klagevejledning. Det svarer til 65 procent.

Vi vurderer således, at kommunerne har givet en forkert klagevejledning i 31 ud af de 88

afgørelser, hvilket svarer til 35 procent. Ud af de 31 afgørelser, hvor klagevejledningen

er forkert, viser undersøgelsen, at der i 21 af disse afgørelser er givet forældrene fuldt ud

medhold, hvorfor det i disse sager ikke er et krav, at afgørelsen er ledsaget af en

klagevejledning.

Det er vigtigt, at klagevejledningen giver udtryk for, at borgeren kan klage både

mundtligt og skriftligt. I de fleste af de sager, hvor klagevejledningen ikke er korrekt,

giver klagevejledningen alene indtryk af, at forældrene kun kan klage skriftligt. I flere af

klagevejledningerne,

har kommunerne brugt ord som ”fremsendes”, ”klagen skal du

Jf. tabel 21,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

Jf. tabel 22,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

Jf. tabel 23,

bilag 5

i bilagsdokumentet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

sende”, ”i klagen skriver” og lignende. Det

er uheldigt, hvis det ikke et andet sted i

klagevejledningen udtrykkeligt fremgår, at der også kan klages mundtligt.

Der gælder ingen formkrav til en klage, og en klage kan både være mundtligt og

skriftligt. Kommunerne skal derfor være opmærksomme på at formulere

klagevejledningen, så dette tydeligt fremgår.

7.2.2

Eksempler på en god klagevejledning

Sag nr. 1

”Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse, kan du klage til Ankestyrelsen, Klagen

skal du sende til [kommunens adresse]. Du kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt,

og din sagsbehandler kan hjælpe dig, hvis der er behov for det. I klagen kan du oplyse,

hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.

[Kommunen] skal have modtaget en eventuel klage senest 4 uger efter, du har modtaget

afgørelsen.

Når kommunen har modtaget din klage, vil der indenfor 4 uger blive set på din sag igen.

Der vil blive taget stilling til, om du kan få helt eller delvis medhold i din klage. Hvis dette

fører til, at afgørelsen ændres, vil du få besked om det. hvis det derimod ikke fører til en

ændring, vil din klage blive sendt til Ankestyrelsen sammen med sagens relevante akter.

Hvis du har spørgsmål til [kommunens] afgørelse eller er i tvivl om, hvordan du skal

klage, er du velkommen til at tage kontakt på [telefonnummer] eller via de

kontaktoplysninger, som står øverst til højre i dette brev.”

Sag nr. 94

”Hvis du ønsker at klage over den afgørelse, som [kommunen] har truffet, kan du

indbringe klagen for Ankestyrelsen, inden for en frist på 4 uger efter du har modtaget

afgørelsen.

Du kan indgive din klage skriftligt eller mundtligt til [kommunens adresse].

[Kommunen] vil revurdere afgørelsen.

Såfremt [kommunen] fastholder afgørelsen, vil klagen blive videresendt til Ankestyrelsen

sammen med sagens akter samt forvaltningens bemærkninger til afgørelsen. Du vil

skriftligt blive orienteret om revurderingen

af afgørelsen.”

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

7.2.3

Eksempler på en klagevejledning, der giver indtryk af, at

der kun kan klages skriftligt

Sag nr. 19

”Du har mulighed for at klage over den afgørelse, som [kommunen] har truffet. Klagen

skal være modtaget senest 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

Det vil lette sagsbehandlingen, hvis du i klagen skriver så udførligt som muligt, hvorfor

du er utilfreds med afgørelsen.

[Kommunen] skal revurdere sagen. Hvis vi ikke giver dig medhold i klagen, sender vi

klagen videre til Ankestyrelsen, København, Teglholmsgade 3, 2450 København SV.

[Kommunen] sender også de relevante papirer frem til Ankestyrelsen.

Klagen skal sendes direkte til: [kommunens adresse].

Du er i øvrigt velkommen til at henvende dig til din sagsbehandler for at få afgørelsen

uddybet.”

Sag nr. 51

Uddrag af klagevejledning:

”Klage over den afgørelse, som [kommunen] har truffet, fremsendes til [kommunen], der

revurderer afgørelsen.

Dette skal ske inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen.”

Længere nede i klagevejledningen står der:

”Det vil lette behandlingen af sagen, hvis De i klagen skriver så udførligt som muligt,

hvorfor De er utilfreds med afgørelsen.”

7.3

Gode vejledningsafsnit

Vi har ved sagsgennemgangen bemærket, at flere kommuner i afgørelserne har indsat

afsnit (formentlig standardafsnit), som giver en god vejledning om reglerne om tabt

arbejdsfortjeneste. Det kan blandt andet være afsnit med vejledning om beregningen af

den tabte arbejdsfortjeneste i sager om førstegangsbevilling. Det kan også være

vejledning om rammerne for benyttelse af bevillingen.

Kommunernes vejledning i afgørelserne er ikke indgået som et selvstændigt punkt i

sagsgennemgangen. Vi har dog i flere analyseskemaer skrevet det i bemærkningsfeltet,

hvis der fremgår særligt gode vejledningsafsnit i afgørelsen. Den enkelte kommune, der

har deltaget i undersøgelsen, vil på baggrund af de udfyldte analyseskemaer for

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

kommunens sager kunne se vores eventuelle vurdering af de vejledningsafsnit, der er i

kommunens afgørelser.

Det er, som nævnt i

kapitel 6, afsnit 6.3,

dog vigtigt at kommunerne er opmærksomme

på, at generelle vejledningsafsnit skal tilrettes, så de passer til den konkrete sag. I

modsat fald kan sådanne vejledningsafsnit blive misvisende og skabe uklarhed om, hvad

forældrene har ret til

–

altså uklarhed om, hvad der træffes afgørelse om.

7.3.1

Eksempel på en sag, der indeholder både god vejledning

og vejledning, der (formentlig) ikke er tilpasset den konkrete sag

Sag nr. 21

Kommunen bevilger dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer til at

ledsage barnet i forbindelse med kontrol/behandling på sygehuset, hos læge m.v. og til

pasning i hjemmet under sygdom. Der er tale om en førstegangsbevilling.

Afgørelsen indeholder flere gode vejledningsafsnit. Det fremgår blandt andet af

kommunens afgørelse:

”Vi gør opmærksom på, at tabt arbejdsfortjeneste bliver beregnet en gang for alle, og

reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten. Der vil således ikke kunne ske

ændring af beregningen på grund af lønforhøjelse (såsom jobskifte, lønforhandlinger med

arbejdsgiver eller overenskomstforhandlinger).

Sparede udgifter

Hvis du i forbindelse med bevillingen efter § 42 har sparede udgifter, fx til transport til

job eller betaling for daginstitution, skal disse

fratrækkes

din udbetaling herfra.”

Der er også et generelt afsnit om beregning af den tabte arbejdsfortjeneste.

Beskrivelsen af indtægtsloftet, og betydningen heraf, bliver dog misvisende, da

vejledningen ikke er tilpasset den konkrete sag.

Der står blandt andet:

”Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste svarer til din løn, med

mindre lønnen når loftet på kr. 29.274,00 pr. måned (2016-takst) for en fuld tids

arbejdsuge på 37 timer…… Beløbet svarer til en timeløn på kr. 182,58.”

Det er korrekt, at den maksimale timeløn bliver 182,58 kr., hvis der er tale om en

fuldtidsansat (37 timer om ugen). I den konkrete sag er moren dog deltidsansat, hvilket

betyder, at den tabte arbejdsfortjeneste kan beregnes med et højere beløb pr. time. Som

afgørelsen er formuleret, giver den imidlertid indtryk af, at der også i den konkrete sag

højest kan ydes kompensation med 182,58 kr. pr. time.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Vi henviser til punkt 237 i vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres

familier.

Det fremgår blandt andet heraf, at hvis borgeren på baggrund af sin hidtidige

bruttoindtægt bliver omfattet af ydelsesloftet på 27.940 kr. om måneden (2013-priser),

og borgeren er visiteret til et lavere antal timer end den hidtidige arbejdstid, reduceres

ydelsesloftet i forhold til den andel, som de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste

udgør af den hidtidige arbejdstid.

bilag 2, afsnit 2.3

i bilagsdokumentet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om

Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42

Juni 2017

BILAG

Titel

Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42_Bilag

Kontakt

Ankestyrelsen

Udgiver

Ankestyrelsen, juni 2017

Amaliegade 25, 1256 København K

Telefon 33 41 12 00

ISBN nr

978-87-7811-322-0

Layout

Identitet & Design AS

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Orientering om offentliggørelse af rapport om Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra Ankestyrelsen

TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER SERVICELOVENS § 42

Bilag 1 Bilagsdokument

Alle relevante bilag til rapporten er samlet i et særskilt dokument, som kan hentes på

Ankestyrelsens hjemmeside:

https://ast.dk/publikationer

Bilagsdokumentet hedder:

Bilagsdokument til Ankestyrelsens praksisundersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste efter

servicelovens § 42 - Juni 2017