Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 24
Offentligt
1676494_0001.png
Social- og Indenrigsministeriet
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København
11.10.2016
J.nr.3.7.27/amc
Høringssvar på bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Børnerådet er blevet opmærksom på, at et afgørende element fra Magtanvendelsesudvalgets
arbejde med reglerne om magtanvendelse er udeladt i lovgivningen. Det drejer sig om
muligheden for at føre et barn til et andet opholdsrum, såfremt barnet generer fællesskabet
på en ikke ubetydelig måde, som ellers ville medføre, at de øvrige børn på institutionen ville
blive anmodet om eller være nødsagede til at gå til andet opholdsrum.
På et af udvalgets møder, hvor anbragte unge var repræsenteret, blev emnet drøftet. Her var
det de unges opfattelse, at hensyn til fællesskabet kunne begrunde, at den unge, som
generede fællesskabet skulle kunne føres til et andet opholdsrum. Begrundelsen var, at
fremfor at flertallet af børn på stedet skulle forstyrres i enten en spisesituation, i at lave lektier
eller lignende og blive bedt om at gå til et andet rum, skulle personalet lave det mindst mulige
indgreb i fællesskabet ved at føre den unge til et andet rum. Det er naturligvis en
forudsætning, at alle andre muligheder over for den unge er udtømt.
Situationen, hvor de øvrige børn/unge bedes om at forlade rummet, medfører udover
forstyrrelse eller ødelæggelse af det, de øvrige unge var i gang med, også risiko for vrede fra de
øvrige børn mod den ung, der generer. Derved bliver der risiko for yderligere behov for
magtanvendelse. Personalet bør gives mulighed for at foretage den mindst indgribende
foranstaltning, som samtidig er til gavn for fællesskabet. En handling, der for alle de anbragte
børn og unge potentielt kan give læring om adfærd i fællesskaber og som sender signal om, at
fællesskabets interesser også skal fremmes, herunder relationerne mellem de anbragte børn
og unge.
Fra 1. januar 2017 vil personalet kunne fysisk guide en ung/et barn, men så snart barnet/den
unge gør modstand, så skal personalet ophøre med guidningen. Herefter vil en
magtanvendelse kun kunne finde sted, hvis barnet udviser adfærd, som er til fare for barnet
eller andre, eller hvis han/hun er på vej til at ødelægge genstande i et ikke ubetydeligt omfang.
Det vil altså sige, at genstande af en vis værdi vil kunne berettige en magtanvendelse, men
hensynet til fællesskabet vil ikke. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om dette er
Vesterbrogade 35A, 4.
1620 København V
Tlf. 3378 33 00
[email protected]
www.brd.dk
EAN: 5798000985827
CVR: 25966376
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Henvendelse af 11/10-16 fra Børnerådet om høringssvar til udkast til bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge
1676494_0002.png
proportionelt, samt hvilket indtryk det efterlader de anbragte unge med. Derfor bør det
tydeliggøres, hvilke handlemuligheder personalet har i en sådan situation.
Overordnet
Børnerådet er bekymret for, om den tiltænkte forenkling af reglerne opnås, når der findes
regler i to dele, nemlig en lov og en bekendtgørelse. En vejledning, som er tilgængelig inden
reglerne træder i kraft, vil dog kunne øge sandsynligheden for, at personalet, der skal anvende
reglerne, også forstår dem. Forståelse af reglerne er afgørende for både børnenes og
personalets retssikkerhed.
Bekendtgørelsens enkelte bestemmelser
Børnerådet er tilfreds med at se, at det nu i § 7 præciseres, at personalenormeringen på
særligt sikrede afdelinger skal matche de massive problemer, som de anbragte børn og unge
på afdelingerne har.
I § 12 bør der sidst i stk. 1 tilføjes ”institutionen”, da bestemmelsen også gælder sikrede
institutioner, ikke kun særligt sikrede afdelinger.
§ 20 indeholder krav om, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der foreligger saglig
dokumentation for, at alarm- eller pejlesystemer for et konkret barn eller en ung med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne er nødvendige og sidste udvej. Børnerådet
mener, dette vil øge barnets/den unges retssikkerhed.
I bestemmelsens stk. 4, er Børnerådet enig i, at udgangspunktet er, at der skal foreligge
samtykke fra begge forældre. Men såfremt et manglende samtykke fra den ene forælder
strider mod hensynet til barnets bedste jf. Børnekonventionens artikel 3, bør barnets
interesser vægte højere end hensynet til, at begge forældre har givet samtykke. Dette bør
tilføjes bestemmelsen.
Børnerådet er bekymret for børns og unges retssikkerhed, hvad angår bestemmelserne om
registrering og indberetning i §§ 22 og 23. Rådet er klar over, at dette er en videreførelse af de
hidtil gældende regler, men det er os magtpåliggende at gøre opmærksom på, hvor afgørende
det er, at der i forbindelse med en magtanvendelsesindberetning gives tilstrækkelig tid til
processen, herunder nedskrivning af hændelsen, barnets mulighed for at kommentere på
hændelsen, ledelsens gennemgang af hændelsen og vurdering deraf, herunder
medarbejderens uddybning af hændelsen om nødvendigt, orientering af forældrene mundtligt
samt orientering af handlekommune.
Formuleringen i § 22, stk. 1 om, at anbringelsesstedets leder inden 24 timer skal registrere
hændelsen i et indberetningsskema, og stk. 3 om at kopi af indberetningsskemaet skal sendes
uden ugrundet ophold til handlekommunen, er ikke nødvendigvis til barnets bedste.
Børnerådet mener for det første, at barnet/den unge bør få mulighed for at reflektere over
magtanvendelsen og bearbejde hændelsen, så han/hun får mulighed for at finde lysten til at
kommentere eller få mulighed for at komme med yderligere kommentarer. En
magtanvendelse er et alvorligt indgreb i den personlige frihed og bør behandles med omhu,
2
Vesterbrogade 35A, 4.
1620 København V
Tlf. 3378 33 00
[email protected]
www.brd.dk
EAN: 5798000985827
CVR: 25966376
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Henvendelse af 11/10-16 fra Børnerådet om høringssvar til udkast til bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge
1676494_0003.png
herunder en tidsmæssig. For det andet bør det indskrives i den kommende vejledning, hvornår
en forsinkelse er velbegrundet, herunder særligt når forsinkelsen er begrundet i oplysning af
hændelsen. En årsag til forsinkelsen kan for eksempel være, at magtanvendelsen sker lige
inden barnet/den unge skal hjem på weekend. Her vil det være særdeles vanskeligt at
overholde tidsfristen uden at gribe ind i barnets ret til samvær.
Børnerådet vil derfor foreslå, at der sker en opdeling, hvor ikke-tilladte magtanvendelser så
vidt muligt skal sendes indenfor 24 timer, mens tilladte magtanvendelser kan gives en mere
fleksibel tidsramme, men at handlekommune og forældremyndighedsindehaver skal
orienteres indenfor 24 timer.
I § 23 bør tilføjes, at ledelsen har et ansvar for at politianmelde medarbejderen, såfremt der er
begrundet mistanke om en ikke-tilladt magtanvendelse. Dermed kan der ikke opstå tvivl om, at
ikke kun Socialtilsynet har et ansvar, men også ledelsen på stedet.
Med venlig hilsen
Per Larsen
Formand for Børnerådet
Annette Juul Lund
Sekretariatschef
3
Vesterbrogade 35A, 4.
1620 København V
Tlf. 3378 33 00
[email protected]
www.brd.dk
EAN: 5798000985827
CVR: 25966376