Til samtlige medlemmer i kommunalbestyrelserne
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Orienteringsskrivelse om hjemmetræning: Vedrørende servicelovens § 32 a, stk.
6 om støtte til hjælpere, supervisorer mv., herunder rækkevidden af Ankestyrel-
sens principafgørelse 9-17
Sagsnr.
2017 - 2627
Doknr.
470655
Dato
18. maj 2017
Børne- og Socialministeriet er blevet opmærksom på, at der i nogle kommuner synes
at være uklarhed om rækkevidden af kommunens forpligtelse til at sørge for den nød-
vendige støtte til aflønning af hjælpere m.v., når forældrene hjemmetræner et barn
eller en ung efter servicelovens § 32 a, herunder rækkevidden af Ankestyrelsens prin-
cipafgørelse nr. 9-17.
Ankestyrelsens principafgørelse fortolkes således tilsyneladende i nogle kommuner
meget vidtgående, med den mulige konsekvens, at den tidligere bevilgede støtte til
hjælpere efter servicelovens § 32 a, stk. 6, kan blive reduceret kraftigt. Da en sådan
omlægning af praksis efter ministeriets opfattelse ikke findes at være i overensstem-
melse med lovgivningen eller intentionerne bag denne, har ministeriet besluttet at
udsende denne skrivelse til alle landets kommuner.
Skrivelsen, som er udarbejdet i forståelse med Ankestyrelsen, skal ses som et sup-
plement til principafgørelsen, og skal dels tjene til at tydeliggøre rækkevidden af prin-
cipafgørelsen, dels til at vejlede kommunerne om nogle aspekter ved § 32 a, stk. 6,
som ikke af er omfattet af afgørelsen, men som bør indgå i kommunernes fortolkning
og administration af bestemmelsen.
De centrale budskaber præsenteres i de fire punkter nedenfor.
1. De overordnede budskaber i principafgørelse nr. 9-17 omhandler brugen af hjæl-
pere i forbindelse med gennemførelsen af konkrete træningsøvelser med barnet,
altså brugen af hjælpere som ’hjælpetrænere’. I forhold til gennemførelsen af kon-
krete træningsøvelser skal forældrene - som det også tydeligt fremgår af Ankesty-
relsens principafgørelse nr. 9-17 - som udgangspunkt selv udføre/deltage i træ-
ningen. Det er altså som hovedregel ikke hensigten, at hjælperne i væsentligt om-
fang selv skal stå for øvelserne, uden forældrenes deltagelse.
Dette indebærer blandt andet, at mens hjælperne kan fungere som afløsere for
forældrene i kortere perioder under træningen, bør længerevarende egentlig af-
lastning, fx i forbindelse med, at forældrene er væk fra hjemmet i længere tid, ikke
bevilges efter bestemmelsen i § 32 a, men efter servicelovens bestemmelser om
aflastning. For at sikre størst mulig sammenhæng og fleksibilitet i hjælpen til fami-
lierne bør kommunerne i forbindelse med afgørelser om aflastning være opmærk-
somme på, om den eller de personer, som allerede fungerer som hjælpere efter §
32 a, også kan varetage rollen i forbindelse med aflastning af forældrene.
2. Kommunerne skal dog være opmærksomme på, at ovenstående hovedregel om
brug af ’hjælpetrænere’ kan og bør fraviges i helt særlige tilfælde, hvis konkrete