SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Orientering om velfærdspolitisk analyse om mobilitet på tværs af generationer, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 23
Offentligt

Velfærdspolitisk Analyse

Mobilitet på tværs af

generationer

I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns ind-

komst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres indkomstni-

veau. Det skyldes blandt andet, at der i Danmark er fri og lige adgang til uddannelse. Børn

kan vælge uddannelse efter evner og lyst uden at skele til forældrenes økonomiske formåen.

I mange andre lande er der væsentlig større sammenhæng på tværs af generationer.

Denne analyse går i dybden med indkomstmobiliteten på tværs af generationer i Danmark.

Analysen viser blandt andet, at for børn med forældre, der tilhørte den fjerdedel med de lave-

ste indkomster, er det knap 2 ud af 3, der som voksne ligger højere i indkomstfordelingen end

deres forældre. Det er et af flere billeder på en stærk social mobilitet.

I flere analyser er der en tendens til, at man ser på overordnede og summariske mål for ind-

komstmobilitet. Det indebærer en risiko for, at man overser udsatte børn og unge, som an-

talsmæssigt udgør en forholdsvis lille gruppe, men som oplever de største vanskeligheder

ved at få et selvstændigt voksenliv med uddannelse og job.

Børn, der har modtaget en forebyggende foranstaltning eller været anbragt, har som voksne

relativt små indkomster. Det gør sig gældende næsten uafhængigt af deres forældres ind-

komstgrundlag.

Sociale indsatser, som formår at skabe reelle forbedringer for socialt udsatte, er et væsentligt

værktøj, hvis mulighederne for at skabe sig et godt og selvstændigt liv skal være ens for alle

børn uanset deres baggrund.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 7 oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Orientering om velfærdspolitisk analyse om mobilitet på tværs af generationer, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

1.1

Indkomstmobilitet mellem generationer

Indkomstmobilitet er et mål for, hvor svag sammenhængen er mellem børn og forældres ind-

komstniveau. I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder,

at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

indkomstniveau.

Blandt alle børn, der er født i midten af 1970’erne, og hvor forældrene tilhørte den fjerdedel

med de laveste indkomster i barnets barndom, er det 37 pct. af børnene, der som voksne og-

så tilhører den fjerdedel med de laveste indkomster. Godt 60 pct. ligger højere i indkomstfor-

delingen end deres forældre, jf. figur 1.

Figur 1

Placering i erhvervsindkomstfordeling for børn

af forældre i 1. kvartil (laveste 25 pct.)

Figur 2

Placering i erhvervsindkomstfordeling for børn

af forældre i 4. kvartil (højeste 25 pct.)

Anm.: Børn er årgang 1973-1975, og erhvervsindkomsten er opgjort som gennemsnittet over perioden

2010-2013. Deres forældres indkomster er den gennemsnitlige erhvervsindkomst fra 1980-1990,

mens børnene var mellem 5 og 17 år. Alle indkomster er i 2010-priser.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Det samme billede – med omvendt fortegn – ses for de børn, hvor forældrene tilhørte den

fjerdedel med de højeste indkomster, da børnene var mellem 5 og 17 år. Her tilhører 37 pct.

af børnene samme indkomstkvartil, mens 63 pct. tilhører et lavere indkomstkvartil end deres

forældre, jf. figur 2.

Opgørelsen peger på, at der generelt er stor indkomstmobilitet på tværs af generationer. Men

den er samtidigt så summarisk, at den kan skjule områder, hvor der er svag mobilitet. Mere

detaljerede opgørelser bidrager primært til at styrke billedet af stor mobilitet, men afslører og-

så områder, hvor det kan være svært for børn og unge at få et selvstædigt voksenliv med ud-

dannelse og job.

Under ét er børnenes indkomster højere end forældrenes, dels fordi børnene nyder godt af

den generelle velstandsfremgang, der har været siden deres barndom, og dels fordi børne-

nes uddannelsesniveau er højere end forældrenes.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 7 oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Orientering om velfærdspolitisk analyse om mobilitet på tværs af generationer, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Det er dog særligt børn med forældre i den nedre del af indkomstfordelingen, der har en ind-

komst, der er væsentlig højere end deres forældre. Børn, hvor forældrene lå i toppen af ind-

komstfordelingen, har omvendt en lidt lavere indkomst end deres forældre, jf. figur 3.

Figur 3

Gennemsnitlig årlig erhvervsindkomst rangeret efter forældrenes erhvervsindkomstkvartiler

Anm.: Erhvervsindkomst er den samlede lønindkomst og indkomst for selvstændige. 2010-priser. Se i øv-

rigt anmærkning til figur 1 og 2.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Ovenstående opgørelser tager udgangspunkt i erhvervsindkomsten eksklusiv bidrag til ar-

bejdsmarkedspensioner. I analyser af mobilitet mellem generationer er der ofte fokus på er-

hvervsindkomsten. Erhvervsindkomst er et centralt begreb, fordi det afspejler, hvad den en-

kelte er i stand til at tjene og dermed på hvilket velstandsniveau, man er i stand til at forsørge

sig selv.

Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at erhvervsindkomsten ikke giver hele bille-

det af de forbrugsmuligheder, som forskellige generationer har. Det skyldes, at forbrugsmu-

lighederne blandt andet også er påvirket af offentlige overførsler og skattesystemet.

Når man skal sammenligne indkomstmobiliteten for forskellige indkomstbegreber, er det nyt-

tigt at kunne udtrykke indkomstmobiliteten ved et enkelt tal. Det kan man gøre ved at bruge

en såkaldt ’elasticitet’. Jo lavere elasticitet, jo mindre sammenhæng er der mellem forældre-

nes indkomst og børnenes indkomst.

Målt på denne måde er sammenhængen mellem børn og forældres erhvervsindkomst knap

0,3. Det betyder, at hvis forældrenes indkomst stiger med 1 pct., stiger deres børns indkomst

med 0,3 pct.

Hvis man anvender bredere indkomstbegreber, som indeholder flere elementer end erhvervs-

indkomsten, bliver betydningen af forældres indkomst endnu mindre.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 7 oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Orientering om velfærdspolitisk analyse om mobilitet på tværs af generationer, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

For bruttoindkomsten, som blandt andet også inkluderer offentlige overførselsindkomster, er

den godt 0,2, jf. figur 4. Det viser, at der er mindre sammenhæng mellem forældre og børns

indkomst, når bruttoindkomsten anvendes som mål.

Figur 4

Betydning af forældrenes indkomst for børnenes indkomst som voksen ved forskellige indkomstbe-

greber

Anm.: De viste elasticiteter angiver sammenhængen mellem børn og forældres indkomst. Jo lavere værdi, jo

mindre betydning har forældrenes indkomst for børnenes indkomst. Alle estimater er signifikant for-

skellige fra 0 på 5 pct. signifikansniveau. Alle indkomster er i 2010-priser.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Elasticiteten falder til 0,08, hvis man ser på den disponible indkomst, der er det indkomstbe-

greb, som kommer tættest på at måle forbrugsmulighederne, fordi den opgør indkomsten ef-

ter skat. Man skal være opmærksom på, at når der tages udgangspunkt i den disponible ind-

komst, så påvirkes indkomstmobiliteten mellem generationer af de reformer, der er gennem-

ført af skattesystemet og overførselsindkomster siden starten af 80’erne.

En ’elasticitet’ er god til at sammenligne mobiliteten ved forskellige indkomstbegreber, men

når mobiliteten er kogt ned til et tal, så er der også risiko for, at vigtige nuancer går tabt. Det

følgende afsnit ser nærmere på mobiliteten for socialt udsatte børn og unge.

1.2

Indkomstmobilitet for socialt udsatte børn og

unge

Mobiliteten i bunden af indkomstfordelingen kan blandt andet være påvirket af, at der er flere

sociale problemer blandt familier med relativt lave indkomster. De sociale problemer kan i

mange tilfælde betyde, at forældrene ikke er i beskæftigelse, men modtager overførselsind-

komst, og de sociale problemer kan samtidigt have betydning for børnenes udvikling og mu-

ligheden for at gennemføre en uddannelse og få et job.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 7 oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Orientering om velfærdspolitisk analyse om mobilitet på tværs af generationer, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Børn med forældre, der har en indkomst i den nedre del af indkomstfordelingen, får oftere en

social foranstaltning end andre børn. Der kan eksempelvis være tale om en forebyggende

foranstaltning eller en anbringelse uden for hjemmet, jf. figur 5.

Figur 5

Børn som har været anbragte eller modtaget personrettet foranstaltninger efter forældrenes ind-

komst

Anm.: Børn med en foranstaltning frem til 18-årsalderen efter forældrenes indkomstkvartil.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Børn, der har modtaget en foranstaltning eller været anbragt, har som voksne relativt små

indkomster. Fænomenet er næsten uafhængigt af forældrenes indkomstgrundlag, jf. figur 6.

Figur 6

Gennemsnitlig årlig erhvervsindkomst for udsatte børn og deres forældre

Anm.: Se i anmærkning til figur 5.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 7 oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Orientering om velfærdspolitisk analyse om mobilitet på tværs af generationer, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Billedet tyder på, at børn og unge med sociale problemer i mange tilfælde får en lav indkomst

som voksne – uafhængig af deres forældres indkomst.

Mobiliteten blandt udsatte børn, der har modtaget en forebyggende foranstaltning eller været

anbragt, er ganske begrænset, hvis forældrene tilhørte den laveste kvartil. Næsten 2 ud af 3

børn tilhører som voksne også selv 1. kvartil, jf. figur 7.

Figur 7

Placering i erhvervsindkomstfordeling for ud-

satte børn af forældre i 1. kvartil (laveste 25

pct.)

Figur 8

Placering i erhvervsindkomstfordeling for ud-

satte børn af forældre i 4. kvartil (højeste 25

pct.)

Anm.: Se anmærkning til figur 1, 2 og 5.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Omvendt er der tale om relativt høj mobilitet blandt udsatte børn, hvor forældrene tilhørte det

højeste indkomstkvartil. Men der er tale om mobilitet i den forstand, at de kommer til at ligge

væsentlig lavere i indkomstfordelingen end deres forældre. 9 ud af 10 af børnene tilhører et

lavere kvartil end deres forældre, jf. figur 8.

Resultatet viser, at sociale problemer i barndommen har stor betydning for livet som voksen

uanset forældrenes økonomi.

Sociale indsatser, som formår at skabe reelle forbedringer for socialt udsatte, er et væsentligt

værktøj, hvis mulighederne for at skabe sig et godt og selvstændigt liv skal være ens for alle

børn uanset deres baggrund.

I denne kontekst er det værd at bemærke, at et mobilitetsmål som IGE ikke kan stå alene, da det ville indikere

stor (absolut) mobilitet blandt socialt udsatte, men skygge for at der overvejende er tale om mobilitet i retning af

lavere indkomster end forældrene.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 7 oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Orientering om velfærdspolitisk analyse om mobilitet på tværs af generationer, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Boks 1

Datagrundlag og metode

Udgangspunktet for analysen er børn født i Danmark i 1973-1975, og deres gennemsnitlige indkomst i 2010

til 2013 (i 2010-priser), hvor de er hhv. 37-40, 36-39 og 35-38 år. Personer, som er indvandret eller udvan-

dret, indgår ikke.

Der anvendes tre indkomstbegreber:

Erhvervsindkomst

består af løn og nettooverskud af selvstændig virk-

somhed.

Bruttoindkomst

består erhvervsindkomst samt formueindkomst, overførselsindkomst og pensions-

udbetalinger (lejeværdi af egen bolig indgår ikke og opgørelsen er før fradrag af renteudgifter). Disponibel

indkomst er bruttoindkomsten fratrukket renteudgifter og skat.

Til at bestemme indkomstmobiliteten over generationer estimeres den intergenerationelle elasticitet (IGE),

som udtrykker den relative sammenhæng mellem forældre og børns indkomst. IGE estimeres i en lineær

regressionsmodel, hvor indkomsterne indgår logaritmisk:

ln(��

��

) = ��½

+ ��½

ln(��

��

) + ��,

hvor

��

er barnets indkomst som voksen,

��

er forældrenes indkomst (i årene 1980-1990 målt i 2010-

priser) og

��½

er IGE.

Forældrenes gennemsnitlige indkomst er beregnet over en relativt lang periode på ti år for at tilnærme et

estimat af livsindkomsten. Et alternativ er at betinge på, at børn og forældre skal have samme alder på tids-

punktet for opgørelsen. Det reducerer imidlertid perioden og antallet af observationer. Konklusionerne i

denne analyse ændres ikke, hvis der anvendes et mindre sample bestående af børn og forældre, som alle

er 35-40 år.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 7 oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Orientering om velfærdspolitisk analyse om mobilitet på tværs af generationer, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

1.3

Indkomstmobiliteten i et internationalt perspektiv

Indkomstmobiliteten i Danmark er høj i en international sammenligning. Sammenlignet med

andre lande er der flere børn i Danmark, der som voksne har indkomster, der ikke ligner de-

res forældres indkomster.

En række tidligere analyser har undersøgt indkomstmobiliteten i Danmark og en lang række

andre lande. En opgørelse fra OECD viser, at Danmark er det land blandt 12 vestlige lande,

hvor betydningen af faderens indkomst er mindst i forhold til sønnens indkomst som voksen,

jf. figur 9.

Figur 9

Betydning af faderens indkomst for sønnens indkomst som voksen

Anm.: Tallene angiver elasticiteten mellem far og søns indkomst. Tallene vedrører et metastudie fra 2006, jf.

Corak, M. (2006), “Do Poor Children Become Poor Adults? Lessons from a Cross Country Com-

parison of Generational Earnings Mobility” og suppleret med flere lande jf. D'Addio (2007), 'Inter-

generational Transmission of Disadvantage: Mobility or Immobility Across Generations? A Review

of the Evidence for OECD countries', OECD Social, Employment and Migration Working Papers,

No. 52.

Kilde: OECD (2010) ’Going for Growth’.

Når faderens indkomst ikke har betydning for sønnens indkomst som voksen er det ensbety-

dende med en høj indkomstmobilitet. Også i Norge og Finland er indkomstmobiliteten høj.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 7 oktober 2016