SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 226: Materiale til brug ved Lolland Kommunes foretræde for udvalget den 18/5-17

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 226
Offentligt

• Lolland Kommune har oplevet en løbende befolkningstilbagegang de sidste

35 år. Færre borgere giver alt andet lige færre udgifter, men det giver også

et betydeligt behov for at investere i omstilling (mere centraliseret service)

og oprydning i overflødig bygningsmasse

• Lolland Kommune har på den lange bane oplevet en meget negativ

befolkningsudvikling. Fra 1990-2013 er der fraflyttet 3600 borgere, som nu

er i beskæftigelse i andre kommuner. I samme periode er tilflyttet 1360

borgere på overførselsindkomst i den erhvervsaktive alder, som belaster

kommunens udgifter (overførsler og sociale udgifter på siden)

• Uden denne til- og fraflytning ville Lolland Kommune være en

gennemsnitlig dansk kommune i stedet for at være landets mest udsatte

kommune.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 226: Materiale til brug ved Lolland Kommunes foretræde for udvalget den 18/5-17

Lolland Kommunes udsatte position afspejler sig i næsten alle kommunale

nøgletal. Andre kommuner har også udfordringer, men mængden og

koncentrationen af social belastning er unik for Lolland.

Tabellen viser en rangordning af de danske kommuner fra 1-98 på en række

områder. Den kommune med flest førtidspensionister får 1 point, den med

færrest får 98 point. Når de forskellige udfordringer lægges sammen, bliver

det tydeligt, at Lolland skiller sig særligt ud.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 226: Materiale til brug ved Lolland Kommunes foretræde for udvalget den 18/5-17

nettotilflytning

på 217 borgere på kommunal forsørgelse giver:

- Ca. 25 mio. kr. ekstra i forsørgelsesudgifter

- Ca. det samme i afledte udgifter (sagsbehandling, socialpsykiatri,

børnesager + støttefunktioner til børn osv.)

Billedet fra 2016 svarer til øvrig registrering af tilflyttere fra 2013 og med den

langsigtede analyse af til- og fraflytningen 1990-2013

Udligningen bygger på objektive kriterier – men de er ikke retvisende nok.

Andelen af almene boliger ændrer sig ikke, selvom der flytter meget mere

udsatte borgere ind i dem.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 226: Materiale til brug ved Lolland Kommunes foretræde for udvalget den 18/5-17

Lolland har den højeste anbringelsesfrekvens i landet og en meget stor andel

af børnesager i det hele taget.

Denne problemstilling bliver yderligere forstærket af tilflytningen, som har

voldsom social slagside.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 226: Materiale til brug ved Lolland Kommunes foretræde for udvalget den 18/5-17

Lolland Kommunes samlede indtægter falder løbende – det er en naturlig

konsekvens af et faldende indbyggertal

Men med stadig større sociale opgaver, er det ikke naturligt at indtægterne

falder hurtigere end befolkningen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 226: Materiale til brug ved Lolland Kommunes foretræde for udvalget den 18/5-17

Selvfølgelig skal færre borgere betyde færre udgifter – og selvfølgelig har

Lolland et ansvar for at gøre sin drift så billig og effektiv som mulig. Det har

været et centralt fokuspunkt siden sammenlægningen i 2007.

Lolland Kommune har løbende skåret i sin drift for at tilpasse udgiftsniveauet

til de faldende indtægter.

Antallet af medarbejdere er reduceret med næsten ¼ siden 2010 – og det

afspejler indtægtstabet men er betydeligt mere end befolkningsudviklingen

tilsiger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 226: Materiale til brug ved Lolland Kommunes foretræde for udvalget den 18/5-17

Målet er strukturel balance på langt sigt. Dette sikres gennem kontinuerlig

tilpasning af boligmassen, bedre rammebetingelser for det lokale erhvervsliv,

udnyttelse af Femern forbindelsen, fortsat rationalisering af kommunens drift

og målrettede investeringer i børn, unge og arbejdsløse.

På mellemlangt sigt må der kigges på udligningssystemet, så det i højere

grad tager hensyn til fordelingen af sociale udgifter og konsekvenserne af

urbaniseringen. En anden løsning er at udvide hovedstadsudligningen til hele

Østdanmark. Lolland er i lige så høj grad som Ishøj en del af den funktionelle

opdeling af hovedstadsområdet i velhavende og mindre velhavende

kommuner. Lolland bliver bare ikke kompenseret for det.

På kort sigt er det nødvendigt at kigge på de særlige puljer, der er etableret

for at afhjælpe de problemer, der ikke fanges i det egentlige udligningssystem.

Disse bør i langt højere grad målrettes de kommuner, der har særlige

økonomiske udfordringer som følge af store sociale problemer. §16 puljen

fordeles allerede i dag til socialt udfordrede kommuner, men der kan rykkes

på fordelingen, så pengene i højere grad målrettes de værst ramte

kommuner. Sidste år kom en pulje for ”Kommuner med vanskelige

økonomiske vilkår” på finansloven. Den blev fordelt til hele 24 kommuner -

heraf flere som havde et socialindeks på langt under 100. Desuden blev

pengene fordelt efter indbyggertal - dvs. uden hensyn til, hvor store

udfordringer de 24 kommuner hver især sidder med.