Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 226
Offentligt
1757855_0001.png
1
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 226: Materiale til brug ved Lolland Kommunes foretræde for udvalget den 18/5-17
1757855_0002.png
• Lolland Kommune har oplevet en løbende befolkningstilbagegang de sidste
35 år. Færre borgere giver alt andet lige færre udgifter, men det giver også
et betydeligt behov for at investere i omstilling (mere centraliseret service)
og oprydning i overflødig bygningsmasse
• Lolland Kommune har på den lange bane oplevet en meget negativ
befolkningsudvikling. Fra 1990-2013 er der fraflyttet 3600 borgere, som nu
er i beskæftigelse i andre kommuner. I samme periode er tilflyttet 1360
borgere på overførselsindkomst i den erhvervsaktive alder, som belaster
kommunens udgifter (overførsler og sociale udgifter på siden)
• Uden denne til- og fraflytning ville Lolland Kommune være en
gennemsnitlig dansk kommune i stedet for at være landets mest udsatte
kommune.
2
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 226: Materiale til brug ved Lolland Kommunes foretræde for udvalget den 18/5-17
1757855_0003.png
Lolland Kommunes udsatte position afspejler sig i næsten alle kommunale
nøgletal. Andre kommuner har også udfordringer, men mængden og
koncentrationen af social belastning er unik for Lolland.
Tabellen viser en rangordning af de danske kommuner fra 1-98 på en række
områder. Den kommune med flest førtidspensionister får 1 point, den med
færrest får 98 point. Når de forskellige udfordringer lægges sammen, bliver
det tydeligt, at Lolland skiller sig særligt ud.
3
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 226: Materiale til brug ved Lolland Kommunes foretræde for udvalget den 18/5-17
1757855_0004.png
En
nettotilflytning
på 217 borgere på kommunal forsørgelse giver:
- Ca. 25 mio. kr. ekstra i forsørgelsesudgifter
- Ca. det samme i afledte udgifter (sagsbehandling, socialpsykiatri,
børnesager + støttefunktioner til børn osv.)
Billedet fra 2016 svarer til øvrig registrering af tilflyttere fra 2013 og med den
langsigtede analyse af til- og fraflytningen 1990-2013
Udligningen bygger på objektive kriterier – men de er ikke retvisende nok.
Andelen af almene boliger ændrer sig ikke, selvom der flytter meget mere
udsatte borgere ind i dem.
4
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 226: Materiale til brug ved Lolland Kommunes foretræde for udvalget den 18/5-17
1757855_0005.png
Lolland har den højeste anbringelsesfrekvens i landet og en meget stor andel
af børnesager i det hele taget.
Denne problemstilling bliver yderligere forstærket af tilflytningen, som har
voldsom social slagside.
5
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 226: Materiale til brug ved Lolland Kommunes foretræde for udvalget den 18/5-17
1757855_0006.png
Lolland Kommunes samlede indtægter falder løbende – det er en naturlig
konsekvens af et faldende indbyggertal
Men med stadig større sociale opgaver, er det ikke naturligt at indtægterne
falder hurtigere end befolkningen.
6
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 226: Materiale til brug ved Lolland Kommunes foretræde for udvalget den 18/5-17
1757855_0007.png
Selvfølgelig skal færre borgere betyde færre udgifter – og selvfølgelig har
Lolland et ansvar for at gøre sin drift så billig og effektiv som mulig. Det har
været et centralt fokuspunkt siden sammenlægningen i 2007.
Lolland Kommune har løbende skåret i sin drift for at tilpasse udgiftsniveauet
til de faldende indtægter.
Antallet af medarbejdere er reduceret med næsten ¼ siden 2010 – og det
afspejler indtægtstabet men er betydeligt mere end befolkningsudviklingen
tilsiger.
7
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 226: Materiale til brug ved Lolland Kommunes foretræde for udvalget den 18/5-17
1757855_0008.png
Målet er strukturel balance på langt sigt. Dette sikres gennem kontinuerlig
tilpasning af boligmassen, bedre rammebetingelser for det lokale erhvervsliv,
udnyttelse af Femern forbindelsen, fortsat rationalisering af kommunens drift
og målrettede investeringer i børn, unge og arbejdsløse.
På mellemlangt sigt må der kigges på udligningssystemet, så det i højere
grad tager hensyn til fordelingen af sociale udgifter og konsekvenserne af
urbaniseringen. En anden løsning er at udvide hovedstadsudligningen til hele
Østdanmark. Lolland er i lige så høj grad som Ishøj en del af den funktionelle
opdeling af hovedstadsområdet i velhavende og mindre velhavende
kommuner. Lolland bliver bare ikke kompenseret for det.
På kort sigt er det nødvendigt at kigge på de særlige puljer, der er etableret
for at afhjælpe de problemer, der ikke fanges i det egentlige udligningssystem.
Disse bør i langt højere grad målrettes de kommuner, der har særlige
økonomiske udfordringer som følge af store sociale problemer. §16 puljen
fordeles allerede i dag til socialt udfordrede kommuner, men der kan rykkes
på fordelingen, så pengene i højere grad målrettes de værst ramte
kommuner. Sidste år kom en pulje for ”Kommuner med vanskelige
økonomiske vilkår” på finansloven. Den blev fordelt til hele 24 kommuner -
heraf flere som havde et socialindeks på langt under 100. Desuden blev
pengene fordelt efter indbyggertal - dvs. uden hensyn til, hvor store
udfordringer de 24 kommuner hver især sidder med.
8