Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 223
Offentligt
1755261_0001.png
I
0
k
F
1
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Præsentationer fra udvalgets høring om værdien af tidlig børneindsats onsdag den 10. maj 2017
1755261_0002.png
Investér i den tidlige indsats
Udviklïngen af en fly og stærk
velfærdsmotor
-
Dansk Socialrådgiverforening
faglig handlekraft
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Præsentationer fra udvalgets høring om værdien af tidlig børneindsats onsdag den 10. maj 2017
1755261_0003.png
Der er én
ting,
vi ved, der gør samfundet
rigere og det er at sikre den tidlige
forebyggende indsats
Hvad koster det, at vi ikke er gode til tidlig indsats?
Hvad er det for en pris, vi betaler i dag?
At mange unge ikke bryder chanceuligheden
At mange unge ikke fr en 9. klasse
At mange børn bliver anbragt, fordi de f& hjælp for sent
-
-
-
Kan vi ændre vores indsatser tidligere i børns liv, s kan vi ændre det
mønster. Men det forudsætter en omstilling og at kommunerne bade kan
investere og prioritere.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Præsentationer fra udvalgets høring om værdien af tidlig børneindsats onsdag den 10. maj 2017
1755261_0004.png
Optikken er afgørende:
Hvem skal vi fokusere på?
Studier dokumenteret, at mennesker, der fr sociale
problemer, langt fra fr dem, fordi deres forældre havde
problemer. Man fødes ikke ind i en kaste!
Vokset op i en “problemfri familie”: 4 procent sandsynlighed for, at
børnene i alderen 13-27 r pdrager sig et problem af samme
sværhedsgrad, som forældrene har.
Vokset op i en “problemfamilie”: 8 procent sandsynlighed for, at børnene
i alderen 13-27 r pdrager sig et problem af samme sværhedsgrad, som
det problem, forældrene har. (Ejrnæs, 2010)
Det er argumentet for en stærk, bred, tidlig forebyggende
indsats.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Præsentationer fra udvalgets høring om værdien af tidlig børneindsats onsdag den 10. maj 2017
1755261_0005.png
Idealkommunen:
3 forebyggelsesnïveauer skal spille sammen
• Primær, tidlige problemer: Stærkt samspil mellem
aImenomrde og specialomrde. Især dagtilbuds- og
skolesocialrdgivere har god effekt.
• Sekundær, problemer er større: Investeringsmodeller p
børneomradet
i
kommunerne. Fokus: Relationel
koordinering og tværprofessionelt samarbejde.
• Tertiær, komplekse sociale problemer: Stærkt samarbejde
omkring børn, unge og forældre. Investeringsmodel og
interventionsprogrammer.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Præsentationer fra udvalgets høring om værdien af tidlig børneindsats onsdag den 10. maj 2017
1755261_0006.png
Business case er klar
-
investér
Investeringsmodel i Herning:
Der er investeret 2
mio.
kr. om aret
i
4 ar. Efter 2 ar er der
allerede hentet 4,7 mio. kr.
Alle kommuner er forskellige, de gør det forskelligt. Det er
ikke en Herning-model fits ali men det er en ramme.
-
Opskriften
Arbejd relationelt med familien.
Sikre relationel koordinering i det tværprofessionelle
samarbejde.
Tæt opfølgning.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Præsentationer fra udvalgets høring om værdien af tidlig børneindsats onsdag den 10. maj 2017
1755261_0007.png
Barn på vej-projekt
Fokus p tidlig tværprofessionelt samarbejde omkring
sarbare gravide bade før og efter fødslen.
—
Forpligtende samarbejdsmodel mellem region og
kommune.
Involvering af frivillige som familieven til srbare gravide.
Evalueringer er meget positive om adgangen til fremskudt
socialrådgiver i projektet samt høj grad af læring om
hinandens fagområder.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Præsentationer fra udvalgets høring om værdien af tidlig børneindsats onsdag den 10. maj 2017
1755261_0008.png
Styrken ved dagtilbudssocialrådgivning
Vi kommer ud i normaIomrdet med en specialiseret viden:
• Ydet sparring til petsona let i institutioner og dagpleje, som
giver positive tilbagemeldinger p dette bI.a. ved
kvalificering af underretninger.
—
• Kan deltage ved svære samtaler i diverse mødefora.
• Oftest uden myndighed, hvilket frigivet masser af tid, da vi
ikke er bundet til administrative Iovpligtige opgaver ved
computeren.
• Forældre oplevet os som et positivt tilbud, som mødet dem,
hvor de er og rådgiver ud fra deres ønske/behov oftest p
deres hjemmebane i hjemmet.
—
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Præsentationer fra udvalgets høring om værdien af tidlig børneindsats onsdag den 10. maj 2017
1755261_0009.png
Typiske temaer/problemstillinger kan være:
• Skilsmisseproblemstillinger
• Bekymrede forældre med sensitive børn
• Børn af anden etnisk herkomst end dansk, som kommer sent i
institution
• Enlige (oftest) mødre med et sparsomt netværk
• Psykisk syge forældre med manglende overskud
• Evt. også med økonomiske udfordringer
t
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Præsentationer fra udvalgets høring om værdien af tidlig børneindsats onsdag den 10. maj 2017
1755261_0010.png
Herning-modellens force som
investeringsmodel
• God og grundig implementering, som sikrer, at alle
samarbejdspartnere er med p mindset.
• Alle fagprofessionelle løser og løfter sagen i fællesskab.
• Socialrdgiverne har en tættere relation med familierne og der
opstår derfor ikke s mange “ildebrande” vi kan agere
proaktivt og forebyggende.
—
• Socialrdgiverne følger oftere op p foranstaltningerne og kan
derfor hurtigere regulere p de iværksatte indsatser.
• Der opstår færre klagesager.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Præsentationer fra udvalgets høring om værdien af tidlig børneindsats onsdag den 10. maj 2017
1755261_0011.png
Forslag til videre overvejelse
National handleplan for en tidlig forebyggende indsats.
Tænketank af fag professionelle, som løbende kan konsulteres og
involveres.
Kan man lovgive om, at kommunerne styrker den tidlige
forebyggende indsats?
Etabler en mellemkommunal læringspiatform.
Giv kommunerne reelle muligheder for at investere og innovere. I
dag blokerer sanktionslov, budgetlov, mv.