Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 218
Offentligt
1752584_0001.png
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II
Frikommunenetværk
Titel på forsøg
Deltagerkommuner
Faglig kontaktperson
Øget borgerinvolvering og samskabelse
Bedre muligheder for frivilligt arbejde for borgere, der modtager efterløn
Århus Kommune, Holbæk Kommune, Nordfyns Kommune, Assens
Kommune
Jakob Flou Kristensen (Aarhus Kommune)
Telefon
89 40 64 83
72 36 42 34
E-mail
[email protected]
[email protected]
Lotte Rømer Grove (Holbæk Kommune)
Telefon
E-mail
1. Maj 2017
Netværkskoordinator
Dato for ansøgning
1. Beskrivelse af forsøget
Ovenstående deltagerkommuner ønsker at give de bedst mulige vilkår for alle borgere, der ønsker at
være frivillige, herunder frivillige på efterløn. Deltagerkommunerne ønsker derfor at ligestille
efterlønsmodtagere, som ønsker at udføre frivilligt arbejde i kommunalt regi med efterlønsmodtagere,
der udfører frivilligt arbejde i en frivillig organisation eller forening ved at søge dispensation for, at
efterlønsmodtagere ikke bliver trukket i ydelse fra første time, når de udfører frivilligt arbejde i
kommunalt regi.
Samtidig ønsker deltagerkommunerne at give bedre muligheder for de borgere, der ønsker at lægge
et stort engagement i det frivillige arbejde ved at åbne op for muligheden for, at efterlønsmodtagere
kan arbejde frivilligt op til 15 timer ugentligt
uanset om det frivillige arbejde foregår i en frivillig
organisation, en forening eller i kommunalt regi.
Mulighed for frivilligt arbejde i kommunale institutioner
Af bekendtgørelse nr. 1344 af 11/12/2009 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. fremgår det, at
borgere, der modtager efterløn, bliver trukket i deres ydelser, hvis de udfører frivilligt arbejde i
offentlige institutioner uden at være tilknyttet en frivillig organisation, forening eller lignende.
Der er mange muligheder for at engagere sig i frivilligt arbejde i kommunalt regi, man kan for
eksempel blive cykelpilot og køre ture med borgere, som ellers ikke ville komme ud. Man kan være
med til at bekæmpe ensomhed som besøgs- eller gåven, eller sikre borgere et godt og sundt liv som
frivillig selvtræningsinstruktør. Mange borgere ønsker at engagere sig lokalt, der hvor de bor, eller har
familie, og derfor giver det god mening, at også borgere på efterløn kan involvere sig og lave frivilligt
arbejde på for eksempel den skole, hvor deres børn eller børnebørn går, eller på det plejehjem, hvor
et familiemedlem bor.
Den frivillige indsats er - uanset hvor den er forankret - med til at skabe ubetalte fællesskaber, bygge
bro og lægge til den offentlige velfærd, hvilket særligt tilgodeser de borgere, som har færrest
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren
1752584_0002.png
ressourcer. Det indstilles derfor, at efterlønsmodtageres mulighed for at lave frivilligt arbejde i
kommunalt regi sidestilles med deres mulighed for at lave frivilligt arbejde i en frivillig organisation
eller forening.
Eksempel 1
Mette er gået på efterløn og har de sidste tre måneder engageret sig som frivillig
buschauffør på lokalcentret, tæt på hvor hun bor. Hun vil gerne hjælpe ældre mennesker i
hendes nærområde, med at komme ud i det blå og få oplevelser og nye venskaber. Mette
bliver imidlertid i tvivl om reglerne for at lave frivilligt arbejde og kontakter sin fagforening.
Fagforeningen meddeler Mette, at hun har overtrådt lovgivningen og skal tilbagebetale sin
efterløn for perioden. Mette får af vide, at hun gerne må lave frivilligt arbejde i en forening,
men ikke må engagere sig på lokalcentret, da det er drevet af kommunen.
Mulighed for 15 timers frivilligt arbejde ugentligt
Af forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (forsøg med fradrag for frivilligt,
ulønnet arbejde) fremgår det, at efterlønsmodtagere i perioden fra den 23. marts 2015 til den 20.
marts 2017 kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 15 timer pr. uge uden fradrag i deres efterløn.
Med denne ansøgning ønsker deltagerkommunerne at få genindført muligheden for at arbejde
frivilligt i op til 15 timer ugentligt med den tilføjelse, at det jf. ovenstående forsøg, også skal gælde i
kommunale institutioner.
Eksempel 2
Lars er frivillig i retshjælpen gennemsnitligt 8 timer ugentligt. Lars er enlig, og har derfor god
tid til at arbejde frivilligt, og nyder samtidig fællesskabet og muligheden for at hjælpe de
borgere, der henvender sig i retshjælpen. Lars har arbejdet som jurist hele sit arbejdsliv,
men har nu valgt at gå på efterløn. Lars kender godt til reglerne på det frivillige område, og
ved derfor også, at han nu er nødsaget til at skære ned på det timetal, han bruger i
retshjælpen, selvom han i virkeligheden har mere lyst til at bruge flere timer, nu hvor han har
god tid til rådighed og skal udfylde et tomrum fra hans tidligere arbejdsliv. Samtidig er Lars
ærgerlig over, at hans muligheder for at hjælpe borgere, nu bliver meget indskrænkede, idet
han kun må arbejde 4 timer ugentligt.
2. Mål og forventede resultater
Vores velfærdssamfund er under forandring og i deltagerkommunerne arbejder vi målrettet med at
indtænke civilsamfundet og frivillige som medspillere og -skabere af et bæredygtigt velfærdssamfund.
Ved at fjerne barrierer for aktiv deltagelse lægger vi sporerne for et samfund, hvor vi rækker ud mod
hinanden og sikrer velfærd for alle. Målene med forsøget er:
At flere får mulighed for at engagere sig i frivilligt arbejde i de kommunale institutioner og får
mulighed for at føle sig værdifulde i kraft at være noget for andre
At efterlønsmodtagere får mulighed for at blive en del af meningsfulde frivillige fællesskaber i
kommunalt regi og dermed forebygge ensomhed og isolation
At flere borgere får glæde af den frivillige indsats
Frivilligt arbejde må aldrig stå i stedet for ordinær beskæftigelse, og der forventes ingen økonomisk
gevinst for deltagerkommunerne ift. dette forsøg. Gevinsten forventes udelukkende at være i form af
bedre og mere velfærd og dermed øget livskvalitet for den enkelte borger samt fællesskab for den
frivillige selv.
I forhold til den del af forsøget, der omhandler muligheden for at arbejde frivilligt op til 15 timer
ugentligt, vil en godkendelse af forsøget og en efterfølgende evaluering kunne supplere evalueringen
af den netop overståede forsøgsperiode, som har været gældende på landsplan. Med en
2
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren
1752584_0003.png
forsøgsperiode begrænset til få kommuner, vil man kunne foretage en mere målrettet evaluering af
ordningen, der samtidig kan bygge videre og undersøge konklusionerne fra den forrige
forsøgsperiode yderligere.
3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.
Ift. ovenstående deltagerkommuner søges der om:
En tilføjelse af kommunale institutioner til Bekendtgørelse nr. 1344 af 11/12/2009 § 4 stk. 2 om
fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv (Lov om arbejdsløshedsforsikring).
En genindførelse af forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg
vedrørende fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) i lov nr. 225 af 03/03/2015 § 100e.
4. Hvordan realiseres de forventede resultater
For at opnå de ønskede resultater vil vi arbejde med følgende trin:
1. Kanalisere viden ud til borgere og de kommunale tilbud
For det første skal viden om dispensationen distribueres ud til målgrupperne. Det gøres via mange
forskellige aktører. A-kasserne er her en meget vigtig aktør og samarbejdspartner, da de har kontakt
til efterlønsmodtagere, og kan informere dem om deres rettigheder ift. deres ydelser, og
mulighederne for at udføre frivilligt arbejde for kommunen. Derudover er kommunernes ledere,
jobcentre, frivilligkoordinatorer, frivilligcentre, foreninger og andre i civilsamfundet vigtige aktører ift. at
sprede viden om efterlønsmodtageres øgede muligheder for frivilligt arbejde.
2. Overblik over hvor man kan engagere sig i kommunalt regi
Der sikres, at borgere kan få et let tilgængeligt overblik over i hvad og hvor i de kommunale
institutioner, der efterspørges frivilligt arbejde. På den måde bliver det lettere at matche de
efterlønsmodtagere, der ønsker at engagere sig i frivilligt arbejde med de konkrete frivilligmuligheder i
kommunen fx gennem en frivilligkoordinator.
3. Lokal tovholder og mulighed for vejledning og rådgivning
Alle borgere der engagerer sig i frivilligt arbejde i kommunen kan tilbydes en fast lokal kontaktperson
og mulighed for råd og vejledning. Ligeledes skal der ske en introduktion af den frivillige til øvrige
frivillige, gældende regler og lovgivning, relevante aktiviteter, organisation mv.
4. En god afslutning og evaluering
Hvis den frivillige ønsker at stoppe sit virke, skal han/hun tilbydes en afsluttende samtale, hvor der
evalueres på, hvordan den frivillige har oplevet det, at være frivillig i kommunen samt årsagerne til
ønsket om at stoppe.
5. Evaluering
I efteråret 2017 afholdes der et evalueringsseminar i samarbejde med KORA, hvor det bl.a. er
planlagt at udarbejde et evalueringsdesign for de forsøg der er indsendt 1. maj og evt. også for de
forsøg der planlægges frem mod 1. november. Grundet forsøgenes innovative karakter vil
evalueringsdesignet formentlig tage udgangspunkt i forandringsteori.
3