SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 218
Offentligt

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

–

Pit-stop

(med ro og pleje) for syge borgere på kanten af samfundet

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

Mere sammenhængende indsatser

Pit-stop (med ro og pleje) for syge borgere på kanten af samfundet

Aarhus Kommune

Jakob Flou Kristensen

Telefon

Netværkskoordinator

41 85 50 61

40 33 40 76

E-mail

[email protected]

Louise Torp Jensen

Telefon

Dato for ansøgning

1. maj

E-mail

1. Beskrivelse af forsøget

Sygehusvæsenet bliver mere og mere specialiseret og behandlingsforløb tilrettelægges i stigende

omfang som såkaldt accelererende behandlingsforløb med korte behandlingsforløb på hospitalerne.

Når en patient er færdigbehandlet, så er patienten således klar til at blive udskrevet. Men det betyder

ikke, at patienten nødvendigvis er rask, når han eller hun udskrives.

Accelererede patientforløb stiller højere krav til patienternes sundhedskompetencer og fælles

beslutningstagning omkring pleje og behandling. Socialt udsatte borgere, som for eksempel

hjemløse patienter har i gennemsnit 13,7 diagnoser og kan derfor have følgesygdomme der kan

være behov for sundhedsfaglig bistand til efter udskrivelsen, behov for rehabilitering eller restitution

efter en hospitalsbehandling. Hospitalernes struktur og rammer kan endvidere betyde, at det kan

være svært for socialt udsatte at gennemføre hele deres behandlingsforløb, mens de er på

hospitalet.

På årsbasis bliver 13.000-15.000 personer ramt af hjemløshed i Danmark. Som gruppe har

hjemløse høj sygelighed og et markant merforbrug af sundhedsydelser. For disse patienter kan

konsekvenserne af generelt afkortede hospitalsindlæggelser være uhensigtsmæssige patientforløb

og tidlig udskrivelse til gadelivet med stor risiko for genindlæggelser.

Røde Kors har skabt Omsorgscenter Thorsgade i København. Centret er for socialt udsatte med et

akut og midlertidigt behov for pleje og omsorg. Der kan rumme målgruppen og tværfagligt hjælpe på

borgernes præmisser, omsorgssvigt undgås, der formindskes antal genindlæggelser og anbringelser

på dyre pladser, der ikke modsvarer målgruppens behov, undgås.

Aarhus Kommune er inspireret af Røde Kors omsorgscenter Thorsgade, som via et samarbejde

tilbyder de udsatte borgere 14 dages ophold i et paragrafrit omsorgscenter, hvor ro og pleje er

omdrejningspunktet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren

Med ansøgningen ønsker Aarhus Kommune at kunne tilbyde et lignende, paragraffrit omsorgscenter.

Målgruppen er socialt udsatte voksne, der bliver udskrevet fra Aarhus Universitetshospitalet efter

afsluttet hospitalsbehandling, men som endnu ikke er raske.

Målgruppen har således stadig behov for yderligere pleje, hvile, vejledning, ernæring og omsorg ved

udskrivningen. Der vil typisk være tale om hjemløse eller funktionelt hjemløse, det være sig personer,

der ikke vil kunne tage ophold i eget hjem efter hospitalsopholdet, givet deres behov for pleje og

omsorg. Et omsorgscenter tilbyder borgerne et paragraffrit område, hvor de kan få roen til at komme

ovenpå igen.

2. Mål og forventede resultater

Forsøget forventes at øge livskvalitet for målgruppen af hjemløse, da tilbuddet er på borgernes

præmisser og giver øget lighed i behandling med et tilbud målrettet hjemløse/udsatte borgere.

Derudover skal forsøget styrke samarbejdsrelationen internt mellem Aarhus Kommunes forvaltninger

og mellem kommunen og regionen, herunder ligeledes udvikling af tværgående faglighed i samspil

med borgeren.

For Aarhus Kommune kan der opnås meget læring, ved at møde borgerne på en anden måde i et

paragraffrit område. Det gør, at kommunen kan se borgerne med andre øjne, hvor ydelser og

indsatser ikke kommer først.

Derudover udgør resultaterne fra Omsorgscenter Thorsgade i København et

sammenligningsgrundlag og der sammenlignes således med de indsamlede data fra undersøgelsen

Røde Kors, som et gennemsnit på både variablen omkring den forbedrede helbredsrelaterede

livskvalitet og forbruget af sundhedsydelser. På omsorgscenter Thorsgade arbejder de med følgende

Mål:

Det primære effektmål er forskellen i effekter baseres på HRQoL, som måles med spørgeskemaet

EQ-5D-5L.

Sekundære effektmål er sundhedsøkonomiske omkostninger målt over et halvt år fra borgeren

udskrives fra Omsorgscenteret Pittstop.

Der satses på at lave evaluering/effektmåling og dokumentation af 15 forløb og der ses på

sammenligneligheden ift. resultaterne fra Omsorgscenter Thorsgade i København. De 15

pilotmålinger i Århus skal således anskueliggøre om den samme effekt gør sig gældende for

Omsorgscenter Pit-stop.

For at sikre generaliserbarheden af undersøgelsen er er resultaterne fra København suppleret af

indsamlede målinger på en gruppe borgere inden for samme målgruppe, der ikke har modtaget et

tilbud på et omsorgscenter med ligeledes udskrevet fra en hospitalsindlæggelse.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Behovet for fritagelse fra gældende lovgivning er bredt, da der vil være tale om forskellige indsatser

over for borgerne, alt efter hvilke behov de har. Der søges derfor om fritagelse fra relevante

bestemmelser i service- og sundhedsloven.

De gældende regler er bl.a.:

Servicelovens § 110 om forsorgshjem

Servicelovens § 84 om tilbud om ophold til personer, der midlertidigt har behov for pleje og

omsorg.

Sundhedslovens § 138, 139 og 140

Med ansøgningen skal borgerne tilbydes et ophold af 14 dage, der, som udgangspunkt, skal erstatte

den normale myndighedsvurdering om fx fysioterapi og genoptræning efter sundhedsloven.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

For at opnå de forventede resultater, er det nødvendigt at borgeren og borgerens behov er i centrum.

Derfor skal afklaringen af den enkelte borgers behov ske i dialog mellem forstander for

omsorgscentret, socialsygeplejerske og borgeren selv.

Derudover vil læringen fra Omsorgscenter Thorsgade udgøre et vigtigt fundament for at kunne

realisere resultaterne og oprettelsen af et Omsorsgcenter i Aarhus Kommune ses i sammenhæng

med de allerede opnåede resultater på Omsorgscenter Thorsgade Derfor er dialog og samarbejde

med Røde Kors vigtigt for at opnå de forventede resultater.

5. Evaluering

Som nævnt under afsnit 2, udgør læring og sammenlignelighed med resultaterne fra Omsorgscenter

Thorsgade et vigtigt grundlag for Aarhus Kommune. Der er tilknyttet en forskningsgruppe til projektet

omkring Thorsgade, som der indgås dialog med omkring evalueringen.

Derudover udgør læringen fra Omsorgscenter Thorsgade et grundlag og de indsamlede data fra

undersøgelsen fra Røde Kors bruges (det de vurderes deres intervention op imod) som et

gennemsnit på både variablen omkring den forbedrede helbredsrelaterede livskvalitet og forbruget af

sundhedsydelser.

Derudover bruges KORA til at give sparring og der udarbejdes et supplerende evalueringsdesign i

samarbejde med KORA.