SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 218
Offentligt

SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii.

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde

Etablering af rammer for tværkommunale akutfunktioner

Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner

Mette Ryle

Telefon

Netværkskoordinator

46 11 50 20

E-mail

[email protected]

Jesper Ahrensburg

Telefon

72 68 11 04

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. maj 2017

1. Beskrivelse af forsøget

I denne ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II adresseres en beskrivelse af det konkre-

te forsøg, som ønskes gennemført. Den generelle problemstilling som frikommunenetværket udfordrer,

er beskrevet i ansøgningen om at blive frikommunenetværk 2016-2019.

Visionen for frikommunenetværket

Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde

er, at kom-

muner, praktiserende læger og hospital i et tæt tværsektorielt samarbejde lykkes med at skabe sam-

menhængende forløb for borgere og patienter på det somatiske akutområde. Herunder at skabe en

effektiv, driftssikker og sammenhængende varetagelse af akutområdet, hvor borgerne modtager syge-

pleje og behandling af høj kvalitet i hjemmet eller på kommunale institutioner, så forebyggelige ind- og

genindlæggelser undgås.

Formålet med frikommunenetværket er at etablere en fagligt og økonomisk bæredygtig tværkommunal

akutfunktion gennem afprøvning af nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde, der:



kan sikre et bedre tværsektorielt samarbejde om borgere og patienter og dermed både øge kvalitet

og effekt af de borgerrettede indsatser, og som

kan fremme en effektiv ressourceudnyttelse i det samlede sundhedsvæsen, hvor indsatser tilbydes

på rette niveau.

Den tværkommunale akutfunktion skal sikre et højt kompetenceniveau, samt driftssikkerhed hele døg-

net.

Realiseringen af dette kræver, at der skabes en ny organisatorisk ramme for den tværkommunale akut-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren

funktion i tæt samarbejde med almen praksis, Herlev og Gentofte Hospital, og Den Præhospitale Virk-

somhed/1813.

Forsøget vedrører kommunernes virksomhed i forhold til at yde vederlagsfri hjemmesygepleje efter

lægehenvisning til borgere med ophold i kommunen. Området er underlagt bekendtgørelse og vejled-

ning for hjemmesygeplejen, da kommunale akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesyge-

pleje.

I det konkrete forsøg vil opgaveporteføljen for sygeplejerskerne samt lægedækningen i forhold til be-

handlingsansvar i den tværkommunale akutfunktion følge anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens

”

Kvali-

tetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - krav og anbefalinger til varetagelse

af særlige sygeplejeindsatser”. Men på baggrund af de sidste fire års erfaringer med forskellige former

for tværsektorielle akutteam i Planområde Midt, vil den anbefalede organisering og opgavevaretagelse

blive udfordret i forhold til nedenstående forsøgshjemler:



Sundhedsloven, § 138 (uddelegering af myndighedsudøvelsen ift visitation af sygeplejeydelser)

Lægemiddelloven § 39 (lægemiddelhåndteringsvejledningen, VEJ nr. 907 af 12/02/2015, afsnit

4.1.1

I det konkrete frikommuneforsøg bliver der ansøgt om hjemmel til at etablere en fælles tværkommunal

akutfunktion, der varetager den akutte sygepleje i de fire frikommuner med reference til en fælles over-

ordnet styregruppe bestående af kommunernes fagdirektører. Dette indebærer, at sygeplejerskerne

skal kunne visitere sygeplejeydelser til borgere i akutfunktionen uanset bopælskommune. Der bliver

derudover ansøgt om, at sygeplejerskerne i akutfunktionen kan opbevare og medtage få, prioriterede

lægemidler til hurtig igangsættelse af udredning eller behandling.

Frikommuneforsøgsmodel

Forsøget udvikler en ramme for etablering af tværkommunale akutfunktioner, hvor den fælles akutfunk-

tion både kan visitere og levere sygeplejeydelser til borgere i alle fire kommuner uanset patientens

bopælskommune og efter henvisning fra almen praksis, hospital, og Akuttelefonen 1813. Den tvær-

kommunale akutfunktion vil være bemandet udelukkende af sygeplejersker, der i den aktuelle behand-

lingssituation kan tilgå tidstro data fra de deltagende kommuners EOJ-systemer hele døgnet vedrøren-

de den konkrete borger.

Forskelligt fra Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard kan sygeplejerskerne i den tværkommunale akut-

funktion medbringe mindst fire præparater, som ikke er knyttet til et cpr-nummer i borgerens hjem,

samt opbevare dette fysisk i den tværkommunale akutfunktion.

Modellen involverer almen praksis, hospital og 1813, idet den forudsætter, at der i planområdet er ud-

arbejdet klare rammer for det lægelige behandlingsansvar for borgerne i akutfunktionen hele døgnet,

samt klare samarbejdsflader til hospitalet i forhold til behandlingsansvar, udredningsopgaver og over-

dragelse af patientforløb til og fra den kommunale akutfunktion. Disse aftaler vil i tæt koordination med

de øvrige kommuner i planområdet blive udviklet som en del af etableringen af den tværkommunale

akutfunktion, men udfordrer ikke i sig selv lovgivningen. Modellen er illustreret i nedenstående figur.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren



De fire præparater anvendes og kan ordineres rettidigt af sygeplejerskerne i borgerens hjem

Der forefindes den nødvendige dokumentation for den behandling og pleje, der er givet af

akutfunktionen uagtet borgerens bopælskommune

Den enkelte sygeplejerske kan visitere fleksibelt og rettidigt uanset i hvilken af de fire kommu-

ner borgeren har bopæl.

Akutfunktionen er en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertilfredshed.

Økonomiske:

Antallet af forebyggelige ind- og genindlæggelser er uændret eller faldende efter implemente-

ring af akutfunktionen.

På sigt driftsoptimering ved etablering af én tværkommunal akutfunktion fremfor etablering af

fire isolerede akutfunktioner



Effektparametre (foreløbige):



Antallet af forebyggelige ind- og genindlæggelser er uændrede eller faldende efter implemen-

tering af akutfunktionen, herunder at funktionstab som følge af indlæggelse begrænses

Indlæggelsestiden for borgere, der kan behandles i akutfunktionen er reduceret.

Antallet af borgere der behandles i hjemmet og undgår indlæggelse er steget.



Det er ikke muligt at vurdere forsøgets eventuelle økonomiske gevinster på nuværende tidspunkt. Men

evalueringen vil indeholde en økonomisk analyse, der dels beskriver de samlede udgifter (kommune,

almen praksis og region) i forbindelse med etableringen af en tværkommunal akutfunktion, og dels de

enkelte parters udgifter i forsøgsperioden.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning m.v.

Frikommunenetværket ønsker med det konkrete frikommuneforsøg at udfordre gældende lov i forhold

til samarbejdskonstruktion og lægemiddelhåndtering (opbevaring og medtagning af få udvalgte præpa-

rater, jf. Bilag 1). De to områder bliver præciseret i det følgende:

1. Ydelser efter sundhedslovens § 138 (her kaldet sygeplejeydelser)

Det overordnede politiske, økonomiske og juridiske ansvar for de opgaver, der bliver løst i den fælles

akutfunktion ligger hos kommunalbestyrelserne i de fire frikommuner. De formelle rammer for frikom-

munernes samarbejde om den fælles akutfunktion bliver beskrevet i en juridisk bindende samarbejds-

aftale, der adresserer de nødvendige formalia herunder retningslinjer for håndtering af eventuel uenig-

hed, misligholdelse og opsigelse. Herudover vil der på tværs af de fire kommuner blive udarbejdet fæl-

les, politisk vedtagne, visitationskriterier som grundlag for akutfunktionens tildeling af sygeplejeydelser

til borgerne.

Forsøgshjemmel - behov

Med henblik på at etablere en tværkommunal akutfunktion er der behov for at udfordre sundhedslo-

vens § 138 og få hjemmel til, at enhver medarbejder i akutfunktionen ud over at yde sygeplejeydelser

også kan visitere (myndighedsudøvelse) sygeplejeydelser efter politisk fastsatte kriterier til alle patien-

ter i akutfunktionen, uanset i hvilken af de fire kommuner borgeren har bopæl.

Fælles samarbejdskonstruktion

Det overordnede ledelsesansvar vil ligge i en tværkommunal styregruppe bestående af de deltagende

kommuners fagdirektører, som er ansvarlige for funktionen. Denne styregruppe har på vegne af de fire

kommunalbestyrelser ansvaret for

- tildeling af arbejdsgiverbeføjelser, herunder instruktionsbeføjelser for såvel ledelse som personale i

den fælles akutfunktion,

- ansvar for ansættelse af fælles daglig sygeplejefaglig ledelse, jf. nedenfor samt

- sikring af et fælles grundlag for håndtering af patientsikkerheden, herunder udarbejdelse af fornød-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren

ne instrukser, der indeholder retningslinjer for ansvar og kompetence, retningslinjer for procedurer,

der lokalt skal følges i forbindelse med opgavevaretagelsen og medicinhåndteringen i den fælles

akutfunktion.

Det er en forudsætning, at



Hver af de fire kommunalbestyrelser får hjemmel til at delegere myndighedsudøvelse i forbindelse

med visitation af sygeplejeydelser til de øvrige 3 kommuner, som deltager i den tværkommunale

akutfunktion.



Det overordnede ledelsesansvar har den tværkommunale styregruppe bestående af de deltagende

kommuners fagdirektører.



Fælles, politisk vedtagne visitationskriterier vil være grundlag for akutfunktionens visitation til den

enkelte borger.



Der udarbejdes en juridisk bindende samarbejdsaftale mellem de deltagende kommuner.



Kommunalbestyrelsen i borgerens bopælskommune bevarer det endelige myndighedsansvar.

Ansættelsesretligt, inden for gældende lovgivning



Lederen af funktionen ansættes formelt i en af de deltagende kommuner og udlånes til akutfunktio-

nen. De øvrige medarbejdere ansættes i de deltagende kommuner efter aftalt fordelingstal og ud-

lånes derefter til funktionen.



Lederen af funktionen får delegeret den daglige ledelsesret fra de deltagende kommuner via styre-

gruppen.

Ansættelses- og afskedigelsesretten forbliver hos ansættelseskommunen, men alle kommunerne

forpligter sig til at følge de indstillinger, der kommer fra funktionens leder.

Ved indstilling om ansættelse er det en forudsætning, at der er ledig lønsum i den pågældendes

kommunes andel af finansieringen af funktionen.

Ved indstilling om afsked fra akutfunktionen er ansættelseskommunen alene forpligtet til at flytte

den pågældende medarbejder fra funktionen.

Alle medarbejderne er som udgangspunkt dækket af ansættelseskommunens MED-, TR- og ar-

bejdsmiljøsystem. Det er dog ikke en hensigtsmæssig løsning. Der forventes derfor at blive indgået

en aftale med de relevante faglige organisationer om en konstruktion, hvorefter der i funktionen

etableres et særligt MED-udvalg, som følger reglerne i lederens ansættelseskommunes MED-

aftale, samt om at der vælges særskilt TR og AMR, som dækker funktionen.

Borgerens retssikkerhed



Borgerens retssikkerhed er uændret, idet det er kommunalbestyrelsen i borgerens hjemkommune,

som er ansvarlig for den behandling borgeren får i akutfunktionen

Målet er smidig og handlekraftig ledelse i forhold til såvel de øvrige kommunale hjemmesygeplejeord-

ninger som den tværkommunale akutfunktion, hvilket der ikke kan opnås med en § 60 konstruktion,

som pr. definition har sin egen selvstændige ledelse.

Ved etablering af et § 60 selskab, som er en selvstændig juridisk person, forudser vi endnu en sektor-

overgang og dermed udfordringer i relation til det daglige samarbejde, herunder sikring af kompetencer

og erfaring mellem den tværkommunale akutfunktion og det øvrige sundhedsvæsen i den enkelte

kommune.

En væsentlig begrundelse herfor er ønsket om at indsatsen i den tværkommunale akutfunktion er tæt

integreret og koordineret med den øvrige hjemmesygepleje, da vi forudser, at der løbende er behov for

opgavetilpasninger mellem de to funktioner, således at den enkelte kommune har direkte adgang til at

koordinere den borgernære indsats.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren

Datalovgivningen

Den ansøgte model for en fælles, tværkommunal akutfunktion muliggør overholdelse af de gældende

regler i datalovgivningen.

Frikommunenetværket er bekendt med Sundheds- og Ældreministeriets notat af 9. november 2016 om

juridiske rammer for datadeling på sundhedsområdet i forbindelse med frikommuneforsøg og ønsker at

gøre opmærksom på et generelt behov for at dele data mellem sektorer for at optimere sektorovergan-

ge. Fortsatte effektiviseringer af kommunale akutfunktion(er) forudsætter en smidig deling af data mel-

lem hospital, praktiserende læge, kommune og akutfunktion.

2. Lægemiddelloven § 39

Den tværkommunale akutfunktion skal kunne agere hurtigt, og kunne udrede patienterne og iværksæt-

te nødvendig behandling inden for få timer. Derfor er der behov for hurtig adgang til udvalgte præpara-

ter. På den baggrund bliver der ansøgt om, at sygeplejerskerne i den tværkommunale akutfunktion får

mulighed for at medbringe udvalgte præparater ved besøg hos borgeren, samt mulighed for at opbeva-

re disse i den kommunale akutfunktion uden tilknytning til et bestemt cpr-nummer.

I allerede etablerede akutfunktioner (såvel monokommunale som tværkommunale) må der ikke opbe-

vares medicin, som ikke er knyttet til et specifikt cpr-nummer. Dette er en tidsmæssig forhindring for

iværksættelsen af den akutte behandling af borgerne, idet medicinen skal hentes på et apotek.

I etableringen af en tværkommunal akutfunktion er der behov for at medbringe et begrænset omfang af

receptpligtig medicin såvel som håndkøbsmedicin, når akutfunktionen kommer til borgerens hjem, så

en behandling, f.eks. af en urinvejsinfektion, kan påbegyndes, når sygeplejersken er hos borgeren. Det

er kun udvalgte præparater, som vil skulle indgå i akutfunktionens medicinskab,

og medicinen anven-

des kun, når den er ordineret af en læge.

Bilag 1 beskriver de ønskede præparater, som de fire kom-

muner anser for essentielle for hurtig behandling af hyppigt forekommende lidelser.

Proceduren i borgerens hjem vil være, at den behandlingsansvarlige læge, typisk borgerens praktise-

rende læge, ordinerer medicinen pr. telefon, behandlingen iværksættes straks, og lægen sender en

recept til apoteket med den pågældende borgers cpr-nummer.

Hvad angår rekvirering, håndtering, opbevaring og instrukser, vil der i den tværkommunale akutfunkti-

on skulle udpeges en ansvarlig person, som har kendskab til håndtering af lægemidler, så den gæl-

dende bekendtgørelse om håndtering af lægemidler på sygehuse og andre behandlende institutioner,

følges.

Det fremgår af lægemiddelhåndteringsvejledningen, VEJ nr. 907 af 12/02/2015, afsnit 4.1.1, at opbeva-

ring af medicin, som ikke er udskrevet til en konkret patient/CPR-nr., ikke er muligt i den kommunale

hjemmepleje eller på plejehjem. Det er, jr. Bekendtgørelse om håndtering af lægemidler på sygehusaf-

delinger og andre behandlende institutioner BEK nr. 1222 af 07/12/2005, kun disse, der må opbevare

medicin, som ikke er udskrevet til en konkret patient.

Akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og regnes ikke for at være en behand-

lende institution. Det betyder, at såfremt en behandlingsansvarlig læge, f.eks. borgerens praktiserende

læge, ordinerer medicin til en borger, der behandles af akutfunktionens sygeplejersker, da er der ikke

mulighed for at igangsætte en behandling med det samme. Medicinen skal afhentes på et apotek. Det

er heller ikke muligt at medbringe almindelig håndkøbsmedicin, som f.eks. paracetamol eller lignende.

Forsøgshjemmel - behov

Der er som følge af ovenstående behov for at udfordre lægemiddellovens § 39, og dermed lægemid-

delhåndteringsvejledningen for at få hjemmel til:



At opbevare visse typer af receptpligtig medicin (se Bilag 1) i et aflåst medicinskab, som tilhører

akutfunktionen.



At medbringe visse typer af såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin (se Bilag 1), når

akutfunktionen kommer til borgerens hjem.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren

Den tværkommunale styregruppe vil på vegne af de fire kommunalbestyrelsers ansvar sikre, at der

bliver udarbejdet instrukser for det delegerede arbejde med at administrere medicinen, samt at der i

akutfunktionen er de fornødne kompetencer til at sikre bl.a. forsvarlig medicinopbevaring.

Det forudsættes, at Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med medicinhåndtering- og opbevaring i

akutfunktionen.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Arbejdet med etablering af den fælles akutfunktion er organiseret i en projektorganisation med delta-

gelse af både de fire frikommuner, samt Herlev og Gentofte hospital, PLO og repræsentation fra de

øvrige kommuner i planområde Midt.

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner er retningsgivende for bl.a. hvil-

ke instrumentelle sygeplejeydelser, der skal gives, men vil blive tilpasset de konkrete behov i forhold til

de opnåede frihedsgrader i forsøget.

Foreløbig procesplan:



Udarbejdelse af projektplan og evalueringsdesign (Q1 + Q2 2017).



Etablering af driftsorganisation, herunder IT understøttelse (Q3 + Q4 2017).



Kapacitetsopbygning (arbejdsgange, tværsektorielle samarbejdsaftaler, ansættelse af personale og

kompetenceudvikling) (Q3 + Q4 2017).



Drift (Q1 2018).

5. Evaluering

De opstillede mål og foreløbige succeskriterier og effektparametre bliver videreudviklet med henblik på

løbende opfølgning på den konkrete forsøgsindsats, samt både midtvejsevalueringen og en endelig

slutevaluering af forsøget.

Frikommuneforsøgets endelige evalueringsdesign er under udvikling i samarbejde med KORA og vil

ligge færdigt til godkendelse i efteråret 2017.

De fire kommuner i frikommunenetværket vil derude over sikre en løbende opfølgning på den tvær-

kommunale akutfunktions driftsaftale med de fire kommunalbestyrelser. Den løbende driftsopfølgning

vil sikre, at den fælles akutfunktion lever op til kommunernes ambitioner på akutområdet, og vil kunne

gennemføres sideløbende med supplerende evalueringer af afgrænsede områder.