SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 218
Offentligt

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

Frikommunenetværk

Børn som vores vigtigste ressource

Guldborgssund, Gladsaxe og Ikast-Brande kommuner

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

De kreative fag som driver for øget trivsel og læring

Guldborgsund Kommune

Mai-Britt Hermann

Telefon

2518 2359

E-mail

[email protected]

Netværkskoordinator

Susanne Schnohr

Telefon

2518 0250

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. maj 2017

1. Beskrivelse af forsøget

Kort opsummering

De kreative fag i folkeskolen har både i sig selv en værdi, og samtidig er der undersøgelser, der viser,

at de musiske og kunstneriske fag også har en selvstændig betydning for børns læring i forhold til at

give eleverne øget selvtillid, mindre fravær og bedre læse og skrivefærdigheder. Den afsmittende ef-

fekt afhænger dog af kvaliteten i undervisningen i de kreative fag.

Både læring og de øvrige effekter for eleven forudsætter, at undervisningen varetages af kompetente

undervisere, som har både bred og dyb kendskab til selve faget.

Frikommuneforsøget går ud på målrettet at ansætte medarbejdere med særlige kvalifikationer og en

høj faglighed til at undervise i de enkelte kreative fag. Dette både som varige eller tidsbegrænsede

stillinger eller vikariater. Dette kan være medarbejdere som ikke nødvendigvis er uddannet lærer eller

pædagoger.

Effekten forventes at være både en øget trivsel og motivation hos eleverne samt en øget læring i de

kreative fag og med en tilsvarende afsmittende virkning på grundfagene.

Baggrund

Politisk og strategisk har der i en årrække været fokus på, at hvis Danmark skal klare sig i fremtidens

globale økonomi, er vi nødt til at satse på kreativitet, innovation og entreprenørskab.

Hvor erhvervslivet efterspørger kreativitet og innovation og evnerne til at kunne udfolde disse dimensi-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren

oner i sin opgaveløsning og jobfunktioner, så er uddannelsessystemet grundlæggende tilrettelagt, så

eleverne bliver uddannet til ikke-kreativ adfærd. En undersøgelse af divergent tænkning har man kun-

ne konstatere, at i en gruppe på 1600 3 - 5-årrige børn var 98 % i stand til at udføre den pågældende

testopgave. Da de samme børn 5 år senere får den samme test, er det nu kun 32 % bar børnene, der

kan lave opgaven. Efter yderligere 5 år er det kun 10 %, der kan, og som voksne er det kun 2 %, som

er divergent tænkende.

Kreativitet er en særlig evne i den menneskelige intelligens. Den er nøglen til at håndtere morgenda-

gens udfordringer i en verden, der bliver mere og mere kompleks .

Ud over den værdi de kreative fag har i sig selv, har forskning vist, at disse fag kan have en positiv

afsmittende effekt på læring i de boglige fag. En rapport fra Unesco om betydningen af musiske-

kunstneriske fag for børns læring viser, at de kunstneriske fag giver eleverne øget selvtillid, mindre

fravær og bedre læse og skrivefærdigheder.



Konkret påvirker de musiske-kunsteriske fag eleverne ved:

At læseindlæringen forbedres med 22-25 %

At matematiklæringen forbedres med ca. 6 %

Den afsmittende effekt afhænger dog af kvaliteten i undervisningen i de kreative fag. Succesen og

oplevelsen af læring for eleven forudsætter, at undervisningen varetages af kompetente undervisere,

som har både bred og dyb kendskab til faget og som kan:



Udfordre eleven fagligt,

Lære eleven at vurdere sit eget arbejde og andres

Give feedback til eleven mhp at vedkommende kan forbedre sine færdigheder.

Er underviseren kompetent på ovenstående tre centrale punkter giver det eleven mulighed for at få

værdifulde kompetencer med sig, som kan give fordele i andre fag i skolen i form af f.eks. samarbejde,

at ’være på’, disciplin til

at arbejde koncentreret, at improvisere, at afprøve nye løsningsmodeller inden

en given opgave, og ikke mindst den selvtillid som kommer af at beherske en disciplin eller et fag,

Rapporten fremfører, at kan skolerne sikre kompetente undervisere til de kreative fag er der stor sand-

synlighed for at de tillærte kompetencer smitter af i andre fag. Modsat kan skolerne kun levere under-

visning af

’dårlig

kvalitet’ har det den modsatte negative effekt. Som en pige i 9. klasse svarer i under-

søgelsen:

»Det har meget at gøre med, hvor meget læreren interesserer sig for emnet. Hvis man har en lærer,

der virkelig gerne vil lære én det, og han selv er interesseret i det. Det hjælper virkelig meget på kon-

centrationen, og om man mister motivationen«.

I Guldborgssund Kommune har Danmarks Lærerforening i efteråret 2016 lavet en undersøgelse der

viser, at kommunes skoledistrikter samlet set leverer undervisning ved ikke-læreruddannet personale

svarende til i alt ca. 5500 timer (ca. 7 stillinger) - og at det oftest foregår i fagene idræt, madkundskab,

håndværk og design. Underviserne er typisk SFO-pædagoger, støttepædagoger eller andet som vare-

tager fagene i små delforløb, som hver udgør et mindre antal lektioner.

Folkeskolerne i Guldborgssund Kommune har vanskeligt ved at rekruttere fagligt uddannede lærere til

disse fag, hvilket er en tendens, der også viser sig andre steder i landet, som følge af, at der er mangel

Divergent tænkende betyder helt kort, at man kan skaber alternativer, samler forskellige synspunkter og folde et problems logik

ud. Divergent tænkning er ikke det samme som kreativtet, men er en indikator for, hvordan niveauet for den samlede kreativitet er.

Claus Buhl (2016):

’Kreativitet – Danmarks vigtigste råstof’,

Lindhardt & Ringhof

Ken. R.K Robinson

(2013): ’ Kreativitet og læring’,

Vaerkstadt

Bamford & Qvortrup (2006):’The Ildsjæl ind the

Classroom’, Unesco

Spørgeskemaundersøgelsen er besvaret af de lokale tillidsrepræsentanter på skolerne. 11 af 14 skoler deltog i besvarelsen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren

på lærere som har valgt de kreative fag som linjefag på deres uddannelse. Der er investeret i gode

spændende faciliteter til de kreative fag på skolerne, men der er ikke den fornøden

’ekspertise’

trække på til at fylde rammerne ud.

Antagelsen er derfor, at der ligger et uforløst potentiale for kommunens elever i de kreative fag

–

både i

forhold til det som faget direkte kan gøre for den enkelte elev, men også i forhold til den afsmittende

effekt som faget kan have til de boglige fag.

Det er ved ansættelsen af andre faggrupper til undervisningen i disse fag, at der er en forventning om

at kunne virkeliggøre disse effekter. Det kunne eksempelvis være en musiker, billedkunstner, kok, tøm-

rer, arkitekt eller lignende.

I forhold til medarbejdere der vil blive ansat og som ikke er læreruddannet vil følgende kriterier gælde:



Skolelederen sikrer, at de(n), som ansættes, har de relevante faglige kvalifikationer til at varetage

de pågældende undervisningsopgaver

Skolelederen er overordnet didaktisk ansvarlig for undervisningen

Skolelederen sikre det overordnede tilsyn med elevernes trivsel og læring

Vores frikommunenetværk (Gladsaxe, Guldborgsund og Ikast-Brande) har 3 spor:

A. De udsatte børn og unge (2016 - 2019)

B. Rammer og muligheder for trivsel, læring og udvikling i folkeskolen (2017 - 2019)

C. Unge skal have en uddannelse (2017 - 2019)

Udgangspunkt har lige fra begyndelsen været, at Gladsaxe og Ikast-Brande primært ville etablere for-

søg vedr. udsatte børn og unge (spor A).

Begge kommuner tilslutter sig, at de udfordringer, som frikommuneforsøget

”

De kreative fag som dri-

ver for øget trivsel og læring”

(spor

B) adresserer, og den effekt, man vil opnå hermed er både relevant

og aktuel, men er på nuværende tidspunkt ikke deltagerkommune i forsøget. Hvis regeringen vælger at

imødekomme forsøget, vil man i begge kommuner konkret tage stilling til, om man vil indgå i forsøget

med de muligheder, der gives.”

Målgruppebeskrivelse:

Udgangspunktet er, at alle eleverne i folkeskolen er målgruppen.

Det er ikke forudsætning, at det er alle skolerne i kommunen, der bliver omfattet af forsøget, eller at der

er alle de kreative fag, der kommer til at indgå. Selve udvælgelsen vil ske, når det er kendt om regerin-

gen vil imødekomme forsøget.

I forsøget vil der være fokus på, om effekten af at bringe særlige kompetencer i anvendelse i de kreati-

ve fag i særlig grad kan ses for følgende grupper af elever:



De praktisk orienterede elever

Elever som mangler motivation i undervisningen, der har et lavere generelt fagligt niveau og har en

lavere selvtillid

Elever med særlige forudsætninger og særligt ambitiøse elever



2. Mål og forventede resultater

Formålet med forsøget er at afprøve, hvorvidt man, ved at ansætte medarbejdere med særlige kvalifi-

kationer og en anden faglighed end lærer og pædagoger til at undervise i de kreative fag, kan stille

fagligt udfordrende læringsforløb til rådighed for eleverne.

Målene vil være følgende:

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren



At øge elevernes motivation og trivsel i skolen

At forbedre elevernes læring i de kreative fag

de boglige fag

At øge elevernes generelle forudsætninger for læring

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Guldborgsund kommune vil med frikommuneansøgningen bede om de relevante undtagelser og/eller

forsøgshjemler, der er relevante for at kunne gennemføre forsøget.

Følgende paragraffer i folkeskoleloven vurderes at være relevante: § 3 stk. 5, § 28, § 29a og § 30.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Realiseringen af forsøget med de beskrevne mål sker ved ansættelse af medarbejdere med særlige

kvalifikationer i de kreative fag. Det vil være medarbejdere, der ikke nødvendigvis er uddannet som

lærer eller pædagoger.

Der vil i forsøget være særlig fokus på at følge elevens læring og progression, og dette i særdeleshed

for de tre delmålgrupper.

Det endelige design og udvikling af forsøget

–

herunder også evaluering og dokumentation vil ske i tæt

samarbejde med bl.a. medarbejdere og elever.

Såfremt frikommuneansøgningen bliver imødekommet vil dette arbejde blive sat i værk.

5. Evaluering

I forsøget afprøves, hvorvidt ansættelse af medarbejdere med særlige kvalifikationer og en anden fag-

lighed end lærere til at undervise i folkeskolens kreative fag kan skabe større trivsel og læring for alle

elever.

I evalueringen vil der være fokus på, om der er særlige betingelser, der viser sig at være forudsætnin-

ger for, om effekten nås eller ej.

Som en del af evalueringsdesignet involveres eleverne i vurdering af undervisningens effekt og kvalitet.

Evalueringen skal kunne følge både elevernes motivation og trivsel og deres læring og progression

Det endelige evalueringsdesign vil tilrettelægges i samarbejde KORA.