Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 218
Offentligt
1752562_0001.png
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II
Frikommunenetværk
Titel på forsøg
Deltagerkommuner
Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde
Bedre overgang fra ung til voksen
Aabenraa Kommune
Favrskov Kommune
Herning Kommune
Holstebro Kommune
Randers Kommune
Silkeborg Kommune
Skive Kommune
Mads Sørensen, Herning Kommune
Telefon
96284884
41109084
E-mail
[email protected]
Faglig kontaktperson
Netværkskoordinator
Sanne Ramsdal, Favrskov Kommune
Telefon
89642116
24455120
E-mail
[email protected]
Dato for ansøgning
1.maj 2017
1. Beskrivelse af forsøget
Vi ønsker at skabe en bedre overgang for unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Overgange
kan ikke undgås, men vi ønsker mulighed for at kunne tilrettelægge overgangene så den i højere
grad tager afsæt i den unges livssituation, modenhed og robusthed frem for udelukkende den biologi-
ske alder.
Socialstyrelsen har flere gange sat fokus på overgange for unge med nedsat fysisk/psykisk funktions-
evne:
Socialstyrelsen har undersøgt, hvordan de unge med fysisk/psykisk funktionsevne har oplevet over-
gangene fra barn til voksen: De unge oplever det som ”overvældende”, og ”at
der bliver stillet en
masse krav og forventninger til dem”.
(Kilde: De svære overgange for børn og unge med handicap,
side 30, Socialstyrelsen(2007)).
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren
1752562_0002.png
Vores mål med forsøget:
1. At tilbyde at den unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne og deres pårørende oplever
overgangen bliver mere fleksibel.
2. At den unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne og deres pårørende oplever en større
grad af selvbestemmelse.
3. At den unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne og deres pårørende oplever en støre
grad af sammenhæng og helhed mellem de forskellige tilbud.
Vi ønsker at kunne anvende og tilbyde den unge indsatser efter voksenparagrafer på to områder alle-
rede fra, at den unge er fyldt 15 år.
Der kan være individuelle faktorer i den unges liv, der gør, at det giver mening at tilbyde den unge et
tilbud, der er forankret i voksenområdet, selv om den unge ikke er fyldt 18 år.
Forsøg 1: Indskrivning i aktivitets- og samværstilbud jf. Lov om Social Service § 104
Forsøgets målgruppe: Unge, der er fyldt 15 år og
med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne.
Aktivitets- og samværstilbud jf. Lov om Social Service § 104 er et visiteret tilbud.
Formål med forsøget: at give den unge og dennes pårørende mulighed for at den unge bliver visiteret
til et tilbud, som den unge kan fortsætte i ubrudt efter den unge er fyldt 18 år.
Baggrund: En stor del af målgruppen for forsøget indskrives i dag et STU-tilbud (særlig tilrettelagt
ungdomsuddannelse). STU har en længde på 3,5 år. Der stilles krav om, at en STU skal udgøre mini-
mum 840 timer årligt (af 60 minutter). Den unge kan blive indskrevet i et STU-tilbud indtil det 25. år.
Vi ved, at 16 % af de unge, der afslutter STU, indskrives efterfølgende i et aktivitets- og samværstil-
bud (Kilde: Evaluering af STU s. 4., Undervisningsministeriet (2012)).
Vi ønsker med forsøget at give den unge og dennes pårørende mulighed for at vælge et alternativ til
et STU
et tilbud, som vedkommende kan fortsætte i ubrudt efter det 18. år.
Hvis den unge siger ja til at deltage i forsøget, har vedkommende ikke fraskrevet sig retten til STU
(ret til STU indtil det 25. år). Den unge kan skifte til STU, såfremt vedkommende ønsker det.
Den unge og dennes pårørende kan have flere motiver til at tilvælge forsøget
eksempelvis:
Progression: At den unge/de pårørende ønsker, at den unge er i et ubrudt tilbud gennem
flere år. Det kan være, at der er gang i andre former for overgange for den unge, og at den
unge/de pårørende derfor ønsker, at vedkommende kan være i et aktivitets- og samværstil-
bud over flere år.
Modenhed: At den unge/de pårørende vurderer, at den unge ville kunne profitere mere af et
STU-tilbud, når vedkommende er blevet ældre. (dog med krav om opstart inden den unge
fylder 25 år).
Vi er opmærksomme på, at vi fortsat har pligt til at informere og tilbyde den unge STU-tilbud.
Deltagelse i forsøget er ikke en barriere for, at øvrige foranstaltninger med lovhjemmel i børn- og un-
geområdet kan fortsætte.
Målgruppen for forsøg 1 er unge med et funktionsniveau, der gør, at de ikke er i stand til at modtage
beskæftigelsesrettede tilbud eller kunne deltage i et tilbud efter Lov om Social Service § 103.
Forsøg 2: Visitering til et botilbud jf. Lov om Social Service §§ 107 og 108
Vi søger om lov til at visitere unge fra 15 år og opefter til botilbud efter voksenbestemmelserne i Lov
om Social Service § 108, samt i nogen grad Lov om Social Service § 107 inden for en bestemt mål-
gruppe.
2
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren
1752562_0003.png
Målgruppen for forsøget er, unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne
udviklingshæmning i
sværere/svær grad og dermed unge med en meget lav funktionsalder. Vi ønsker at tilbyde de unge et
længerevarende eller et midlertidigt tilbud. Visitering efter § 107 vil kunne have relevans hvis den
unge skal tilbydes et udrednings- eller aflastningsophold.
I forhold til matchningen mellem borger og tilbud vil der ud over alderen blive lagt vægt på følgende:
- Borgerens funktionsniveau
- Borgerens adfærd
- Medbeboernes funktionsniveau og adfærd.
Vi ønsker at kunne tilbyde den unge og dennes pårørende en bedre overgang i forhold til botilbud.
Vi ser, at unge ofte er anbragt i et døgntilbud efter børneparagrafferne, og overflytningen til botilbud i
voksenområdet skal ske, når den unge fylder 18 år.
Forsøget kunne også have relevans for unge, der er hjemmeboende og er på vej til at fylde 18 år: Det
kan være af hensyn til den unges udvikling eller af hensyn til familiens trivsel mest hensigtsmæssigt,
at den unge etableres i et botilbud.
Hvis vi får lov til at anvende døgntilbud til unge under 18 år efter §§ 107 og 108 i Lov om Social Ser-
vice, får vi mulighed for: at flytninger i højere grad kan ske, når det passer ind i den unges livssitua-
tion. Eksempelvis:
I forbindelse med skifte fra grundskole til STU eller aktivitets- og samværstilbud
Hvis en af forældrene får tabt arbejdsfortjeneste kan overgangen ske, når denne får et ar-
bejde i stedet for skarpt ved den unges 18 års fødselsdag
Hvis en forældre har et hjemmeboende barn, men opgaven bliver for svær at håndtere pga.
funktionsnedsættelsen
Hvis der etableres egentlige afsnit, hvor unge mellem 15
25 år bor sammen, vil vi have fokus på at
præcisere ved indflytningen: At målgruppen for tilbuddet er unge mellem 15-25 år.
Når den unge er i 20’erne, vil vi begynde at planlægge overgangen: Det gør,
at vi får en mere fleksi-
bel planlægning
så flytningen, i højere grad, komme til at passe ind i den unges situation/udvikling,
og når der er en ledig plads i et andet relevant tilbud.
I dag kan der etableres pladser efter børneparagrafferne, hvor unge u/18 år bor i tilknytning til pladser
efter voksenparagrafferne for borgere o/18 år, men der skal være en vis form for adskillelse, hvilket
betyder,
at den unge skal ”flytte over på den anden side ad gangen”,
når han bliver 18 år. Dette ses
som en unødig flytning inden for denne målgruppe.
Når den unge flytter ind, skal den unges forældre underskrive et boligdokument, men reelt er der in-
gen egenbetaling til logi. Det er kommunen, der hæfter for eventuelle skader på boligen, når den
unge er u/18 år. Når den unge fylder 18 år, skal der udarbejdes et nyt boligdokument, som den unge
eller værgen underskriver. Egenbetalingen bliver fastsat ud fra den unges forsørgelsesgrundlag. Boli-
gen skal gennemgås, og eventuelle skader skal dokumenteres, så den unge kun hæfter for eventu-
elle skader fra det 18. år.
Når den unge fylder 18 år, vil han/hun
blive omfattet af ”frit valgs muligheden” i forhold til bolig efter
Lov om Social Service §108. Derved sikres den unges selvbestemmelse. Egenbetalingen for logi
fastsættes efter den unges forsørgelsesgrundlag.
De faglige kompetencer i tilbud til en aldersmæssig målgruppe fra 15
25 år skal kunne håndtere de
udfordringer, der kan komme i de unges udviklingsniveau, samt i forhold til magtanvendelsesbestem-
melserne reglerne efter både børne- og voksenområdet.
Tilbuddene vil have en særlig opmærksomhed omkring forebyggelse af seksuelle overgreb. I dag stil-
ler de sociale tilsyn allerede krav om, at tilbuddene har beredskabsplaner for at forebygge seksuelle
overgreb.
3
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren
1752562_0004.png
2. Mål og forventede resultater
Mål med forsøget:
1. At tilbyde at den unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne og deres pårørende oplever
overgangen som mere glidende og fleksibel.
2. At den unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne og deres pårørende oplever en større
grad af selvbestemmelse.
3. At den unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne og deres pårørende oplever en større
grad af sammenhæng og helhed mellem de forskellige tilbud.
Forventede resultater:
1. At den unge oplever at have en højere grad af selvbestemmelse.
2. At den unge og de pårørende (primært forældre) oplever overgangen fra ung til voksen som
glidende.
3. At kommunen sparer økonomiske ressourcer grundet færre flytninger mellem tilbud.
4. At gennemgående fagfolk omkring den unge (eks. borgerens sagsbehandler) oplever, at den
unge er i trivsel, og vedkommendes udvikling ikke bliver sat i stå grundet overgangen.
5. At overgangene bliver mere fleksible: at der er i højere grad er sammenhæng mellem den
unges livssituation frem for biologiske alder.
6. At kvaliteten i overgangen bliver højere. Eksempelvis at planlægningen fra myndighedsafde-
lingen bliver bedre og mere effektiv.
7. At indsatser til de unge i højere grad matcher den unges behov.
3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.
Forsøg 1: Indskrivning i aktivitets- og samværstilbud jf. Lov om Social Service § 104
At Lov om Social Service § 104 bliver gældende, fra den unge fylder 15 år.
§ 104:
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af
personlige færdigheder eller af livsvilkårene.
Forsøg 2: Visitering til et botilbud Jf. Lov om Social Service § 107/108
At Lov om Social Service § 107 og 108 bliver gældende, fra den unge fylder 15 år.
§ 107:
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af bety-
delig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.
§ 108:
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til
personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for om-
fattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få
dækket disse behov på anden vis.
4. Hvordan realiseres de forventede resultater
Organisering: Der etableres en projektgruppe med repræsentanter for de deltagende kommuner. Pro-
jektgruppen vil mødes med henblik på deling af viden og erfaringer. Herning Kommune er ansvarlige
for ledelsen af projektgruppen.
I hver af de deltagende kommuner etableres, der en lokal projektgruppe med fokus på den lokale im-
plementering.
For at projektet kan få succes, skal der være en tæt dialog mellem myndighedsafdelingen på børne-
og voksenområdet i den deltagende kommune.
Vi ønsker, at den unge bliver præsenteret for muligheden for deltagelse i projektet, når der afholdes
samarbejdsmøde vedrørende overgangen. Samarbejdsmøderne omkring overgangen er organiseret
forskelligt i de deltagende kommuner.
4
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren
1752562_0005.png
Vi vil have et særligt fokus på kommunikation til de deltagende borgere og pårørende. Vi ønsker at
sikre, at de pårørende bliver opmærksomme på de muligheder, som forsøget rummer.
Pårørendeorganisationer, så som LEV, kunne inddrages i kommunikationen for at informere de pårø-
rende om projektet.
5. Evaluering
Vi forventer, at det er forsøg med kun et begrænset antal deltagere, da målgruppen er af begrænset
omfang.
KORA inddrages i opbyggelse af evalueringen. Før forsøgene igangsættes, udarbejdes der et ende-
ligt design af evalueringen. Herning Kommune er ansvarlig for udarbejdelse af designet af evaluering.
Vi evaluerer de to forsøg særskilt, men med de samme metoder.
Vi vil have fokus på:
Kvalitative interviews med de unge
Kvalitative interviews med de pårørende (evt. som fokusgruppeinterview).
Kvalitative interviews med borgerens sagsbehandler fra myndighed (børn og voksen).
Kvalitative interviews med medarbejderne fra aktivitets- og samværstilbud.
Evt. Udarbejdelse af en businesscase for at kortlægge økonomiske og kvalitative perspekti-
ver.
Fokus i interviews med unge, pårørende og sagsbehandlere vil være at undersøge: Oplevelse af kva-
litet
dvs. om overgangen har været glidende, og at det har været tilrettelagt og gennemført, så den
understøttede den unges udvikling.
5