Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 218
Offentligt
1752561_0001.png
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren
1752561_0002.png
Unødvendigt lange ophold i usikre boligforhold bremser den positive
udvikling de pågældende borgere kunne opnå under mere sikre
boligforhold. Det kan være vanskeligt at fastholde uddannelse og
beskæftigelse, når man ikke har en tryg base i form af en bolig. Lang
opholdstid på krisecenter kan være med til at bremse kvindernes
udvikling. Samtidig kan deres børns udvikling blive påvirket af lange
perioder på krisecentre og med ustabile boligforhold.
Kommunerne arbejder på at forebygge ensomhed hos socialt udsatte
borgere. En delebolig vil give både kvinder og børn en mulighed for
fællesskab, samtidig som de kommer tættere på et almindeligt liv,
udenfor krisecentrene.
Kommunerne i forsøget er enige om, at deleboliger er en god
boligløsning til målgrupper, der som udgangspunkt ikke har råd til
selvstændige boliger i de deltagende kommuner, eller hvor der aktuelt
er for få billige boliger, hvorfor målgrupperne risikerer løs tilknytning
til boligmarkedet, som igen kan føre til social deroute.
Da målgruppen har en meget sårbar økonomi, er det vigtigt at de kan
opnå boligstøtte. Det forudsættes i de nuværende boligstøtteregler, at
deleboliger skal have et beboelsesrum pr. beboer i deleboligen.
Kommunerne antager, at dette krav omfatter evt. børn. Kommunerne
ønsker, at kravet i boligstøttereglerne ændres, således at der også kan
opnås boligstøtte, når der er et beboelsesrum pr. voksen beboer, men
at evt. børn af den enkelte mor kan henvises til at dele værelse.
Herudover skal der kunne opnås boligstøtte, selv om der kun er to
lejere i den pågældende delebolig.
Kommunerne imødeser, at ordningen vil blive benyttet i begrænset
grad, idet de benyttede boliger vil skulle have som minimum 5 rum.
Der er et begrænset antal boliger af denne størrelse til rådighed for
kommunerne. Samtidig vil der være en begrænset målgruppe med
rette husstandsstørrelse. Det vil imidlertid udgøre en god business case
for kommunen, at borgere, som ikke har råd til egen bolig, flytter i
delebolig frem for at opholdes sig på et dyrt botilbud. Samtidig vil det
gøre en stor forskel for de relativt få familier, som vil kunne indgå i et
sådant forsøg.
Det bør kunne indføres som betingelse for deleboligfællesskabet, at
der ikke må ske yderligere indflytning i boligen, f.eks. i form af
samlevere. Såfremt den enkelte ønsker at flytte sammen med en
kæreste, er de ikke længere i målgruppen for en delebolig. Samtidig
vil et samliv også forbedre familiens betalingsevne i et omfang, så de
pågældende må kunne antages selv at kunne finde en fremtidig bolig.
Anvisning af enlige mødre til delebolig vil ske via visitation, på
samme måde som den visitation til deleboliger til unge og deleboliger
til flygtninge, som kommunerne i forvejen har etableret.
Målgruppen for forsøget
Målgruppen er enlige mødre som aktuelt er indkvarteret på krisecenter
Side 2 af 4
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren
1752561_0003.png
og risikerer unødvendigt langt ophold pga. lav indtægt og mangel på
billige boliger.
2. Mål og forventede resultater
Netværket har følgende forslag til mål:
Kvalitative mål:
- Borgeren for gavn af fællesskab, gælder både børn og mødre
-
Borgeren oplever mindre ensomhed
-
Borgeren oplever at få en stabil ramme og ro til at arbejde med
de sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer
-
Social deroute forebygges eller afværges.
Kvantitative mål:
-
-
Fastholdelse af boligen
Kortere ventetid på bolig end ellers
Det er en forventet bieffekt, at et mindre antal borgere vil have behov
for at mange overnatninger på krisecenter og heraf frigøre ressourcer i
det kommunale budget.
3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende
lovgivning mv.
Almenboliglovens § 3, stk. 4 definerer et kollektivt bofællesskab (dvs.
en delebolig) på følgende måde:
”
Stk. 4. Et kollektivt bofællesskab skal bestå af mindst to værelser. Herudover skal
bofællesskabet indeholde et ekstra værelse, som kan benyttes af lejerne i
bofællesskabet. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at bofællesskabet ikke
indeholder det ekstra værelse, som er nævnt i 2. pkt., hvis bofællesskabet er indrettet
med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v.
”
Der stilles således ikke i lov om almene boliger særlige krav til, om
hvor mange beboere, der kan være i en delebolig, men alene krav til
antallet af rum.
Imidlertid indeholder boligstøtteloven krav om antallet af beboere, jf.
§ 24a, stk. 1 nr. 6:
”
6) Personer, der bor i et kollektivt bofællesskab i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om
almene boliger m.v., som består af tre eller fire personer, jf. § 24 h.”
Kommunerne opfatter de nuværende regler således, at der er krav om
3 eller 4
lejere
i et bofællesskab/en delebolig, før der er grundlag for
udbetaling af boligstøtte.
Kommunerne ønsker mulighed for, at 2 enlige mødre kan opnå
boligstøtte, selv om der alene er tale om 2 lejere i en delebolig.
Samtidig bør der være mulighed for, at børn af den enkelte mor kan
dele værelse i deleboligen. Boligerne skal derfor rumme 1 værelse pr.
voksne og 1 værelse til hver husstands børn. Herudover skal boligerne
indeholde et rum/stue, der kan fungere som fællesrum for begge
familier.
Side 3 af 4
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren
1752561_0004.png
Aktuelt henviser boligstøttebestemmelsen alene til deleboliger, som er
oprettet i almene boliger. Kommunerne ønsker mulighed for at oprette
deleboliger for enlige mødre i såvel kommunale som i private
udlejningsboliger. Målgruppen for deleboligerne har en begrænset
betalingsevne, og det bliver derfor væsentligt, at der kan bevilges
boligstøtte, uanset hvilken type ejendom en given bolig til rådighed
for kommunen er beliggende i.
4. Hvordan realiseres de forventede resultater
Hvis der gives hjemmel, vil de boliger, som ellers returneres, fordi de
er for dyre for målgrupperne for boligsocial anvisning kunne anvises
til to mødre. Det forudsætter at huslejen kan fordeles, så begge mødre
har råd til deres del af boligen.
5. Evaluering
Evalueringskoncept udarbejdes i samarbejde med KORA.
Kommunerne vil måle, hvor mange familier, der opnår en delebolig
via forsøgshjemlen. Herudover vil kommunerne undersøge de
pågældende familiers ventetid på en bolig, i forhold til tilsvarende
familier og i forhold til ventetiden på starttidspunktet for forsøg.
Kommunerne vil undersøge, om beboerne fastholder boligerne. Det
vil blive registreret, hvortil evt. fraflytning sker, og om flytningen er
udtryk for en positiv eller negativ udvikling hos den enkelte (f.eks. om
de flytter til selvstændig bolig eller til usikker registrering på c/o-
adresse).
Kommunerne vil undersøge om borgerne i målgruppen for forsøget
får bedre fodfæste og magt over eget liv, f.eks. i relation til tilknytning
til arbejdsmarked eller uddannelse.
Kommunerne vil undersøge hvilken betydning tildelingen af en
delebolig har haft for den enkelte borger. Det kan undersøges om der
er opstået et frugtbart fællesskab i deleboligen, og om deleboligen har
haft indflydelse på beboernes oplevelse af ensomhed. Det kan også
undersøges, om borgerne oplever en positiv udvikling i øvrigt, og om
borgeren har ønsker og behov, der kan benyttes i en videre udvikling
af forsøget.
Såfremt borgere ikke opnår en positiv udvikling, skal årsagerne
undersøges. Erfaringer fra sager om ”tilbagefald” skal benyttes til
løbende udvikling af ordningen.
Side 4 af 4