Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 218
Offentligt
1752560_0001.png
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren
1752560_0002.png
anvise til en given bolig, kan anvises en boligtype, som passer til deres
alder og livssituation i øvrigt. Det er f.eks. ikke hensigtsmæssigt, at
evt. tilgængelige ungdomsboliger skal ommærkes til familieboliger for
at kunne blive benyttet i forsøg med inklusionsboliger, hvis
kommunen i øvrigt ønsker at anvise unge, der skal støttes i at tage en
uddannelse til inklusionsboligerne.
Kommunerne ønsker derfor, at man i valget af hhv. ungdomsbolig,
familiebolig og ældrebolig tager udgangspunkt i den konkrete borgers
behov.
I forhold til startboliger og inklusionsboliger er der afsat begrænsede
økonomiske rammer fra statens side, og det er aktuelt en forudsætning
for etablering af disse boligtyper, at ministeriet har midler til tilskud til
rådighed.
Disse puljer udløber, eller der er risiko for at ministeriet ikke har
mulighed for at prioritere kommunernes ansøgninger, fordi der ikke er
tilstrækkelige midler til alle ønskede forsøg i de afsatte puljer.
I sådanne tilfælde ønsker netværkskommunerne ønsker mulighed for
selv at kunne benytte de eksisterende hjemler til at oprette inklusions
og startboliger, blot for kommunale midler. Når boligerne etableres
for kommunale midler bør der være mulighed for fleksible rammer i
forhold til om visitation og støtte foregår med udgangspunkt i en
almen boligorganisation eller i kommunen. Det væsentlige bliver at
lave forsøg med den pågældende boligtype og støtte.
I forhold til startboliger ønsker kommunerne mulighed for, at
kommunerne kan anvise til startboliger mod at påtage sig udgifter til
evt. tomgang og istandsættelse. Under de nuværende rammer, hvor
boligorganisationerne har visitationen og dermed ansvaret for
tomgang og istandsættelse, vil mange boligorganisationer være
tilbageholdende med at indgå i samarbejde om oprettelse af
startboliger.
I mange tilfælde vil krave tom at opsøgende støtte i startboliger og
inklusionsboliger skal varetages af boligorganisationen i sig selv
udgøre en barriere for oprettelse af boliger efter ordningen.
Kommunerne ønsker derfor, at der kan gives mulighed for at støtten
kan forankres i kommunen. Dette vil give mulighed for at staten på
sigt kan evaluere støtte udøvet af boligorganisationerne med støtte
udøvet af kommunen.
I forhold til deleboliger bør der være mulighed for at deleboliger kan
etableres i forbindelse med nybyggeri af ungdomsboliger.
Målgruppen for forsøget
Målgruppen vil være afhængig af bestemmelserne i lovgivningen om
hhv. startboliger, inklusionsboliger og deleboliger.
Når særlige boligtyper oprettes i ungdomsboliger, vil der være tale om
en målgruppe af unge, som skal støttes f.eks. i forhold til at komme i
Side 2 af 5
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren
1752560_0003.png
gang med uddannelse.
Når inklusionsboliger oprettes i ældreboliger vil der være tale om
målgruppe, som er ældre og som kan indpasses i et ældreboligmiljø.
Overordnet vil målgrupperne være borgere, som i den enkelte
kommune er opfattet af kommunens boligsociale kriterier. Dvs. at der
er tale om målgruppe, hvor kommunen har påtaget sig at afhjælpe et
akut boligproblem via anvisningen af en bolig.
2. Mål og forventede resultater
Netværket har følgende forslag til mål:
Kvantitative mål:
- Et højere antal særlige boliger oprettes og et større antal
borgere anvises til disse
- Ventetiden for de pågældende borgere falder i forhold til
kommunens generelle ventetid på en bolig via boligsocial
anvisning
- De anviste borgere fastholder boligen i udlejningsperioden og
opnår efterfølgende fast bolig
Kvalitative mål:
-
-
Borgeren oplever at få en stabil ramme og ro til at arbejde med
de sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer
Social deroute forebygges eller afværges.
3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende
lovgivning mv.
Inklusionsboliger
Inklusionsboliger blev indført i forbindelse med satspuljeaftalen for
2016.
Den sociale støttefunktion ydes som udgangspunkt af en medarbejder
ansat i boligorganisationen, men organisationen kan også købe
ydelsen hos en privat leverandør. Staten yder tilskud til den sociale
støttefunktion, som skal søges af boligorganisationen sammen med
kommunen.
Ved vedtagelsen af lovforslaget foreslog KL, at kommunerne skulle
have mulighed for at oprette inklusionsboliger for egne midler.
Ministeriet svarede dengang, følgende
”Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger vil der blive
iværksat en evaluering af ordningen med henblik på at kunne tage
stilling til en eventuel forlængelse af bevillingen. Ved den lejlighed vil
der ligeledes være mulighed for at vurdere, om der skal åbnes for, at
kommunerne kan yde støtte til etablering af inklusionsboliger på lige
fod med staten.”
Side 3 af 5
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren
1752560_0004.png
Det foreslås, at der gives mulighed for, at boligerne kan etableres i de
boliger, som kommunerne har rådighed over via boligsocial anvisning.
Kommunerne skal kunne indgå aftale om dette med de almene
boligorganisationer. Boligerne skal kunne oprettes uafhængigt af, om
der er tilbageværende midler i statspuljen og om man fra ministeriets
side ønsker at prioritere et projekt, hvis der fra kommunens side er
vilje til at prioritere projektet indenfor den kommunale økonomi.
Herunder skal det være muligt at forankre den sociale støtte i
kommunen.
Startboliger
Startboliger er tænkt som et tilbud til unge, der har behov for social
støtte i tilknytning til deres bolig. Som led i driften ansættes sociale
viceværter, der skal bidrage til træning af de unge, herunder yde støtte
og rådgivning og iværksætte aktiviteter.
Viceværterne forankres i boligorganisationen som et foreningsdrevet
supplement til kommunale tilbud efter serviceloven.
Lovforslaget om startboliger tog udgangspunkt i, at boligerne skulle
drives med en vis økonomisk og finansieringsmæssig uafhængighed af
kommune. Det har formentlig været bestemmende for, at
boligorganisationer kan søge ordningen og alene skal indhente en
udtalelse fra kommunen. Boligorganisationen har overordnet
visitation, og dermed også ansvaret for evt. udgifter til tomgangsleje
og istandsættelse.
Det foreslås, at der gives mulighed for, at boligerne kan etableres i de
boliger, som kommunerne har rådighed over via boligsocial anvisning.
Kommunerne skal kunne indgå aftale om dette med de almene
boligorganisationer. Boligerne skal kunne oprettes uafhængigt af, om
der er tilbageværende midler i statens pulje, og om man fra
ministeriets side ønsker at prioritere et projekt, hvis der fra
kommunens side er vilje til at prioritere projektet indenfor den
kommunale økonomi. Herunder skal det være muligt at forankre den
sociale vicevært i kommunen.
Deleboliger
Deleboliger er i almenboligloven beskrevet under lovens bestemmelse
om familieboliger i § 3, stk. 4. Deleboliger kan derfor ikke oprettes i
andre boligtyper.
Kommunerne ønsker mulighed for at deleboliger decideret kan
etableres som ungdomsboligbyggerier. Dette vil medføre, at den
samlede udgift for byggeriet desuden kan holdes på lavest mulige
niveau, idet det vil være billigere at etablere boliger med fælles
køkken og bad. Samtidig vil sådanne boliger kunne være fleksible i
forholdt til fremtidig brug. Såfremt der ikke længere vil være behov
for små, billige boliger, vil de pågældende boliger kunne konverteres
til familieboliger og udlejes til børnefamilier.
Side 4 af 5
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Frikommunernes forsøgsansøgninger i anden ansøgningsrunde af Frikommuneforsøg II, fra økonomi- og indenrigsministeren
1752560_0005.png
4. Hvordan realiseres de forventede resultater
Hvis der gives hjemmel til de ønskede forsøg, er det forventningen, at
flere start- og inklusionsboliger kan oprettes. Der vil desuden være
mulighed for, at der kan gennemføres byggeprojekter, hvor nybyggeri
decideret opføres som delebolig. Dette vil øge antallet af boliger, som
socialt svage grupper kan få adgang til.
5. Evaluering
Evalueringskoncept udarbejdes i samarbejde med KORA.
Kommunerne vil måle, hvor mange inklusions og startboliger, der
oprettes via forsøgshjemlen, og hvor mange borgere, der derved får en
bolig.
Herudover vil kommunerne undersøge de pågældende borgeres
ventetid på en bolig, i forhold i forhold til ventetiden på
starttidspunktet for forsøg.
Kommunerne vil undersøge, om beboerne fastholder boligerne. Det
vil blive registreret, hvortil evt. fraflytning sker, og om flytningen er
udtryk for en positiv eller negativ udvikling hos den enkelte (f.eks. om
de flytter til selvstændig bolig eller til usikker registrering på c/o-
adresse).
Kommunerne vil undersøge om borgerne i målgruppen for forsøg får
bedre fodfæste og magt over eget liv, f.eks. i relation til tilknytning til
arbejdsmarked eller uddannelse.
Kommunerne vil undersøge hvilken betydning tildelingen af en bolig
under forsøgsordninger har haft for den enkelte borger. Det kan også
undersøges, om borgerne oplever en positiv udvikling i øvrigt, og om
borgeren har ønsker og behov, der kan benyttes i en videre udvikling
af forsøget.
Såfremt borgere ikke opnår en positiv udvikling, skal årsagerne
undersøges. Erfaringer fra sager om ”tilbagefald” skal benyttes til
løbende udvikling af ordningen.
Side 5 af 5