Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 217
Offentligt
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FADP)
Oplæg til møde med Socialudvalget
Helsinge d. 4. maj 2017
Indledningsvis vil jeg opfordre til, at man omdøber ”skilsmissepakken” til
”Samlivspakken”! Synes at det er vigtigt, at man benævner et initiativ med det
man gerne vil opnå fremfor, det man vil undgå.
Dernæst er det vigtigt at det fremtidige initiativ skal have et fokus på at give
børn de bedst mulige udviklingsbetingelser gennem hele opvæksten,
begrundet i de behov vi kender fra børns udviklingspsykologi.
Som psykoterapeuter vil vi gerne advare imod, at nye ideologiske,
ligestillingsmæssige, kønsekstremistiske og populistiske dagsordener kommer
til at skubbe barnets helt grundlæggende og eksistentielle opvækstbetingelser
for en velfunderet opvækst i baggrunden. Det virker som om at iveren efter at
skabe nye relationer, alternative relationer, sammenbragte relationer og
behovet for at ændre på de helt grundlæggende biologiske forskelle mellem
mand og kvinde, der ikke har ændret sig i mere end 10.000 år, er ved at tage
overhånd.
Når vi som psykoterapeuter er meget optaget af det biologiske parforhold, så
er det fordi, at det er den mest autentiske konstruktion for et barn at vokse op
i. Den meget høje skilsmisseprocent (51%) er en trussel mod samfundets
psykologiske sammenhængskraft. En opløsning af det biologiske parforhold, er
det første knæk på et barns selvværdsfølelse. Det er den første krise, og
dermed det første svigt. Et svigt der meget nem kan føre til en
tilknytningsforstyrrelse, der vil besværliggøre barnets evne til at indgå i
parrelationer, arbejdsrelationer og sociale sammenhænge siden hen i livet. Det
kan medføre en manglede tro på, at mennesker, der virkelig betyder noget i
livet bliver hos barnet og ikke forlader det, eller skaber for store ændringer i
barnets sociale liv.
Så når vi opfordrer til, at der sættes midler af til en forebyggende indsats mod
skilsmisser, så er det for at gøre en indsats for at voksne mennesker lærer at
skabe varighed i deres relationer.
Igennem de sidste mange år har kernefamilien/parforholdet været under et
tiltagende hårdt pres, hvilket jeg ser som en trussel for den danske befolknings
fremtid som et højt udviklet, stærkt og velafbalanceret samfund. Det kan især
ses i alle de symptombehandlinger og lappeløsninger som er foretaget på det
1
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Materiale fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 4. maj 2017
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FADP)
psykosociale område, igennem de sidste 5-10 år. Det handler om børns
skolegang, misbrug, mistrivsel, psykologhjælp, stigning i diagnoser mm., der
langt hen ad vejen kan henføres til opvækstforstyrrelser og dermed svigt i
familien. Skilsmissebørn oplever at deres familiemæssige status ændres fra en
hovedrolle i kernefamilien til en birolle i en ny sammenbragt familie, hvor de 2
voksne ofte er mere optaget af at få deres nye liv til at hænge sammen,
ressourcemæssigt, økonomisk, jobmæssigt, samt deres nye kærlighed og har
en tendens til at reducere opmærksomheden til børnene, som i langt de fleste
tilfælde vender denne oplevelse indad som en afvisning og et svigt. Dette svigt
forstærkes yderligere, når forældrene økonomisk er pressede og deraf
arbejdsmæssigt pressede, i de nye par-konstellationer sættes der flere børn i
verden. Her oplever de oprindelige børn endnu stærkere at blive perifer i
forhold til deres biologiske forælder.
Børn fra sunde kernefamilie er mere trygge end børn fra en
skilsmissefamilie
I en tiltagende kompleks og udfordrende verden er parforholdet en helt
afgørende og vigtig konstant, som i sig har en helt grundlæggende og
fundamental og eksistentiel opgave i at sørge for en tryg ramme for børns
opdragelse og udvikling. Det gælder både udvikling af forældre og børn.
For et par år siden offentliggjorde SFI en undersøgelse, der viste, at børn i
kernefamilier er mere trygge end børn i skilsmissefamilier. Det er ikke nogen
overraskelse for os, der arbejder professionelt med dette område. Det
interessant var, at SFI havde det noget svært ved at offentliggøre denne
konstatering. Det er ikke nogen kunst at opløse et parforhold, men det er
blevet en meget stor kunst at skabe varighed og udvikling i en parrelation!
Desværre har det vist sig, at kvindefrigørelsen og ligestillingen og overgangen
fra det åndelige til det velstillede materielle forbrugs samfund har fået nogle
konsekvenser, som de færreste havde forudset, men hvad værre er – også
lukker øjnene for. Lad mig fastslå, at både kvindefrigørelse og ligestilling har
været en helt naturlig fortsættelse af det moderne danske samfunds udvikling.
Men det viser sig, at vi fejlagtigt har troet, at den nye samfundsform ville klare
sig selv og finde sin nye struktur helt af sig selv. Det kan vi med al tydelighed
konstatere, at det kunne den ikke. Der har udviklet sig en kønskamp om
magten og vetoretten i stort set alle sammenhænge, hvor begge køn indgår,
med de fatale konsekvenser, at mere end 1,5 millioner voksne danskere lever
alene. Det er ikke en succes! Over 50 % af alle ægteskaber ender i skilsmisse.
Det er heller ikke en succes! Mere end 80 % af alle sammenbragte familier
2
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Materiale fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 4. maj 2017
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FADP)
opløses indenfor de første 2 år. Det er slet ikke en succes! Og alt for mange
børn mistrives, søger psykologhjælp, får diagnoser og kommer ud i misbrug.
Søgningen til psykiatrien for børns vedkommende er steget med 50% over de
sidste 5-6 år. For de voksnes vedkommende er stigningen på 30% i den
samme periode. Det er alt sammen klare symptomer på, at der er noget, der
er rivende galt! Og den opgave kan ikke løses af det offentlige eller systemet.
Den opgave skal løses hjemme i familierne – og det er her, at det er gået helt
galt!
Retspraksis i skilsmisser
Restpraksis og myndighedspraksis omkring skilsmisser, både når det angår
samvær og bodeling har ligeledes skævvredet og besværliggjort forholdet
mellem par, der går fra hinanden, til stor skade for både de voksne og
børnene. Børnene har været kvindernes ejendom, hvilket har været en meget
stor fejl! Systemet og retspraksis har i den grad invalideret den vigtige relation
mellem fædre og deres børn. Far er blevet reduceret til et underholdende
indslag og en perifer forælder man ikke helt har kunnet tage alvorligt og regne
med. Det har i den grad været ødelæggende for børns udviklingsproces og
fædrenes selvværd og følelsesliv i forhold til børnene. Der er simpelthen så
mange psykologiske elementer og dybder i dette forhold, som desværre ikke
er bevidste for de fleste og slet ikke beslutningstagerne. Retssalene og
statsforvaltningerne har været kvindernes allierede, når det gælder
ejendomsretten til børnene igennem de sidste årtier. Det har fået langt større
psykosociale konsekvenser for både børn og voksne end man er klar over. Og
her ligger én af forklaringerne på den tiltagende stress og depression i vores
samfund.
Parforholdet er den vigtigste opdrager af børn
Parforholdet/ægteskabet er en meget vigtigere opdrager end mor og far hver
for sig og det institutionelle miljø! Det er det fordi, at det er livets
udgangspunkt og det eneste sted, hvor børn begynder livet og over tid i en
eksistentiel tryg ramme kan lære de helt grundlæggende livskompetencer,
som er nødvendige for at begå sig i et socialt fællesskab uanset om det er i
private sammenhænge eller senere i livet på arbejdsmarkedet. Der er tale om
nogle kompetencer, der læres over tid og som kræver tryghed, tålmodighed og
en personlig indsats. Det er her, at børn kan opleve følelsen af lykke og
tilfredshed og at være oprigtigt elskede. Vi fødes prædisponeret og afhængige
af denne personlige indsats qua det menneskelige overlevelsesinstinkt, den
3
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Materiale fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 4. maj 2017
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FADP)
kan ikke overdrages uden konsekvenser til andre end forældrene. Det er ren
biologi.
Ingen andre steder kan dette læres så godt og autentisk og det er yderligere
udfordret i en tid, hvor de sociale medier har overtaget meget af det sociale
samvær og dermed relationsdannelsen og gjort den meget overfladisk og
ufølsom, fordi den er der hele tiden og uden personlig og opmærksom kontakt.
Det er i den velfungerende biologiske parrelation, at barnet får stimuleret sit
nærvær og dybe følelsesmæssige tilknytning. Og det er én af de vigtigste
parametre for at forhindre misbrug og afhængighed senere i livet, som nemt
kan ske, fordi oplevelsen ikke blev kodet rigtigt i hjernen, da tiden var inde.
Etableringen af den dybe følelsesmæssige kompetence, er den vigtigste
styrkelse af selvværdet for et barn og vil betyde, at barnet i langt højere grad
vil hvile i sig selv i en kompleks verden med rigtig mange udfordringer.
Serotonin er et af de hormoner der dannes i samspil med tætte, nære og
trygge relationer, undersøgelser viser at netop dette hormon mangler
deprimerede. Mor, far og børn er en biologisk konstellation der ikke kan
erstattes uden den biokemiske cocktail forstyrres og forringes.
Børns psykosociale behov
Børns psykosociale behov igennem opvæksten har rigtig mange aspekter som
funderes centralt i samspillet mellem det maskuline og det feminine i
parrelationen. Og jeg understreger, at jeg mener ”det maskuline og det
feminine”. Alle mennesker indeholder nemlig en maskulin og feminin side, som
skal stimuleres igennem hele opvæksten. For kvinders vedkommende er der
tale om en 50/50 fordeling på det maskuline og det feminine. For mænds
vedkommende er der flere muligheder 60/40, 70/30, 80/20 eller endda 90/10,
hvor det sidste tal er det feminine. Det skal ikke forveksles med homofile
tendenser, men handler i langt højere grad om kreativitet som eksempelvis
udfoldes i kunstneriske sammenhænge. For kvindens vedkommende kan man
sammenligne de 2 sider med muskler. Så den muskel der trænes mest
gennem opvæksten bliver den dominerende adfærd, hvilket, når det gælder
det maskuline, ikke gør kvinden til en mand med de egenskaber, som manden
med 16 gange mere testosteron har. Enhver overstimulering eller
understimulering giver en forstyrrelse, der kan give problemer i forhold til
begge dele senere i livet. Og kan igen føre til problemer i relationsdannelsen,
som kan føre til mistrivsel, misbrug og afhængighed.
Psykodynamiske aspekter
4
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Materiale fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 4. maj 2017
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FADP)
Grundlæggende psykologiske aspekter som glæde, sorg, vrede og seksualitet
samt tryghed, tilknytning, nærhed, hengivenhed, samarbejde, udvikling,
balance og harmoni er meget vigtige elementer i et barns evolutionære
identitetsopbygning. Begreber som kærlighed og omsorg er helt basale og
forventelige kompetencer hos alle voksne, der vælger at sætte børn i verden,
men er langt fra tilstrækkelige i sig selv. Samtidig ser vi også en udvikling der
sætter spørgsmålstegn ved hvorvidt vi samfundsmæssigt helt konkret formår
at have omsorg for sine relationer, det synes ofte at være misforstået omsorg
der udføres. Forældre har fokus på egne behov før barnets behov uden selv at
indse dette.
Den maskuline og feminine dualisme
Det kønslige samspil som praktiseres i parforholdet/ægteskabet er derfor en
ekstrem vigtig lærings- og udviklingsproces for et barn gennem opvæksten.
Samarbejdet, evnen til at fordele roller og ansvar, evnen til at løse uenigheder,
involvering og bidrag til familiens daglige drift har stor betydning for et barns
evne til at indgå i relationer i ungdomsårene og senere på arbejdsmarkedet.
Og i familier med flere børn lærer børnene at tage hensyn og give plads til
hinanden, som også er en vigtig kompetence at beherske, når man forlader
familien. Alle forhold oplever kriser, som kan forårsages af ofte
udefrakommende begivenheder, der kan have en stærk følelsesmæssig
virkning på én eller flere i familien. Det er i disse faser den vigtige læring
ligger. Det er her, at forældrene skal vise børnene, hvordan man kommer
igennem en sådan krise. Det er en ekstrem vigtig læring for børnene, fordi den
både opleves og ikke mindst mærkes, fordi den er dybt eksistentiel. Og rigtig
håndteret kommer hele familien stærkere ud på den anden side og børnene vil
være bedre rustet til de kriser, de med sikkerhed vil komme ud for i livet.
En skilsmisse er en krise for alle parter
Hver gang en familie gennemgår en skilsmisse, er det en krise for alle parter i
familien, men især for børnene, som helt uforskyldt udsættes for et opbrud i
deres trygge hverdag, hvilket opleves som et svigt og et tab af tryghed. Et
svigt som er størst i barnet selv, hvor deres indre repræsentation af mor og far
adskilles. Det kan føre til tab af identitet, selvforståelse og selvværd. Hvis mor
og far i skilsmisseprocessen er i krig med hinanden, er der også en krig inde i
barnet, og den krig er barnet ikke kompetent til at håndtere så tidligt i livet.
Det medfører smerte og utryghed og gør barnet splittet, fordi barnets højeste
ønske er, at få samlet mor og far i en balance inde i sig. I en krig mellem 2
forældre, hvor den ene eller begge forældre fornægter den anden, er det også
5
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Materiale fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 4. maj 2017
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FADP)
en afvisning af den voksne i barnet. Når mor gør far forkert, så er halvdelen af
barnet også forkert – og omvendt.
Barnets vigtigste relation er de biologiske forældre
Derfor er barnets vigtigste relation igennem barndommen og ungdommen –
begge biologiske forældre! Og jeg understreger sunde biologiske forældre fordi
de instinktive, genetiske og biologiske træk fra begge forældre har en
væsentlig betydning for barnets spejling og forståelse af sin adkomst til denne
verden. Det gælder i øvrigt også bedsteforældrene på begge sider. Det er
meget vigtigt for et barn at være sammen med bedsteforældrene, fordi de
gennem bedsteforældrene lærer at forstå deres egne forældre og dermed
deres egen historie. Det giver identitet og et vigtigt fundament for barnets
selvværd og selvforståelse.
Mange par forlader hinanden på det tidspunkt i livet hvor de kan lære
allermest.
Som nævnt er skilsmisseprocenten igennem de senere år øget dramatisk. Det
er ikke et sundhedstegn – tværtimod! Ligestillingsprocessen og det øgede
sociale sikkerhedsnet har betydet, at det er blevet nemmere og muligt at leve
selv. Det er en af velfærdssamfundets muligheder, men den er blevet misbrugt
i en helt urimelig grad. Alt for mange par går fra hinanden på det tidspunkt i
relationen, hvor de kunne lære allermest til gavn for deres eget samliv og ikke
mindst børnenes og egen udvikling. Når forældrene forlader hinanden, så lærer
de barnet, at det er løsningen, når man har problemer i relationen, med alle de
følelsesmæssige konsekvenser det har. Ofte påtager barnet sig et helt
uberettiget ansvar for skilsmissen og kommer til at bære en skyld, som de ikke
har. I en skilsmissefase er forældrene også i krise og har derfor ikke det
nødvendige overskud til at tage sig af barnets krise. Barnet efterlades ofte i et
dilemma, hvor de oplever at skulle vælge mellem mor og far, hvilket ikke er
muligt for barnet. Derfor er der tale om et svigt, som rammer barnets
selvværd.
Forfejlet retspraksis
Retspraksis har igennem de sidste 10-15 år ført til at børnene har fået primær
bopæl hos deres mor i en skæv dele-ordning. Jeg mangler at forstå den
psykologiske begrundelse for det?! Det er en meget uheldig retspraksis, som
betyder, at myndighederne eller retten fortæller barnet, at mor er en vigtigere
forælder end far! Konsekvensen af det er, at inde i barnet opleves det sådan,
at far ikke vil være sammen med mig. Derfor er der mange børn, der oplever
6
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Materiale fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 4. maj 2017
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FADP)
et stort svigt fra faderens side, fordi de ikke forstår det juridiske grundlag –
deres oplevelse er, at når Far ikke er der ret meget, så er det fordi, at der er
noget galt med mig og at han ikke kan li mig. En retspraksis der efterlader
både for meget ansvar og magt til én forælder, der er fokus på forældrenes ret
fremfor barnets behov. Barnets behov udvikler sig gennem dets opvækst,
dette burde afspejle sig i forældrenes dele-løsning.
I de mange tilfælde, hvor typisk moderen har fået det primære samvær med
barnet og bopælsretten, som juridisk betyder, at hun modtager alle offentlige
dokumenter og børnetilskuddet er der en meget stor risiko for, at der opstår
en meget stærk symbiose mellem mor og barn. En symbiose, der øger risikoen
for ”følelsesincest”. Et begreb, som igennem de senere år er blevet mere og
mere beskrevet og som handler om, at barnet bliver en erstatning for den
voksne, som moderen ikke har og derved dækker moderens omsorgsbehov.
Meget ofte ser man, at drenge bliver til moderens pseudomand. Man kan godt
beskrive dette som et Stockholmsyndrom, hvor barnet er gidslet og moderen
gidseltageren. Og fordi at barnet bliver 100 % afhængig af moderen, så opstår
der en sympati mellem gidsel og gidseltager, som det skete under
gidseltagningen i banken i Stockholm.
Når et barn kun har én forælder at henvende sig til, så bliver det dybt
eksistentielt afhængig af denne person. Når barnet er i en familie med mor og
far, så kan barnet hele tiden veksle mellem begge 2, hvilket det også gør,
samt det fritages for ansvaret for den voksnes omsorgsbehov..
Alternative familiekonstellationer
Igennem de senere år er der blomstret mange alternative familieformer op.
Forhold mellem bøsser og lesbiske og regnbuefamilierne er de mest sete
konstellationer. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har det fjerneste imod
den type parforhold. Men jeg har meget store bekymringer, når man i disse
forhold vælger at sætte børn i verden. I den sammenhæng sidestiller jeg
bøsser og lesbiskes parforhold med en sammenbragt familie. Fra børnenes
perspektiv vil der altid være et ikke biologisk tilhørsforhold til den ene af
parterne i forholdet. Det samme gælder i princippet også for
regnbuefamilierne. Her er der også altid én, der ikke er i en biologisk relation
til barnet. I dette tilfælde er der ikke et kærlighedsforhold mellem de 2
biologiske forældre, hvilket også har en stor betydning for barnet. At være
skabt af 2 voksne mennesker, der ikke elsker hinanden, registreres i barnet.
Barnet kan fra en meget tidlig alder godt mærke, at der er noget galt, noget
7
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Materiale fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 4. maj 2017
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FADP)
der ikke hænger sammen i barnets indre verden. Og lad mig endvidere
understrege, at man også går fra hinanden i den type par-relationer. Bøsser og
lesbiske forhold har nøjagtig de samme problemstillinger, som alle andre
forhold, og i en skilsmisse, er der kun én, der har den biologiske tilknytning til
barnet og vil derfor i langt de fleste tilfælde tage barnet med sig. Og også her
opstår der nye parrelationer, som barnet skal forholde sig til. Det er igen de
basale medfødte instinkter, biologiske og biokemiske sanser der på et meget
tidligt tidspunkt ikke i barnet skaber mening.
Enlige mødre med donorbørn
En familiekonstellation, som er vokset betydeligt over de sidst par år er enlige
kvinder, der vælger at få et barn ved hjælp af en anonym donor! I
sundhedslovgivningen kan alle nu for statens regning søge fertilitetsbehandling
– også selv om man er alene. Det er et helt urimeligt skråplan! Og det er også
ekstremt diskriminerende overfor mænd, der ikke har de samme muligheder.
Det er jo ikke samtidig besluttet, at enlige mænd kan få stillet 3 rugemødre i
udvalg, så de også kan få det barn, de altid har ønsket sig?! Lad mig være helt
klar her! Den mulighed bør reguleres meget kraftigere! At sætte et barn i
verden uden adgang til sit faderlige ophav er i sig selv tæt på en krænkelse af
barnets menneskerettigheder. Når man så kigger på det jeg ovenfor har
beskrevet om barnets behov for både en maskulin og feminin stimulans
gennem opvæksten, så er det helt urimelige vilkår at byde et barn at skulle
gennemgå en opvækst alene med sin mor. Og her har barnet ikke et
parforhold at lære af. Man kan også med rette stille spørgsmålet om de
kvinder, der vælger at sætte børn i verden selv, fordi de ikke evner at etablere
en parrelation, er de mest velegnede som alene forældre?? Her er de samme
problemstillinger – om end i endnu højere grad, som barnet, der efter en
skilsmisse, ender med at være mest hos moderen. Men for donorbørn er der
ikke, hverken en far, bedsteforældre, fastre- og farbrødre og fætre og kusiner.
Med andre ord 50% af barnets identitet er frataget allerede inden fødsel. Det
er ikke barnets behov og vil præge barnet igennem hele opvæksten. I de
tilfælde hvor moderen finder en mand, efter at hun har fået barnet, er der igen
tale om et forhold, der kan sidestilles med en sammenbragt familie.
Parrelationen under hårdt pres
Det er min klare opfattelse, at den samfundsmodel, som vi har udviklet
igennem de sidste 30-40 år, har ført til de massive problemer, vi har i den
danske familie. Vi har indført helt naturlige rettigheder til begge køn, men vi
har lidt af den vildfarelse, at de nye roller og ansvar ville løse sig helt af sig
8
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Materiale fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 4. maj 2017
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FADP)
selv. Det har vist sig ikke at være tilfældet. Mændene har overladt det til
kvinderne selv at finde deres nye rolle i samfundet og familien, hvilket har
gjort relationen mellem mænd og kvinder til en kampplads og en kønskamp.
Der skulle have været gjort en meget større indsats for at etablere et
samarbejde om at definere de nye roller, og ikke mindst hvordan de skal
forvaltes i familien. Mand og kvinde har ikke problemer med at finde hinanden,
men i det øjeblik, at de bliver til en familie med et barn eller små børn, så
kommer den markante ændring fuldstændig bag på dem. Her omdannes
hjemmet til familiens Mellemøsten, hvor der konstant er kamp om magt, roller
og ansvar. Den vestlige verden har med andre ord ikke formået at udvikle
parrelationer, der passer til de muligheder, som begge køn heldigvis har.
Ligestillingen blev tolket som: Mand og kvinde skal opføre sig ens, reagere
ens, have det samme ansvar, skal kunne det samme etc. Mand, kvinde og
børn er ligeværdige uagtet at vi opfører os forskelligt, reagere forskelligt, ikke
har de samme omsorgsområder. Det er i forskelligheden værdien virkelig
ligger.
Nogle konklusioner:
Vi har skabt et samfund og en samfundsmodel, hvor de 2 køn i tiltagende grad
har sværere og sværere ved at etablere varige tætte relationer i et samliv. Det
moderne forbrugssamfund har påvirket parforholdet i en sådan grad, at mange
parforhold minder om ”forbrugsforhold”, hvor parterne forbruger hinanden op
til der ikke er mere at være sammen om, hvorefter de forlader hinanden for at
finde nye relationer, hvor den samme proces starter forfra. Børn er også blevet
et ”produkt” på lige fod med et fladskærms TV eller en puddelhund, som man
bare må anskaffe sig, og det virker som om, at det kommer bag på rigtig
mange, hvor stort og forpligtende ansvar det er, at sætte børn i verden.
Ligeledes er sex også blevet en forbrugsvare, som man bare må have på én
eller anden måde, det er nærmest blevet en rettighed, hvorfor utroskaben
også har været markant stigende over de seneste år, hvilket er ren gift for et
tillidsfuldt parforhold. Disse tendenser rammer børnene meget hårdere end de
fleste er klar over, og derfor er det på høje tid, at samfundet gør en aktiv
indsats for at få nedbragt antallet af skilsmisser til gavn for både voksne og
børn. Når det - efter alt er prøvet - alligevel ender med en skilsmisse, skal det
primære fokus handle om, at der skal etableres et godt og velfungerende
samarbejde mellem begge forældre med et ultimativt fokus på barnets tarv og
barnets eksistentielle rettigheder, der giver barnet de bedste forudsætninger
og muligheder for at vokse op! Men det ser desværre ud til, at forældrenes
arbejde og nye kærlighed har højere prioritet end deres børns opvækstvilkår.
9
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Materiale fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 4. maj 2017
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FADP)
Ligeværdig adgang til begge biologiske forældre
Alle børn skal have ret til en ligeværdig adgang og samvær med deres
biologiske forældre! Der kan naturligvis være tale om forhold som misbrug,
mangel på forældreevne, der kan ændre ved denne hovedregel.
Det burde
ikke
være muligt at komme til denne verden uden adgang til sine
biologiske forældre. Derfor skal donorbørn vide, hvem deres far er, og de skal
også have samvær med deres far. Det samme gælder for børn i bøsse- og
lesbiske forhold. Her skal barnet også have adgang til den biologiske forælder,
der ikke er en del af parforholdet. Også i fertilitetsbehandling af etablerede
par, skal barnet have mulighed for at vide, hvem der er dets biologiske far
eller mor, hvis der er tale om en rugemor fra et andet land. Det skal barnet
fordi, at de instinktive, genetiske og biologiske egenskaber hos et barn, skal
respekteres som en vigtig eksistentiel forudsætning for barnets opvækst i langt
højere grad end det har været tilfældet hidtil.
Tilbud og krav om rådgivning og eller terapi
Alle par med børn skal forinden en reel skilsmisse dokumentere (ligesom i
Norge) at de har gjort alt, hvad der er muligt med hensyn til at opsøge
rådgivning og parterapi.
Der bør etableres centre i de danske regioner, hvor par i tide kan søge
rådgivning og bistand til at komme igennem vanskelige passager i
parforholdet. Allerede ved graviditet bør der støttes op om forældrene og den
tid de går i møde, så der støttes op om tilknytningsdannelsen for både mor og
far til deres børn. Overraskende mange mennesker evner ikke at håndtere den
dialog og de svære følelser, der er forbundet med en skilsmisse som er en
eksistentiel krise. Derfor er det på høje tid, at dette område aftabuiseres, fordi
rigtig mange mennesker har brug for hjælp til at udvikle disse kompetencer.
Det er ikke en skam at mangle kompetencer, men det er en skam ikke at gøre
noget ved det, når man er blevet bekendt med det. Mennesker, der er vokset
op i skilsmissefamilier, har lært, at så snart relationen bliver en smule
besværlig, så er løsningen at gå fra hinanden. Derfor har de brug for hjælp til
at erhverve sig de kompetencer, der skal til for at imødekomme kriser og
skabe varige relationer.
Bodeling
10
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Materiale fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 4. maj 2017
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FADP)
Lovgivningen vedrørende bodeling er ligeledes en stor anledning til konflikt i en
skilsmisse! Det er på høje tid, at den forældede lovgivning (over 90 år
gammel) ændres, så den passer til den virkelige verden i dag. Alle der indgår i
et parforhold, uanset om de gifter sig eller lever papirløst skal i
udgangspunktet have ”skilsmissesæreje”, hvilket betyder, at hver især har
særeje på det, de bringer ind i forholdet. Ikke mindst fordi at man på den
måde undgår diskussionen om etablering af særeje op til et bryllup eller ved
etablering af et permanent samliv. Det er meget vigtigt, at man ikke blander
kærlighed og økonomi sammen. Alt hvad parret skaber efter etableringen af
parforholdet skal til gengæld deles. I et samfund, hvor begge parter har lige
adgang til uddannelse og arbejde, og hvor rigtig mange parforhold etableres i
en moden alder, efter begge parter har været flere år på arbejdsmarkedet, er
det vigtigt, at man respekterer det, hver især har skabt af værdier inden
etableringen af parforholdet. Ikke mindst fordi, at flere og flere møder
hinanden og etablerer et samliv i en moden alder.
Skilsmisseadvokater
En del skilsmisseadvokaterne er også konfliktoptrappende. For
skilsmisseadvokater er en skilsmissesag en forretning! Der er en del eksempler
på, at skilsmisseadvokater spekulerer i, hvor mange penge, der er i et
ægteskab, for derefter at trække sagen så langt ud som muligt. Der er
endvidere eksempler på, at advokaterne aftaler, at de ikke kan tale sammen,
hvorfor al kommunikation går efter de formelle retningslinjer, hvilket koster
penge og fordyrer en sag. Endelig er der også en del eksempler på, at
advokater opfordrer moderen til at søge hjælp i krisecenter, for at stå stærkere
i en samværssag. For disse advokater er det langt vigtigere, at vinde en sag
for sin klient fremfor at sikre, at begge parter kommer ordentligt videre som
adskilt familie ikke mindst af hensyn til barnet. Det er min opfattelse, at
advokater kun skal koncentrere sig om, at søge et fair og levedygtigt resultat i
en skilsmisse og ikke fungere som mediatorer, som flere af dem har taget en
efteruddannelse i. Den opgave skal overlades til uddannede psykoterapeuter.
Forebyggelse
Som erfarne psykoterapeuter er vi sikre på, at der kan etableres vigtigt
forebyggende arbejde, der kan skabe en højere sandsynlighed for at et par
bliver sammen, efter de har sat børn i verden.
Vi ser det som en god idé, at forældreparret allerede under svangerskabet i
forbindelse med et besøg hos jordemoderen også får et møde med en
psykoterapeut. Formålet er at hjælpe den kommende familie med at blive
11
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Materiale fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 4. maj 2017
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FADP)
forberedt på forældreskabet. Endelig kunne der også med fordel knyttes en
psykoterapeut til et besøg af hjemmesygeplejersken. Dette møde er en
opfølgning på besøget hos jordemoderen. Endelig kan der knyttes en
psykoterapeut på de mødre grupper, der i reglen etableres efter fødslen. Og ét
af disse møder skal også involvere fædrene.
Alt for mange par venter for længe med at søge hjælp, når der er problemer i
parforholdet. Og som professionelle kan vi hurtigt mærke om det er for sent,
når de kommer første gang. Ved etableringen af regionale centre, hvor par kan
søge hjælp – uden at gå til lægen først, vil vi med en oplysningsindsats
forhåbentlig opnå det, at par erkender udfordringerne i tide og aktivt søger
hjælp i forbindelse hermed.
Kirsa Johansen Dechlis og Torben Haugaard
Registrerede psykoterapeuter
Medlemmer af FaDP (Foreningen af Danske Psykoterapeuter)
12