Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 210
Offentligt
1748888_0001.png
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0002.png
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0003.png
3
STærKe dagTilBud
Indhold
Stærke dag tilbud for alle børn
Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier
Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammen hængende børneliv
Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse
Fra ord på papir til forandring – vi skal løfte dagtilbuddene i fællesskab
5
12
18
26
30
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0004.png
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0005.png
5
STærKe dagTilBud For alle BØrn
Stærke dag-
tilbud for alle
børn
Dagtilbud har stor betydning
– familien har den største
FAKTA
Så mange børn
går i dagtilbud
Familien er kernen og udgangspunktet
for, at børn får en god start på livet.
Det er først og fremmest forældrenes
ansvar at give deres børn en tryg og
udviklende opvækst.
Men forældrene står ikke alene
med ansvaret. Næsten alle danske
børn går i børnehave, vuggestue eller
dagpleje. Det giver dagtilbuddene en
særlig vigtig rolle i forhold til at sikre,
at alle børn indgår i et fællesskab med
andre børn og voksne, og at børnene
lærer, udvikler sig og bliver livsduelige.
Dagtilbuddene skal bidrage til at sikre
gode vilkår for børnefamilierne, trygge
og stimulerende læringsmiljøer og
sammenhængende forløb for børnene.
Alle børn har ret til en god barndom og
til at være en del af fællesskabet.
Det er især i de første år af vores liv,
vi udvikler nysgerrighed, sprog og tillid
til andre mennesker. Det er her, børn
tilegner sig en stor del af disse kom­
petencer. Hvordan det sker, og hvor
godt det sker, har stor betydning for
det enkelte barns trivsel nu og her, og
hvilke muligheder barnet har senere
i livet – i skolen, fritidslivet og arbejds­
livet.
Dagtilbud af høj kvalitet har en mar­
kant positiv betydning for især børn
fra hjem, hvor forældrene ikke kan give
børnene tilstrækkelig støtte. Gode dag­
tilbud bidrager til, at lere børn får et
liv, hvor de har mulighed for at forfølge
deres mål og drømme.
Udspillet er en del af regeringens
ambition om at skabe en mere sammen­
hængende ofentlig sektor i forlængelse
af den sammenhængsreform, som blev
præsenteret tidligere på året.
98%
af de 3-5-årige
går i børnehave
90%
af de 1-2-årige
går i dagpleje
eller vuggestue
Kilde: danmarks Stati-
stik, 2014-tal. Tallene
dækker kommunale,
selvejende og private
dagtilbud.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0006.png
STærKe dagTilBud For alle BØrn
6
Dagtilbuddene skal bidrage
til at sikre gode vilkår for
børnefamilierne, og der skal
være trygge og stimulerende
læringsmiljøer for børnene.
Vi står på et godt fundament
– men kan gøre det endnu bedre
Vi skal sætte borgeren først. Vi skal
have mere velfærd for pengene. Hvis vi
i de kommende mange år skal have en
ofentlig sektor, som kan levere velfærd
af høj kvalitet til borgerne, kræver det
fornyelse og innovation også på dagtil­
budsområdet.
Vi har i Danmark et rigtig godt fun­
dament for at udvikle vores dagtilbud.
Hver dag møder dygtige pædagoger,
dagplejere, pædagogiske assistenter,
medhjælpere, pædagogiske konsulen­
ter og ledere på arbejde for at gøre en
forskel i børns liv. De giver børnene
trygge rammer og mulighed for at lege,
lære, bruge deres krop og deltage i fæl­
lesskaber med andre børn og voksne.
FAKTA
Tidlig indsats betaler sig
Jo tidligere man sætter ind med støtte i menneskers liv, desto
bedre skoleresultater, jobmuligheder med videre har de.
Senere indsatser har langt ringere efekt. det kan altså både
menneskeligt og økonomisk betale sig at investere i gode
dagtilbud, som vi gør i danmark.
akast på investeringer i human kapital
0 – 3 år
4 – 5 år
Skole
eter skoletiden
alder
Kilde: James Heckman. Figur: danmarks evalueringsinstitut (eVa)
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0007.png
7
STærKe dagTilBud For alle BØrn
FAKTA
Danske for-
ældre og børn
er glade for
dagtilbuddene
91%
af adspurgte
børnehavebørn
siger, at de er
glade for at gå
i børnehave.
Næsten alle børn er i dagtilbud.
Børnene er generelt glade for deres
børnehave og for de voksne, og der
er høj forældretilfredshed med dag­
tilbuddene.
Danmark er blandt de fem lande
i verden, der, målt som andel af BNP,
bruger lest penge på dagtilbud. Hvert
år bruger vi i alt ca. 30 milliarder
kroner på dagtilbudsområdet.
Men der er også udfordringer.
Eksempelvis betyder negativ social
arv stadig meget for børns sproglige
og sociale kompetencer ved skolestart
og for deres livsforløb senere hen. Der
er ikke en tydelig og fælles retning for
det pædagogiske indhold i dagtilbud­
denes arbejde. Og mange børnefami­
lier har behov for indlydelse og bedre
valgmuligheder for at kunne skabe
en god hverdag. Regeringen vil derfor
kvaliicere retning og rammer, så tid­
ligere og kommende investeringer i
dagtilbud anvendes bedst muligt og
sikrer et sammenhængende børneliv
med bedre overgange mellem eksem­
pelvis hjem og dagtilbud samt dagtil­
bud og skole.
94%
svarer ja til, at de
har gode venner
i børnehaven.
88%
af forældre svarer,
at de enten er
tilfredse eller
meget tilfredse
med deres børns
dagtilbud.
Kilder: dansk Center
for undervisningsmiljø
2017, 3.517 adspurgte
børn, og tilfredsheds-
portalen.dk 2016.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0008.png
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0009.png
9
STærKe dagTilBud For alle BØrn
Det vil vi gøre
Med dette udspil vil regeringen styrke
kvaliteten i dagtilbuddene yderligere
til gavn for alle børn. Vi vil sætte fokus
på tre centrale områder:
Øget fleksibilitet og frit valg
for børnefamilier
Bedre læring og trivsel for alle
børn og et sammenhængende
børneliv
Høj kvalitet gennem faglighed
og tydelig ledelse
Vi vil prioritere de afsatte midler på
initiativer, der bidrager til at styrke og
kvaliicere, hvordan vi anvender de ca.
30 milliarder kroner, vi årligt bruger på
dagtilbuddene.
Regeringen kan ikke gøre det alene.
Det skal ske i tæt samarbejde med de
mest centrale aktører på området.
Derfor vil blandt andet KL, BUPL, FOA,
BKF og FOLA m.l. blive inddraget i den
konkrete udmøntning af lere af ini­
tiativerne. Udspillet skal ligeledes ses
som en del af regeringens ambition om
at skabe en mere sammenhængende
ofentlig sektor i forlængelse af den
sammenhængsreform, som blev præ­
senteret tidligere på året.
Vi har i regeringen videreført de 750
millioner kroner, der årligt er afsat til
kvalitetsudvikling og mere pædagogisk
personale i dagtilbud, og med dette ud­
spil afsætter vi yderligere 580 millioner
kroner over ire år til bedre og mere
leksible dagtilbud. Vi afsætter 120 mil­
lioner kroner årligt fra 2021 og frem.
FAKTA
580
mio. kr.
til bedre kvalitet
og mere leksi-
bilitet fra 2017-
2020 og
Sådan prioriteres
midlerne
Øget leksibilitet
og frit valg for
børnefamilier
Bedre læring og
trivsel for alle børn
og et sammen-
hængende børneliv*
Høj kvalitet gennem
faglighed og tydelig
ledelse
Mio. kr.
250
200
150
100
120
mio. kr.
årligt fra 2021
og frem.
0
2017
2018
2019
2020
2021 og
følgende år
* Herunder pulje til lere pædagoger i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0010.png
STærKe dagTilBud For alle BØrn
10
Overblik
Regeringen vil sætte fokus på tre
centrale temaer for stærkere dagtilbud
og mere fleksibilitet for børnefamilier:
Øget fleksibilitet og
frit valg for børne-
familier
Bedre læring og trivsel for
alle børn og et sammen-
hængende børneliv
Høj kvalitet gennem
faglighed og tydelig
ledelse
1. Øget fleksibilitet og frit valg
for børnefamilier
Øget frit valg af tilbud og større
gennemsigtighed
• Større gennemsigtighed gennem ny
informationsportal og kampagne
om forældres frie valg
• Styrket mulighed for at ønske og få
et bestemt dagtilbud
• Bedre vilkår for private leverandører
Mere leksibilitet og indlydelse
for børnefamilier
• Mere leksibilitet i ordningen med
tilskud til pasning af egne børn
• Kombinationstilbud til familier
med skæve arbejdstider
• Styrket forældreindlydelse i for­
ældrebestyrelser
• Ret til at vælge deltidsplads for
forældre på barsels­ eller forældre­
orlov
2. Bedre læring og trivsel for alle
børn og et sammenhængende
børneliv
Styrket ramme om det pædagogiske
arbejde med læring, trivsel og dannelse
• En styrket pædagogisk læreplan
• Mere tid til nærvær gennem mindre
og meningsfuld dokumentation
• Bedre kvalitet i private pasnings­
ordninger
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0011.png
11
STærKe dagTilBud For alle BØrn
Målrettet indsats over for børn
i udsatte positioner
• Flere pædagoger til institutioner
med mange børn i udsatte posi­
tioner
• Forsøg med målrettede sociale
indsatser i dagtilbud – herunder
forældregrupper i dagtilbud og
samarbejde med sundhedsplejen
Et sammenhængende børneliv
• Bedre sammenhæng i kommu­
nens indsats for de 0­6­årige og
udveksling af relevant viden
• Bedre overgange via målrettede
forløb for børn frem mod skole­
start og krav om læringsfokus
i fritidstilbud mv. frem mod
skolestart
3. Høj kvalitet gennem faglig-
hed og tydelig ledelse
Høj faglighed og vidensdeling
• Fagligt og ledelsesmæssigt
kompetenceløt for dagplejere,
ledere og faglige fyrtårne
• Implementering af en styrket
pædagogisk læreplan på
pædagoguddannelsen og på
den pædagogiske assistent­
uddannelse
Viden til praksis
• Viden til praksis og implemen­
tering af en styrket pædagogisk
læreplan
• Partnerskab om kompetence­
løt og viden til praksis
Finansiering
Regeringen har prioriteret 580 mil­
lioner kroner over ire år til at styrke
dagtilbudsområdet. Der afsættes 120
millioner kroner årligt fra 2021 og
frem.
Konkret vil regeringen i perioden
2017­2020 bl.a. afsætte midler til
følgende:
• Omkring 60 millioner kroner til
øget leksibilitet og frit valg for
børnefamilier, herunder til større
gennemsigtighed om dagtilbud
via nøgletal, styrket mulighed for
forældre til at ønske og få konkret
dagtilbud og ret til deltidsplads for
forældre på barsels­ eller forældre­
orlov.
• Omkring 310 millioner kroner til
bedre læring og trivsel for alle børn
og et sammenhængende børneliv,
herunder styrket ramme om det
pædagogiske arbejde, forsøg med
målrettede sociale indsatser i dag­
tilbud samt pulje til lere pædagoger
i institutioner med mange udsatte
børn.
• Omkring 210 millioner kroner til
højere kvalitet gennem kompeten­
celøt og tydelig ledelse, herunder
en pulje målrettet kompetenceløt
i dagtilbud for dagplejere, ledere
og faglige fyrtårne og initiativer,
der skal bidrage til, at viden om
pædagogiske tilgange, metoder og
indsatser i højere grad udvikles,
samles og omsættes i dagtilbudde­
nes pædagogiske praksis.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0012.png
ØgeT FleKSiBiliTeT og FriT Valg For BØrneFamilier
12
Øget leksibilitet
og frit valg for
børnefamilier
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0013.png
13
ØgeT FleKSiBiliTeT og FriT Valg For BØrneFamilier
Det er vigtigt, at børnefamilier har
leksibilitet og valgmuligheder i hver­
dagen. Derfor vil regeringen forbedre
mulighederne for forældrenes frie valg,
styrke eksisterende fritvalgsordninger
og skabe bedre rammer for en god
balance mellem familie­ og arbejdsliv.
Familien skal have bedre mulighed for
at vælge det dagtilbud eller andet pas­
ningstilbud, som passer netop til den.
Og familien skal have mulighed for at
vælge mere tid med børnene. Det skal
være nemmere at få det daglige pusle­
spil med børn og job til at gå op, så alle
forældre kan gå på arbejde velvidende,
at deres børn er i et dagtilbud med
tryghed, udfordringer og leg. Og foræl­
dre skal i højere grad kunne alevere og
hente deres børn på tidspunkter inden
for dagtilbuddets åbningstider, der
harmonerer med familiens behov.
Forskellige typer familier kræver
en bred vifte af tilbud
Familier i dag er forskellige og har klare
ønsker til deres dagtilbud. Fælles for
forældre er, at de engagerer sig og har
holdninger til, hvor og hvordan deres
børn tilbringer dagen – det skal vi
understøtte. Der er den enlige far med
arbejde i et supermarked med åbnings­
tid til kl. 22. Der er mor, far og to børn,
hvor begge forældres arbejdsplads
ligger en time fra bopælen, og der er
socialpædagogen med nattevagter. Der
er forældre, der ønsker at få deres barn
passet i et nært og hjemligt miljø i dag­
plejen, og der er dem, der ønsker at få
deres barn i skovbørnehave. Det skal
i højere grad være muligt for forældre
at vælge det tilbud, som passer til netop
deres families ønsker.
Vi er allerede nået et godt stykke
ad vejen. VK­regeringen ik i 00’erne
Det er vigtigt, at børnefamilier
har leksibilitet og valgmuligheder
i hverdagen.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0014.png
ØgeT FleKSiBiliTeT og FriT Valg For BØrneFamilier
14
DET SIGER BØRNENE:
Hvorfor går du i børnehave?
det er fordi, at hvis man er alene hjemme, så kan
man godt blive væk og gå udenfor, og når så vores
mor og far kommer hjem, så kan de ikke inde en.
gennemført en række lovændringer,
som har givet familierne lere forskel­
lige muligheder at vælge imellem.
Det betyder bl.a., at familierne i dag
kan vælge en plads i et dagtilbud i en
anden kommune, vælge mellem for­
skellige typer af ofentlige og private
tilbud, og at alle er garanteret en plads
i et dagtilbud fra barnet er et halvt år
og frem til skolestart.
Vi vil styrke det frie valg. For
vi tror på, at forældrene er de
bedste til at træfe gode valg
for deres børn.
Bedre mulighed for at vælge det
rette dagtilbud
I takt med at samfundet udvikler sig,
er der hele tiden nye sten, der skal
ryddes af vejen, hvis lere familier skal
have leksibilitet og opleve, at de har
et godt og reelt frit valg.
Eksempelvis kan forældre i kommu­
ner, der tilbyder et tilskud til pasning
af egne børn, i dag ikke dele tilskud­
det imellem sig, ligesom forældre
ikke kan optjene ret til tilskuddet
ved ophold i Grønland og Færøerne.
Herudover indes der få tilbud, hvor
forældre kan få passet deres børn
uden for dagtilbuddenes almindelige
åbningstid. I nogle kommuner er det
ikke muligt at stå på venteliste til et
foretrukket dagtilbud. Og det er for
begrænset, hvad forældre kan få ind­
lydelse på gennem forældrebestyrel­
sen i dagplejen og daginstitutionen.
Endelig er det en udfordring, at der
for en del kommuner og dagtilbud
er meget sparsomme og usammen­
lignelige informationer om, hvad det
enkelte dagtilbud kan tilbyde. Det
gør det svært at gennemskue, hvilke
valgmuligheder man har som børne­
familie.
Disse barrierer vil regeringen jerne.
Vi vil styrke det frie valg. For vi tror på,
at forældrene er de bedste til at træfe
gode valg for deres børn.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0015.png
15
ØgeT FleKSiBiliTeT og FriT Valg For BØrneFamilier
Initiativer
Øget frit valg af tilbud og større
gennemsigtighed
Større gennemsigtighed gennem
ny informationsportal.
I dag har
forældre kun adgang til få, udvalgte
informationer om de enkelte
daginstitutioner og dagplejere, og
derfor har man som forælder ote
et dårligt grundlag for at sammen­
ligne dagtilbud. Regeringen vil
sikre, at alle familier får adgang til
sammenlignelige informationer
om de enkelte dagtilbud. Informa­
tionerne skal være samlet på ét sted
og præsenteres let og overskueligt,
så forældre kan træfe et oplyst valg
på baggrund af de faktorer, som er
vigtige for netop deres familie – for
eksempel antal lukkedage eller
pædagogandele. Det er hensigten,
at informationsportalen kan vide­
restille til de platforme, hvor foræl­
dre skriver sig op til dagtilbud, så
informationsoverblik og opskriv­
ning til dagtilbud er sammenhæn­
gende og let tilgængelig. Initiativet
skal primært tage udgangspunkt
i allerede tilgængelige data, så der
ikke skabes yderligere bureaukrati.
Kampagne om forældres frie valg.
Med udspillet øges forældrenes frie
valg på dagtilbudsområdet. Rege­
ringen vil igangsætte en kampagne,
der synliggør de forskellige valgmu­
ligheder, som familierne kan gøre
brug af, når de skal inde en plads
til deres børn. Mulighederne skal
være tydelige.
Styrket mulighed for at ønske og få
et bestemt dagtilbud.
Selvom for­
ældre i dag har ret til at tilkendegive
ønske om et konkret dagtilbud, har
mange oplevelsen af, at det reelt ikke
er tilfældet. Regeringen vil derfor
give alle forældre ret til at kunne
tilkendegive ønske om et konkret
tilbud blandt alle kommunens dag­
tilbud. Herudover skal alle have ret
til at blive stående på ventelisten til
deres foretrukne dagtilbud, uanset
at man har taget imod en plads eter
pasningsgarantien.
Bedre vilkår for private leveran­
dører.
Private aktører leverer hver
dag et stort bidrag til at skabe gode
og trygge dagtilbud og medvirker til
at skabe en mangfoldighed af tilbud,
som familierne kan vælge imellem.
Dog er der visse barrierer i form af
for eksempel tilskud og garantier,
der ikke er tidssvarende, og som kan
opleves som rigide. Regeringen vil
forbedre rammevilkårene.
Mere fleksibilitet og indflydelse
for børnefamilier
Mere leksibilitet i ordningen med
tilskud til pasning af egne børn.
Regeringen ønsker at give familierne
mere leksibilitet i ordningen om
tilskud til pasning af egne børn. Der­
for foreslås det at give mulighed for,
at tilskudsperioden kan deles i to,
ligesom forældrene skal have mulig­
hed for at dele tilskudsperioden
mellem sig. Det foreslås samtidig,
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0016.png
ØgeT FleKSiBiliTeT og FriT Valg For BØrneFamilier
16
at familier, der inden for de sidste 7
ud af 8 år har opholdt sig i Færøerne
og i Grønland, har samme mulig­
heder som familier, der har opholdt
sig i Danmark i forhold til at få
tilskuddet, når familien er bosat
i Danmark.
Kombinationstilbud til familier
med skæve arbejdstider.
Mange
forældre arbejder uden for dagtil­
buddenes almindelige åbnings­
tider og kan have svært ved at inde
pasning til deres børn. Regeringen
foreslår derfor, at alle familier, der
har et arbejdsbetinget behov for
pasning uden for dagtilbuddenes
normale åbningstid, skal have ret til
at få et såkaldt kombinationstilbud.
Kombinationstilbuddet omfatter
en deltidsplads i et dagtilbud og et
tilskud fra kommunen, som fami­
lien for eksempel kan bruge til at
ansætte en privat børnepasser til
at passe deres børn om atenen,
natten eller i weekenden der­
hjemme i trygge rammer, mens
forældrene er på arbejde.
Styrket forældreindlydelse i for­
ældrebestyrelser.
Over de seneste
år har mange kommuner valgt at
sammenlægge daginstitutioner.
Det betyder, at der i dag indes en
del institutioner, som består af lere
fysiske enheder. Det er dog ikke alle
steder, at forældre fra de enkelte
enheder har ret til at blive repræ­
senteret i den fælles forældrebesty­
relse. Det kan betyde, at forældrene
oplever, at de får mindre indlydelse
på de aktiviteter, som foregår i
forældrebestyrelsen. Regeringen
vil derfor sikre, at forældre fra alle
enheder har ret til repræsentation i
den fælles forældrebestyrelse. Her­
udover er der lere relevante for­
hold, som forældrebestyrelsen i dag
ikke har formaliseret indlydelse på.
Regeringen vil derfor sikre forældre­
bestyrelsen styrket inddragelse i
arbejdet med dagtilbud/hjem­sam­
arbejde, dagtilbuddenes arbejde
med overgange, det åbne dagtilbud
og arbejdet med den pædagogiske
læreplan.
Ret til at vælge deltidstilbud for
forældre på barsels­ eller forældre­
orlov.
Når mor eller far er på barsels­
eller forældreorlov med lillebror
eller lillesøster, kan de have et ønske
om at tilbringe mere tid sammen
som familie. Derfor skal forældre i
den periode have mulighed for selv
at vælge, om de vil nøjes med at gøre
brug af en deltidsplads i vuggestuen
eller børnehaven for ældre søskende­
børn, der går i dagtilbud, mod redu­
ceret betaling.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0017.png
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0018.png
Bedre læring og TriVSel For alle BØrn og eT Sammen Hængende BØrneliV
18
Bedre læring
og trivsel for
alle børn og
et sammen-
hængende
børneliv
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0019.png
19
Bedre læring og TriVSel For alle BØrn og eT Sammen Hængende BØrneliV
Læring handler ikke kun om to timers planlagte
aktiviteter om morgenen. Det er i lige så høj
grad alle de andre situationer i et dagtilbud
– for eksempel at der tales med barnet, mens
det får skitet ble, at barnet støttes i selv at tage
lyverdragt på i garderoben eller lærer at tage
hensyn til andre ved frokosten.
Næsten alle børn i Danmark går i dag­
tilbud. Det er her, mange børn knytter
deres første tætte venskaber. Det er her,
de udvikler deres fantasi og lærer at
tackle konlikter, når mor og far ikke er
i nærheden. Og det er her, de gennem
leg og tæt kontakt med nærværende og
kompetente voksne får a­ha­oplevelser,
lærer og bliver nysgerrige på tilværelsen.
Regeringen vil sætte fokus på de vigtige
udviklings­ og læringsmiljøer i dagtil­
buddene, for at alle børn trives, lærer,
dannes og sendes godt på vej videre i
livet.
FAKTA
Stor forskel tidligt i livet
allerede når børn forlader børnehaven, er der op
mod to års forskel på sociale, sproglige, før-matema-
tiske og emotionelle kompetencer hos de børn med
lest udfordringer og gennemsnittet. Forskellene kan
spores allerede fra børnene er et til halvandet år og
varer ved frem til skolestart. Forskellene har sam-
menhæng med børnenes sociale familiebaggrund.
Kilde: rambøll m.l. 2016
Stort potentiale
Vi ved, at de første fem år er de vigtig­
ste år i et menneskes udvikling. Det
er i disse år, at bl.a. selvværd, vedhol­
denhed og tillid til andre mennesker
grundlægges. Særligt for de børn, der
kommer fra hjem, hvor overskuddet
er mindre, og der ikke er lange samta­
ler over atensbordet, gør det en stor
forskel, om børnene møder tryghed,
støtte og udfordringer i dagtilbuddet
– og at deres forældre ses og inddrages.
I Danmark har vi ikke formået at
udnytte potentialet i dagtilbuddene
godt nok. Selv om vi bruger ca. 30
milliarder på dagtilbud hvert år, bety­
der negativ social arv stadig meget
for, hvilket livsforløb man får. Vi skal
derfor støtte alle dagtilbud i at arbejde
systematisk og vidensbaseret med
forældreinddragelse og med gode og
trygge læringsmiljøer, der fremmer
hvert enkelt barns læring, trivsel og
dannelse.
Fælles retning for dagtilbud med
en styrket pædagogisk læreplan
Gode, trygge og udviklende lærings­
miljøer for alle børn er et væsentligt
mål for regeringen med udspillet.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0020.png
Bedre læring og TriVSel For alle BØrn og eT Sammen Hængende BØrneliV
20
Rygraden i dette er en ny ramme for
den pædagogiske læreplan. Rammen
er den, de enkelte dagtilbud skal tage
udgangspunkt i, når de udformer deres
egen pædagogiske læreplan ud fra de
børn, forældre og personale, der er i det
konkrete dagtilbud.
Forslag til rammen for den styrkede
pædagogiske læreplan er udviklet i tæt
samarbejde med praktikere, forskere
og de centrale interessenter. Med den
nye pædagogiske læreplan får vi for
første gang et fælles pædagogisk grund­
lag for arbejdet i dagtilbuddene. Det vil
blive slået fast, hvad vi forstår ved for
eksempel dannelse, børneperspektiv,
leg, læring for de 0­6­årige, børnefæl­
lesskaber, tæt forældresamarbejde og
et trygt og stimulerende læringsmiljø.
Det vil blandt andet blive tydelig­
gjort, at læring for 0­6­årige skal forstås
bredt. Det handler om at støtte børnene
i såvel deres sociale, kropslige og per­
sonlige udvikling som deres sprog
og forståelse for naturen og kultur.
Læringsmiljø er et centralt begreb i den
kommende pædagogiske læreplan.
Læring handler ikke kun om to timers
planlagte aktiviteter om morgenen.
Det er i lige så høj grad alle de andre
situationer i et dagtilbud – for eksem­
pel at der tales med barnet, mens det
får skitet ble, at barnet støttes i selv at
tage lyverdragt på i garderoben eller
lærer at tage hensyn til andre ved fro­
kosten. Læring inder sted hele dagen
– i legen, i planlagte aktiviteter og i
rutinesituationer. Og det er de voks­
nes ansvar at sørge for, at der netop er
rammer og plads til legen, dialogen
og udfordrende aktiviteter.
Styrket indsats i institutioner med
mange børn i udsatte positioner
Den styrkede læreplan vil understøtte,
at læringsmiljøerne tager højde for
børn i udsatte positioner. Men det kan
være nødvendigt at sætte yderligere
ind i dagtilbud, hvor der er mange
børn i udsatte positioner. Regeringen
vil derfor igangsætte to konkrete initi­
ativer med særligt fokus på dagtilbud
med mange børn i udsatte positioner.
Regeringen vil afsætte godt 45 mil­
lioner kroner i 2018 og 83 millioner
kroner fra 2019 og hvert år frem til
blandt andet at ansætte lere uddan­
nede pædagoger i de institutioner,
hvor der er lest børn i udsatte posi­
tioner. Det gør vi, fordi personalets
kompetencer, herunder kendskab
til virksomme metoder, barnets
udvikling og tilrettelæggelsen af sti­
mulerende læringsmiljøer, har særlig
betydning for trivsel og læring hos
børn i udsatte positioner.
Samtidig ved vi, at et godt forældre­
samarbejde om børnenes læring og
et godt samarbejde med kommunens
sundhedspleje og socialrådgivere har
FAKTA
Dagtilbud af høj kvalitet hjælper
– særligt de udsatte børn
Forskningen viser, at børn, der går i en daginstitution
af høj kvalitet, klarer sig bedre. Flere får en uddan-
nelse, et job og en høj indkomst, mens færre er
kriminelle og udvikler misbrug. Forskningen viser
også, at det særligt er udsatte børn, der har gavn af
at gå i en daginstitution af høj kvalitet. de udsatte
børn er i højere grad alderssvarende og på niveau
med deres jævnaldrende ikke-udsatte klassekam-
merater i skolen.
Kilde: SFi (2014).
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0021.png
21
Bedre læring og TriVSel For alle BØrn og eT Sammen Hængende BØrneliV
DET SIGER BØRNENE:
Hvorfor gå i skole, og hvad skal
du lave i den?
man lærer at skrive bogstaver og
tal, og man lærer at tælle helt op
til 100, næsten i hvert fald.
FAKTA
Børnehave-
børn har store
forventninger
til skolestart
betydning, når børn i udsatte positio­
ner skal hjælpes til en god start på livet.
Derfor afsætter regeringen 60 millioner
kroner til et stort forsøgsprogram, hvor
omdrejningspunkterne bl.a. er familie­
grupper i dagtilbud og tæt samarbejde
med sundhedsplejen om de små børn,
hvor sundhedsplejersker og pædago­
gisk personale for eksempel sammen
besøger familier med behov for ekstra
støtte.
Regeringen vil sikre et
sammenhængende børneliv
Den første dag i skolegården kan virke
voldsom for det 6­årige barn, som
kommer fra en børnehave med eksem­
pelvis en lille legeplads, og hvor barnet
var blandt de ældste børn. Pludselig
mødes barnet med nye forventninger,
der er mange nye børn i klassen, og
der er nye voksne. For mange er skole­
start en stor omvæltning. Derfor er det
vigtigt, at der skabes bedre overgange
mellem dagtilbud og skole.
En god start i skolen giver ro og
overskud til at få nye venner og lære
nyt. En god skolestart ahænger både
af et tæt samarbejde mellem persona­
legrupperne og af, at skolen er klar til
børnene. Den ahænger af, at børnene
er gode til eksempelvis at vente på tur,
kan udtrykke følelser og tanker, danne
venskaber og har gå­på­mod. Og ende­
lig at børn og forældre oplever, at der
er sammenhæng mellem børnehave,
fritidstilbud og skole.
Det er forældrenes og dagtilbudde­
nes ansvar, at børnehaveklassebørnene
har lyst til at lære og mod på det nye i
skolen, og det er skolens ansvar at være
børneparat. Tæt dialog mellem dagtil­
bud og skole er centralt for gode over­
gange, og skolen kan for eksempel lade
sig inspirere af dagtilbuddenes arbejde
med en legende tilgang til læring.
Regeringen vil gennem en række
initiativer styrke sammenhængen og
overgangen ved at sætte fokus på bedre
informationer mellem systemerne, krav
om læring i perioden mellem dagtilbud
og skolestart samt målrettede forløb
det sidste år i dagtilbuddet med fokus
på overgangen.
87%
af adspurgte
børnehavebørn
glæder sig til at
gå i skole
89%
af børnene tror,
de bliver dygtige
i skolen
49%
af børnene har
været på en skole
sammen med
børnehaven
Kilde: Børnerådet 2013
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0022.png
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0023.png
23
Bedre læring og TriVSel For alle BØrn og eT Sammen Hængende BØrneliV
Initiativer
Styrket ramme om det pædagogi-
ske arbejde med læring, trivsel og
dannelse
En styrket pædagogisk læreplan.
Med en ny ramme for den lokale
pædagogiske læreplan fastsættes en
klar fælles retning for dagtilbuddene.
Den pædagogiske læreplan bygger på
et bredt læringssyn og har fokus på
trygge og stimulerende læringsmil­
jøer med plads til leg, planlagte akti­
viteter og hverdagsrutiner. Samtidig
jernes krav om, at der skal fastsættes
læringsmål i alle dagtilbud, samt at
kommunen skal godkende planen.
Det åbne dagtilbud – samarbejde
med lokalsamfund.
Lokalsamfun­
det består af mange spændende
muligheder, som dagtilbuddene
kan anvende til at skabe endnu
mere interessante læringsmiljøer.
Det kan foregå igennem samar­
bejde med for eksempel kultur­ og
idrætsinstitutioner, musikskoler,
forældre eller andre dagtilbud.
Inddragelse af ældre medborgere
eller andre frivillige kan også åbne
for nye perspektiver og muligheder
for børnene. Derfor skal dagtilbud­
dene i arbejdet med den pædagogi­
ske læreplan overveje, hvordan de
kan samarbejde med og inddrage
lokalsamfundet.
Mere tid til nærvær gennem mindre
og meningsfuld dokumentation.
Undersøgelser viser, at personale og
ledere oplever, at dokumentation
ote er meningsfuld, men også at
arbejdet med dokumentation tager
tid væk fra børnene. Det er samtidig
oplevelsen blandt særligt det pæda­
gogiske personale, at der kommer
lere dokumentationskrav fra kom­
munen og centralt fra på trods af, at
der de senere år for eksempel ikke er
indført nye krav fra statsligt niveau.
Det er afgørende, at dokumenta­
tionen er meningsfuld og anvendes
som led i evaluering og udvikling af
arbejdet med børnene. Regeringen
vil søge at indgå en atale med KL,
hvor parterne forpligter hinanden
på at reducere i nuværende og kom­
mende dokumentationskrav. En
arbejdsgruppe med relevante inte­
ressenter skal give forslag til, hvor­
dan dokumentation gøres klogt og
meningsfuldt. Arbejdsgruppens for­
slag afprøves i et mindre antal kom­
muner og evalueres eterfølgende
med henblik på evt. udbredelse.
Der gennemføres endvidere som
led i sammenhængsreformen en
kulegravning på dagtilbudsom­
rådet, der skal afdække, hvad der
optager medarbejdernes tid, og
om unødigt bureaukrati skyldes
tværgående lovgivning, sektorlov­
givning, kommunale regler eller
arbejdstilrettelæggelsen lokalt.
Bedre kvalitet i private pasnings­
ordninger.
De private pasningsord­
ninger skal i dag ikke leve op til de
samme indholdsmæssige krav som
dagtilbuddene, og undersøgelser
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0024.png
Bedre læring og TriVSel For alle BØrn og eT Sammen Hængende BØrneliV
24
viser, at der føres mindre tilsyn med
private pasningsordninger end med
dagplejen. Derfor vil regeringen
styrke tilsynet og stille krav om,
at private pasningsordninger skal
arbejde med læring.
Målrettet indsats over for børn
i udsatte positioner
Flere pædagoger til institutioner
med mange børn i udsatte positi­
oner.
Vi ved, at gode dagtilbud har
betydning for alle børns trivsel og
udvikling, men højkvalitetstilbud,
herunder personalets kvaliikati­
oner, har særlig stor betydning for
børn i udsatte positioner. Derfor
afsætter regeringen godt 45 milli­
oner kroner i 2018 og 83 millioner
kroner årligt fra 2019 og frem til at
sikre en bedre start på livet for netop
denne børnegruppe. Midlerne skal
særligt bruges til ansættelse af pæda­
goger mv. i de daginstitutioner, som
har lest udsatte børn. Daginstitutio­
nernes indsats guides og dokumen­
teres blandt andet af de pædagogiske
praksiskonsulenter.
Forsøg med målrettede sociale ind­
satser – herunder forældregrupper i
dagtilbud og samarbejde med sund­
hedsplejen.
Særligt udsatte børn har
stor gavn af at være i højkvalitets­
dagtilbud, og vi ved, at kvaliiceret
og tæt voksenkontakt, inddragelse af
alle relevante faggrupper og kompe­
tencer samt et tæt og kvaliiceret for­
ældresamarbejde er noget af det, der
rykker. Derfor vil regeringen afsætte
60 millioner kroner til forsøg med
målrettede sociale indsatser i nogle
af de dagtilbud, der har mange børn
i udsatte positioner. Omdrejnings­
punkterne er gode modeller for tæt
samarbejde med sundhedsplejen,
socialrådgivere, frivillige eller syste­
matisk forældresamarbejde og –vej­
ledning. Det kan eksempelvis være
forsøg med forældregrupper i dag­
tilbud, hvor forældre bl.a. kommer
’i praktik’ i dagtilbuddene og støttes
i at understøtte børns udvikling,
læring og trivsel.
Et sammenhængende børneliv
Bedre sammenhæng i kommunens
indsats for de 0­6­årige.
Kommu­
nens mål, retningslinjer og rammer
for dagtilbudsområdet skal samles
og formidles tilgængeligt for for­
ældre. Det skal bidrage til at skabe
bedre sammenhæng mellem tilbud
og gøre det lettere for forældre at
kende kommunens retningslinjer,
frister, mål mv.
Bedre overgange via målrettede
forløb for børn frem mod skolestart.
Regeringen vil i dagtilbudsloven
stille krav om, at der skal planlægges
målrettede overgangsforløb for børn
i deres sidste år i dagtilbud året før
skolestart. Det kan for eksempel
være gennem gensidige besøg med
skolen, temaforløb for de skolestar­
tende børn og tættere samarbejde
mellem personalet i dagtilbud og
skole inden for rammen af den
pædagogiske læreplan.
Bedre udveksling af relevant viden
om børnene.
Vi skal være bedre til
at være i dialog og udveksle viden,
når et barn skiter fra et tilbud til et
andet. En dialog både personale og
forældre skal deltage i. Overlevering
af viden mellem dagtilbud og skole
kan give forældre og barn større
tryghed før skolestart og bidrage til,
at barnet ikke oplever bratte skit fra
et tilbud til et andet. På samme måde
kan overlevering af informationer
mellem sundhedsplejen og dagtil­
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0025.png
25
Bedre læring og TriVSel For alle BØrn og eT Sammen Hængende BØrneliV
buddene medvirke til at styrke den
tidlige indsats over for de børn, hvor
der på et tidligt tidspunkt er bekym­
ring om barnets trivsel. Derfor vil
regeringen komme med forslag til,
hvordan relevant information mest
hensigtsmæssigt kan videreformidles
mellem tilbud, og hvor forældrene
også skal inddrages. Det sker på bag­
grund af anbefalinger fra et hurtigt
arbejdende udvalg, der får deltagelse
af relevante ministerier samt interes­
senter og eksperter på området.
Krav om læringsfokus i SFO og fri­
tidshjem frem mod skolestart.
For
at skabe kontinuitet i børns læring
og udvikling fra dagtilbud til skole,
foreslås det, at der stilles krav om,
at SFO og fritidshjem i perioden fra
børn starter i disse tilbud og frem til
skolestart skal arbejde med de seks
områder, der arbejdes med i børne­
haveklassen.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0026.png
HØJ KValiTeT gennem FagligHed og Tydelig ledelSe
26
Høj kvalitet
gennem faglig-
hed og tydelig
ledelse
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0027.png
27
HØJ KValiTeT gennem FagligHed og Tydelig ledelSe
Kvalitet i dagtilbud påvirkes af lere
faktorer. Helt centralt for kvaliteten er
dygtige ledere og medarbejdere. Hver
dag skal ledere, pædagoger, dagplejere,
medhjælpere og assistenter skabe
trygge og stimulerende læringsmiljøer.
Vi skal derfor sikre, at ledere og perso­
nale er bedst muligt klædt på og har
adgang til god viden og sparring, så de
kan give børnene den bedste hverdag.
FAKTA
Personalets kvalifikationer har effekt
på børns udvikling
Både international og dansk forskning viser, at et
kompetent personale er bedre til at udføre pæda-
gogisk arbejde af høj kvalitet, fordi de eksempelvis
bliver bedre til at bruge viden i det pædagogiske
arbejde, til at igangsætte aktiviteter, som passer
til børnenes alder og til at udvikle stimulerende
læringsmiljøer, hvor børnene kan udvikle sig.
Kilde: SFi (2014).
En styrkelse af faglighed og ledelse
tager udgangspunkt i den kommende
styrkede pædagogiske læreplan. Lære­
planen skal ikke bare være ord i en lov.
Den skal gøre en reel forskel og være
et redskab for praksis. En indsats for at
styrke faglighed og ledelse skal derfor
have fokus på at understøtte ledere og
personale i at omsætte den styrkede
læreplans fokus på børnefælleska­
ber, legen, dannelse og stimulerende
læringsmiljøer til gavn for børnene.
En dygtig leder og et kvaliiceret
personale er i stand til systematisk at
relektere over og evaluere på egen
praksis og kan sikre trygge og stimu­
lerende læringsmiljøer for børn med
forskellige forudsætninger.
Der er mange veje til forandring
Når der skal sættes fokus på styrket fag­
lighed og ledelse, handler det ikke kun
om at sætte ind på for eksempel grund­
uddannelsen. Vi skal anvende alle de
kilder, vi har, til at løte fagligheden.
Regeringen vil derfor igangsætte ini­
tiativer, der favner både grunduddan­
nelserne, eter­ og videreuddannelse,
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0028.png
HØJ KValiTeT gennem FagligHed og Tydelig ledelSe
28
DET SIGER BØRNENE:
Hvad er en børnehave og hvorfor
går du i den?
Børnehaven er et sted, hvor der er
rigtig mange børn, der leger udenfor
og indenfor.
kollegial og ledelsesmæssig sparring,
indsamling og formidling af pædago­
gisk forskning eller anden viden til
praksis, vidensportaler, udgående kon­
sulenter, udviklingsforsøg og netværk,
der styrker og fastholder viden og erfa­
ringer. Og vi skal sørge for, at løtet går i
samme retning. Nemlig mod målet om
trygge og stimulerende læringsmiljøer
med plads til leg, dannelse og udfor­
dringer for vores børn.
Initiativerne om styrket faglighed,
ledelse og viden til praksis skal drøf­
­tes med alle de centrale aktører i et
partnerskab med blandt andre faglige
organisationer, uddannelsesaktører
og kommuner. Det skal sikre fælles
retning og forankring.
Løft til dagplejere, ledere og
faglige fyrtårne
Regeringen vil bruge godt 170 milli­
oner kroner til et fagligt og ledelses­
mæssigt løt af området.
Dagplejerne skal have særligt gavn
af kompetenceløtet, og en væsentlig
del af midlerne skal reserveres til dem.
Mange dagplejere har ikke en pæda­
gogisk uddannelse, de arbejder for det
meste alene og har ikke nødvendigvis
faglig sparring i hverdagssituationer.
Derfor er det afgørende, at de er klædt
godt på.
Kompetent faglig ledelse har også
stor betydning for vidensspredning,
kompetenceudvikling og kvaliteten
i dagtilbud generelt. En god faglig
leder sætter pædagogisk retning, ud­
breder viden, giver feedback og støtter
udvikling af kompetencer og af en
kultur, hvor man løbende evaluerer
sit arbejde med børnene. Derfor vil
der også være et særskilt fokus på at
styrke de faglige lederes kompetencer,
herunder også dagplejepædagogerne.
Samtidig har regeringen nedsat en
ledelseskommission, der skal se på,
hvordan bedre ledelse i den ofentlige
sektor kan fremmes.
For at sikre, at kompetenceudvik­
lingen får den størst mulige efekt,
foreslås det, at en del af midlerne
reserveres til at styrke faglige fyrtårne
i daginstitutioner i arbejdet med den
styrkede pædagogiske læreplan. De
faglige fyrtårne skal i samarbejde med
ledelsen omsætte viden og færdigheder
i praksisnær kompetenceudvikling i
daginstitutionerne.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0029.png
29
HØJ KValiTeT gennem FagligHed og Tydelig ledelSe
Initiativer
Høj faglighed og vidensdeling
Fagligt og ledelsesmæssigt kompe­
tenceløt for dagplejere, ledere og
faglige fyrtårne.
Der afsættes godt
170 millioner til et kompetenceløt,
som skal danne rammen om et
stærkt, fælles arbejde om den videre
udvikling af den pædagogiske prak­
sis, herunder realiseringen af den
styrkede pædagogiske læreplan.
Kompetenceløtet skal fokusere
på læringsmiljøer af høj kvalitet
– herunder for udsatte børn, på
evalueringskultur, på gode samar­
bejder med forældre om læring og
trivsel samt samarbejde med andre
sektorer for eksempel sundheds­
plejerskerne.
Implementering af en styrket pæda­
gogisk læreplan på pædagogud­
dannelsen og på den pædagogiske
assistentuddannelse.
I samarbejde
med Danske Professionshøjskoler
vil regeringen gennemføre en række
initiativer, der vil bidrage til at for­
ankre indholdet i den nye pædago­
giske læreplan på pædagoguddan­
nelsen. Det kan for eksempel ske
gennem kompetenceudvikling af
underviserne eller national revision
af relevante moduler. Derudover
vil det faglige udvalg, der fastsætter
indholdet af den pædagogiske assi­
stentuddannelse (PAU), blive opfor­
dret til at overveje, om og hvordan
læreplanen kan implementeres på
uddannelsen.
Viden til praksis
Viden til praksis og implementering
af en styrket pædagogisk læreplan.
Det pædagogiske arbejde i dagtilbud
er ikke altid vidensbaseret, og der
kan være langt fra forskningsrap­
porter til den daglige praksis. Der­
for skal der udvikles og indsamles
relevant viden, som skal formidles
bedre end i dag med udgangspunkt
i den nye pædagogiske læreplan.
Der skal udvikles konkrete inspira­
tionsmaterialer, videoer mv. til at
understøtte arbejdet med og forank­
ringen af den styrkede pædagogiske
læreplan, den online vidensportal
emu.dk gøres permanent, og der
skal indsamles, udvikles og formid­
les ny viden, der bl.a. formidles via
emu.dk og Børne­ og Socialministe­
riets praksiskonsulenter. Derudover
vil implementeringen af den pæda­
gogiske læreplan også blive fulgt.
Partnerskab om kompetenceudvik­
ling og viden til praksis.
Regeringen
vil oprette et partnerskab mellem
relevante parter på området med
fokus på, hvordan faglighed og
ledelse styrkes gennem kompeten­
celøt og viden i spil i dagtilbud­
dene. Partnerskabet skal foreslå
pejlemærker for kompetenceløtet
og viden til praksis og drøte, hvor­
dan initiativerne om kompetence­
løt og viden til praksis konkret kan
føres ud i livet.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0030.png
Fra ord på papir Til Forandring – Vi SKal lØFTe dagTilBuddene i FælleSSKaB
30
Fra ord på papir til
forandring – vi skal
løte dagtilbuddene
i fællesskab
Hvis vi i de kommende mange år skal
have en ofentlig sektor, som kan levere
velfærd af høj kvalitet til borgerne,
kræver det fornyelse og innovation.
Regeringens forslag – lige fra lere
pædagoger i institutioner med mange
børn i udsatte positioner, den brede
læringsforståelse i den pædagogiske
læreplan, der skaber plads til leg og
udfordringer og forslaget om bedre
mulighed for at få plads i det fore­
trukne dagtilbud – er vores bud på,
hvordan vi sikrer stærke dagtilbud for
alle børn og mere leksible rammer for
børnefamilierne.
Når vi i Folketinget har en atale,
vil regeringen invitere andre centrale
aktører til at deltage i udfoldelsen af
de konkrete initiativer. For det er et
fælles projekt, når vi skal have endnu
stærkere dagtilbud og bedre vilkår for
børnefamilierne.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
2016/17:12
april 2017
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. : +45 3392 9300
e-mail: [email protected]
iSBn 978-87-93422-49-0 (pdf version)
iSBn 978-87-93422-40-7 (trykt version)
design, omslag: e-Types
design: e-Types daily
Foto: morten nordstrøm
Foto af ministeren: Flemming leitorp
Tryk: rosendahls
publikationen kan hentes på
www.sm.dk
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 210: Orientering om dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, fra børne- og socialministeren
1748888_0032.png
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. : +45 3392 9300