Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 196
Offentligt
Møde i Social-, Indenrigs, og børneudvalget vedr. børnesager 27. april.
Vi har flere års indgående erfaring med sager om anbringelse af børn. Vi har mødt i Børn- og
Ungeudvalg, Den Sociale Ankestyrelse, Byretten samt Landsretten i en meget stor mængde
sager om anbringelse, og vi har løbende kontakt med mange forældre og børn i sager om
anbringelse.
Det er vores klare oplevelse, at der en række områder, hvor retssikkerheden er alvorligt truet
og helt fraværende, samt hvor børn og forældre ikke modtager den fornødne hjælp, hvorefter
mange forældre og børn fastholdes i en negativ situation.
Vi vil gerne overfor udvalget blandt andet særligt fremhæve:
1. Bisidder til børn:
Barnet har jf. Serviceloven §48a ret til en bisidder. Alt for ofte oplever vi, at børn ikke har
nogen bisidder – og ofte får det alt for sent. Det er meget almindeligt at opleve, at børn først
modtager en bisidder nogle gange efter over 1 års anbringelse.
Det kunne være hensigtsmæssigt at tilføje i Serviceloven, at kommunen har pligt til at oplyse
barnet om retten til at have en bisidder.
2. Hjemgivelsesperioder:
Jf. Servicelovens § 68 kan kommunen fastsætte en hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder
ved hjemgivelse af et barn – bl.a. for at sikre en skånsom hjemgivelse, forberede støtte eller
undersøge, om der grundlag for en anbringelse uden samtykke ved tilbagekaldelse af frivillig
anbringelse. Dette er hensigtsmæssigt.
Når Børn- og Ungeudvalget, Ankestyrelsen eller Byretten ikke finder grundlag for en fortsat
anbringelse uden samtykke – og dermed reelt underkender kommunens vurdering af at der
skal være en anbringelse - fastsætter kommunen oftest en hjemgivelsesperiode på 6 måneder,
hvorved barnet/forælderen må tåle yderligere 6 måneders anbringelse.
Der kan klages over længden på en hjemgivelsesperiode til Ankestyrelsen, men
sagsbehandlingen varer mange måneder – dermed er situationen, at
myndigheden/kommunen, som blev underkendt, uden videre kan forlænge en anbringelse
med flere måneder.
1
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Materiale fra Advokat Thorbjørn Thomsen ADVODAN til brug for møde med udvalget den 27. april 2017
Det kunne i en sådan situation være hensigtsmæssigt, at Børn og Ungevalget, Ankestyrelsen
eller Byretten har mulighed for samtidig at træffe afgørelse om, at der ikke kan fastsættes
nogen hjemgivelsesperiode.
3. Konsekvens af sagsbehandlingsfejl.
Det er almindeligt kendt, at der i børnesager hos kommunerne er særdeles mange fejl – og
lovbrud.
Ingen forældrehandleplan, barnets handleplan er ikke opdateret, indholdsløse handleplaner,
manglende partshøring, ingen bisidder til barnet, afbrudt samvær uden godkendelse af børn
og ungeudvalg osv. Ankestyrelsen udtaler kritik i særdeles mange sager.
Generelt opleves det stort set aldrig at have nogen konsekvens. Den utilstrækkelige sociale
indsats i mange sager fastholder i mange sager børn og forældre i en negativ situation.
For mange andre erhverv er der strenge krav for, hvordan sager etisk skal behandles.
Vi foreslår, at der indsættes særbestemmelser i Serviceloven om strafsanktion ved
grov/gentagen manglende overholdelse af Serviceloven – samt mulighed for, at en kommunes
ret til Statsrefusion kan begrænses i sådanne i situationer. Nedsættelse af
genbehandlingsfrister for vurdering af anbringelse kunne også være en mulighed, således at
det sikres, at der indenfor en kortere frist kan følges op på sagsbehandlingsfejl.
4. Rådgivning til forældre i sager om frivillig anbringelse.
Vi oplever meget ofte, at forældre modtager fejlagtig rådgivning fra kommunen, når de skal
vejledes i, om de skal give samtykke til anbringelse. Forældre, som ikke ønsker en
anbringelse, oplyser meget ofte, at de fik at vide af kommunen, at de ville have langt bedre
rettigheder ved samtykke til anbringelse, herunder mere samvær og bedre muligheder for
hjemgivelse.
Meget sjældent modtager forældre skriftlig vejledning om deres rettigheder – selvom der
findes fx materiale udarbejdet af Socialstyrelsen, som kunne udleveres.
En frivillig anbringelse er betydeligt nemmere for socialrådgiveren at håndtere, hvorfor
forældre ofte udsættes for et unødigt stort pres – og desværre er der klare indikationer på
klar fejlrådgivning fra kommunen for at presse til et samtykke – selvom forælderen egentlig
ikke er enig i anbringelsen.
Det foreslås, at forældre altid bør have mulighed for at konsultere en beskikket advokat vedr.
spørgsmålet, om de skal give samtykke til anbringelse.
2
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Materiale fra Advokat Thorbjørn Thomsen ADVODAN til brug for møde med udvalget den 27. april 2017
5. Samvær med øvrigt netværk til barnet.
Såfremt kommunen ønsker, at barnet ikke skal have kontakt med fx bedstestorældre, så er
praksis, at der skal træffes en afgørelse ved Børn- og Ungeudvalget om dette.
I særdeles mange kommuner glemmes kontakten til øvrig netværk, herunder særligt bedste
forældre, hvorved barnet går glip af en vigtig forbindelse til ofte en velfungerende del af den
biologiske familie.
Mange bedsteforældre har oplevet i årevis at søge om samvær, hvilket afvises af kommunen,
uden at sagen forelægges Børn- og Ungeudvalget.
Det foreslås, at det præciseres i Serviceloven, at afbrudt kontakt med barnets øvrige
nærmeste netværk skal godkendes af Børn og Ungeudvalget.
6. Valg af psykolog til udarbejdelse af
forældreevneundersøgelse/forældrekompetenceundersøgelse
Vi oplever, at særligt forældrekompetenceundersøgelser ofte er det afgørende dokument, som
afgør, om der skal være en anbringelse eller ej. Mange kommuner samarbejder tæt med vi
psykologer. Der er en del eksempler på sager, hvor psykologer vurderer forældre ret
forskelligt.
Dette bevirker, at mange forældre – forståeligt – gerne vil have medindflydelse på valg af,
hvilken psykolog, som skal forestå undersøgelsen.
Det kunne være ønskeligt, at forældre blev sikret en ret til at foreslå en autoriseret
børnepsykolog, som kunne skulle forestå undersøgelsen af dem. Derefter kan kommunen
afslå forslaget, hvis der er en saglig begrundelse.
5. april 2017
Advokat Anders Brøndtved
Advokat Thorbjørn Thomsen
3
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Materiale fra Advokat Thorbjørn Thomsen ADVODAN til brug for møde med udvalget den 27. april 2017
4