Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 19
Offentligt
1675157_0001.png
Bilag – foretræde for Social- og indenrigsministeriet
Vi vil i det følgende tilføre fakta og perspektiver til nogle af de emner, der er er debat om i den
bredere diskussion af landsudligningen.
Landsudligningens udvikling
Formålet med udligningssystemet er at mindste forskellene i kommunernes indtægtsgrundlag
sammenholdt med kommunernes udgiftsbehov.
Udligningssystemet skal muliggøre, at det enkelte Byråd/Kommunalbestyrelse kan træffe sit eget
lokalpolitiske valg af serviceniveau og skat.
Landsudligningen af kommunernes strukturelle underskud på 61 pct. af det beregnede underskud
Underskuddet opgøres som forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægter ved
anvendelse af en gennemsnitlig skatteprocent og kommunes beregnede udgiftsbehov opgjort ud
fra befolkningssammensætningen og de socioøkonomiske forhold i kommunen
Ordningen finansieres af de 10 kommuner i hovedstadsområdet med overskud samt især ved at alle
kommuner for et mindre bloktilskud end i en situation uden udligning.
Når der tages hensyn til det mistede bloktilskud bidrager 26 ud af de 34 kommuner i
hovedstadsområdet til landsudligningen.
Udligningen er steget med 4,8 mia. kr. siden 2007
Tallet er opgjort i løbende priser. Fra 7,0 mia. kr. i 2007 til 11,8 mia. kr. i 2017
1
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Henvendelse af 11/10-16 fra Borgmestergruppen på vegne af 34 kommuner i hovedstadsområdet om den stigende landudligning (anmodning om foretræde for udvalg)
1675157_0002.png
Stigningen i udligningen skyldes flere faktorer bl.a.:
•
Prisudviklingen: Opgjort i faste priser er stigningen fra 8,6 mia. kr. i 2007 til 11,8 mia. kr. i
2017 lig 3,2 mia. kr. i faste priser
Stigende kommunale nettoudgifter. Udgifterne er kun steget med 20 pct. fra 2007 til 2017,
men alligevel udligningsudgiften er steget med 38 pct. i faste priser
Den stigende udligning skyldes især ændringerne fra 2013 (nye udgiftsbehov mv.) og fra
2016 (tilpasninger til refusionsreformen).
•
•
Hovedstadsområdet sender 12 mia. kr. til resten af landet i 2017
Tallet er baseret på Indenrigsministeriets tilskudsudmelding for 2017.
Tallet er opgjort som forskellen mellem kommunerne i hovedstadsområdets faktiske indtægter fra
udligningssystemet og de indtægter, kommunerne ville have fået, hvis bloktilskuddet var fordelt
efter folketal svarende til en situation uden udligning.
Kommunernes serviceniveau
Harmonisering af serviceniveau
Hvis man ser på Social- og indenrigsministeriets officielle opgørelse af kommunernes serviceniveau,
så har kommunerne i hovedstadsområdet har fra 2007 til 2016 haft et faldende serviceniveau. I
samme periode har kommunerne betalt mere og mere i udligning til resten af landet. Kommunerne
i resten af landet har brugt den større overførsel fra hovedstadsområdet til at øge deres service til
over landsgennemsnittet.
Kommunerne i hovedstadsområdet har fra 2007 til 2016 haft et faldende serviceniveau. I samme
periode har kommunerne betalt mere og mere i udligning til resten af landet.
Kilde: Social- og Indenrigsministeriet
2
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Henvendelse af 11/10-16 fra Borgmestergruppen på vegne af 34 kommuner i hovedstadsområdet om den stigende landudligning (anmodning om foretræde for udvalg)
1675157_0003.png
Faktiske driftsudgifter ift. udgiftsbehov givet den befolkningsmæssige og socioøkonomiske
sammensætning.
•
•
•
Et serviceniveau over 1 betyder, at de faktiske driftsudgifter er højere end udgiftsbehovet
beregnet af IM.
På landsplan svarer de faktiske udgifter til behovet.
Siden kommunalreformen er forskellene i serviceniveauet udvisket mellem landsdele.
Det er Ikke bare hovedstadsområdets serviceniveau der er faldet i forhold til resten af landet – vi
har også reduceret vores udgifter til service mere end i resten af landet.
Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal (faste 2016 priser)
Sociale udfordringer
Større koncentration af sociale problemer i hovedstadsområdet
Hovedstadsområdet har nogle af de mest socialt belastede kommuner i landet.
Kilde: Social- og Indenrigsministeriet
3
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Henvendelse af 11/10-16 fra Borgmestergruppen på vegne af 34 kommuner i hovedstadsområdet om den stigende landudligning (anmodning om foretræde for udvalg)
1675157_0004.png
7 ud af Danmarks 10 mest belastede kommuner ligger i hovedstaden. Hovedstadsområdet ligger
højere end landsgennemsnittet i det samlede socioøkonomiske indeks, og tal fra SFI,
Sundhedsstyrelsen og Danmarks statistik viser, at hovedstadsområdet har en overrepræsentation af
sociale problemer ift. landstotalen.
Langtidsledige, integrationsudfordringer, hjemløse, unge uden uddannelser og misbrugere er
eksempler på andre sociale områder, som kommunerne arbejder med. På alle disse områder er
hovedstaden, jf. Social- og Indenrigsministeriet, hårdere belastet end landsgennemsnittet. Senest
har DR vist, at de kommuner der har den største andel af personer, der bliver ramt af
kontanthjælpsloftet, alle ligger i hovedstadsområdet.
Borgernes perspektiv
Udligningsdebatten har længe været omfattende og alsidig. Der er blevet bragt mange emner i spil,
der først og fremmest relaterer sig til de forskellige livsvilkår mellem borgerne i og uden for
hovedstaden og sekundært til landsudligningen. Vi har diskuteret fordelingen af statsansatte,
trafikinvesteringer og rådighedsbeløb. Dette selvom, at disse faktorer ikke er direkte relateret til
landsudligningen. For landsudligningen er først og fremmest et politisk spørgsmål.
Statslige arbejdspladser
Det er af borgmestre, foreninger og andre talspersoner fra kommunerne uden for
hovedstadsområdet flere gange blevet fremført, at hovedstaden hvert år modtager 30 mia. fra
landets øvrige kommuner.
Overrepræsentationen af statslige arbejdspladser findes i Københavns Kommune, ikke i
hovedstadsområdet som helhed. Det er sandt, at der i Københavns Kommune er en
overrepræsentation af statslige arbejdspladser, men i de øvrige 33 kommuner i hovedstaden, er der
samlet set en underrepræsentation af statslige arbejdspladser, hvis man ser på landsgennemsnit.
Tager man afsæt i hele hovedstadsområdet, så får hovedstadsområdet ca. 8 mia. i ekstra
lønindtægter før skat på baggrund af en overrepræsentation af statslige arbejdspladser (egne
beregninger).
Vi mener, at det er naturligt, at et lands hovedstad har flest statslige arbejdspladser. Det skal dog
nævnes, at de 8 mia. kroner skal modregnes med de 10 mia. kr. som hovedstadsområdet biddrager
med i ekstra skatteindtægter til staten, og de 12 mia. kr. som hovedstadsområdet afleverer til
resten af Danmark gennem landsudligningen.
Rådighedsbeløb
Kilde: Penge og Privatøkonomis Kommuneguide 2014 (udarbejdet for Region Nordjylland).
Rådighedsbeløbet er udregnet for en modelfamilie i hver kommune. Gennemsnittene pr. område er
4
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Henvendelse af 11/10-16 fra Borgmestergruppen på vegne af 34 kommuner i hovedstadsområdet om den stigende landudligning (anmodning om foretræde for udvalg)
1675157_0005.png
vægtet gennemsnit, egne beregninger. Beregningerne er siden blevet gennemgået af DR Detector,
som ikke havde indvendinger.
Set fra borgernes perspektiv har niveauet for landsudligningen og rådighedsbeløbet meget med
hinanden at gøre. Som det er i dag, betaler borgerne i hovedstaden nemlig mange penge for at bo
og leve i hovedstaden (deraf det lave rådighedsbeløb), og samtidig betaler de for, at borgerne uden
for hovedstaden bliver tilbudt et højere serviceniveau, end dem selv.
En familie med to børn i Nordjylland har hvert år 96.000 kr. mere i rådighedsbeløb end en
tilsvarende familie i hovedstadsområdet.
Rådighedsbeløbet er baseret på beregninger foretaget af Penge og Privatøkonomi. Beregningerne
viser, hvad en modelfamilie har tilbage til sig selv, når skatter og alle faste udgifter er betalt.
Det er ikke kun i Nordjylland, at modelfamilien har et langt større rådighedsbeløb end familien i
hovedstaden. Nedenfor ses forskellene fordelt på forskellige landsdele:
Forskel til hovedstadsområdet
Område
Hovedstadsområdet
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjyllnad
Region Nordjylland
Hele landet
Rådigheds-
beløb, kr.
273.000
357.000
370.000
352.000
369.000
332.000
Pct.
31%
36%
29%
35%
22%
Kr.
-
84.000
97.000
79.000
96.000
59.000
Note: Penge & Privatøkonomis Kommuneguide 2014 (udarbejdet for Region Nordjylland). Rådighedsbeløbene er udregnet for en
modelfamilie i hver kommune.
5