Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 19
Offentligt
1675156_0001.png
Stop forskelsbehandling nu
Et samarbejde bestående af 34 kommuner i hovedstadsområdet
Til Social- og Indenrigsudvalget.
Ansøgning om foretræde for Social- og Indenrigsudvalget om den stigende landsudligning.
Udligningssystemet blev ændret gennemgribende ved strukturreformen i 2007. Siden er udligningen steget
år for år, sådan at der i 2017 flyttes 11.8 mia. fra hovedstadskommunerne til landets øvrige kommuner mod
7 mia. i 2007.
I forbindelse med aftale om refusion (d. 2. februar 2015) fik finansieringsudvalget til opgave at udarbejde
en model for en permanent tilpasning af udligningssystemet. Det er i forbindelse med disse forestående
ændringer af udligningssystemet, at vi ønsker at bidrage med hovedstadskommunernes perspektiv på
landsudligningen: Dens udvikling og konsekvenser.
Med henblik på en kort indføring i de områder, vi ønsker at orientere udvalget om, vil vi sætte fokus på
følgende temaer:
Landudligningens udvikling
Landudligningens udvikling: En gennemgang af landsudligningens udvikling siden strukturreformen i
2007.
Kommunernes serviceniveau
Kommunernes serviceniveau: En præsentation af udviklingen i serviceniveauet i landets kommuner.
Sociale udfordringer
Sociale udfordringer: Perspektiv til forståelsen af hovedstaden og de sociale udfordringer den rummer.
Borgernes perspektiv
Borgernes perspektiv: Nye nuancer til debatten omkring de forskelligartede livsvilkår hos borgerne i og
uden for hovedstadsområdet.
De nævnte temaer er dokumenteret i vedlagte bilag.
Ved foretræde deltager:
Steen Christiansen, borgmester Albertslund, A
John Engelhardt, borgmester Glostrup, V
Michael Ziegler, borgmester Høje-Taastrup, C
Med venlig hilsen
Borgmester Steen Christiansen (Albertslund), borgmester John Engelhardt (Glostrup),borgmester Joy
Mogensen (Roskilde), borgmester Thomas Gyldal Petersen (Herlev), borgmester John Schmidt Andersen
(Frederikssund), borgmester Michael Ziegler (Høje- Taastrup), borgmester Hans Toft (Gentofte)
På vegne af de 34 kommuner i hovedstadsområdet
Greve Kommune, Solrød Kommune, Køge Kommune,
Stevns Kommune, Lejre Kommune, Gribskov
Kommune, Hørsholm Kommune, Rudersdal Kommune, Furesø Kommune, Brøndby Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Hillerød Kommune, Ishøj
Kommune, Rødovre Kommune, Vallensbæk Kommune, Tårnby Kommune, Ballerup Kommune, Allerød Kommune, Egedal Kommune, Helsingør Kommune, Halsnæs
Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Frederiksberg Kommune, Dragør Kommune, Københavns Kommune, Hvidovre Kommune, Fredensborg Kommune,
Frederikssund Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Glostrup Kommune, Roskilde Kommune, Gentofte Kommune, Albertslund Kommune.